Med Sundhed i fingrespidserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med Sundhed i fingrespidserne"

Transkript

1 Med Sundhed i fingrespidserne - Pædagogisk Massage for personer med psykisk funktionsnedsættelse Af: Camilla Grigoriou Birgit Hinrichsen og Greta Jo Larsen anslag 12/ University College Lillebæt Pædagoguddannelsen Odense 1

2 Resumé Projektet omhandler baggrunden for og brugen af pædagogisk massage i forbindelse med personer med psykisk funktionsnedsættelse. Opgaven er skrevet på baggrund af praksiserfaring fra min 3. praktik og er bl.a. inspireret af Pædagog og massagelærer Eirik Tollefsen, som har mange års erfaring med emnet. I opgaven har jeg defineret sundhed, som i følge WHO både er fysisk, mental og social betinget. Jeg har fordybet mig i kroppens sanser, og hvordan disse i en helhed har betydning for menneskets samlede sundhed. Derudover har jeg set på sanseintegration og forstyrrelser i denne. Dertil har jeg fordybet mig i pædagogisk massage som redskab til at stabilisere borgernes fysiske, mentale og sociale sundhed, og hvorledes man som pædagog gør dette i praksis. Jeg runder af med at se på brugen af pædagogisk massage som gruppeaktivitet samt undersøger, hvordan pædagoger kan motivere borgerne til at deltage i pædagogisk massage. I min endelige konklusion, vil jeg ud fra min opnåede viden, svare på, hvordan pædagogen kan bidrage til at fremme fysisk, mental og social velbefindende hos målgruppen ved hjælp af pædagogisk massage. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Opbygning... 5 Metodeafsnit... 5 Afgrænsning... 6 Praksisfortælling... 6 Fysisk, mental og social sundhed... 7 Målgruppe... 8 Sanser... 9 De primære sanser De sekundære sanser Sanseintegration Sanseintegrationsforstyrrelser Pædagogisk massage Dokumenteret virkning Samspil og kommunikation Grænser Det praktiske Tilpasning Varighed Fremgangsmåde Pædagogisk massage som gruppeaktivitet Analyse Motivation Konklusion Litteraturliste

4 Indledning I arbejdet med personer med psykisk funktionsnedsættelse, har jeg gennem tiden gjort mig nogle observationer. Min oplevelse er, at mange borgere i denne målgruppe, har vanskeligheder i forbindelse med deres sundhedstilstand. Når jeg siger sundhed, mener jeg ikke blot fravær af fysisk svækkelse, men ligeledes borgernes mentale og sociale velbefindende. Vanskelighederne har jeg oplevet komme til udtryk ved bl.a. adfærd, som peger på en manglende motorisk erfaring, stress, angst og kaos, samt konfliktfyldte sociale relationer borgerne imellem. Ifølge pædagog Eirik Tollefsen kan disse problemstillinger udspringe sig fra forstyrrelser i sanserne (Tollefsen & Borup, 2008). Min 3. praktik foregik på et værksted for voksne personer med psykisk funktionsnedsættelse, og her valgte jeg at sætte fokus på netop sanserne. Dette gjorde jeg ved hjælp af pædagogisk massage, som er en specielt hensynstagende massageform, der kombinerer kendskab til kroppen og massage, med pædagogisk viden. Jeg foretog massagen som gruppeaktivitet med 5 borgere, én gang ugentligt over 4 mdr. Pædagogisk massage som gruppeaktivitet, kan være med til at fremme et godt miljø mellem borgerne, relations dannelse og personlig udvikling. Men pædagogisk massage kan ligeledes foretages som en målrettet og udviklingsorienteret indsats, med udgangspunkt i den enkelte borgeres specifikke problemstillinger. Ifølge Tollefson, indebære det at have psykisk funktionsnedsættelse oftest, at eksistensen udpræget opleves gennem den sansende og handlende krop. Det er altså primært kroppen, borgere i denne målgruppe tænker med, og dette foregår i ubevidste og automatiserede processer. Hertil mener Tollefson at pædagogisk massage og de sanseoplevelser dette medføre, vil virke motiverende og vække den opmærksomhed hvortil kropslig bevidsthed kobles og dette vil øge borgernes parathed i mødet med livets udfordringer (Tollefsen & Borup, 2008). 4

5 Problemformulering Så hvordan kan pædagogen, bidrage til at fremme fysisk, mental og social velbefindende, hos personer med psykisk funktionsnedsættelse ved hjælp af pædagogisk massage? Opbygning Opgaven begynder med en praksisfortælling fra min 3. praktik, hvor jeg beskriver min oplevelse af 5 borgeres daglige vanskeligheder. Herefter vil jeg kort redegøre for begrebet sundhed efterfuldt af en udbyggende redegørelse for emnets relevans i forhold til målgruppen. Derefter vil jeg fordybe mig i sanserne og deres betydning, sanseintegration og forstyrrelser i denne. Dette vil blive efterfulgt af fordybelse i pædagogens rolle i forbindelse med pædagogisk massage og udførslen af dette i praksis. Herefter vil jeg analysere min opnåede viden med udgangspunkt i min oplevelse af de 5 borgeres vanskeligheder. I opgavens sidste afsnit ser jeg på, hvorledes pædagogen kan være med til at motivere borgerne til at deltage i pædagogisk massage. Dette efterfølges af en afsluttende konklusion. Metodeafsnit Til at definere sundhed vil jeg anvende WHO, samt sociolog og antropolog Aaron Antonovsky. Til at uddybe sanserne og pædagogisk massage har jeg ladet mig inspirere af pædagog og massagelærer Eirik Tollefsen. Tollefsen er udvikler af den 2 årige pædagogiske massage uddannelse i Ry og har derudover beskæftiget sig med emnet i praksis siden Til at understøtte Tollefsen teorier har jeg valgt at anvende teorier af ergoterapeut Birgitte Gammeltoft, som har beskæftiget sig med sanserne og den givende målgruppe siden Derudover vil jeg inddrage viden fra ergoterapeut og psykolog Jean Ayres, som har beskæftiget sig med sanseintegration siden 1960erne, og som har været med til at inspirere de førnævnte teoretikere. For at tydeliggøre effekten af pædagogisk massage vil jeg inddrage en undersøgelse foretaget på værestedet Holmstrupgård i Midtjylland. Til at komme frem til hvorledes det er muligt at øge borgernes motivation for at deltage i pædagogisk massage, har jeg valgt at lade mig inspirere af litteratur af idrætspsykolog Jens Brinch, pædagog Henrik Wiben og pædagog Mogens Hansen, da de alle beskæftiger sig med motivation til kropslig udfoldelse. 5

6 Jeg har fravalgt at udføre et praksisforløb i forbindelse med denne opgave. I stedet tager jeg udgangspunkt i mine erfaringer fra min 3. praktikperiode, da jeg gennem mine tidlige studier erfarede, at resultater af pædagogisk massage kræver en længerevarende indsats. Ligeledes har jeg erfaret, at målrettede massageforløb ikke bør foretages uden yderligere kendskab til kroppen og sanserne. Afgrænsning Opgaven omhandler personer med psykisk funktionsnedsættelse i en hvilken som helst pædagogisk praksis. Målgruppen vil blive omtalt som borgere. Praksisfortælling Som beskrevet foretog jeg i min 3. praktik et forløb med pædagogisk massage som gruppeaktivitet for 5 borgere. Fremgangsmåden for pædagogisk massage som gruppeaktivitet vil jeg af hensyn til opgavens overskuelighed først uddybe senere. Som nævnt fordybede jeg mig under forløbet i litteratur om pædagogisk massage, og fandt her ud af, at massagen kunne være et redskab til at afhjælpe specifikke problemstillinger hos borgerne. Jeg vil i det følgende redegøre for de problemstillinger, jeg observerede hos de 5 deltagere i massagegruppen, med henblik på til slut at kunne analysere, hvorledes massagen kan målrettes netop disse borgeres vanskeligheder, ud fra den viden jeg opnår i opgavens forløb. Maja er en ung pige med psykisk funktionsnedsættelse. I perioden jeg var ansat på værkstedet gav Maja ofte udtryk for at være deprimeret og med selvmordstanker. Derudover opsøgte hun ofte konflikter blandt de andre borgere og pædagoger. Dette fandt sted ved at finde på historier, og i personalegruppen blev der talt om, at hendes adfærd var med henblik på at opnå opmærksomhed. Maja er tryg ved berøring og massage. Hanan er ligeledes en ung pige med psykisk funktionsnedsættelse. Hanan startede på værkstedet i samme periode som jeg. Hanans vanskeligheder kom til udtryk ved en frembrusende og højtrystende adfærd, hvilket resulterede i, at de andre borgere trak sig tilbage fra hendes selskab. Hanan kan forekomme hyperaktiv, omkringfarende og 6

7 plaget af indre kaos. Derudover havde Hanan i perioden vanskeligheder i forbindelse med sit temperament. Dette kunne komme til udtryk ved uovervejede skændselsord eller skub til de andre borgere. Hanan selv reflekterede meget over sin adfærd, og gav ofte udtryk for at hun ønskede at være god ved andre og at få venner på værkstedet. Hanan er tryg og hengiven overfor massage. Hanne er en kvinde med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Hun er indadvendt, og af få ord. Hun taler ikke med andre og virker af den grund en smule ensom. Hanne er gangbesværet og sidder i kørestol. Nicolas er en mand som ligeledes har psykisk funktionsnedsættelse. Hans vanskeligheder kommer til udtryk ved langsom reaktion på udefrakommende stimuli. F.eks. hvis han spilder en kop kaffe ned over sig selv. Her vil reaktionen typisk først vise sig efter flere sekunder. Derudover er Nicolas meget inaktiv og sidder helst ned hele dagen på værkstedet. Han søger at blive stimuleret af andre. Dette kommer til udtryk ved at han konstant spørger vil du drille mig. Nicolas har ligeledes fysiske vanskeligheder. Disse kommer til udtryk ved rysten på hænderne når han f.eks. skal holde på en blyant eller ramme koppen, når han skal hælde kaffe i en kop. Nicolas er tryg ved at modtage massage. Eva er en kvinde med psykisk funktionsnedsættelse. Eva er taktilsky, foretrækker at sidde i hjørnet af rummet, og udviser afsky, hvis andre borgere eller pædagoger kommer for tæt på. Hun giver ofte udtryk for, at hun ikke kan overskue sociale sammenhænge. Eva har vanskeligt ved at tolerere støj og rod omkring hende. Eva var ikke tryk ved berøring. Hun modtog derfor kun begrænset massage. 1 Ved opgavens ende vil jeg vende tilbage til borgerne. Fysisk, mental og social sundhed I år 1946 fastlagde WHO en definition af begrebet sundhed. Definitionen siger, at sundhed ikke kun er betinget af en persons fysiske tilstand, men ligeledes vedkomnes mentale og sociale velbefindende. WHO fastlagde derudover at sundhed er en menneskeret, og at målet er at opnå en fuldstændig tilstand af dette. (WHO, ). 1 Praktik på Odenseværkstederne afd. Skovgården d d

8 Jeg vil i opgaven anskue sundhed ud fra denne definition. Dog forholder jeg mig kritisk til, hvorvidt en fuldstændig tilstand af fysisk, mental og social velbefindende kan bestræbes. I stedet vil jeg se på, hvordan pædagogen kan være med til at fremme den samlede tilstand hos målgruppen ved hjælp af pædagogisk massage. Til at understøtte min kritik overfor hvorvidt sundhed er noget, som enten finder sted eller ikke finder sted, kan Aron Antonovsky være behjælpelig. Han mener nemlig ikke, at sundhed kan defineres ud fra enten eller. Derimod mener han, at mennesket kan befinde sig et sted mellem eller tæt på polerne af enten eller. Antonovsky mener derudover, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om livsstil men menneskets totale livshistorie, ressourcer, og formåen i forhold til aktiv tilpasning til et miljø, hvor stressfaktorer uundgåeligt spiller en fremtrædende rolle (Antonovsky, 1979). Antonovsky understøtter da WHO s tanke om at sundhed ikke blot er fravær af fysisk sygdom, men er dog uenig med WHO om at sundhed er en fuldstændig tilstand (Antonovsky, 1979). Målgruppe Psykisk funktionsnedsættelse defineres ifølge WHO s diagnoseliste ICD-10 som en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau (Bøttcher & Dammeyer, 2013) Som en forlængelse til indledningen vil jeg her redegøre for det, som ligger bag målgruppens specielle udsathed i forbindelse med sanseforstyrrelser. Borgere med forsinket og mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau har ligeledes en mangelfuld modning af centralnervesystemet. Derfor har disse borgere vanskeligheder i forbindelse med at sortere og modulere stimuli. Dette resulterer ofte i en tilstand af kaos, stress og angst. Derudover har borgere med nedsat psykisk funktionsevne som oftest forstyrreler i følesansningen, hvilket har konsekvenser i forbindelse med trivsel, adfærd og mulighed for udvikling (Tollefsen & Borup, 2008). Ved at få stimuleret sanserne hensigtsmæssigt kan indre kaos, stress og angst minimeres, trivsel og udviklingsmuligheder øges, og borgeren vil få en mere hensigtsmæssig adfærd (Tollefsen & Borup, 2008). 8

9 Ligeledes har nogle borgere med psykiske funktionsnedsættelse også fysiske funktionsnedsættelser. I forbindelse med disse er sansestimulering også formålstjeneligt, da disse borgere kan være begrænset i selv at opsøge sansestimuli samt at deltage i forskellige fysiske aktiviteter, og derved får begrænsede muligheder for at opleve sansestimuli herigennem. Hvis et menneske ikke får den naturlige sansestimulering, vil det uden undtagelse resultere i en forstyrret adfærd og reducere personens udvikling. Mangel på sansestimuli kan ifølge Gammeltoft få selv personer uden funktionsnedsættelse til at udvise en beskyttende, primitiv og endda bizar adfærd (Gammeltoft, 2013). Sanser Mennesket er udstyret med en mangfoldighed af sanser. Når disse skal aktiveres og blive til sansning, skal der foregå en forandring. Dette kan ske i form af bevægelse i kroppen eller i omgivelserne (Tollefsen & Borup, 2008). Sanserne er selvforstærkende. Når der opstår en sansning gennem indtryk, igangsættes hjernens helhedsfunktion, som fører til motorisk bevægelse, tanker, følelser eller handling, og som igen skaber en sansning. Sansning finder sted i vore sansenerver. Her modtager sansenervecellerne impulser og sender signaler. Impulserne og signalerne skaber en mangfoldighed af sansekombinationer. Disse udvikles og stabiliseres når de anvendes og danner da endnu mere komplicerede netværk (Tollefsen & Borup, 2008). Med dette menes, at de sansepåvirkninger hjernen udsættes for, og i hvor omfattende grad dette sker, danner spor herefter og udgør helheden. Gammeltoft beskriver at, Hjernen og resten af kroppen er i så tæt sammenspil med hinanden, at disse to elementer ikke kan adskilles. Mennesker er i hjernen og hjernen er i menneskekroppen. Gennem sansesystemet husker kroppen mange sammenhænge, både på et bevidst og et ubevidst plan (Gammeltoft, 2013, s. 36). Sanserne kan ses som forskellige organer, med forskellige funktioner. Følesansen, muskel- og ledsansen samt ligevægtssansen modtager og omsætter påvirkning, som retter sig mod kroppens indre oplevelse af sig selv. Hvorimod syns, 9

10 høre, smags, lugte og her igen følesansen retter sig mod at opfange indtryk fra den ydre verden (Tollefsen & Borup, 2008). Følesansen, muskel- og ledsansen samt ligevægtssansen kaldes primære sanser. En udvikling af disse er en forudsætning for at synet, høre-, lugte- og smagssansen senere kan udvikles, og disse kaldes derfor for sekundære sanser. Udvikling af sanserne sker allerede i fosterperioden, hvor nogle er blevet aktiveret, og derfor er mere grundfæstede end andre ved fødslen (Tollefsen & Borup, 2008). Sanserne samarbejder og trækker på kroppens erindring om tidligere erfaringer, og som beskrevet giver sanserne i en helhed en oplevelse af egen krop og af omverdenen, samt samspillet mellem disse (Gammeltoft, 2013). Tollefsen siger at Sanseindtryk, følelser, kognition og fysiske udtryk udgør et hele i måden at opleve, opfatte og forstå sig selv, andre og omverdenen på, og sanserne kan derfor beskrives som porten til det levende liv. (Tollefsen & Borup, s. 69). De primære sanser Følesansen har sansemodtagerceller, som befinder sig i huden, slimhinderne og kroppens væv. Følesansen registrer berøring, tryk, smerte og temperatur (Tollefsen & Borup, 2008). Sansen kan deles op i to systemer, det beskyttende og det skelende system. Først udvikles det beskyttende, hvilket knytter sig til oplevelse af smerte og regulering af temperatur. Her vil sansningen fungere ved at kroppen afværger og trækker sig tilbage fra følesanseimpulserne som en ubevidst refleks. Det beskyttende system er en forudsætning for at det skelende system senere kan udvikles. Det beskyttende system er knyttet til bevidstheden. Barnet begynder allerede i fosterperioden at sutte på sine fingre, bevæge sig, og komme i berøring med livmodervæggen, og dette stimulerer og modner det skelende system. Men fra fødslen sker den største udvikling, da barnet her vil opleve en øget berøring, og andre sanseoplevelser, som vækker følelser, opmærksomhed og nysgerrighed (Gammeltoft, 2013). Følesansen er afgørende for organernes funktion, dannelse af kropsopfattelse, evnen til at have kontakt med og erkende omverdenen, evnen til at danne relationer og selvbevidsthed (Tollefsen & Borup, 2008). 10

11 Muskel- og ledsansen er bygget op om det såkaldte proprioceptive og det kinæstetiske sansesystem. Muskler, skelet og led kan betegnes som bevægeapparatet og er organet for denne sans. Her vil sansemodtagerceller i led, senetilhæftninger og muskler modtage signaler om kroppens bevægelse, ledstilling og spændingsgrad (Tollefsen & Borup, 2008). Det proprioceptive sansesystem modtager signaler fra kroppen. Det informerer hjernen om musklernes spændingsgrad, træk eller tryk i led og kapsleflader, samt senetilhæftninger. Når dette finder sted, informeres hjernen ubevidst om tyngdekraften, kroppens stilling og bevægelse i forhold til denne. Når det proprioceptive sansesystem aktiveres, kaldes sansningen for stillingssans eller dybdefølesans (Gammeltoft, 2013). Det kinæstetiske sansesystem knytter sig til kroppens bevægelse, hvor hjernen heraf modtager sanseimpulser. Dette sansesystem arbejder tæt sammen med det proprioceptive sansesystem og ligeledes med det taktile, ligevægtssansen, synet og hørelsen. Sansning via det kinæstetiske sansesystem kaldes bevægesansen (Gammeltoft, 2013). Muskel- og ledsansen anvendes og udvikles i forsterperioden men videreudvikles gennem hele livet (Gammeltoft, 2013). Sansen er afgørende for at kunne opretholde kropsstilling, og den har indflydelse på de grov- og finmotoriske bevægelser. Grovmotorisk vil f.eks. sige at kunne gå, løbe, stå og sidde. Finmotoriske bevægelser er f.eks. at bruge fingrene, at tale eller at anvende ansigtsmimik. Derudover har sansen indflydelse på spændingstilstand i kroppen, bevægemuligheder, kropsopfattelse og selvopfattelse, kropslig udtryk, kropskontrol samt evnen til at forholde sig til størrelse, form og tyngde i forbindelse med bevægelser. Sansen modtager og bearbejder indtryk fra kroppens andre sanser, og den handler derfor ud fra kroppens samlede sansning (Tollefsen & Borup, 2008). Ligevægtssansen finder sted i det indre øre, hvor der sidder en labyrint med 3 buegange som kaldes vestibulum. Dette er sansens organ. Det fungerer ved at sanseceller i vestibulum modtager impulser om hovedets stilling og bevægelse i forhold til retning, rum, tempo og tyngdekraft (Tollefsen & Borup, 2008). 11

12 Ligevægtssansen er afgørende for at kunne opretholde balance. Sansen arbejder sammen med øjnene og musklerne i nakken i forhold til hovedstilling. Den arbejder sammen med muskel og ledsansen i forbindelse med ledstilling og justering af muskelspænding. Derudover arbejder den sammen med følesansen i forhold til berøring og trykimpulser i kroppens møde med omverdenen (Gammeltoft, 2013). Ligevægtssansen har ligeledes indflydelse på evnen til at kunne fastholde og følge sanseindtryk. Den spiller en rolle i forbindelse med åndedræt og organfunktioner. Derudover er sansen også vigtig for at opnå psykisk og mental stabilitet (Tollefsen & Borup, 2008). De sekundære sanser Høresansens organ er det ydre øre, høresneglen og mellemøret. Høresansen reagerer på lydbølger, tonehøjde og lydstyrke. Denne sans har betydning for rum og retningsopfattelse, lydkommunikation, rytme og sprog (Tollefsen & Borup, 2008). Synssansens organ er øjet, som reagerer på lysbølger, og som omsætter disse til oplevelsen af lysstyrke, farve, størrelse, form, fokusering og afstandsbedømmelse. Synssansen har betydning for bevægelse og balance, kommunikation i billede, skrift, samspil og en stor del af menneskets opfattelse af omverdenen (Tollefsen & Borup, 2008). Lugtesansens organ er lugtesansecellerne i næsen. Lugtesansen har betydning for motivationsdannelse i forbindelse med lyst og behov, emotionel tilknytning, tilknytning til tidligere erindringer og skelen og opmærksomhed i forbindelse med afsky eller tiltrækning (Tollefsen & Borup, 2008). Smagssansens organ er smagsløgene på tungen og i mundens slimhinder. Smagsløgene registrerer surt, sødt, stærkt og salt. Smagssansen har betydning for vurdering af, hvad der er sundt eller usundt, frisk eller fordærvet, giftigt eller forbundet med lyst til at indtage. Sansen er i den forbindelse vigtig for overlevelse, tilknytning og udvælgelse af kost, som er hensigtsmæssig for organismen. 12

13 Smagsoplevelse arbejder tæt sammen med lugtesansen, hvor madens dufte er med til at udgøre helhedsoplevelsen (Tollefsen & Borup, 2008). Sanseintegration Gammeltoft siger at Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli (Gammeltoft, S. 9). Dette kan nærmere uddybes ved hjælp af Tollefsen, som mener at de forskellige sansers indtryk forenes til en helhed, og at dette sker i en proces og kaldes sanseintegrationen. I denne proces modtages, soteres, sammensættes og bearbejdes sanseimpulserne med formålet om at gøre disse til en helhed. En helhed som kan perciperes og udløse adaptiv respons (Tollefsen & Borup, 2008). Tollefsen siger at Perception er en aktiv søgende, skelnende, udvælgende, tolkende og kompleks organiseret proces, som påvirker og påvirkes af flere forskellige sansesystemer, som derfor er gensidigt afhængige af hinanden. (Tollefsen & Borup, S. 75). Adaptiv respons betyder tilpasningsreaktion og forstås som en reaktion på en sanseoplevelse, som kommer til udtryk ved en adfærd og handling, som er hensigtsmæssig (Gammeltoft, 2013). Rent biologisk er målet med sanseintegration og adaptiv respons at undgå fare og at overleve. Men den har et langt mere avanceret formål i forbindelse med den samlede udvikling, idet at sanseintegration er grundlaget, for at mennesket er i stand til at tilfredsstille nysgerrighed, opleve lyst til at opsøge, opleve, handle og lære. (Gammeltoft, 2013). At få stimuleret sanserne er næring for hjernen. Konstant strømmer sansesignaler mod hjernen, og nogle signaler slipper igennem og når frem. Det er disse som er med til at opretholde en grundtilstand i hele organismen (Tollefsen & Borup, 2008). Tollefsen mener at En lille del af sanseimpulserne vækker bevidstheden, og det er de sansesignaler og indtryk, der opleves som forandringer i forhold til det foregående og kendte. (Tollefsen & Borup, S. 76). 13

14 En af hjernens væsentlige funktioner er at udvælge, hvad der giver mening at anvende opmærksomhed på, og her gør nysgerrigheden sig gældende. I så fald denne indtræffer, foregår bearbejdningsprocesserne i form af sanseintegration, perception og adaptiv respons (Tollefsen & Borup, 2008). Sanseintegration er betinget af personens fysiologiske arv, biologiske modning, sensitive perioder i livet, vilkår for læring og arausal. Arausal vil jeg redegøre for i opgavens næste afsnit (Gammeltoft, 2013). Normalvis udvikles sanseintegrationen heftigst i de første 7 leveår, men udviklingen kan være længere undervejs hos personer med funktionsnedsættelse. Det er dog aldrig for sent at arbejde med at udvikle en borgers sanseintegration (Gammeltoft, 2013). Udvikling af sanseintegration kan ifølge Ayres, indledes i niveauer. Først udvikles sanser og sansning. Sanseindtryk bliver samordnet og det motoriske grundlag kommer til udtryk ved reflekser og grundbevægelser. Det er her det taktile system, som dominerer. Herefter udvikles kendskabet til kroppen. Dette sker ved forståelse for højre og venstre kropshalvdel. Anvendelse af krydsbevægelser finder sted, og den motoriske planlægning udvikles. Erfaringsindsamling af sansemotorikken intensiveres. I denne fase kommer der i høj grad skub i følelseslivet. Næste fase er forståelse for rum og form. Her udvikles evnen til at foretage målrettede aktiviteter såsom grundlege, og en udvikling af de færdigheder som dette medfølger. Til sidst udvikles evnen til effektivt at bearbejde sanseindtryk og motoriske udtryk. Dette finder sted med en øget automatisering og adaptiv respons. Derudover vil et stigende abstraktionsniveau, koncentrationsspændevidde og evne til at organisere finde sted. Overstående repræsenterer i niveauer udviklingen af sanseintegration. Niveauerne udvikles på grundlag af hinanden, men der springes også i niveauerne, og dette danner helt nye bearbejdningsformer. (Ayres, 2007). Sanseintegration er ifølge Gammeltoft heller ikke så sort og hvidt. Det er altså ikke noget, som sker eller ikke sker. Ingen har en perfekt eller helt manglende sanseintegration. Det højeste udviklingsstadie af sanseintegration viser sig i forbindelse med adaptiv respons. (Gammeltoft, 2013). 14

15 Ayres mente at sanseintegration er en fortløbende proces, som foregår gennem hele livet. Hver gang mennesket står i en ny situation, skal hjernen lære at integrere de nye sansestimuli med de allerede kendte. Altså, lære nyt og på samme tid overbygge de allerede integrerede sanseindtryk (Ayres, 2007). Sanseintegrationsforstyrrelser Sanseintegration er en del af enhver aktivitet, men forstyrrelser i evnen til at integrere sanserne giver konsekvenser. (Gammeltoft, 2013). Forstyrrelser i sanseintegration kan forekomme af faktorer som sen modning, tidlig fødsel, dysfunktioner i hjernen, sociale faktorer som understimulation, og omsorgssvigt (Ayres, 2007). Heraf kan flere af ovennævnte faktorer kobles til personer med funktionsnedsættelser, og det kan derfor bekræftes, at målgruppen er specielt udsatte i forbindelse med sanseintegrationens forstyrrelser. Forstyrrelserne kan ramme en hvilken som helst sans, men vil uanset have indflydelse på helhedsfunktionen. Enkelte forstyrrelser bør derfor ikke ignoreres eller overses, mener Gammeltoft (Gammeltoft, 2013). Ved forstyrrelser i sanseintegrationen kan man derfor antage, at der er behov for en målrettet pædagogisk indsats. Stimulation af et sanseområde hos borgeren vil i praksis inddrage flere af vedkomnes sanser og sanseinformationssystemer. Ved at stimulere de øvrige sanser vil disse i sidste ende have indflydelse på det sanseområde, der overordnet fokuseres på og understøtte en positiv udvikling (Ayres, 2007). Ved pædagogisk massage kan borgeren få sanseimpulser, som hver i sær af pædagogen kan tilpasses i styrke og omfang, gennem berøringen, musik, stemmelyde, dufte osv. (Tollefsen & Borup, 2008). Dog skal pædagogen ifølge Gammeltoft være påpasselig. For hvis sanseintegrations arbejde ikke bliver foretaget hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte borgers behov, kan dette indvirke negativt på vedkomnes trivsel og udviklingsmuligheder. Det er 15

16 derfor vigtigt, at pædagogen har viden om sanserne og om de mekanismer, som nervesystemet formidler adfærd på. Dermed vil man være i stand til at kunne analysere hvilke sanser, som trænger til at blive stimuleret, og hvilke som bør hæmmes, samt på hvilket niveau dette bør foregå. Hensigten er at støtte borgeren til bedre at kunne organisere sanseimpulser fra egen krop og fra omgivelserne. Derved øges borgerens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli hensigtsmæssigt og reagere hensigtsmæssigt på de givende stimuli i en konkret situation. (Gammeltoft, 2013). Det taktile system det vigtigste element i forbindelse med at kunne reagere og handle hensigtsmæssigt. Hudkontakt er generelt afgørende for borgerens udvikling og vedkomnes sundhed gennem livet. (Ayres, 2007) Gammeltoft siger at taktil genkendelse af omverdenen giver ro til nervesystemet, men hvis registreringen og bearbejdningen af taktilsansen ikke genkender omverdenen, kan det skabe utryghed og stress. (Gammeltoft, S.64). Taktilsansen er ligeledes afgørende for at kunne udvikle motoriske færdigheder. Forstyrrelser i taktilsansen kan derfor medføre, at almindlige dagligdags aktiviteter bliver vanskelige for borgeren, og de stimuli vedkomne oplever i hverdagen kan virke uoverskuelige (Tollefsen & Borup, 2008). Hvis en borger har sanseintegrationsforstyrrelser i det taktile system, kan dette føre til hypo - eller hyperarausal. Nærmere beskrevet underreagerende eller overreagerende følesansning. Fælles har de, at begge resulterer i en mangelfuld føleerfaring. Følgerne heraf kan være ganske omfattende. De kan f.eks. komme til udtryk ved social isolation, relationer baseret på konflikter, ensomhed og negligering af egne behov (Tollefsen & Borup, 2008). Det kan derfor antages, at der er behov for en indsats med berøring og massage som et redskab til at stabilisere og udvikle borgerens taktile sansesystem. Hypoarausal Ved hypoarausal skal der en kraftig påvirkning til, for at den ønskede sanseoplevelse opnås. Hypoarausal kommer til udtryk ved at borgeren opsøger voldsomme stimuli (Ayres, 2007). Dette, f.eks. ved at spørge efter gyngeture eller at blive kørt hurtigt i 16

17 kørestolen. Derudover vil disse borgere typisk vise modvilje i forbindelse med deltagelse i motorisk krævende aktiviteter. Nogle borgere kan spise uophørligt og oplever ikke mæthedsfornemmelse. Senarier som f.eks. plasken i vandpytter uden at lade sig stoppe af drivvådt tøj kan forekomme. Det kan også være at disse borgere vil efterspørge og opsøge at blive kildet og kælet for på en grænseløs facon (Tollefsen & Borup, 2008). Hyperarausal Adfærden, som er en følge af hyperarausal, kan ofte ende med enten en passiv reaktion eller en hektisk omkringfarenhed uden mål (Ayres, 2007). Ved hyperarausal arbejdes der med gentagelser og sanseimpulser, som er afpasset og stabiliserende, og hvor udbygningen gradvist varieres inden for faste rammer. (Tollefsen & Borup, 2008). Dette vil jeg komme ind på senere i opgaven. Borgere med hyperarausal er som oftest taktilsky, hvilket betyder at de f.eks. kan komme til at reagere kraftigt og uovervejet på selv den mindste følesansepåvirkning. Hyperarausal kan komme til udtryk ved, at borgeren afviser fysisk nærhed, stivner ved berøring, reagerer voldsomt med skrig, gråd eller vold ved fysisk kontakt, er angstpræget, gemmer sig eller er omkringfarende. Det kan også ske, at borgeren reagerer indadrettet selvskadende (Tollefsen & Borup, 2008). Pædagogisk massage At opleve kroppen som en helhed giver ifølge Tollefsen styrke til krop og sind (Tollefsen & Borup, 2008). Allerede fra fødslen opleves verden og vores forståelse af os selv som beskrevet gennem kroppen. Følelser og intentioner kommunikerer vi nonverbalt og verbalt gennem vores krop, og vores fornemmelse af egen krop er derfor betydningsfuld i forhold til, hvordan vi takler emotionelle, sociale såvel som intellektuelle udfordringer (Tollefsen & Borup, 2008). Berøringen i pædagogisk massage bidrager til at give borgerne en oplevelse af at være sin krop, være i verdenen og i et samspil med en anden. Her øges borgeres opfattelse af at blive respekteret, og vedkomne støttes i fysisk og psykisk følelse af identitet og eksistens (Tollefsen & Borup, 2008). 17

18 Massageformen er særlig hensynstagende og bygger på pædagogisk viden i en kombination med viden om berøringsteknikker. Det overordnede mål er at støtte borgernes trivsel og udvikling ud fra den enkeltes forudsætninger (Tollefsen & Borup, 2008). I det kommende afsnit vil jeg se nærmere på, hvorvidt dette virker i praksis. Dokumenteret virkning På Ungdomscenteret Holmstrupgård i Århus er pædagogisk massage en stor del af hverdagen, og dette har en effekt, viser en omfattende rapport foretaget af Region Midtjylland. Holmstrupgård er et bosted for normalt udviklede unge med psykiatriske lidelser som f.eks. angst og depression. Mange af beboerne har desuden svært ved nære relationer og vanskeligheder i forbindelse med finde ud af, hvor grænserne for dem selv går. Der kan derfor trækkes tråde til opgavens målgruppe, der som beskrevet kan opleve lignede vanskeligheder. Undersøgelsen blev igangsat i 2007, hvor 11 unge deltagere indgik i et forløb med pædagogisk massage en gang ugentligt. Der blev lavet dokumentationsmateriale før og efter hver enkelt session af både giver og modtager. Evalueringen på projektet var klar i Her viste det sig, at de 11 medvirkende alle oplevede større psykisk velvære, mere end halvdelen oplevede mindre angst, og lige så mange oplevede færre depressive tanker. Nogle oplevede mindre selvskadende adfærd og nogle færre psykotiske oplevelser. Ligeledes kunne personalet bekræfte, at de 11 unge udviste mere overskud i hverdagen og havde færre symptomer på angst, stress, depression og selvskadende adfærd. Deltagerne fortæller derudover, at den pædagogiske massage har hjulpet dem til at fungere bedre socialt og at holde temperamentet i skak. (Nyhuus, L. (2009) Massagen blev desuden udført af pædagogerne Birte Bloch Jørgensen og Else Degn, som har gennemført den 2-årige uddannelse i pædagogisk massage, hos Eirik Tollefsen. I de kommende afsnit vil jeg redegøre for udførslen af pædagogisk massage i praksis. Samspil og kommunikation 18

19 I pædagogisk massage skal pædagogen bestræbe samspillet højt. Med involvering og nærhed vil en relation med tillid og fortrolighed understøttes, og dette er nødvendigt, hvis massagen skal være formålstjeneligt (Tollefsen & Borup, 2008). Kropssprog er nonverbale signaler og en del af kommunikationen mellem borger og pædagog. Under pædagogisk massage vil borgeren sende bevidste og ubevidste signaler, som pædagogen da vil have mulighed for at tolke og handle ud fra. (Tollefsen & Borup, 2008). Borgeren ændrer måske åndedræt, forandrer sit stemmeleje, spænder i musklerne, udviser uro i kroppen, laver øjenbevægelser eller ændrer måske endda farve i ansigtet. Der er forskel på, hvorledes den enkelte borgers krop udtrykker sig. Men kropslige signaler kan være en indikatorer på, om massagen opleves positiv eller negativ. Nogle borgere vil have tydelige kropssignaler, mens andre vil have meget svage. Derudover kan nogle endda udvise modstridende signaler overfor berøringen. I hensigten om at tolke og forstå borgerens signaler, er det dermed væsentligt, at pædagogen har kenskab til borgeren. Pædagogen bør bruge sin intuition, empati og evne til iagttagelse, samt faglige viden til at se og vurdere de signaler som opstår (Tollefsen & Borup, 2008). For at belyse vigtigheden af overstående vil jeg her nævne nogle kropssignaler, som kan tolkes individuelt. Under massagen trækker borgeren tæppet op over hovedet. Dette kan forstås, som om at borgeren er forlegen, men det kan ligeledes tolkes som et signal på, at borgeren lukker af for indtryk. Det kan også være, at en borger under massagen er meget snaksalig men pludselig bliver tavs. Dette kunne tolkes som, at borgeren retter opmærksomheden mod sin indre kropsoplevelse, men ligeledes kunne det betyde at borgerens intimgrænse overskrides, og vedkomne derfor bliver passiv. Det kunne også være at man under massagen oplever at borgerens åndedræt bliver meget dybt. Dette kan tolkes som et udtryk for afspændthed, og at borgeren nyder massagen, men ligeledes kan det tolkes som et tegn på, at borgeren forsøger at udholde smerte eller måske endda er faldet i søvn. Det er altså som nævnt vores opgave som pædagog og giver af pædagogisk massage at anvende vores kendskab til borgeren, empati og intuition i målet om at imødekomme den enkelte i massageforløbet. 19

20 Grænser Som nævnt er pædagogisk massage en specielt hensynstagende massageform, og dette indebærer bl.a., at pædagogen bør være ekstra opmærksom på borgerens grænser. Hermed menes de formelle og på forhånd aftalte grænser men ligeledes de individuelt relaterede grænser. Her handler det igen om at bruge sin intuition og empati. (Tollefsen & Borup, 2008). I pædagogisk massage kan borgeren beholde alt sit tøj på under massagen, og dette kan være med til at tage vare på den enkeltes personlige integritet. Hvis borgeren er mindre sky, kan han eller hun nøjes med at beholde sit undertøj på, og under massagen vil kropsområder som ikke masseres dækkes med tæpper. Pædagogen må undgå at massere intime kropsområder og erogene zoner, samt at læne sig ind over borgeren. Alt, hvad der kan opleves som seksuelt, bør undgås (Tollefsen & Borup, 2008). Det praktiske I pædagogisk massage anvender man forskellige midler, som i en helhed skal danne rammen. Selve rummet som massagen foregår i, planter, massageredskaber, lys og musik har alt sammen betydning for helheden. Det er derfor bedst at have et rum specielt indrettet til formålet. Dermed bliver rammerne genkendelige og trygge. Temperaturen i rummet skal være min. 24 grader, for at undgå muskelspændinger. (Tollefsen & Borup, 2008). Rummet skal være enkelt indrettet for at undgå for mange unødvendige stimuli. Farverne i rummet bør være afdæmpede, og der bør ligeledes være mulighed for at dæmpe belysningen. Her kan man eventuelt anvende levende lys. Planter skaber en æstetisk stemning og en behagelig luftkvalitet og kan derfor være gode i rummet. Der skal være mulighed for at afspille musik, da dette oftest er en del af massagen. Rummet bør være stort nok til, at pædagogen ubesværet kan bevæge sig rundt om massagebriksen. For at undgå forstyrrelser kan man eventuelt sætte et skilt op på døren, som fortæller når en massage er i gang (Tollefsen & Borup, 2008). En massagebriks er yderst velegnet til formålet, da denne giver mulighed for en hensigtsmæssig arbejdsstilling og bevægelse. Derudover kan en briks være med til at indikere at massagen er et professionelt og seriøst foretagende, og dette kan være med 20

Rygmassage. Praksis i pædagogisk massage kobles i det følgende på en rygmassage.

Rygmassage. Praksis i pædagogisk massage kobles i det følgende på en rygmassage. Rygmassage Pædagogisk massage er en særligt hensynstagende massageform, der kombinerer pædagogisk viden med evnen til at kommunikere gennem berøring, massage og sanselegeaktiviteter. Målet med pædagogisk

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede af Eirik Tollefsen pædagog og massagelærer Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Berøring er et selvstændigt sprog med et stort register. Gennem berøring kan

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Eirik Tollefsen uddannet pædagog fra Trondheim 1979; arbejde i institutioner i Danmark fra 1982; massagelærer i 1984;

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse et oplæg om motorik. Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Jeg har glædet mig så meget til at præsentere dette program. Det er første gang at EF- FEKT flow er på DVD, så det er første gang at

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

BERØRING & DENS BETYDNING

BERØRING & DENS BETYDNING BERØRING & DENS BETYDNING Af Eirik Tollefsen og Hanne Borup At modtage følesansindtryk gennem huden har stor indvirkning på, hvordan vi har det både fysisk og psykisk og på, hvordan vi oplever det "at

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING Et barn udvikler sig lige fra fødslen; det sanser, undersøger og eksperimenterer. Udviklingen sker i socialt samspil med omverdenen. I kontakten med nærværende voksne og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Faglige procedure omkring magtanvendelse Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Sansestimulerende hjælpemidler

Sansestimulerende hjælpemidler Sansestimulerende hjælpemidler i arbejdet med udadreagerende borgere v/ ergoterapeut Jane Mosholm Vorting Hvad er sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen STÆRKE ARME MED YOGA 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen Nej, du behøver ikke at kaste rundt med tunge kettlebells for at få stærke arme. Rolige yogaøvelser

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Den kropsafgrænsende lejring. Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen

Den kropsafgrænsende lejring. Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen Den kropsafgrænsende lejring Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen Dagens program Velkommen Projektet Hvordan opstod metoden? Hvordan bruger vi det nu Miljøsanering og søvnhygiejne Affolter Metodebeskrivelse

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere