By og Byg Resultater 020 Skimmelsvampe i bygninger. Formidling af forskningsprogrammets resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Resultater 020 Skimmelsvampe i bygninger. Formidling af forskningsprogrammets resultater"

Transkript

1 By og Byg Resultater 020 Skimmelsvampe i bygninger Formidling af forskningsprogrammets resultater

2 Skimmelsvampe i bygninger Formidling af forskningsprogrammets resultater Suzanne Gravesen Peter A. Nielsen Ole Valbjørn By og Byg Resultater 020 Statens Byggeforskningsinstitut 2002

3 Titel Skimmelsvampe i bygninger Undertitel Formidling af forskningsprogrammets resultater Serietitel By og Byg Resultater 020 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Suzanne Gravesen, Peter A. Nielsen, Ole Valbjørn Redaktion Gusta Clasen Sprog Dansk Sidetal 43 Litteraturhenvisninger Side 29 English summary Side 35 Emneord Skimmelsvamp, indeklima, sundhedsrisici, fugt, byggematerialer, bygningskonstruktioner. ISBN ISSN Pris Kr. 130,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Yelva Jensen Omslag Skimmel - Viscositetstryk på kobber, 2002, Suzanne Gravesen Tryk Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Resultater 020: Skimmelsvampe i bygninger. Formidling af forskningsprogrammets resultater. (2002)

4 Indhold Forord...4 Baggrunden for forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger...5 Problemer med fugt og skimmelsvamp...5 Usikkerhed overfor vurdering af skimmelsvampe...6 Forskningsprogrammet...8 Programmets tilblivelse, dets aktører og forløbet...8 Programmets målsætning og indhold...9 Programmets projekter...10 Skimmelsvampe og sundhed...13 De vigtigste sundhedsmæssige resultater...13 De sundhedsmæssige undersøgelser...13 Støv med mange skimmelsvampe giver symptomer...15 Hvad betyder vækst af skimmelsvampe i bygningen?...15 Ventilationens betydning...16 Kan lægen vise, at en person er blevet syg af skimmelsvampe?...16 Skimmelsvampe og bygninger...19 De vigtigste byggetekniske resultater...19 De byggetekniske undersøgelser...20 Skimmelsvampe i indeklimaet...20 Hvilke skimmelsvampe forekommer i bygninger?...22 Hvad vokser skimmelsvampe på i bygningerne?...23 Hvordan udsættes man for skimmelsvampe?...23 Hvordan foregår opsporing og analyse af skimmelsvampe i bygninger?.25 Undersøgelse, vurdering og sanering af skimmelsvampe i bygninger...26 Formidling af resultaterne...27 Information om forskningsprogrammet...27 Publicering fra forskningsprogrammet...29 Summary...35 Bilag 1 Deltagerne i Forskningsprogrammet skimmelsvampe i bygninger.37 Bilag 2 Deltagernes fordeling på programmets projekter...40 Bilag 3 Referencegruppen for Forskningsprogrammet skimmelsvampe i bygninger

5 Forord Denne rapport formidler resultaterne af et tværfagligt, fireårigt forskningsprogram, Skimmelsvampe i bygninger, Programmet havde til formål at fremskaffe mere viden om skimmelsvampes livsbetingelser i bygninger, skimmelsvampes virkninger på mennesker og skabe grundlag for effektive, sikre og økonomisk forsvarlige løsninger, som ved projektering, udførelse, drift og renovering kan afhjælpe og forebygge skimmelsvampevækst i bygninger. Programmets resultater er dokumenteret i By og Byg Dokumentation 026, Resultater af Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger, 2002, der er baseret på bidrag fra programmets deltagere, der er anført i bilag 1. Detaljerede resultater fremgår af allerede udsendte rapporter, artikler og anvisninger. Inden for de nærmeste år vil der fremkomme flere artikler i internationale tidsskrifter. Der kan således forekomme nye oplysninger, som vil underbygge eller udbygge de fundne resultater. Programmet indeholdt 13 projekter inden for områderne: Sundhedsmæssige, mikrobiologiske og bygningsmæssige forhold. Forskningsprogrammet blev etableret efter forslag fra Statens Byggeforskningsinstitut og det tidligere By- og Boligministerium og blev gennemført af 13 videnskabelige institutter og 6 private virksomheder. Projektets samlede budget var på ca. 18 mio. kr., støttet gennem Forskningsstyrelsen med ca. 13 mio. kr. Følgende har støttet forskningsprogrammet: Arbejdsministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet), Arbejdstilsynet, By- og Boligministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet), Forskningsministeriet (nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling), Forskningsministeriets Byggedirektorat (nu Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger), Forsvarets Bygningstjeneste, Grundejernes Investeringsfond, Fonden Realdanmark og Forsikring og Pension. Birch & Krogboe Fonden har støttet arbejdet med det indledende rammeprogram og endelig har Direktør E. Danielsen og Hustrus Fond støttet både den indledende fase af programmet og den afsluttende dokumentationsrapport. Boligselskabernes Landsforening har sammen med Grundejernes Investeringsfond støttet udarbejdelsen og formidlingen af pjecer. Der har i hele programmets forløb været inspirerende og værdifulde diskussioner mellem Programkomiteen og Programmets styregruppe. Dette gælder ligeledes Boligministeriets Referencegruppe (bilag 3) etableret til formålet, og som bl.a. repræsenterede programmets sponsorer. Gennemførelsen af dette store program har fungeret meget tilfredsstillende, programmet har inden for den fastsatte tid opnået mange nye resultater, og de fleste af de satte mål blev opfyldt. Alle deltagerne takkes hermed for deres indsats. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut og Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger Juni 2002 Torger Børresen Finn Gyntelberg Erik Christophersen Formand for Formand for Forskningschef Programkomiteen Forskningsprogrammet Statens Byggeforskningsinstitut 4

