Rapport fra udvalget om uddannelse inden. for fitness- og wellnessområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra udvalget om uddannelse inden. for fitness- og wellnessområdet"

Transkript

1 Rapport fra udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet September 2007

2 1. FORORD KOMMISSORIUM OG BESKRIVELSE AF FORLØBET Kommissorium Udvalgets arbejde RESUMÉ AF ANBEFALINGER BEGREBSAFKLARING Definition af wellness Hvem bruger aktiviteterne? Afgrænsning til andre ydelser Definition af fitness Hvem bruger aktiviteterne? Afgrænsning til andre ydelser Opsamling AFDÆKNING AF ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESFORHOLD Wellnessområdet Arbejdsmarkedet Fitnessbranchen Arbejdsmarkedet Beskæftigede Opsamling JOBPROFILER KOMPETENCEBEHOV Wellnessområdet Jobprofiler Kompetencebehov Fitnessbranchen Jobprofiler Kompetencebehov Afdækning af, hvordan uddannelsesbehovet har været dækket hidtil Opsamling INTERNATIONALE TENDENSER OG ERFARINGER Tyskland

3 7.2. England Sverige USA Opsamling UDVALGETS INDSTILLING OM ERHVERVSUDDANNELSE Forslag til etablering af en kompetencegivende erhvervsrettet vekseluddannelse som fitnessinstruktør i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelse: BILAG...26 Bilag 1: Medlemsliste for udvalget Bilag 2: Materialeliste

4 1. Forord I forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde stod erhvervsuddannelserne centralt i bestræbelserne for at sikre dansk konkurrencekraft og sammenhængskraft. Det blev slået fast, at stort set alle unge skal have en ungdomsuddannelse og at uddannelserne skal have verdensklasse. På erhvervsuddannelsesområdet blev kommunernes ansvar for de unge og virksomhedernes ansvar for praktikpladser præciseret, ligesom forpligtelsen til at uddanne til både nutidens og fremtidens arbejdsmarked blev fremhævet. I denne sammenhæng blev det formuleret, at der skal skabes bedre grundlag for at uddannelsesdække flere beskæftigelsesområder end i dag og hurtigere tilpasse uddannelsesudbuddet til nye behov på arbejdsmarkedet. Der var tydelige tegn på, at der i snitfladen mellem velvære, wellness, motion og fritid i disse år udvikler sig nye virksomheds- og beskæftigelsesmuligheder. I lyset heraf nedsatte undervisningsministeren ad hoc udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet til at afdække behovet for at uddannelsesdække området. Udvalget har holdt 6 møder. Indledningsvis gik bestræbelserne ud på at afgrænse de to områder, som trods et vist sammenfald alligevel synes selvstændige, både definitorisk og beskæftigelsesmæssigt. Derfor blev det efterhånden klart, at også uddannelsesmæssigt må der arbejdes med de to områder hver for sig, hvilket også ses i rapporten og dens anbefalinger. Efter det 5. møde, afholdt i juni 2007, blev en rapport afleveret til Undervisningsministeren med udvalgets anbefalinger. Ministeren bad om en præcisering af tilkendegivelsen om etablering af et fagligt udvalg og en tilkendegivelse af, hvilke organisationer, der efter udvalgets opfattelse bør repræsenteres i et kommende udvalg. Der blev derfor afholdt et 6. møde i september 2007 og anbefalingerne til nedsættelse af et fagligt udvalg fremgår af denne rapport i kapitlerne 3 og 8. Jeg vil gerne takke udvalgsmedlemmerne for såvel gode indspil som aktive debatter under udvalgsarbejdet. Endelig vil jeg takke sekretariatet for et særdeles grundigt og engageret arbejde. Eva Hofman-Bang Formand for udvalget Ishøj d. 13. september

