Massage og berøring erfaring og effekt
|
|
- Dagmar Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 74 Klinisk sygepleje 21. årgang nr Massage og berøring erfaring og effekt Massage and touch experience and effect 8 The use of massage and touch by a Danish palliative care team has revealed that this intervention is especially beneficial to patients suffering from dyspnoea, muscle tension, anxiety and emotional disturbances, and is appreciated by patients in that it gives a time-out from illness. Literature on the subject shows that the most consistently found effect is on anxiety. Reduction in pain and nausea is also found but evidence of the effect on depression is variable. A minor study showed improved immune and neuroendocrine function. Keywords: anxiety, dyspnoea, massage therapy, palliative care Annemarie Salomonsen Palliativ berøring g Massage har som behandlingsform i omsorgs- og behandlerkredse været anset for at være en passiv behandling og været noget ugleset: Massage kan aldrig stå alene, og megen fysioterapi har da også haft fokus på træning og aktivitet, hvilket er ganske udmærket, hvor det er løsningen. Men det er en tanke værd, at alle nyder massage. Hvorfor er det sådan? Hvad er det, massage/berøring kan? Og kan behandlingen noget, der er specielt vigtigt hos patienter med alvorlige og/eller livstruende sygdomme? Denne artikel har til formål at belyse ligheder og forskelle mellem berøring og massage, at beskrive en mulig forklaring på, hvorfor massage/ berøring virker, at videreformidle nogle af de erfaringer, jeg/vi har med berøring/massage i arbejdet med palliative patienter, og at fremlægge den eksisterende viden om massage/berørings virkning på kræftpatienter. Det er mit håb, at artiklen kan bidrage til, at massage/berøring kan blive set på med nye øjne, og ikke kun blive betragtet som en passiv og forældet behandlingsform, som vi i et travlt, evidensorienteret behandlings- og sygehusvæsen knap nok kan eller vil finde anvendelse for. Massage og berøring Massage har været praktiseret i Kina for år siden, ordet kommer fra arabisk mass eller mas h, der betyder at klemme eller presse blidt, eller fra græsk massein, der betyder at ælte og klemme (1). Massage kan defineres som: the rhythmic and methodological stretching and compressing of the muscles and connecting tissue through touch of the therapist s hands, with the benefit of increasing circulation, stimulating venous and lymphatic drainage, improving muscle tissue metabolism and elasticity, and promoting relaxation through enhanced parasympathetic and reduced sympathetic nervous system activity (2). Der er i denne definition tale om to komponenter: en massageteknik og en berøring. Jeg vælger i denne artikel at bruge både betegnelsen massage og betegnelsen berøring, fordi berøring i sig selv kan være gunstig, er en almen menneskelig ikkesproglig kontaktform og kan anvendes af pårørende og andre uden den specifikke massagetekniske viden, som ofte kun professionelle har. Et barns første kontakt med omverdenen er gennem
2 Klinisk sygepleje 21. årgang nr de taktile sanser, er en kilde til trøst og velbehag, en bekræftelse af eksistens og væren og af fundamental betydning, og berøringens betydning fortsætter gennem hele livet. En måde at give professionel berøring på er massage (1). Der findes mange former for massage, og den massage, fysioterapeuter benytter sig af, er i den engelsksprogede litteratur benævnt swedish massage. Denne massageform har igen flere elementer, der kan anvendes med forskellige formål for øje (afspændende, stimulerende, med generelle eller mere specifikke formål, tværmassage, bindevævsteknikker mv.). Der findes endvidere et hav af forskellige massageformer, hvoraf en del er inspireret af andre kulturer. Forsigtighedsregler Massage bliver generelt anset for at være sikker og ufarlig, og der er ikke fundet belæg for, at massage kan sprede kræft. Enkelte forsigtighedsregler er værd at have in mente: Hos patienter med lavt trombocyttal eller koagulationsforstyrrelser arbejdes med let tryk eller strygninger, hos patienter med knoglemetastaser kan der anvendes blide strygninger, eller der kan arbejdes udenom eller på andre dele af kroppen, hvis det er en generel afspændende effekt, der sigtes mod. Der masseres uden om sår, og generelt modificeres massagen/berøringen altid til den enkelte patients situation (3). Hvorfor virker det? Der er gennem professor Kerstin Uvnäs Moberg og kollegers forskning i hormonet oxytocin fremkommet resultater, der ser ud til at kunne bidrage til at forklare den virkning, som fysioterapeuter og mange andre erfaringsmæssigt har med anvendelse af massage. Oxytocin hører til gruppen af ro/relation (antistress)hormoner i modsætning til den bedre udforskede kamp/flugthormongruppe. Oxytocins virkning er ikke så hurtigt indsættende som kamp/flugtgruppens, men virkningen er længerevarende og er en del af et psykofysiologisk mønster karakteriseret ved social interaktion, mental ro, fysisk afslapning og stimulation af tilvækst og heling. Oxytocin frigives hos fødende og ammende kvinder, ved sensorisk stimulation af nerver såsom berøring, varme, let tryk, spisning og visse duftstoffer (feromoner) og berøring sidestilles af forskergruppen med massage. Gruppen konkluderer, at der er studier nok til at godtgøre, at massage har sund virkning på mennesker (4). Jeg tror, at mange, der har arbejdet med massage/berøring, har oplevet den ro, der falder over både den, der modtager massagen, og den, der giver massagen, især når der ikke tales for meget. Også det er der en mulig forklaring på hos Moberg: Både den, der modtager massage/berøring, og den, der giver den, udskiller oxytocin. Mange, der bliver masseret, falder i søvn eller døser, og mange har efter massagen/berøringen brug for lidt tid til at komme op til overfladen igen. Denne virkning kan bruges bevidst og er særdeles velkendt på hospicer, hvor massage og berøring bruges som en glimrende indslumringspille hos patienter, der har problemer med at falde i søvn eller finde ro. Åndenød Da åndenød er en meget stressende tilstand hos både patient og pårørende, der ofte bliver smittet af patientens angst, er det vores erfaring, at berøring/massage er særligt anvendelig hos patienter med åndenød, hvilket understøttes af Mobergs forskning som beskrevet ovenfor (4). Ifølge litteraturen om massage er virkningen på ængstelighed den mest veldokumenterede (5). Fundamentet for mestring af åndenød er en dyb vejrtrækning: Patientens egen hånd lagt på mellemgulvet minder via berøringen kroppen om en dyb vejrtrækning. Et familiemedlems eller en professionels hånd formidler det samme og giver endvidere følelsen af ikke at være helt alene med åndenøden. De pårørende står ikke helt magtesløse ved siden af patienten; der er noget aktivt at gøre, som er gavnligt for
3 76 Klinisk sygepleje 21. årgang nr begge parter i forhold til at kunne finde en større ro og følelse af kontrol i situationen. Her skal lige indføjes, at nogle patienter ikke bryder sig om berøring under åndenødsanfald, og det skal selvfølgelig respekteres, men det forandrer sig ofte over tid. En hånd, der stryger let, men fast fra skuldrene og ned ad ryggen, er også gavnlig. Patient og pårørende har ofte selv fundet løsninger med berøring/ massage og har måske brug for bekræftelse, eller vi professionelle kan anvende de samme metoder, som familien bruger det er værd at spørge til. Det er jo før hørt, at patienten er den mest uudnyttede ressource i sundhedsvæsenet. Livskvalitet I det palliative felt bruger jeg og mine faglige og tværfaglige kolleger massage/berøring til mange formål. Den gruppe patienter, vi har med at gøre (og her tænker jeg ikke kun snævert på kræftpatienter, men på alle, der skal leve med alvorlig og/eller livstruende sygdom som et livsvilkår), kan have gavn af denne behandling såvel til specifikke behandlingsmæssige formål som til at få livskvaliteten påvirket i positiv retning. Ikke alene sygdommen, men også den behandling, patienten har skullet lægge krop til (fx undersøgelser, operation, katetre og andre invasive procedurer), har ofte gjort, at kroppen har glemt at kunne føle velvære, tryghed og glæde ved berøring og de pårørende kan være blevet ængstelige for at berøre den syge, så den fysiske kontakt næsten er forsvundet. Jeg husker en paraplegisk, fast sengeliggende patient, der var plaget af voldsomme ødemer i benene og næsten ikke kunne plejes pga. smerter. Han fik i begyndelsen meget let massage på benene af mig, så lærte hans søn det, så endnu flere familiemedlemmer, og det blev sådan, at han som noget af det første bad om benmassage, når han fik besøg af familien, og smerterne svandt efterhånden i baggrunden. De pårørende oplevede stor glæde ved at kunne gøre noget, der var behageligt for den syge. Spændinger Palliative kræftpatienter har ofte problemer med kropslig uro, muskelspændinger og myoser som følge af kræftsygdommen og især med den muskulære anspændthed, stress og dårlig nattesøvn, der er en hyppig følge. Her er massage/berøring ofte meget anvendelig, men den mere almindelige fysioterapeutiske massagebehandling er næsten altid modificeret det skal ikke gøre ondt, før det bliver godt, hvilket mange patienter nærmest har en forventning om. Jeg har erfaret, at det er væsentligt at tale med patienterne herom, idet nogle patienter før har gået til fysioterapi og er stoppet igen, fordi der blev taget hårdere ved, end godt var, og patienten ikke fik sagt fra, fordi vedkommende måske troede, at det skulle være sådan. Jeg beder patienten mærke efter, om det, jeg gør, føles rigtigt. Der er stor forskel på at kunne mærke, at der bliver arbejdet med en del af kroppen, og at have en fornemmelse af, bare hun snart holder op, eller værre, at det gør decideret ondt det skal det ikke, for så opnår patienten ikke det, vi begge ønsker, nemlig lindring. En krop, der er på vagt, kan ikke slippe spændinger. Og er jeg i tvivl, kan jeg jo spørge en gang til, eller mine hænder eller øjne fortæller mig det små træk ved øjne eller mund er også kommunikation. Det er min helt klare erfaring, at massage/berøring er særlig anvendelig, hvor der er anspændthed, ængstelighed, stress, depression og andre følelsesmæssige reaktioner, som er så stor en del af at være alvorligt syg. Disse erfaringer er i overensstemmelse med den litteratur, der i de seneste år er kommet om massages virkning på kræftpatienter. Her fremgår det, at massage og berøring er effektivt til at opnå fysisk afspænding målt på lavere respirationsfrekvens, hjerterytme samt lavere diastolisk og systolisk blodtryk. Behandlingen medfører reduktion i smerte, ængstelighed, emotionel ubalance og træthed, mindsker brugen af NSAID-præparater (non-steroide antiinflammatoriske gigtmidler) og har ingen bivirkninger. Den subjektive evaluering af behandlingen er meget høj (2). Der er også fundet virkning målt ved hjælp af VAS-skala på smerte, fatigue, stress,
4 Klinisk sygepleje 21. årgang nr ængstelighed, kvalme og depression. Behandlingen er non-invasive, inexpensive, comforting, free of side effects and greatly appreciated by recipients. Det interessante er også, at massagens virkning kan vare op til 48 timer (6). Ofte har man ellers hørt den argumentation, at massagen kun virker lige under behandlingen og meget kort tid efter. Jeg har imidlertid også erfaret, at flere patienter har sagt, at virkningen holder sig i 2-3 dage, og så begynder kroppen at mangle massagen. En anden patient sagde med en vis undren i stemmen i forbindelse med en let lymfødembehandling, at jeg måtte undskylde, at han sagde det, men det lidt, jeg gjorde, kunne han mærke i to dage bagefter. Massages virkning på immunsystemet er også undersøgt, og kvinder med brystkræft i stadium 1 og 2 ser ud til at kunne have gavn af massage tre gange ugentligt, idet der ses reduktion i depressive tilstande, ængstelighed og vrede samt forhøjet dopamin, serotonin, natural killer-celleantal og lymfocytter (7). Kropsbevidsthed Fast sengeliggende patienter kan miste fornemmelsen for kroppen, idet der mangler taktil stimulation fra fødder og ben via vægtbæringen, når man står og går, og her kan berøring/massage af især fødder og ben bidrage til at gengive patienten en fornemmelse af kroppen og jordforbindelse. Mange har sagt til mig, at det er så dejligt, når sygeplejersken (hjemmehjælperen, min kone, eller hvem det nu måtte være) smører mig med fugtighedscreme. En sådan positiv respons fra en sygdomsplaget krop kunne måske medvirke til, at det kunne tage lidt længere tid at smøre cremen på. end fx smerte, kan aflede hjernen fra at beskæftige sig så meget med smerteimpulserne, hvilket illustreres af følgende citat: The massage helps me to take my mind off my illness (9). En smerte fylder mindre, hvis man ser en god film eller er optaget af en givende menneskelig kontakt, og mere, hvis man er bekymret, deprimeret, angst eller alene. At åbne sig Det er velkendt for faggrupper, der er i fysisk berøring med patienter, og måske særligt for fysioterapeuter, der arbejder med patienternes kroppe måske i enerum i et tidsrum per gang og gentagne gange, at den opbyggede tillid åbner op for samtaler af dybere karakter. Det er tankevækkende, at der også er et element af forklaring herpå i Mobergs teorier om en øget social interaktion i forbindelse med oxytocinfrigørelsen ved massage (4). Nogle gange er det vigtigt og hensigtsmæssigt, at terapeuten beder patienten om lov til at tale med tværfaglige kolleger (psykolog eller præst) om det emne, der er bragt på bane, for at sikre patienten den hjælp og støtte, som en anden faggruppe måske bedre kan yde. Men det er vigtigt at kunne være til stede, når der bliver åbnet op for samtaler af væsentlig betydning for patienten. Generelt har det vist sig nyttigt at videregive gode råd/små fif og ideer om massage/berøring til både patient, pårørende og personale. Jeg kan stadig undres og glædes over, at der egentlig skal så lidt til for gøre en forskel for patient og pårørende, og hvor effektfuld noget så grundlæggende og enkelt som berøring og nærvær kan være. Afledning Det er ifølge Melzack & Walls gate control-teori (8) også sandsynligt, at det, at kroppen via berøring/ massage får andre sanseindtryk at arbejde med Fysioterapeut Annemarie Salomonsen Stokbrovej 136 Elev 8520 Lystrup as@s136.dk
5 78 Klinisk sygepleje 21. årgang nr LITTERATUR 1. Linde N, Borg J. Lærebog i massage. København: Munksgaard Danmark; Post-White J. Therapeutic massage and healing touch improve symptoms in cancer. Integrative Cancer Therapies 2003; 2 (4): Corbin L. Safety and efficacy of massage therapy for patients with cancer. Cancer Control 2005; 12 (3): Moberg K. Afspænding, ro og berøring om oxytocins lægende virkning i kroppen. København: Akademisk Forlag; Fellowes D, Barnes K, Wilkinson S. Aromatherapy and massage for symptom relief in patients with cancer (Cochrane review): The Cochrane Library, 3. issue. Chichester: John Wiley & Sons Ltd.; Cassileth B. Massage therapy for symptom control: Outcome study at a major cancer center. J Pain and Symptom Management 2004; 28 (3): Hernandez-Reif M. Breast cancer patients have improved immune and neuroendocrine functions following massage therapy. J Psychosom Res 2004; 57 (1): Wall P, Melzac R. Textbook of pain. Edinburgh, London, Melbourne, New York: Churchill Livingstone; Wilkinson S. Get the massage. Nursing Times 1996; 92 (34): 61-4.
En værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereBABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP
BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP Fælles for alle maveteknikkerne er, at de er effektive til et barn der har ondt i maven, er forstoppet, ikke vil sove eller er uroligt. Hormonet oxytocin frigives ved berøring
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereIntegrativ sygepleje Integrative Nursing. Oversat af FS-KAB Bestyrelsen, oktober 2017
Integrativ sygepleje Integrative Nursing Oversat af FS-KAB Bestyrelsen, oktober 2017 Integrative Nursing Integrative nursing is a way of beingknowing-doing that advances the health and wellbeing of persons,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs merevisualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er
Læs merePALLIATIV FYSIOTERAPI
PALLIATIV FYSIOTERAPI TIL TERMINALE PATIENTER I EGET HJEM Foto: Anne-Li Engstrøm Erfaringer fra de første 1½ år med fysioterapeut i Sankt Lukas Hjemmehospice, Palliativt team i Københavns Amt Sommeren
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereHvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson
STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at
Læs mereBetydning af berøring
Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereTidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft
Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft Rødder & Ruter 2019 Hotel Nyborg Strand Palliationssygeplejerske Birgitte Zellweger Læge PhD Lise Nottelmann 1 Disposition Baggrund og
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereHjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen
Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs merePSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow
I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende
Læs mereMindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm
Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMindfulness. for kommende og nybagte forældre
Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og
Læs mereWork-life balance. Middelfart 12. marts 2015
Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereAf Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller
100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereDeltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion
Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte
Læs merePersonhåndtering. Forflytning når du skal tæt på. Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg
Personhåndtering Forflytning når du skal tæt på Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Personhåndtering... 3 Personhåndtering og vold...
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs meremed smerter Hvem er vi - Et handleredskab for plejepersonale Sygeplejerske Helle Hastrup Sygeplejerske Karina Olesen
At møde m børn b med smerter - Et handleredskab for plejepersonale Hvem er vi Sygeplejerske Helle Hastrup Sygeplejerske Karina Olesen Vi er fra Danmark og arbejder begge på Aalborg sygehus børneafsnit
Læs mere