Retningslinjer for genoplivning Guidelines 2010 (G2010)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for genoplivning 2010. Guidelines 2010 (G2010)"

Transkript

1 Retningslinjer for genoplivning 2010 Guidelines 2010 (G2010) Dansk introduktion De nye internationale retningslinjer for genoplivning guidelines blev offentliggjort den 18. oktober 2010 på ERC s hjemmeside (European Resuscitation Council, Det Europæiske Råd for Genoplivning) (www.erc.edu). Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er en del af European Resuscitation Council (ERC) og følger dermed de fælles europæiske retningslinjer. Det følgende er en dansk version og oversættelse af de væsentligste ændringer siden den sidste samlede revision af fra Den fulde version både af de vigtigste ændringer og af de samlede retningslinjer er offentliggjort og kan læses på engelsk i Journal of Resuscitation. Indledning Offentliggørelse af disse Guidelines 2010 for genoplivning er en opdatering af de retningslinjer, der sidst blev publiceret i 2005 og er et led i en planlagt fem-årig revision. I lighed med de tidligere retningslinjer bygger disse guidelines 2010 på den seneste internationale konsensus fra den såkaldte International Konsensus og CPR Science With Treatment Recommendations (CoSTR). Dette arbejde er resultatet af en række systematiske reviews om en lang række emner med relation til genoplivning. Forskning inden for genoplivning giver fortsat ny viden og kliniske retningslinjer skal derfor opdateres regelmæssigt for at afspejle denne udvikling og dermed rådgive sundhedspersonale om best practice. I perioden mellem de 5-årige samlede opdateringer offentliggøres der løbende anbefalinger på specifikke områder, når ny behandling kan få afgørende betydning for behandling af patienter. Dette korte resume er en kort fremstilling af de væsentligste behandlingsalgoritmer for genoplivning af børn og voksne og fremhæver samtidig de vigtigste ændringer siden En mere detaljeret gennemgang findes i hvert af de efterfølgende kapitler, som alle er offentliggjort i tidsskriftet Resuscitation. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 1

2 Guidelines 2010 består af i alt 10 kapitler, nemlig følgende: 1. Et kort resume 2. Basal genoplivning og brug af automatiske eksterne defibrillatorer 3. Elektrisk behandling: automatisk ekstern defibrillator, defibrillering og stød samt pacing 4. Avanceret genoplivning af voksne 5. Initial behandling af akut koronart syndromer 6. Genoplivning af børn 7. Genoplivning af nyfødte 8. Hjertestop i specielle situationer: elektrolytforstyrrelse, forgiftning, drukning, hypotermi, hypertermi, astma, anafylaksi, hjertekirurgi, traumer, graviditet og forbrændinger 9. Principper for uddannelse i genoplivning 10. Etik inden for genoplivning og beslutninger i forbindelse med afslutning af livet. Resumé af de væsentligste ændringer siden Guidelines 2005 Basal genoplivning De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for inden for basal genoplivning (basic life support) omfatter følgende: Alarmoperatører bør uddannes til systematisk at udspørge personen, der ringer til alarmcentralen efter fastlagte protokoller. Der skal fokuseres på at indhente oplysninger om bevidstløshed og på at vurdere vejrtrækning. Kombinationen af bevidstløshed, manglende vejrtrækning eller enhver form for unormal vejrtrækning bør resultere i, at der iværksættes et respons på formodning om hjertestop. Det skal understreges, at gispende vejrtrækning (agonal vejrtrækning) er et tegn på hjertestop. Alle bør give hjertemassage til personer med hjertestop uagtet om vedkommende har modtaget undervisning i genoplivning eller ej. Det er afgørende, at der ydes hjertemassage af høj kvalitet. Hjertemassage bør udføres således at trykdybden er mindst 5 cm og frekvensen er mindst 100 tryk per minut, og gives så brystkassen igen udvider sig helt efter hvert tryk og således at afbrydelser i hjertemassage minimeres. Personer uddannet i genoplivning bør også give kunstigt åndedræt kombineret med hjertemassage i forholdet 30 tryk til 2 indblæsninger. Ved vejledning om hjertelungeredning (HLR) over telefon anbefales det alene at vejlede om hjertemassage (genoplivning uden kunstigt åndedræt) til personer, som ikke tidligere har modtaget undervisning og ikke kan HLR. Brug af stemmestyret/feedback-udstyr under hjertelungeredning (HLR), som giver mulighed for umiddelbar feedback til førstehjælperen anbefales. Data opsamlet i dette udstyr kan benyttes til at monitorere og forbedre kvaliteten af HLR samt bibringe feedback til professionelle behandlere ved efterfølgende debriefing. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 2

3 Elektrisk terapi: automatiske eksterne defibrillatorer, defibrillering, DC-konvertering og pacing De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for indenfor elektrisk terapi omfatter følgende: Vigtigheden af hurtig at påbegynde hjertemassage og at give hjertemassage uden unødige afbrydelser understreges som et gennemgående element i de nye retningslinjer. Der lægges endnu større vægt på at minimere pauser i hjertemassage før og efter defibrillering. Det anbefales, at der pågår hjertemassage, mens defibrillatoren oplader. Der lægges også vægt på, at hjertemassage genoptages umiddelbart efter defibrillering. Ved opladning af defibrillator bør hjertemassage pågå, således, at defibrillering kun giver anledning til en afbrydelse af hjertemassage på højst 5 sekunder. Sikkerhed for behandleren har fortsat højeste prioritet, men det anerkendes at risikoen for accidentielt stød fra en defibrillator er meget lille, særligt hvis behandleren bærer handsker. Der skal fokuseres på et hurtigt sikkerhedstjek for at minimere afbrydelse i hjertemassage før defibrillering. Ved hjertestop uden for hospital, bør ambulancebehandlere og andre yde HLR af høj kvalitet, mens en defibrillator fremskaffes, tilsluttes og oplades, men det anbefales ikke længere at udføre rutinemæssig HLR i en forudbestemt periode forud for defibrillering. Brug af op til tre på hinanden følgende DC-stød kan overvejes, hvis der opstår ventrikelflimren eller ventrikulær takykardi (VF/VT) i forbindelse med hjertekateterisation eller i den tidlige postoperative periode efter hjertekirurgi. Denne strategi kan ligeledes benyttes initialt ved bevidnet VF/VT-hjertestop, når patienten allerede er tilsluttet en manuel defibrillator. Yderligere udvikling af strategier til opsætning af AED er anbefales. Der er behov for yderligere opsætning af AED er på både offentlige steder og i beboelsesområder. Avanceret genoplivning af voksne De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for avanceret genoplivning omfatter: Der lægges større vægt på hjertemassage af høj kvalitet med færrest mulige afbrydelser ved enhver form for avanceret genoplivning. Hjertemassage bør kun afbrydes kortvarigt for at give plads til specifikke interventioner. Der lægges større vægt på at etablere og bruge systemer (track and trigger systems) til tidlig opsporing og identifikation af patienter, hvis tilstand pludseligt forværres, for at iværksætte behandling for at forebygge hjertestop på hospital. Øget opmærksomhed på kliniske faresignaler, der er forbundet med potentiel risiko for pludselig hjertedød uden for hospital. Det anbefales ikke længere, at der gives HLR i en fast periode inden defibrillering ved hjertestop uden for hospital, som ikke er bevidnet af ambulancetjenesten. Det anbefales at give hjertemassage under opladning af defibrillator for at minimere afbrydelse i hjertemassage før defibrillering. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 3

4 Brug af prækordialt slag (slag i brystet) nedtones. Brug af op til tre på hinanden følgende DC-stød ved ventrikelflimren eller pulsløs ventrikulær takykardi under hjertekateterisation eller i det tidlige postoperative forløb efter hjertekirurgi. Administration af medicin via en endotracheal tube anbefales ikke længere. Såfremt en intravenøs adgang ikke kan opnås, bør medicin gives intraossøst. Under behandling af hjertestop med VF/VT gives 1 mg adrenalin efter 3. DC-stød, når hjertemassagen er genoptaget og derefter hvert minut (svarende til hver anden cyklus af HLR). 300 mg amiodaron administreres ligeledes efter 3. DC-stød. Atropin anbefales ikke længere som standardbehandling ved asystoli eller pulsløs elektrisk aktivitet (PEA). Mindre fokus på tidlig endotracheal intubation med mindre dette gøres af personale med meget stor erfaring og at det samtidig sker med mindst mulig afbrydelse af hjertemassagen. Fokus på brug af kapnografi for at sikre og at overvåge placering af en endotracheal tube, kvalitet af HLR og endelig som en tidlig indikator for opnåelse af spontan cirkulation (ROSC). Potentialet ved brug af ultralydsundersøgelse under avanceret genoplivning anerkendes. Anerkendelse af mulige skadelig virkning af hyperoksæmi efter at spontan cirkulation er opnået. Når spontan cirkulation er opnået og måling af blodets iltmætning (SaO 2 ) kan overvåges sikkert (med pulsoxymeter og/eller arteriepunktur), skal ilttilførsel tilpasses så SaO 2 er 94-98%. En mere detaljeret beskrivelse af og øget fokus på behandling efter hjertestop. Overlevelsen efter hjertestop kan forbedres ved at indføre detaljerede og strukturerede behandlingsprotokoller for avanceret behandling efter genvundet spontan cirkulation. Fokus på brug af primær perkutan koronar intervention (PCI) hos udvalgte patienter (inklusiv bevidstløse) efter hjertestop med vedvarende spontan cirkulation. Hos voksne med vedvarende spontan cirkulation efter hjertestop, bør blod-glukose-værdier > 10 mmol L -1 (> 180 mg dl -1 ) behandles, men hypoglykæmi skal undgås. Brug af terapeutisk hypotermi hos bevidstløse overlevende efter hjertestop på baggrund af ikkestødbare såvel som stødbare rytmer. Det anerkendes, at evidensen for effekt af terapeutisk hypotermi ved ikke-stødbare hjerterytmer er begrænset. Mange af de anvendte prædiktorer for en dårlig prognose hos bevidstløse overlevende efter hjertestop er usikre, og specielt hvis patienten har været behandlet med hypotermi. Indledende behandling af akut koronart syndrom De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC om behandling af akut koronart syndrom omfatter følgende: Begrebet Non-ST-Elevations MyokardieInfarkt-Akut Koronart Syndrom (NSTEMI-AKS) er indført for både NSTEMI og ustabil angina pectoris, idet differentialdiagnostik afhænger af biomarkører, der kan være flere timer om at blive målbare, mens beslutningen om behandling afhænger af de kliniske tegn. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 4

5 Anamnese, objektiv undersøgelse, biomarkører, EKG-kriterier og risiko-scores er ikke tilstrækkelige til at identificere patienter, som sikkert kan udskrives tidligt. Formålet med chest pain observation units (CPU) er at identificere patienter med behov for indlæggelse til invasive procedurer ved hjælp af gentagne undersøgelser, EKG og måling af biomarkører. Disse procedurer kunne omfatte provokationstests, og hos udvalgte patienter billeddannende procedurer som hjerte-ct, hjerte-mr etc. Brug af non-steroide anti-inflammatoriske præparater (NSAID) bør undgås. Nitrater bør ikke anvendes diagnostisk. Ilt bør kun gives til patienter, som har hypoxæmi, åndenød eller lungestase. Hyperoxæmi kan være skadeligt ved et ukompliceret infarkt. Retningslinjerne for brug af acetylsalicylsyre (ASA) er lempet: ASA kan administreres af lægfolk med eller uden hjælp fra sundhedsprofessionelle. Retningslinjerne for brug af nye trombocyt-hæmmere og anti-thrombinhæmmere til patienter med STEMI og NSTEMI-AKS er tilpasset den terapeutiske strategi. Glykoprotein IIb/IIIa hæmmere anbefales ikke længere før koronar angiografi eller perkutan koronar intervention (PCI). Behandlingsstrategi for reperfusion ved ST-elevations myokardieinfarkt er opdateret: Primær PCI (PPCI) er den anbefalede behandling, under forudsætning af at behandlingen udføres rettidigt og af erfarent personale. Ambulancetjenesten kan køre direkte til invasivt center, såfremt PCI kan udføres uden væsentlig forsinkelse. Den accepterede forsinkelse fra start af fibrinolyse og første ballon-udvidelse varierer fra ca. 45 til 180 minutter afhængig af infarktlokalisation, patientens alder og symptomvarighed. Såkaldt 'Rescue-PCI' bør foretages, hvis fibrinolyse ikke er tilstrækkelig. Det anbefales ikke som standard at udføre PCI umiddelbart efter fibrinolyse (faciliteret PCI). Patienter der har gennemgået en vellykket fibrinolysebehandling og er indlagt på et hospital uden PCI-behandlingsmulighed, bør overflyttes til koronararteriografi og eventuel PCI, optimalt efter 6-24 timer. Det er rimeligt at gennemføre koronararteriografi og eventuel PCI efter genvundet cirkulation efter hjertestop som en del af en standardiseret behandlingsprotokol. For at opnå ovenstående er det hensigtsmæssigt at etablere et netværk/organisation, der omfattende ambulancetjeneste samt hospitaler med og uden mulighed for PCI Anbefaling for brug af beta-blokkere er blevet mere restriktiv. Der er ingen evidens for rutinemæssig brug af intravenøs beta-blokade undtagen i særlige situationer, såsom behandling af takyarytmi. Beta-blokkere bør initialt gives i lav dosering og først efter at patienten er stabiliseret. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 5

