STRATEGIER UNDER BØRNE-

Transkript

1 STRATEGIER UNDER BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Center for Opvækst og Læring

2 Strategier under Børne- og Ungepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommunes Børne- og Ungepolitik udgør en vision og et fælles værdisæt for udviklingen af børne- og ungeområdet. Politikken skaber rammer og retning for et sammenhængende og helhedsorienteret samarbejde mellem kommunens børn og unge, deres familier, medarbejdere og lokalsamfundets aktører under de gældende lovgivninger sundheds-, service-, dagtilbuds- og folkeskoleloven. Faaborg-Midtfyn Kommunes Børne- og Ungepolitik falder i tre dele: Medborgerskab, Trivsel og omsorg og Opvækst og Læring. Disse dele er retningsgivende for udarbejdelsen af fire strategier for koncernområdet Opvækst og Læring. Strategierne kæder Børne- og Ungepolitikken sammen med de kommunale handleplaner. Med udgangspunkt i strategierne udarbejdes og revideres handleplanerne administrativt. Handleplanerne skal udmønte Børneog Ungepolitikkens visioner og til enhver tid gældende lovgivning. Desuden svarer de an på Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi med sporet Liv og Læring og er udviklet i samarbejde med politikere, kommunale og private interessenter. Kommunalbestyrelsen drøfter strategierne hvert andet år med henblik på en eventuel revidering og beslutter om der som følge af drøftelsen, skal iværksættes tiltag såsom kompetenceudvikling m.v., som kan understøtte og kvalificere udmøntning af den til enhver tid gældende lovgivning. I Faaborg-Midtfyn Kommune prioriteres en mangfoldighed af valgmuligheder til familier inden for dagtilbud, skoler og fritidsliv, samt forebyggende og sundhedsfremmede indsatser. Det er helt centralt at skabe gode samarbejdsrelationer mellem private, selvejende og kommunale aktører. Det skal give mening og være gensidigt forpligtende for alle parter at bidrage til opgaven med at realisere Faaborg-Midtfyn Kommunes Børne- og Ungepolitik og de underliggende strategier til gavn for alle børn og unge. De fire strategier for børne- og ungeområdet præsenteres i nedenstående figur. I dette dokument uddybes de tre af strategierne her nedenfor. 1

3 1. BØRNE- OG UNGESTRATEGI FOR MEDBORGERSKAB, KULTUR OG DANNELSE Strategiområdet Medborgerskab, kultur og dannelse er retningsgivende for børn og unges dannelse og uddannelse til aktive og livsduelige mennesker i fremtidens samfund. Det danske samfund forandres kontinuerligt. Eksempelvis forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse nybrud forandrer de kulturelle, politiske, organisatoriske og teknologiske rammer, som vi lever, arbejder og uddanner os i. Når børn og unge skal lære at navigere i en foranderlig verden, får begreber som medborgerskab, kultur og dannelse fornyet betydning. Dette felt formuleres i Børne- og Ungepolitikken gennem visionen om, at alle børn og unge som fremtidens borgere er aktive og tager medansvar for eget liv og den verden, de lever i. Følgende tre temaer er omdrejningspunkter for strategiområdet Medborgerskab, kultur og dannelse: 1.1 Lokalt og globalt medborgerskab I Faaborg-Midtfyn Kommune handler medborgerskab om at skabe lige muligheder for alle børn og unge til at indgå i og bidrage konstruktivt til fællesskaber. For den enkelte er det afgørende, fordi læring sker i fællesskaber og gennem samarbejde. For samfundet er det afgørende, fordi det styrker den enkeltes oplevelse af at høre til og bidrager til, at alle kan begå sig som medborgere i samfundets fællesskab med forståelse og respekt for hinanden. Børn og unge skal gøre sig erfaringer med medborgerskab gennem lokal deltagelse i Faaborg- Midtfyn, f.eks. ved inddragelse i Ungerådets arbejde, hvorigennem de unge udvikler erfaringer, som de tager med sig i det videre liv som globale medborgere. 1.2 Almen og digital dannelse Dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor børn og unge som aktive deltagere forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden. Dannelse opnås gennem oplevelser, hvor man på grundlæggende vis ændrer sit verdensbillede. Det er dels en proces, hvorigennem man erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger og dels resultatet af denne proces, som formodes at føre til en dannelse i en eller anden retning. Læringsaktiviteter, undervisningsindhold og samværsrutiner i kommunens dagtilbud, skoler og fritidstilbud danner rammen for en mangfoldighed af demokratiske dannelsesprocesser hos børn og unge og bidrager til at forme deres personlighed. Børns selvudvikling gennem leg og gode legefællesskaber er centralt for aktiviteter på dagtilbudsområdet. Legen har stor betydning for udvikling af fantasi, nysgerrighed, identitet samt social og personlig læring. En anden verden åbner sig i legen, og der opstår mulighed for at afprøve sig selv og andre, overskride egne grænser og afsøge nye veje at gå. Legen er grundlæggende for vores kultur og dannelse, og derfor skal børn præsenteres for en 2

4 mangfoldighed af kulturelle og sociale fællesskaber og selvudviklende aktiviteter. Herudover har både børn og unges selviscenesatte leg og aktiviteter en værdi i sig selv. Børn og unges erfaringsdannelse i forhold til verden og sig selv er centralt for aktiviteter på skoleområdet. I fokus er børn og unges erfaringer med at være sig selv inden for specifikke verdener og gennem deltagelse i kulturelle oplevelser og fællesskaber. Erfaringsdannelse handler om at udfolde og erfare sig selv som et vidende, reflekteret og demokratisk handlende menneske inden for skolens fag og i små og store fællesskaber. Begrebet digital dannelse dækker over evnen til anvende digitale medier og teknologier til leg, produktion, information og kommunikation og at forholde sig kritisk til informationer på digitale platforme. Desuden handler det om, hvordan man optræder digitalt dannet online. Med internettet og sociale mediers indtog i hverdagen er digital dannelse blevet afgørende for, at børn og unge klarer sig godt både fagligt, socialt og psykisk. I Faaborg-Midtfyn Kommune spiller SSP s arbejde med at informere og vejlede børn, unge og forældre om brugen af de digitale medier en vigtig rolle. Tilsvarende indgår interaktive lege- og læringsteknologier i de kommunale daginstitutioner og folkeskoler. 1.3 Åbne dagtilbud og skoler Under dagtilbuds- og folkeskolelovgivningen skal kommunale handleplaner og en lang række lokale indsatser bidrage til at skabe åbne dagtilbud og skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Herved vender disse institutioner sig mod det omgivende samfunds mange ressourcer til børn og unge ved at inddrage både lokale, regionale og nationale aktører i dagtilbuds-, skole- og fritidslivet. Det sker gennem stærke samarbejdsflader med erhvervslivet, fritids- og foreningslivet, kulturlivet og folkeoplysende aktører og foreninger. Når idræt, kunst, kultur og oplevelser med erhvervslivet integreres i børn og unges hverdag rejser det nye spørgsmål og udfolder synsvinkler, holdninger, kreativitet og måder at tænke på. Dette understreges blandt andet i forbindelse med Den kulturelle rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune, som har til formål at styrke den kulturelle dannelse gennem målstyrede læringsforløb, der ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv. 2. BØRNE- OG UNGESTRATEGI FOR TRIVSEL, OMSORG OG SOCIAL MOBILITET 3

5 Strategiområdet Trivsel, omsorg og social mobilitet er retningsgivende for arbejdet med at skabe gode udviklingsvilkår og livsmuligheder for alle børn og unge også de med behov for støtte gennem opvæksten. Faaborg-Midtfyn Kommune har en væsentlig opgave i forhold til at drage omsorg for børn og unges trivsel, læring og sundhed samt understøtte deres sociale mobilitet med livslang effekt. En tidlig, forebyggende og sammenhængende indsats skal bidrage til, at børn og unge i udsatte positioner opnår de samme muligheder for at skabe et godt og meningsfuldt liv på lige fod med deres jævnaldrende. Følgende tre temaer er omdrejningspunkter for strategiområdet Trivsel, omsorg og social mobilitet: 2.1 Fællesskab Forpligtende fællesskaber i alle børn og unges liv spiller en stor rolle i forhold til positivt at præge deres trivsel, læring og sundhed gennem opvæksten og derved bl.a. modvirke ensomhed. Familien er som udgangspunkt det primære fællesskab og fundament for barnets eller den unges sundhed, læring og udvikling. Det er vigtigt at holde fast i, at børn og unge er forældrenes ansvar og samtidig at bevare fokus på kommunen som en værdifuld og forpligtelse samarbejdspartner i tilfælde af forældre, der er udfordret på deres omsorgsevne. Gennem det professionelle arbejde med forpligtende fællesskaber i Faaborg-Midtfyn Kommune er et beredskab og tidlige, forebyggende handleplaner vigtige redskaber for de voksne omkring børn og unge i udsatte positioner. Beredskabet bygger på princippet om den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats og udfolder, hvem der skal gøre hvad, hvornår der skal gøres noget og hvor meget, der skal gøres. Medarbejdere i kommunens institutioner arbejder ud fra grundholdningen om, at børn og unge med behov for særlig støtte behandles individuelt og at konkrete udfordringer som udgangspunkt løses bedst inden for de netværk og fællesskaber, der er en ressource for barnet, og som barnet kender. Dette brede, lokale samarbejde gør det muligt for børn og unge at bibeholde deres sociale relationer og fortsat at være en del af et fællesskab, hvor de er trygge og føler sig hjemme. 2.2 Inklusion og social trivsel Social trivsel er afgørende for, hvordan alle børn og unges livsforløb former sig og har således store konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Social trivsel defineres ved at føle sig værdsat og inkluderet i fællesskaber både i andres og i egne øjne. Fra starten af livet er gode venner, stærke fællesskaber og tillidsfulde voksenrelationer altafgørende for børn og unges sociale trivsel. Det handler om at have gode deltagelsesmuligheder, at blive hørt, mødt og accepteret og at få positiv opmærksomhed fra betydningsfulde andre. I Faaborg-Midtfyn Kommune bidrager desuden et sammenhængende børne- og ungeliv med 4

6 gode og trygge overgange mellem hjem, sundhedsplejen, dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser til børn og unges sociale trivsel. Der er derfor et skærpet fokus på målrettede samarbejder og forløb, som skaber gennemskuelige, koordinerede, videregivelse af relevante oplysninger og tværprofessionelle beslutninger på tværs af systemerne. Lige deltagelsesmuligheder for alle børn i udsatte positioner er et helt centralt kommunalt opmærksomhedspunkt. Dagtilbud og skoler er vigtige parter i forhold til at skabe social trivsel og lige deltagelse for alle. Der er stor risiko for mistrivsel, når børn og unge mobbes eller på anden vis udelukkes fra fællesskabet. I disse situationer må det anses som et fælles problem og løses i fællesskab, således at problemet ikke parkeres hos barnet eller den unge. Det tværprofessionelle samarbejde har stor betydning for, om børn og unge i udsatte positioner kan udvikle deres livsmuligheder i fremtiden. Udsatte positioner kan også forekomme i forhold til børn og unge, der er udfordret af et fysisk eller psykisk handikap. Hér kan en inkluderende, tværprofessionel indsats i tæt samarbejde med forældre hjælpe, drage omsorg og gøre barnet eller den unge selvhjulpen, så det udvikler størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et aktivt og deltagende liv med uddannelse, arbejde og fritidsinteresser på lige fod med deres jævnaldrende. 2.3 Livsduelighed I Faaborg-Midtfyn er der fokus på at gøre børn og unge livsduelige, så de kan mestre livet, føle livsmod, tage ansvar og være robuste. Professionelle voksne oplever, at flere og flere børn og unge udfordres på deres livsduelighed gennem små som store bump gennem livet. De skal i højere grad end tidligere udfordres tilpas for at bevare gejsten og modet. Dette kan skyldes manglende selvregulering, herunder evnen til at regulere egne tanker, følelser og adfærd, og dermed opstår der besvær i forhold til vedholdenhed under løsningen af svære opgaver eller vanskeligheder ved at fastholde mål og modstå fristende handlinger, som fører til risikoadfærd. I Børne- og Ungepolitikken udtrykkes derfor visionen om at have robuste, vidende og kreative børn og unge, der får mest muligt ud af de evner, de har, og bliver så dygtige, de kan. 3. BØRN OG UNGESTRATEGI FOR OPVÆKST, LÆRING OG LÆRINGSMILJØER 5

7 Strategiområdet Opvækst, læring og læringsmiljøer er retningsgivende for arbejdet med børn og unges opvækst og læring gennem deres liv i dagtilbud og skolen. Dagtilbud og skoler er vigtige samfundsmæssige institutioner i Danmark, og har, i samspil med forældrene, en væsentlig opgave i forhold til at understøtte udviklingen af børn og unges demokratiske forståelse, livsduelighed og læring gennem deres opvækst. En ny reform på dagtilbudsområdet (2018) med en styrket pædagogisk læreplan og en folkeskolereform (2014), som siger, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, stiller skarpt på læring og sætter rammen for dette strategiområde. Følgende tre temaer er omdrejningspunkter for strategiområdet Opvækst, læring og læringsmiljø: 3.1 Faglighed og kompetencer Engagement, motivation og deltagelse i fællesskaber er forudsætninger for børn og unges læring og udvikling. I Faaborg-Midtfyn Kommunes dagtilbud og skoler stimuleres lysten, engagementet og motivationen til læring gennem inspirerende læringsmiljøer og målstyrede læringsforløb, hvor børn og unge opnår viden og færdigheder og udvikler faglig forståelse og tværfaglige kompetencer i samspil med andre. Dette sker i relation til de 12 nye fælles mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring lanceret med dagtilbudsreformen og fælles mål for skolens fag i forlængelse af folkeskolereformen. Det fælles pædagogiske grundlag for dagtilbud skal således ses i sammenhæng til skolen. Der er vedvarende opmærksomhed på faglige og ledelsesmæssigt kompetenceløft for det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler i forbindelse med en styrket pædagogisk læreplan for de 0-6 årige og en varieret skoledag for elever i Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler. 3.2 Læringsmiljøer Læringsmiljø kan beskrives som klimaet, atmosfæren, kulturen og det psykosociale miljø i en børne- eller ungegruppe, klasse og andre fællesskaber. Det lærende miljø består således af de fysiske, psykiske, pædagogiske, sociale og æstetiske aspekter i og omkring børnene og de unge. Læringsmiljøet i dagtilbud og skoler har dermed en væsentlig betydning for børn og unges opvækst, læring og sundhed. Et stimulerende læringsmiljø har positiv indflydelse på deres forudsætninger for at lære. Med afsæt i en læringsforståelse der bygger på et bredt læringsbegreb skal gode, trygge og udviklende pædagogiske læringsmiljøer understøtte børn og unges kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring i Faaborg-Midtfyn Kommunes institutioner. I tråd med ændringerne af dagtilbudsloven fra 2018 er der også fokus på leg som grundlæggende og at inddrage børnenes perspektiv og deltagelse i udviklingen af eksisterende 6

8 og nye læringsmiljøer. Desuden skal der tilrettelægges inkluderende, pædagogiske læringsmiljøer, der tager højde for børn og unge i udsatte positioner. Også forældrene har et ansvar for at støtte op om børn og unges læring og skal være medskabere af disse miljøer i samarbejde med dagtilbud og skoler. 3.3 Fokus på betydningen af social ulighed I mange år har det i Danmark været ambitionen, at dagtilbud og skoler skal give børn og unge lige muligheder for at lære uanset social baggrund. Dette er forankret i argumentet om, at alle børn og unge har ret til at deltage i fælleskabet. Alligevel ser vi, at børns og unges sociale baggrund stadig spiller en alt for stor rolle i forhold til, hvordan de klarer sig og trives i både dagtilbud og skole. Rådet for Børns Læring arbejder blandt andet med at mindske læringsuligheden. I relation til børns muligheder for at lære i dagtilbud og folkeskoler, så fremhæves det, at dagtilbud og skoler ikke kan løse problemet med social ulighed i Danmark. Til gengæld har både dagtilbud og folkeskolerne en vigtig opgave i forhold til at sikre, at social ulighed ikke slår over i læringsulighed. I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdes med lige muligheder for læring, trivsel, udvikling og dannelse gennem forebyggende kommunale handleplaner og indsatser, hvor der er fokus på forældreinddragelse, læringsmiljøer i dagtilbud og skole, stimulerende miljøer i hjemmet og det pædagogiske personales kompetencer i forhold til at vejlede forældre og skabe sammenhæng med gode overgange for børn og unge. I forhold til de særligt udsatte børn sker det på tværs af sektorer og forvaltninger gennem målrettede og respektfulde samarbejdsforløb og en tidlig indsats mellem sundhedsplejen, andre sociale kontaktpersoner, dagtilbud, skole og forældre. 7