6 Baggrunden for forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger Problemer med fugt og skimmelsvamp Indeklimaet spiller en væsentlig rolle for menneskers velbefindende, ikke mindst i industrialiserede lande, hvor op i mod 90 % af døgnets timer tilbringes inden døre, enten i hjemmet, i transportmidler eller på arbejdspladsen. Der er registreret en række symptomer, der ikke er klart årsagsbestemte, men som ofte henføres til indeklimaets påvirkninger. Symptomer sat i forbindelse med indeklimaet kaldes i flæng indeklimasymptomer eller bygningsrelaterede symptomer, forkortet BRS. De omfatter symptomer fra slimhinderne i øjne og øvre luftveje, men også almene symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og svimmelhed er sat i relation til indeklimaforhold. Mange faktorer synes at spille en rolle for udviklingen af disse symptomer. Nogle risikofaktorer omfatter således både bygningsfaktorer af fysisk, kemisk og biologisk art, psykosociale faktorer, og faktorer som fx individuel sårbarhed, køn, alder, rygevaner, og ikke mindst om personerne har astma eller høfeber. Fra midten af 80 erne og op gennem 90 erne blev der konstateret en række helbredsmæssige og bygningsmæssige problemer i forbindelse med fugteller vandskadede skoler og almennyttige boligbebyggelser, hvor der på fugtige byggematerialer blev konstateret udbredt vækst af skimmelsvampe. Fig. 1. Skimmel på bjælke som følge af vandgennemtrængning gennem taget. Foto: Peter Thompson. Fig. 2. Ikke en smuk sø, men et tagpaptag på en af bygningerne i en skole, hvor lokalerne længe var plaget af vandskader som følge af det utætte tag. Foto: Mikael Østergaard. Fig. 3. Radikalt ændret konstruktion af det utætte tag som et led i renoveringen af skolen. Regnvandet ledes nu væk. Foto: Suzanne Gravesen. Fra flere danske skoler med store vandskader og udbredt skimmelsvampevækst blev der rapporteret symptomer, som brugerne mente kunne henføres til bygningerne. Alvoren i disse svampesager kan illustreres med, at Arbejdstilsynet, Embedslægeinstitutionen, Bedriftsundhedstjenesten, de lokale arbejdsmedicinske klinikker, og flere tekniske rådgivningsfirmaer var involveret i håndteringen af problemerne. Ligeledes har flere almennyttige boligbebyggelser været i fokus på grund af fugtproblemer. I de senere år har der derfor været stigende interesse for at afdække skimmelsvampes rolle som risikofaktor for udvikling af indeklimasymptomer. Ikke alene kan den type symptomer opstå hos personer, som opholder sig i en bygning med skimmelsvampevækst, men også hos personer, som skal renovere sådanne bygninger. Sidstnævnte personer vil dog i almindelighed blive udsat for langt højere koncentrationer af mikrobielle partikler end dem, der opholder sig i bygningen til daglig. Renoveringsarbejdere vil desuden Fig. 4. Bag tavlen, som var ophængt på ydervæg, sås kraftig skimmelvækst. Foto: Suzanne Gravesen. 5

