Rapport fra udvalget om uddannelse inden. for fitness- og wellnessområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra udvalget om uddannelse inden. for fitness- og wellnessområdet"

Transkript

1 Rapport fra udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet September 2007

2 1. FORORD KOMMISSORIUM OG BESKRIVELSE AF FORLØBET Kommissorium Udvalgets arbejde RESUMÉ AF ANBEFALINGER BEGREBSAFKLARING Definition af wellness Hvem bruger aktiviteterne? Afgrænsning til andre ydelser Definition af fitness Hvem bruger aktiviteterne? Afgrænsning til andre ydelser Opsamling AFDÆKNING AF ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESFORHOLD Wellnessområdet Arbejdsmarkedet Fitnessbranchen Arbejdsmarkedet Beskæftigede Opsamling JOBPROFILER KOMPETENCEBEHOV Wellnessområdet Jobprofiler Kompetencebehov Fitnessbranchen Jobprofiler Kompetencebehov Afdækning af, hvordan uddannelsesbehovet har været dækket hidtil Opsamling INTERNATIONALE TENDENSER OG ERFARINGER Tyskland

3 7.2. England Sverige USA Opsamling UDVALGETS INDSTILLING OM ERHVERVSUDDANNELSE Forslag til etablering af en kompetencegivende erhvervsrettet vekseluddannelse som fitnessinstruktør i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelse: BILAG...26 Bilag 1: Medlemsliste for udvalget Bilag 2: Materialeliste

4 1. Forord I forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde stod erhvervsuddannelserne centralt i bestræbelserne for at sikre dansk konkurrencekraft og sammenhængskraft. Det blev slået fast, at stort set alle unge skal have en ungdomsuddannelse og at uddannelserne skal have verdensklasse. På erhvervsuddannelsesområdet blev kommunernes ansvar for de unge og virksomhedernes ansvar for praktikpladser præciseret, ligesom forpligtelsen til at uddanne til både nutidens og fremtidens arbejdsmarked blev fremhævet. I denne sammenhæng blev det formuleret, at der skal skabes bedre grundlag for at uddannelsesdække flere beskæftigelsesområder end i dag og hurtigere tilpasse uddannelsesudbuddet til nye behov på arbejdsmarkedet. Der var tydelige tegn på, at der i snitfladen mellem velvære, wellness, motion og fritid i disse år udvikler sig nye virksomheds- og beskæftigelsesmuligheder. I lyset heraf nedsatte undervisningsministeren ad hoc udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet til at afdække behovet for at uddannelsesdække området. Udvalget har holdt 6 møder. Indledningsvis gik bestræbelserne ud på at afgrænse de to områder, som trods et vist sammenfald alligevel synes selvstændige, både definitorisk og beskæftigelsesmæssigt. Derfor blev det efterhånden klart, at også uddannelsesmæssigt må der arbejdes med de to områder hver for sig, hvilket også ses i rapporten og dens anbefalinger. Efter det 5. møde, afholdt i juni 2007, blev en rapport afleveret til Undervisningsministeren med udvalgets anbefalinger. Ministeren bad om en præcisering af tilkendegivelsen om etablering af et fagligt udvalg og en tilkendegivelse af, hvilke organisationer, der efter udvalgets opfattelse bør repræsenteres i et kommende udvalg. Der blev derfor afholdt et 6. møde i september 2007 og anbefalingerne til nedsættelse af et fagligt udvalg fremgår af denne rapport i kapitlerne 3 og 8. Jeg vil gerne takke udvalgsmedlemmerne for såvel gode indspil som aktive debatter under udvalgsarbejdet. Endelig vil jeg takke sekretariatet for et særdeles grundigt og engageret arbejde. Eva Hofman-Bang Formand for udvalget Ishøj d. 13. september

5 2. Kommissorium og beskrivelse af forløbet 2.1. Kommissorium Kommissorium for ad hoc udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet Det er regeringens målsætning, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Mange unge er ansat inden for servicesektoren også uden et egentligt uddannelsesperspektiv og ofte i løsere former for ansættelse, herunder deltidsjob. Det gælder også inden for f.eks. wellness- og fitnessområdet, hvor kompetenceprofilerne varierer, og hvor de ansatte oplæres på stedet og via forskellige kurser. Markedet for velvære, wellness og fællesoplevelser er i vækst. Det viser sig bl.a. ved en øget interesse for viden og vejledning om livsstilens betydning for sundheden og om adgang til wellness, motion og fritidsaktiviteter med forskellig grad af et indbygget oplevelseselement. Det viser sig ligeledes ved et voksende antal motionscentre. Baggrunden er dels det stadigt stigende fokus på sammenhængen mellem velvære, motion og den enkeltes mulighed for i øvrigt at leve sundt, dels ønsket hos familie og venner om at opleve ting sammen og at kvalificere fritidsaktiviteter og dermed brugen af fritid. Hertil kommer, at levealderen stiger, og at mange ældre er aktive deltagere i fritidslivet. I snitfladen mellem velvære, wellness, motion og fritid tegner sig nye virksomheds- og beskæftigelsesmuligheder for unge med den rette kompetenceprofil. Derfor er der behov for en afklaring af uddannelsesbehovet på området med henblik på at sikre de rette kompetencer til de beskæftigede. Forbrugerstyrelsen gennemfører i dette efterår 1 en test af motions- og fitnesscentre til hjælp for forbrugerne, når de skal orientere sig på markedet. Testen vil bl.a. omfatte en indsamling af oplysninger om kvalifikationer og uddannelsesforhold hos personalet. Undervisningsministeren har på den baggrund besluttet at nedsætte et ad hoc udvalg i henhold til 37, stk. 2 i erhvervsuddannelsesloven. Udvalget har til opgave at afdække behovet for at uddannelsesdække området gennem en analyse og vurdering af kvalifikationsbehovet. Analysen bør tage udgangspunkt i, at mange nye virksomheder og jobs på området opstår i grænseflader mellem allerede etablerede brancher for eksempel inden for sundhed, skønhedspleje og det merkantile område. Såfremt udvalget vurderer, at et eventuelt uddannelsesbehov bedst dækkes inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven, har udvalget til opgave at undersøge og vurdere mulighederne for at etablere en kompetencegivende erhvervsrettet vekseluddannelse svarende hertil. Et forslag skal, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelse 2, stk.1, indeholde en redegørelse for: 1 Resultatet af testen er offentliggjort af Forbrugerstyrelsen den 7. februar

6 Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket. Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling. Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder. Den forventede årlige tilgang til uddannelsen. Afgrænsning til andre erhvervsuddannelser Udvalget afgiver indstilling til undervisningsministeren. Udvalgets indstilling afleveres til ministeren inden 15. juni Indstillingen vil indgå i ministeriets overvejelser om etablering af en eller flere uddannelser på området Udvalgets arbejde Der har været afholdt 6 udvalgsmøder i perioden fra den 26. februar 2007 til den 13. september Udvalget har været sammensat af repræsentanter foreslået af Dansk Arbejdsgiverforening og Landorganisationen i Danmark. Undervisningsministeren har udpeget formanden, et medlem fra Undervisningsministeriet og 4 særligt sagkyndige. Medlemsliste for udvalget, se bilag 1. Grundet flytning til Sverige har det særlige sagkyndige udvalgsmedlem Elizabeth Skylare valgt at fratræde sin udvalgspost medio april. For at kvalificere udvalgets arbejde inden for fitness har Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut bidraget med et oplæg om den nyeste undersøgelse af den danske fitnesssektor. 3. Resumé af anbefalinger På baggrund af analyser og vurderinger af kvalifikationsbehov anbefaler udvalget, at både wellness- og fitnessområdet bliver uddannelsesdækket. Det er udvalgets vurdering, at uddannelsesbehovene bedst dækkes inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven. Udvalget anbefaler, at der etableres en kort erhvervsuddannelse til fitnessinstruktør. 6

7 Udvalget anbefaler, at kvalifikationsbehovet inden for wellness dækkes ved en mindre forlængelse og trindeling af den nuværende kosmetikeruddannelse. Udvalget indstiller, at de organisationer, der har overenskomst på fitnessområdet, for øjeblikket HK og Dansk Erhverv, nedsætter et fagligt udvalg. Såfremt andre organisationer, private eller offentlige, indgår overenskomst på området, er parterne enige om, at disse kan indgå i det faglige udvalg. 4. Begrebsafklaring Wellness og fitness er ikke fast definerede begreber. Derfor findes der ikke en alment accepteret forståelse af indholdet i wellness-fitness ydelserne på trods af en stigende efterspørgsel på forebyggende sundhed og velvære generelt. Selve badekulturen har været kendt gennem mange århundreder. Det sidste årti har vi i Danmark oplevet en opblomstring og en udvikling kædet sammen med andre wellnessaktiviteter. Motionsidræt med sundhedsmotiver har vundet frem siden 1970 erne og har suppleret de mere traditionelle sportslige motiver. 2 Dette har givet grobund for succes for den kommercielle fitness-sektor. Det har været væsentligt for udvalget indledningsvis at definere og opnå fælles forståelse af begreberne med henblik på en nærmere afdækning af uddannelses- og kvalifikationsbehov. Udvalget har, af hensyn til en nuanceret og korrekt beskrivelse af et uddannelses- og kvalifikationsbehov, valgt at sondre mellem fitness og wellness, da udvalget ikke fandt tilstrækkelige sammenfald i forståelsen af de to begreber. Begreberne er derfor konsekvent defineret og beskrevet hver for sig Definition af wellness Begrebet wellness er en sammentrækning af de to amerikanske ord wellbeing og fitness. Foruden at være et bredt livsstilsbegreb, bruges wellness-begrebet også som udtryk for en ferieform. Overordnet handler wellness om at have et helhedssyn på mennesket og de faktorer, som påvirker menneskets velvære. Wellness handler om konkret fysisk, psykisk og socialt velvære for den enkelte, forsimplet er kernen i begrebet at føle sig godt tilpas. Formålet med wellness-ydelser er således sam- 2 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens analyseinstitut 7