6 Retningslinjerne for brug af profylaktisk antiarytmisk behandling, ACE-hæmmere og angiotensinreceptor blokkere (ARB) samt statiner er uændrede. Genoplivning af børn De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC for genoplivning af børn omfatter følgende: Erkendelsen af hjertestop: Sundhedspersonale kan ikke med sikkerhed afgøre tilstedeværelsen af puls på under 10 sekunder hos børn. Sundhedspersonale bør undersøge for tegn på liv og forsøge pulspalpation, såfremt de er sikre i teknikken, for at stille diagnosen hjertestop for herefter at initiere hjertelungeredning. Beslutningen om at starte HLR skal træffes inden for 10 sekunder. Afhængig af barnets alder anvendes halspulsåren = a. carotis (større børn), pulsåren i albuen = a. brachialis (småbørn) eller a. femoralis = pulsåren i lysken (større børn og småbørn) til pulspalpation. Forholdet mellem hjertemassage og ventilationer hos børn afhænger af om der er én eller flere førstehjælpere til stede. Lægmænd, som normalt har lært en-persons teknik, bør instrueres i at anvende hjertemassage og ventilation 30:2, analogt til behandling af voksne. Derved tilstræbes at alle trænet i basal genoplivning skal kunne forsøge genoplivning af børn med et minimalt behov for supplerende information. Sundhedspersonale bør trænes i at anvende forholdet 15:2 hos børn, men kan anvende forholdet 30:2, hvis de er alene, særligt hvis de ikke opnår et tilfredsstillende antal tryk ved hjertemassage. Kunstigt åndedræt indtager stadig en vigtig plads i genoplivning af asfyktiske hjertestop. Førstehjælpere der ikke kan, eller ikke ønsker, at udføre kunstigt åndedræt ved mund-til-mund metoden bør opfordres til at udføre genoplivning med hjertemassage alene. Det er vigtigt at opnå god hjertemassage med tilstrækkelig trykdybde og med kortest mulige afbrydelser for at undgå perioder uden cirkulation. Trykdybden skal være mindst 1/3 af brystkassens dybde hos alle børn (sv.t. ca. 4 cm for småbørn og ca. 5 cm hos større børn). Vigtigheden af efterfølgende at lade brystkassen udvide sig igen understreges. For både småbørn og større børn, bør hastigheden af hjertemassagen være mindst 100 min -1, men ikke mere end 120 min -1. Hjertemassage hos småbørn udføres med to fingre eller med to tommelfingre ved hhv. én eller flere førstehjælpere. Afhængig af førstehjælperen kan én- eller to-håndsteknikker anvendes hos større børn. Automatisk eksterne defibrillatorer (AED'ere) er effektive og sikre hos børn ældre end 1 år. Hos børn mellem 1-8 år anbefales det at anvende særlige børne-pads eller software-betinget dæmpning af stød-energi til J. Hvis en AED er uden mulighed for manuel omstilling eller dæmpning af stød-energi, kan en AED med voksen-pads anvendes hos børn ældre end 1 år. Succesfuld brug af AED'ere på børn under 1 år er beskrevet kasuistisk. I de sjældne tilfælde, hvor en stødbar rytme ses hos et barn under 1 år, er det rimeligt at forsøge at anvende en AED (fortrinsvis en med mulighed for at dæmpe stødenergi). For at minimere tiden uden cirkulation ved brug af en manuel defibrillator udføres hjertemassage under påsætning af og opladning af paddles eller pads (hvis størrelsen på barnet brystkasse tillader det). Hjertemassagen afbrydes kortvarigt når defibrillatoren er opladt for at Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 6

7 afgive stødet. For enkelheden og for at være i overensstemmelse med retningslinjerne for basal og avanceret genoplivning af voksne anbefales hos børn en non-eskalerende (4 J kg -1 ) enkeltstøds strategi (helst bifasisk, men monofasisk er acceptabel). Endotrachealtuber med cuff kan sikkert anvendes hos småbørn og lidt større børn. Tubestørrelsen bør vælges ud fra en valideret formel. Sikkerhed ved at bruge og værdi af cricoideatryk ved intubation er uklar. Cricoideatryk bør derfor afbrydes eller reduceres, hvis det hæmmer ventilationen eller hindrer hurtig, glat intubation. Monitorering af udåndet kuldioxid (CO 2 ), ideelt ved hjælp af kapnografi, er brugbart til kontrol af korrekt tubeplacering og anbefales under genoplivning for at optimere og vurdere behandlingskvaliteten. Når spontan cirkulation er genoprettet bør den indåndede iltkoncentration afpasses for at begrænse risikoen ved hyperoksæmi. Indførsel af mobilt akut system på hospitaler med børn kan nedsætte og antallet af hjerte- og respirationsstop og dødelighed hos børn. Der er nye emner i 2010 retningslinjerne, herunder kanalsygdomme samt flere særlige tilstande som omfatter traumer, før og efter 1. trins korrektion for cor univentricularis, efter Fontan cirkulation og pulmonal hypertension. Genoplivning af nyfødte De vigtigste ændringer i guidelines 2010 fra ERC om genoplivning af nyfødte omfatter følgende: Det anbefales at vente mindst 1 minut efter fødslen før navlesnoren afklemmes hos det upåvirkede, nyfødte barn. Hos det svært påvirkede nyfødte barn foreligger der ingen sikker evidens for hvornår navlesnoren bør afklemmes. For børn født til terminen, bør der anvendes atmosfærisk luft ved genoplivningsforsøg ved fødslen. Hvis der trods sufficient ventilation stadig er utilstrækkelig iltning (helst vurderet ved oxymetri), kan det overvejes at øge iltkoncentrationen. Børn født før uge 32 opnår ikke nødvendigvis samme transkutane iltmætning som børn født til terminen. Derfor bør der anvendes højere iltkoncentrationer vejledt af pulsoxymetri. Hvis det ikke er muligt at blande atmosfærisk luft og ilt anvendes det forhåndenværende. Børn født før uge 28 bør tildækkes med gennemsigtig plastik uden aftørring umiddelbart efter fødslen. De skal behandles og stabiliseres under varmelampe. De bør forblive tildækket ind til deres temperatur er registreret. Temperaturen på fødestuer beregnet til disse børn bør være mindst 26⁰C. Det anbefalede forhold mellem hjertemassage og ventilationer er fortsat 3:1 ved genoplivning af nyfødte. Det anbefales ikke at forsøge at aspirere meconium fra næse og mund hos det ufødte barn, mens hovedet befinder sig i perineum. Hos det slappe, apnøiske nyfødte barn er det rimeligt at udføre hurtig inspektion af oropharynx for at fjerne en mulig obstruktion. Hvis den nødvendige Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 7

8 kompetence er til stede kan sugning og intubation være nyttig, men hvis intubationsforsøget er langvarigt eller uden held, skal maskeventilation startes - især ved vedvarende bradykardi. Hvis adrenalin gives, anbefales det at give adrenalin intravenøst med en dosering på μg kg - 1. Hvis endotracheal administration anvendes, er det sandsynlig at dosis skal være på mindst μg kg -1 for at opnå en effekt svarende til en intravenøs indgift på 10 μg kg -1. Det anbefales at måle udåndet kuldioxid som supplement til den kliniske vurdering, idet det er den sikreste metode til vurdering af korrekt tubeplacering hos den nyfødte med spontan cirkulation. Nyfødte børn født til terminen eller næsten til terminen som udvikler moderat til svær hypoksisk-iskæmisk encefalopati bør, når det er muligt, tilbydes terapeutisk hypotermibehandling. Dette påvirker ikke det umiddelbare genoplivningsforsøg, men er vigtig for efterbehandlingen. Principper for uddannelse i genoplivning International Liaison Committee on Resuscitations (ILCOR) arbejdsgruppe for uddannelse, implementering og teamarbejde (Education, Implementation and Teams taskforce) har identificeret følgende væsentlige elementer til Guidelines 2010: Uddannelsesmæssige interventioner bør evalueres for at sikre at de opfylder læringsmålene. Målet er at sikre, at kursister opnår og vedligeholder viden og færdigheder, som vil gøre dem i stand til at handle korrekt ved rigtige hjertestop og dermed forbedre patientens prognose. Korte video/computer selv-instruktionskurser med minimal eller uden medvirken af instruktør, kombineret med praktiske øvelser betragtes som et effektivt alternativ til instruktør-ledte kurser i basal genoplivning (HLR og AED). Ideelt bør alle borgere uddannes i standard-hlr omfattende hjertemassage og kunstigt åndedræt. Der er dog situationer, hvor undervisning i hjertemassage-alene (genoplivning uden kunstigt åndedræt) er relevant f.eks. træningssituationer med meget kort tid til rådighed. Personer uddannet i genoplivning med hjertemassage-alene (genoplivning uden kunstigt åndedræt) bør opfordres til at lære standard-hlr, dvs. både hjertemassage og kunstigt åndedræt. Viden og færdigheder om basal og avanceret genoplivning aftager allerede efter tre til seks måneder. Brug af hyppig vurdering og evaluering vil identificere personer med fornyet træningsbehov for at vedligeholde viden og færdigheder. Brug af stemmestyret/feedback-udstyr forbedrer opnåelse og vedligeholdelse af færdigheder i HLR og bør overvejes ved kurser i genoplivning for lægfolk og sundhedsprofessionelle. En øget fokus på ikke-tekniske færdigheder såsom teamledelse, teamsamarbejde, struktureret opgaveløsning og kommunikation vil forbedre hjertestopbehandlingen og patientbehandlingen. Briefing af hjertestophold forud for genoplivningsforsøg samt debriefing efter simulationsøvelser eller reelle genoplivningsforsøg bør anvendes for at forbedre både den enkelte behandlers og holdets samlede præstation ved behandling ved hjertestop. Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 8

9 Forskning der belyser effekten af træning i genoplivning på patientoverlevelse er begrænset. Selv om undersøgelse med brug af manikin-modeller er brugbare, opfordres forskere til at studere og afrapportere effekten af udannelsesmæssige interventioner for patient-outcome. Anvendt terminologi Advanced Life Support (ALS) = avanceret genoplivning Adult BLS = basal genoplivning af voksne Automatisk Ekstern Defibrillator (AED) = AED (ikke hjertestarter - denne betegnelse udfases) Basic Life Support (BLS) = basal genoplivning BLS-AED = hjertelungeredning og automatisk ekstern defibrillering Cardiopulmonary resuscitation (CPR) = HLR (hjertemassage + ventilation) Dansk Råd for Genoplivning (DRG), European Resuscitation Council (ERC), Det Europæiske Råd for Genoplivning, International Consensus on CPR Science with Treatment Recommendations (CoSTR) International Liaison Committee on Resuscitations (ILCOR), Life support = genoplivning Resuscitation = genoplivning Tegn på liv (=bevægelse, øjenåbning, tale) Links Dansk Råd for Genoplivning Det Europæiske Råd for Genoplivning The guidelines do not define the only way that resuscitation can be delivered; they merely represent a widely accepted view of how resuscitation should be undertaken both safely and effectively. The publication of new and revised treatment recommendations does not imply that current clinical care is either unsafe or ineffective. European Resuscitation Council Guidelines 2010 Dansk Råd for Genoplivning Side 9

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis. Temaaften for instruktører

Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis. Temaaften for instruktører Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesstruktur og elektroniske bevis Temaaften for instruktører Nuværende struktur OBS: modulopbygning i diverse bekendtgørelser Minimum, mellem og højt uddannelses niveau

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

Den vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker. agefter

Den vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker. agefter Den vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker agefter Powerheart G5 giver dig selvtillid til at hjælpe. I Danmark. Dit lokale Cardiac Science team står altid til rådighed med support og den

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

forholdet til kolleger er vigtigst Ringe MUS-tilfredshed Største stigning

forholdet til kolleger er vigtigst Ringe MUS-tilfredshed Største stigning Forholdet til kollegerne er vigtigst Generelt er medarbejderne på Skejby Sygehus blevet en lille smule mere tilfredse i de seneste år. Og dét, der betyder mest for os, er forholdet til kollegerne. Det

Læs mere

Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus

Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sundhedsstyrelsen.dk

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Kontraktbilag 4. Spørgsmål svar til udbudsmaterialet

Kontraktbilag 4. Spørgsmål svar til udbudsmaterialet Kontraktbilag 4 Spørgsmål svar til udbudsmaterialet Nr. Spørgsmål: Spørgsmålet vedrører Svar: 1 I betragtning af at DS / EN 60601-1:2006 ikke er et krav for CE-mærkning, ønsker vi at vide, om I kan acceptere,

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

TrueCPR. Vejledningsenhed PRODUKTBROCHURE

TrueCPR. Vejledningsenhed PRODUKTBROCHURE TrueCPR Vejledningsenhed PRODUKTBROCHURE TrueCPR Vejledningsenhed Vil man opnå de bedste resultater, skal man udføre den bedste hjerte-lunge-redning (HLR). Det er lettere sagt end gjort: Står man midt

Læs mere

TRYG DEN AF KURSUSKATALOG

TRYG DEN AF KURSUSKATALOG TRYG DEN AF KURSUSKATALOG ALS RESEARCH TRYG DEN AF KURSUSKATALOG I dette katalog kan du læse nærmere om de to gratis kurser som udbydes som en del af projektet Tryg den af Partnerskab for et sikkert natteliv