7 Fig. 5. På denne skole løste man midlertidigt problemer med nedsivende vand, som gentagne gange ødelagde telefonen, ved at anbringe et halvtag af plexiglas over denne. Foto: Torben Sigsgaard. under arbejdet udsættes for flere kemikalier og partikler i forhold til bygningsbrugerne. I Danmark har der, som nævnt, været mange skoler og institutioner, som har været vandskadede, eventuelt med efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Personer, som har opholdt sig i disse bygningers lokaler, har ofte henført deres symptomer til forekomsten af skimmelsvampe i lokalerne. Til støtte for, at en sådan sammenhæng kunne være rigtig, har der både i Danmark og andre lande været enkeltstående bygningssager, hvor skimmelsvampe i miljøet er blevet tolket som den primære årsag til indeklimasymptomer, og hvor renovering af bygningerne har bedret forholdene. Imidlertid har kun få videnskabelige undersøgelser vist sammenhæng mellem indeklimasymptomer og vækst af skimmelsvampe. Flere af undersøgelserne har specielt beskæftiget sig med sammenhængen mellem fugt og symptomer, men har ikke været i stand til at sondre mellem effekter af skimmelsvampe og fugt eller andre fugtrelaterede påvirkninger. Desuden har der sjældent været taget tilstrækkelig højde for andre faktorer, som både har betydning for symptomer og for sammenhæng med andre miljøfaktorer, såkaldte confounding factors (konkurrerende faktorer). Det har således været diskuteret, om der, uafhængig af andre faktorer, er sammenhæng mellem udsættelse for skimmelsvampe i indeklimaet og indeklimasymptomer. Usikkerhed overfor vurdering af skimmelsvampe Fig. 6. Ved udredning af luftvejsallergi foretages ofte en priktest i huden med de mistænkte allergener. Foto: ALK. Fig. 7. En positiv reaktion viser sig ved en "vabel" som efter berøring med en brændenælde. Reaktionen bliver afmærket og målt. Foto: ALK. Den eksisterende rådgivning i skimmelsvampesager har overvejende bygget på erfaringer fra enkeltsager, hvor man i en række tilfælde har opnået symptomfrihed hos de berørte personer, enten ved at fjerne dem fra de inficerede områder og/eller renovere bygningerne til et niveau, man har anset for forsvarligt. Med hensyn til at vurdere de sundhedsmæssige effekter set i forhold til omfanget af skimmelangreb i en bygning var der ligeledes usikkerhed om hvor meget er for meget? i forhold til en skimmelbelastning. Mangel på viden om sammenhængen mellem dosis og effekt bevirkede samtidig, at der herskede stor usikkerhed i forhold til renoveringsomfanget i en inficeret bygning. Hvor langt skal man gå i en renovering? Skal der skæres ind til benet i form af bortskaffelse af alt inficeret materiale, eller kan man nøjes med at indkapsle skimmelvæksten eller dræbe skimmelen med svampegifte en langt billigere løsning. Af den grund kan udgifterne til en renovering beløbe sig til nogle få tusinde kroner eller op til flere hundrede tusinde alt efter rådgivers og beslutningstagers holdning til fugtproblemerne. I visse skolesager har der været renoveringer for et tocifret millionbeløb. Manglen på dokumentation baseret på egentlige videnskabelige undersøgelser af en sammenhæng mellem udsættelse og effekt kan give problemer med bevisførelsen for personer med symptomer, de forbinder med ophold i vandskadede og inficerede bygninger. Ligeledes kan der opstå problemer for de besluttende myndigheder eller de administratorer, der skal håndtere skimmelsvampesagerne, fx tage stilling til renoveringsomfanget. Hvis allergi ikke kan påvises med de gængse lægelige allergiundersøgelser og laboratorietests, og sygdom dermed dokumenteres, kan man afhængig af den enkelte læges eller administrators erfaring og viden møde meget forskellige holdninger til symptomerne. Denne mangel på klinisk og byggeteknisk dokumentation kan i visse tilfælde føre til konflikter mellem brugerne og ejendomsforvalterne. Forståeligt nok kan håndteringen fra beslutningstagernes side derfor være præget af tøven, ubeslutsomhed og usikre improvisationer, også fordi der fra tid til anden kan findes personer, der udnytter situationen, fx ved at misbruge et forsikringsselskabs velvilje. 6

8 En del af skimmelsagerne får en betydelig pressedækning, som ind imellem er præget af misforståelser og sensationsprægede informationer, som kun øger ængstelsen hos de berørte personer. Fx blev en af de stærkt vandskadede skoler ikke rømmet udfra en teknisk og lægelig vurdering, men snarere efter pres fra forældrene, som forlangte skolen lukket af forsigtighedshensyn. Mange kommuner har haft problemer med skimmelvækst i dårligt vedligeholdte bygninger. Derfor har presset på såvel sundhedsområdet som byggeområdet været meget stort for at etablere et bedre dokumenteret beslutningsgrundlag. Fx blev en bebyggelse på 628 énfamilieshuse rømmet og ombygget for ca. 1.5 millioner kr. pr. hus, en samlet udgift på en lille milliard. Ikke fordi der var tilstrækkelig dokumentation for nødvendigheden af dette drastiske skridt, men igen af forsigtighedsgrunde, fordi man af etiske grunde ikke kunne lade beboerne blive boende, mens man udførte et større forskningsprojekt. I lyset af den usikkerhed der herskede, forsøgte man derfor efterfølgende at tilvejebringe forskningsmidler til at få en bedre dokumentation. Alligevel var det forbundet med store vanskeligheder at finde de nødvendige midler. Kun takket være en stor indsats fra det tidligere Boligministerium blev der både fra privat og offentlig side tilvejebragt midler, så dette forskningsprogram kunne gennemføres. Foto: Jørgen True. 7