8 let set at øge den personlige sundhed, velvære og livskvalitet. Wellness omfatter derfor så forskellige emner som ernæring, mental afslapning, spa, massage, fysisk genopladning samt ansigts- og kropspleje Hvem bruger aktiviteterne? I befolkningen som helhed er der et stigende fokus på menneskets mulighed for at opnå højest mulig livskvalitet. Heraf følger en øget interesse for viden og vejledning om livsstiles betydning for sundhed, herunder sammenhængen mellem velvære, kost og motion. Wellness-ydelse er et forbrugsgode, der primært, men ikke udelukkende, bygger på privat efterspørgsel. En række tendenser understøtter den private efterspørgsel: udviklingen i levealder livsstil/prestige (unge og midaldrende) private ordninger (firmaaftaler og overenskomster) Desuden er der en række offentlige forhold, som også påvirker efterspørgslen, herunder bl.a. offentlige sundhedsorienterede kampagner tillige med et stort fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme. I kraft af at wellness også er et feriekoncept, tager erhvervsudviklingen derfor også afsæt i, at turisme er en efterspørgselsfaktor af potentiel betydning Afgrænsning til andre ydelser Wellness adskiller sig fra det sundhedsfaglige område ved udelukkende at være sundhedsstøttende med fokus på nydelse. Wellness indeholder således ikke ydelser, som er relateret til helbredelse af sygdomme. Wellness-virksomheder tilbyder kunderne ydelser, hvorved de opnår et større fysisk, mentalt og/eller socialt velvære, uden at der er tale om sygdomsbehandling, jf. figur Definition af fitness Fitness er træning med fokus på kroppens sundhed og kondition. Der er tale om fysiske aktiviteter, som kan bidrage til at udvikle eller bevare kroppens sundhed, uden dog at have et helbredelses- eller specifikt sygdomsforebyggende sigte. Det centrale er et aktivt liv, der kan være med til at styrke sund livsførelse, og den træningsmæssige præstation er tilpasset den fysiske form. Aktiviteterne består af klassiske fitnessøvelser med fitnessmaskiner, spinning, aerobic, pilates, yoga, stretching m.m. Også fitnessbranchen er et kraftigt vækstområde Hvem bruger aktiviteterne? Cirka danskere bruger fitness som motionsform 4. Fitnesscentrene bruges i dag af unge såvel som ældre, almindelige motionister såvel som motionister med specielle behov. 3 DFHO Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

9 Fitness er en fritidsaktivitet, hvor brugeren kommer frivilligt og på eget ansvar. Endvidere findes der firmaordninger, hvor firmaer indgår aftaler med fitnessudbydere, så medarbejderne kan benytte faciliteterne i arbejds- eller fritiden. Udviklingen i en række offentlige forhold påvirker efterspørgslen på fitnessydelser. Det vil især være: Offentlige sundhedskampagner og forebyggelse (f.eks. mod fedme) Offentlig støtte til foreninger (frivillige og kommunale) Offentlig godkendelse af alternative behandlingsformer Afgrænsning til andre ydelser Fitness afgrænses i forhold til træning med et helbredende sigte jf. figur 1. Denne form for træning forventer udvalget ledet af uddannede behandlere for eksempel læger, fysioterapeuter, kiropraktorer. Nogle fitnesscentre tilbyder foruden fitness tillægsprodukter i form af SPA, kostvejledning, massage, kropsbehandlinger, hudpleje m.m. dvs. wellness, som det er defineret i dette udvalgsarbejde Opsamling Fokus for udvalgets arbejde har været på wellness- og fitness-ydelser for raske mennesker. Derved er det sat som et særligt karakteristikum for både wellness- og fitnessydelserne, at de adskiller sig fra sygdomsrelaterede ydelser og behandlinger. De raske brugere kan være såvel sunde (i form) som usunde (ikke i form), men ydelserne defineres ikke som helbredende i sig selv. Illustrativt kan sondringen opstilles som nedenstående. Figur 1. Afgrænsning af udvalgets arbejde Sund (i form) Forebyggelseszone Rask Syg Usund (ikke i form) 5 New Insight: Velværeservice i Danmark Udgivet af Landsorganisationen i Danmark 9

10 Det skraverede område symboliserer de wellness-og fitness aktiviteter, som udvalget fokuserer på. I arbejdet med at afdække uddannelses- og kvalifikationsbehov inden for wellness og fitness er der således forståelsesmæssigt en skillelinje mellem forebyggelse (nydelse) og behandling (sygdom), hvor udvalget udelukkende har fokuseret på aktiviteter med karakter af forebyggelse og/eller nydelse. Udvalget vurderer, at et fokus rettet mod aktiviteter til raske mennesker, hvad enten de er i form eller ej, har betydning for det potentielle kundesegment og efterspørgslen på wellness- og fitnessydelser generelt. Udvalget er bevidst om det medfølgende dilemma i definitionens sondring mellem raske og syge mennesker, som man må være opmærksom på, hvis man udvikler uddannelse til dette felt. En uddannelse skal fokusere på almindelig forebyggende adfærd af livsstilssygdomme og hverken have fokus på helbredelse eller sygdomme. Det afgørende er, om kunden har en diagnose, og derfor har behov for behandlingsuddannet personale, eller om kunden træner på eget ansvar. 5. Afdækning af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold Kapitlet afdækker først arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold inden for wellnessområdet, hvorefter arbejdsmarkedet og de beskæftigede inden for fitness afdækkes. Slutteligt opsamles kapitlets hovedpointer Wellnessområdet Da der ikke findes valide konkrete tal om wellness-arbejdsmarkedet, bygger de eksisterende analyser af områdets erhvervsstruktur og kompetencebehov på tendenser og estimeringer af både erhvervsstruktur, beskæftigelsesforhold og efterspørgsel. Derfor er der tale om vanskelige angivelser med tilknyttede usikkerheder. Markedet inden for wellnessydelser er nyt og i vækst, og wellnessområdet er derfor hverken en veldefineret branche eller et afgrænset arbejdsmarked. Da wellnessområdet bedst karakteriseres som en klynge af arbejdsfunktioner, der går på tværs af eksisterende brancher, kompliceres statistisk materiale med angivelser af beskæftigelsestendenser og erhvervsstruktur overordnet af to faktorer: Dels af at virksomheder med mindre end 10 ansatte ikke optræder i indberetningerne til Danmarks Statistik. Dette er særligt problematisk på wellnessområdet, hvor erhvervsstrukturen domineres af mange enkeltmands- og mindre virksomheder. Dels kompliceres den tilgængelige datamængde af, at beskæftigelsesstatistikker opgøres i forhold til brancher. Der er således ikke datamateriale, der kombinerer uddannelsesbaggrund med arbejdsfunktioner, hvilket ville kunne give et mere retvisende billede af såvel erhvervsstruktur som beskæftigelsesforhold. 10

11 Nedenstående er en selektiv opsamling af relevante eksisterende analyser af wellnessfeltet. Ved en vurdering af analysernes resultater er det væsentligt at holde in mente, at der er tale om bestilte analyser. Mest dækkende analyse er New Insights Brancheanalyse af velværebranchen bestilt af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) 6, som dog har en meget bred forståelse af velvære Arbejdsmarkedet Selvom wellnessområdet stadig er forholdsvist nyt i Danmark, er forventningen i samtlige analyser, at der vil være tale om støt voksende efterspørgsel og tilknyttet ekspansiv erhvervsudvikling, hvor antallet af ydelser og virksomheder vil være stærkt stigende. Wellness-markedet er dels præget af kæder og konceptvirksomheder, dels af mange mindre virksomheder eller deciderede enkeltmandsvirksomheder. Overordnet er området domineret af de mange enkeltmands- eller mindre virksomheder. Beskæftigelsessituationen er derfor også pt. præget af en del timelønnede ansættelser. Strukturelt kan wellnessydelserne opdeles i en-til-en ydelser, hvor ydelsen gives til én kunde af én medarbejder, eller en-til-mange hvor én medarbejder giver ydelsen til flere kunder. New Insight opstiller for LO i analysen Velværeservice i Danmark 2014 Happy-go-luckyscenariet, ifølge hvilket både uddannede og mange selvlærte/mindre erfarne forsøger sig som selvstændige. Der er en udbredt tendens til, at mange fejler og går konkurs. Tendensen opstilles som et muligt overgangsfænomen mod et område med mere veletablerede wellnesskæder og koncepter Fitnessbranchen Arbejdsmarkedet Fitnessbranchen har gennemgået en betydelig udvikling i Danmark og er efterhånden blevet et nyt erhverv. Erhvervsstrukturen viser, at branchen er i gang med en professionalisering, hvor markedet dels dækkes af en række kæder, dels af en række enkeltmandsvirksomheder. Et fitnesscenter er kendetegnet ved, at det er en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er alment tilgængelig for befolkningen. Der er således tale om, at man kan tilmelde sig idrætsog motionsaktiviteter ved at komme ind fra gaden. 8 6 Analysen fokuserer derfor på SUS s fire uddannelsesgrupper, henholdsvis frisører, kosmetikere, virksomhedsserviceassistenter samt ejendomsteknikere. 7 Den forståelsesramme som New Insight arbejder med har 3 lag. Foruden en begrebsmæssig forståelse af velvære som det at have det godt fysisk, psykisk og socialt arbejder New Insight med 3 lag, henholdsvis behandling og forebyggelse, produkter og services samt inspiration; medier, kultur, sport. 8 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

12 I Forbrugerstyrelsens rapport 9 nævnes, at der findes 459 fitness- og motionscentre i Danmark. 297 centre har deltaget i Forbrugerstyrelsens undersøgelse. Af disse 297 centre er 218 (73,4 %) selvstændige centre og 79 (26,6 %) centre er del af en kæde. De undersøgte centres geografiske placering i forhold til totalpopulationens (centrenes) geografiske placering: Population Undersøgelsens stikprøve Antal Procent Antal Procent Sjælland og øerne ,3 % ,2 % Fyn 40 8,7 % 25 8,4 % Jylland ,0 % ,4 % Total % % Kilde: Oxford Research, 2006 Idrættens Analyseinstitut har også lavet en undersøgelse af fitness-sektoren. Her har man i februar 2007 optalt 582 fitnesscentre heraf 334 kommercielle (57,4 %) og 248 ikkekommercielle (42,6 %). 10 De basisydelser, som man tilbyder i et fitnesscenter, omfatter typisk 3 områder: Gruppetræning (spinning, aerobic, pilates mv.) Individuel træning (styrketræning, kredsløbstræning, afspænding) Personlig træning (individuel træning, der hver gang udføres sammen med en personlig træner) Disse træningsfaglige områder betyder, at der i fitnesscentrene er ansatte med følgende uddannelser: Holdinstruktør (flere forskellige uddannelser fx til cykling og i sal) Fitnessinstruktør (laver træningsprogrammer til brugere af individuel træning) Personlig træner (overbygning på fitnessinstruktøruddannelsen) Ved en forespørgsel på fitnesscentrene angives følgende top ti som de hyppigst udbudte træningsformer: 11 1 Frie vægte 95,7 % 2 Kondicykler 95,1 % 3 Individuel styrketræning med 91,7 % fitnessmaskiner 4 Løbebånd 86,9 % 5 Cardio stepmaskine 86,4 % 6 Romaskiner 86,4 % 7 Cross-trainer skimaskine 82,1 % 9 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

13 8 Spinning på hold 71,2 % 9 Aerobic på hold 65,8 % 10 Personlig træning 61,4 % Beskæftigede I tabellen nedenfor angives, hvor mange instruktører og personlige trænere der er ansat i de centre, der er undersøgt af Forbrugerstyrelsen: Antal centre Procent 0 ansatte 12 4,0 % 1-5 ansatte 68 22,9 % 6-10 ansatte 55 18,5 % ansatte 76 25,6 % ansatte 71 23,9 % Over 40 ansatte 15 5,1 % Total % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 I forhold til den geografiske placering af centrene viser undersøgelsen, at storbyområderne (København, Odense, Århus og Ålborg) i højere grad end resten af landet har store centre med mere end 21 ansatte. Samtidig er centre, som er en del af en kæde, karakteriseret ved at flere af dem har over 21 ansatte sammenlignet med centre, der ikke er en del af en kæde. Udvalget vurderer, at den overvejende del af beskæftigelsen er deltidsbeskæftigelse. Ifølge Overblik over den danske fitness-sektor 12 er der en direkte sammenhæng mellem ejerformen og antallet af lønnede medarbejdere. Denne sammenhæng er igen direkte afledt af centrets gennemsnitlige størrelse og dets serviceniveau. Hvis tallene fra undersøgelsen, som er baseret på 178 respondenter, estimeres til at omfatte hele den danske fitness-sektor, svarer det til, at omkring 7000 medarbejdere har deltidsbeskæftigelse i fitness-sektoren, dvs. totalangivelse af samtlige ansatte uanset jobfunktion. I samme undersøgelse blev der også spurgt ind til, hvor mange fastansatte (årsværk) ovenstående tal var udtryk for. Det simple gennemsnit af respondenternes svar giver 7,1 fuldtidsansatte medarbejdere pr. fitnesscenter, hvilket selvsagt dækker over en stor spredning både mellem de kommercielle og ikke-kommercielle centre og internt i de to kategorier. Hvis dette tal estimeres ud fra antallet af kommercielle fitnesscentre får man på landsplan omkring 2371 årsværk selvsagt langt de fleste i den professionelle kommercielle fitness-sektor. Der er forskel på at have titlen instruktør eller personlig træner og at have en uddannelse til at underbygge titlen, da titlerne ikke er beskyttede. Det betyder, at enhver kan kalde sig instruktør eller personlig træner. Derfor er der i Forbrugerstyrelsens undersøgelse spurgt 12 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

14 til, hvor stor en andel af centrenes instruktører og personlige trænere, der er uddannede instruktører og personlige trænere, hvilket fremgår af følgende tabel: Uddannede instruktører og uddannede personlige trænere som andel af centrets instruktører og personlige trænere* Instruktører (n=281) Andel centre Personlige trænere (n=181) 0-25 % 7,5 % 17,7 % % 6,4 % 4,4 % % 7,1 % 2,8 % % 79 % 75,1 % Total 100 % 100 % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 Note: 8 centre har ingen instruktører, og 1o8 centre har ingen personlige trænere. Disse er frasorteret sammen med centre, som har angivet et højere antal uddannede Instruktører/uddannede personlige trænere end antallet af instruktører og personlige trænere *Andelen er udregnet på baggrund af spørgsmålene: hvor mange instruktører og personlige trænere er der ansat i centret?, hvor mange af centrets instruktører er uddannede instruktører og hvor mange af centrets personlige trænere er uddannede personlige trænere? Tabellen viser, at 79,0 % af centrene angiver, at % af deres instruktører er uddannede instruktører. Hvad angår personlige trænere, angiver 75,1 % af centrene, at % af deres personlige trænere er uddannede. I den anden ende af skalaen angiver henholdsvis 7,5 % og 17,7 % af centrene, at 0-25 % af henholdsvis deres instruktører og personlige trænere er uddannede. Uddannelsesforløbene for de personlige trænere og instruktører varierer i længde målt såvel på timeantal som dage. Set i denne sammenhæng er det interessant, hvor lang uddannelse centrenes instruktører og personlige trænere har. Det fremgår af nedenstående tabel: Andel centre Længde af uddannelsesforløb Instruktører (n=272) Personlige trænere (n=159) Under 1 uge 16,9 % 1,3 % 1-2 uger 32,7 % 8,8 % 3-4 uger 23,5 % 15,1 % Mellem 1 og 2 måneder 10,7 % 17,6 % Mere end 2 måneder 19,9 % 44,0 % Ved ikke/ønsker ikke at svare 16,5 % 18,2 % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 Det fremgår af tabellen, at der er forskel på længden af de uddannelsesforløb, som centrenes instruktører og personlige trænere har gennemført. 14

15 5.3. Opsamling Såvel wellnessområdet som fitnessbranchen er vækstområder, og udviklingen af begge er bl.a. præget af offentlige sundhedskampagner. En fælles tendens er desuden, at begge arbejdsmarkeder er præget af deltidsansættelser, men det er dog udvalgets vurdering, at der pågår en professionaliseringsproces på områderne. Wellnessområdet er endnu i opstarten, og området er ikke en fast defineret branche. Wellnessarbejdsmarkedet er ikke afgrænset, og erhvervsstrukturen er præget af mange enkeltmandsvirksomheder. Fitnessbranchen er efterhånden en veletableret branche med relativt afgrænset arbejdsmarked og veletablerede ydelser. 6. Jobprofiler Kompetencebehov Kapitlet afdækker først henholdsvis jobprofiler og kompetencebehov på wellnessområdet, hvorefter tilsvarende afdækkes på fitnessområdet. Kapitlet opsamles afslutningsvis Wellnessområdet Den meget komplicerede erhvervsstruktur på et arbejdsmarked, der tilmed er under udvikling, afspejler sig naturligvis også i jobprofiler og kompetencebehov Jobprofiler Grundet erhvervsstrukturens kompleksitet kan der tegnes mange job og karrieremuligheder inden for wellness. Dette lige fra en personlig stress-coach til en spa-specialist. Tendensen er, at mange beskæftigede inden for wellness er timelønnede, og der er kun få fuldtidsansættelser. Receptions-/servicepersonalet rekrutteres med meget forskellige baggrunde, bl.a. hotel- og restauration, handel og kontor. Personale rekrutteret til Comwells spa har typisk en baggrund som kosmetiker eller massør. De større kæder gennemfører herefter målrettede introduktionsforløb, ofte suppleret med relevant efteruddannelse i form af private kurser Kompetencebehov Samtlige analyser af feltet identificerer sammenstemmende et behovssæt med sammensatte wellnesskompetencer. Analyserne peger på basiskompetencer suppleret af mere specialiserede faglige kompetencer. Det væsentlige er, at medarbejderen kan kombinere og udvikle flere forskellige kompetencer for derigennem fleksibelt at kunne indgå i flere arbejdsfunktioner eller typer af job. Dog er der også grænser for fleksibiliteten det kan for eksempel give et forkert signal, 15

16 hvis kosmetikerbehandling og rengøring varetages af samme person, påpeger New Insight i deres analyse 13. New Insight tegner i analysen for SUS (jf. note 13) et kompetencebehov i en wellnessuddannelse, der forener tre kompetencer: Faglig kompetence inden for de forebyggende serviceydelser f.eks. krops- og ansigtsbehandlinger. Kompetencen knytter sig til varetagelsen af kunderne. Faglig kompetence inden for handel, kontor og administrationsområdet. Kodeordret er forretningsforståelse. Personlige kompetencer fx. i forhold til at kunne omgås kunder også i intime situationer. Kodeordene er menneskekendskab, diskretion og situationsfornemmelse. Andre analyser fremhæver ligeledes det brede behov for kendskab til service og salg samt mere snævre faglige kompetencer: Basiskomptencer, f.eks. anatomi, fysiologi, kostsammensætning, kundekontakt, salg og service. Specialiserede kompetencer; f.eks. inden for massage, administration, ernæring. New Insight opstiller arbejdsfunktioner for den ideelle medarbejder : massage ansigts- og kropsbehandlinger bade, f.eks. urter indpakning mani- og pedicure badekulturer, f.eks. sauna mental træning og øvelser, f.eks. yoga motion kostvejledning salg planlægning og logistik Der findes uddannelser, blandt andet kosmetikeruddannelsen, der tilgodeser en række af kompetencer med den bredde og inden for de områder, virksomhederne efterspørger hos medarbejderne: introduktion til spa og spa-etik kroppens og hudens opbygning kontraindikationer fakta om og demonstration af forskellige behandlingsformer behandling fra start til slut ud fra kundens perspektiv behandlerens rolle praktiske øvelser med bl.a. skrub, ler, aromaterapi, olie, bad, alger 13 New Insight: Brancheanalyse af velværebranchen. Oktober

17 hvad er service? det perfekte kundemøde kundens behov salgsteknik kundepleje kundedatabase fremtidig kontakt mellem kunde og virksomhed motivation og målfokusering Analyserne peger samstemmigt på behov for både faglige og personlige kompetencer samt behov for praktisk erfaring erhvervet på virksomhederne i nærkontakt med kunderne. Udvalget tilslutter sig denne vurdering, og derved dækker kompetencebehovet så differentierede emner som ernæring, mental træning, massage, spa samt ansigts- og kropspleje 6.2. Fitnessbranchen Jobprofiler Ifølge Forbrugerstyrelsens rapport fra findes der generelt fire typer af instruktører jobprofiler - i fitness- og motionscentrene: Spinning instruktør - cykelteknik, opbygning af spinning time, klassetyper, instruktionsteknik, cykelspecifik teori og træningslære. Typisk bierhverv med få timers arbejde om ugen. Hold instruktør (f.eks. Aerobic, Step, Bodypump) muskeltræning, opbygning af holdtimer, valg af bevægelsesmønstre, former af holdfitness, undervisningspædagogik og undervisningsteknikker. Typisk bierhverv med få timers arbejde om ugen. Fitness instruktør udarbejdelse og instruktion af træningsprogrammer til raske personer samt hensynstagen til skader, bevægelsesanalyser, rådgivning omkring trænings- og kostvaner. Fuldtids- eller deltidserhverv. Personlig træner - udvidet programlægning og konditionstræning, sportsspecifik træning og funktionel træning, ernæringsvejledning, behovsanalyse, programlægning til raske, gravide, seniorer, individer med livsstilssygdomme og skader. Det tidsmæssige omfang af arbejdet afhænger af, hvor meget den enkelte træner selv kan sælge af coaching og personlig træning. Men træneren har typisk fuldtidsarbejde, idet resten af arbejdstiden udfyldes af arbejdet som instruktør. Derudover er der ansat medarbejdere til at varetage kundeservice og administration samt rengøring. 14 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar

18 Kompetencebehov Kompetencebehovene kan aflæses af, at de enkelte virksomheder uddanner instruktøren til at besidde teoretisk viden og til at kunne tilrettelægge samt instruere et program. Samtidig tilpasses uddannelserne de specifikke instruktørtyper, således at spinninginstruktøren eksempelvis har viden om cykelspecifik teori, mens holdinstruktøren har kendskab til undervisningsteknikker inden for forskellige fitnessformer. Det er ligeledes værd at bemærke, at hhv. spinning- og holdinstruktører primært uddannes til at undervise raske personer, mens fitness instruktører får undervisning i at tage hensyn til skader i programlægning og undervisning samt i at rådgive om kostvaner. Ser vi på kompetencerne ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, er det især den personlige træner, der er interessant, idet målgruppen hos flere uddannelsesudbydere udvides til f.eks. gravide, seniorer og individer med livsstilssygdomme. Ligeledes besidder personlige trænere større viden om kostplanlægning. Ekspertgruppen i Forbrugerstyrelsens analyse vurderer, at alle uddannelserne rummer undervisningselementer, der giver instruktørerne kvalifikationer til følgende: Teknisk instruktion. Individuelt program. Formål med program. En beskrivelse af de forskellige uddannelsestyper 15 viser generelt, at udover et kendskab til de vigtigste og primære anatomiske og fysiologiske principper er der på fitnesscentre behov for medarbejdere, der kan arbejde med: udarbejdelse og undervisning i cykelprogrammer og programmer med musik, korrekt og sikker instruktion, indstillingsmuligheder, reparation og vedligeholdelse af cykler, maskiner og redskaber, koreografi og muskeltræningsøvelser, planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af programmer ud fra klientens fysiske form og målsætning, udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer, vejledning i ernæring og kostplanlægning, coaching og træning af en klient på kortere eller længere sigt, styring af medlemssystemet og virksomhedskontrakter, pasning af telefon, styring af booking og holdlister, bogholderi og økonomisk styring, administration serviceordninger på maskiner og udstyr, salgskompetence, 15 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar 2007 Bilag 1 Uddannelsesbeskrivelser 18

19 rengøring og pasning af planter, udskiftning af defekte elpærer og lysstofrør, udførelse af småreparationer og maling. Udvalget tilslutter sig denne vurdering af kompetencebehov. 19

20 6.3. Afdækning af, hvordan uddannelsesbehovet har været dækket hidtil I dansk kontekst er fitness- og wellnessområdet nyt og spirende - også i forhold til uddannelsesdækning. Wellness- og fitnessområdet kommer i berøring med en række forskellige fagområder og derved også med eksisterende relaterede uddannelser. Illustrationen nedenfor har været udgangspunkt for en drøftelse af, hvilke uddannelser der ses som relaterede på forskellige uddannelsesniveauer, samt hvordan skæringsfladerne til andre uddannelser er. Og derved også som udgangspunkt for en nærmere fastsættelse af, hvad en evt. fitness- og wellnessuddannelse kan være. Cirklen illustrerer de forskellige lag af det offentlige uddannelsessystem, som de eksisterende uddannelser er knyttet til. Figur 2: Offentlige og private eksisterende uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Fysioterapeut Bachelor in Global Nutrition and Health Professionsbachelor i ernæring og sundhed Almen erhvervsøkonomi med specialisering i Sportsmanagement Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik Lange videregående uddannelser Gastronomi og sundhed, kandidatudd. Idræt, kandidatudd. Master i Idræt og velfærd Master i Træning og Fitness Oplevelsesøkonomi, Cand. Merc. Korte videregående uddannelser Administrationsøkonom Serviceøkonom AMU Enkelt fag inden for SPA Fælles kompetencebeskrivelser: Hud, hår og negle Rengøringsservice Receptionist, servering og service Fælles kompetencebeskrivelser inden for HAKL s og Epos område Erhvervsuddannelser Sundhedsservicesekretær Kontoruddannelse med speciale administration og økonomi Salgsassistent Receptionist Kosmetiker Frisør Serviceassistent Ernæringsassistent Gastronomuddannelse Social- og Sundhedsuddannelserne (SOSU) Private uddannelser og kurser udbudt på højskoler Spinning instruktør Hold instruktør Fitness instruktør Personlig træner 20

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1

Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1 I. Udviklingstendenser

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker

spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker KOSMETIKER EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED MASSER AF MULIGHEDER Denne kosmetikerbrochure henvender sig til virksomheder, der kan bruge en dygtig

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere.

Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere. UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Marts 2015 Uddannelsesnævnet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner Karen Stæhr, næstformand, FOA FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Danske Regioner:

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne.

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever I henhold til finanslovsaftalen om Bedre uddannelser

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker Uddannelser på STYLE & WELLNESS College Aalborg frisør kosmetiker Mød vores vejleder og praktikpladskonsulenter! Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Praktisk information. Undervisningstiden er generelt klokken 8.05-15.30

Praktisk information. Undervisningstiden er generelt klokken 8.05-15.30 kurser Praktisk information Alle kurserne afholdes i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole Odensen-Vejle på Style & Wellness College Aalborg, Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg. Er du ledig i første ydelsesperiode,

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere