Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på kvadratkilometer. Kommunen har godt indbyggere, som bor i naturskønne omgivelser tæt på deres arbejdsplads. Vi er en del af det smukke og stædige Vestjylland, hvor vi selv skal gøre en indsats for at få tingene til at ske. Egnen er præget af en sund iværksætterkultur, og kommunen vil være en aktiv medspiller for virksomhederne, foreninger, lokalsamfund og lokale ildsjæle. Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer - eller direkte på landet. Sundhed og Omsorg beskæftiger sig med to hovedområder: Sundhed og Ældre. På sundhedsområdet tager Sundhedscenter Vest sig primært af opgaverne. Det er blandt andet forebyggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, genoptræning, rygestopkurser og kræftrehabilitering. På ældreområdet tager Sundhed og Omsorg sig bl.a. af ældrepleje, visitation til hjemmehjælp, ældreboliger, plejeboliger og diverse hjælpemidler. Afdelinger og områder i Sundhed og Omsorg: Administration Myndighedsafdeling Faglig drift og udvikling Sundhedscenter Vest Område 1 til 7 - ældrepleje Åkanden (køkken) Aktivitet Nord, Aktivitet Syd I modul 6 vil din kliniske undervisning foregå i hjemmeplejen i enten Tarm eller Ringkøbing. Tarm - Hemmet hjemmepleje er delt i 2 distrikter, hvor distrikt 1 består af en cykelrute i Tarm by og en landrute, som kører mod vest inkl. Sdr. Bork og Bork havn. Distrikt 2 har en kørerute i Tarm by, Ådum, Lyne og Sdr. Vium. De fleste dage møder der 2 sygeplejersker i hvert distrikt. Der er en områdeleder, der er sygeplejerske. Der er en sårklinik, der betjenes af en sårsygeplejerske mandag og torsdag. Adressen er Seniorgården, Torvegade 20, Tarm. Ringkøbing - Lem hjemmepleje er delt i 2 distrikter. Det ene distrikt er Ringkøbing by og det andet er et landdistrikt inkl. Højmark, Lem og Stauning. Der er en sygeplejeklinik, der er åbent alle hverdage. Den bemandes af sygeplejersker. Der møder 5 sygeplejersker ind hver dag i de Juli 2014 Side 1 af 9

2 to distrikter tilsammen. Der er en områdeleder, der er sygeplejerske. Adressen er Nørredige 28, Ringkøbing. Det er Myndighedsafdelingen (visitationen) der visiterer til hjemmesygepleje. Hjemmesygeplejens lovgrundlag er Sundhedsloven. Hjemmesygeplejerskerne planlægger selv deres arbejdsopgaver og arbejdsdag. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er i større eller mindre grad samarbejde med flg. grupper: Social- og sundhedshjælpere og assistenter, social- og sundhedshjælperelever, sygeplejersker og specialesygeplejersker (i kommunen er der 6 specialesygeplejersker) Område- og enhedsleder Demenskoordinator Myndighedsafdelingen (visitationen) herunder også visiterende terapeuter Sundhedscenter Vest herunder bl.a. de trænende terapeuter og misbrugsafdelingen Praktiserende læger og speciallæger, herunder psykiatere Gerontopsykiatrisk team og evt. distriktspsykiatrisk team Støttecentret for Sindslidende Anker Fjord Hospice Plejehjem og aflastningsafsnittene Pårørende og frivillige (besøgsvenner, vågetjeneste m.m.) Sygehuse Apotek Fodterapeuter Patientkategorier/borgerkategorier Borgere med: Lungesygdomme, f.eks. astma, KOL og lungecancer Kredsløbssygdomme, f.eks. hjerneblødning, amputationer Reumatologiske og neurologiske sygdomme, f.eks. Parkinson, sclerose, ALS, leddegigt, muskelsvind, bindevævssygdomme Livsstilssygdomme, f.eks. diabetes mellitus type 2 og 1 Misbrug (alkohol, medicin og stoffer) Demens, f.eks. Alzheimers, alkoholdemens, vaskulær demens Behov for sårbehandling Behov for terminal pleje Psykiske lidelser, f.eks. depression Undervægt Overvægt Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Juli 2014 Side 2 af 9

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale sygeplejefaglige problemstillinger er knyttet til borgerens sygdom og/eller til borgerens fysiologiske behov og aldersforandringer. Det kan f.eks. være: forebyggelse af funktionstab, træning og rehabilitering nedsat funktionsevne hudpleje og sårbehandling sufficient føde- og/eller væskeindtag mobilisation og decubitusprofylakse aktiviteter smerter medicinregulering, observation af virkning og bivirkning seksualitet infektioner og komplikationer hertil forløbsprogrammer Problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: Mestring af kronisk sygdom Problemstillinger ved indlæggelse og udskrivelse til/fra sygehus eller aflastningsafsnit Pleje af døende Problemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver: Medicinindgift, injektioner f.eks. insulin Sondemad Sygepleje til borgere af anden etnisk oprindelse og med en kronisk sygdom, f.eks. tamilere og bosniere, herunder sprogbarrierer og brug af tolk. Når sygeplejersken fungerer som talerør. Forståelse af forskellige kulturer, og hvordan kulturen påvirker sygeplejen. Problemstillinger knyttet til organisatoriske og administrative opgaver: Vejledning, undervisning og information til borgere og pårørende samt kolleger Dokumentation, handleplaner m.m. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Der tages udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområder: Det udførende aspekt: Observere borgerens tilstand samt handle på afvigelser fra det normale hos den kronisk syge borger ift. eget kompetenceniveau, f. eks i forhold til: Inkontinens Ernæring/sondemad Stomipleje Kompressionsbehandling Juli 2014 Side 3 af 9

4 Sårbehandling Have medicinkendskab og administrere medicin, herunder injektionsteknikker, efter gældende regler i kommunen Anvende hygiejniske principper i sygeplejen Det formidlende aspekt: Undervisning, vejledning, informationer, pædagogiske overvejelser i forhold til mennesker med kronisk sygdom (unge, gamle). Det kan f.eks. være borgere med DM, der selv skal lære at tage sin insulin og måle blodsukker eller borgere, der selv skal administrere sondemad og/eller smerteplaster I forbindelse med ovenstående medtænkes teori om kommunikation og den motiverende samtale. Gøre sig overvejelser om hjælp til selvhjælp hos borgere med kronisk sygdom. Være med i forskellige tiltag, som finder sted i løbet af den kliniske periode. Fremlægge en borgersituation for kolleger ved teammøde/gruppemøde, herunder anvende fagsprog. Det ledende aspekt. Viden om organisering og struktur i kommunen, med fokus på hjemmeplejen. Handleplaner, livshistorie få opsamlet data, der formidles til hjemmeplejegruppen Prioritere og planlægge borgerforløb, arbejde målrettet ud fra borgerens sygdom, behov og ønsker. Evt. tværfagligt samarbejde med andet personale i borgerens hjem. Samarbejde med og deltage i træning m.m. på Sundhedscentret med egne borgere, når dette er muligt. Det udviklende aspekt. Begrunde vurderinger og handlinger, evt. ændre handlinger hos borgeren ud fra praksis, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Typiske patientforløb/borgerforløb retter sig bla. mod kronisk syge borgere i eget hjem, og hvad der bringer borgeren i kontakt med hjemmeplejen. Det kan f.eks. dreje sig om: At være en støtte i de hjem, hvor der er mennesker med kronisk sygdom og her hjælpe med at finde løsninger på sygdommens symptomer og udfordringer. F.eks. i forbindelse med: Medicindosering og injektioner Smertebehandling ved f.eks. kroniske smerter Sygeplejersken som tovholder: støtte borgeren i at få udredt symptomer på kronisk sygdom (f.eks. opfordring til at gå til praktiserende læge til undersøgelse for kredsløbsproblemer mhp. støttestrømper) og koordinering af undersøgelser og behandlinger. Juli 2014 Side 4 af 9

5 At være en støtte hos borgere i de situationer, som den kronisk syge ikke kan mestre, f.eks. ved tilbagefald: Diabetikere: forebyggelse af f.eks. diabetiske fodsår, stikkeskemaer, injektionsteknik KOL: ved forværring og f.eks. feber kan sygeplejersken starte behandling og evt. forebygge indlæggelse, vejledning i brug af inhalationspræparater Misbrugere: støtte ved misbrugsbehandling, vold, etiske dilemmaer, herunder støtte til social- og sundhedshjælpere ved gruppemøder, samarbejde med misbrugskonsulenter Støtte og vejledning til andre faggrupper Kende og formidle kommunens tilbud til borgere med kronisk sygdom Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen med udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovsområder Elektronisk omsorgssystem Uniq Handleplaner Sygeplejefaglige procedurer. På kommunens intranet findes mange sygeplejefaglige procedurer og kliniske metoder samt desuden mange vejledninger og instrukser. Her nævnes nogle få for at anskueliggøre bredden af emnerne: Ansøgning om omsorgstandpleje Ernæringsscreening Risiko-score-skema ved tryksårsforebyggelse Procedure i nedre toilette Håndhygiejne Instruks i injektion af insulin til voksne Evt. senere fald-screening Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Registrering af utilsigtede hændelser Ernæringsvurdering af ældre i Ringkøbing-Skjern kommune Tværfaglig Skolebænk: et undervisningsforløb udsprunget af ældrepolitikken i kommunen - som udbydes på samme niveau, uanset faggruppe, med sigte på at Sundhedsfremme og forebyggelse bliver et fælles fagligt grundlag for alle medarbejdere, så begreberne integreres og anvendes i det daglige et fælles afsæt for de ydelser, der leveres til borgerne at øge det tværfaglige niveau og samarbejde at øge fælles kultur Tværfaglig skolebænk omfatter flg. 4 overordnede emner: Sundhedsfremme og forebyggelse, Kommunikation og kultur, Etik og omsorg samt Rehabilitering og aktiviteter i hverdagslivet. Juli 2014 Side 5 af 9

6 I løbet af 2012 til 2014 skal alle medarbejdere gennemgå uddannelsesforløbene. Den studerende er velkommen til at deltage i den undervisning, der evt. finder sted i løbet af den kliniske periode. Teammøder om enkelte borgere herunder tværfaglige møder med ergoterapeuter og fysioterapeuter Faglige netværk på flg. områder: Diabetes, KOL, Kontinens, sår og demens Opfølgende hjemmebesøg: der afvikles et projekt omfattende årige med en kronisk sygdom for om muligt at undgå genindlæggelser. Projektet løber til udgangen af Ringkøbing-Skjern Kommune har købt Kvalicare s e-læringskoncept på sårområdet. D.v.s. vi har fået lavet en såranalyse og efterfølgende er alt plejepersonale i Sundhed og Omsorg ved at blive kompetenceudviklet gennem 3 læringsmoduler: tryksår, diabetiske fodsår og bensår. Risikoscoreskema, f.eks. ved forebyggelse af tryksår Der arbejdes i øjeblikket med at øge fagligheden ved urinprøvetagning (læger og sygeplejersker) mhp. at mindske antallet af blærebetændelser, som er en hyppig indlæggelsesårsag. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende og de faste sygeplejersker ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Efter introduktion udvælges i samarbejde (i løbet af de første dage) den borger/borgere, som den studerende ønsker at udøve sygepleje til, og der udarbejdes en plan over de 4 uger efter den studerende ønsker og behov. Studieplanen drøftes og planlægges. Der kan aftales forskellige relevante besøg ud fra det beskrevne læringssudbytte. Alle sygeplejersker i hjemmeplejen møder ind på et fælles sygeplejekontor. Der er telefontid og gensidig orientering. Der er gruppemøder, hvor de enkelte borgeres situation drøftes. Dette vil den studerende blive medinddraget i. Den elektroniske omsorgsjournal (Uniq) føres på udvalgte borgere i samarbejde med sygeplejersken. Dette giver anledning til refleksion og argumentation omkring det sete og skete. Dagen evalueres og næste dag planlægges sammen med sygeplejersken eller evt. med den kliniske vejleder. Der planlægges regelmæssige/ugentlige møder med klinisk vejleder. Den kliniske vejleder har 6 timer/uge/pr.studerende, som bruges til: Juli 2014 Side 6 af 9

7 Planlægning, vejledning, undervisning og dokumentation. Forskellige studieaktiviteter der aftales fra gang til gang. Der ydes støtte og vejledning til den studerendes arbejde med den individuelle kliniske studieplan i e-portfolio Før-, under- og eftervejledning, refleksioner og holdningsdiskussioner over en borgers situation Læsning og drøftelse af aktuelle artikler relateret til en borgers situation Løbende evaluering af den studerendes læringsudbytte Den studerende og den kliniske vejleder deltager i den fastlagte studieaktivitet Den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i den planlagte studieaktivitet Læringsudbyttet er afhængig af en god dialog mellem den kliniske vejleder, den studerende og enhedens personale, hvorfor der løbende aftales dialog mellem alle tre parter. Forventninger til den studerende At den studerende sender et brev i E-portfolio til den kliniske vejleder, så denne kan læse den studerendes præsentation inden start på den kliniske periode. At den studerende også her præsenterer sin læringsstil, så overvejelser om læringsstil medinddrages i planlægningen af den kliniske periode. Der forventes 30 timers tilstedeværelse, fortrinsvis i dagvagt. Efter planlægningsfasen, som varer max. en uge, forventes det, at den studerende selvstændigt tager på besøg hos de relevante borgere. Der kan f.eks. gives insulin, sondemad, dialog om borgerens livshistorie, herunder, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom At den studerende er interesseret og aktiv i uddannelsesøjemed, møder forberedt og opsøger de aktuelle læringsmuligheder, f.eks. litteratur, patientforeninger, kommunens intranet. At den studerende ajourfører E-portfolio. At der foregår en løbende selvevaluering hvad er der f.eks. føjet til den studerendes kompetencer er der udviklet en større grad af selvstændighed i løbet af den kliniske periode? At den studerende er forberedt til samtaler med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i hjemmeplejen i Tarm - Hemmet: Klinisk vejleder hedder Anette Bech Madsen, er udannet fra i Hun har arbejdet på Regionshospitalet Herning inden for gynækologi og kirurgi indtil 2013, hvor hun begyndte i Hjemmeplejen i Tarm. Hun har arbejdet som Klinisk vejleder for sygeplejestuderende fra på hospitalet og har 2 moduler fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse: Klinisk Vejledermodul og Forandrings- og læreprocesser. Anette begyndte som Klinisk vejleder i Tarm i marts Anette kan træffes på mail: Anette.bech.madsen@rksk.dk Juli 2014 Side 7 af 9

8 Den kliniske vejleder i hjemmeplejen i Ringkøbing - Lem: Klinisk vejleder hedder Helen Wørmer, er uddannet i 1982 på Vendsyssel Sygeplejeskole. Har arbejdet i flere år som sygeplejerske i USA og har været i hjemmeplejen siden Har det kliniske vejledermodul. Helen kan træffes på mail: helen.wormer@rksk.dk Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende forventes at kende den tidligere lærte teori. Teorien inddrages i studieplanen. Teorien (herunder sygeplejeprocessen) inddrages i daglige drøftelser omkring den/de valgte borger/e. Se i øvrigt modulbeskrivelsen for modul 6. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Deltager aktivt i plejen af den/de udvalgte borger/e og gennemfører planlagt og fastlagt studieaktivitet Udarbejder og ajourfører individuel klinisk studieplan. 30 timers tilstedeværelse. Se i øvrigt under afsnittet om forventninger til den studerende. Den fastlagte studieaktivitet: Den fastlagte studieaktivitet på modul 6 er en tryksårs-risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Afhængig af resultatet iværksættes relevante sygeplejefaglige handlinger/handleplan. Skema til dette ligger på kommunens intranet og vil blive præsenteret for den studerende i starten af forløbet. Den planlagte studieaktivitet: Den planlagte studieaktivitets indhold er indenfor modul 6 s tema og læringsudbytte. Det foregår som et seminar i samarbejde med andre studerende på modul 6. Forår: uge 12: 1. praktikdag i 2. periode uge 23: 1. praktikdag i 2. periode Efterår: uge 41: 1. praktikdag i 2. periode uge 1: onsdag eller torsdag i uge 1 Intern klinisk prøve: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Se venligst bilag 1 i modulbeskrivelsen for modul 6. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. 16. august 2012 Ringkøbing-Skjern kommune Juli 2014 Side 8 af 9

9 Sundhed og Omsorg, Faglig drift og udvikling Praktikansvarlig Grethe Haglund, mail: tlf I udarbejdelsen deltog de kliniske vejledere Mette Terkelsen, Else Helmann og Helen Wørmer Revideret maj Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Juli 2014 Side 9 af 9