5 2. Kommissorium og beskrivelse af forløbet 2.1. Kommissorium Kommissorium for ad hoc udvalget om uddannelse inden for fitness- og wellnessområdet Det er regeringens målsætning, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Mange unge er ansat inden for servicesektoren også uden et egentligt uddannelsesperspektiv og ofte i løsere former for ansættelse, herunder deltidsjob. Det gælder også inden for f.eks. wellness- og fitnessområdet, hvor kompetenceprofilerne varierer, og hvor de ansatte oplæres på stedet og via forskellige kurser. Markedet for velvære, wellness og fællesoplevelser er i vækst. Det viser sig bl.a. ved en øget interesse for viden og vejledning om livsstilens betydning for sundheden og om adgang til wellness, motion og fritidsaktiviteter med forskellig grad af et indbygget oplevelseselement. Det viser sig ligeledes ved et voksende antal motionscentre. Baggrunden er dels det stadigt stigende fokus på sammenhængen mellem velvære, motion og den enkeltes mulighed for i øvrigt at leve sundt, dels ønsket hos familie og venner om at opleve ting sammen og at kvalificere fritidsaktiviteter og dermed brugen af fritid. Hertil kommer, at levealderen stiger, og at mange ældre er aktive deltagere i fritidslivet. I snitfladen mellem velvære, wellness, motion og fritid tegner sig nye virksomheds- og beskæftigelsesmuligheder for unge med den rette kompetenceprofil. Derfor er der behov for en afklaring af uddannelsesbehovet på området med henblik på at sikre de rette kompetencer til de beskæftigede. Forbrugerstyrelsen gennemfører i dette efterår 1 en test af motions- og fitnesscentre til hjælp for forbrugerne, når de skal orientere sig på markedet. Testen vil bl.a. omfatte en indsamling af oplysninger om kvalifikationer og uddannelsesforhold hos personalet. Undervisningsministeren har på den baggrund besluttet at nedsætte et ad hoc udvalg i henhold til 37, stk. 2 i erhvervsuddannelsesloven. Udvalget har til opgave at afdække behovet for at uddannelsesdække området gennem en analyse og vurdering af kvalifikationsbehovet. Analysen bør tage udgangspunkt i, at mange nye virksomheder og jobs på området opstår i grænseflader mellem allerede etablerede brancher for eksempel inden for sundhed, skønhedspleje og det merkantile område. Såfremt udvalget vurderer, at et eventuelt uddannelsesbehov bedst dækkes inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven, har udvalget til opgave at undersøge og vurdere mulighederne for at etablere en kompetencegivende erhvervsrettet vekseluddannelse svarende hertil. Et forslag skal, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelse 2, stk.1, indeholde en redegørelse for: 1 Resultatet af testen er offentliggjort af Forbrugerstyrelsen den 7. februar

6 Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket. Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling. Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder. Den forventede årlige tilgang til uddannelsen. Afgrænsning til andre erhvervsuddannelser Udvalget afgiver indstilling til undervisningsministeren. Udvalgets indstilling afleveres til ministeren inden 15. juni Indstillingen vil indgå i ministeriets overvejelser om etablering af en eller flere uddannelser på området Udvalgets arbejde Der har været afholdt 6 udvalgsmøder i perioden fra den 26. februar 2007 til den 13. september Udvalget har været sammensat af repræsentanter foreslået af Dansk Arbejdsgiverforening og Landorganisationen i Danmark. Undervisningsministeren har udpeget formanden, et medlem fra Undervisningsministeriet og 4 særligt sagkyndige. Medlemsliste for udvalget, se bilag 1. Grundet flytning til Sverige har det særlige sagkyndige udvalgsmedlem Elizabeth Skylare valgt at fratræde sin udvalgspost medio april. For at kvalificere udvalgets arbejde inden for fitness har Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut bidraget med et oplæg om den nyeste undersøgelse af den danske fitnesssektor. 3. Resumé af anbefalinger På baggrund af analyser og vurderinger af kvalifikationsbehov anbefaler udvalget, at både wellness- og fitnessområdet bliver uddannelsesdækket. Det er udvalgets vurdering, at uddannelsesbehovene bedst dækkes inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven. Udvalget anbefaler, at der etableres en kort erhvervsuddannelse til fitnessinstruktør. 6

7 Udvalget anbefaler, at kvalifikationsbehovet inden for wellness dækkes ved en mindre forlængelse og trindeling af den nuværende kosmetikeruddannelse. Udvalget indstiller, at de organisationer, der har overenskomst på fitnessområdet, for øjeblikket HK og Dansk Erhverv, nedsætter et fagligt udvalg. Såfremt andre organisationer, private eller offentlige, indgår overenskomst på området, er parterne enige om, at disse kan indgå i det faglige udvalg. 4. Begrebsafklaring Wellness og fitness er ikke fast definerede begreber. Derfor findes der ikke en alment accepteret forståelse af indholdet i wellness-fitness ydelserne på trods af en stigende efterspørgsel på forebyggende sundhed og velvære generelt. Selve badekulturen har været kendt gennem mange århundreder. Det sidste årti har vi i Danmark oplevet en opblomstring og en udvikling kædet sammen med andre wellnessaktiviteter. Motionsidræt med sundhedsmotiver har vundet frem siden 1970 erne og har suppleret de mere traditionelle sportslige motiver. 2 Dette har givet grobund for succes for den kommercielle fitness-sektor. Det har været væsentligt for udvalget indledningsvis at definere og opnå fælles forståelse af begreberne med henblik på en nærmere afdækning af uddannelses- og kvalifikationsbehov. Udvalget har, af hensyn til en nuanceret og korrekt beskrivelse af et uddannelses- og kvalifikationsbehov, valgt at sondre mellem fitness og wellness, da udvalget ikke fandt tilstrækkelige sammenfald i forståelsen af de to begreber. Begreberne er derfor konsekvent defineret og beskrevet hver for sig Definition af wellness Begrebet wellness er en sammentrækning af de to amerikanske ord wellbeing og fitness. Foruden at være et bredt livsstilsbegreb, bruges wellness-begrebet også som udtryk for en ferieform. Overordnet handler wellness om at have et helhedssyn på mennesket og de faktorer, som påvirker menneskets velvære. Wellness handler om konkret fysisk, psykisk og socialt velvære for den enkelte, forsimplet er kernen i begrebet at føle sig godt tilpas. Formålet med wellness-ydelser er således sam- 2 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens analyseinstitut 7