9 Forskningsprogrammet Programmets tilblivelse, dets aktører og forløbet I det følgende gives en kort beskrivelse af programmets tilblivelse for at illustrere, hvorfor det kan tage seks år at få gennemført et fireårigt forskningsprogram. I 1996 opfordrer bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut Instituttet til at udarbejde et programoplæg. Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i Bygninger" bliver forberedt af en gruppe på Statens Byggeforskningsinstitut (SBI, nu: By og Byg) bestående af seniorforskerne Peter A. Nielsen, Ole Valbjørn og Suzanne Gravesen, der med forskningschef Erik Christophersen som lokomotiv er en slags entreprenører for programidéen. For at designe et forskningsprogram af tilstrækkelig bredde, hvor man på samme tid inddrager både de sundhedsmæssige, de mikrobiologiske og de bygningsmæssige forhold, involveres folk fra fagområder indenfor bl.a. medicin, mikrobiologi, toksikologi, partikelfysik, organisk kemi, bygningsfysik og byggeteknik. Programoplægget bliver sendt til Boligministeriet, der sammen med det nu involverede Forskningsministerium finder penge til gennemførelse af programmet. Forskningsministeriet sender derefter i overensstemmelse med reglerne og med ganske få ændringer Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger i EU-udbud i De tidligere deltagende parter - nu organiseret i et konsortium - konverterer programmet til en ansøgning, som rettes til i overensstemmelse med udbuddet. Da der efter fristens udløb ikke viser sig andre ansøgere end konsortiet, bliver de ansøgte ca. 13 millioner kroner bevilget. Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger sættes i gang i foråret 1998 med en yderligere egenfinansiering fra de forskellige deltagende institutter på ca. 5 millioner. (Se programmets deltagere og tilhørsforhold under Bilag). Yderligere modtager programmets deltagende institutter støtte fra andre fonde i programmets forløb (se forord). Forskningsstyrelsen udpeger en tværfaglig programkomité med forskningschef Torger Børresen, Danmarks Teknisk Universitet, som formand og med følgende personer: Professor, Dr. med. Arne Svejgaard, Københavns Universitet, professor, Dr. med. Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, Ingeniørdocent, Lic. techn. Bjarne Chr. Jensen, Odense Teknikum og civilingeniør Ove Nielsen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Som formand for Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger vælges professor, overlæge, dr. med. Finn Gyntelberg, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, der sammen med læge, lektor, Ph.d. Torben Sigsgaard, Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet og de tidligere nævnte fra Statens Byggeforskningsinstitut udgør programmets Styregruppe. Styregruppen havde den vigtige opgave at formidle kontakten, den faglige forståelse og samarbejdet mellem deltagerne på tværs af de faglige disciplingrænser. 8

10 Programkomitéen sørgede for, at de løbende møder med Styregruppen blev afholdt på de involverede institutter, for at Komitéen kunne få et indtryk af de forskellige forskningsmiljøer. Der har været afholdt tre workshops i alt, heraf to sammen med finske forskere, der arbejder med et lignende program. Samarbejdet med de finske kolleger har vist sig meget frugtbart, bl.a. blev et studieophold tilbudt en af programmets deltagere, civilingeniør Kristian Fog Nielsen, der i tilslutning til programmet gennemførte sit ph.d. studium med titlen: "Mould growth on building materials - secondary metabolites, mycotoxins and biomarkers". I stedet for den traditionelle midtvejsrapport iværksatte Programkomitéen en midtvejs-evaluering, der fandt sted som en workshop med deltagelse af internationale evaluatorer. Disse var professorerne Brian Flannigan, Heriot- Watt University, Edinburgh, Dick Heederick, University of Ütrecht, Ragnar Rylander, Göteborg Universitet og Jan Sundell, Danmarks Tekniske Universitet. Resultatet af evalueringen var meget positivt og rosende, hvor det tætte tværfaglige samarbejde blev fremhævet som noget helt særligt. Programmets målsætning og indhold Forskningsprogrammets overordnede formål var at skabe grundlag for afhjælpning og forebyggelse af skimmelsvampevækst i den eksisterende bygningsmasse samt at forbedre grundlaget for at forebygge skimmelsvampevækst i nybyggeri. Det var således formålet at klarlægge årsagssammenhænge mellem skimmelsvampevækst i bygninger og helbredseffekter, samt hvordan og i hvilket omfang mennesker udsættes for skimmelsvampe og deres stofskifteprodukter. Det var desuden formålet at udvikle enkle og hurtige metoder til undersøgelse af skimmelsvampevækst i bygninger. Yderligere skulle der udarbejdes metoder til identifikation og vurdering af skimmelsvampeforekomsten som praktisk grundlag for de professionelle brugeres forebyggelse og bekæmpelse af sundhedsskadelig skimmelsvampevækst. Der ville herved blive skabt grundlag for sikrere og billigere afhjælpning (renovering og sanering) og for hensigtsmæssig vedligeholdelse af bygninger. Indsatsen blev gennemført i et koordineret sammenhængende forskningsprogram med tre delprogrammer omfattende de sundhedsmæssige, mikrobiologiske og bygningsmæssige forhold. Programmet blev organiseret i følgende ni forskningsprojekter: Skimmelsvampe og sundhed, Skimmelsvampes virkning på mennesker, Karakterisering af skimmelsvampe knyttet til fugtige bygninger, Personers udsættelse for skimmelsvampe i bygninger, Hurtigmetoder til måling af skimmelsvampe i bygninger, Erfaringsindsamling om kritiske og sikre bygningskonstruktioner, Tilstandsundersøgelse og vurdering af skimmelsvampevækst i bygninger, Byggematerialers modstandsdygtighed overfor svampeangreb, Sanering og renovering af materialer og bygningskonstruktioner. Resultaterne skulle formidles bredt gennem et tilsvarende koordineret program for formidling, information og samarbejde med brugere på forskellige niveauer. Foruden det tidligere omtalte ph.d.-studium, blev der tilknyttet et projekt vedrørende fugt, ventilation, skimmelsvampe og husstøvmider i lejligheder. (Gunnarsen, 2001). For særligt interesserede er projekterne i de tre delprogrammer mere detaljeret beskrevet i de følgende afsnit. 9

11 Programmets projekter Sundhedsmæssige forhold I denne del blev årsagssammenhængen mellem skimmelsvampevækst i bygninger og helbredspåvirkninger belyst. De helbredsmæssige effekter blev undersøgt ved en befolkningsundersøgelse (epidemiologisk undersøgelse) og ved eksperimentelle laboratorie- og patientundersøgelser. Skimmelsvampe og sundhed en epidemiologisk undersøgelse Formålet med den epidemiologiske undersøgelse var at belyse, om der kunne findes en sammenhæng mellem vækst af skimmelsvampe og forekomst af indeklimasymptomer samt astma og allergi hos både børn og voksne. Undersøgelsen, blev udført i skoler. Udover skimmelsvampe blev der taget højde for andre indeklimapåvirkninger, både på skolen og i hjemmet. I undersøgelsen indgik 15 skoler, hvoraf det blev tilstræbt at cirka halvdelen var skoler med vandskade og skimmelsvampevækst, medens et lignende antal kontrolskoler skulle være uden sådanne. Alle lærere og elever i og i klasse deltog. Der blev anvendt spørgeskemaer om indeklimasymptomer, objektive mål for symptomer, allergologisk udredning m.m. I skolerne blev udsættelsen for skimmelsvampe og andre indeklimapåvirkninger kortlagt ved hjælp af målinger og bygningsundersøgelser. Skimmelsvampes virkninger på mennesker Med det formål at belyse betydningen af overfølsomhed for indeklimasvampe blev der foretaget provokationsundersøgelser af mennesker, som havde fået påvist overfølsomhed for skimmelsvampe. Der blev anvendt virksomme og uvirksomme stoffer, som blev givet i en rækkefølge, der var ukendt både for lægen og forsøgspersonen. Der blev anvendt en dosis, der svarede til det, man normalt udsættes for i indeklimaet. Forsøgene blev udført i overensstemmelse med Helsinki-deklarationen. Endvidere undersøgtes den immunologiske aktivitet. Denne blev målt ved frigivelse af signalstoffer (cytokiner) fra visse celler i blodet ved udsættelse for skimmelsvampe og stoffer fra bakteriers og svampes cellevæg (endotoxin og glucan) i blod fra et panel bestående af allergikere og ikke allergikere samt lærere med og uden indeklima-symptomer. Det blev endvidere undersøgt om en metode, hvor man benyttede sig af, at støv kan standse bevægelsen af fimrehår i luftrørsvæv udtaget fra kyllinger, kunne anvendes som en slags model for menneskets luftveje. I givet fald vil sådanne eksperimentelle undersøgelser kunne belyse sammenhænge mellem påvirkning fra skimmelsvampe og biologiske effekter hos mennesker. Mikrobiologiske forhold Undersøgelserne omfattede kortlægning af skimmelsvampe i fugtskadede bygninger og nogle af deres giftige stofskifteprodukter. Endvidere blev der arbejdet med en nærmere belysning af stoffernes frigørelse, hvilke veje stoffer og partikler tilbagelægger fra væg til næse, og hvilke potentielle sundhedsskadelige effekter, de har. Yderligere blev der udviklet hurtigmetoder til påvisning og identifikation af skimmelsvampe. 10 Karakterisering af skimmelsvampe knyttet til fugtige bygninger Formålet var at identificere de bygningsrelaterede skimmelsvampe for at kunne tilvejebringe de relevante organismer til brug for diagnosticering af allergi, og for at kunne undersøge svampenes potentielle giftighed. Endvidere er et grundlæggende kendskab til skimmelsvampene nødvendigt ved vurdering af konstruktioners og materialers modstandsdygtighed mod skimmelsvampeangreb. Karakteriseringen og identifikationen af

12 skimmelsvampene skete ved hjælp af mikroskop samt kemiske og fysiologiske metoder. Herudover blev dannelsen af eventuelle giftige stofskifteprodukter (mykotoksiner) og eventuelle luftformige stoffer undersøgt. Personers udsættelse for skimmelsvampe i bygninger Der fandtes ikke tilstrækkelig viden om, hvordan svampesporer og de flygtige stoffer svampene danner på opfugtede materialer, fx i en lukket konstruktion, finder vej til personers hud eller luftveje. Gennem felt- og laboratoriestudier skulle afgivelsen og spredningen af sporer og flygtige stoffer fra materiale med skimmelsvampevækst til indendørsluften og videre til de eksponerede personer, der opholder sig i bygningen, beskrives og kvantificeres. Dette er grundlæggende for forståelsen af, hvordan de enkelte skimmelsvampe påvirker mennesker, og hvordan man håndterer problemer med skimmelsvampeinficerede bygninger. Der blev udført modelberegninger for at beskrive frigivelse og transportmekanismer for skimmelsvampesporer og deres flygtige stoffer fra svampekilden i konstruktionerne til personernes eksponering (ved hudkontakt eller indånding). Vækstforhold, konstruktioner, materialer, trykfordeling mellem hulrum, konvektion og ventilation, herunder mekaniske ventilationsanlægs betydning, blev taget i betragtning. Resultaterne giver bedre muligheder for at vurdere risikoen for om svampevækst i bygningens konstruktioner kan give sundhedsmæssige effekter og for at gennemføre relevante målinger, fx ved tilstandsundersøgelser. Hurtigmetoder til måling af skimmelsvampe i bygninger Ved vurdering af omfanget af en renovering er der ofte brug for et hurtigt, men også tilstrækkeligt specificeret svar på, om der er skimmelsvampevækst eller ikke på et givet byggemateriale. Herved undgås fordyrende opsættelse af arbejdet, og der er store besparelser at hente, såfremt man mere præcist kan beskrive omfang og udbredelse af skimmelsvampevæksten. Herigennem kan en evt. afrensning begrænses, eller fjernelse af bærende konstruktioner undgås. Tre forskellige hurtigmetoder blev afprøvet og søgt valideret i praksis: Den ene metode kan afsløre svampevækst på prøvestedet ved at påvise et bestemt enzym, som findes hos svampe i vækst. Den anden metode går et spadestik dybere, idet den identificerer hvilken svampeart, der vokser på prøvestedet. Metoden bygger på en bestemmelse af svampenes arvemateriale (DNA). Den tredje metode fører også til artsbestemmelse af svampene på voksestedet ved analyse af svampenes luftformige stofskifteprodukter (MVOC'er). Bygningsmæssige forhold Formålet med programmets byggetekniske del var at tilvejebringe et mere sikkert grundlag for løsning af skimmelsvampeproblemer i bygninger, og at kunne forebygge vækst af skimmelsvampe i nye og renoverede bygninger med færre anlægs- og driftsudgifter. Erfaringsindsamling om kritiske og sikre bygningskonstruktioner På baggrund af erfaringsindsamling hos de rådgivende og udførende firmaer blev der udarbejdet en oversigt over kritiske og sikre konstruktioner (klimaskærm, ventilation, vådrum og vand- og afløbssystemer). Oversigten blev sammenholdt med erfaringer indsamlet på anden måde, hvorved omfanget af problematiske konstruktioner og dermed problemernes omfang i Danmark blev vurderet. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med byggeriets professionelle brugere. Hermed øgedes forskningsprojekternes relevans, og en mere effektiv udnyttelse af forskningsresultaterne. Tilstandsundersøgelse og vurdering af skimmelsvampevækst i bygninger Der blev udarbejdet et sammenhængende system af metoder til kortlægning af bygningers konstruktions- og driftstilstand. Der blev endvidere udarbejdet 11

13 nye målemetoder, der sammen med de i dag anvendte metoder kan anvendes til at beskrive og vurdere omfanget af skimmelsvampeangreb. Et væsentligt resultat af projektet er en anvisning på, hvordan udførelse og vurdering af tilstandsundersøgelser i skimmelsvampeangrebne bygninger kan foretages. Med den som baggrund kan der træffes beslutninger om nødvendige og tilstrækkelige indgreb til at forebygge og fjerne skimmelsvampeangreb. Byggematerialers modstandsdygtighed overfor skimmelsvampeangreb Det blev undersøgt hvilke klimaforhold, der er gunstige og ugunstige for vækst af skimmelsvampe på byggematerialer. På basis heraf blev det undersøgt, om det er muligt at udarbejde en afprøvningsmetode, der gør det muligt at bestemme materialers og konstruktioners modstandsevne mod angreb af skimmelsvampe under forskellige klimaforhold. De fremkomne data indgår i modeller for dynamisk simulering af konstruktions- og driftsforhold. Herved er det muligt, både i opførelsesfasen og i driftsfasen, at angive sikrere og billigere løsningsforslag til forebyggelse af skimmelsvampevækst i forbindelse med nybyggeri, ved renovering og under driften af bygninger. Sanering og renovering af materialer og bygningskonstruktioner Fysiske, kemiske og mekaniske metoder til fjernelse eller neutralisering af skimmelsvampe på materialer og i konstruktioner blev undersøgt i praksis og afprøvet i laboratoriet. Der blev opstillet kriterier for, hvornår en afrensning kan karakteriseres som tilfredsstillende, og kriterierne blev opstillet på basis af de hurtigmetoder, der indgik i det mikrobiologiske delprogram. 12

14 Skimmelsvampe og sundhed De vigtigste sundhedsmæssige resultater På baggrund af undersøgelsen af store og små skoleelever og lærere og endvidere fra laboratorieundersøgelser, fandt man følgende resultater: Der var en klar sammenhæng mellem skimmelsvampeniveauet i gulvstøv og irritationssymptomer fra øjne og øvre luftveje samt almensymptomerne hovedpine, svimmelhed og koncentrationsproblemer. Jo højere skimmelsvampeniveau desto flere personer med symptomer. Forekomsten af astma, høfeber eller luftvejsinfektioner var ikke relateret til skimmelsvampeniveauet i gulvstøv. Sammenhængen mellem udsættelse for skimmelsvampe fra gulvstøv og symptomer var typisk stærkere blandt skoleelever med astma eller høfeber, et forhold der var særlig udtalt for irritation fra øjenslimhinder. Forhold som nylig overstået luftvejsinfektion, tilstedeværende høfeber eller astma, og flere psykosociale faktorer, eksempelvis udsættelse for mobning, havde generelt en stærkere sammenhæng med de undersøgte symptomer end udsættelse for skimmelsvampe. Et stigende omfang af fugtskader i skolerne viste ikke sammenhæng med en stigende hyppighed af de undersøgte symptomer, infektionstilbøjelighed, astma eller høfeber. Et større omfang af skimmelsvampevækst på vægge og i bygningskonstruktioner viste heller ikke sammenhæng med en større hyppighed af de undersøgte symptomer, infektionstilbøjelighed, astma eller høfeber. De udførte laboratorieundersøgelser tyder på, at skimmelsvampe påvirker organismen via immunsystemet. Aktivering af immunsystemet kan netop medføre de almensymptomer, som er observeret i denne undersøgelse. Ud fra en helbredsmæssig betragtning bør støv og skimmelsvampe, der kan tilføres luften, derfor minimeres i lokaler og bygninger. De sundhedsmæssige undersøgelser Undersøgelsen i skolerne Som nævnt blev der som et af hovedprojekterne i programmet gennemført en stor undersøgelse af 1383 skoleelever og 579 lærere samt af deres lokaler i skoler for at belyse, om der er sammenhæng mellem vækst af skimmelsvampe og forekomst af helbredsgener, herunder astma og allergi hos både børn og voksne. Bygningsundersøgelserne var koncentreret om de lokaler, som klasses og klasses elever var i og lærerværelset. De små elever fik foretaget lungefunktionsmålinger og gennemgik en løbetest. Der blev opsamlet støv i de små elevers hjem. De store elever besvarede udelukkende spørgeskemaer. Lærerne besvarede spørgeskemaer og fik bl. a. foretaget en lungefunktionsundersøgelse. Spørgeskemaerne indeholdt spørgsmål om astma, allergi, infektionstilbøjelighed og symptomer fra øjne, ansigtshud, øvre og nedre luftveje samt almensymptomerne, hovedpine, koncentrationsbesvær, svimmelhed og unormal træthed. 13