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Førstehjælp. - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje

Førstehjælp. - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje Førstehjælp - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje Anders Nattestad Professor, PhD UNLV School of Dental Medicine, Las Vegas, USA Overlevelseskæden 2 Overlevelseskæden tidlig

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Videnskabelig rapport 2001-2011

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Videnskabelig rapport 2001-2011 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Videnskabelig rapport 2001-2011 1 Rapportens forfattere Mads Wissenberg, læge, Region Hovedstaden Carolina Malta Hansen, læge, Region Hovedstaden

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring A(airway): SE LYT FØL Monitorering Tiltag B(breathing): SE LYT FØL Monitorering Er der frie luftveje? Er der sikre luftveje? Ses hævelse

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

BUD PÅ EN BEDRE INDSATS

BUD PÅ EN BEDRE INDSATS BUD PÅ EN BEDRE INDSATS Bud på en BEDRE INDSATS Forord Alle borgere har ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i Danmark, de bor eller befinder sig. Det gælder naturligvis også en

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 79

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 79 R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 79 Mødet blev gennemført tirsdag den 26. november 2013 hos Falck. Til stede: Hanne Balle, Torsten Lauritsen, Jesper Kjærgaard, Freddy Lippert, Majken

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Akut Medicin Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling DCS

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

LIFEPAK DEFIBRILLATORER. Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det.

LIFEPAK DEFIBRILLATORER. Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det. LIFEPAK DEFIBRILLATORER Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det. Fuld energi op til 360 joule til de pateinter som har brug for det. Alle Physio-Control defibrillatorer kan afgive

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Det bedste værktøj. er det der bliver brugt. RISMAstrategy

Det bedste værktøj. er det der bliver brugt. RISMAstrategy Det bedste værktøj er det der bliver brugt RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt har vi

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kontraktbilag 4. Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

Kontraktbilag 4. Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Kontraktbilag 4 Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet 1 Det oplyses i udbudsbetingelsernes afsnit 1.10, at Ordregiver ønsker 1 original samt 5 papir-eksemplarer mærket kopi samt 1 USB nøgle. I samme afsnit

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Call Recorder Apresa. Apresa Call Recording

Call Recorder Apresa. Apresa Call Recording Apresa Call Recording Hvorfor optage samtaler? De optagede samtaler giver en værdifuld indsigt i eksempelvis: Medarbejdernes evne til at kommunikere positivt med kunden Medarbejdernes fokus på aftalte

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

PS202: at forebygge tryksår

PS202: at forebygge tryksår IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS202: at forebygge tryksår Dette kursus er ikke nødvendigt for at opnå IHI Open Schools "Basic Certificate of Completion". Tryksår eller liggesår er fortsat

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

KURSER I EFTERÅRET 2008

KURSER I EFTERÅRET 2008 KURSER I EFTERÅRET 2008 KURSUS FOR KASSERERE TILMELDING VIA Mandag den 29. sept. 2008 Fremtidens Forenings Hus, Randers www.dgi.dk/200809853160 Tirsdag den 4. nov. 2008 Laksetorvet, Randers www.dgi.dk/200809853161

Læs mere

AKUT KORONART SYNDROM

AKUT KORONART SYNDROM AKUT KORONART SYNDROM Retningslinjer for diagnostik og behandling December 2004 Revideret efter høring den 29. oktober 2004 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab Ad hoc redaktion:

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune

Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune Susanne Reindahl Rasmussen, Esther Nørregård-Nielsen og Stinne Aaløkke Ballegaard Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune Intervention i forbindelse med hjertestop uden for hospital KORT SAMMENFATNING

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs Retningslinier for præhospital og interhospital transport af hjertepatienter Udkast til høring planlagt til 11. juni 2007

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere