Høringsnotat vedrørende bekendtgørelser om Fælles Mål for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen

Transkript

1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdeling for Kvalitet og Viden Høringsnotat vedrørende bekendtgørelser om Fælles Mål for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: januar 2018 Sagsnr.:18/01110 Udkast til reviderede bekendtgørelser om Fælles Mål for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen blev den 24. november 2017 sendt i ekstern høring hos 57 organisationer m.v. Af de 57 hørte organisationer m.v. har 22 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 21. december To organisationer afgav høringssvar efter fristens udløb. Da overskridelserne var begrænsede i omfang (hhv. 3 timer og 3 arbejdsdage), har styrelsen besluttet at medtage disse høringssvar. Endvidere har styrelsen den 27. oktober 2017 modtaget en henvendelse fra Keld Skovmand, lektor ved UCL, vedr. indholdet af bekendtgørelsesudkastene. Styrelsen har opfattet henvendelsen som et høringssvar, hvorfor den er medtaget i nærværende høringsnotat. Der vedlægges en oversigt over de hørte myndigheder og organisationer m.v. Dette notat indeholder resumé og kommentarer til de væsentligste bemærkninger i høringssvarene, som er relevante i forhold til bekendtgørelsesudkastene. Landssamrådet af PPR-Chefer, Datatilsynet, Ankestyrelsen, FOA, Rigsrevisionen og Rådet for Etniske Minoriteter meddeler, at de reviderede bekendtgørelser om Fælles Mål for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen ikke giver anledning til bemærkninger.

2 Generelle bemærkninger til ændringerne i Fælles Måls struktur og hierarki Danmarks Lærerforening, Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Dansk Skoleidræt, Foreningen af lærere i historie og samfundsfag (FALIHOS), Religionslærerforeningen, Den faglige forening Håndværk og Design, KL, BKF, Danske Professionshøjskoler, Danske Skoleelever, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, UNICEF Danmark samt LOS De private sociale tilbud stiller sig positivt over for de ændrede rammer for hierarkiet i Fælles Mål, som gennemføres med bekendtgørelserne. Danmarks Lærerforening, Dansk Skoleidræt, Religionslærerforeningen, Den faglige forening Håndværk og Design, Danske Skoleelever samt LOS De private sociale tilbud bemærker yderligere, at den vil føre til større frihed for lærerne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Den faglige forening Håndværk og Design giver udtryk for, at foreningen ser det som yderst vigtigt, at færdigheds- og vidensområderne stadig er bindende, da det understøtter kompetenceområderne og kompetencemålene, hvilket bidrager til at fastholde det faglige niveau i håndværk og design. Danske Skoleelever anerkender betydningen af overordnede fælles læringsmål og ser det derfor som fornuftigt at bibeholde Fælles Mål på et passende stadie og bemærker, at dette gerne skal findes sammen med det undervisende personale. Dansk Skoleidræt foreslår, at begrebet afgørende elementer af fagligt indhold i 1, stk. 3, i begge bekendtgørelser til beskrivelse af færdigheds- og vidensområderne ændres til grundlæggende elementer i det faglige indhold, da det efter Dansk Skoleidræts opfattelse tydeligere henviser til fagets grundfaglighed. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at den foreslåede formulering, grundlæggende elementer i det faglige indhold, efter styrelsens vurdering kan give indtryk af, at der sigtes til mere basalt, elementært fagligt indhold i modsætning til mere komplekst fagligt indhold. Styrelsen vurderer, at formuleringen afgørende elementer af fagligt indhold bedre udtrykker den tilsigtede betydning, nemlig at færdigheds- og vidensområderne identificerer centralt fagligt kernestof. Dansk Industri er kritisk over for reduktionen af antallet af bindende Fælles Mål i folkeskolen. Det kritiseres herunder, at de mål, der er konkrete og målbare, gøres vejledende, mens mere generelle mål om emner og temaer står tilbage som bindende, eksempelvis, at mål om at kunne opstille og løse ligninger og simple uligheder udgår, så det nu alene er bindende, at eleverne skal kunne anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematisk undersøgelser samt at undervise i ligninger. Dansk Industri foreslår derfor, at det i 1 i bekendtgørelsen bør fremgå, at fær- 2

3 digheds- og vidensmål er vejledende, og at disse mål også fremover skal fremgå af bekendtgørelsen. BKF bemærker, at færdigheds- og vidensområderne i bilagene til bekendtgørelserne nu alene består af meget kortfattede overskrifter som fx finde tekst, forberedelse og afkodning i dansk (under kompetenceområdet læsning i 2. klasse) der i langt de fleste tilfælde ikke giver lærere, skoleledelser eller andre nogen form for støtte til forståelsen af, hvad kompetenceområderne dækker over, da de kan tolkes på mange måder. BKF anbefaler derfor, at overskrifterne udvides med en kort forklarende, vejledende sætning, eller at der udarbejdes en vejledning med forklaring af, hvad de enkelte overskrifter dækker over. Danmarks Matematiklærerforening udtrykker forundring over, at færdigheds- og vidensmål gøres vejledende, da færdigheds- og vidensmålene i matematikfaget giver pejlemærker, der sætter retning for undervisning og beskriver det nødvendige indhold. Uden de bindende færdigheds- og vidensmål i matematik er der ikke længere et entydigt sammenligningsgrundlag for landets folkeskoler. Foreningen giver udtryk for det synspunkt, at der er behov for bindende færdigheds- og vidensmål, hvis det faglige niveau hos alle elever skal hæves. Foreningen forslår derfor, at de eksisterende færdigheds- og vidensmål i matematik fastholdes som bindende, da lærerne er glade for dem. Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, UNICEF Danmark samt Børnesagens Fællesråd finder det uhensigtsmæssigt og i dårlig overensstemmelse med Danmarks forpligtelser over for FN s børnekonvention, at færdigheds- og vidensmålene udgår af de bindende rammer i Fælles Mål for fag og emner, idet menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, efter deres vurdering nu ikke længere er en obligatorisk del af undervisningen i samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Institut for Menneskerettigheder anfører i denne forbindelse, at de foreslåede ændringer medfører en høj risiko for, at undervisningen i folkeskolen får et svagere fokus på at sikre børns kendskab til menneskerettigheder, herunder børns rettigheder. Instituttet henviser til FN s børnekomités bemærkninger til Danmarks femte periodiske rapport, hvor komitéen anbefaler, at ændringerne i Fælles Mål undlades. Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, UNICEF Danmark samt Børnesagens Fællesråd opfordrer på denne baggrund til, at undervisning i menneskerettigheder, herunder særligt FN s Børnekonvention, gøres til en del af de bindende rammer for undervisningen ved at blive indskrevet direkte i bekendtgørelsen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at den politiske aftale af 19. maj 2017 om reduktion af antallet af bindende mål i Fælles Mål samt de opfølgende ændringer i folkeskoleloven og bekendtgørelserne om Fælles Mål for børnehaveklassen samt for folkeskolens fag og emner ikke indebærer ændringer i det overordnede mål 3

4 for, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i de enkelte fag, og dermed det faglige ambitionsniveau. Det er heller ikke tilsigtet at svække det eksisterende fokus på elevernes læringsudbytte, herunder gennem løbende evaluering med udgangspunkt i mål for undervisningen. Formålet er alene at give en øget frihed til lokalt at tilrettelægge undervisningen på baggrund af de faglige prioriteringer. Forligskredsen bag folkeskoleloven har besluttet, at det i forbindelse med ændringen af Fælles Måls struktur og hierarki i væsentligt højere grad skal være op til lokal beslutning, hvilket konkret fagligt indhold eller stof man underviser i med henblik på at indfri de overordnede faglige målsætninger. I forhold til de af organisationerne nævnte eksempler er det korrekt, at det med denne øgede frihed vil være op til en lokal beslutning, om man eksempelvis i matematik underviser i at opstille og løse ligninger og simple uligheder, i dansk underviser i at kunne finde tekster der passer til formålet med undervisningen, at kunne finde information på nettet, at forstå formålet med at læse en tekst og i måder at læse teksten på, i samfundsfag underviser i menneskerettigheder samt i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab underviser i børns ret til beskyttelse mod fysisk, psykisk og digitalt overgreb, da dette faglige stof ikke længere indgår i den bindende nationale ramme for fagenes indhold i Fælles Mål. Danmarks Private Skoler bemærker, at når færdigheds- og vidensmål ikke længere er bindende i folkeskolen, bør det tilsvarende ske på friskoleområdet i 1 a, stk. 4. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at der med lovændringen, hvorved lempelsen af bindingerne i Fælles Mål blev gennemført (lov nr af 12. december 2017), blev gennemført en ændring af 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler i overensstemmelse med det af Danmarks Private Skoler ønskede. Keld Skovmand har i forbindelse med arbejdet i rådgivningsgruppen for Fælles Mål skrevet til ministeriet om bekendtgørelsen for Fælles mål og problematiseret, at der ifølge hans opfattelse i forbindelsen med forenklingen af Fælles Mål i 2014 blev foretaget substantielle ændringer i fagformålene uden tilstrækkelig politisk inddragelse og hjemmel i folkeskoleloven. På baggrund heraf foreslår Keld Skovmand, at der foretages en tilretning af fagformålene i bekendtgørelsen for Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at såvel rammerne for justeringerne af fagformålene i forbindelse med forenklingen af Fælles Mål i 2014 samt de konkrete fagformål blev drøftet med forligskredsen bag folkeskoleloven forud for udstedelsen af den reviderede bekendtgørelse, hvoraf de justerede fagformål fremgik. Undervisningsministeriet har i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen om Fælles Mål i forbindelse med forenklingen i 2014 som det altid er tilfældet forud for udstedelse af bekendtgørelser overvejet om bekendtgørelsen havde fornøden hjemmel i loven, inden den blev udstedt. Det var på det tidspunkt og er fortsat ministeriets vurdering, at de udstedte bekendtgørelser har haft hjemmel i folkeskoleloven. 4

5 Det fremgår af den politiske aftale af 19. maj 2017 om reduktion af antallet af bindende mål i Fælles Mål, at der i forbindelse med ændringerne af Fælles Måls struktur ikke foretages indholdsmæssige ændringer af Fælles Mål. Det er styrelsens vurdering, at en omskrivning af fagformålene for fag og emner i bekendtgørelsen, i overensstemmelse med det af lektor Keld Skovmand ønskede, vil være en ændring af indholdsmæssig karakter. Den foreslåede omformulering af fagformålene ligger derfor uden for rammerne for ændringen af bekendtgørelsen. Danmarks Lærerforening ser frem til at blive en del af den planlagte evaluering af Fælles Mål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at alle centrale interessenter vil blive inviteret til at deltage i evalueringen. Kommuners og skolers lokale rammer for anvendelsen af Fælles Mål Danmarks Lærerforening giver udtryk for, at det for at opnå den tilsigtede effekt af ændringen i hierarkiet i Fælles Mål vil være afgørende, at kommunerne ikke sætter lokale rammer, der forpligter underviserne til at anvende de nu vejledende færdigheds- og vidensmål i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen. Dansklærerforeningens folkeskolesektion udtrykker i lighed hermed bekymring for, at kommunerne i forlængelse af lempelserne i bindingsgraden i forhold til Fælles Mål vil indføre yderligere dokumentationskrav frem for at skabe rum til dansklærernes faglighed. KL bemærker, at ændringerne ikke må føre til en svækkelse af fokus på folkeskolereformens mål eller af det kommunale ansvar for folkeskolen. KL forventer derfor, at der fortsat bør være muligheder for lokale prioriteringer i arbejdet med Fælles Mål. KL henviser i denne forbindelse til sine bemærkninger i forbindelse med høringen over lovforslaget om ændring af hierarkiet i Fælles Mål (L 49, FT 2017/18). DIF og DGI udtrykker bekymring for en begrænsning af kommunernes rolle i forbindelse med skolen, som foreningerne anser for afgørende for arbejdet med trivsel, mere bevægelse i skolen og samarbejde mellem skoler og foreningslivet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at bekendtgørelsen ikke ændrer på, at driften af folkeskolen er en kommunal opgave. Det er kommunalbestyrelsernes rolle at sikre de bedst mulige rammer for implementeringen af ændringen af reglerne om Fælles Mål. Samtidig er det væsentligt, at kommunerne i deres udfyldning af lovgivningens rammer i overensstemmelse med lovforslagets intentioner giver mulighed for, at det pædagogiske personale har tilstrækkeligt rum til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med udgangspunkt i deres pædagogiske faglighed. 5

6 Danmarks Lærerforening udtrykker i forlængelse heraf ønske om, at bekendtgørelsen ændres, så det kommer til at fremgå, at kommunerne ikke kan lade færdigheds- og vidensmål ligge til grund for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. folkeskolelovens 40, stk. 2. Hvis folkeskoleloven ikke giver hjemmel til en sådan bestemmelse, foreslår Danmarks Lærerforening, at lovgivningen ændres, så dette bliver muligt. Foreningen henviser hertil til bemærkningerne til lovforslaget om ændring af hierarkiet i Fælles Mål (L 49, FT 2017/18) vedrørende intentionerne med lovforslaget. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at en bestemmelse som den foreslåede ikke vil være i overensstemmelse med ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet, herunder folkeskolelovens 40. Ønsker om eventuelle fremtidige ændringer af lovgivningen vedrørende ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet ligger uden for rammerne for ændringen af bekendtgørelserne om Fælles Mål. KL udtrykker i forlængelse heraf ønske om, at det bør fremgå af 1 i begge bekendtgørelsesudkast, at der eksisterer vejledende videns- og færdighedsmål, som kan benyttes. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at da bekendtgørelserne om Fælles Mål for henholdsvis børnehaveklassen og folkeskolens fag og emner har til formål at fastsætte de bindende rammer for indholdet af undervisningen i folkeskolen, ville det være uhensigtsmæssigt at benytte bekendtgørelserne til at informere om, hvilke vejledende tekster, der i øvrigt er tilgængelige, da dette kunne bidrage til at skabe uklarhed om Fælles Måls hierarki, særligt hvilke niveauer af Fælles Mål der er bindende. Ønske om ændringer i forhold til læringsplatforme Danmarks Lærerforening og Religionslærerforeningen anfører, at det vil være nødvendigt at foretage ændringer i læringsplatformene, hvis ændringerne i Fælles Måls hierarki skal have praktisk effekt i kommunerne, da der på platformene linkes direkte til færdigheds- og vidensmål, som dermed fortsat de facto bliver styrende for undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at Undervisningsministeriet i forbindelse med opfølgningen på den politiske aftale og lovændringen har stort fokus på digitale læringsplatformes rolle i understøttelsen af skolernes anvendelse af Fælles Mål. Undervisningsministeren har for at opnå den frihed, som forligskredsen ønsker med lovændringen, nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til, hvordan den politiske aftale om reduktion af antallet af bindende mål i Fælles Mål på de digitale læringsplatforme skal udmøntes. Regeringen og KL har endvidere i aftale om kommunernes økonomi for 2018 aftalt, at det frem mod aftale om kommunernes økonomi for 2019 skal undersøges, hvordan anvendelsen af it og digitale læringsressourcer i folkeskolen også fremadrettet kan videreudvikles. 6

7 Prøver og test i relation til de nu vejledende færdigheds- og vidensmål Danmarks Lærerforening udtrykker bekymring for, at det forhold, at de nu vejledende færdigheds- og vidensmål indgår i det faglige grundlag for folkeskolens prøver og nationale test, vil skabe risiko for, at praksis i forhold til anvendelse af færdigheds- og vidensmål fortsætter uændret. Foreningen henviser i denne forbindelse til sine bemærkninger i forbindelse med høringen over lovforslaget om ændring af hierarkiet i Fælles Mål (L 49, FT 2017/18). Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at justeringerne i hierarkiet i Fælles Mål ikke ændrer på, at folkeskolens test og prøver tager udgangspunkt i kompetencemålene. Test og prøver er dog meget konkrete og kan derfor ikke alene baseres på de meget overordnede kompetencemål. Færdigheds- og vidensmålene udtrykker centrale færdigheder og viden i de enkelte fag, hvorfor det også fremover vil være relevant at inddrage disse i test og prøver, selvom de bliver vejledende. Det er ikke styrelsens vurdering, at dette vil afholde underviserne fra i øvrigt at benytte sig af den frihed, som lovforslaget giver. Danmarks Matematiklærerforening giver udtryk for det synspunkt, at de nationale test ikke vil give mening, hvis færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. Foreningen foreslår derfor, at det skrives ind i prøvebekendtgørelsen, at test og prøver udarbejdes ud fra de vejledende færdigheds- og vidensmål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at der af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af Fælles Mål (L 49, FT 2017/18), om dette spørgsmål fremgår følgende: Der vil med lovændringen ikke blive ændret på, at folkeskolens test og prøver tager udgangspunkt i kompetencemålene. Test og prøver er meget konkrete og kan derfor ikke alene baseres på de meget overordnede kompetencemål. Færdighedsog vidensmålene udtrykker centrale færdigheder og viden i de enkelte fag, hvorfor det også fremover vil være relevant at inddrage disse i test og prøver, selvom de er vejledende. Der er derfor med lovforslaget taget stilling til dette spørgsmål, som det i øvrigt ikke ville være relevant at regulere i bekendtgørelserne om Fælles Mål, der ikke regulerer folkeskolens prøver og test. Bemærkninger til Fælles Mål for enkelte fag og emner samt børnehaveklassens indhold Danske Professionshøjskoler ser positivt på, at der i Fælles Mål for børnehaveklassen bygges på et inkluderende læringssyn, og at der tages udgangspunkt i den legende tilgang til læring med udgangspunkt i barnets interesser og nysgerrighed, hvilket skaber god sammenhæng til den kommende læreplan for dagtilbud. Danske Professionshøjskoler er endvidere positive over for, at samarbejdet mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud er tydeliggjort. 7

8 Dansk Skoleidræt foreslår, at kompetencemålet i børnehaveklassen eleven kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen ændres til eleven kan indgå i leg og bevægelse, da det nuværende mål efter Dansk Skoleidræts opfattelse ikke signalerer fysisk udfoldelse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af 19. maj 2017 om reduktion af antallet af bindende mål i Fælles Mål, at der i forbindelse med ændringerne af Fælles Måls struktur ikke foretages indholdsmæssige ændringer af Fælles Mål. Styrelsen vurderer, at en ændring af kompetencemålet eleven kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen til eleven kan indgå i leg og bevægelse vil være en ændring af indholdsmæssig karakter, da de to formuleringer af målet fremhæver forskellige faglige aspekter. Den ønskede ændring af formuleringen af kompetencemålet ligger derfor uden for rammerne for ændringen af bekendtgørelserne om Fælles Mål. Danmarks Matematiklærerforening foreslår, at der udarbejdes en læseplan, hvor fagets indhold er fyldestgørende beskrevet, herunder de matematiske kompetencer, kompetencemålene, det matematiske stof, samt elevernes faglige progression. Foreningen af lærere i historie og samfundsfag (FALIHOS) anfører, at kompetencemålet historiebrug i historie for mange lærere er uhåndterbart, hvorfor man i forbindelse med ændringerne anbefaler at konkretisere, hvordan historiebrug kan omsættes i undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at styrelsen er enig i, at der bl.a. på baggrund af ændringerne i Fælles Måls struktur er behov for ændringer af læseplaner og vejledninger, således at disse tydeligere beskriver fagets indhold og arbejdet hermed, ikke mindst fagenes kompetenceområder og -mål. Dette vil være omdrejningspunktet for den planlagte omarbejdelse af læseplaner og undervisningsvejledninger som opfølgning på ændringerne i Fælles Måls struktur. Danmarks Billedkunstlærere bemærker, at der i bekendtgørelsen for folkeskolens fag og emner i bilag 26 for valgfaget billedkunst efter foreningens opfattelse er sket en skrivefejl. Foreningen oplyser, at der i stedet for kompetenceområdet billedfremstilling skal stå billedkommunikation. I juni 2017 gjorde foreningen ligeledes opmærksom på dette. Ifølge foreningen giver færdigheds- og vidensmålene for kompetenceområdet tydeligt udtryk for, at kompetenceområdet er billedkommunikation og ikke billedfremstilling. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at den nuværende formulering af kompetenceområdet er den, der på baggrund af Undervisningsministeriets samlede faglige vurdering og efter ekstern høring er blevet politisk godkendt og herefter ved bekendtgørelse fastsat som en bindende del af Fælles Mål. Det fremgår af den politiske aftale af 19. maj 2017 om reduktion af antallet af bindende mål i Fælles Mål, at der i forbindelse med ændringerne af Fælles Måls struktur ikke foretages ind- 8

9 holdsmæssige ændringer af Fælles Mål. Styrelsen vurderer, at en ændring af kompetenceområdet billedfremstilling til billedkommunikation vil være en ændring af indholdsmæssig karakter, da disse to områder peger mod forskellige faglige dimensioner i faget. Den ønskede ændring af formuleringen af kompetenceområdet ligger derfor uden for rammerne for ændringen af bekendtgørelsen. Styrelsen er opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt, at der er uoverensstemmelse i formuleringen af kompetenceområderne mellem på den ene side bekendtgørelsen om Fælles Mål for folkeskolens fag og emner (og oversigten på og på den anden side læseplaner og undervisningsvejledningen for valgfaget billedkunst. Dette vil blive rettet i forbindelse med den planlagte omarbejdelse af læseplaner og undervisningsvejledninger som opfølgning på ændringerne i Fælles Måls struktur. Danske Handicaporganisationer anbefaler, at elever i løbet af deres skolegang opnår viden om handicap samt forståelse for levevilkår blandt mennesker med handicap og funktionsnedsættelse. I forlængelse heraf foreslår Danske Handicaporganisationer, at dette skrives ind i målet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i bekendtgørelsen for folkeskolens fag og emner, 22. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af 19. maj 2017 om reduktion af antallet af bindende mål i Fælles Mål, at der i forbindelse med ændringerne af Fælles Måls struktur ikke foretages indholdsmæssige ændringer af Fælles Mål. En tilføjelse af fagligt stof vedrørende handicap og forståelse for levevilkår blandt mennesker med handicap og funktionsnedsættelse til Fælles Mål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab vil være en ændring af indholdsmæssig karakter. Den ønskede ændring af Fælles Mål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ligger derfor uden for rammerne for ændringen af bekendtgørelsen. Kommunikation om ændringerne i Fælles Mål struktur og hierarki Danmarks Lærerforening opfordrer til, at ændringen i hierarkiet i Fælles Mål, der reducerer antallet af bindende mål, kommunikeres klart og tydeligt, særligt til lærere, skoleledere og forvaltninger. Styrelsen for Undervisning og kvalitet bemærker, at ministeriet er meget opmærksomt på vigtigheden af at få kommunikeret ændringerne i hierarkiet i Fælles Mål, herunder særligt at færdigheds- og vidensmål fremover er vejledende. Ministeriet vil kommunikere særskilt herom i forlængelse af bekendtgørelsens ikrafttræden, ligesom dette hensyn til blive varetaget ved en revision af eksisterende skriftlige vejledninger, ændring af EMU en og læringskonsulenternes vejledning m.v. Bemærkninger til forhold, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om Fælles Mål Danmarks Matematiklærerforening anfører, at de reelle begrænsninger i matematiklærernes arbejde ikke vedrører Fælles Mål, men at der efter foreningens opfattelse er et misforhold mellem undervisnings- og forberedelsestid. 9

10 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at bekendtgørelserne alene vedrører en lempelse af bindingerne i regelsættet om de bindende Fælles Mål. Spørgsmål vedrørende lærernes arbejdstid falder derfor uden for rammerne af bekendtgørelsen. LOS De private sociale tilbud bemærker, at den lokale frihed også bør omfatte en nemmere adgang til at undtage elever fra den fulde undervisningspligt, så eleverne kan undervises i færre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at bekendtgørelserne alene vedrører en lempelse af bindingerne i regelsættet om de bindende Fælles Mål, og ændringer i reglerne for at fritage elever fra undervisning i fag i folkeskolens fagrække falder derfor uden for rammerne af bekendtgørelsen. Styrelsen har noteret sig LOS s ønsker til fremadrettede ændringer af folkeskoleloven herom. 10