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Skimmelsvampe Syge huse = syge mennesker Steen Rønborg 2008 Skimmelsvampe i hjemmet

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Undervisningsministeriet, Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med faglærer Jill Valsgard,

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner

Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner 1. Baggrund og formål Kommunen har de seneste år oplevet et øget ressourceforbrug til udbedring af skimmelsvamp i kommunens

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Skimmelsvamp i boliger

Skimmelsvamp i boliger Skimmelsvamp i boliger Byggeskadefondens orienteringsmøde oktober/november 2006 v. Ole Munck www.protox.dk Forudsætninger for skimmelvækst kst Skimmelsvampesporer Fugt > 80% RF Kan gro påp materialet Normal

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Trekronergade 1-9 2500 Valby Rapport nr. 130799-1 17. september

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger"

Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger By og Byg Dokumentation 026 Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger" Gennemgang af programmets projekter Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger" Gennemgang af programmets projekter Redaktion:

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 3. rapport. Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen. Sagsnr. B-8245 Juli 2010

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 3. rapport. Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen. Sagsnr. B-8245 Juli 2010 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 93 17 40 CVR-nr. 14350330

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger

HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger 2006 HELBREDSPROBLEMER VED FUGT OG SKIMMELSVAMPE I BYGNINGER om udredning og diagnostik

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE HVORDAN UNDERSØGER VI I PRAKSIS FOREKOMSTEN AF SKIMMELSVAMPE I BOLIGER, OG HVORDAN INDDRAGER VI FORSKNINGEN I UDVIKLINGEN AF DE UNDERSØGELSESMETODER, VI ANVENDER? V. ADM.

Læs mere

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Generende både når de vokser og når de tørrer ud Svamperesterne

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Skimmelsvamp i boligen

Skimmelsvamp i boligen Skimmelsvamp i boligen Hvad er skimmelsvamp? Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som findes overalt og spredes gennem luften ved hjælp af sporer. Sporerne kan udvikle sig til skimmelsvampe på fugtige overflader

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer.

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer. Bedre at forebygge end at udbedre skader vi screener bygninger for at undgå problemer PROFIL DANSK BYGNINGSANALYSE AS er et selskab i den internationale Shield Group. Vi er et landsdækkende, rådgivende

Læs mere

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe j.nr. 6-3-3/1/HLH Orientering fra : Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe. Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimaundersøgelse

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimaundersøgelse Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimaundersøgelse 29. april 2016 Titel: Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimaundersøgelse Rekvirent: Aabenraa Kommune Att.: Kim Hovmand Larsen Børn og Skole/Skole

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Banke Invest Aps Vestergade 191 A, 1. sal th Svendborg. Fredensvej, 5900 Rudkøbing

Banke Invest Aps Vestergade 191 A, 1. sal th Svendborg. Fredensvej, 5900 Rudkøbing Haderslevvej 08 DK 6000 Kolding JOL/- 6.09.5 SAG: 86506- Telefon: + 75 5 00 Telefax: + 75 5 6 7 E-mail: lab@goritas.dk Banke Invest Aps Vestergade 9 A,. sal th. 5700 Svendborg Att.: Jan Banke Hansen Vedr.:

Læs mere

Notat. SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ. Baggrund

Notat. SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ. Baggrund Notat SAG: Teestrup Demens Center SAG NR.: 10064 VEDR.: Skimmelundersøgelser DATO: 2010-07-06 INIT.: MBJ Baggrund Lyngkilde a/s er af Faxe Kommunale ejendomme, Karsten Møller blevet bedt om at besigtige

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014. Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig. Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014. Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig. Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014 Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder Udført for Lemvig Kommune 19. januar 2015 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Vedrørende: Sted: Orienterende beboermøde Hovergården, 7100 Vejle Dato: Den 29. april 2014, kl. 19.00 Deltagere: 39 beboere Rune T.

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Orienteringsmøder 2008

Orienteringsmøder 2008 Orienteringsmøder 2008 Byggeskadeforsikring Nøgletal for almene byggerier Indeklimaforskning - Vejledning om projektgranskning v/ole Bønnelycke Totaløkonomi v/henrik Funch, Morten Hjorslev Hansen og Dorte

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Toftevej 15, 7620 Lemvig. Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Toftevej 15, 7620 Lemvig. Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014 Toftevej 15, 7620 Lemvig Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum Udført for Lemvig Kommune 21. oktober 2014 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen SBi-anvisning 241 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013 Titel Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger Serietitel

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere