September 2011 ISSN: Storskrald Ros til skraldemændene side 3. Det store skybrud... -og de oversvømmede kældre!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2011 ISSN: 2244-9035. Storskrald Ros til skraldemændene side 3. Det store skybrud... -og de oversvømmede kældre!"

Transkript

1 F æ l l e s f o r e n i n g e n a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n 18 September 2011 ISSN: Storskrald Ros til skraldemændene side 3 Det store skybrud... -og de oversvømmede kældre! side 4-6 Hvad er LAR? Lokal Afledning af Regnvand side 7 Konsevativ TMU-medlem Jakob Næsager : Om bompenge og parkering side 8-9 Teknologisk Institut Højvandslukke Retningslinier for etablering side Teknologisk Institut Skimmelsvamp Skimmelvækst i bygninger side Borgerinddragelse Dialog med forvaltningerne side Advokaten skriver... Påbud om medlemsskab Fuglelivet har - i dagene efter det store skybrud midlertidigt okkuperet fodboldbanerne på Damhusengen Foto: Per Stengade side 16

2 Fakta om grundejeren.dk Valgt på repræsentantskabsmøde: Formand: Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2011 for Valby og Omegns Byggef Valby Byplanlægning/byggeri og miljø Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2010 for GF Sundbyvang 2300 Sundby Vand og kloak Bjarne Kallesøe Valgt i 2011 for Italiensvej Nordøst 2300 Sundby Energi Hans Bo Larsen Valgt i 2011 for GF Utterslevhøj 2400 NV Natur/have og byfortætning Hanne Skovsgaard Valgt i 2010 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej 2500 Valby Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2011 for Brønshøj Præstegårds GF 2700 Brønshøj Jørn Palm Valgt i 2011 for GF Søndervang 2500 Valby Bestyrelsen Sekretariat Bydelsudpegede medlemmer: Næstformand: Birgit Philipp Permanent medlem for Valby Grundejerf Valby Jura Steen A. S. von Lorenzen Permanent for Vanløse Grundejersammensl Vanløse Parkering og skiltning Hans Aage Zabel Permanent medlem for Brønshøj Grundejerf Brønshøj Vejsyn og grænsen privat/offentlig Valgte suppleanter: Leif Petersen Valgt i 2011 for GF Søndervang 2500 Valby Inge-Merete Feilberg Valgt i 2011 for Vejforeningen af 11/ Brønshøj Valgte revisorer: 1. Per Rahbek 2010-Valby og Omegns Byggeforening 2. Henning Jensen 2011-GF Søndre Hansssted Valgt revisorsuppleant Bent Roloff 2011-GF Ulriksdal Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Jette Balslev Vendersgade 22, 1363 København K. Tlf.: Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Grundejeren.dk Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 900 kr. årligt Redaktionsudvalget: Hans Bo Larsen, Hanne Skovsgaard, Jette Balslev og Erik Honoré. Medlemsforeninger Bakke Allé GF, 2720 Bakkedal GF, 2720 Boeslunde GF, 2700 Bjørnsonsvej/Strindbergsvej GF, 2500 Brønshøj Grundejerforening, 2700 Brønshøjgårds Haveby GF, 2700 Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700 Brønshøj Parcelforening, 2700 Brønshøjs Præstegård GF, 2700 Brønshøj Præstegårdsø GF, 2700 Damhussøen GF, 2720 Danas Park, 2700 Dortheavejs Vejlaug, 2400 Enebærvej GF, 2400 Enighedens Vejlaug, 2700 Fossgården GF, 2720 Fredenshøj GF, 2300 Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720 Frederikssundsvej 333 EF, 2700 Hasselvængets Ejerlaug, 2720 Holcks Plads, 2700 Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700 Holmestien GF, 2720 Horserødvej Vejlaug, 2100 Højmark GF, 2500 Italiensvej Nordøst GF, 2300 Katrinedal GF, 2720 Kløverbladet GF, 2500 Kirkemosens Haveby GF, 2700 Kirkestiens Villakvarter GF, 2720 Kæragervej GF, 2720 Langkærvej/Ledagersti GF, 2720 Lille Husum GF, 2700 Løvholmens Vejlaug, 2720 Lykkehøj GF, 2300 Lyset GF, 2500 Morsøvej af 1945 GF, 2720 Nybovej GF, 2500 Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug, 2100 Ny Østergaard Villaby GF, 2500 Odin GF, 2300 Ofea Plads GF, 2720 Slotsherrens Bro GF, 2720 Solvænget m. v., Ejerlaug, 2100 Strandengen GF, 2300 Strandlyst GF, 2500 Strandpromen.kv. Grundejerlaug, 2100 Sundby Grundejerforening, 2300 Sundbyvang GF, 2300 Søgaard GF, 2700 Søndervang GF, 2500 Søndre Hanssted GF, 2500 Thorupgårdens Haveby GF, 2720 Toftøjevejens Vejlaug, 2720 Trekantens Vejlaug, 2500 Utterslevhøj GF, 2400 Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300 Ulriksdal GF, 2500 Valby Bakkes Vejlaug, 2500 Valby og Omegns Byggef., 2500 Valhal GF, 2300 Vanløse Haveby GF, 2720 Vanløse Ny Villakvarter GF, 2720 Vanløse Stationsby GF, 2720 Vejforeningen af 11/6-1957, 2700 Vigerslev Haveforstad GF, 2500 Vestre Solvang GF, 2300 Aabakken GF,

3 Grundejeren.dk s formand fylder 70 år Hans-Jørgen Lykkeboe holder fredag den 16. september 2011 fra kl åbent hus i hjemmet på Hartmanns Allé 26 Fredag den 16. september 2011 fylder formanden for grundejeren.dk, arkitekt Hans-Jørgen Lykkeboe, 70 år. Hans-Jørgen har som formand i de seneste år stået i spidsen for fornyelsen af Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København med sigte på at ruste os til fremtidens opgaver. På den baggrund lod han sig ved sidste repræsentantskabsmøde genvælge til formandsposten for endnu en periode, idet han selvfølgelig gerne vil medvirke til at afslutte den løbende proces, der er blevet igangsat med Grundejeren.dk. Han har i en længere periode varetaget grundejernes interesser på affaldsfronten i R98 s bestyrelse, og efter lukningen af den gamle hæderkronede virksomhed fortsætter han nogle år endnu i bestyrelsen for R98-fonden. Hans-Jørgen er en humørfyldt, lun, selvskabelig, livsnyder og aktiv også i det lokale foreningsliv. Dertil en passioneret haveejer med hang til musik og lidt korsang. I skrivende stund er han sikkert med fru Lone på en af deres vandreture på hærvejen, i Himalaya eller på de spanske stepper. Bydelene og bestyrelsen ønsker stort til lykke! Foto: Erik Honoré Roser til skraldemændene! Fotos: Jan Mørch Det er jo sjældent at vi roser forvaltninger og myndigheder i vores spalter. Der er dog gjort flere gode erfaringer med både Økonomi- samt Teknik- & Miljøforvaltningen, som de bør roses for. Læs mere om det inde i bladet. På det sidste har vi langet kraftigt ud efter Københavns Affaldsservice, der fik den utaknemmelige opgave at få affaldshåndteringen i byen til at fungere efter afviklingen af R98. Der har bestemt været nogle startvanskeligheder, som det har krævet hårdt arbejde at komme ud over, og måske er det grunden til, at der ikke har været tid til oprettelsen af et brugerforum endnu. Men et par roser skal Affaldsservice dog have. Efter skybruddet blev afhentning af storskrald en særdeles velvoksen opgave. Men de mange affaldsbjerge blev ved en stor indsats fra skraldemændene, og med ekstra mandskab, fjernet meget hurtigere, end man havde drømt om. Så tak for det! 3

4 De mange oversvømmede kældre i København... Der var travlhed i nattetimerne med at få tømt kældrene - og i dagene efter med oprydning, affugtning og kontakt til forsikringsselskaber samt vandskadefirmaer. Lørdag den 2. juli Et af mine nære familiemedlemmer var blevet indlagt på Bispebjerg Hospital den famøse lørdag den 2. juli, hvorfor jeg - bevæbnet med en paraply og gummistøvler - tog på sygebesøg. Under besøget tog regnvejret til i styrke, og da der pludselig kom vand ned fra loftet i patienternes TV-stue, blev jeg klar over situationens alvor. Jeg fik bange anelser på vegne af min kælder, og det varede da heller ikke længe, før der blev ringet hjemmefra med besked om, at vandmasserne var begyndt at invadere husets underste etage og allerede havde bevæget sig op i en højde af 10 cm. Straks begav jeg mig hjemad trods uvejrets fortsatte rasen og bilradioens advarsler om udkørsel i København, hvor kloakdæksler blev sendt til vejrs med raketfart, stilladser væltede og huse brød i brand. Turen hjem måtte gøres i sneglefart, da man mange steder ikke kunne skelne vejbanen fra cykelsti og fortov, og en del omveje måtte tages, idet vejene flere steder lignede noget fra Venedig. De oversvømmede kældre Min deltagelse i præsentationen af Københans Kommunes klimatilpasningsplan i marts måned med de dystre profetier om fremtidens vejr havde fået mig til at klodse al mit habengut op på hylder 25 cm over gulvet, hvorfor jeg i denne situation sendte kommunen og Center for Park og Natur en venlig tanke. Vores bydel var særlig hårdt ramt på grund af den meget lerede jord, hvorfor vandet sivede meget langsomt ned til de dybere lag. Og derfor var Vanløse da også et meget misvisende bydelsnavn den 2. juli. Pga. et forestående familiebesøg havde vi fundet familiebillederne og slægtsbøgerne frem, der midlertidigt var sat på kældergulvet. Ak ja - da vi ved midnatstid havde fået tømt kælderen for vand, bryggede vi en gang kaffe og satte os så til at studere de hundredvis af gamle familiebilleder, der var bredt ud over stuegulvet på nogle gamle lagner, som vi endnu ikke havde fået kasseret. Fotos: Jan Mørch Nogle husejere slap med under 10 cm vand i kælderen - andre fik over 1½ meter! Mine naboer og genboer havde alle haft besøg af regnvandet - ingen var gået fri. Det kunne ses på de bjerge af indbo m.m., som voksede op på villavejenes fortove, hvor der hang en duft af fugtig kælder. Vi havde selv været heldige med kun 10 cm vand i kælderen. Flere naboer oplevede fra 30 til 50 cm vand og enkelte - med toilet i kælderen - op til 1½ meter. Flere steder skulle der både fjernes vand og slam. En genbo på den anden side af vejen måtte evakueres, idet både kælder og den halve have stod under vand. Der var kø på linierne til forsikringsselskaberne, der kvier sig ved fremover at skulle erstatte indbo fra kældrene og i øvrigt varsler præmiestigninger eller en forhøjelse af selvrisikoen, med mindre grundejerne foretager sig noget for at undgå vandindtrængen. Og man har hos forikringsselskaberne om ikke før så nu - helt styr på, hvem der befinder sig i risikozonerne. Vandskade- og rengøringsfirmaerne har siden haft kronede dage og rekordomsætning. Varmeblæsere og affugtere har kørt i døgndrift for at minimere vandskaderne og vi var mange, der fik en ufrivillig, men nødvendig oprydning sat i gang, hvilket tydeligt fremgik af de lange køer af biler med vanddryppende trailere ved indkørslerne til genbrugsstationerne. 4 Kom det bag på os? Når man efter regnskyllet i august hvem husker ikke Lyngbyvejen - har gjort grundejerne opmærksom på meldingerne om flere og heftigere regnskyl, 30% mere nedbør og om nødvendigheden af at sikre sig mod vandmasserne, har reaktionerne mange steder været særdeles afslappet. Vi bor jo ikke i Bangla Desh eller Maler I ikke fanden på væggen har en del kommentarer lydt efter sidste nummer af grundejeren.dk s artikler om fremtidens vejr og klimakaos i København. Oprydning i kældrene

5 -et vink med en vognstang til grundejerne... I kølvandet på sommerens oversvømmelser kræves der nu milliardinvesteringer i en udvidelse af kloaknettet eller andre kreative løsninger. Kloaksystemerne Efter denne sommers skybrud er det vist gået op for mange grundejere, at spådommene om fremtidens vejr holder stik. Der kræves derfor milliardinvesteringer i udvidelse af vore underdimensionerede og nedslidte kloaksystemer. Det politiske flertal i København vil have staten til at investere mindst to milliarder fra 2012 til renovering af kloakkerne og bedre vandgennemstrømning. Regeringspartierne overvejer derimod pensionsselskabernes tilbud om at udbygge kloakkerne for mange milliarder i et offentligt/privat samarbejde. Andre politikere mener, at det fortrinsvis bør være en kommunal opgave at finansiere en udbygning. Mens politikere og andre diskuterer hvilke tiltag, der skal gøres, kan vi som københavnere hurtigt blive enige om, at med fremtidens vejr, som vi endnu en gang har fået en forsmag på, er den nuværende situation mildest talt uholdbar. I præsentationen af Københavns første klimatilpasningsplan er der lagt i kakkelovnen til, at husejerne selv skal aflede regnvand på grunden. Det kan der selvfølgelig være noget fornuft i, men når de ekstreme nedbørsmængder rammer os med 150 mm regn på 1½ time, skal der helt sikkert også andre tiltag til. Fejlinvestering Mange eksperter advarer om, at en udbygning af kloaksystemerne vil være en gevaldig fejlinvestering. Den regn vi så den 2. juli er så voldsom, at intet kloaksystem kan klare det. Det vil koste jeg ved ikke hvor mange milliarder at lave et kloaksystem, som kan håndtere det, udtaler professor i bylandskaber Marina Bergen Jensen fra Skov og Landskab, Københavns Universitet til dagbladet Information. Og så kan der alligevel i fremtiden komme regnvejr, som er endnu større. De store centraliserede systemer med deres flaskehalse er ikke nogen god strategi. Nedsivningsanlæg Københavns Energi har i flere år forsøgt at fortælle grundejerne, at de kan få over kr., hvis de etablerer et nedsivningsanlæg, men kun 30 ud af ejendomme har afkoblet deres regnvand fra kloaknettet. Der er brug for mere gulerod, men også gerne noget pisk, siger projektchef Svend Krongaard Hansen fra KE til dagbladet Politiken. I dag er spildevandsafgiften beregnet efter, hvor meget vand der bliver leveret til adressen. Udgifterne til til at håndtere regnvandet er indregnet, men man får ikke rabat på afgiften, selv om man har et nedsivningsanlæg i sin have. Hvis vi får mere nedsivning, vil det reducere overløbene på rensningsanlæggene, og dermed kan man bedre håndtere monsterregn, siger Svend Kronborg Hansen.. Men nedsivningsanlæg kan ikke løse problemerne med monsterregn. Det er nødvendigt også at udbygge kloaksystemet. Bassiner og nedsivningsanlæg skal suppleres med større kloakker og kanaler. Det fastslår lektor Karsten Arnbjerg Nielsen, DTU Miljø, som er ekspert på området, over for politiken. Det er snart 20 år siden, der kom tiltag for at få folk til at bygge faskiner (nedsivningsanlæg) på egen grund. Det har de været uvillige til, og deres skepsis er sund, for der er en risiko ved det. En faskine er som et badekar, og den bliver fyldt op i tilfælde af monsterregn. Hvad med resten af vandet? Det er fint nok, hvis man bor højt, men hvad med naboerne nedenfor? Den problemstilling er der ingen mekanismer til at håndtere, mener han. Andre boller på suppen? Karsten Krogh Andersen, civilingeniør, direktør, Institut for bæredygtig Udvikling, er i Politiken d mere kontant: Skybruddet over københavn den 2.7. med nedbør på 160mm på 1½ time vil i fremtiden gentages med øget hyppighed og styrke. Derfor bør der allerede nu sættes kraftigt ind for at undgå fremtidige oversvømmelser fra store kraftige nedbør. Kommunens nuværende plan for klimatilpasning hjælper ikke mod nedbør så kraftige som den 2.7. Nedsivning af regnvand, grønne tage og forsinkelser i bassiner, haver, parker og fodboldbaner batter intet mod så store og kraftige nedbør, der ikke kan nå at nedsive eller holdes tilbage i lavninger. Hertil kommer, at blandingen af spildevand og regnvand på offentlige arealer er sundhedsfarligt. Flere kanaler København kan kun sikres ordentligt mod oversvømmelser med et nyt separat regnvandssystem med åbne kanaler, tunneler og store rør, således at nedbøren hurtigt og effektivt kan ledes til havet, mener Karsten Krogh Andersen og foreslår brug af nye som gammelkendte vandveje. fortsættes... 5

6 -og til Københavns Kommune! Husforsikringernes dækning indskrænkes Det bliver sværere at tegne en husforsikring, hvis man bor i en risikozone - om der overhovedet kan tegnes en. I den kommende tid vil kunder hos Tryg Forsikring modtage et brev fra forsikringsselskabet. Der er tale om de kunder, som efter det store skybrud har fået vandskade i kælderen og ved skaden har fået beskadiget enten tæpper, trægulve, laminatgulve, isoleringsvægge, gipsvægge eller glasvæv. I brevet står, at Tryg kun dækker første gang, den slags skade sker - ved næste skybrud må kunderne selv punge ud. De gamle vandveje Byens oprindelige gamle vandveje bør genåbnes og bredden på vandløbene øges flere gange i forhold til dengang. Eksempelvis bør Ladegårds Å i den nuværende Åboulevard og Bispeengbuen genskabes i form af brede åbne kanaler med biltrafikken over eller under kanalerne. Ligeså med Grøndals Å og det gamle vandløb fra Lersø over Lögten til Bispeengen og Ladegårds Å. Skt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø skal indgå i i dette kanalsystem, som via nye kanaler i de gamle fæstningskanaler kan føre regnvandet hurtigt fra de enkelte bydele i København og Frederiksberg til dette nye kanalsystem. Omegnskommuner, der leder deres spildevand gennem København, må ligeledes opbygge et separat regnvandssystem og selv aflede regnvandet til havet. Et sådant projekt kan gennemføres i løbet af de næste 5-10 år og sikre byen mod oversvømmelser fra store nedbør i de næste mange år. Hvis dette ikke bliver gjort, vil vi ved næste endnu større nedbør se dødsfald og værditab i 10 milliarder-kroners klassen. Grundejerne Skal grundejerne motiveres til at indføre foranstaltninger på egen grund, bør disse tiltag indgå i en større og samlet plan for hele byen, hvor man spotter risikozonerne lokalt og analyserer på, hvor regnvandet løber hen. Københavns Kommune har alle tiders chance for at revitalisere byen bl. a. i samarbejde med villaejerne i Københavns yderområder. Jernbane Allé i Vanløse under skybruddet den 2. juli Dyre kældre sidste år Tryg Forsikring tog beslutningen efter sidste års skybrud, som kostede selskabet dyrt. Det fortæller kommunikationschef Gerhard Dall til DR-Nyheder. - Vi kunne jo konstatere ved skybruddet sidste år, at kældre indeholder meget mere kostbare ting, end vi tidligere har været vant til. Det kan være dyre møbler, trægulve, IT-udstyr og kunst. Det betød jo, at erstatningerne blev omfattende, fortæller Gerhard Dall. Derfor justerede Tryg selskabets forsikringsbetingelser over for et halvt hundrede kunder, som var ramt af meget dyre skader. Fast politik I år gælder betingelserne for samtlige kunder med vandskade i kælderen. - Vi erstatter et ødelagt trægulv, hvis det er den første skade, der er sket. Men fremover vil den faste politik være, at vi ikke erstatter anden gang, skaden indtræffer, siger Gerhard Dall. Så hvis kunderne vil undgå at stå med regningen for et ødelagt trægulv efter endnu et skybrud, så skal de for eksempel lægge fliser i kælderen. Fuldt lovligt Hos Topdanmark stiller selskabet kun konkrete krav, hvis der er tale om en meget kostbar skade, der er sket flere gange hos den samme kunde. - Normalt skruer vi jo på selvrisikoen eller på prisen, siger kommunkationschef Jens Langergaard. Forsikringsselskaberne er i deres gode ret til at stille krav til enkelte kunder eller justere forsikringsbetingelserne. - Ved en skade kan forsikringsselskabet ændre på dækningen, og der kan stilles krav, som skal være opfyldt, hvis en lignende skade skal dækkes næste gang, siger Tenna Westergaard, konsulent i Forsikringsoplysningen til DR-Nyheder.

7 Undgå oversvømmelser - håndter regnen lokalt Det er nødvendigt at forberede byen på fremtidens kraftige regnbyger, hvis vi skal undgå oversvømmelser og våde kældre. På Utterslev Skole håndteres regnvandet derfor lokalt og ender i bassiner, der aflaster kloakkerne, fortæller Jan Burgdorf Nielsen, projektleder i Københavns Kommune. have i stedet for, at det ender i kloakken ved f.eks. at lave et regnbed eller et bassin i haven. Faktisk kan man også få Hvordan håndterer man regnen lokalt? Lokal Afledning af Regnvand(LAR) handler om at undgå, at regnvandet ender i kloakken, og i stedet lade det fordampe, sive ned til grundvandet eller i det mindste forsinke dets vej mod kloakken. Samtidig kan regnvandet bruges til at skabe nye rekreative miljøer i byen til gavn for københavnerne. På Utterslev Skole leder man for eksempel tagvandet ned i et bassin, hvor der vokser forskellige vandplanter. Det skaber et anderledes grønt miljø i skolegården, som lærerne blandt andet bruger i biologiundervisningen. Hvis LAR er så smart, hvorfor har vi så ikke gjort det noget før? Vores kloaksystem har indtil nu været meget velfungerende, og vi har ikke haft de samme problemer med oversvømmelser, som vi har set i udlandet. Men klimaforandringerne betyder, at nedbørsintensiteten stiger med 30% i løbet af de næste 100 år. Derfor bliver vi nødt til at tilpasse byen fremtidens vejr, og LAR er en langt billigere løsning end at udvide kloakkerne. Kan man selv aflede sit regnvand lokalt? Som haveejer kan du sagtens være med til at sikre byen mod fremtidens vejr, hvis du bruger regnvandet i din tilslutningsafgiften tilbage, hvis regnvandet ikke ender i kloakken. Det kræver dog, at man først søger om tilladelse og derefter får en autoriseret kloakmester til at koble afløbet af. Kan vi helt undgå oversvømmelser ved at bruge LAR? Nej. Det er ikke alle steder, hvor man kan bruge LAR, bl.a. fordi jorden er forurenet eller af hensyn til grundvandet. Derfor kommer vi også til at supplere med kloakker, hvor det er nødvendigt. Men lige meget hvad, vil vi aldrig kunne håndtere ethvert regnskyl. Derfor har vi en plan B, når der kommer helt ekstreme regnskyl. Så gælder det om at lede vandet hen i parker eller på parkeringspladser i stedet for i folks kældre. Den slags regnskyl forventer vi dog kun hvert 10. år. Pas på løsrevne kloakdæksler! Ved kraftige skybrud er der risiko for, at kloakdækslerne presses op. Det skete mange steder i byen, da regnen væltede ned den 2. juli. Det er en farlig situation, når der er hul ned til kloakken. Og vi opfordrer bilister, cyklister og fodgængere til at se sig ekstra grundigt for, når det regner kraftigt, siger Per Jacobsen, forsyningsdirektør i Københavns Energi, der har ansvar for det københavnske kloaksystem. Hvis en bil eller cykel kører ned i en åben kloak, kan det medføre ubehagelige skader på både person og fartøj. De ubehagelige konsekvenser er dog størst for fodgængerne, som kan falde ned i hullet og drukne. Man bør aldrig gå gennem dybt vand, hvor man ikke kan se underlaget. Gå udenom vandet og se, hvor du sætter fødderne, opfordrer Per Jacobsen og fortsætter: Det er typisk sådan, at i den bydel, hvor det regner mest, får vi også flest afrevne dæksler. Det varierer fra gang til gang, og derfor vil vi også meget gerne have henvendelser fra borgerne, når de ser et afrevet dæksel. Så kan vi komme ud og lægge det på, og vi får viden om, hvor risikoen for afrevne dæksler er størst, siger Per Jacobsen. Henvendelse om afrevne dæksler kan ske til Københavns Energis vagtstation tlf.: Sikring af dækslerne I Københavns Kommune er der mere end kloakdæksler, som fortrinsvis ligger i kørebanen. En del dæksler er dog også placeret på gangarealer som fortove, pladser og grønne arealer. Dækslerne kan blive presset op af det voldsomme lufttryk, som opstår i kloakken under kraftige skybrud. Alle nye dæksler er låste eller hængslede. De låste kan ikke springe op og kan kun åbnes med særligt værktøj. Og de hængslede klapper i straks, når trykket nede fra har fortaget sig. Vi udskifter løbende gamle dæksler. Og siden 2006 har vi erstattet dem med låste og nu hængslede dæksler. Men udskiftningen går ikke så hurtigt, og derfor prioriterer vi at sætte sikkerhedsgitre under de eksisterende dæksler i parker og de grønne områder, hvor det er svært at se hullerne, og risikoen for skade på menneskers liv og helbred er størst, siger Per Jacobsen. Herudover undersøger Københavns Energi en ny teknisk løsning med indvendige trykdæksler, der ikke kan presses op. Og endelig vil vi informere om faren både gennem medierne og på hjemmesiden Fakta: København har mere end kloakdæksler. De vejer mellem 45 og 70 kg, men kan trods tyngden presses op af det lufttryk, der opstår i kloaksystemet ved kraftige skybrud. Der er ikke sket personulykker som konsekvens af løsrevne dæksler under de store skybrud i år og sidste år. 7

8 Bompenge og parkering Hvis socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti (SF) kommer til at danne regering, vil de indføre bompenge i København. Det fremgår af den økonomiske plan, som de to partiers ledere sammen har fremlagt. For at den økonomiske plan hænger sammen, skal bompengene give 2 mia. kr. i overskud til statskassen. Hvor skal betalingsringen ligge? Af Jakob Næsager, Der er endnu ikke afklaret, hvor betalingsringen skal ligge. Der er flere muligheder. Den ene mulighed er, at det skal koste penge at passere kommunegrænsen ind til København. Den anden mulighed er, at betalingsringen kommer til at ligge inde i Københavns Kommune, så det fx kommer til at koste penge at krydse Ndr. og Sdr. Fasanvej, Gl. Køge Landevej og fx Vejlands Allé. Uanset hvor betalingsringen vil komme til at ligge, vil den komme til at fungere som en ringmur rundt om København. Det vil give en masse ekstra trafik langs ringen på både inder- og ydersiden, idet mange bilister vil forsøge at undgå at krydse betalingsringen, hvis de overhovedet kan undgå at skulle forbi betalingsstederne. Medlem af Borgerrepræsentationen, C Medl. af teknik- og miljøudvalget Bliver der en rabatordning? Både S og SF har sagt, at der bliver ingen rabatordning. Formålet med bompengene er at mindske biltrafikken i København. Man ønsker derfor ikke at præmiere de bilister, der kører mest, ved at give dem en rabatordning. Bompengene er asociale, for det gør det økonomisk umuligt for folk med små indkomster at få råd til at køre ind i København. Betalingsringen bliver en mur, der kommer til at holde de fattige ude af byen. Det har ingen nogen interesse i. Landets hovedstad skal være for alle. Bompenge er en københavnerskat Alene opkrævningen er et stort arbejde, og det bliver dyrt. Den mest sandsynfor at bompengene kan give de to lige ordning er en kombination af bizz, milliarder kroner i overskud til statskassen og få S og SFs økonomiske plan som vi kender dem fra Storebælts- og til at hænge sammen, så skal der mange Øresundsbroerne, og en fotografering af nummerpladerne på de biler, som penge i kassen. De økonomiske visikke har en bizz. Fotografiordningen mænd har beregnet, at det skal koste svarer til fartkontrollernes stærekasser. mindst 40 kr. i bompenge pr. gang at Hvis man er afhængig af at bruge sin krydse betalingsringen, hvis der skal bil til og fra arbejde og skal krydse blive et overskud på to mia. kr. til betalingsringen hver dag, kan det let statskassen. Det er dyrt at lave et betalingsanlæg og komme til at koste kr. om opkræve de mange penge fra de mange året i bompenge at køre til og fra arbejde. bilister, der krydser betalingsringen. Hvad skal det koste? Bompengene indføres kun i København, og skal gå til statskassen. Da bompengene kun indføres i København, bliver det en ekstra skat på bilister, der kører i København, idet bompengene ikke kommer til at ramme andre dele af landet, med mindre man har et ærinde i bil i København. Bompengene er derfor med til geografisk at skævvride landet. Hvorfor er det kun os i landets hovedstad, der skal dække hullet i S og SFs økonomiske plan? De politiske medlemmer... Borgmester Ayfer Baykal F A Lars Weiss A Mette Reissmann 8 A Lise Thorsen F Signe Goldmann

9 Konservative vil hellere have en havnetunnel Vi konservative er sammen med de andre borgerlige partier imod bompengene. Vi er enige i, at den gennemkørende trafik skal ledes uden om København. I stedet for flere skatter og afgifter, ønsker vi at bruge guleroden. Vi ønsker en østlig omfartsvej i form af en havnetunnel, så vi kan lede den megen trafik uden om og helst under København. Ved at lave en havnetunnel vil vi kunne flytte megen trafik ned under jorden, så der på gadeplan bliver mere plads til gående, cyklister og lokal trafik. Bl.a. ATP har tilbudt at hjælpe med at finansiere en havnetunnel, og der ligger allerede flere modeller for, hvor og hvordan en havnetunnel kan laves. En havnetunnel er en anden måde end bompenge til at løse byens trængselsproblemer. Vi fik stoppet parkeringsprisernes himmelflugt, så alle prisstigninger er stoppet. Derudover fik vi lavet ekstra parkeringspladser i København. Det er ikke nok, men et godt skridt på vejen. Kommunen har solgt mellem 4 og flere parkeringslicenser, end der er parkeringspladser. Det holder ikke, og derfor skal vi have skabt parkeringspladser til alle de personer, som allerede har betalt for en parkeringslicens. Når man køber en parkeringslicens, må man også kunne have tillid til, at der er en parkeringsplads. Københavnere skal også have mulighed for at have bil Nyt parkeringsforlig i Kbh. Hvis S og SF får held til at indføre bompenge, bliver det dyrt at køre i København. I forvejen er det også dyrt at parkere i København. Lige før sommerferien indgik vi konservative sammen med V, O og R et parkeringsforlig sammen med overborgmesteren og hans parti. Parkering i villakvartererne Der har længe været problemer med pendlerparkering i villakvartererne. Det problem har vi forsøgt at løse ved at indføre tidsbegrænset parkering i en del villakvarterer ikke mindst langs metroen og S-banen. Mange villaejere har følt sig generet af de mange pendlere, der har parkeret fra tidlig morgen til sen aften, så der har været meget lidt plads til beboerne og deres gæster. De sidste år har der været en hetz mod bilisterne i København. Det er ikke rimeligt. Nogle er afhængige af at have en bil for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Derfor skal det også være muligt for københavnerne at have en bil på lige fod med alle mulige andre. Det er derfor vigtigt, at der er fremkommelighed i byen, og at der er parkeringspladser, så man også kan sætte bilen fra sig. Det skal heller ikke være økonomisk uoverkommeligt at have bil i København pga. høje parkeringspriser eller bompengene. Det skal være muligt både økonomisk og praktisk - også at have bil, selvom man bor i København. De fleste steder er tidsbegrænsningen blevet på to timer, så pendlerne ikke kan plastre villakvartererne til. -af Teknik- & Miljøudvalget F Iben Wiene Rathje Ø Morten Kabell C Jakob Næsager B Bo Normander 9 I Lars Berg Dueholm O Karin Storgaard

10 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Bilag til spildevandsplanen fra Teknologisk Institut Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder: 1. Ved at installere en pumpe, der pumper spildevandet fra de udsatte installationer i kælderen op i den kommunale kloak, se Retningslinier for etablering af pumpebrønde inden for skel i xx kommune. 2. Ved at installere højvandslukke enten på de enkelte afløb i kælderen eller på en ledning med flere afløb. 3. Ved at installere et tilbageløbsstop på stikledningen. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester efter retningslinierne i dette tillæg. Hvis der afviges fra disse retningslinier, skal der søges om dispensation i kommunen. Ved etablering af højvandslukker i etageboliger og industri skal der søges om tilladelse i kommunen. Ved etablering af højvandslukker i eksisterende parcelhuse skal der ikke søges om tilladelse, men etablering skal udføres efter disse retningslinier. Hvis der afviges fra disse retningslinier skal der uanset bygningsart søges om dispensation i kommunen. Det gælder f.eks., hvis der ønskes højvandslukker på en stikledning ved parcelhuse. Højvandslukker eller tilbagestop må aldrig anbringes på stikledningen fra boligblokke eller industri. Pumpning Den sikreste måde at undgå kælderoversvømmelse på er at installere et pumpeanlæg, hvor spildevandet fra de lavtliggende afløb (wc, gulvafløb mv.), der er truet under opstemning (og kun disse afløb), ledes til en pumpebrønd. Derfra pumpes vandet op i det øvrige kloaksystem. Retningslinier for pumpeanlæg er angivet i Retningslinier for etablering af pumpeanlæg i xx kommune Højvandslukker Der må kun anvendes CE-mærkede højvandslukker. De højvandslukker, der anvendes, skal have 2 uafhængige klapper, hvoraf den ene skal kunne lukkes manuelt. Anbringelse af højvandslukker skal ske efter retningslinierne i DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Der må ikke anbringes højvandslukker på stikledninger uden tilladelse fra kommunen. Højvandslukker til gråt spildevand Højvandslukker til gråt spildevand kan bruges i installationer og på ledninger, der kun fører gråt spildevand, altså spildevand der ikke indeholder vand fra wc. CE-mærkede højvandslukker skal være enten type 2 (liggende ledning) eller type 5 (gulvafløb). I det følgende kommer der en forklaring på de forskellige typer højvandslukker. Højvandslukker på de enkelte installationer Højvandslukker (type 5) kan anbringes i et gulvafløb, se figur 1, 3 og 4. Eller der kan anbringes et højvandslukke (type 2) på ledningen, se figur 2 og 5. Figur 1. Højvandslukke som gulvafløb (type 5) Figur 2. Højvandslukke til indbygning på en liggende ledning (type 2) Planlægning Er gulvafløbene overhovedet nødvendige? Mange steder har brugen af rummene ændret sig, og gulvafløb kan derfor helt sløjfes. Er der kun ét gulvafløb? Er det f.eks. kun ét gulvafløb, der skal beskyttes, hugges det gamle gulvafløb op og erstattes med et gulvafløb med højvandslukke, se figur 3. Figur 3 Højvandslukke i gulvafløb Er der flere gulvafløb? Når flere afløbsinstallationer skal beskyttes, skal det overvejes, om hver afløbsinstallation skal forsynes med højvandslukke, eller om det er mere fordelagtigt at indbygge et højvandslukke på selve ledningen (type 5 og type 2), se figur 4 og 5. Figur 4. Højvandslukke i begge gulvafløb i kælder Er kældergulv og ledninger af dårlig kvalitet? Hvis kældergulvet og kloakledningerne er af en meget dårlig kvalitet, risikerer man, at spildevandet presses op gennem kældergulvet under opstemning eller at kældergulvet løfter sig. I sådanne tilfælde bør højvandslukket anbringes, så der ikke kommer opstemning i ledningerne under kældergulv. Den bedste løsning er at anbringe højvandslukket på ledningen i kældergulvet lige inden for kældervæggen. Her er det tilgængeligt for tilsyn, selv under opstemning, se figur 5. Højvandslukket kan også anbringes i en brønd uden for kælderen, se figur 6. Denne løsning kan medføre problemer, hvis højvandslukket er i uorden, mens der er opstemning. På grund af opstemningen kan højvandslukket ikke tilses. 10

11 XX Kommune Figur 5. Højvandslukke anbragt, så kældergulvet ikke løfter sig under opstemning Er der regnvandstilslutning bag højvandslukket? Alle regnvandstilslutninger, der er placeret bag højvandslukket, skal fjernes, ellers opstår der oversvømmelse af regnvand, der ikke kan løbe bort gennem det afspærrede kloaksystem, se figur 6. Figur 6. Regnvand må ikke være tilsluttet bag højvandslukket Er der faldstammer tilsluttet bag højvandslukket? Der må ikke være andre afløb bag højvandslukket end de installationer, der skal beskyttes. Er der fx tilsluttet en faldstamme fra en anden etage, vil der forekomme oversvømmelse med spildevand fra denne ledning. Er der kældernedgange eller garagenedkørsler? Kældernedgange og garagekørsler kan forsynes med højvandslukke, hvis der er sikkerhed for, at den vandmængde, der samles der under regn, er lille og ikke vil medføre oversvømmelse. Under kraftig regn kan regnvandet ikke løbe væk, fordi højvandslukket er lukket, se figur 7. Figur 7. Højvandslukke anbragt i udvendig kældernedgang Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand På ledninger, der fører spildevand fra wc, må der kun anbringes højvandslukker, der er specielt godkendt til fækalieholdigt spildevand. Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand skal være CE-mærkede højvandslukker type 3. Dette er et højvandslukke med 2 uafhængige klapper, hvoraf den ene kan lukkes elektrisk, se figur 8. Højvandslukket skal desuden være forsynet med alarm. Anbringelse af højvandslukker til fækalieholdigt spildevand skal ske efter retningslinierne i DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må kun anvendes i enfamiliehuse. Der bør altid være mindst et wc, som ikke er tilsluttet den ledning, der er højvandslukke på. Figur 8. Højvandslukke til fækalieholdigt spildevand (type 3) Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må ikke anbringes på stikledningen, med mindre der er søgt dispensation i kommunen. Højvandslukker på stikledningen Et højvandslukke, der må anbringes på en stikledning, uden at der skal søges om dispensation, kaldes et tilbageløbsstop. Et tilbageløbsstop har kun ét lukke. I figur 9 er vist et eksempel på et tilbageløbsstop, der lukker af for hele stikledningen, når vandet stiger i den kommunale kloak. I brønden er der i bunden indbygget et bevægeligt rør. Røret er omgivet af skumplast, der gør, at røret altid vil flyde på vandet. Ved opstemning i hovedkloakken trænger vand ind i brønden fra udløbssiden, og flyderøret løfter sig, så udmundingen holdes over vandstanden i brønden. Når vandstanden har nået et niveau ca. 500 mm over brøndbunden, presses rørets munding imod en tætningsplade. Vandet kan herefter stige over røret uden risiko for tilbageløb i rørsystemet. Når opstemningen ophører, går flyderøret tilbage til sit normale leje. Figur 9. Brønd med tilbageløbsstop Forudsætningerne for at anvende et tilbageløbsstop er: Det må kun anvendes på afløb for én husholdning Tilledning af regnvand og drænvand skal ske nedstrøms for den brønd, hvor tilbageløbstoppet er anbragt Hvis brønden med tilbageløbsstoppet er anbragt på en ledning, der fører fækalieholdigt spildevand, skal brønden være forsynet med alarm, der melder, når brønden er lukket Brønden med tilbagetilløbsstoppet bør være placeret således, at bundløbet i brøndens indløb er mindst 350 mm lavere end kældergulvet Brønden med tilbagetilløbsstoppet bør ikke være mere end 4 m dyb Vedligeholdelse Højvandslukker kræver vedligeholdelse, og derfor skal brugeren have en instruktion i, hvorledes højvandslukket betjenes og vedligeholdes. I umiddelbar nærhed af et højvandslukke skal der altid anbringes et skilt, der på dansk angiver, hvorledes højvandslukket betjenes og vedligeholdes. Rensning og eftersyn skal foretages mindst én gang om året, og det er brugernes ansvar, at dette foretages. Det er den autoriserede kloakmesters pligt at orientere brugeren om drift og vedligehold af højvandslukker. Med tilladelse fra Ulrik Hindsberger Teknologisk Institut 11

12 Af Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri. Skimmelvækst i bygninger! Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb, da de deltager i nedbrydningen af organisk stof. Man kunne kalde dem naturens skraldemænd. Der er tusinde forskellige arter af skimmelsvampe i naturen fx i jord og på plantedele. Det hænder også, at skimmelsvampe ødelægger vores mad. I bygninger vokser skimmelsvampene synligt eller skjult på fugtige overflader. Påvirker det indeklimaet og de personer, der opholder sig i en bygning med skimmelvækst? Er det alvorligt? Skal der gøres noget ved det? Det er nogle af de emner, som denne artikel omhandler. Skimmelsvampe i bygninger Sporer af skimmelsvampe findes i luften, i støv og i snavs. De spirer på næsten alle fugtige materialeoverflader og danner belægninger i hvide, grønne, blå og sorte farver. På det stadium, hvor de er synlige, er der dannet og spredt mange sporer og mikropartikler. Nogle skimmelsvampe kan lugte kælderlugt, sommerhuslugt og udskille giftige stoffer mycotoksiner til luften. Skimmelsvampene etablerer sig først, når den relative luftfugtighed tæt ved en materialeoverflade er større end 75% RF. Dette svarer fx til en træfugtighed på 16% ved 20 0 C. De meste almindelige bygningsrelaterede skimmelsvampe er: Alternaria på fugtigt træværk Aspergillus på fugtigt træværk og puds Cladosporium på fugtigt træværk Penicillium på fugtigt tapet, træværk og isolering Stachybotrys på gennemvædede gipsplader og bag fugtig stuk Hvad kan der ske, når mennesker udsættes for skimmelsvampe? Lægerne er desværre stadig uenige om, hvorvidt skimmelvækst i en bolig kan skade helbredet. Det er offentligt fremhævet, at der blot skal gøres mere rent. Der er ingen tvivl om, at rengøring er et vigtigt element for et sundt indeklima. God rengøring vil reducere mængden af støv, som også indeholder sporer af skimmelsvampe. Ved almindelig rengøring kan man også fjerne lidt skimmelvækst i en vinduesramme eller på fugerne i badeværelset. Men fra talrige rådgivningsopgaver ved vi, at når der er udbredt vækst af skimmelsvampe på materialeoverflader i en bolig, kan det påvirke nogle menneskers helbred. Almindelig rengøring rækker ikke her. Hvordan opdager man skimmelsvampe i bygningen? Mange skimmelsvampe i vækst afgiver lugt, som kan sætte sig i tøj, møbler og i bygningens materialer. Lukkes døre, vinduer og ventilationskanaler i ca. 1 døgn, må der ikke opstå en kælder- eller sommerhusagtig lugt. Muglugt er tegn på, at der er aktivt voksende skimmelsvampe, eller i det mindste har været det inden for det sidste halvår. Skimmelvækst kan være synlig i tagrum, på loft og vægge i køkken og baderum, ved fodpaneler og bag møbler op ad kolde ydervægge. Men skimmelsvampe vokser ikke altid synligt på indvendige overflader. De kan brede sig i uventilerede tagrum, i vægge bag ved indvendig isolering eller under gulve. Her vil lugten være en god indikator samt de eventuelle symptomer, som brugere af bygningen har. Hvis man opdager fugten i tide, kan man undgå vækst af skimmelsvampe. Derfor er det vigtigt at have styr på vedligeholdelsen af en ejendom og sørge for en hurtig og effektiv udtørring efter vandskader. Tagrum Træbaserede materialer anvendes til fast undertag og til gulv i loftsrum. Såvel plader som brædder, lægter og spær kan blive angrebet af skimmelsvampe. Derfor er det vigtigt at holde et tagrum godt ventileret, så vil lidt skimmelvækst næppe påvirke beboelsen herunder i nævneværdig grad. Er tagrummet uventileret fx et fladt tag, kan der ske påvirkning af indeklimaet i rum herunder. Ved udnyttelse af tagrum i ældre ejendomme skal man være opmærksom på, at overfladerne er rene, inden man indretter loftsbeboelse, og at der isoleres og tætnes på en måde, så der ikke dannes kondens. Tæt tag og inddækning er forudsætningen for at undgå svampeangreb generelt. Forsatsvægge I mange ældre huse og lejligheder er der gennem tiden foretaget en indvendig efterisolering af især massive ydermure. For mange år siden satte man aviser og pap på væggene. Dette blev siden hen erstattet af bløde træfiberplader, masoniteplader og senere spånplader direkte på mur eller på træskelet med isolering imellem. I dag udføres efterisolering hyppigt på stållægter med fx 50mm isolering, med eller uden dampspærre og ét eller to lag gips. Der anvendes også polystyrenplader med gips beregnet til indvendig isolering. Ofte udføres isoleringen direkte på en pudset væg med gammelt tapet. Der foretages kun sjældent en indledende vurdering af tilstanden af den udvendige overflade facaden - eller beregning af konsekvenserne ved at efterisolere. Temperaturen i en tegl- eller betonvæg bliver lav i den kolde tid af året, også på indersiden. Tilføres der fugt udefra eller indefra, vil væggen have vanskeligt ved at udtørre. Fugt indefra kan trænge gennem en dampbremse med en lav modstand mod fugtdiffussion eller tilføres gennem små sprækker og spalter. Kommer der fugt imellem den oprindelige væg og isolering eller plade, vil der dannes vækst af skimmelsvampe fra gulv til loft, som kan påvirke indeklimaet alvorligt, selv hvis den indvendige vægflade er pæn. Skimmel bag forsatsvæg Lugt kan trænge ud ved gennembrydninger eller kanterne af dampspærren ved loft eller fodpanel eller ved lyskontakter. Lugten kan være så fremtrædende, at det er forbundet med gene at opholde sig i rummet. Derudover kan toxiner fra skimmelsvampene påvirke indeklimaet, så følsomme personer kan få nogle af de nævnte symptomer. Gulve Gulv på terræn eller gulv over en mangelfuldt ventileret kælder kan medføre vækst af skimmelsvampe, som i høj grad kan påvirke indeklimaet både i form af lugt, sporer og toxiner. Det er vigtigt, at rådgiverne er klar over, at et betonklaplag altid vil være støvet med sporer af skimmelsvampe, men at en dygtig mikrobiolog ved fornuftig prøvetagning kan skelne mellem, om der blot er støv med sporer, eller om der har været vækst af skimmelsvampe, fx forårsaget af en vandskade. Skimmel på væg 12

13 Artiklen er tidligere bragt i Arkitekten. Vandskader Konsekvensen af vandskader er ikke altid let at forudse. Der er stor forskel på, om det er et pludseligt opstået brud på et rør, eller, om det er en siveskade. En pludselig opstået vandskade, der håndteres hurtigt og effektivt også hvad angår skjult fugt behøver ikke at resultere i vækst af skimmelsvampe og deraf følgende dårligt indeklima. Hvis opfugtningen derimod har været længerevarende, er der meget stor risiko for, at der er opstået skimmelvækst. Ved kraftigt opfugtede betonklaplag har Teknologisk Institut introduceret en ny metode til sikring af, at der ikke opstår indeklimaproblemer. Betonklaplaget udtørres mest muligt og afrenses for skimmelvækst. Straks derefter brændes pap på klaplaget. Der kan i visse tilfælde være behov for et afretningslag, og i huse med lette skillevægge kan det være nødvendigt at lime pappet på. Herved sikres, at der ikke gror skimmelsvampe på det fugtige klaplags overflade. Der bør aldrig udlægges løs dampbremse på et vandskadet klaplag. Skimmel bag tapetet Skimmelvækst i nybyggeri En god forudsætning for sundt byggeri er naturligvis at bygge tørt. Materialer, der transporteres til og oplagres på byggepladsen, må ikke blive våde. Hvis det sker, skal de tørres effektivt og hurtigt. Byggefugt må ikke lukkes inde. På trods af viden om at fugt giver anledning til skimmelvækst, sker det dog stadig, at nybyggeri afleveres med skjult skimmelvækst på materialer, der har været angrebet ved indbygning, eller indelukket byggefugt, som hurtigt giver anledning til vækst af skimmelsvampe fx bag skabe opsat mod fugtig væg i køkken og badeværelse. Undersøgelse og renovering Det er i reglen et job for professionelle, der kender til skimmelvækst i bygninger, at undersøge årsag til og omfang af fugt og skimmelsvampe. Efter en grundig undersøgelse kan renovering planlægges. Skimmel i luft fra ren bygning Skimmelvæksten skal fjernes og ikke blot sprøjtes med desinfektionsmidler - og der skal måske også udføres nogle byggetekniske ændringer. Der er forskellige metoder til afrensning. Ofte er det bedst at anvende en kombination af flere metoder. Angrebet tapet, isolering, gipsplader og lign. kasseres. Faste overflader afrenses ved tørdamp-metoden, eller ved fjernelse af de yderste millimeter ved slibning, fræsning eller afhøvling. Har der været en kraftig opfugtning, skal en egentlig udtørring måske gennemføres. Det er vigtigt, at alle overflader er tørre. Der skal tages vare på sikkerheden for håndværkere og brugere under renoveringen. Når afrensningen er gennemført, udføres kvalitetskontrol, og de implicerede rum rengøres grundigt to gange med 1-2 døgns mellemrum. Indbo, der har været opmagasineret andet sted, rengøres almindeligt. Kun i sjældne tilfælde skal indbo kasseres. Hvilket ansvar har rådgiveren? Rådgivere bør tænke skridtet længere end fugt og udtørring, når der bygges og renoveres. Fremgangsmåderne ved undersøgelse og renovering af bygninger med fugt og skimmelvækst er grundigt beskrevet i By og Byg Anvisningerne 204 og 205. At opfugtning kan føre til skimmelvækst på mindre end 1 måned og deraf følgende dårligt indeklima for brugerne - i værste fald med diverse symptomer til følge - bør efterhånden være fakta, der skal ligge helt fremme i arbejdet med at skabe sunde boliger, arbejdspladser og institutioner. Det betaler sig også samfundsmæssigt. Allergikere med allergi over for skimmelsvampesporer eller fx pollen kan få symptomer fra luftveje og hud: Allergisk rhinitis ( høfeber ) Allergisk konjunktivitis ( øjenkatar) Astma, eller forværring af astma Forværring af atopisk dermatitis (allergisk eksem) Skimmel i luft fra en skimmelplaget bygning Ikke-allergikere klager ofte over symptomer fra hud og slimhinder: Øjenkløe Besvær med kontaktlinser Tilstoppet næse Hæshed Rødme og brændende hud Almene symptomer kan optræde i form af: Hovedpine og træthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt Svimmelhed og almen utilpashed Omskrevet kan det fx lyde: Allergikere med allergi over for skimmelsvampesporer eller fx pollen kan få symptomer fra luftveje og hud i form af høfeber, øjenkatar, astma og eksem. Ikke-allergikere klager ofte over symptomer fra hud og slimhinder, og almene symptomer kan optræde i form af hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt samt almen utilpashed. Forebyg skimmelvækst. 12 gode råd Er dét hus, du bor i, byggeteknisk i orden og normalt vedligeholdt, kan skimmelvækst i boligen forebygges ved at følge disse råd: Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 min. Hold ventiler i vinduer, køkken og badeværelse åbne Tør eventuel kondens af vinduerne Læg låg på gryden under madlavning og tænd for emhætten Luk døren til badeværelset, når du bader. Tør op efter badet og luft ud Hold fuger tætte i badeværelsets gulv og vægge Rens aftrækskanaler og lad dem stå åbne Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor Sørg for minimum 5cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge Tænd for varmen og lad varmen være jævnt fordelt i boligen Har du brændeovn eller pejs brug tørt brænde og opbevar det uden for boligen Indret hjemmet, så det er rengøringsvenligt Mange mennesker i en lille bolig giver større risiko for vækst af skimmelsvampe. Hver person i boligen afgiver ca. 2 liter vand pr. døgn. 13

14 Borgerinddragelsen og forvaltningerne Når forvaltningerne i Københavns Kommune har ressourcerne, er indstillet på dialog og er tidligt ude - kan der opnås et seriøst og frugtbart samarbejde med brugbare resultater Allerede i 2010 blev lokaludvalget kontaktet af Økonomiforvaltningen med henblik på en dialog om ruteføring af de mange nye buslinier, trafikændringer og udvidelse af busterminalen ved Flintholm, som skal være færdiggjort i Af Erik Honoré, medlem af Vanløse Lokaludvalg Da Borgerepresentationen nu har vedtaget at bevare de 12 lokaludvalg i Københavns 10 bydele - efter knap 6 års prøvetid - må man formode, at politikerne på rådhuset, og dermed forvaltningerne, mener samarbejdet alvorligt og samtidig respekterer det arbejde, som gøres lokalt. Ved lokaludvalgenes møder på Københavns Rådhus har vi i 2006 og 2010 spurgt, om der er tilført forvaltningerne midler eller ressourcer til at betjene de 12 lokaludvalg. Svaret var i 2006 ikke klart, men man forstod, mellem linierne, at det burde overvejes. I 2010 var svaret en lang udenomssnak, der dog konkluderede i, at det var et godt spørgsmål. Lokaldemokrati er ressource- og tidskrævende, også for forvaltningens medarbejdere. Og det gode samarbejde, vi har oplevet med flere forvaltninger i Vanløse Lokaludvalgs arbejdsgruppe for bydelsplanlægning, er da også ofte afstedkommet af, at den pågældende forvaltning har fundet den fornødne tid til borgerinddragelse. Når man nu selv har kritiseret forvaltningerne for mangt og meget gennem tidens løb, må man retfærdigvis også rose dem, når de rykker konstruktivt ud trods manglende ressoucer. Økonomiforvaltningen Den gamle provinsielle stationsby Vanløse er igen er kommet til ære og værdighed. Med Metro, Frederikssundbane og Ringbane, der mødes ved Flintholm Station på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse. Flintholm indgår som et væsenligt element i Københavns Kommunes kollektive trafikplan, Bynet Her skal flere nye busruter dagligt fragte 7000 flere passagerer til Metroen, hvilket betyder et betragteligt antal busser gennem Vanløses bymidte med meget korte intervaller. Den tidlige inddragelse og de mange efterfølgende møder, hvor vi har haft tid til at drøfte planerne grundigt igennem, har absolut givet pote. Når man er med fra planens spæde start. er der tid til at fordøje planen, foreslå ændringer samt inddrage særligt lokale problemstillinger. Samtidig har holdet fra Økonomiforvaltningen været særdeles informative og åbne, hvilket befordrede et frugtbart og konstruktivt samarbejde. Økonomiforvaltningen har vist, at når blot man er tidligt ude og indstillet på dialog, kan også de store planer lykkes til alle parters tilfredshed. Stor ros til forvaltningen og dens medarbejdere, hvis dette er den fremtidige model for inddragelse af lokaludvalgene i de store sager. Teknik og Miljøforvaltningen De fine kollektive trafikforbindelser vi er blevet begavet med i Vanløse har selvfølgelig også en bagside. De private fællesveje er blevet et paradis for pendlere fra nær og fjern, der har opdaget de hurtige forbindelser til byen - ikke mindst til lufthavnen - og de fantastisk gavmilde p-gebyrer. De nye cykelstier og mange nye buslinier dræner samtidig hovedstrøget for p-pladser. De private fællesveje omkring bymidten kom da også med i den zone, der kan indføre 2-timers begrænsning på hverdage mellem 8-19, og hvor beboerne på vejen kan søge fri licens, der undtager dem for begrænsningen på egen vej. Denne ordning indførte GF Vanløse Stationsby ved Flintholm sidste år, og i år har GF Katrinedal - hos Center for Parkering - søgt ordningen Foto: Jan indført Mørch på 4 af foreningens 12 veje ved Vanløse St. 14

15 Center for Trafik GF Katrinedals øvrige veje er nu også stærkt belastet af tæt parkering i begge sider af vejene, hvilket sikkert forøges, når 2-timers zonen indføres i stationskvarteret. I flere perioder har beboerne ikke fået tømt affald, da vejene er svært passable for skraldebilerne. Derfor indledtes en dialog med Center for Trafik med henblik på en løsning af disse problemer. Vi har på de private fællesveje mange problemer og søger hver især at foreslå nogle skræddersyede modeller, der løser lige netop vores problemer. Men 117 forskellige modeller på vore veje er umulige for forvaltningen at administrere og for myndighederne at håndhæve. Standardløsninger Derfor har GF Katrinedal indledt et samarbejde med Center for Trafik om indførelse af nogle standardmodeller, der kan løse vore p-problemer på en effektiv måde. Forvaltningen er imødekommende og enig i, at modellerne nemt skal kunne udvides, såfremt løsningen på en vej blot flytter problemet til andre veje. Foreløbig foreslås en model, der ganske simpelt forbyder parkering i vejens ene side. En anden model er p- båse skiftevis i begge vejsider, der dels løser p-problemet og dels virker hastighedsdæmpende. Måske kommer andre modeller til, idet dialogen stadig pågår. Da Center for Trafik er interesseret i nogle standardløsninger for de private fællesveje, kan en gammel drøm hos grundejeren.dk måske gå i opfyldelse. Nemlig fremstilling af en manual - i samarbejde med forvaltning og politi - der kort og godt beskriver, hvilke muligheder vi har på de private fællesveje for at løse forskellige trafikale problemer. Jo - samarbejdet har her været godt med et imødekommende Center for Trafik, hvilket vi håber vil fortsætte. Trængsel på Kaløvejved Vanløse Station levner ikke meget plads til skraldebiler eller brandkøretøjer. Licens til private fællesveje Beboere på de private fællesveje ved Flintholm, der ligger uden for betalingsområdet, kan søge om licens til den private fællesvej, hvor de har folkeregisteradresse. Det drejer sig om: Bangsbovej 1-17 og 2-22 Kilholmsvej 1-25 og 2-28 Jupitervej Licensen er gratis og udstedes for et år. For at udstede en licens har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, CPR.nr., og registrerings-nummer. Du kan bestille licensen i onlinebutikken. Du kan også maile til og møde personligt op hos Center for Parkering. Beboere på de private fællesveje kan købe en beboerlicens til lejet/leaset bil, hvis lejemålet er indgået med et autoriseret udlejningsfirma. Leje- eller leasingkontrakt skal fremvises. Du kan også få en beboerlicens, hvis du har en firmabil, der er lejet/leaset og bruges til privatkørsel. Det kræver, at arbejdsgiveren skriftligt erklærer, at du er enebruger af køretøjet, samt at lejemålet er indgået med et autoriseret udlejningsfirma. Vejledning Du skal være registreret bruger eller ejer af bilen for at kunne få licens. Dokumentationen henter vi fra Centralregistret for Motorkøretøjer. Hvis du ikke ønsker dette, skal der fremvises en registreringsattest, gerne i kopi. Licensen fritager dig ikke for at overholde eventuelle lokale p-restriktioner på strækninger, hvor der er markeret tids- eller andre parkeringsbegrænsninger. Undtaget herfra er den 2- timers restriktion, som gælder på den private fællesvej, din licens gælder til. Andre forhold Køretøjet må maksimalt have en totalvægt på kg. For at licensen er gyldig, skal den være anbragt synligt i køretøjets forrude, og der skal være overensstemmelse mellem bilens registreringsnummer og registreringsnummeret på licensen. Er der flere biler i husstanden, kan der erhverves lige så mange licenser, som der er beboere i husstanden over 18 år. Hvis du har ændringer til din licens fx i forbindelse med køb af en ny bil, omregistrering, flytning, eller din licens er bortkommet, koster det 100 kr. at få licensen ændret/erstattet. Licenshaveren er forpligtet til at returnere licensen i ovenstående tilfælde. Hvis ovennævnte regler ikke overholdes eller misbruges, kan Center for Parkering inddrage licensen og afholde sig fra at udstede en ny. 15

16 Grundejere påbudt at genindtræde i antenneforening Af advokat Morten Mark Østergaard 22. juni 2011 Denne sag drejede sig om, hvorvidt nogle grundejere var forpligtede til at melde sig ind i en antenneforening. I 1976 og 1977 var der i forbindelse med udstykning tinglyst deklarationer på en række ejendomme i Bredballe. Deklarationerne indeholdt en pligt for ejerne af disse ejendomme til at deltage i udgiften til drift og vedligeholdelse af en/den for det stedlige område etablerede antenneforsyning. Bredballe Antennelaug blev etableret i Af antennelaugets vedtægter fremgik det, at laugets formål var at drive fællesantenneanlæg for modtagning og distribution af radio og tvprogrammer, og at forsyningsområdet var Bredballe. Grundejeren.dk, Sekretariatet, Vendersgade 22, 1363 København K. Sagen omhandlede fem grundejere, der havde meldt sig ud af Bredballe Antennelaug i september Kommunen, der var påtaleberettiget efter deklarationerne, som var lyst på ejendommene, udstedte i januar 2010 påbud til grundejerne om at genindmelde sig i antennelauget. Det blev lagt til grund, at den stedlige antenneforsyning omtalt i deklarationerne var Bredballe Antennelaug, og at de fem grundejeres pligt i henhold til deklarationerne derfor var en pligt til deltagelse i udgiften til drift og vedligeholdelse af dette antennelaug. Grundejerne gjorde under sagen gældende, at kommunen ikke havde ret til efter planlovens 43 at udstede påbud om genindmelding, da der ikke var mulighed for efter 15 at optage bestemmelsen i lokalplanen. Dernæst gjorde grundejerne også gældende, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved udstedelsen af påbuddet. Ifølge planlovens 15 kan der i en lokalplan optages bestemmelse om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg. Landsretten fandt, at anlægget var omfattet af planloven. Ifølge planlovens 43 kan kommunen herefter ved påbud sikre overholdelsen af servitutbestemmelser, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. På denne baggrund fandt landsretten, at kommunen kunne udstede påbud efter planlovens 43, og at der ikke var grundlag for at antage, at de hensyn, der lå bag udstedelsen, beroede på ikke saglige hensyn, eller at påbuddet skulle være udtryk for varetagelse af uvedkommende interesser, og påbuddet kunne derfor ikke anses som ugyldigt. Vestre Landsrets dom den 10. januar 2011 i sag B-872/10. Ugeskrift for Retsvæsen V Morten Mark Østergaard, Forum Advokater, Havnevej 3-5, 4000 Roskilde. 16

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011 kybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i den 2. juli 2011 Bellahøjmarken Islev tation Kirkebjerg kole Fuglebakken tation tation Grøndal tation Damhusengen tadion M tation M Flintholm tation

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING En række områder i Danmark har i sommeren 2011 været ramt af monsterregnvejr,

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Sikring mod opstemning Højvandslukker

Sikring mod opstemning Højvandslukker DSF/DS 432 Till.1:2012 2012.08.28 Sikring mod opstemning Højvandslukker [1] Forord Dette tillæg er udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-315 Afløbsteknik i samarbejde med Energistyrelsen og Teknologisk

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Vandveje og vildveje

Vandveje og vildveje Foto: Per Stengade Vandveje og vildveje Arbejdernes Landsbank(AL) har i flere år arrangeret møderækker for husejere, ejer- og boligforeninger om aktuelle boligrelaterede emner i samarbejde med Lokalaviserne

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive så overbelastet, at der stiger vand op. Vand kan gøre store skader på dit hjem og dine ting

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser?

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser? Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser? Morten K. Mathiasen Kontakt Bolius Bolius.dk/raadgivning Tlf: 7023 6313 Email: post@bolius.dk Et helejet Realdaniaselskab Et helejet Realdaniaselskab Årsager til

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 Oldmarken, Hørmarken og Kornmarken Rådgiver Alectia Mødedato: 28/8 2014 Deltagere: Rådgiver Alectia: Torben Jul og Ole Ekstrand Sag-202998 NordNet-136904 27. august 2014 Referat til:

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 Indholdsfortegnelse Vi skal have ny gårdmand... 1 Afdelingsmøde 18. September 2012... 2 Der renoveres fortove i Bavnevangen... 2 Storskrald, pap og haveaffald...

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Landliggersammenslutningen Gribskov Vest Forårsmøde. 8. juni 2016

Landliggersammenslutningen Gribskov Vest Forårsmøde. 8. juni 2016 Landliggersammenslutningen Gribskov Vest Forårsmøde Dagsorden Indlæg ved Gribvand Spildevand A/S Oversvømmelser som følge af fyldt vandløb Oversvømmelser som følge af fejlkoblinger *) til kloaksystemet

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere