Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet. Kort & klart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet. Kort & klart"

Transkript

1 Kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet Kort & klart 1

2 Om dette hæfte 2 Dette hæfte præsenterer kort resultaterne af rapporten Systematic Review of Youth Crime Prevention Interventions (SFI-rapport 13:11), som SFI har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd. I rapporten kortlægges en række indsatser til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Indsatserne er alle målrettet årige, og er blevet evalueret ved brug af interventions- og kontrolgrupper (se faktaboks) med fokus på, hvor meget indsatserne har mindsket kriminalitet og uroskabende adfærd blandt de unge. De fleste indsatser er fra USA. Kortlægningen er begrænset til indsatser, som er evalueret mellem 2008 og I analysen indgår i alt 56 evalueringer. Kortlægningen er tænkt som et supplement til den eksisterende viden præsenteret i Ungdomskommissionens betænkning i I dette hæfte kan du læse om: Kortlægningens overordnede resultater En kort gennemgang af de seks indsatstyper og de enkelte indsatser Om evalueringerne Desværre er der meget få danske studier, der har evalueret kriminalitetsforebyggende foranstaltninger ved at sammenligne de unge, der modtager interventionen, med en kontrolgruppe. Derfor kommer størstedelen af den viden, vi har om effekter, fra andre lande, primært USA. Da de sociale og rets-

3 Hvad er en effektmåling? Når man skal måle effekten af en forebyggende indsats, kan det være vanskeligt at vide, om udviklingen i de forhold, man forsøger at påvirke, rent faktisk skyldes indsatsen eller andre faktorer. Derfor måles effekten af en indsats bedst, når man etablerer to grupper af unge: En interventionsgruppe, der bliver tilbudt den kriminalitetsforebyggende foranstaltning, og en kontrolgruppe, der ikke modtager den samme indsats. De to grupper skal ligne hinanden på så mange måder som muligt, men kun den ene gruppe modtager altså den indsats, der skal evalueres. På den måde kan man med relativt høj sikkerhed sige, at forskellene i udviklingen i de to grupper sandsynligvis skyldes indsatsen, og ikke andre faktorer i de unges liv. 3 Alle indsatserne, der gennemgås i dette hæfte, er blevet effektmålt ved hjælp af interventions- og kontrolgrupper. lige forhold er meget forskellige i forskellige lande, er det usikkert om de effekter, man finder i fx USA, også vil kunne opnås, når og hvis indsatsen indføres i Danmark. Det er derfor vigtigt, at de indsatser, der indføres i Danmark, også bliver evalueret ved brug af interventions- og kontrolgrupper i en dansk kontekst.

4 Kortlægningens resultater 4 I dette afsnit gennemgås de vigtigste resultater af kortlægningen. Kortlægningen viser, at næsten halvdelen af indsatserne ikke havde nogen målbar effekt. Indsatser, som inddrager familien eller på andre måder fokuserer på flere aspekter af den unges liv, har oftere en positiv effekt. Det samme har indsatser, der varer minimum 4 til 6 måneder. Mange indsatser har ingen målbar effekt Ud af de 56 evalueringer i analysen havde næsten halvdelen ingen målbar effekt. Enkelte havde en direkte negativ effekt eller blandede negative og positive effekter. Det viser, at der bliver brugt mange ressourcer på indsatser, der ikke virker efter hensigten. Det er svært at sige helt præcis, hvad der gør, at en indsats virker, mens en anden ikke gør. Der er ingen tydeligt forklarende faktorer, der gør det nemt at pege på, hvordan man skal tilrettelægge en effektiv indsats. Mange af de indsatser, der ikke har en effekt, deler karakteristika med indsatser, der virker godt. Dette gælder både i forhold til struktur og organisering af indsatsen og i forhold til indsatsens konkrete indhold. Inddragelse af familien er positivt Når man sammenligner indsatser, der virker, med dem der ikke gør, er der enkelte træk, der adskiller sig. Fx har indsatser, der inddrager den unges sociale miljø, herunder i særdeleshed familien, større sandsynlighed for at virke, end indsatser der udeluk-

5 kende fokuserer på den unges egen måde at tænke og forholde sig til verden på. Det kan være givende at arbejde med relationerne i familien, træne forældre i at sætte grænser og indgå i positive interaktioner med deres børn. Generelt viser det sig, at indsatser, der på samme tid fokuserer på flere forskellige aspekter af den unges liv, har større sandsynlighed for en positiv effekt. Fx indsatser der på samme tid giver individuel behandling til den unge, træner forældrene i konstruktiv interaktion med barnet, adskiller den unge fra kammerater med dårlig indflydelse og koordinerer forskellige relevante tilbud til den unge og dennes familie. Meget tyder på, at en tilgang, der opbygger ressourcer hos den unge selv og i familien, har større sandsynlighed for at virke, end indsatser, der udelukkende fokuserer på at fjerne eller mindske problemer. Af de virkningsfulde indsatser i kortlægningen havde over 80% en helt eller delvist ressourceorienteret tilgang. Varigheden af indsatsen har betydning Indsatser, der varer minimum 4 til 6 måneder, har større sandsynlighed for positiv effekt end kortere indsatser. Dette er et ganske tydeligt resultat, og det er meget få indsatser af kortere varighed, som virker efter hensigten. Samtidig er der mange af de indsatser, der har vist sig at have en god effekt, som tilpasser varigheden af indsatsen til den unges eller familiens behov. Dette viser en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af indsatserne, som kan være relevant at huske på, når kriminalitetsforebyggende foranstaltninger skal indføres i en dansk kontekst. 5

6 Oversigt over indsatserne 6 I det følgende præsenteres alle indsatser i kortlægningen. Indsatserne er delt op i grupper, alt efter hvilken arena i den unges liv, de primært fokuserer på: Personrettede indsatser Gruppebaserede indsatser Familiebaserede indsatser Indsatser i skolen Indsatser i lokalsamfundet Mægling Andre indsatser I det følgende præsenteres de indsatser, der blev identificeret i kortlægningen, uanset om de havde den tiltænkte effekt eller ej. Det skyldes, at vi pga. forskellige forhold i Danmark og USA ikke kan vide, om indsatser, der ikke havde effekt i USA, måske alligevel ville have det i Danmark, og omvendt. Beskrivelserne kan være en inspiration for danske myndigheder til at udvælge visse indsatser, som kan evalueres nøjere i en dansk sammenhæng.

7 Sådan aflæses indsatsernes effekt I hvert afsnit finder du en tabel, hvor de enkelte indsatser kort beskrives. Tabellens farve fortæller dig, om indsatsen havde en positiv, negativ eller blandet effekt. Indsatsen havde primært en positiv effekt, eller resultaterne viste tegn på en positiv trend. Indsatsen havde primært en negativ effekt, eller resultaterne viste tegn på en negativ trend. Indsatsen havde blandede positive og negative effekter, eller viste ingen effekter. 7 Forebyggelsesniveau I tabellerne er angivet, om indsatserne er på primært, sekundært eller t forebyggelsesniveau: Primært forebyggelsesniveau er indsatser rettet mod alle unge, dvs. også dem, der ikke er kriminalitetstruede. Sekundært forebyggelsesniveau er indsatser rettet mod unge, der vurderes som kriminalitetstruede, men som ikke har begået kriminalitet. Det kan fx være unge, der er særligt aggressive eller har sociale adfærdsproblemer. t forebyggelsesniveau er indsatser rettet mod unge, der allerede har begået kriminalitet, dvs. rehabiliterende indsatser med fokus på at undgå fremtidig kriminalitet.

8 Personrettede indsatser 8 De indsatser, der primært retter sig mod den enkelte unge, kan deles i to grupper. Den første er egentlige behandlingsforløb for den unge, og den anden drejer sig om at støtte den unge i overgange mellem fx ophold på døgninstitution og tilbagevenden til lokalsamfundet eller mellem heldagsskoler og almindelig skole. Overgangsstøtten kan være en reel støtte som behandling, planlægning af fremtiden og koordinering af sociale tilbud (Strategies for Success og Enhanced transition services), det kan være øget overvågning eller supervision (AVRS), eller en blanding af begge dele (After-care). Kun en af disse indsatser (JBTC) havde en positiv evaluering.

9 personrettede indsatser Navn JBTC (Juvenile Breaking the Cycle) Interventionen ganske kort Individualiseret indsats (ca. 12 mdr.) med fokus på koordinering af behandlingstilbud (i forbindelse med misbrug) samt individuelle behandlingsplaner. Forebyggelsesniveau SafERteens En kort indsats givet til unge, der besøger en skadestue og som screenede positiv for vold og alkohol indenfor det seneste år. Indsatsen består af 35 minutters snak med en socialarbejder eller 35 minutters interaktivt computerprogram med fokus på ændring af opfattelse, hjælp til at sige nej til pres fra jævnaldrende mm. sekundær Automated voiceprint recognition supervision program (AVRS) After-care intervention Monitorering af unge kriminelles respekt for deres udgangsforbud ved brug af automatiserede telefonopkald med stemme-genkendelsessoftware. Forøget supervision af unge under tilsyn samt koordinering af relevante sociale tilbud og mentorordning med fokus på alternative fritidsaktiviteter, karriereplanlægning, opbygning af problemløsningskompetencer og løsning af tilpasningsproblemer. 9 Enhanced transition services Et udvidet tilbud om hjælp i overgangen fra fængsel eller opholdssted til lokalsamfundet. Indsatsen består af udvikling af en overgangsplan, adgang til sociale tilbud i lokalsamfundet samt behandlingsmuligheder, fx misbrug eller psykiske problemer, støtte til uddannelse og karrieremuligheder mm. Strategies for Success Individualiseret behandlingsforløb for unge i forbindelse med tilbagevenden til skolen efter at have været smidt ud. Indsatsen omfatter systematisk støtte, fremme af tilknytning til voksne, herunder familien, samt individuel terapi. sekundær

10 Gruppebaserede indsatser 10 De gruppebaserede indsatser i kortlægningen består generelt af kortere forløb af halvanden til to måneders varighed. De fokuserer i høj grad på de unges selvforståelse, kognition generelt samt normer og værdier. Nogle kombinerer dette med et fokus på at udvikle den unges kompetencer indenfor områder som håndtering af vrede eller sociale kompetencer og livskompetencer. Særligt to af de gruppebaserede indsatser i kortlægningen havde en positiv effekt i USA, nemlig The Real Victory-programmet og Psychoeducational counseling focused on life skills. Disse indsatser adskiller sig ikke umiddelbart fra de andre, og det er uvist hvilke forhold, der giver den positive effekt.

11 Gruppebaserede indsatser Navn Doing Anger Differently (DAD) Interventionen ganske kort En serie strukturerede trommeøvelser (20 sessioner) med dertilhørende psykoedukation, gruppediskussioner og vrede-dagbog. Forløbet gennemgår syv forskellige fokusområder. Forebyggelsesniveau sekundær The Real Victory program Et seks ugers kognitiv træningsprogram der lærer de unge at undersøge deres principper og forestillinger og tilpasse deres adfærd til deres principper og målsætninger. Hertil et års opfølgning ved hjælp af automatiserede mobiltelefonopkald. Psycho-educational Et syv ugers forløb i psykoedukation og terapi med fokus på træning af counseling focused on livskompetencer. life skills REAL-MEN Psykosocial, pædagogisk indsats (30 timer i løbet af otte uger) med fokus 11 på at undgå stofmisbrug og kønssygdomme samt at forblive på fri fod efter fængselsophold. Første del af indsatsen foregår i fængslet. Special Olympics Otte ugers fodboldtræningsprogram med blandede hold af normalt fun- primær program gerende unge og unge med funktionsnedsættelse. The Social Problem- Et ni ugers forløb med gruppeundervisning i følelseshåndtering, herun- sekundær Solving Training Program der vredeshåndtering, empati, problemløsning og udvikling af prosociale færdigheder. EQUIPping Youth to Help Et forløb med 30 gruppelektioner (i løbet af 3 måneder) struktureret One Another (EQUIP) omkring håndtering af vrede, sociale færdigheder og social beslutningstagning i et prædefineret format.

12 12 Forløb på institutioner og overlevelsesture Visse indsatser, der anvender gruppeterapi, er forbundet med ophold på døgninstitutioner, heldagsinstitutioner eller overlevelsestur. De beskrevne indsatser er forskellige i varighed: Fra ca. en måned (MRT) til ca. et år (Legacy). Indsatserne bruger i høj grad aktivitetsbaserede oplevelser som del af terapien. Aktiviteterne kræver samarbejde, empati, tålmodighed, mm. Tanken er at ved at øve disse færdigheder i aktiviteter, som de unge har lyst til at deltage i, vil den unge oparbejde stærkere prosociale kompetencer og livskompetencer, som de kan trække på fremover. Project Adventure og Legacy, der begge arbejder med adfærdskontrol gennem oplevelsesaktiviteter, udviste begge positiv effekt i en amerikansk kontekst. De øvrige indsatser havde ikke den ønskede effekt.

13 Forløb på institutioner og overlevelsesture Navn Project Adventure: Behaviour management through Adventure (BMtA) Interventionen ganske kort Indsats implementeret i forbindelse med ophold på døgninstitution, som anvender fysiske aktiviteter som del af den terapeutiske tilgang. Aktiviteterne kræver udvikling af kompetencer indenfor samarbejde, kommunikation, ledelse, empati, mm. Forebyggelsesniveau Legacy (adventure-based behaviour management program) Ophold på døgninstitution. Behandling med gruppeterapi der tager udgangspunkt i aktivitetsbaserede oplevelser, der kan føre til bedre adfærdskontrol. Moral Reconation Therapy (MRT) Phoenix Academy Tolv-trins forløb med fokus på uddannelse, udflugter der kræver relationelle færdigheder, træning i livskompetencer og individuel og familieorienteret psykoterapi. Behandlingshjem ikke yderligere beskrevet. 13 Wilderness Endeavors Program Overlevelsestur på 21 dage med fokus på øgning af selvkontrol, modstandsdygtighed og håb.

14 Familiebaserede indsatser 14 Størstedelen af de indsatser, der inddrager familien, har svært belastede unge som målgruppe, herunder unge dømt for seksualforbrydelser. En undtagelse er Family Check-Up, som er lokaliseret på skoler og tilbyder forældre information og konkret støtte i forhold til forældrerollen. Indsatserne er generelt længerevarende mellem tre måneder og to år og er mere omfattende end de øvrige indsatstyper. For der meste kombineres et terapeutisk forløb for den unge med forældretræning, der øver forældrene i at kommunikere positivt med deres barn, sætte grænser og monitorere den unges aktiviteter. Forbedrede relationer internt i familien er et fælles mål for denne type indsatser. Flere af indsatserne sigter også på at mobilisere ressourcer omkring den unge udenfor familien, f.eks. i forhold til skole eller arbejde og i forhold til den unges vennegruppe. Dette gælder fx for MST og MTFC. Det er værd at bemærke, at de familieorienterede indsatser er den indsatstype, der mest konsekvent viste positive effektresultater i kortlægningen. Bortset fra Strengthening Families Program, som er evalueret i Irland, er alle indsatserne evalueret i USA. Det er derfor et åbent spørgsmål, om effekten også holder i en dansk kontekst. Fx har en nyere evaluering af MST i Sverige ikke vist samme positive effekt, som generelt findes for indsatsen i USA. På samme måde er MTFC evalueret i Storbritannien uden positivt resultat.

15 Familiebaserede indsatser Navn Family Check-Up Interventionen ganske kort Består af et familieressourcecenter placeret i det, der svarer til folkeskolens udskoling. Her skal forældre kunne søge vejledning om unges overgang fra folkeskoleniveau til ungdomsuddannelse. Mere specifik forældretræning og træning i familiehåndtering ydes til forældre med yderligere behov. Forebyggelsesniveau primær og sekundær Strengthening Families Program En gruppebaseret indsats, der forløber over 14 uger og træner forældre i at sætte grænser og overvåge, indgå i positive samværsrelationer og ændre adfærd. Indsatsen forsøger at fremme tilknytningen imellem familiemedlemmer. sekundær CM-FAM (contingency management and family Et forløb med ugentlige gruppe- eller familiesessioner samt underskrivelse af kontrakt med den unge om opførsel. Familieengagement søges i 15 engagement) forhold til at identificere problemer, sætte mål og implementere indsatser for at nå mål. Multisystemic Therapy Familieindsats med fokus på forældretræning, peer-gruppe kontrol, ud- sekundær (MST), herunder MST dannelse og fritidsbeskæftigelser som alternativ til uroskabende adfærd og med tilpasninger f.eks. i og kriminalitet. Indsatsen sigter på at mobilisere ressourcer i familien og i forbindelse med seksual- øvrige systemer omkring den unge. forbrydelser og koordinering af ydelser indenfor mental sundhed.

16 Navn Interventionen ganske kort Forebyggelsesniveau Sexual Abuse: Family Individuelt tilrettelagt behandlingsprogram baseret på klinisk og psyko- Education and Treatment metrisk vurdering af den unges tilstand. Indhold fokuserer bl.a. på at for- (SAFE-T) bedre indsigt i og ansvarsfølelse overfor tidligere overtrædelser, udvikling af forebyggelsesplaner, forbedre forståelse for konsekvenser for offeret, forbedring af sociale og familiære relationer, mm. Multidimensional Ophold i specialiserede plejefamilier med fokus på konsekvent grænse- Treatment Foster Care sætning og opbygning af positive familierelationer. Yderligere fokus på (MTFC) den biologiske familie med forældretræning, med henblik på at den unge returnerer til egen familie. Herudover fokus på vennegrupper, individuel terapiforløb, mv. 16 Functional Family Et familieorienteret behandlingsforløb med fokus på at motivere familien Therapy (FFT) til at engagere sig i den unge og ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre i familien. Disse vurderes i løbet af indsatsen og ændringstiltag iværksættes.

17 17

18 Indsatser i skolen 18 De skolebaserede indsatser i kortlægningen er oftest undervisningsforløb, der varer fra fire uger til fire år. I kortlægningen er udelukkende inddraget indsatser, der er evalueret i forhold til senere adfærdsproblemer og kriminalitet, og listen er derved kun et udpluk af de skolebaserede indsatser, der findes. To af indsatserne (The Fourth R og Gender violence prevention) fokuserer på at reducere vold i parforhold og kønsrelateret vold. To andre (BRAVE Program og Aban Aya) er rettet mod afroamerikanere. Disse kunne i en dansk sammenhæng blive tilpasset og implementeret overfor unge af anden etnisk baggrund. En enkelt indsats fokuserer på at mindske unges involvering i bandemiljøer. Her skal forskellene i forhold til bandemiljøer og bandevirksomhed mellem Danmark og USA tages i betragtning. Størstedelen af de skolebaserede indsatser er implementeret og evalueret i USA, men

19 ingen af disse viste sig at have en positiv effekt der. Kun de to indsatser, der blev evalueret udenfor USA (Equip for Educators og Project PATHS i henholdsvis Holland og Hong Kong) havde en positiv effekt og reducerede adfærdsproblemer. Hvad dette betyder i en dansk kontekst vides ikke. De skolebaserede indsatser er oftest anvendt som universelle interventioner og primær forebyggelse. Men enkelte af de identificerede indsatser kombinerer den primære forebyggelse, der er målrettet alle elever, med en selektiv komponent, som kun tilbydes unge, der anses for at være i risiko. Kun en enkelt af de skolebaserede indsatser sætter fokus på skolens eget miljø (Youth Crime Watch), hvor unge selv patruljerer skolens område for at gøre selve skolemiljøet mere sikkert. 19

20 Indsatser i skolen Navn JobFit-Training Interventionen ganske kort En lektionsserie (12 lektioner) der fokuserer på udvikling af moral, emotionel og social kompetence, ansvarsfølelse, adfærdsændringer og kontrol over egen adfærd. Forebyggelsesniveau primær G.R.E.A.T. (Gang Resistance Education and Training) En lektionsserie (13 lektioner) undervist af uniformerede politimænd, der fokuserer på evner til at undgå at blive involveret i et bandemiljø. Fokuserer ikke på viden, men på færdigheder, kunnen, problemløsning og samarbejde. primær 20 Positive Adolescent Training through Holistic Social Programs (Project PATHS) Et 20 timers undervisningsforløb, der trækker på begreber som tilknytning, modstandsdygtighed, kompetencer, identitet, selvkontrol, prosocial involvering mm., for at fremme positiv udvikling og reducere problemadfærd. primær Expressive Writing Kreativ skrivning i fire ugers forløb, hvor de unge skriver om deres oplevelser med vold for at bearbejde disse og øge adfærdsrelateret selvkontrol. primær Aban Aya Lektionsserie (21 lektioner) med fokus på social udvikling og afroamerikansk identitet og værdier. Dertil en selektiv forældrestøttekomponent. primær og sekundær The Fourth R Et undervisningsforløb (21 lektioner) med fokus på viden om, opmærksomhed på, og udvikling af færdigheder i forhold til fx positive kærligheds- og venskabsrelationer, seksuel sundhed og rusmiddelbrug. Forløbet anvender interaktiv læring med brug af rollespil og opgaveløsning. sekundær

21 Navn Youth Crime Watch (YCW) Interventionen ganske kort En serie forskelligartede aktiviteter i skoleregi, herunder skolepatruljering udført af de unge selv. Desuden undervisningsforløb i forebyggelse af misbrug, vold og kriminalitet, konfliktløsning, mm. Forebyggelsesniveau primær Building Resiliency and Vocational Excellence (BRAVE) Program. Et undervisningsforløb i livskompetencer, forebyggelse af vold, og personlig udvikling i ungdommen for afroamerikanere. Herudover udvikling og monitorering af karriereønsker, mentorindsats, målopfølgning blandt jævnaldrende, erhvervsorienterede ekskursioner mm. primær Responding in Peaceful and Positive ways EQUIP for Educators Undervisningsforløb (20 sessioner) med fokus på social-kognitiv problemløsning. Dertil en forældrestøttekomponent med fokus på forældretræning. Et undervisningsforløb, der lærer de unge at kontrollere deres temperament og opføre sig konstruktivt. Disse færdigheder øves bl.a. via rollespil. Herudover lærer de unge at tage modne og moralske beslutninger. primær og sekundær primær og sekundær 21 Gender violence prevention: (1) an interactionbased curriculum and (2) a law and justice curriculum To undervisningsforløb (5 lektioner) hvoraf det ene fokuserer på interaktion mellem eleverne og kommunikerer forhold omkring kærligheds- og venskabsrelationer mellem to mennesker og får de unge til at overveje betydning af subjektivitet og tvetydighed angående seksuel chikane. Det andet forløb fokuserer på love og regler samt saglige data om seksuel chikane. primær

22 Indsatser i lokalsamfundet 22 To forskellige indsatser i lokalsamfundet er identificeret i kortlægningen. I Communities that Care-indsatsen arbejder konsulenter sammen med centrale aktører i lokalsamfundet i 6 til 12 måneder for at identificere hvilke foranstaltninger, der passer bedst til de typer problemer, der findes i området. De eksisterende ressourcer i nærmiljøet bliver inddraget. Indsatsen Moving to Opportunity handler derimod udelukkende om at få folk til at flytte fra et (fattigt) område over i et andet (ikke-fattigt) område. Denne indsats forsøger at fjerne de unge fra problemerne i området, men gør intet ved de underliggende problemer og tager ikke stilling til familierelaterede forhold.

23 Indsatser i lokalsamfundet Navn Communities that Care Interventionen ganske kort Går i dialog med centrale aktører i lokalsamfundet om at udvikle en risikoprofil for området og vælge passende indsatser ud fra denne profil. Forebyggelsesniveau primær Moving to Opportunity Flytter familier der bor i almen bolig ud af områder med høj fattigdom og ind i områder med lav fattigdom. Der ydes tilskud og vejledning i forbindelse med flytningen. primær 23

24 Mægling 24 Mægling sigter ofte på at konfrontere den dømte med konsekvenserne af handlingerne, og på at tilbyde offeret mulighed for at give til genmæle og præsentere den unge for sin version af forløbet. I begge mæglingsindsatser, der blev identificeret i kortlægningen (fra henholdsvis Sverige og USA), var deltagelse i mæglingen betinget af, at de unge tilstod den kriminelle handling, de var sigtet for. I begge tilfælde blev der forhandlet en passende kompensation til offeret. Kun den mæglingsindsats, der blev implementeret i Sverige (Medling) havde en virkning i forhold til at reducere efterfølgende kriminel adfærd. Denne indsats blev udført som et supplement til almindelig retsforfølgelse af den unge, hvorimod den amerikanske indsats (Family Group Conferences) var en isoleret indsats, der kun blev tilbudt helt unge lovovertrædere under fjorten år. Konteksten for de to mæglingsindsatser er således meget forskellige, og det er ikke muligt at sige noget samlende om mægling generelt på baggrund af kortlægningen.

25 Mægling Navn Medling Interventionen ganske kort Mægling mellem kriminalitetsudøver og kriminalitetsoffer, hvor målet er større forståelse for årsager til og konsekvenser af kriminalitet samt en passende kompensation til offeret. Forebyggelsesniveau Family Group Conferences Mægling mellem kriminalitetsudøver og kriminalitetsoffer samt disses familier og/eller ressourcepersoner, der tilgodeser offerets behov og holder den unge ansvarlig for sine handlinger i et støttende miljø for begge parter. 25

26 Andre indsatser 26 Enkelte evalueringer identificeret i kortlægningen var ikke så meget enkeltstående indsatser som aspekter af det amerikanske retssystem, der blev testet. Disse evalueringer er ikke umiddelbart relevante for en dansk kontekst, men beskrives her for fuldstændighedens skyld. Evalueringerne drejer sig fx om, hvorvidt unge kriminelle bliver retsforfulgt formelt eller bliver tilbudt indsatser udenom det formelle system, eller om ophold på døgninstitution eller fængsel fremfor betingede straffe eller tilsyn under socialforvaltningen har en effekt på, om de begår kriminalitet igen på et senere tidspunkt. Ingen af evalueringerne i kortlægningen viste en positiv kriminalitetsreducerende virkning. Derudover kan foranstaltningerne ikke oversættes til en dansk kontekst, da unge under femten år ikke bliver retsforfulgt i Danmark.

27 Andre indsatser Navn A Reintegrative Juvenile Diversion Program Interventionen ganske kort Et ungdomssanktionsprogram med fokus på reintegration, herunder mentorforløb, erhvervspraktik, uddannelse samt at skrive undskyldelsesbreve mm. Forebyggelsesniveau Informal vs. Formal probation Tilsyn udenfor retsvæsenet fremfor tilsyn under det formelle retssystem. Teen Court En teenager-domstol, hvor dommer, jury, anklager og forsvarer er jævnaldrende med den unge. Fokus er på jævnaldrendes vurdering og i nogle tilfælde domsafsigelse, offerkonfrontering mm. Den unge får ikke en straffeattest, men gives så at sige en chance til. Institutional care Ophold på døgninstitution eller fængsling i forhold til lokalsamfundsbase- 27 rede tiltag.

28 Pjecen er forfattet af Celie Manuel, videnskabelig assistent, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om kortlægning af indsatser mod ungdomskriminalitet: Celie Manuel og Anne-Marie Klint Jørgensen: Systematic Review of Youth Crime Prevention Interventions. Published SFI-rapport 13:08, Rapporten kan læses og downloades via sfi.dk Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013 Foto: Michael Daugaard Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Programbaserede indsatser for par i krise

Programbaserede indsatser for par i krise Programbaserede indsatser for par i krise En forskningsoversigt KORT & KLART Om dette hæfte 2 Det har store personlige, sociale og økonomiske omkostninger, når et par afslutter deres forhold og flytter

Læs mere

Til sagsbehandlere og plejefamilier

Til sagsbehandlere og plejefamilier Til sagsbehandlere og plejefamilier Hvad er MTFC? Servicestyrelsen har siden 2007 med stor succes samarbejdet med flere kommuner og private familieplejeorganisationer omkring implementering af MTFC. MTFC

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013 Evidensbaserede metoder i Herning Kommune September 2013 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer

Læs mere

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013 Evidensbaserede metoder i Herning Kommune Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer og Holstebro

Læs mere

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Til Københavns Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER KORTLÆGNING AF VIDEN OG EVIDENS

Til Københavns Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER KORTLÆGNING AF VIDEN OG EVIDENS Til Københavns Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER KORTLÆGNING AF VIDEN OG EVIDENS INDHOLD 1. Sammenfatning 2 2. Indledning 6 2.1 Om brugen af evidensbaseret viden 6

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1 Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

også en støtte ud af kriminalitet

også en støtte ud af kriminalitet også en støtte ud af kriminalitet Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel. Semaiskolen er et opholdssted

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

DU HAR ET VALG. Vigtige adresser. Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50.

DU HAR ET VALG. Vigtige adresser. Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50. Vigtige adresser Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50. Socialstyrelsens Vidensportal - Børn & Unge www.vidensportal.servicestyrelsen.dk DU HAR ET VALG Et kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen

Læs mere

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Problemer og løsninger på området for gældssanering

Problemer og løsninger på området for gældssanering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 009 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side Ungdomskriminaliteten i tal Side Sigtede 10 17 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 1517 årige i Ringsted

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

DKRs input til reform af indsats mod ungdomskriminalitet

DKRs input til reform af indsats mod ungdomskriminalitet DKRs input til reform af indsats mod ungdomskriminalitet I sit regeringsgrundlag Sammen for Fremtiden fra juni 2015, beskriver regeringen sin målsætning for bekæmpelse af ungdomskriminalitet sådan: 1.

Læs mere

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

Beboernes individuelle plan

Beboernes individuelle plan 13 12 2010 14:12 Beboernes individuelle plan Procedure Formål Formålet med denne procedure er: at den enkelte beboers ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats og, at

Læs mere

Fredensborg Kommunes EXIT-strategi

Fredensborg Kommunes EXIT-strategi Fredensborg Kommunes EXIT-strategi Sagsnummer: 13/14351 Sagsansvarlig: HEB Beslutningstema: Beslutning om fortsættelse af kommunens individorienterede indsatser for at hjælpe medlemmer af kriminelle og

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Når kolde hænder bliver varme

Når kolde hænder bliver varme Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Kriminalitetstruede børn og unge

Kriminalitetstruede børn og unge Ankestyrelsens afsluttende rapport om Kriminalitetstruede børn og unge - Tendenser og udvikling i kommunernes indsats November 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Fokuspunkter 3 3 Uddybning

Læs mere

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,

Læs mere

Michael Rosholm & Michael Svarer

Michael Rosholm & Michael Svarer Brobygning til uddannelse 25. februar, 2016 Brobygning til uddannelse - Første resultater Michael Rosholm & Michael Svarer Institut for Økonomi & TrygFonden s Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

Læs mere

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Læreprocesser, handlinger og holdninger i forbindelse med overholdelse af den hygiejniske standard

Læreprocesser, handlinger og holdninger i forbindelse med overholdelse af den hygiejniske standard Læreprocesser, handlinger og holdninger i forbindelse med overholdelse af den hygiejniske standard Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne

Læs mere

Familie & Evidens Center (FEC) søger: 1 familieterapeut / familiebehandler til stillingen som FFT-Supervisor

Familie & Evidens Center (FEC) søger: 1 familieterapeut / familiebehandler til stillingen som FFT-Supervisor Fun Mener du, at familien er central for børn og unges udvikling? Har du lyst til at arbejde med en helt ny type familiebehandling, der er ved at blive introduceret i Danmark? Og er du interesseret i at

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet En sikker base Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn og adresse: En Sikker base, Aller Møllevej 34 6070 Christiansfeld. Tilbudstype: botilbud for voksne i

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation og formidling...

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange :\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. Kort & klart

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. Kort & klart Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund Kort & klart Om dette hæfte Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan de

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Anklagemyndighedens mål 2009

Anklagemyndighedens mål 2009 09 Mål Anklagemyndighedens mål 2009 I 2008 udarbejdede vi for første gang en samlet oversigt over anklagemyndighedens vigtigste mål i det kommende år. Vi nåede de fleste af målene. Ikke alt lykkedes fuldt

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere