Rapport fra udvalget om uddannelse inden. for fitness- og wellnessområdet
|
|
- Thea Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport fra udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet September 2007
2 1. FORORD KOMMISSORIUM OG BESKRIVELSE AF FORLØBET Kommissorium Udvalgets arbejde RESUMÉ AF ANBEFALINGER BEGREBSAFKLARING Definition af wellness Hvem bruger aktiviteterne? Afgrænsning til andre ydelser Definition af fitness Hvem bruger aktiviteterne? Afgrænsning til andre ydelser Opsamling AFDÆKNING AF ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESFORHOLD Wellnessområdet Arbejdsmarkedet Fitnessbranchen Arbejdsmarkedet Beskæftigede Opsamling JOBPROFILER KOMPETENCEBEHOV Wellnessområdet Jobprofiler Kompetencebehov Fitnessbranchen Jobprofiler Kompetencebehov Afdækning af, hvordan uddannelsesbehovet har været dækket hidtil Opsamling INTERNATIONALE TENDENSER OG ERFARINGER Tyskland
3 7.2. England Sverige USA Opsamling UDVALGETS INDSTILLING OM ERHVERVSUDDANNELSE Forslag til etablering af en kompetencegivende erhvervsrettet vekseluddannelse som fitnessinstruktør i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelse: BILAG...26 Bilag 1: Medlemsliste for udvalget Bilag 2: Materialeliste
4 1. Forord I forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde stod erhvervsuddannelserne centralt i bestræbelserne for at sikre dansk konkurrencekraft og sammenhængskraft. Det blev slået fast, at stort set alle unge skal have en ungdomsuddannelse og at uddannelserne skal have verdensklasse. På erhvervsuddannelsesområdet blev kommunernes ansvar for de unge og virksomhedernes ansvar for praktikpladser præciseret, ligesom forpligtelsen til at uddanne til både nutidens og fremtidens arbejdsmarked blev fremhævet. I denne sammenhæng blev det formuleret, at der skal skabes bedre grundlag for at uddannelsesdække flere beskæftigelsesområder end i dag og hurtigere tilpasse uddannelsesudbuddet til nye behov på arbejdsmarkedet. Der var tydelige tegn på, at der i snitfladen mellem velvære, wellness, motion og fritid i disse år udvikler sig nye virksomheds- og beskæftigelsesmuligheder. I lyset heraf nedsatte undervisningsministeren ad hoc udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet til at afdække behovet for at uddannelsesdække området. Udvalget har holdt 6 møder. Indledningsvis gik bestræbelserne ud på at afgrænse de to områder, som trods et vist sammenfald alligevel synes selvstændige, både definitorisk og beskæftigelsesmæssigt. Derfor blev det efterhånden klart, at også uddannelsesmæssigt må der arbejdes med de to områder hver for sig, hvilket også ses i rapporten og dens anbefalinger. Efter det 5. møde, afholdt i juni 2007, blev en rapport afleveret til Undervisningsministeren med udvalgets anbefalinger. Ministeren bad om en præcisering af tilkendegivelsen om etablering af et fagligt udvalg og en tilkendegivelse af, hvilke organisationer, der efter udvalgets opfattelse bør repræsenteres i et kommende udvalg. Der blev derfor afholdt et 6. møde i september 2007 og anbefalingerne til nedsættelse af et fagligt udvalg fremgår af denne rapport i kapitlerne 3 og 8. Jeg vil gerne takke udvalgsmedlemmerne for såvel gode indspil som aktive debatter under udvalgsarbejdet. Endelig vil jeg takke sekretariatet for et særdeles grundigt og engageret arbejde. Eva Hofman-Bang Formand for udvalget Ishøj d. 13. september
5 2. Kommissorium og beskrivelse af forløbet 2.1. Kommissorium Kommissorium for ad hoc udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet Det er regeringens målsætning, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Mange unge er ansat inden for servicesektoren også uden et egentligt uddannelsesperspektiv og ofte i løsere former for ansættelse, herunder deltidsjob. Det gælder også inden for f.eks. wellness- og fitnessområdet, hvor kompetenceprofilerne varierer, og hvor de ansatte oplæres på stedet og via forskellige kurser. Markedet for velvære, wellness og fællesoplevelser er i vækst. Det viser sig bl.a. ved en øget interesse for viden og vejledning om livsstilens betydning for sundheden og om adgang til wellness, motion og fritidsaktiviteter med forskellig grad af et indbygget oplevelseselement. Det viser sig ligeledes ved et voksende antal motionscentre. Baggrunden er dels det stadigt stigende fokus på sammenhængen mellem velvære, motion og den enkeltes mulighed for i øvrigt at leve sundt, dels ønsket hos familie og venner om at opleve ting sammen og at kvalificere fritidsaktiviteter og dermed brugen af fritid. Hertil kommer, at levealderen stiger, og at mange ældre er aktive deltagere i fritidslivet. I snitfladen mellem velvære, wellness, motion og fritid tegner sig nye virksomheds- og beskæftigelsesmuligheder for unge med den rette kompetenceprofil. Derfor er der behov for en afklaring af uddannelsesbehovet på området med henblik på at sikre de rette kompetencer til de beskæftigede. Forbrugerstyrelsen gennemfører i dette efterår 1 en test af motions- og fitnesscentre til hjælp for forbrugerne, når de skal orientere sig på markedet. Testen vil bl.a. omfatte en indsamling af oplysninger om kvalifikationer og uddannelsesforhold hos personalet. Undervisningsministeren har på den baggrund besluttet at nedsætte et ad hoc udvalg i henhold til 37, stk. 2 i erhvervsuddannelsesloven. Udvalget har til opgave at afdække behovet for at uddannelsesdække området gennem en analyse og vurdering af kvalifikationsbehovet. Analysen bør tage udgangspunkt i, at mange nye virksomheder og jobs på området opstår i grænseflader mellem allerede etablerede brancher for eksempel inden for sundhed, skønhedspleje og det merkantile område. Såfremt udvalget vurderer, at et eventuelt uddannelsesbehov bedst dækkes inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven, har udvalget til opgave at undersøge og vurdere mulighederne for at etablere en kompetencegivende erhvervsrettet vekseluddannelse svarende hertil. Et forslag skal, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelse 2, stk.1, indeholde en redegørelse for: 1 Resultatet af testen er offentliggjort af Forbrugerstyrelsen den 7. februar
6 Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket. Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling. Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder. Den forventede årlige tilgang til uddannelsen. Afgrænsning til andre erhvervsuddannelser Udvalget afgiver indstilling til undervisningsministeren. Udvalgets indstilling afleveres til ministeren inden 15. juni Indstillingen vil indgå i ministeriets overvejelser om etablering af en eller flere uddannelser på området Udvalgets arbejde Der har været afholdt 6 udvalgsmøder i perioden fra den 26. februar 2007 til den 13. september Udvalget har været sammensat af repræsentanter foreslået af Dansk Arbejdsgiverforening og Landorganisationen i Danmark. Undervisningsministeren har udpeget formanden, et medlem fra Undervisningsministeriet og 4 særligt sagkyndige. Medlemsliste for udvalget, se bilag 1. Grundet flytning til Sverige har det særlige sagkyndige udvalgsmedlem Elizabeth Skylare valgt at fratræde sin udvalgspost medio april. For at kvalificere udvalgets arbejde inden for fitness har Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut bidraget med et oplæg om den nyeste undersøgelse af den danske fitnesssektor. 3. Resumé af anbefalinger På baggrund af analyser og vurderinger af kvalifikationsbehov anbefaler udvalget, at både wellness- og fitnessområdet bliver uddannelsesdækket. Det er udvalgets vurdering, at uddannelsesbehovene bedst dækkes inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven. Udvalget anbefaler, at der etableres en kort erhvervsuddannelse til fitnessinstruktør. 6
7 Udvalget anbefaler, at kvalifikationsbehovet inden for wellness dækkes ved en mindre forlængelse og trindeling af den nuværende kosmetikeruddannelse. Udvalget indstiller, at de organisationer, der har overenskomst på fitnessområdet, for øjeblikket HK og Dansk Erhverv, nedsætter et fagligt udvalg. Såfremt andre organisationer, private eller offentlige, indgår overenskomst på området, er parterne enige om, at disse kan indgå i det faglige udvalg. 4. Begrebsafklaring Wellness og fitness er ikke fast definerede begreber. Derfor findes der ikke en alment accepteret forståelse af indholdet i wellness-fitness ydelserne på trods af en stigende efterspørgsel på forebyggende sundhed og velvære generelt. Selve badekulturen har været kendt gennem mange århundreder. Det sidste årti har vi i Danmark oplevet en opblomstring og en udvikling kædet sammen med andre wellnessaktiviteter. Motionsidræt med sundhedsmotiver har vundet frem siden 1970 erne og har suppleret de mere traditionelle sportslige motiver. 2 Dette har givet grobund for succes for den kommercielle fitness-sektor. Det har været væsentligt for udvalget indledningsvis at definere og opnå fælles forståelse af begreberne med henblik på en nærmere afdækning af uddannelses- og kvalifikationsbehov. Udvalget har, af hensyn til en nuanceret og korrekt beskrivelse af et uddannelses- og kvalifikationsbehov, valgt at sondre mellem fitness og wellness, da udvalget ikke fandt tilstrækkelige sammenfald i forståelsen af de to begreber. Begreberne er derfor konsekvent defineret og beskrevet hver for sig Definition af wellness Begrebet wellness er en sammentrækning af de to amerikanske ord wellbeing og fitness. Foruden at være et bredt livsstilsbegreb, bruges wellness-begrebet også som udtryk for en ferieform. Overordnet handler wellness om at have et helhedssyn på mennesket og de faktorer, som påvirker menneskets velvære. Wellness handler om konkret fysisk, psykisk og socialt velvære for den enkelte, forsimplet er kernen i begrebet at føle sig godt tilpas. Formålet med wellness-ydelser er således sam- 2 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens analyseinstitut 7
8 let set at øge den personlige sundhed, velvære og livskvalitet. Wellness omfatter derfor så forskellige emner som ernæring, mental afslapning, spa, massage, fysisk genopladning samt ansigts- og kropspleje Hvem bruger aktiviteterne? I befolkningen som helhed er der et stigende fokus på menneskets mulighed for at opnå højest mulig livskvalitet. Heraf følger en øget interesse for viden og vejledning om livsstiles betydning for sundhed, herunder sammenhængen mellem velvære, kost og motion. Wellness-ydelse er et forbrugsgode, der primært, men ikke udelukkende, bygger på privat efterspørgsel. En række tendenser understøtter den private efterspørgsel: udviklingen i levealder livsstil/prestige (unge og midaldrende) private ordninger (firmaaftaler og overenskomster) Desuden er der en række offentlige forhold, som også påvirker efterspørgslen, herunder bl.a. offentlige sundhedsorienterede kampagner tillige med et stort fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme. I kraft af at wellness også er et feriekoncept, tager erhvervsudviklingen derfor også afsæt i, at turisme er en efterspørgselsfaktor af potentiel betydning Afgrænsning til andre ydelser Wellness adskiller sig fra det sundhedsfaglige område ved udelukkende at være sundhedsstøttende med fokus på nydelse. Wellness indeholder således ikke ydelser, som er relateret til helbredelse af sygdomme. Wellness-virksomheder tilbyder kunderne ydelser, hvorved de opnår et større fysisk, mentalt og/eller socialt velvære, uden at der er tale om sygdomsbehandling, jf. figur Definition af fitness Fitness er træning med fokus på kroppens sundhed og kondition. Der er tale om fysiske aktiviteter, som kan bidrage til at udvikle eller bevare kroppens sundhed, uden dog at have et helbredelses- eller specifikt sygdomsforebyggende sigte. Det centrale er et aktivt liv, der kan være med til at styrke sund livsførelse, og den træningsmæssige præstation er tilpasset den fysiske form. Aktiviteterne består af klassiske fitnessøvelser med fitnessmaskiner, spinning, aerobic, pilates, yoga, stretching m.m. Også fitnessbranchen er et kraftigt vækstområde Hvem bruger aktiviteterne? Cirka danskere bruger fitness som motionsform 4. Fitnesscentrene bruges i dag af unge såvel som ældre, almindelige motionister såvel som motionister med specielle behov. 3 DFHO Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor
9 Fitness er en fritidsaktivitet, hvor brugeren kommer frivilligt og på eget ansvar. Endvidere findes der firmaordninger, hvor firmaer indgår aftaler med fitnessudbydere, så medarbejderne kan benytte faciliteterne i arbejds- eller fritiden. Udviklingen i en række offentlige forhold påvirker efterspørgslen på fitnessydelser. Det vil især være: Offentlige sundhedskampagner og forebyggelse (f.eks. mod fedme) Offentlig støtte til foreninger (frivillige og kommunale) Offentlig godkendelse af alternative behandlingsformer Afgrænsning til andre ydelser Fitness afgrænses i forhold til træning med et helbredende sigte jf. figur 1. Denne form for træning forventer udvalget ledet af uddannede behandlere for eksempel læger, fysioterapeuter, kiropraktorer. Nogle fitnesscentre tilbyder foruden fitness tillægsprodukter i form af SPA, kostvejledning, massage, kropsbehandlinger, hudpleje m.m. dvs. wellness, som det er defineret i dette udvalgsarbejde Opsamling Fokus for udvalgets arbejde har været på wellness- og fitness-ydelser for raske mennesker. Derved er det sat som et særligt karakteristikum for både wellness- og fitnessydelserne, at de adskiller sig fra sygdomsrelaterede ydelser og behandlinger. De raske brugere kan være såvel sunde (i form) som usunde (ikke i form), men ydelserne defineres ikke som helbredende i sig selv. Illustrativt kan sondringen opstilles som nedenstående. Figur 1. Afgrænsning af udvalgets arbejde Sund (i form) Forebyggelseszone Rask Syg Usund (ikke i form) 5 New Insight: Velværeservice i Danmark Udgivet af Landsorganisationen i Danmark 9
10 Det skraverede område symboliserer de wellness-og fitness aktiviteter, som udvalget fokuserer på. I arbejdet med at afdække uddannelses- og kvalifikationsbehov inden for wellness og fitness er der således forståelsesmæssigt en skillelinje mellem forebyggelse (nydelse) og behandling (sygdom), hvor udvalget udelukkende har fokuseret på aktiviteter med karakter af forebyggelse og/eller nydelse. Udvalget vurderer, at et fokus rettet mod aktiviteter til raske mennesker, hvad enten de er i form eller ej, har betydning for det potentielle kundesegment og efterspørgslen på wellness- og fitnessydelser generelt. Udvalget er bevidst om det medfølgende dilemma i definitionens sondring mellem raske og syge mennesker, som man må være opmærksom på, hvis man udvikler uddannelse til dette felt. En uddannelse skal fokusere på almindelig forebyggende adfærd af livsstilssygdomme og hverken have fokus på helbredelse eller sygdomme. Det afgørende er, om kunden har en diagnose, og derfor har behov for behandlingsuddannet personale, eller om kunden træner på eget ansvar. 5. Afdækning af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold Kapitlet afdækker først arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold inden for wellnessområdet, hvorefter arbejdsmarkedet og de beskæftigede inden for fitness afdækkes. Slutteligt opsamles kapitlets hovedpointer Wellnessområdet Da der ikke findes valide konkrete tal om wellness-arbejdsmarkedet, bygger de eksisterende analyser af områdets erhvervsstruktur og kompetencebehov på tendenser og estimeringer af både erhvervsstruktur, beskæftigelsesforhold og efterspørgsel. Derfor er der tale om vanskelige angivelser med tilknyttede usikkerheder. Markedet inden for wellnessydelser er nyt og i vækst, og wellnessområdet er derfor hverken en veldefineret branche eller et afgrænset arbejdsmarked. Da wellnessområdet bedst karakteriseres som en klynge af arbejdsfunktioner, der går på tværs af eksisterende brancher, kompliceres statistisk materiale med angivelser af beskæftigelsestendenser og erhvervsstruktur overordnet af to faktorer: Dels af at virksomheder med mindre end 10 ansatte ikke optræder i indberetningerne til Danmarks Statistik. Dette er særligt problematisk på wellnessområdet, hvor erhvervsstrukturen domineres af mange enkeltmands- og mindre virksomheder. Dels kompliceres den tilgængelige datamængde af, at beskæftigelsesstatistikker opgøres i forhold til brancher. Der er således ikke datamateriale, der kombinerer uddannelsesbaggrund med arbejdsfunktioner, hvilket ville kunne give et mere retvisende billede af såvel erhvervsstruktur som beskæftigelsesforhold. 10
11 Nedenstående er en selektiv opsamling af relevante eksisterende analyser af wellnessfeltet. Ved en vurdering af analysernes resultater er det væsentligt at holde in mente, at der er tale om bestilte analyser. Mest dækkende analyse er New Insights Brancheanalyse af velværebranchen bestilt af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) 6, som dog har en meget bred forståelse af velvære Arbejdsmarkedet Selvom wellnessområdet stadig er forholdsvist nyt i Danmark, er forventningen i samtlige analyser, at der vil være tale om støt voksende efterspørgsel og tilknyttet ekspansiv erhvervsudvikling, hvor antallet af ydelser og virksomheder vil være stærkt stigende. Wellness-markedet er dels præget af kæder og konceptvirksomheder, dels af mange mindre virksomheder eller deciderede enkeltmandsvirksomheder. Overordnet er området domineret af de mange enkeltmands- eller mindre virksomheder. Beskæftigelsessituationen er derfor også pt. præget af en del timelønnede ansættelser. Strukturelt kan wellnessydelserne opdeles i en-til-en ydelser, hvor ydelsen gives til én kunde af én medarbejder, eller en-til-mange hvor én medarbejder giver ydelsen til flere kunder. New Insight opstiller for LO i analysen Velværeservice i Danmark 2014 Happy-go-luckyscenariet, ifølge hvilket både uddannede og mange selvlærte/mindre erfarne forsøger sig som selvstændige. Der er en udbredt tendens til, at mange fejler og går konkurs. Tendensen opstilles som et muligt overgangsfænomen mod et område med mere veletablerede wellnesskæder og koncepter Fitnessbranchen Arbejdsmarkedet Fitnessbranchen har gennemgået en betydelig udvikling i Danmark og er efterhånden blevet et nyt erhverv. Erhvervsstrukturen viser, at branchen er i gang med en professionalisering, hvor markedet dels dækkes af en række kæder, dels af en række enkeltmandsvirksomheder. Et fitnesscenter er kendetegnet ved, at det er en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er alment tilgængelig for befolkningen. Der er således tale om, at man kan tilmelde sig idrætsog motionsaktiviteter ved at komme ind fra gaden. 8 6 Analysen fokuserer derfor på SUS s fire uddannelsesgrupper, henholdsvis frisører, kosmetikere, virksomhedsserviceassistenter samt ejendomsteknikere. 7 Den forståelsesramme som New Insight arbejder med har 3 lag. Foruden en begrebsmæssig forståelse af velvære som det at have det godt fysisk, psykisk og socialt arbejder New Insight med 3 lag, henholdsvis behandling og forebyggelse, produkter og services samt inspiration; medier, kultur, sport. 8 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor
12 I Forbrugerstyrelsens rapport 9 nævnes, at der findes 459 fitness- og motionscentre i Danmark. 297 centre har deltaget i Forbrugerstyrelsens undersøgelse. Af disse 297 centre er 218 (73,4 %) selvstændige centre og 79 (26,6 %) centre er del af en kæde. De undersøgte centres geografiske placering i forhold til totalpopulationens (centrenes) geografiske placering: Population Undersøgelsens stikprøve Antal Procent Antal Procent Sjælland og øerne ,3 % ,2 % Fyn 40 8,7 % 25 8,4 % Jylland ,0 % ,4 % Total % % Kilde: Oxford Research, 2006 Idrættens Analyseinstitut har også lavet en undersøgelse af fitness-sektoren. Her har man i februar 2007 optalt 582 fitnesscentre heraf 334 kommercielle (57,4 %) og 248 ikkekommercielle (42,6 %). 10 De basisydelser, som man tilbyder i et fitnesscenter, omfatter typisk 3 områder: Gruppetræning (spinning, aerobic, pilates mv.) Individuel træning (styrketræning, kredsløbstræning, afspænding) Personlig træning (individuel træning, der hver gang udføres sammen med en personlig træner) Disse træningsfaglige områder betyder, at der i fitnesscentrene er ansatte med følgende uddannelser: Holdinstruktør (flere forskellige uddannelser fx til cykling og i sal) Fitnessinstruktør (laver træningsprogrammer til brugere af individuel træning) Personlig træner (overbygning på fitnessinstruktøruddannelsen) Ved en forespørgsel på fitnesscentrene angives følgende top ti som de hyppigst udbudte træningsformer: 11 1 Frie vægte 95,7 % 2 Kondicykler 95,1 % 3 Individuel styrketræning med 91,7 % fitnessmaskiner 4 Løbebånd 86,9 % 5 Cardio stepmaskine 86,4 % 6 Romaskiner 86,4 % 7 Cross-trainer skimaskine 82,1 % 9 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor
13 8 Spinning på hold 71,2 % 9 Aerobic på hold 65,8 % 10 Personlig træning 61,4 % Beskæftigede I tabellen nedenfor angives, hvor mange instruktører og personlige trænere der er ansat i de centre, der er undersøgt af Forbrugerstyrelsen: Antal centre Procent 0 ansatte 12 4,0 % 1-5 ansatte 68 22,9 % 6-10 ansatte 55 18,5 % ansatte 76 25,6 % ansatte 71 23,9 % Over 40 ansatte 15 5,1 % Total % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 I forhold til den geografiske placering af centrene viser undersøgelsen, at storbyområderne (København, Odense, Århus og Ålborg) i højere grad end resten af landet har store centre med mere end 21 ansatte. Samtidig er centre, som er en del af en kæde, karakteriseret ved at flere af dem har over 21 ansatte sammenlignet med centre, der ikke er en del af en kæde. Udvalget vurderer, at den overvejende del af beskæftigelsen er deltidsbeskæftigelse. Ifølge Overblik over den danske fitness-sektor 12 er der en direkte sammenhæng mellem ejerformen og antallet af lønnede medarbejdere. Denne sammenhæng er igen direkte afledt af centrets gennemsnitlige størrelse og dets serviceniveau. Hvis tallene fra undersøgelsen, som er baseret på 178 respondenter, estimeres til at omfatte hele den danske fitness-sektor, svarer det til, at omkring 7000 medarbejdere har deltidsbeskæftigelse i fitness-sektoren, dvs. totalangivelse af samtlige ansatte uanset jobfunktion. I samme undersøgelse blev der også spurgt ind til, hvor mange fastansatte (årsværk) ovenstående tal var udtryk for. Det simple gennemsnit af respondenternes svar giver 7,1 fuldtidsansatte medarbejdere pr. fitnesscenter, hvilket selvsagt dækker over en stor spredning både mellem de kommercielle og ikke-kommercielle centre og internt i de to kategorier. Hvis dette tal estimeres ud fra antallet af kommercielle fitnesscentre får man på landsplan omkring 2371 årsværk selvsagt langt de fleste i den professionelle kommercielle fitness-sektor. Der er forskel på at have titlen instruktør eller personlig træner og at have en uddannelse til at underbygge titlen, da titlerne ikke er beskyttede. Det betyder, at enhver kan kalde sig instruktør eller personlig træner. Derfor er der i Forbrugerstyrelsens undersøgelse spurgt 12 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor
14 til, hvor stor en andel af centrenes instruktører og personlige trænere, der er uddannede instruktører og personlige trænere, hvilket fremgår af følgende tabel: Uddannede instruktører og uddannede personlige trænere som andel af centrets instruktører og personlige trænere* Instruktører (n=281) Andel centre Personlige trænere (n=181) 0-25 % 7,5 % 17,7 % % 6,4 % 4,4 % % 7,1 % 2,8 % % 79 % 75,1 % Total 100 % 100 % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 Note: 8 centre har ingen instruktører, og 1o8 centre har ingen personlige trænere. Disse er frasorteret sammen med centre, som har angivet et højere antal uddannede Instruktører/uddannede personlige trænere end antallet af instruktører og personlige trænere *Andelen er udregnet på baggrund af spørgsmålene: hvor mange instruktører og personlige trænere er der ansat i centret?, hvor mange af centrets instruktører er uddannede instruktører og hvor mange af centrets personlige trænere er uddannede personlige trænere? Tabellen viser, at 79,0 % af centrene angiver, at % af deres instruktører er uddannede instruktører. Hvad angår personlige trænere, angiver 75,1 % af centrene, at % af deres personlige trænere er uddannede. I den anden ende af skalaen angiver henholdsvis 7,5 % og 17,7 % af centrene, at 0-25 % af henholdsvis deres instruktører og personlige trænere er uddannede. Uddannelsesforløbene for de personlige trænere og instruktører varierer i længde målt såvel på timeantal som dage. Set i denne sammenhæng er det interessant, hvor lang uddannelse centrenes instruktører og personlige trænere har. Det fremgår af nedenstående tabel: Andel centre Længde af uddannelsesforløb Instruktører (n=272) Personlige trænere (n=159) Under 1 uge 16,9 % 1,3 % 1-2 uger 32,7 % 8,8 % 3-4 uger 23,5 % 15,1 % Mellem 1 og 2 måneder 10,7 % 17,6 % Mere end 2 måneder 19,9 % 44,0 % Ved ikke/ønsker ikke at svare 16,5 % 18,2 % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 Det fremgår af tabellen, at der er forskel på længden af de uddannelsesforløb, som centrenes instruktører og personlige trænere har gennemført. 14
15 5.3. Opsamling Såvel wellnessområdet som fitnessbranchen er vækstområder, og udviklingen af begge er bl.a. præget af offentlige sundhedskampagner. En fælles tendens er desuden, at begge arbejdsmarkeder er præget af deltidsansættelser, men det er dog udvalgets vurdering, at der pågår en professionaliseringsproces på områderne. Wellnessområdet er endnu i opstarten, og området er ikke en fast defineret branche. Wellnessarbejdsmarkedet er ikke afgrænset, og erhvervsstrukturen er præget af mange enkeltmandsvirksomheder. Fitnessbranchen er efterhånden en veletableret branche med relativt afgrænset arbejdsmarked og veletablerede ydelser. 6. Jobprofiler Kompetencebehov Kapitlet afdækker først henholdsvis jobprofiler og kompetencebehov på wellnessområdet, hvorefter tilsvarende afdækkes på fitnessområdet. Kapitlet opsamles afslutningsvis Wellnessområdet Den meget komplicerede erhvervsstruktur på et arbejdsmarked, der tilmed er under udvikling, afspejler sig naturligvis også i jobprofiler og kompetencebehov Jobprofiler Grundet erhvervsstrukturens kompleksitet kan der tegnes mange job og karrieremuligheder inden for wellness. Dette lige fra en personlig stress-coach til en spa-specialist. Tendensen er, at mange beskæftigede inden for wellness er timelønnede, og der er kun få fuldtidsansættelser. Receptions-/servicepersonalet rekrutteres med meget forskellige baggrunde, bl.a. hotel- og restauration, handel og kontor. Personale rekrutteret til Comwells spa har typisk en baggrund som kosmetiker eller massør. De større kæder gennemfører herefter målrettede introduktionsforløb, ofte suppleret med relevant efteruddannelse i form af private kurser Kompetencebehov Samtlige analyser af feltet identificerer sammenstemmende et behovssæt med sammensatte wellnesskompetencer. Analyserne peger på basiskompetencer suppleret af mere specialiserede faglige kompetencer. Det væsentlige er, at medarbejderen kan kombinere og udvikle flere forskellige kompetencer for derigennem fleksibelt at kunne indgå i flere arbejdsfunktioner eller typer af job. Dog er der også grænser for fleksibiliteten det kan for eksempel give et forkert signal, 15
16 hvis kosmetikerbehandling og rengøring varetages af samme person, påpeger New Insight i deres analyse 13. New Insight tegner i analysen for SUS (jf. note 13) et kompetencebehov i en wellnessuddannelse, der forener tre kompetencer: Faglig kompetence inden for de forebyggende serviceydelser f.eks. krops- og ansigtsbehandlinger. Kompetencen knytter sig til varetagelsen af kunderne. Faglig kompetence inden for handel, kontor og administrationsområdet. Kodeordret er forretningsforståelse. Personlige kompetencer fx. i forhold til at kunne omgås kunder også i intime situationer. Kodeordene er menneskekendskab, diskretion og situationsfornemmelse. Andre analyser fremhæver ligeledes det brede behov for kendskab til service og salg samt mere snævre faglige kompetencer: Basiskomptencer, f.eks. anatomi, fysiologi, kostsammensætning, kundekontakt, salg og service. Specialiserede kompetencer; f.eks. inden for massage, administration, ernæring. New Insight opstiller arbejdsfunktioner for den ideelle medarbejder : massage ansigts- og kropsbehandlinger bade, f.eks. urter indpakning mani- og pedicure badekulturer, f.eks. sauna mental træning og øvelser, f.eks. yoga motion kostvejledning salg planlægning og logistik Der findes uddannelser, blandt andet kosmetikeruddannelsen, der tilgodeser en række af kompetencer med den bredde og inden for de områder, virksomhederne efterspørger hos medarbejderne: introduktion til spa og spa-etik kroppens og hudens opbygning kontraindikationer fakta om og demonstration af forskellige behandlingsformer behandling fra start til slut ud fra kundens perspektiv behandlerens rolle praktiske øvelser med bl.a. skrub, ler, aromaterapi, olie, bad, alger 13 New Insight: Brancheanalyse af velværebranchen. Oktober
17 hvad er service? det perfekte kundemøde kundens behov salgsteknik kundepleje kundedatabase fremtidig kontakt mellem kunde og virksomhed motivation og målfokusering Analyserne peger samstemmigt på behov for både faglige og personlige kompetencer samt behov for praktisk erfaring erhvervet på virksomhederne i nærkontakt med kunderne. Udvalget tilslutter sig denne vurdering, og derved dækker kompetencebehovet så differentierede emner som ernæring, mental træning, massage, spa samt ansigts- og kropspleje 6.2. Fitnessbranchen Jobprofiler Ifølge Forbrugerstyrelsens rapport fra findes der generelt fire typer af instruktører jobprofiler - i fitness- og motionscentrene: Spinning instruktør - cykelteknik, opbygning af spinning time, klassetyper, instruktionsteknik, cykelspecifik teori og træningslære. Typisk bierhverv med få timers arbejde om ugen. Hold instruktør (f.eks. Aerobic, Step, Bodypump) muskeltræning, opbygning af holdtimer, valg af bevægelsesmønstre, former af holdfitness, undervisningspædagogik og undervisningsteknikker. Typisk bierhverv med få timers arbejde om ugen. Fitness instruktør udarbejdelse og instruktion af træningsprogrammer til raske personer samt hensynstagen til skader, bevægelsesanalyser, rådgivning omkring trænings- og kostvaner. Fuldtids- eller deltidserhverv. Personlig træner - udvidet programlægning og konditionstræning, sportsspecifik træning og funktionel træning, ernæringsvejledning, behovsanalyse, programlægning til raske, gravide, seniorer, individer med livsstilssygdomme og skader. Det tidsmæssige omfang af arbejdet afhænger af, hvor meget den enkelte træner selv kan sælge af coaching og personlig træning. Men træneren har typisk fuldtidsarbejde, idet resten af arbejdstiden udfyldes af arbejdet som instruktør. Derudover er der ansat medarbejdere til at varetage kundeservice og administration samt rengøring. 14 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar
18 Kompetencebehov Kompetencebehovene kan aflæses af, at de enkelte virksomheder uddanner instruktøren til at besidde teoretisk viden og til at kunne tilrettelægge samt instruere et program. Samtidig tilpasses uddannelserne de specifikke instruktørtyper, således at spinninginstruktøren eksempelvis har viden om cykelspecifik teori, mens holdinstruktøren har kendskab til undervisningsteknikker inden for forskellige fitnessformer. Det er ligeledes værd at bemærke, at hhv. spinning- og holdinstruktører primært uddannes til at undervise raske personer, mens fitness instruktører får undervisning i at tage hensyn til skader i programlægning og undervisning samt i at rådgive om kostvaner. Ser vi på kompetencerne ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, er det især den personlige træner, der er interessant, idet målgruppen hos flere uddannelsesudbydere udvides til f.eks. gravide, seniorer og individer med livsstilssygdomme. Ligeledes besidder personlige trænere større viden om kostplanlægning. Ekspertgruppen i Forbrugerstyrelsens analyse vurderer, at alle uddannelserne rummer undervisningselementer, der giver instruktørerne kvalifikationer til følgende: Teknisk instruktion. Individuelt program. Formål med program. En beskrivelse af de forskellige uddannelsestyper 15 viser generelt, at udover et kendskab til de vigtigste og primære anatomiske og fysiologiske principper er der på fitnesscentre behov for medarbejdere, der kan arbejde med: udarbejdelse og undervisning i cykelprogrammer og programmer med musik, korrekt og sikker instruktion, indstillingsmuligheder, reparation og vedligeholdelse af cykler, maskiner og redskaber, koreografi og muskeltræningsøvelser, planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af programmer ud fra klientens fysiske form og målsætning, udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer, vejledning i ernæring og kostplanlægning, coaching og træning af en klient på kortere eller længere sigt, styring af medlemssystemet og virksomhedskontrakter, pasning af telefon, styring af booking og holdlister, bogholderi og økonomisk styring, administration serviceordninger på maskiner og udstyr, salgskompetence, 15 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar 2007 Bilag 1 Uddannelsesbeskrivelser 18
19 rengøring og pasning af planter, udskiftning af defekte elpærer og lysstofrør, udførelse af småreparationer og maling. Udvalget tilslutter sig denne vurdering af kompetencebehov. 19
20 6.3. Afdækning af, hvordan uddannelsesbehovet har været dækket hidtil I dansk kontekst er fitness- og wellnessområdet nyt og spirende - også i forhold til uddannelsesdækning. Wellness- og fitnessområdet kommer i berøring med en række forskellige fagområder og derved også med eksisterende relaterede uddannelser. Illustrationen nedenfor har været udgangspunkt for en drøftelse af, hvilke uddannelser der ses som relaterede på forskellige uddannelsesniveauer, samt hvordan skæringsfladerne til andre uddannelser er. Og derved også som udgangspunkt for en nærmere fastsættelse af, hvad en evt. fitness- og wellnessuddannelse kan være. Cirklen illustrerer de forskellige lag af det offentlige uddannelsessystem, som de eksisterende uddannelser er knyttet til. Figur 2: Offentlige og private eksisterende uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Fysioterapeut Bachelor in Global Nutrition and Health Professionsbachelor i ernæring og sundhed Almen erhvervsøkonomi med specialisering i Sportsmanagement Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik Lange videregående uddannelser Gastronomi og sundhed, kandidatudd. Idræt, kandidatudd. Master i Idræt og velfærd Master i Træning og Fitness Oplevelsesøkonomi, Cand. Merc. Korte videregående uddannelser Administrationsøkonom Serviceøkonom AMU Enkelt fag inden for SPA Fælles kompetencebeskrivelser: Hud, hår og negle Rengøringsservice Receptionist, servering og service Fælles kompetencebeskrivelser inden for HAKL s og Epos område Erhvervsuddannelser Sundhedsservicesekretær Kontoruddannelse med speciale administration og økonomi Salgsassistent Receptionist Kosmetiker Frisør Serviceassistent Ernæringsassistent Gastronomuddannelse Social- og Sundhedsuddannelserne (SOSU) Private uddannelser og kurser udbudt på højskoler Spinning instruktør Hold instruktør Fitness instruktør Personlig træner 20
På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.
Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereOplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)
Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST
Læs mereSvar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):
Læs mereHvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)
Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov
Læs mereFitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet
Fitnessinstruktøruddannelsen 17 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag på
Læs mereDe lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110
De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne
Læs mereFrivilliges behov og motivation for uddannelse
Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker
BEK nr 290 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.66T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1637
Læs merespa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker
spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker KOSMETIKER EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED MASSER AF MULIGHEDER Denne kosmetikerbrochure henvender sig til virksomheder, der kan bruge en dygtig
Læs mereHøring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur
Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.
Læs mereBilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1 I. Udviklingstendenser
Læs mereUngdomsuddannelse, privatansættelse og løn
ANALYSE Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn Der er systematisk væsentlige forskel på, hvad gennemsnitslønnen er for personer med en stx, hf, hhx og htx-baggrund. Der er også store forskel på, hvor
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereFælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereVejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg
Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg INDHOLD Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg...2 Hvad er et
Læs mereBilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereReferat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område
0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereVejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg
Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereSoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget
SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereRikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2
Dagsorden Mødedato: Onsdag den 15. september 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokale 2. sal Journalnummer:
Læs mereTemaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereUdviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019
Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Det faglige udvalg for Uddannelser inden for
Læs mereAnalyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng
Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereBekendtgørelse om fitnessuddannelsen
BEK nr 299 af 23/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/03985 Senere ændringer
Læs mereVedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt
Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud
Læs mereFor at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.
Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereSkejby - trivsel i verdensklasse
Gør tanke til handling VIA University College Skejby - trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2014 VIA University College Efterår 2014 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 4 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 5 Ambitionerne
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereDanmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft
Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Oplæg på Kompetencerådets møde den 25.1.2017 v./ Merete Giehm-Reese, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hovedpointer
Læs mereUNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER
UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser
Læs mereFælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:
Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer
Læs mereBrancheanalyse af velværebranchen Oktober 2006
Brancheanalyse af velværebranchen Oktober 2006 Forfatter: MG Sidst gemt: 24-10-2006 13:11 Sidst udskrevet: 24-10-2006 13:11 Q:\Projekt\0193-06 SUS velvære\rapport\velværerapport_oktober_2006_hs.doc Revision:
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereNotat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet
Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November
Læs mere3. Profil af studerende under åben uddannelse
3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres
Læs mereAnbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)
Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015
ØKONOMISK NYHEDSBREV Juni 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De mange positive tegn i dansk økonomi, der sammen tyder på økonomisk fremgang, højere beskæftigelse
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker
Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser)
Sagsnr. 11/26 Ref. EKH/avi/nvd Den 12. marts 2012 Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) LO hilser den nye bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse
Læs merePraktikvejledning. Frisør- og Kosmetikerfagets Fællesudvalg. KOSMETIKER spa og wellness. Faaborgvej 41 A Odense SV. Tlf.
Frisør- og Kosmetikerfagets Fællesudvalg Faaborgvej 41 A 5250 Odense SV Tlf. 63 17 34 44 fu@frisorfaget.dk www.kosmetiker.dk 1 Indhold Vekseluddannelsesprincippet:... 3 Uddannelsens opbygning:... 3 Formål...
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereEtablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden for strøm, styring og it i Skanderborg
AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Regionsrådet Region Midtjylland Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg 4. maj 2011 Ref. AEL/hl Etablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereRikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/gert Fosgerau... 2
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 18. november 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø 2.sal Journalnummer: Deltagere:
Læs mereInternational Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4
International Hospitality Management Orientering om virksomhedspraktik 2016 November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 HVAD ER CPHBUSINESS? Cphbusiness er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution,
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereNOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I
DIF Den 22. januar 2013 NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Til: DIF Udvikling og Sekretariatet CC: Hans Bay Fra: Team Analyse v. Michael Fester og Kasper Lund Kirkegaard Vedr.:
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser
Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2018
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereFortsat høj vækst i den danske fitnessbranche
ANALYSE Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche Resumé: Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereFlere ufaglærte arbejder på højt niveau
21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere
Læs mereFælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016
Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:
erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6
Læs mereTil: Analyse af erhvervsuddannelsesområdet. Analyse af erhvervsuddannelsesområdet (EUD) i Region Hovedstaden
Center for HR Til: Analyse af erhvervsuddannelsesområdet Opgang 65 Telefon 38669999 Direkte 38669780 Web www.regionh.dk/centerforhr Ref.: JOLE0034 Dato: 31. maj 2017 Analyse af erhvervsuddannelsesområdet
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereErhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning om godkendelse
Læs mereMerit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2015 Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereKommissorium for HORSENS ALLIANCEN
14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer
Læs mereForretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Forretningsorden for De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Side 1 af 7 sider Baggrund Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er godkendt af Undervisningsministeriet
Læs mereForretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Forretningsorden for De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Side 1 af 7 sider Baggrund Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er godkendt af Undervisningsministeriet
Læs mereUdviklingsredegørelser for 2017
Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet
Læs mereUCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg
UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September 2016 Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg Indledning De lokale uddannelsesudvalg spiller en stor rolle i forhold til den lokale tilrettelæggelse af både
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mere