Med Sundhed i fingrespidserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med Sundhed i fingrespidserne"

Transkript

1 Med Sundhed i fingrespidserne - Pædagogisk Massage for personer med psykisk funktionsnedsættelse Af: Camilla Grigoriou Birgit Hinrichsen og Greta Jo Larsen anslag 12/ University College Lillebæt Pædagoguddannelsen Odense 1

2 Resumé Projektet omhandler baggrunden for og brugen af pædagogisk massage i forbindelse med personer med psykisk funktionsnedsættelse. Opgaven er skrevet på baggrund af praksiserfaring fra min 3. praktik og er bl.a. inspireret af Pædagog og massagelærer Eirik Tollefsen, som har mange års erfaring med emnet. I opgaven har jeg defineret sundhed, som i følge WHO både er fysisk, mental og social betinget. Jeg har fordybet mig i kroppens sanser, og hvordan disse i en helhed har betydning for menneskets samlede sundhed. Derudover har jeg set på sanseintegration og forstyrrelser i denne. Dertil har jeg fordybet mig i pædagogisk massage som redskab til at stabilisere borgernes fysiske, mentale og sociale sundhed, og hvorledes man som pædagog gør dette i praksis. Jeg runder af med at se på brugen af pædagogisk massage som gruppeaktivitet samt undersøger, hvordan pædagoger kan motivere borgerne til at deltage i pædagogisk massage. I min endelige konklusion, vil jeg ud fra min opnåede viden, svare på, hvordan pædagogen kan bidrage til at fremme fysisk, mental og social velbefindende hos målgruppen ved hjælp af pædagogisk massage. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Opbygning... 5 Metodeafsnit... 5 Afgrænsning... 6 Praksisfortælling... 6 Fysisk, mental og social sundhed... 7 Målgruppe... 8 Sanser... 9 De primære sanser De sekundære sanser Sanseintegration Sanseintegrationsforstyrrelser Pædagogisk massage Dokumenteret virkning Samspil og kommunikation Grænser Det praktiske Tilpasning Varighed Fremgangsmåde Pædagogisk massage som gruppeaktivitet Analyse Motivation Konklusion Litteraturliste

4 Indledning I arbejdet med personer med psykisk funktionsnedsættelse, har jeg gennem tiden gjort mig nogle observationer. Min oplevelse er, at mange borgere i denne målgruppe, har vanskeligheder i forbindelse med deres sundhedstilstand. Når jeg siger sundhed, mener jeg ikke blot fravær af fysisk svækkelse, men ligeledes borgernes mentale og sociale velbefindende. Vanskelighederne har jeg oplevet komme til udtryk ved bl.a. adfærd, som peger på en manglende motorisk erfaring, stress, angst og kaos, samt konfliktfyldte sociale relationer borgerne imellem. Ifølge pædagog Eirik Tollefsen kan disse problemstillinger udspringe sig fra forstyrrelser i sanserne (Tollefsen & Borup, 2008). Min 3. praktik foregik på et værksted for voksne personer med psykisk funktionsnedsættelse, og her valgte jeg at sætte fokus på netop sanserne. Dette gjorde jeg ved hjælp af pædagogisk massage, som er en specielt hensynstagende massageform, der kombinerer kendskab til kroppen og massage, med pædagogisk viden. Jeg foretog massagen som gruppeaktivitet med 5 borgere, én gang ugentligt over 4 mdr. Pædagogisk massage som gruppeaktivitet, kan være med til at fremme et godt miljø mellem borgerne, relations dannelse og personlig udvikling. Men pædagogisk massage kan ligeledes foretages som en målrettet og udviklingsorienteret indsats, med udgangspunkt i den enkelte borgeres specifikke problemstillinger. Ifølge Tollefson, indebære det at have psykisk funktionsnedsættelse oftest, at eksistensen udpræget opleves gennem den sansende og handlende krop. Det er altså primært kroppen, borgere i denne målgruppe tænker med, og dette foregår i ubevidste og automatiserede processer. Hertil mener Tollefson at pædagogisk massage og de sanseoplevelser dette medføre, vil virke motiverende og vække den opmærksomhed hvortil kropslig bevidsthed kobles og dette vil øge borgernes parathed i mødet med livets udfordringer (Tollefsen & Borup, 2008). 4

5 Problemformulering Så hvordan kan pædagogen, bidrage til at fremme fysisk, mental og social velbefindende, hos personer med psykisk funktionsnedsættelse ved hjælp af pædagogisk massage? Opbygning Opgaven begynder med en praksisfortælling fra min 3. praktik, hvor jeg beskriver min oplevelse af 5 borgeres daglige vanskeligheder. Herefter vil jeg kort redegøre for begrebet sundhed efterfuldt af en udbyggende redegørelse for emnets relevans i forhold til målgruppen. Derefter vil jeg fordybe mig i sanserne og deres betydning, sanseintegration og forstyrrelser i denne. Dette vil blive efterfulgt af fordybelse i pædagogens rolle i forbindelse med pædagogisk massage og udførslen af dette i praksis. Herefter vil jeg analysere min opnåede viden med udgangspunkt i min oplevelse af de 5 borgeres vanskeligheder. I opgavens sidste afsnit ser jeg på, hvorledes pædagogen kan være med til at motivere borgerne til at deltage i pædagogisk massage. Dette efterfølges af en afsluttende konklusion. Metodeafsnit Til at definere sundhed vil jeg anvende WHO, samt sociolog og antropolog Aaron Antonovsky. Til at uddybe sanserne og pædagogisk massage har jeg ladet mig inspirere af pædagog og massagelærer Eirik Tollefsen. Tollefsen er udvikler af den 2 årige pædagogiske massage uddannelse i Ry og har derudover beskæftiget sig med emnet i praksis siden Til at understøtte Tollefsen teorier har jeg valgt at anvende teorier af ergoterapeut Birgitte Gammeltoft, som har beskæftiget sig med sanserne og den givende målgruppe siden Derudover vil jeg inddrage viden fra ergoterapeut og psykolog Jean Ayres, som har beskæftiget sig med sanseintegration siden 1960erne, og som har været med til at inspirere de førnævnte teoretikere. For at tydeliggøre effekten af pædagogisk massage vil jeg inddrage en undersøgelse foretaget på værestedet Holmstrupgård i Midtjylland. Til at komme frem til hvorledes det er muligt at øge borgernes motivation for at deltage i pædagogisk massage, har jeg valgt at lade mig inspirere af litteratur af idrætspsykolog Jens Brinch, pædagog Henrik Wiben og pædagog Mogens Hansen, da de alle beskæftiger sig med motivation til kropslig udfoldelse. 5

6 Jeg har fravalgt at udføre et praksisforløb i forbindelse med denne opgave. I stedet tager jeg udgangspunkt i mine erfaringer fra min 3. praktikperiode, da jeg gennem mine tidlige studier erfarede, at resultater af pædagogisk massage kræver en længerevarende indsats. Ligeledes har jeg erfaret, at målrettede massageforløb ikke bør foretages uden yderligere kendskab til kroppen og sanserne. Afgrænsning Opgaven omhandler personer med psykisk funktionsnedsættelse i en hvilken som helst pædagogisk praksis. Målgruppen vil blive omtalt som borgere. Praksisfortælling Som beskrevet foretog jeg i min 3. praktik et forløb med pædagogisk massage som gruppeaktivitet for 5 borgere. Fremgangsmåden for pædagogisk massage som gruppeaktivitet vil jeg af hensyn til opgavens overskuelighed først uddybe senere. Som nævnt fordybede jeg mig under forløbet i litteratur om pædagogisk massage, og fandt her ud af, at massagen kunne være et redskab til at afhjælpe specifikke problemstillinger hos borgerne. Jeg vil i det følgende redegøre for de problemstillinger, jeg observerede hos de 5 deltagere i massagegruppen, med henblik på til slut at kunne analysere, hvorledes massagen kan målrettes netop disse borgeres vanskeligheder, ud fra den viden jeg opnår i opgavens forløb. Maja er en ung pige med psykisk funktionsnedsættelse. I perioden jeg var ansat på værkstedet gav Maja ofte udtryk for at være deprimeret og med selvmordstanker. Derudover opsøgte hun ofte konflikter blandt de andre borgere og pædagoger. Dette fandt sted ved at finde på historier, og i personalegruppen blev der talt om, at hendes adfærd var med henblik på at opnå opmærksomhed. Maja er tryg ved berøring og massage. Hanan er ligeledes en ung pige med psykisk funktionsnedsættelse. Hanan startede på værkstedet i samme periode som jeg. Hanans vanskeligheder kom til udtryk ved en frembrusende og højtrystende adfærd, hvilket resulterede i, at de andre borgere trak sig tilbage fra hendes selskab. Hanan kan forekomme hyperaktiv, omkringfarende og 6

7 plaget af indre kaos. Derudover havde Hanan i perioden vanskeligheder i forbindelse med sit temperament. Dette kunne komme til udtryk ved uovervejede skændselsord eller skub til de andre borgere. Hanan selv reflekterede meget over sin adfærd, og gav ofte udtryk for at hun ønskede at være god ved andre og at få venner på værkstedet. Hanan er tryg og hengiven overfor massage. Hanne er en kvinde med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Hun er indadvendt, og af få ord. Hun taler ikke med andre og virker af den grund en smule ensom. Hanne er gangbesværet og sidder i kørestol. Nicolas er en mand som ligeledes har psykisk funktionsnedsættelse. Hans vanskeligheder kommer til udtryk ved langsom reaktion på udefrakommende stimuli. F.eks. hvis han spilder en kop kaffe ned over sig selv. Her vil reaktionen typisk først vise sig efter flere sekunder. Derudover er Nicolas meget inaktiv og sidder helst ned hele dagen på værkstedet. Han søger at blive stimuleret af andre. Dette kommer til udtryk ved at han konstant spørger vil du drille mig. Nicolas har ligeledes fysiske vanskeligheder. Disse kommer til udtryk ved rysten på hænderne når han f.eks. skal holde på en blyant eller ramme koppen, når han skal hælde kaffe i en kop. Nicolas er tryg ved at modtage massage. Eva er en kvinde med psykisk funktionsnedsættelse. Eva er taktilsky, foretrækker at sidde i hjørnet af rummet, og udviser afsky, hvis andre borgere eller pædagoger kommer for tæt på. Hun giver ofte udtryk for, at hun ikke kan overskue sociale sammenhænge. Eva har vanskeligt ved at tolerere støj og rod omkring hende. Eva var ikke tryk ved berøring. Hun modtog derfor kun begrænset massage. 1 Ved opgavens ende vil jeg vende tilbage til borgerne. Fysisk, mental og social sundhed I år 1946 fastlagde WHO en definition af begrebet sundhed. Definitionen siger, at sundhed ikke kun er betinget af en persons fysiske tilstand, men ligeledes vedkomnes mentale og sociale velbefindende. WHO fastlagde derudover at sundhed er en menneskeret, og at målet er at opnå en fuldstændig tilstand af dette. (WHO, ). 1 Praktik på Odenseværkstederne afd. Skovgården d d

8 Jeg vil i opgaven anskue sundhed ud fra denne definition. Dog forholder jeg mig kritisk til, hvorvidt en fuldstændig tilstand af fysisk, mental og social velbefindende kan bestræbes. I stedet vil jeg se på, hvordan pædagogen kan være med til at fremme den samlede tilstand hos målgruppen ved hjælp af pædagogisk massage. Til at understøtte min kritik overfor hvorvidt sundhed er noget, som enten finder sted eller ikke finder sted, kan Aron Antonovsky være behjælpelig. Han mener nemlig ikke, at sundhed kan defineres ud fra enten eller. Derimod mener han, at mennesket kan befinde sig et sted mellem eller tæt på polerne af enten eller. Antonovsky mener derudover, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om livsstil men menneskets totale livshistorie, ressourcer, og formåen i forhold til aktiv tilpasning til et miljø, hvor stressfaktorer uundgåeligt spiller en fremtrædende rolle (Antonovsky, 1979). Antonovsky understøtter da WHO s tanke om at sundhed ikke blot er fravær af fysisk sygdom, men er dog uenig med WHO om at sundhed er en fuldstændig tilstand (Antonovsky, 1979). Målgruppe Psykisk funktionsnedsættelse defineres ifølge WHO s diagnoseliste ICD-10 som en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau (Bøttcher & Dammeyer, 2013) Som en forlængelse til indledningen vil jeg her redegøre for det, som ligger bag målgruppens specielle udsathed i forbindelse med sanseforstyrrelser. Borgere med forsinket og mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau har ligeledes en mangelfuld modning af centralnervesystemet. Derfor har disse borgere vanskeligheder i forbindelse med at sortere og modulere stimuli. Dette resulterer ofte i en tilstand af kaos, stress og angst. Derudover har borgere med nedsat psykisk funktionsevne som oftest forstyrreler i følesansningen, hvilket har konsekvenser i forbindelse med trivsel, adfærd og mulighed for udvikling (Tollefsen & Borup, 2008). Ved at få stimuleret sanserne hensigtsmæssigt kan indre kaos, stress og angst minimeres, trivsel og udviklingsmuligheder øges, og borgeren vil få en mere hensigtsmæssig adfærd (Tollefsen & Borup, 2008). 8

9 Ligeledes har nogle borgere med psykiske funktionsnedsættelse også fysiske funktionsnedsættelser. I forbindelse med disse er sansestimulering også formålstjeneligt, da disse borgere kan være begrænset i selv at opsøge sansestimuli samt at deltage i forskellige fysiske aktiviteter, og derved får begrænsede muligheder for at opleve sansestimuli herigennem. Hvis et menneske ikke får den naturlige sansestimulering, vil det uden undtagelse resultere i en forstyrret adfærd og reducere personens udvikling. Mangel på sansestimuli kan ifølge Gammeltoft få selv personer uden funktionsnedsættelse til at udvise en beskyttende, primitiv og endda bizar adfærd (Gammeltoft, 2013). Sanser Mennesket er udstyret med en mangfoldighed af sanser. Når disse skal aktiveres og blive til sansning, skal der foregå en forandring. Dette kan ske i form af bevægelse i kroppen eller i omgivelserne (Tollefsen & Borup, 2008). Sanserne er selvforstærkende. Når der opstår en sansning gennem indtryk, igangsættes hjernens helhedsfunktion, som fører til motorisk bevægelse, tanker, følelser eller handling, og som igen skaber en sansning. Sansning finder sted i vore sansenerver. Her modtager sansenervecellerne impulser og sender signaler. Impulserne og signalerne skaber en mangfoldighed af sansekombinationer. Disse udvikles og stabiliseres når de anvendes og danner da endnu mere komplicerede netværk (Tollefsen & Borup, 2008). Med dette menes, at de sansepåvirkninger hjernen udsættes for, og i hvor omfattende grad dette sker, danner spor herefter og udgør helheden. Gammeltoft beskriver at, Hjernen og resten af kroppen er i så tæt sammenspil med hinanden, at disse to elementer ikke kan adskilles. Mennesker er i hjernen og hjernen er i menneskekroppen. Gennem sansesystemet husker kroppen mange sammenhænge, både på et bevidst og et ubevidst plan (Gammeltoft, 2013, s. 36). Sanserne kan ses som forskellige organer, med forskellige funktioner. Følesansen, muskel- og ledsansen samt ligevægtssansen modtager og omsætter påvirkning, som retter sig mod kroppens indre oplevelse af sig selv. Hvorimod syns, 9

10 høre, smags, lugte og her igen følesansen retter sig mod at opfange indtryk fra den ydre verden (Tollefsen & Borup, 2008). Følesansen, muskel- og ledsansen samt ligevægtssansen kaldes primære sanser. En udvikling af disse er en forudsætning for at synet, høre-, lugte- og smagssansen senere kan udvikles, og disse kaldes derfor for sekundære sanser. Udvikling af sanserne sker allerede i fosterperioden, hvor nogle er blevet aktiveret, og derfor er mere grundfæstede end andre ved fødslen (Tollefsen & Borup, 2008). Sanserne samarbejder og trækker på kroppens erindring om tidligere erfaringer, og som beskrevet giver sanserne i en helhed en oplevelse af egen krop og af omverdenen, samt samspillet mellem disse (Gammeltoft, 2013). Tollefsen siger at Sanseindtryk, følelser, kognition og fysiske udtryk udgør et hele i måden at opleve, opfatte og forstå sig selv, andre og omverdenen på, og sanserne kan derfor beskrives som porten til det levende liv. (Tollefsen & Borup, s. 69). De primære sanser Følesansen har sansemodtagerceller, som befinder sig i huden, slimhinderne og kroppens væv. Følesansen registrer berøring, tryk, smerte og temperatur (Tollefsen & Borup, 2008). Sansen kan deles op i to systemer, det beskyttende og det skelende system. Først udvikles det beskyttende, hvilket knytter sig til oplevelse af smerte og regulering af temperatur. Her vil sansningen fungere ved at kroppen afværger og trækker sig tilbage fra følesanseimpulserne som en ubevidst refleks. Det beskyttende system er en forudsætning for at det skelende system senere kan udvikles. Det beskyttende system er knyttet til bevidstheden. Barnet begynder allerede i fosterperioden at sutte på sine fingre, bevæge sig, og komme i berøring med livmodervæggen, og dette stimulerer og modner det skelende system. Men fra fødslen sker den største udvikling, da barnet her vil opleve en øget berøring, og andre sanseoplevelser, som vækker følelser, opmærksomhed og nysgerrighed (Gammeltoft, 2013). Følesansen er afgørende for organernes funktion, dannelse af kropsopfattelse, evnen til at have kontakt med og erkende omverdenen, evnen til at danne relationer og selvbevidsthed (Tollefsen & Borup, 2008). 10

11 Muskel- og ledsansen er bygget op om det såkaldte proprioceptive og det kinæstetiske sansesystem. Muskler, skelet og led kan betegnes som bevægeapparatet og er organet for denne sans. Her vil sansemodtagerceller i led, senetilhæftninger og muskler modtage signaler om kroppens bevægelse, ledstilling og spændingsgrad (Tollefsen & Borup, 2008). Det proprioceptive sansesystem modtager signaler fra kroppen. Det informerer hjernen om musklernes spændingsgrad, træk eller tryk i led og kapsleflader, samt senetilhæftninger. Når dette finder sted, informeres hjernen ubevidst om tyngdekraften, kroppens stilling og bevægelse i forhold til denne. Når det proprioceptive sansesystem aktiveres, kaldes sansningen for stillingssans eller dybdefølesans (Gammeltoft, 2013). Det kinæstetiske sansesystem knytter sig til kroppens bevægelse, hvor hjernen heraf modtager sanseimpulser. Dette sansesystem arbejder tæt sammen med det proprioceptive sansesystem og ligeledes med det taktile, ligevægtssansen, synet og hørelsen. Sansning via det kinæstetiske sansesystem kaldes bevægesansen (Gammeltoft, 2013). Muskel- og ledsansen anvendes og udvikles i forsterperioden men videreudvikles gennem hele livet (Gammeltoft, 2013). Sansen er afgørende for at kunne opretholde kropsstilling, og den har indflydelse på de grov- og finmotoriske bevægelser. Grovmotorisk vil f.eks. sige at kunne gå, løbe, stå og sidde. Finmotoriske bevægelser er f.eks. at bruge fingrene, at tale eller at anvende ansigtsmimik. Derudover har sansen indflydelse på spændingstilstand i kroppen, bevægemuligheder, kropsopfattelse og selvopfattelse, kropslig udtryk, kropskontrol samt evnen til at forholde sig til størrelse, form og tyngde i forbindelse med bevægelser. Sansen modtager og bearbejder indtryk fra kroppens andre sanser, og den handler derfor ud fra kroppens samlede sansning (Tollefsen & Borup, 2008). Ligevægtssansen finder sted i det indre øre, hvor der sidder en labyrint med 3 buegange som kaldes vestibulum. Dette er sansens organ. Det fungerer ved at sanseceller i vestibulum modtager impulser om hovedets stilling og bevægelse i forhold til retning, rum, tempo og tyngdekraft (Tollefsen & Borup, 2008). 11

12 Ligevægtssansen er afgørende for at kunne opretholde balance. Sansen arbejder sammen med øjnene og musklerne i nakken i forhold til hovedstilling. Den arbejder sammen med muskel og ledsansen i forbindelse med ledstilling og justering af muskelspænding. Derudover arbejder den sammen med følesansen i forhold til berøring og trykimpulser i kroppens møde med omverdenen (Gammeltoft, 2013). Ligevægtssansen har ligeledes indflydelse på evnen til at kunne fastholde og følge sanseindtryk. Den spiller en rolle i forbindelse med åndedræt og organfunktioner. Derudover er sansen også vigtig for at opnå psykisk og mental stabilitet (Tollefsen & Borup, 2008). De sekundære sanser Høresansens organ er det ydre øre, høresneglen og mellemøret. Høresansen reagerer på lydbølger, tonehøjde og lydstyrke. Denne sans har betydning for rum og retningsopfattelse, lydkommunikation, rytme og sprog (Tollefsen & Borup, 2008). Synssansens organ er øjet, som reagerer på lysbølger, og som omsætter disse til oplevelsen af lysstyrke, farve, størrelse, form, fokusering og afstandsbedømmelse. Synssansen har betydning for bevægelse og balance, kommunikation i billede, skrift, samspil og en stor del af menneskets opfattelse af omverdenen (Tollefsen & Borup, 2008). Lugtesansens organ er lugtesansecellerne i næsen. Lugtesansen har betydning for motivationsdannelse i forbindelse med lyst og behov, emotionel tilknytning, tilknytning til tidligere erindringer og skelen og opmærksomhed i forbindelse med afsky eller tiltrækning (Tollefsen & Borup, 2008). Smagssansens organ er smagsløgene på tungen og i mundens slimhinder. Smagsløgene registrerer surt, sødt, stærkt og salt. Smagssansen har betydning for vurdering af, hvad der er sundt eller usundt, frisk eller fordærvet, giftigt eller forbundet med lyst til at indtage. Sansen er i den forbindelse vigtig for overlevelse, tilknytning og udvælgelse af kost, som er hensigtsmæssig for organismen. 12

13 Smagsoplevelse arbejder tæt sammen med lugtesansen, hvor madens dufte er med til at udgøre helhedsoplevelsen (Tollefsen & Borup, 2008). Sanseintegration Gammeltoft siger at Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli (Gammeltoft, S. 9). Dette kan nærmere uddybes ved hjælp af Tollefsen, som mener at de forskellige sansers indtryk forenes til en helhed, og at dette sker i en proces og kaldes sanseintegrationen. I denne proces modtages, soteres, sammensættes og bearbejdes sanseimpulserne med formålet om at gøre disse til en helhed. En helhed som kan perciperes og udløse adaptiv respons (Tollefsen & Borup, 2008). Tollefsen siger at Perception er en aktiv søgende, skelnende, udvælgende, tolkende og kompleks organiseret proces, som påvirker og påvirkes af flere forskellige sansesystemer, som derfor er gensidigt afhængige af hinanden. (Tollefsen & Borup, S. 75). Adaptiv respons betyder tilpasningsreaktion og forstås som en reaktion på en sanseoplevelse, som kommer til udtryk ved en adfærd og handling, som er hensigtsmæssig (Gammeltoft, 2013). Rent biologisk er målet med sanseintegration og adaptiv respons at undgå fare og at overleve. Men den har et langt mere avanceret formål i forbindelse med den samlede udvikling, idet at sanseintegration er grundlaget, for at mennesket er i stand til at tilfredsstille nysgerrighed, opleve lyst til at opsøge, opleve, handle og lære. (Gammeltoft, 2013). At få stimuleret sanserne er næring for hjernen. Konstant strømmer sansesignaler mod hjernen, og nogle signaler slipper igennem og når frem. Det er disse som er med til at opretholde en grundtilstand i hele organismen (Tollefsen & Borup, 2008). Tollefsen mener at En lille del af sanseimpulserne vækker bevidstheden, og det er de sansesignaler og indtryk, der opleves som forandringer i forhold til det foregående og kendte. (Tollefsen & Borup, S. 76). 13

14 En af hjernens væsentlige funktioner er at udvælge, hvad der giver mening at anvende opmærksomhed på, og her gør nysgerrigheden sig gældende. I så fald denne indtræffer, foregår bearbejdningsprocesserne i form af sanseintegration, perception og adaptiv respons (Tollefsen & Borup, 2008). Sanseintegration er betinget af personens fysiologiske arv, biologiske modning, sensitive perioder i livet, vilkår for læring og arausal. Arausal vil jeg redegøre for i opgavens næste afsnit (Gammeltoft, 2013). Normalvis udvikles sanseintegrationen heftigst i de første 7 leveår, men udviklingen kan være længere undervejs hos personer med funktionsnedsættelse. Det er dog aldrig for sent at arbejde med at udvikle en borgers sanseintegration (Gammeltoft, 2013). Udvikling af sanseintegration kan ifølge Ayres, indledes i niveauer. Først udvikles sanser og sansning. Sanseindtryk bliver samordnet og det motoriske grundlag kommer til udtryk ved reflekser og grundbevægelser. Det er her det taktile system, som dominerer. Herefter udvikles kendskabet til kroppen. Dette sker ved forståelse for højre og venstre kropshalvdel. Anvendelse af krydsbevægelser finder sted, og den motoriske planlægning udvikles. Erfaringsindsamling af sansemotorikken intensiveres. I denne fase kommer der i høj grad skub i følelseslivet. Næste fase er forståelse for rum og form. Her udvikles evnen til at foretage målrettede aktiviteter såsom grundlege, og en udvikling af de færdigheder som dette medfølger. Til sidst udvikles evnen til effektivt at bearbejde sanseindtryk og motoriske udtryk. Dette finder sted med en øget automatisering og adaptiv respons. Derudover vil et stigende abstraktionsniveau, koncentrationsspændevidde og evne til at organisere finde sted. Overstående repræsenterer i niveauer udviklingen af sanseintegration. Niveauerne udvikles på grundlag af hinanden, men der springes også i niveauerne, og dette danner helt nye bearbejdningsformer. (Ayres, 2007). Sanseintegration er ifølge Gammeltoft heller ikke så sort og hvidt. Det er altså ikke noget, som sker eller ikke sker. Ingen har en perfekt eller helt manglende sanseintegration. Det højeste udviklingsstadie af sanseintegration viser sig i forbindelse med adaptiv respons. (Gammeltoft, 2013). 14

15 Ayres mente at sanseintegration er en fortløbende proces, som foregår gennem hele livet. Hver gang mennesket står i en ny situation, skal hjernen lære at integrere de nye sansestimuli med de allerede kendte. Altså, lære nyt og på samme tid overbygge de allerede integrerede sanseindtryk (Ayres, 2007). Sanseintegrationsforstyrrelser Sanseintegration er en del af enhver aktivitet, men forstyrrelser i evnen til at integrere sanserne giver konsekvenser. (Gammeltoft, 2013). Forstyrrelser i sanseintegration kan forekomme af faktorer som sen modning, tidlig fødsel, dysfunktioner i hjernen, sociale faktorer som understimulation, og omsorgssvigt (Ayres, 2007). Heraf kan flere af ovennævnte faktorer kobles til personer med funktionsnedsættelser, og det kan derfor bekræftes, at målgruppen er specielt udsatte i forbindelse med sanseintegrationens forstyrrelser. Forstyrrelserne kan ramme en hvilken som helst sans, men vil uanset have indflydelse på helhedsfunktionen. Enkelte forstyrrelser bør derfor ikke ignoreres eller overses, mener Gammeltoft (Gammeltoft, 2013). Ved forstyrrelser i sanseintegrationen kan man derfor antage, at der er behov for en målrettet pædagogisk indsats. Stimulation af et sanseområde hos borgeren vil i praksis inddrage flere af vedkomnes sanser og sanseinformationssystemer. Ved at stimulere de øvrige sanser vil disse i sidste ende have indflydelse på det sanseområde, der overordnet fokuseres på og understøtte en positiv udvikling (Ayres, 2007). Ved pædagogisk massage kan borgeren få sanseimpulser, som hver i sær af pædagogen kan tilpasses i styrke og omfang, gennem berøringen, musik, stemmelyde, dufte osv. (Tollefsen & Borup, 2008). Dog skal pædagogen ifølge Gammeltoft være påpasselig. For hvis sanseintegrations arbejde ikke bliver foretaget hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte borgers behov, kan dette indvirke negativt på vedkomnes trivsel og udviklingsmuligheder. Det er 15

16 derfor vigtigt, at pædagogen har viden om sanserne og om de mekanismer, som nervesystemet formidler adfærd på. Dermed vil man være i stand til at kunne analysere hvilke sanser, som trænger til at blive stimuleret, og hvilke som bør hæmmes, samt på hvilket niveau dette bør foregå. Hensigten er at støtte borgeren til bedre at kunne organisere sanseimpulser fra egen krop og fra omgivelserne. Derved øges borgerens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli hensigtsmæssigt og reagere hensigtsmæssigt på de givende stimuli i en konkret situation. (Gammeltoft, 2013). Det taktile system det vigtigste element i forbindelse med at kunne reagere og handle hensigtsmæssigt. Hudkontakt er generelt afgørende for borgerens udvikling og vedkomnes sundhed gennem livet. (Ayres, 2007) Gammeltoft siger at taktil genkendelse af omverdenen giver ro til nervesystemet, men hvis registreringen og bearbejdningen af taktilsansen ikke genkender omverdenen, kan det skabe utryghed og stress. (Gammeltoft, S.64). Taktilsansen er ligeledes afgørende for at kunne udvikle motoriske færdigheder. Forstyrrelser i taktilsansen kan derfor medføre, at almindlige dagligdags aktiviteter bliver vanskelige for borgeren, og de stimuli vedkomne oplever i hverdagen kan virke uoverskuelige (Tollefsen & Borup, 2008). Hvis en borger har sanseintegrationsforstyrrelser i det taktile system, kan dette føre til hypo - eller hyperarausal. Nærmere beskrevet underreagerende eller overreagerende følesansning. Fælles har de, at begge resulterer i en mangelfuld føleerfaring. Følgerne heraf kan være ganske omfattende. De kan f.eks. komme til udtryk ved social isolation, relationer baseret på konflikter, ensomhed og negligering af egne behov (Tollefsen & Borup, 2008). Det kan derfor antages, at der er behov for en indsats med berøring og massage som et redskab til at stabilisere og udvikle borgerens taktile sansesystem. Hypoarausal Ved hypoarausal skal der en kraftig påvirkning til, for at den ønskede sanseoplevelse opnås. Hypoarausal kommer til udtryk ved at borgeren opsøger voldsomme stimuli (Ayres, 2007). Dette, f.eks. ved at spørge efter gyngeture eller at blive kørt hurtigt i 16

17 kørestolen. Derudover vil disse borgere typisk vise modvilje i forbindelse med deltagelse i motorisk krævende aktiviteter. Nogle borgere kan spise uophørligt og oplever ikke mæthedsfornemmelse. Senarier som f.eks. plasken i vandpytter uden at lade sig stoppe af drivvådt tøj kan forekomme. Det kan også være at disse borgere vil efterspørge og opsøge at blive kildet og kælet for på en grænseløs facon (Tollefsen & Borup, 2008). Hyperarausal Adfærden, som er en følge af hyperarausal, kan ofte ende med enten en passiv reaktion eller en hektisk omkringfarenhed uden mål (Ayres, 2007). Ved hyperarausal arbejdes der med gentagelser og sanseimpulser, som er afpasset og stabiliserende, og hvor udbygningen gradvist varieres inden for faste rammer. (Tollefsen & Borup, 2008). Dette vil jeg komme ind på senere i opgaven. Borgere med hyperarausal er som oftest taktilsky, hvilket betyder at de f.eks. kan komme til at reagere kraftigt og uovervejet på selv den mindste følesansepåvirkning. Hyperarausal kan komme til udtryk ved, at borgeren afviser fysisk nærhed, stivner ved berøring, reagerer voldsomt med skrig, gråd eller vold ved fysisk kontakt, er angstpræget, gemmer sig eller er omkringfarende. Det kan også ske, at borgeren reagerer indadrettet selvskadende (Tollefsen & Borup, 2008). Pædagogisk massage At opleve kroppen som en helhed giver ifølge Tollefsen styrke til krop og sind (Tollefsen & Borup, 2008). Allerede fra fødslen opleves verden og vores forståelse af os selv som beskrevet gennem kroppen. Følelser og intentioner kommunikerer vi nonverbalt og verbalt gennem vores krop, og vores fornemmelse af egen krop er derfor betydningsfuld i forhold til, hvordan vi takler emotionelle, sociale såvel som intellektuelle udfordringer (Tollefsen & Borup, 2008). Berøringen i pædagogisk massage bidrager til at give borgerne en oplevelse af at være sin krop, være i verdenen og i et samspil med en anden. Her øges borgeres opfattelse af at blive respekteret, og vedkomne støttes i fysisk og psykisk følelse af identitet og eksistens (Tollefsen & Borup, 2008). 17

18 Massageformen er særlig hensynstagende og bygger på pædagogisk viden i en kombination med viden om berøringsteknikker. Det overordnede mål er at støtte borgernes trivsel og udvikling ud fra den enkeltes forudsætninger (Tollefsen & Borup, 2008). I det kommende afsnit vil jeg se nærmere på, hvorvidt dette virker i praksis. Dokumenteret virkning På Ungdomscenteret Holmstrupgård i Århus er pædagogisk massage en stor del af hverdagen, og dette har en effekt, viser en omfattende rapport foretaget af Region Midtjylland. Holmstrupgård er et bosted for normalt udviklede unge med psykiatriske lidelser som f.eks. angst og depression. Mange af beboerne har desuden svært ved nære relationer og vanskeligheder i forbindelse med finde ud af, hvor grænserne for dem selv går. Der kan derfor trækkes tråde til opgavens målgruppe, der som beskrevet kan opleve lignede vanskeligheder. Undersøgelsen blev igangsat i 2007, hvor 11 unge deltagere indgik i et forløb med pædagogisk massage en gang ugentligt. Der blev lavet dokumentationsmateriale før og efter hver enkelt session af både giver og modtager. Evalueringen på projektet var klar i Her viste det sig, at de 11 medvirkende alle oplevede større psykisk velvære, mere end halvdelen oplevede mindre angst, og lige så mange oplevede færre depressive tanker. Nogle oplevede mindre selvskadende adfærd og nogle færre psykotiske oplevelser. Ligeledes kunne personalet bekræfte, at de 11 unge udviste mere overskud i hverdagen og havde færre symptomer på angst, stress, depression og selvskadende adfærd. Deltagerne fortæller derudover, at den pædagogiske massage har hjulpet dem til at fungere bedre socialt og at holde temperamentet i skak. (Nyhuus, L. (2009) Massagen blev desuden udført af pædagogerne Birte Bloch Jørgensen og Else Degn, som har gennemført den 2-årige uddannelse i pædagogisk massage, hos Eirik Tollefsen. I de kommende afsnit vil jeg redegøre for udførslen af pædagogisk massage i praksis. Samspil og kommunikation 18

19 I pædagogisk massage skal pædagogen bestræbe samspillet højt. Med involvering og nærhed vil en relation med tillid og fortrolighed understøttes, og dette er nødvendigt, hvis massagen skal være formålstjeneligt (Tollefsen & Borup, 2008). Kropssprog er nonverbale signaler og en del af kommunikationen mellem borger og pædagog. Under pædagogisk massage vil borgeren sende bevidste og ubevidste signaler, som pædagogen da vil have mulighed for at tolke og handle ud fra. (Tollefsen & Borup, 2008). Borgeren ændrer måske åndedræt, forandrer sit stemmeleje, spænder i musklerne, udviser uro i kroppen, laver øjenbevægelser eller ændrer måske endda farve i ansigtet. Der er forskel på, hvorledes den enkelte borgers krop udtrykker sig. Men kropslige signaler kan være en indikatorer på, om massagen opleves positiv eller negativ. Nogle borgere vil have tydelige kropssignaler, mens andre vil have meget svage. Derudover kan nogle endda udvise modstridende signaler overfor berøringen. I hensigten om at tolke og forstå borgerens signaler, er det dermed væsentligt, at pædagogen har kenskab til borgeren. Pædagogen bør bruge sin intuition, empati og evne til iagttagelse, samt faglige viden til at se og vurdere de signaler som opstår (Tollefsen & Borup, 2008). For at belyse vigtigheden af overstående vil jeg her nævne nogle kropssignaler, som kan tolkes individuelt. Under massagen trækker borgeren tæppet op over hovedet. Dette kan forstås, som om at borgeren er forlegen, men det kan ligeledes tolkes som et signal på, at borgeren lukker af for indtryk. Det kan også være, at en borger under massagen er meget snaksalig men pludselig bliver tavs. Dette kunne tolkes som, at borgeren retter opmærksomheden mod sin indre kropsoplevelse, men ligeledes kunne det betyde at borgerens intimgrænse overskrides, og vedkomne derfor bliver passiv. Det kunne også være at man under massagen oplever at borgerens åndedræt bliver meget dybt. Dette kan tolkes som et udtryk for afspændthed, og at borgeren nyder massagen, men ligeledes kan det tolkes som et tegn på, at borgeren forsøger at udholde smerte eller måske endda er faldet i søvn. Det er altså som nævnt vores opgave som pædagog og giver af pædagogisk massage at anvende vores kendskab til borgeren, empati og intuition i målet om at imødekomme den enkelte i massageforløbet. 19

20 Grænser Som nævnt er pædagogisk massage en specielt hensynstagende massageform, og dette indebærer bl.a., at pædagogen bør være ekstra opmærksom på borgerens grænser. Hermed menes de formelle og på forhånd aftalte grænser men ligeledes de individuelt relaterede grænser. Her handler det igen om at bruge sin intuition og empati. (Tollefsen & Borup, 2008). I pædagogisk massage kan borgeren beholde alt sit tøj på under massagen, og dette kan være med til at tage vare på den enkeltes personlige integritet. Hvis borgeren er mindre sky, kan han eller hun nøjes med at beholde sit undertøj på, og under massagen vil kropsområder som ikke masseres dækkes med tæpper. Pædagogen må undgå at massere intime kropsområder og erogene zoner, samt at læne sig ind over borgeren. Alt, hvad der kan opleves som seksuelt, bør undgås (Tollefsen & Borup, 2008). Det praktiske I pædagogisk massage anvender man forskellige midler, som i en helhed skal danne rammen. Selve rummet som massagen foregår i, planter, massageredskaber, lys og musik har alt sammen betydning for helheden. Det er derfor bedst at have et rum specielt indrettet til formålet. Dermed bliver rammerne genkendelige og trygge. Temperaturen i rummet skal være min. 24 grader, for at undgå muskelspændinger. (Tollefsen & Borup, 2008). Rummet skal være enkelt indrettet for at undgå for mange unødvendige stimuli. Farverne i rummet bør være afdæmpede, og der bør ligeledes være mulighed for at dæmpe belysningen. Her kan man eventuelt anvende levende lys. Planter skaber en æstetisk stemning og en behagelig luftkvalitet og kan derfor være gode i rummet. Der skal være mulighed for at afspille musik, da dette oftest er en del af massagen. Rummet bør være stort nok til, at pædagogen ubesværet kan bevæge sig rundt om massagebriksen. For at undgå forstyrrelser kan man eventuelt sætte et skilt op på døren, som fortæller når en massage er i gang (Tollefsen & Borup, 2008). En massagebriks er yderst velegnet til formålet, da denne giver mulighed for en hensigtsmæssig arbejdsstilling og bevægelse. Derudover kan en briks være med til at indikere at massagen er et professionelt og seriøst foretagende, og dette kan være med 20

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede af Eirik Tollefsen pædagog og massagelærer Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Berøring er et selvstændigt sprog med et stort register. Gennem berøring kan

Læs mere

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Eirik Tollefsen uddannet pædagog fra Trondheim 1979; arbejde i institutioner i Danmark fra 1982; massagelærer i 1984;

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Berøringens betydning i arbejde med demente

Berøringens betydning i arbejde med demente Berøringens betydning i arbejde med demente Eirik Tollefsen (pædagog og massagelærer) Hanne Borup (pædagog og forhenværende seminarielærer) Jonna Mogensen (social- og sundhedsassistent, medlem af FOA)

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker)

- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker) Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art: Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej 2 8240 Risskov 8240 Risskov Tlf.: 86211982 eller 20146516. Tlf.: 20146516 E-mail: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE

PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE Børn og Unge 33/95 Af Annette Wiborg Nu går jeg ind i en skov..., siger støttepædagogen, mens hun med fingrene arbejder sig ned over barnets runde lægge, på vej mod fødderne:...her

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hverdagen med præmature børn

Hverdagen med præmature børn Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

lær massage Forkæl din parter

lær massage Forkæl din parter Forkæl din parter lær massage Berøring i form af massage har været praktiseret i flere tusind år, og dens virkninger er veldokumenterede og fortæller os tydeligt, at massage er godt for os regelmæssig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Syn og hjernefunktioner.

Syn og hjernefunktioner. Syn og hjernefunktioner. De fleste forbinder synet med øjnene. Og det er da også rigtigt, at det vi ser opfanges af øjnene, men det er hjernen der tolker og forstår det, vi ser. Det er også hjernen, der

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere