Fællesskab for alle. Fokus på indholdet. Gør vi det, vi siger, vi gør? side 4-7. Massage på skolen side 8. Randers

Transkript

1 Nummer 6/12 Tema om inklusion Fællesskab for alle Fokus på indholdet side 3 Gør vi det, vi siger, vi gør? side 4-7 Massage på skolen side 8 Forskellighed er en styrke, og det er naturligt, at folkeskolen afspejler det lokalsamfund, som skolen er en del af. Men ressourcer og lærernes kvalifikationer skal følge de børn, der er i klasserne. Sådan lød det fra undervisningsminister Christine Antorini, da hun i år bevilgede 3,5 mio kr. til en kampagne, som skal klæde skolebestyrelserne på til inklusion. Mange forældre udtrykker bekymring for, hvordan det skal gå, når elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning, og opfatter inklusion som en simpel spareøvelse. Men, som formanden for Skole og Forældre, der skal føre kampagnen ud i livet, Benedikte Ask Skotte, siger: Viden og forskning har imidlertid gjort os klogere på, hvordan børn lærer bedst. Derfor vil vi gerne være med til at flytte midlerne ind i normalundervisningen. været tidligt ude, og som har haft succes med at styrke lærernes og pædagogernes faglige kompetencer og har fået nedbragt antallet af børn, der henvises til specialundervisning. På Kristrup Skole arbejder de med en bred palet af tiltag, der skal få inklusionen til at lykkes. Centralt står LP-modellen og styrkelsen af lærernes og pædagogernes kompetencer. Men også et andet syn på barnet og lærerens rolle: Inklusion handler om at give det bedst mulige tilbud til alle skolens elever, fagligt, fysisk og socialt. Vi ser på, hvad der er optimalt for hvert barn inden for de tre områder, og det kan handle om alt lige fra mere undervisningsdifferentiering, klasseledelse og læsevejledning til skærmet undervisning, Aikido og massage, fortæller skolens leder, Søren Jakobsen. En skole der tilpasser sig En af skolens forældre, Hanne Koch, som har haft børn på skolen i mange år, oplever, at inklusionen har ændret undervisningen, og hun er ikke længere bekymret: Jeg oplever, at lærerne på en anden måde end før forsøger at få det hele til at fungere. Børnene bliver mere inddraget i, hvad der foregår, og de er selv med i løsningsforslagene. Fra LP til massage I april blev inklusion i skolen indført ved lov, og målet er, at vi i 2015 er nede på, at kun 4 pct. af eleverne får undervisning i en specialklasse eller specialskole. Vi har været i Randers for at besøge en af de skoler, der har i dette nummer besøger vi Randers Inklusion handler om at flytte fokus fra barnet til læringsmiljøet og det sociale fællesskab

2 Tema om inklusion Af Anja Ougaard, leder af Inklusionsudvikling, Ministeriet for Børn og Undervisning Synspunkt Skolebestyrelsen udgives af Kommuneforlaget A/S Nr. 6, December 2012, 21. årgang. Skolebestyrelsen udkommer 6 gange årligt. ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, wiborg@deadlinepress.dk Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Centerchef for dagtilbud og skole, Furesø Kommune Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand, Værebro Skole i Gladsaxe Kommune Redaktion: Skolebestyrelsen Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade København S post@kommuneforlaget.dk Årsabonnement for 2012 Abonnementspakke med: 1 eksemplar 353,- kr. 1 eks. + 6 pdf-filer 920,- kr. 1 eks pdf-filer 1.235,- kr. 5 eksemplarer 1.480,- kr. 5 eks. + 6 pdf-filer 1.660,- kr. 5 eks pdf-filer 1.835,- kr. 10 eksemplarer 1.680,- kr. 15 eksemplarer 2.050,- kr. ekskl. moms Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Telefon post@kommuneforlaget.dk Artikler i Skolebestyrelsen kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel - ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Layout og dtp: Kommuneforlaget A/S Fotos: Alle fotos er taget af Sonja Iskov på Kristrup Skole i Randers Kommune, bortset fra portrættet side 2 Børn lærer af forskelligheder De fleste forældre ser gerne, at deres børn udvikler tolerance og respekt for andre. Alligevel kan det være svært at vide, hvad man skal mene om inklusion. For hvad indebærer det egentlig? Og hvordan skal vi som lærere og forældre til børn i folkeskolen forholde os? Inklusion handler i bund og grund om, at vi skal arbejde på, at flere børn kan undervises i deres egen klasse og være en del af fællesskabet. Men ikke alle. I skoleåret blev 5,6 pct. undervist i en specialklasse eller -skole. Målet er, at det kun skal gælde 4 pct. af eleverne ved udgangen af Det betyder, at elever og lærere i gennemsnitligt hver tredje klasse vil opleve, at et barn får mulighed for at blive i sin klasse frem for at blive henvist til et specialtilbud. Fagligt og socialt For klassens elever betyder det, at de lærer at omgås og samarbejde med børn, der har andre udfordringer end dem selv. En ny kortlægning af en række undersøgelser om inklusion viser, at det gavner alle børnenes karakterer og udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning. Hvordan skal I som skolebestyrelser forholde jer til denne mangfoldighed? Ja, I skal først og fremmest engagere jer og turde tage dialogen, også selv om I ikke kender alle svarene på forhånd. For det er gennem det lokale fællesskab om skolen, hvor forældre og lærere bliver inddraget i beslutningsprocesserne, at I får skabt den vej for inklusion, der fungerer for jer. De praktiske løsninger skal derfor findes Inklusionsudvikling For at hjælpe kommunerne i omstillingen til øget inklusion har Ministeriet for Børn og Undervisning sammen med Social- og Integrationsministeriet i august nedsat den udgående enhed, Inklusionsudvikling, der samarbejder med 20 kommuner om øget inklusion og er ved at opbygge en landsdækkende rådgivning om inklusion. Visionen for arbejdet er, at alle folkeskoler, dagtilbud og fritidstilbud skaber inkluderende læringsrum, hvor alle børn trives og opnår højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet. lokalt med udgangspunkt i de børn, der går på skolen, og deres behov. Det er på den enkelte skole, man kan finde frem til netop de kompetencer, som kan bruges til gavn for fællesskabet Hvad kan I gøre? I skolebestyrelsen kan I arbejde med principper for faglighed og trivsel på skolen, og i praksis kan I møde op på forældremøder, organisere forældreråd, temadage med mere. Et princip kunne være, at der altid skal være en værdisnak på det første forældremøde i 0. klasse om, hvad der er vigtigt for god trivsel og høj faglighed i klassen. Et andet at der udnævnes trivselsagenter blandt forældre og lærere. For opbakningen til en inkluderende skole finder både sted i klasseværelset og i snakken mellem forældre og børn over middagsbordet derhjemme. Som forældre og lærere har I en stor betydning for, hvor vellykket inklusionen bliver. Og skolebestyrelserne kan arbejde for, at alle forældre og lærere gennem deres holdninger og handlinger bliver aktive medspillere i udviklingen af de fællesskaber, som vi alle gerne ser vores børn være en del af.

3 Tema om inklusion Fokuser på indholdet Kig på opgaven, før I vælger redskaberne til inklusion, lyder opfordringen fra psykolog Rasmus Alenkær En skole, der i højere grad tilpasser sig sin aktuelle målgruppe, dennes behov og dennes samtid. En skole, der promoverer kreativitet, innovation, overskridende læring, sund moral, socialt ansvar og sammenhængskraft... Sådan lyder psykologen Rasmus Alenkærs vision om den inkluderende skole. Siden 2006 har han hjulpet kommuner og skoler med at gå fra eksklusion til inklusion og i øjeblikket arbejder han bl.a. med den såkaldte IC3-model, der via tjeklister skal få skolen og forældrene til i praksis at forholde sig til inklusionen af eleverne dér hvor de er. Der er mange redskaber til inklusion, her er det CL, Cooperative Learning, på Kristrup Skole Idyllisering af klassen Redskaberne til inklusion må til enhver tid afhænge af, hvad det er for nogle børn, skolen har, mener han. Og måske er klasseværelset ikke altid den mest egnede ramme: Der foregår en idyllisering af klassen, hvor man sætter lighedstegn mellem almen undervisning og klasseundervisning ud fra en opfattelse af, at der er nogen, der skal ind, som tidligere har været ude. Men inklusion handler ikke om nogen, men om alle, og klasseundervisning er et af mange pædagogiske redskaber, mener Rasmus Alenkær, der gerne vil have skolerne til at droppe alle antagelser og forudindtagede holdninger og forholde sig til spørgsmålet: På hvilken faglig kompetent måde kan vi løse opgaven i forhold til de børn, vi har i skolen? Sved på panden Tanken om inklusion kan give mange lærere og forældre sved på panden. Men før der går panik i hele skolen, maner Rasmus Alenkær til besindighed: Vent med at vælge redskaberne, til I har kigget på børnene: Befinder de sig godt? Har de en god social oplevelse? Lærer de så meget som muligt? Hvordan når vi målet om inklusion af alle børn? Gør vi det ved at holde dem sammen i klassen hele tiden eller måske ved ind imellem at dele dem op i dynamiske hold, baseret på køn, læringsstil eller niveau? Vi ved jo, at nogle børn lærer bedst ved at sidde stille, mens andre har brug for mere lydfyldte omgivelser. Men alle børn har brug for at være sammen med alle de andre en gang imellem, og i et demokratisk samfund har vi alle brug for at være sammen med nogle, der er anderledes end os selv, og som lærer på andre måder end os selv. Børn på overarbejde Men skolen skal også passe på med at shoppe for meget rundt og lave fleksible dage osv., hvor børnene skal finde ud af det hele selv, understreger han: Man kan have det som et muligt redskab, at man deler op på tværs af årgange, afdelinger, forskellige læringsstile osv. Det er noget, der beror på omhyggelig planlægning og skemalægning, og det er blandt de ting, der deler vandene. Mange forældre kan blive bekymrede for, at deres børn nu skal til at være sammen med nogle, der forstyrrer. Det kan jeg godt forstå. Mangfoldighed er sundt, men uproduktive forstyrrelser sætter børn på overarbejde. Man skal altså passe på med ikke at skabe forvirring. advarer han: Børn har brug for en fast base, og visse børn skal have hjælp til at klare de meget tydelige skift. Derfor er det vigtigt, at de professionelle i samarbejde med forældrene tager nogle valg omkring barnet og forholder sig helt konkret til, hvordan opgaven kan løses, frem for at presse barnet ind i en bestemt struktur, der er valgt på forhånd, siger Rasmus Alenkær og slutter: Jeg synes, vi befinder os i en spændende tid, hvor vi er ved at gøre op med forestillingerne om middel-eleven, og hvor vi har mulighed for at lave en bedre skole for alle elever. Kan vi gøre op med alle forudindtagelser og forholde os fagligt og samarbejdende til opgaven, kan vi få verdens bedste skole. 3

4 Tema om inklusion Alle skal have det bedst mulige På Kristrup Skole er inklusion et spørgsmål om at give det bedst mulige tilbud til alle, fagligt, socialt og fysisk og udvikle personalets kompetencer gennem uddannelse og vejledning Når en dreng får tilbud om høreværn og afskærmning, der kan give ham ro i forhold til resten af klassen, så han kan koncentrere sig om at lære, bliver han inkluderet. Når to dyreinteresserede elever bliver udnævnt til guider i natur & teknik, som kammeraterne kan booke i frikvarteret, bliver de inkluderet. Og når hele personalet bliver sendt på fælles uddannelse og får faglig vejledning, bliver de bedre rustet til at inkludere. På Kristrup Skole i den sydøstlige del af Randers har de valgt at arbejde med en bred palet af tiltag, der skal øge inklusionen. Det har reelt betydet et fald i antallet af elever, der henvises til specialundervisning. Inklusion handler ikke om at give et anderledes tilbud til en lille procentdel af børnene, men om at give det bedst mulige tilbud til alle skolens elever, fagligt, fysisk og socialt. Vi ser på, hvad der er optimalt for hvert barn inden for de tre områder, og det kan handle om alt lige fra mere undervisningsdifferentiering, klasseledelse og læsevejledning til skærmet undervisning, Aikido og massage, siger skoleleder Søren Jakobsen. Men inklusion handler også om måden at være sammen på, og her er de voksne rollemodeller, ligesom de er i familien: Undervisning er ikke noget, der foregår i et lukket rum, siger skoleleder Søren Jakobsen Hvis de voksne er anerkendende og opfører sig ordentligt, vil det smitte af på eleverne. Omvendt, hvis de viser mangel på respekt, vil eleverne gøre det samme, fastslår skolelederen, inden vi får en rundvisning på skolen og går en tur ned i Mediecentret. Elever lærer af elever Her står lærer i natur & teknik, John Nielsen, sammen med Kenny og Bertil fra 3.klasse, som er i gang med at ordne dyr og planter i skolens akvarier og aquaterrarier. De to drenge er på grund af deres store interesse for dyr blevet udnævnt til guider, som deres kammerater kan booke i frikvartererne, hvis de vil høre mere om de fisk, skildpadder, regnorme, vandrende pinde og andre dyr, som for øjeblikket bor i akvarierne. Det er et hit: Eleverne står på venteliste for at komme op og få dem til at vise dem, hvordan dyrene lever, siger John Nielsen, der kan fortælle, at den store interesse har betydet, at alle skolens bøger om akvarier pt er lånt ud: Man lærer mere på den her måde, lyder det fra Kenny og Bertil, mens de fisker nogle regnorme op. De mange diagnoser Kristrup Skole har hele paletten af børn, som Søren Jakobsen udtrykker det: Vi har heldigvis rigtig mange velfungerende børn, men vi oplever et stigende antal børn med diagnoser. Mange børn har det rigtig godt, men desværre er der også flere, der er pressede, fordi samfundsstrukturen er, som den er. Hvis man har hus og bil og er to fuldtidsarbejdende forældre, ser man ikke sine børn ret meget. Det er klart, at det giver mange ensomme børn. Nogle klarer det bedre end andre, men vi oplever en eksplosion i diagnosebørnene, fordi det i dag er almindeligt at give børn en diagnose, selvom de kun har symptomerne på en lidelse. Nogle af vores elever har i tidlig alder fået piller i form af Ritalin på grundlag af en diagnose, men for mig at se har vi gjort et samfundsproblem til børnenes problem. I stedet for at gøre noget ved samfundet, putter vi medicin i børnene! Men vi skal arbejde med alle børnene, og uanset om de har en diagnose eller ej, vil mange børn profitere af den måde, vi underviser på. Alt efter hvilken børnegruppe, vi har, indretter vi os på de aktuelle behov. Nogle har brug for, at der sker noget omkring dem, andre for ro og afskærmning, men rigtig mange børn har gavn af rammer og struktur. Derfor arbejder vi også med CL, Cooperate Learning, og klasseledelse, siger SFO-leder Karen Margrethe Kannegaard, som hellere vil kalde det læringsledelse, fordi de på Kristrup Skole også anvender principperne uden for klasseværelset, fx i SFOen og på legepladsen. Børn i problemer Kristrup Skole var blandt de første, der sendte hele personalet på kursus i Norge hos forskeren Thomas Nordahl, 4

5 Høreværn og en afskærmet siddeplads kan være løsningen som har udviklet LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). Kort fortalt handler det om, at fokus flyttes fra at se eleven som problemet til at arbejde med omgivelserne og konteksten. Det startede en proces, som betyder, at LP-modellen og den systemiske tænkning er blevet fundamentet for det, vi gør, fortæller Karen Margrethe Kannegaard. Arbejdet med LP modellen betyder, at de på Kristrup Skole ikke længere taler om problembørn, men om børn i problemer: Vi ser det hele som et samspil, hvor vi reflekterer over, hvad vi som lærere, pædagoger og ledelse kan gøre for at hjælpe barnet, siger Søren Jakobsen. At der er tale om en anden måde at se barnet på, får helt konkrete udtryk. En lærer vil fx sjældent sende barnet op til inspektøren: Før havde vi et par blå stole uden for mit kontor, hvor eleverne skulle sidde og vente. De stole er væk, fortæller Søren Jakobsen, der, når han skal forklare, hvad LP-modellen kan gøre for inklusionen, svarer: Det handler om, at lærerne får en fælles holdning og et fælles sprog og bliver bedre til at lave handleplaner og koordinere indsatsen omkring barnet, fordi de ikke længere er alene om problemerne men ser dem i en større sammenhæng. Høreværn og skærm Som på mange andre skoler er der oprettet et såkaldt kompetencecenter, hvor 12 speciallærere fungerer som vejledere for deres lærerkolleger og yder støtte og bistand til, at de kan udvikle deres undervisning, så den tilgodeser alle elevernes behov. Lisbeth Halskov, der koordinerer Kompetencecentret, fortæller: Vi er gået fra at være et gammeldags specialcenter til at være et systemisk tænkende kompetencecenter, hvor det handler om vejledning og en anderledes måde at se børnene på. Det betyder bl.a., at vi to gange årligt gennemgår alle klasser for at se på, hvad der måtte være af store og små faglige og sociale problemer. Derefter ser vi på, hvad vi har af ressourcer, hvad vi gerne vil stræbe hen imod, og hvem af os, der er bedst til opgaven. Nede i 0.klasse, sidder en dreng med høreværn og arbejder bag en afskærmning: Inklusion handler jo ikke bare om store forkromede modeller, men også om at spørge hinanden: Hvad vil hjælpe knægten her og nu? fortæller Lisbeth Halskov. 0.klasseteamet havde givet udtryk for en frustration over, at en elev havde svært ved at forholde sig i ro, og sammen med hans kommende klasselærer udarbejdede vi en handleplan. Vi besluttede at prøve at hjælpe ham ved at indrette en afskærmet siddeplads, så han kunne få ro. Vi talte først med ham om det, fordi det er vigtigt, at barnet bliver inddraget i den slags beslutninger, og han kom med ned og hente reolerne, så han selv kunne indrette sin nye siddeplads. Det er han vældig stolt over. Det er ikke sikkert, at problemet er løst, men nu må vi se, hvordan det går, siger Lisbeth Halskov. Før i tiden ville vi have sendt drengen op i specialcentret. Og det kan da godt være, at barnet fysisk ikke skal være i klassen hele tiden, men først må vi afprøve nogle andre muligheder og støtte op omkring, hvad lærerne kan og skal gøre. For det er ikke længere en privat sag at være lærer: Undervisning er ikke noget, der foregår i et lukket rum, men en del af hele skolens virksomhed. Hvis en lærer kommer og fortæller, at hun har en kæmpe udfordring i sin klasse, er det ikke hendes private problem. Vi skal alle kolleger, ledelse og Kompetencecenter støtte op omkring de udfordringer, den enkelte lærer har. Det betyder omvendt, at man ikke bare kan lukke sin dør og sige, at I skal ikke blande jer. 5

6 Tema om inklusion Gør vi det, vi siger, vi gør? Før var de optagede af, hvordan de kunne skaffe Kurt et tilbud uden for skolen, nu bestræber skolen sig på at få ham til at blive en del af gruppen og give alle 24 elever i klassen en fantastisk skolegang For mig handler inklusion primært om de menneskelige ressourcer, der er til stede på en arbejdsplads, og som gør, at vi som lærere kan hjælpe og bakke hinanden op! Trine Wad Andersen er indskolingslærer og har netop fået en uddannelse som læsevejleder. Som en af de 12 lærere i Kompetencecentret går hun ud i klasserne og har en dialog med sine kolleger om undervisningen: Gør vi det, vi siger, vi gør? Vi var så heldige at nå at få efteruddannelse til hele lærerkollegiet, inden de store besparelser i Randers Kommune startede. Refleksion er blevet en nødvendighed, ellers kan man ikke være i lærerjobbet. Det er krævende, og det kræver et fagligt overskud, så man ikke bare står og råber af de børn, der fagligt ikke er med. Overskuddet til at inkludere børnene i den faglige proces er rigtig vigtigt, og dér kan du få hjælp af Kompetencecentret, der vejleder dig som lærer i de ting, du er usikker på, siger Trine Wad Andersen. Vi går ned og støtter den faglige udvikling i klasserne, tager tests og kommer med forslag til, hvordan man kan udvikle undervisningen, så den integrerer alle elever. Vi forsøger at afdække nogle af de udfordringer, der kan være i forhold til de svage børn, fx ved at arbejde med det sociale samspil og med klasseledelse, dvs. med hvordan man som lærer kan tage en tydeligere ledelse og tale til børnene på en anden måde, forklarer hun. Kristrup Skole er en 3-sporet skole med ca. 555 elever fra klasse og er en af de tre største skoler i Randers Kommune. Skolen har 42 lærere og en SFO med 11 pædagoger og 2 medhjælpere. Adr.: Skolegade 4, 8960 Randers SØ. Tlf.: , Uddannelse giver overskud Selv oplever Trine, at hun fagligt er blevet styrket: Jeg kan ikke tale for på alle mine lærerkollegers vegne, men jeg oplever selv, at jeg gennem min uddannelse som læsevejleder er blevet en meget bedre lærer. Jeg synes, jeg på en anden måde end før er blevet i stand til at spotte eleverne og støtte den faglige udvikling. I år har vi i 0.klasse fokus på forebyggelse af ordblindhed. Det giver overskud, også til at inkludere den sociale del. Med LP-modellen og kurser i CL (Cooperative Learning) og klasseledelse har vi fået nogle strukturerede redskaber til, hvordan man griber de enkelte situationer an og anskuer barnet på en anden måde. Vi har lært at skelne mellem, om det er Kurt, eller om det er dét, han gør, som er problemet. Før i tiden var vi optagede af, hvordan vi kunne skaffe Kurt et tilbud uden for skolen, nu bestræber vi os på at få ham til at blive en del af gruppen og give alle 24 elever i klassen en fantastisk skolegang, siger Trine, der oplever det som en stor fordel, at lærerne ikke længere tager på hver deres kursus, men at en hel afdeling bliver sendt af sted sammen, så de kan lære af hinanden. Så løfter vi det hele, og det bliver en del af vores kultur, at vi kan hjælpe hinanden. Lærerne er blevet afsindigt dygtige, synes hendes skoleleder, Søren Jakobsen: Dengang jeg selv var lærer i begyndelsen af 80 erne, var jeg måske dygtig til at formidle mit fag, men om jeg også var dygtig til at strukturere min undervisning og differentiere i forhold til elevernes forskellige behov, ved jeg ikke. I dag har lærerne en fuldstændig anderledes tilgang. De har et fælles sprog, og er på en helt anden måde indstillede på en person- En gang om ugen giver eleverne hinanden taktil massage, mens de følger lærerens massagefortællinger 6

7 Kort nyt Opslagsbøger til skolerne Trine Wad Andersen er læsevejleder og arbejder med forebyggelse af ordblindhed i 0.klasse lig og faglig udvikling. Det gavner inklusionen! Taktil massage i timen Men inklusion handler på Kristrup Skole også om fysiske tilbud som fx massage og undervisning i Aikido: Man kan spørge, om det er en skoleopgave at give eleverne massage. Men hvis der sidder en elev i klassen og lider af migræne, lærer hun ikke meget, og hun har rigtig meget fravær. Så set i det perspektiv er der rigtig god sammenhæng. Man kan diskutere, om skolens penge skal gå til behandling, men ikke, at vi skal gøre mest muligt for, at eleven kan modtage undervisning. Og hvis det handler om en times massage en gang om måneden, er pengene rigtig godt givet ud. Massage er ikke svaret på alt, men på noget. Ligesom undervisning ikke er svaret på alt. Sommetider er det noget andet, der skal til. Der er ikke tradition for, at skolen inddrager kroppen, men vi oplever, at der sker noget positivt, når vi kombinerer tingene. Den holdning er også baggrunden for, at taktil rygmassage står på skemaet 20 minutter om ugen på alle klassetrin, ligesom skolen har dannet en Aikidoklub i samarbejde med en Aikidoinstruktør, der underviser eleverne i 2. og 3.klasse i den japanske kampdisciplin Aikido i SFO-tiden: Der er tale om en kombination af mental og fysisk træning, som gør, at du bliver disciplineret og bevidst om din krop. Det er ikke en kampsport men en måde at udvikle dig på og leve på. I Aikido tænker man modstanderen som en partner. Og når vi taler inklusion, kan både piger og drenge have brug for at få andre værktøjer end ved fx at slå og skubbe, siger Søren Jakobsen, der slutter med at pege på skolens motionsløb, Kristrupløbet, som på anden måde inddrager bevægelse i fællesskabet mellem skolen og forældrene. Den 24. april i år vedtog Folketinget en ændring af folkeskoleloven, som har konsekvenser for skolernes specialundervisning. Den nye lov om inklusion i folkeskolen betyder, at der ikke længere skal træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elev om specialundervisning, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer om ugen. Inklusionsloven, som blev vedtaget i april i år og gælder fra og med skoleåret 2012, er en af nyhederne i den 17. udgave af Kommuneforlagets Folkeskoleloven med bemærkninger. Bogen, som er blevet en klassiker på mange skoler, medtager alle de nye ændringer til folkeskoleloven og er ajourført frem til 1. august Den indeholder undervisningsministerens bemærkninger til lovforslagene inden for folkeskoleområdet, ligesom forfatteren, Klaus Michael Jensen, bidrager til forståelsen med bemærkninger, der uddyber lovens ordlyd i et lettilgængeligt sprog Forældre er rollemodeller Kommuneforlaget A/S står i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Dafolo A/S også bag den 10. udgave af Den Danske Skoleårbog , som er et uundværligt opslagsværk med komplet fortegnelse over alle landets folkeskoler og andre skoleformer, kommunale og regionale forvaltninger og relevante statslige myndigheder. Med bogen følger en søgeversion på cd til installering på computeren. Folkeskoleloven med bemærkninger, 17. udgave s. Kommuneforlaget, Den Danske Skoleårbog , 416 s. Dafolo, Danmarks Lærerforening og Kommuneforlaget, Begge bøger kan bestilles på Eleven møder veludhvilet om morgenen. Lektielæsning prioriteres som en væsentlig del af familiens hverdag. Forældre optræder som rollemodeller... Rasmus Alenkær, der er psykolog og hjælper skoler og kommuner med at føre inklusionen ud i livet, har også udarbejdet en tjekliste med nogle af de ting, som forældrene har ansvar for: Morgenmad, påklædning, lektier, støtte til børnenes venskaber m.m. Idéen er, at man som forældre (alene og i flok) forholder sig til, i hvilket omfang man understøtter elevernes oplevelse af, og muligheder for, kvalitativ inklusion, skriver Rasmus Alenkær på sin hjemmeside, hvor man bl.a. kan downloade IC3 Tjeklisten for forældre. Læs interviewet side 3. Se listerne på hjemmesiden 7 7

8 Inklusion med massage Krop og bevægelse er elementer i inklusionen på Kristrup Skole, hvor elever og lærere får tilbud om massage Hver 14. dag kører den tyske massør Doris Götz de 350 km fra Hamburg til Randers for at give massage til elever og lærere på Kristrup Skole. Her oplever de, at såvel stressede lærere som urolige elever, der har svært ved at modtage læring, har stor gavn af at få en halv time på massagebriksen. Faktisk er sygefraværet blandt lærere og pædagoger faldet betydeligt, efter at de har taget imod tilbuddet om massage i stressede perioder. Samme positive erfaringer har skolen med elever, der trænger til at slappe af og mærke sig selv. Når skolen har taget den utraditionelle beslutning at tilbyde massage som en del af inklusionen, hænger det sammen med skoleleder Søren Jakobsens interesse for dét, massage kan udrette: Vi oplevede i en periode, at en del af vores lærere gik ned med stress, så da jeg mødte Doris Götz, som er en meget dygtig massør, fik jeg ideen til at invitere hende herop og tilbyde massage på skolen. Vi kan jo ikke give lærerne mere i løn, men vi kan tilbyde nogle andre goder, og man bidrager selv med 100 kr. for en behandling. Resultaterne er så gode, at antallet af langtidssygemeldinger er faldet betydeligt, og ved at tilbyde massage på skolen, undgår vi, at langtidssyge lærere og pædagoger mister kontakten til deres arbejdsplads. Tilfældet Mitzi Da personalet tog så godt imod tilbuddet om massagen, var det nærliggende at tilbyde det samme til eleverne. En af de elever, der fik massage, var Mitzi, der i dag går i gymnasiet, men som på grund af en usædvanlig hård kombination af virus på balancenerven og kyssesyge i 9.klasse måtte blive hjemme fra skole i en længere periode. Det kunne ikke blive værre. Hun kunne ikke gå selv, og der var ingen udsigt til, at det ville fortage sig foreløbig, fortæller Søren Jakobsen, der foreslog moderen, Hanne Koch, at forsøge at lade datteren få behandling hos Doris. I værste fald var det bare noget, hun kunne nyde, og i bedste fald ville det gavne hende, siger Søren Jakobsen, som understreger, at massagen kræver forældrenes tilladelse, ligesom mor eller far som regel er med de første gange. Hanne Koch tilskriver det massagen, at hendes datter undgik at droppe helt ud af skolen: Hun har fået sit liv tilbage! Hun var på randen af en depression og troede, at hun skulle ligge som grønsag resten af livet, og det arbejdede massøren også med. Så da vores næstældste datter, Tia, blev syg af svær migræne, tog vi også imod tilbuddet om massage, og det har gjort, at hun har kunnet fastholde sin skolegang. Vi har lægernes ord for, at det hjælper hende meget, fortæller Hanne Koch, der er taknemmelig for skolens bestræbelser på at imødekomme hendes døtres behov. Bedre balance Doris Götz rejser gerne til Randers to gange om måneden for at give massage på den danske skole. I Tyskland er skolerne ikke så fremsynede, fortæller hun, da vi møder hende på en af hendes mandage. Men hvad er det, hendes massage kan gøre for børnene? Det åbner for nogle ting i forhold til måden at tænke på. Sebastian elsker at få massage af Doris Götz, fortæller hans mor Hvis du er i balance, tænker du, at det er muligt at ændre på de ting, der bekymrer dig. Jeg oplever, at mange børn har svært ved at håndtere problemer i familien og bærer rundt på en frygt, som de ikke kan få ud af kroppen. De har svært ved at tale om det og tror ofte, at det er deres egen fejl og reagerer ved at rette det udad. Gennem Næste nummer massagen lærer de at føle deres krop, slappe af og komme i bedre psykisk balance, så de kommer ind i en god cirkel, fortæller Doris Götz, som kommunikerer med børnene på engelsk. Jeg kan ikke løse deres problemer, men gennem massagen kan jeg hjælpe dem til at åbne op og se på tingene på en anden måde, siger hun. Tema om fremtidens skole Vi besøger Trørødskolen i Rudersdal Kommune, som er i gang med at gøre op med gamle normer og regler for, hvordan undervisning og læring foregår. Skolebestyrelsen 1/13 udkommer 4. februar 8