Pædagogisk konference. Nye veje i undervisningen

Transkript

1 Pædagogisk konference 5. august 2015 Titel Nye veje i undervisningen Digitale kompetencer i den undersøgende skole Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

2

3 Manchet Det første inspirationsoplæg inviterer til diskussion om digitale kompetencer i den undersøgende skole. Oplægget tager bl.a. udgangspunkt i nationale og internationale tendenser i folkeskolen, der leder frem til, hvilke kompetencer, de kommende studerende har og hvilke krav, de sandsynligvis vil stille til undervisningen i videregående uddannelser.

4 Hvorfor holder vi skole? Tilværelsesoplysning Dannelse Forberedelse til arbejdslivet At lære de grundlæggende færdigheder At kunne fagene At blive samfundsborger, arbejder og menneske

5 Nye bud på hvad det vil sige 21st century skills-bevægelsen En generel bevægelse i mange lande og i hele vores uddannelsessystem

6 Partnership for 21st Century Skills

7 Interdisciplinære temaer weaving 21st century interdisciplinary themes into core subjects Global awareness Financial, economic, business and entrepreneurial literacy Civic literacy Health literacy Environmental literacy

8 Tværfaglige kompetencer How-Online-Education-Builds-Career-Readiness-with-the-4-Cs.aspx

9 Assessment and teaching of 21 Century Skills st

10 OECD DeSeCo

11 PISA

12 Og i Danmark Handlekompetence

13 Så hvad er målet? At eleverne bliver i stand til at håndtere udfordringer i situationer. Som borger Som arbejder Som person Som æstetiker Som forbruger Som lærende

14 En lille ekskurs: Vi behøver ikke lære dem om it, vel? Joeeee, det gør vi nok...

15 Hvad er ICILS The International Computer and Information Literacy Study 2013 Informationskompetence er et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet To kompetenceområder At indsamle og håndtere information At producere og udveksle information

16 Eksempler fra testen

17 Hovedresultaterne

18 Fordeling af elevernes CIK-score

19 Fire kompetenceniveauer 1) De mindre gode (fra 407 til 491 points) Kan bruge computere som redskaber. Basal forståelse af layout. 2) De middelgode (fra 492 til 576 points) Kan samle information, udarbejde simple digitale produkter og kender til hacking 3) De dygtige (577 til 661 points) Vælger oplysninger, er begyndende kritiske og designer flotte produkter 4) De meget dygtige (over 661 points) Vælger oplysninger de skal bruge, forholder sig kritisk og designer flotte produkter til målgruppen 1) Har funktionel forståelse af computere som redskaber. Udviser kendskab til basale layoutkonventioner i digitale dokumenter. Basal forståelse af konsekvenserne af at computere bliver tilgået af flere brugere. 2) Udføre basale og eksplicit opstillede informationsindsamlings- og -håndteringsopgaver. Udarbejder simple digitale produktioner som udviser sammenhæng i design og opfyldelse af layoutkonventioner. Har nogen viden om konsekvenser for offentlig adgang til personlige informationer. 3) Arbejder uafhængigt ved indsamling og håndtering af information. Vælger og henter hensigtsmæssig information til et givent formål. Kan følge eksplicitte designkonventioner. Klar over at troværdighed influeres af den der har skabt indholdet. 4) Vælger relevante information til brug for kommunikative formål. Evaluerer anvendeligheden og pålideligheden af information. Skaber digitale produktioner som udviser overvejelser over målgruppe og kommunikativt formål. Opmærksomme på de problemer som kan opstå i forbindelse med brug af ophavsret.

20 Fordeling af elevernes CIK-score

21 Drenge og piger

22 Hvad synes de selv? Piger og drenges egenoplevede kompetencer til basal brug Piger og drenges egenoplevede kompetencer til teknisk brug Piger og drenges interesse i og glæde ved computerarbejde

23 Lærerne Ganske positive, meget lidt negative Stor tiltro til egne kompetencer Anvender it meget 40% hver dag, yderligere 39% mindst en gang hver uge

24 Rundkreds eller reform? Rækker! Anvendelse af it til den traditionelle type af undervisning som EU, OECD og regeringen gennem skolereformen ønsker at undervisningen bevæger sig væk fra Danske lærere anvender i mindre omfang it til undersøgende og samarbejdsorienterede aktiviteter end deres kolleger

25 Hvilke programmer bruger elverne?

26 Hvilke it-redskaber bruges i undervisningen?

27 Udvikling siden 2006

28 Status Det går godt Danske lærere er positive og meget lidt negative Danske lærere anvender it meget Danske elever klarer sig forholdsvis godt Der er udfordringer It anvendes til traditionel undervisning (lærerstyret, lukkede opgaver) Danske elever er (som alle andre landes) ikke ret kritiske i deres omgang med internettet

29 Summe Hvad kan jeres studerende i relation til it? Hvad burde de kunne? Hvis ansvar er det at de lærer det?

30 Tilbage på sporet: Og hvordan gør man så det? Nye bevægelser i mange lande og organisationer for en mere meningsfuld undervisningspraksis

31 EU - Entreprenørskab Europe faces a number of challenges that can only be met if it has innovative, welleducated, and entrepreneurial citizens who, whatever their walk of life, have the spirit and inquisitiveness to think in new ways, and the courage to meet and adapt to the challenges facing them (Education, Audiovisual and Culture Executive Agency, 2012, s. 5).

32 EU - Science Improvements in science education should be brought about through the new forms of pedagogy: The introduction of the inquiry-based approaches in schools and the development of teachers networks should actively be promoted and supported (Rocard et al., 2007, s. 17).

33 OECD Global drivers are pushing all countries to give priority to generating high levels of knowledge and skills with attention increasingly to more demanding forms of 21st century competences. The corollary concern is that traditional educational approaches are not adequately delivering on such demanding agendas (Dumont, Istance & Benavides, 2010, s. 3).

34 OECD A demanding educational agenda Learner-centred: the environment needs to be highly focused on learning as the principal activity, not as an alternative to the critical role of teachers and learning professionals but dependent on them. Structured and well-designed: to be learner-centred requires careful design and high levels of professionalism. This still leaves ample room for inquiry and autonomous learning. Profoundly personalised: the learning environment is acutely sensitive to individual and group differences in background, prior knowledge, motivation and abilities, and offers tailored and detailed feedback. Inclusive: sensitivity to individual and group differences, including of the weakest learners, defines an educational agenda that is fundamentally inclusive. Social: The principles assume that learning is effective when it takes place in group settings, when learners collaborate as an explicit part of the learning environment and when there is a connection to community (Dumont et al., 2010, s. 18).

35 Skolereformen Mere tid betyder mere tid til at lære mere. Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og er lærerigt for den enkelte elev. Så hver enkelt elev får mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer den enkeltes behov. Tid til at anvende forskellige undervisningsformer, der motiverer og imødekommer alle børn. Uanset hvad de kan, og hvordan de lærer bedst. Tid til motion og bevægelse hver eneste dag. Tid til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvor alle elever kan koncentrere sig om at blive bedre til det, de har svært ved, eller hvor dygtige elever med særlige talenter kan dyrke deres interesser, fordybe sig og blive endnu bedre. Tid til at skolen kan åbne sig for det omgivende samfund, så eleverne oplever, hvordan det, de lærer i skolen, bruges i virkeligheden. Og lærer, hvad det er for et samfund, de er en del af. Den nye folkeskole en kort guide til reformen. miniguide%20reform.pdf

36 Ny Nordisk Skole Nyt Nordisk Gymnasium Rektor på CHP WEST - Trine Ladekarl Nellemann Et NNS-gymnasium Alle bidrager til og nyder godt af fællesskabet, Der er spændende undervisning, som eleverne ikke vil gå glip af Skaber livsduelige, idérige, ansvarsbevidste og selvstændige unge, som stiller spørgsmål. En styrket læringskultur Samtænker og anvender lærernes ressourcer bedre Organiserer undervisningen anderledes Skaber virkelighedsnær og innovativ undervisning Giver bedre rum til fordybelse. Eleverne inddrages i beslutningsprocesser i undervisningen Eleverne lærer at deltage i fællesskabet, at reflektere og at evaluere i klassen og på tværs af hold og årgange.

37 Projekt Based Learning-bevægelse

38 En samlet bevægelse i to dimensioner Nye måder at identificere mål 21st Century Skills Kompetenceorientering Nye måder at nå målet Entreprenant, projektorienteret og undersøgelsesorienteret undervisning

39 Faglighed Faglighed kan ikke gøres op i små spiselige piller Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

40 Hvilken undervisning? Scenariebaserede undervisningstilgange Undersøgelsesorienteret IBSE IBME Praksissimulering Storyline Entreprenørskabsundervisning Projektorienteret undervisning Bundsgaard, Misfelt, Hetmar (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede forløb I: Viden om læsning

41 Kendetegn Målrettet Læringsmål og projektmål Derfor ofte længere sammenhængende forløb Skaber relationer (interne og eksterne) Kreativ, eksperimenterende, engagerende undervisning Eleverne producerer Eleverne er aktivt medbestemmende Læreren er organisator, vejleder, medspiller, underviser og den voksne, disciplinerende repræsentant Faglige kompetencer udvikles i praksis, gennem refleksioner i praksis og gennem time outs

42 Inquiry based science education

43 Simulerering af praksisfællesskaber

44

45 Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

46 En ingeniørarbejdsplads...

47 Strukturering af arbejdet: Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

48 Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

49 Forhandling Klassen forhandler ét løsningsforslag på plads

50 Organiserer samarbejde og understøtter lærerens overblik

51 Læremidler til praksisstilladsering

52 Hvad skal læreren forholde sig til? Hvem gør hvad hvornår? Hvilke delfaser og hvad skal ske i delfaserne Grupper og ansvar Deadlines Hvad skal der komme ud af det? Hvordan sikres fagligheden? Hvilke faglige begreber og metoder skal eleverne lære? Hvordan underviser læreren? Hvordan skal læreren følge med? Læringsmål Adgang til delprodukter Produktmål kriterier for det gode produkt Styr på elevernes arbejdsindsats Hvordan differentierer læreren?

53 Udfordringsdifferentiering Læreren og læremidlerne kan i samarbejde med eleverne: Strukturere arbejdsprocesser Organisere samarbejde Organisere og strukturere delopgaver Præsentere faglige begreber og tilgange for eleverne Stille relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluere elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer stilladseringsinitiativer, fagligt indhold og faglige mål, produktmål osv.

54 Digitale redskaber

55 Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

56 Tegn rutediagrammer for forløb Planlægning på klassen Brainstorm Organisering i grupper Planlægning i grupper Aftale opgaver Deadlines Forberedelse Research Fokus Producere Forberedelse Research Tekster Fokus udseende Designe Respons Gr. 1 Gr. 2 og Gr. 3 Revision Og 1. korrektur Opfølgning på klassen Reviderede aftaler Layout 2. korrektur Respons Gr. 2 Gr. 3 og Gr. 4 Respons Gr. 3 Gr. 4 og Gr. 1 Fremlæggelse på klassen Sidste respons Forberedelse af præsentation Præsentation for opdragsgiver Offentliggørelse Tilbagemelding fra offentligheden

57 Organisering af samarbejde

58 Arbejde med fagligt indhold

59 Støt elevernes faglige samarbejde Fx responsark: Er stedet/aktiviteten/begivenheden beskrevet så man kan forstå det? Hvordan kan det blive bedre? Er teksten for lang/kort/tilpas? Hvad mangler? Hvad kan fjernes? Er teksten henvendt til en ung modtager? Er stilen i sproget passende til genren?

60 Respons: Del i skyen

61 Opsætning/Layout

62 Læse- og skriveteknologi

63 Udfordringsdifferentiering Differentier gennem at Strukturere Organisere Del op i delopgaver Introducere faglige begreber når eleverne har behov Stille relevante redskaber til rådighed Evaluere gennem fokus på tegn og delprodukter Følge op på evalueringerne

64

65 Alle undervisningsmetoder er gode - men ingen må stå alene

66 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?