8 let set at øge den personlige sundhed, velvære og livskvalitet. Wellness omfatter derfor så forskellige emner som ernæring, mental afslapning, spa, massage, fysisk genopladning samt ansigts- og kropspleje Hvem bruger aktiviteterne? I befolkningen som helhed er der et stigende fokus på menneskets mulighed for at opnå højest mulig livskvalitet. Heraf følger en øget interesse for viden og vejledning om livsstiles betydning for sundhed, herunder sammenhængen mellem velvære, kost og motion. Wellness-ydelse er et forbrugsgode, der primært, men ikke udelukkende, bygger på privat efterspørgsel. En række tendenser understøtter den private efterspørgsel: udviklingen i levealder livsstil/prestige (unge og midaldrende) private ordninger (firmaaftaler og overenskomster) Desuden er der en række offentlige forhold, som også påvirker efterspørgslen, herunder bl.a. offentlige sundhedsorienterede kampagner tillige med et stort fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme. I kraft af at wellness også er et feriekoncept, tager erhvervsudviklingen derfor også afsæt i, at turisme er en efterspørgselsfaktor af potentiel betydning Afgrænsning til andre ydelser Wellness adskiller sig fra det sundhedsfaglige område ved udelukkende at være sundhedsstøttende med fokus på nydelse. Wellness indeholder således ikke ydelser, som er relateret til helbredelse af sygdomme. Wellness-virksomheder tilbyder kunderne ydelser, hvorved de opnår et større fysisk, mentalt og/eller socialt velvære, uden at der er tale om sygdomsbehandling, jf. figur Definition af fitness Fitness er træning med fokus på kroppens sundhed og kondition. Der er tale om fysiske aktiviteter, som kan bidrage til at udvikle eller bevare kroppens sundhed, uden dog at have et helbredelses- eller specifikt sygdomsforebyggende sigte. Det centrale er et aktivt liv, der kan være med til at styrke sund livsførelse, og den træningsmæssige præstation er tilpasset den fysiske form. Aktiviteterne består af klassiske fitnessøvelser med fitnessmaskiner, spinning, aerobic, pilates, yoga, stretching m.m. Også fitnessbranchen er et kraftigt vækstområde Hvem bruger aktiviteterne? Cirka danskere bruger fitness som motionsform 4. Fitnesscentrene bruges i dag af unge såvel som ældre, almindelige motionister såvel som motionister med specielle behov. 3 DFHO Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

9 Fitness er en fritidsaktivitet, hvor brugeren kommer frivilligt og på eget ansvar. Endvidere findes der firmaordninger, hvor firmaer indgår aftaler med fitnessudbydere, så medarbejderne kan benytte faciliteterne i arbejds- eller fritiden. Udviklingen i en række offentlige forhold påvirker efterspørgslen på fitnessydelser. Det vil især være: Offentlige sundhedskampagner og forebyggelse (f.eks. mod fedme) Offentlig støtte til foreninger (frivillige og kommunale) Offentlig godkendelse af alternative behandlingsformer Afgrænsning til andre ydelser Fitness afgrænses i forhold til træning med et helbredende sigte jf. figur 1. Denne form for træning forventer udvalget ledet af uddannede behandlere for eksempel læger, fysioterapeuter, kiropraktorer. Nogle fitnesscentre tilbyder foruden fitness tillægsprodukter i form af SPA, kostvejledning, massage, kropsbehandlinger, hudpleje m.m. dvs. wellness, som det er defineret i dette udvalgsarbejde Opsamling Fokus for udvalgets arbejde har været på wellness- og fitness-ydelser for raske mennesker. Derved er det sat som et særligt karakteristikum for både wellness- og fitnessydelserne, at de adskiller sig fra sygdomsrelaterede ydelser og behandlinger. De raske brugere kan være såvel sunde (i form) som usunde (ikke i form), men ydelserne defineres ikke som helbredende i sig selv. Illustrativt kan sondringen opstilles som nedenstående. Figur 1. Afgrænsning af udvalgets arbejde Sund (i form) Forebyggelseszone Rask Syg Usund (ikke i form) 5 New Insight: Velværeservice i Danmark Udgivet af Landsorganisationen i Danmark 9

10 Det skraverede område symboliserer de wellness-og fitness aktiviteter, som udvalget fokuserer på. I arbejdet med at afdække uddannelses- og kvalifikationsbehov inden for wellness og fitness er der således forståelsesmæssigt en skillelinje mellem forebyggelse (nydelse) og behandling (sygdom), hvor udvalget udelukkende har fokuseret på aktiviteter med karakter af forebyggelse og/eller nydelse. Udvalget vurderer, at et fokus rettet mod aktiviteter til raske mennesker, hvad enten de er i form eller ej, har betydning for det potentielle kundesegment og efterspørgslen på wellness- og fitnessydelser generelt. Udvalget er bevidst om det medfølgende dilemma i definitionens sondring mellem raske og syge mennesker, som man må være opmærksom på, hvis man udvikler uddannelse til dette felt. En uddannelse skal fokusere på almindelig forebyggende adfærd af livsstilssygdomme og hverken have fokus på helbredelse eller sygdomme. Det afgørende er, om kunden har en diagnose, og derfor har behov for behandlingsuddannet personale, eller om kunden træner på eget ansvar. 5. Afdækning af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold Kapitlet afdækker først arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold inden for wellnessområdet, hvorefter arbejdsmarkedet og de beskæftigede inden for fitness afdækkes. Slutteligt opsamles kapitlets hovedpointer Wellnessområdet Da der ikke findes valide konkrete tal om wellness-arbejdsmarkedet, bygger de eksisterende analyser af områdets erhvervsstruktur og kompetencebehov på tendenser og estimeringer af både erhvervsstruktur, beskæftigelsesforhold og efterspørgsel. Derfor er der tale om vanskelige angivelser med tilknyttede usikkerheder. Markedet inden for wellnessydelser er nyt og i vækst, og wellnessområdet er derfor hverken en veldefineret branche eller et afgrænset arbejdsmarked. Da wellnessområdet bedst karakteriseres som en klynge af arbejdsfunktioner, der går på tværs af eksisterende brancher, kompliceres statistisk materiale med angivelser af beskæftigelsestendenser og erhvervsstruktur overordnet af to faktorer: Dels af at virksomheder med mindre end 10 ansatte ikke optræder i indberetningerne til Danmarks Statistik. Dette er særligt problematisk på wellnessområdet, hvor erhvervsstrukturen domineres af mange enkeltmands- og mindre virksomheder. Dels kompliceres den tilgængelige datamængde af, at beskæftigelsesstatistikker opgøres i forhold til brancher. Der er således ikke datamateriale, der kombinerer uddannelsesbaggrund med arbejdsfunktioner, hvilket ville kunne give et mere retvisende billede af såvel erhvervsstruktur som beskæftigelsesforhold. 10

11 Nedenstående er en selektiv opsamling af relevante eksisterende analyser af wellnessfeltet. Ved en vurdering af analysernes resultater er det væsentligt at holde in mente, at der er tale om bestilte analyser. Mest dækkende analyse er New Insights Brancheanalyse af velværebranchen bestilt af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) 6, som dog har en meget bred forståelse af velvære Arbejdsmarkedet Selvom wellnessområdet stadig er forholdsvist nyt i Danmark, er forventningen i samtlige analyser, at der vil være tale om støt voksende efterspørgsel og tilknyttet ekspansiv erhvervsudvikling, hvor antallet af ydelser og virksomheder vil være stærkt stigende. Wellness-markedet er dels præget af kæder og konceptvirksomheder, dels af mange mindre virksomheder eller deciderede enkeltmandsvirksomheder. Overordnet er området domineret af de mange enkeltmands- eller mindre virksomheder. Beskæftigelsessituationen er derfor også pt. præget af en del timelønnede ansættelser. Strukturelt kan wellnessydelserne opdeles i en-til-en ydelser, hvor ydelsen gives til én kunde af én medarbejder, eller en-til-mange hvor én medarbejder giver ydelsen til flere kunder. New Insight opstiller for LO i analysen Velværeservice i Danmark 2014 Happy-go-luckyscenariet, ifølge hvilket både uddannede og mange selvlærte/mindre erfarne forsøger sig som selvstændige. Der er en udbredt tendens til, at mange fejler og går konkurs. Tendensen opstilles som et muligt overgangsfænomen mod et område med mere veletablerede wellnesskæder og koncepter Fitnessbranchen Arbejdsmarkedet Fitnessbranchen har gennemgået en betydelig udvikling i Danmark og er efterhånden blevet et nyt erhverv. Erhvervsstrukturen viser, at branchen er i gang med en professionalisering, hvor markedet dels dækkes af en række kæder, dels af en række enkeltmandsvirksomheder. Et fitnesscenter er kendetegnet ved, at det er en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er alment tilgængelig for befolkningen. Der er således tale om, at man kan tilmelde sig idrætsog motionsaktiviteter ved at komme ind fra gaden. 8 6 Analysen fokuserer derfor på SUS s fire uddannelsesgrupper, henholdsvis frisører, kosmetikere, virksomhedsserviceassistenter samt ejendomsteknikere. 7 Den forståelsesramme som New Insight arbejder med har 3 lag. Foruden en begrebsmæssig forståelse af velvære som det at have det godt fysisk, psykisk og socialt arbejder New Insight med 3 lag, henholdsvis behandling og forebyggelse, produkter og services samt inspiration; medier, kultur, sport. 8 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

12 I Forbrugerstyrelsens rapport 9 nævnes, at der findes 459 fitness- og motionscentre i Danmark. 297 centre har deltaget i Forbrugerstyrelsens undersøgelse. Af disse 297 centre er 218 (73,4 %) selvstændige centre og 79 (26,6 %) centre er del af en kæde. De undersøgte centres geografiske placering i forhold til totalpopulationens (centrenes) geografiske placering: Population Undersøgelsens stikprøve Antal Procent Antal Procent Sjælland og øerne ,3 % ,2 % Fyn 40 8,7 % 25 8,4 % Jylland ,0 % ,4 % Total % % Kilde: Oxford Research, 2006 Idrættens Analyseinstitut har også lavet en undersøgelse af fitness-sektoren. Her har man i februar 2007 optalt 582 fitnesscentre heraf 334 kommercielle (57,4 %) og 248 ikkekommercielle (42,6 %). 10 De basisydelser, som man tilbyder i et fitnesscenter, omfatter typisk 3 områder: Gruppetræning (spinning, aerobic, pilates mv.) Individuel træning (styrketræning, kredsløbstræning, afspænding) Personlig træning (individuel træning, der hver gang udføres sammen med en personlig træner) Disse træningsfaglige områder betyder, at der i fitnesscentrene er ansatte med følgende uddannelser: Holdinstruktør (flere forskellige uddannelser fx til cykling og i sal) Fitnessinstruktør (laver træningsprogrammer til brugere af individuel træning) Personlig træner (overbygning på fitnessinstruktøruddannelsen) Ved en forespørgsel på fitnesscentrene angives følgende top ti som de hyppigst udbudte træningsformer: 11 1 Frie vægte 95,7 % 2 Kondicykler 95,1 % 3 Individuel styrketræning med 91,7 % fitnessmaskiner 4 Løbebånd 86,9 % 5 Cardio stepmaskine 86,4 % 6 Romaskiner 86,4 % 7 Cross-trainer skimaskine 82,1 % 9 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

13 8 Spinning på hold 71,2 % 9 Aerobic på hold 65,8 % 10 Personlig træning 61,4 % Beskæftigede I tabellen nedenfor angives, hvor mange instruktører og personlige trænere der er ansat i de centre, der er undersøgt af Forbrugerstyrelsen: Antal centre Procent 0 ansatte 12 4,0 % 1-5 ansatte 68 22,9 % 6-10 ansatte 55 18,5 % ansatte 76 25,6 % ansatte 71 23,9 % Over 40 ansatte 15 5,1 % Total % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 I forhold til den geografiske placering af centrene viser undersøgelsen, at storbyområderne (København, Odense, Århus og Ålborg) i højere grad end resten af landet har store centre med mere end 21 ansatte. Samtidig er centre, som er en del af en kæde, karakteriseret ved at flere af dem har over 21 ansatte sammenlignet med centre, der ikke er en del af en kæde. Udvalget vurderer, at den overvejende del af beskæftigelsen er deltidsbeskæftigelse. Ifølge Overblik over den danske fitness-sektor 12 er der en direkte sammenhæng mellem ejerformen og antallet af lønnede medarbejdere. Denne sammenhæng er igen direkte afledt af centrets gennemsnitlige størrelse og dets serviceniveau. Hvis tallene fra undersøgelsen, som er baseret på 178 respondenter, estimeres til at omfatte hele den danske fitness-sektor, svarer det til, at omkring 7000 medarbejdere har deltidsbeskæftigelse i fitness-sektoren, dvs. totalangivelse af samtlige ansatte uanset jobfunktion. I samme undersøgelse blev der også spurgt ind til, hvor mange fastansatte (årsværk) ovenstående tal var udtryk for. Det simple gennemsnit af respondenternes svar giver 7,1 fuldtidsansatte medarbejdere pr. fitnesscenter, hvilket selvsagt dækker over en stor spredning både mellem de kommercielle og ikke-kommercielle centre og internt i de to kategorier. Hvis dette tal estimeres ud fra antallet af kommercielle fitnesscentre får man på landsplan omkring 2371 årsværk selvsagt langt de fleste i den professionelle kommercielle fitness-sektor. Der er forskel på at have titlen instruktør eller personlig træner og at have en uddannelse til at underbygge titlen, da titlerne ikke er beskyttede. Det betyder, at enhver kan kalde sig instruktør eller personlig træner. Derfor er der i Forbrugerstyrelsens undersøgelse spurgt 12 Kasper Lund Kierkegård, Idrættens Analyseinstitut. Overblik over den danske fitness-sektor

14 til, hvor stor en andel af centrenes instruktører og personlige trænere, der er uddannede instruktører og personlige trænere, hvilket fremgår af følgende tabel: Uddannede instruktører og uddannede personlige trænere som andel af centrets instruktører og personlige trænere* Instruktører (n=281) Andel centre Personlige trænere (n=181) 0-25 % 7,5 % 17,7 % % 6,4 % 4,4 % % 7,1 % 2,8 % % 79 % 75,1 % Total 100 % 100 % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 Note: 8 centre har ingen instruktører, og 1o8 centre har ingen personlige trænere. Disse er frasorteret sammen med centre, som har angivet et højere antal uddannede Instruktører/uddannede personlige trænere end antallet af instruktører og personlige trænere *Andelen er udregnet på baggrund af spørgsmålene: hvor mange instruktører og personlige trænere er der ansat i centret?, hvor mange af centrets instruktører er uddannede instruktører og hvor mange af centrets personlige trænere er uddannede personlige trænere? Tabellen viser, at 79,0 % af centrene angiver, at % af deres instruktører er uddannede instruktører. Hvad angår personlige trænere, angiver 75,1 % af centrene, at % af deres personlige trænere er uddannede. I den anden ende af skalaen angiver henholdsvis 7,5 % og 17,7 % af centrene, at 0-25 % af henholdsvis deres instruktører og personlige trænere er uddannede. Uddannelsesforløbene for de personlige trænere og instruktører varierer i længde målt såvel på timeantal som dage. Set i denne sammenhæng er det interessant, hvor lang uddannelse centrenes instruktører og personlige trænere har. Det fremgår af nedenstående tabel: Andel centre Længde af uddannelsesforløb Instruktører (n=272) Personlige trænere (n=159) Under 1 uge 16,9 % 1,3 % 1-2 uger 32,7 % 8,8 % 3-4 uger 23,5 % 15,1 % Mellem 1 og 2 måneder 10,7 % 17,6 % Mere end 2 måneder 19,9 % 44,0 % Ved ikke/ønsker ikke at svare 16,5 % 18,2 % Kilde: Telefonsurvey udført af Gallup for Oxford Research, 2006 Det fremgår af tabellen, at der er forskel på længden af de uddannelsesforløb, som centrenes instruktører og personlige trænere har gennemført. 14

15 5.3. Opsamling Såvel wellnessområdet som fitnessbranchen er vækstområder, og udviklingen af begge er bl.a. præget af offentlige sundhedskampagner. En fælles tendens er desuden, at begge arbejdsmarkeder er præget af deltidsansættelser, men det er dog udvalgets vurdering, at der pågår en professionaliseringsproces på områderne. Wellnessområdet er endnu i opstarten, og området er ikke en fast defineret branche. Wellnessarbejdsmarkedet er ikke afgrænset, og erhvervsstrukturen er præget af mange enkeltmandsvirksomheder. Fitnessbranchen er efterhånden en veletableret branche med relativt afgrænset arbejdsmarked og veletablerede ydelser. 6. Jobprofiler Kompetencebehov Kapitlet afdækker først henholdsvis jobprofiler og kompetencebehov på wellnessområdet, hvorefter tilsvarende afdækkes på fitnessområdet. Kapitlet opsamles afslutningsvis Wellnessområdet Den meget komplicerede erhvervsstruktur på et arbejdsmarked, der tilmed er under udvikling, afspejler sig naturligvis også i jobprofiler og kompetencebehov Jobprofiler Grundet erhvervsstrukturens kompleksitet kan der tegnes mange job og karrieremuligheder inden for wellness. Dette lige fra en personlig stress-coach til en spa-specialist. Tendensen er, at mange beskæftigede inden for wellness er timelønnede, og der er kun få fuldtidsansættelser. Receptions-/servicepersonalet rekrutteres med meget forskellige baggrunde, bl.a. hotel- og restauration, handel og kontor. Personale rekrutteret til Comwells spa har typisk en baggrund som kosmetiker eller massør. De større kæder gennemfører herefter målrettede introduktionsforløb, ofte suppleret med relevant efteruddannelse i form af private kurser Kompetencebehov Samtlige analyser af feltet identificerer sammenstemmende et behovssæt med sammensatte wellnesskompetencer. Analyserne peger på basiskompetencer suppleret af mere specialiserede faglige kompetencer. Det væsentlige er, at medarbejderen kan kombinere og udvikle flere forskellige kompetencer for derigennem fleksibelt at kunne indgå i flere arbejdsfunktioner eller typer af job. Dog er der også grænser for fleksibiliteten det kan for eksempel give et forkert signal, 15

16 hvis kosmetikerbehandling og rengøring varetages af samme person, påpeger New Insight i deres analyse 13. New Insight tegner i analysen for SUS (jf. note 13) et kompetencebehov i en wellnessuddannelse, der forener tre kompetencer: Faglig kompetence inden for de forebyggende serviceydelser f.eks. krops- og ansigtsbehandlinger. Kompetencen knytter sig til varetagelsen af kunderne. Faglig kompetence inden for handel, kontor og administrationsområdet. Kodeordret er forretningsforståelse. Personlige kompetencer fx. i forhold til at kunne omgås kunder også i intime situationer. Kodeordene er menneskekendskab, diskretion og situationsfornemmelse. Andre analyser fremhæver ligeledes det brede behov for kendskab til service og salg samt mere snævre faglige kompetencer: Basiskomptencer, f.eks. anatomi, fysiologi, kostsammensætning, kundekontakt, salg og service. Specialiserede kompetencer; f.eks. inden for massage, administration, ernæring. New Insight opstiller arbejdsfunktioner for den ideelle medarbejder : massage ansigts- og kropsbehandlinger bade, f.eks. urter indpakning mani- og pedicure badekulturer, f.eks. sauna mental træning og øvelser, f.eks. yoga motion kostvejledning salg planlægning og logistik Der findes uddannelser, blandt andet kosmetikeruddannelsen, der tilgodeser en række af kompetencer med den bredde og inden for de områder, virksomhederne efterspørger hos medarbejderne: introduktion til spa og spa-etik kroppens og hudens opbygning kontraindikationer fakta om og demonstration af forskellige behandlingsformer behandling fra start til slut ud fra kundens perspektiv behandlerens rolle praktiske øvelser med bl.a. skrub, ler, aromaterapi, olie, bad, alger 13 New Insight: Brancheanalyse af velværebranchen. Oktober

17 hvad er service? det perfekte kundemøde kundens behov salgsteknik kundepleje kundedatabase fremtidig kontakt mellem kunde og virksomhed motivation og målfokusering Analyserne peger samstemmigt på behov for både faglige og personlige kompetencer samt behov for praktisk erfaring erhvervet på virksomhederne i nærkontakt med kunderne. Udvalget tilslutter sig denne vurdering, og derved dækker kompetencebehovet så differentierede emner som ernæring, mental træning, massage, spa samt ansigts- og kropspleje 6.2. Fitnessbranchen Jobprofiler Ifølge Forbrugerstyrelsens rapport fra findes der generelt fire typer af instruktører jobprofiler - i fitness- og motionscentrene: Spinning instruktør - cykelteknik, opbygning af spinning time, klassetyper, instruktionsteknik, cykelspecifik teori og træningslære. Typisk bierhverv med få timers arbejde om ugen. Hold instruktør (f.eks. Aerobic, Step, Bodypump) muskeltræning, opbygning af holdtimer, valg af bevægelsesmønstre, former af holdfitness, undervisningspædagogik og undervisningsteknikker. Typisk bierhverv med få timers arbejde om ugen. Fitness instruktør udarbejdelse og instruktion af træningsprogrammer til raske personer samt hensynstagen til skader, bevægelsesanalyser, rådgivning omkring trænings- og kostvaner. Fuldtids- eller deltidserhverv. Personlig træner - udvidet programlægning og konditionstræning, sportsspecifik træning og funktionel træning, ernæringsvejledning, behovsanalyse, programlægning til raske, gravide, seniorer, individer med livsstilssygdomme og skader. Det tidsmæssige omfang af arbejdet afhænger af, hvor meget den enkelte træner selv kan sælge af coaching og personlig træning. Men træneren har typisk fuldtidsarbejde, idet resten af arbejdstiden udfyldes af arbejdet som instruktør. Derudover er der ansat medarbejdere til at varetage kundeservice og administration samt rengøring. 14 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar

18 Kompetencebehov Kompetencebehovene kan aflæses af, at de enkelte virksomheder uddanner instruktøren til at besidde teoretisk viden og til at kunne tilrettelægge samt instruere et program. Samtidig tilpasses uddannelserne de specifikke instruktørtyper, således at spinninginstruktøren eksempelvis har viden om cykelspecifik teori, mens holdinstruktøren har kendskab til undervisningsteknikker inden for forskellige fitnessformer. Det er ligeledes værd at bemærke, at hhv. spinning- og holdinstruktører primært uddannes til at undervise raske personer, mens fitness instruktører får undervisning i at tage hensyn til skader i programlægning og undervisning samt i at rådgive om kostvaner. Ser vi på kompetencerne ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, er det især den personlige træner, der er interessant, idet målgruppen hos flere uddannelsesudbydere udvides til f.eks. gravide, seniorer og individer med livsstilssygdomme. Ligeledes besidder personlige trænere større viden om kostplanlægning. Ekspertgruppen i Forbrugerstyrelsens analyse vurderer, at alle uddannelserne rummer undervisningselementer, der giver instruktørerne kvalifikationer til følgende: Teknisk instruktion. Individuelt program. Formål med program. En beskrivelse af de forskellige uddannelsestyper 15 viser generelt, at udover et kendskab til de vigtigste og primære anatomiske og fysiologiske principper er der på fitnesscentre behov for medarbejdere, der kan arbejde med: udarbejdelse og undervisning i cykelprogrammer og programmer med musik, korrekt og sikker instruktion, indstillingsmuligheder, reparation og vedligeholdelse af cykler, maskiner og redskaber, koreografi og muskeltræningsøvelser, planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af programmer ud fra klientens fysiske form og målsætning, udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer, vejledning i ernæring og kostplanlægning, coaching og træning af en klient på kortere eller længere sigt, styring af medlemssystemet og virksomhedskontrakter, pasning af telefon, styring af booking og holdlister, bogholderi og økonomisk styring, administration serviceordninger på maskiner og udstyr, salgskompetence, 15 Rapport Test af Fitness- og Motionscentre. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Forbrugerstyrelsen Januar 2007 Bilag 1 Uddannelsesbeskrivelser 18

19 rengøring og pasning af planter, udskiftning af defekte elpærer og lysstofrør, udførelse af småreparationer og maling. Udvalget tilslutter sig denne vurdering af kompetencebehov. 19

20 6.3. Afdækning af, hvordan uddannelsesbehovet har været dækket hidtil I dansk kontekst er fitness- og wellnessområdet nyt og spirende - også i forhold til uddannelsesdækning. Wellness- og fitnessområdet kommer i berøring med en række forskellige fagområder og derved også med eksisterende relaterede uddannelser. Illustrationen nedenfor har været udgangspunkt for en drøftelse af, hvilke uddannelser der ses som relaterede på forskellige uddannelsesniveauer, samt hvordan skæringsfladerne til andre uddannelser er. Og derved også som udgangspunkt for en nærmere fastsættelse af, hvad en evt. fitness- og wellnessuddannelse kan være. Cirklen illustrerer de forskellige lag af det offentlige uddannelsessystem, som de eksisterende uddannelser er knyttet til. Figur 2: Offentlige og private eksisterende uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Fysioterapeut Bachelor in Global Nutrition and Health Professionsbachelor i ernæring og sundhed Almen erhvervsøkonomi med specialisering i Sportsmanagement Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik Lange videregående uddannelser Gastronomi og sundhed, kandidatudd. Idræt, kandidatudd. Master i Idræt og velfærd Master i Træning og Fitness Oplevelsesøkonomi, Cand. Merc. Korte videregående uddannelser Administrationsøkonom Serviceøkonom AMU Enkelt fag inden for SPA Fælles kompetencebeskrivelser: Hud, hår og negle Rengøringsservice Receptionist, servering og service Fælles kompetencebeskrivelser inden for HAKL s og Epos område Erhvervsuddannelser Sundhedsservicesekretær Kontoruddannelse med speciale administration og økonomi Salgsassistent Receptionist Kosmetiker Frisør Serviceassistent Ernæringsassistent Gastronomuddannelse Social- og Sundhedsuddannelserne (SOSU) Private uddannelser og kurser udbudt på højskoler Spinning instruktør Hold instruktør Fitness instruktør Personlig træner 20

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Fitnessinstruktøruddannelsen 17 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag på

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1

Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1 I. Udviklingstendenser

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker

spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker KOSMETIKER EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED MASSER AF MULIGHEDER Denne kosmetikerbrochure henvender sig til virksomheder, der kan bruge en dygtig

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Skejby - trivsel i verdensklasse

Skejby - trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby - trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2014 VIA University College Efterår 2014 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 4 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 5 Ambitionerne

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker BEK nr 290 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.66T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1637

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Brancheanalyse af velværebranchen Oktober 2006

Brancheanalyse af velværebranchen Oktober 2006 Brancheanalyse af velværebranchen Oktober 2006 Forfatter: MG Sidst gemt: 24-10-2006 13:11 Sidst udskrevet: 24-10-2006 13:11 Q:\Projekt\0193-06 SUS velvære\rapport\velværerapport_oktober_2006_hs.doc Revision:

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser)

Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) Sagsnr. 11/26 Ref. EKH/avi/nvd Den 12. marts 2012 Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) LO hilser den nye bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Etablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden for strøm, styring og it i Skanderborg

Etablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden for strøm, styring og it i Skanderborg AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Regionsrådet Region Midtjylland Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg 4. maj 2011 Ref. AEL/hl Etablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen

Læs mere

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/gert Fosgerau... 2

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/gert Fosgerau... 2 Dagsorden Mødedato: Torsdag den 18. november 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø 2.sal Journalnummer: Deltagere:

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

International Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4

International Hospitality Management. Orientering om virksomhedspraktik. November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 International Hospitality Management Orientering om virksomhedspraktik 2016 November 2015 Cphbusiness, Campus Nørrebro Side 0 af 4 HVAD ER CPHBUSINESS? Cphbusiness er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution,

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Den 22. januar 2013 NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Til: DIF Udvikling og Sekretariatet CC: Hans Bay Fra: Team Analyse v. Michael Fester og Kasper Lund Kirkegaard Vedr.:

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2015 Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående.

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til stukeko@stukuvm.dk ) Rådet for de Grundlæggende

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning om godkendelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Uddannelser på InnoVest

Uddannelser på InnoVest Uddannelser på InnoVest Forslag om organisering og aftaler mellem ansvarlige parter for perioden 2014-2016 Version 2.0 (Godkendt af VidenUdvalget den 17 sep. 2014) 1 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Profilanalyse Fra fitnessinstruktør til personlig træner

Profilanalyse Fra fitnessinstruktør til personlig træner Profilanalyse Fra fitnessinstruktør til personlig træner Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 2010 1 1 Indhold 1 Indhold... 2 2 Indledning... 4 2.1 Baggrund...

Læs mere

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Wake up Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Det vil forbrugerne efterspørge: Tilbud, der er målrettet imod dem og deres ønsker Træning skal være tilgængeligt, underholdende og

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Kosmetiker Udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.02.2008 om uddannelserne

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere