Der uddannes foruden sygeplejestuderende også social- og sundhedsassistent elever, og Sekretærelever i afsnittet.

Transkript

1 Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Ortpædkirurgisk afsnit T10-3 mdtager akutte g elektive patienter med rtpædkirurgiske lidelser g er en del af rtpædkirurgisk afdeling på. Ortpædkirurgisk afdeling har aktiviteter i Skive, Silkebrg g Vibrg g behandler patienter med et bredt spektrum af rtpædkirurgiske lidelser, det vil sige lidelser i bevægeapparatet. En meget str del af de rtpædkirurgiske patienter er akutte. Ortpædkirurgisk afdeling ledes af en ledende verlæge g en versygeplejerske indenfr de rammer, der er fastsat af hspitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Ortpædkirurgisk g T10 3. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, afdelingssekretær g rengøringsassistenter. Vres plejefrm er gruppepleje. Til hverdag er vi i dagvagten rganiseret i 4 grupper: A,B,C g D. I aftenvagten er de 4 grupper samlet til 2: AB g CD. Om natten er plejefrmen rundepleje g den varetages af 2-3 uddannede plejepersnaler. I plejegruppen er der specialeansvarlige sygeplejersker i frhld til ryg - specialet, skulder/albue-specialet g allplastik - specialet. Andre i plejegruppen fungerer sm nøglepersner fr blandt andet hygiejne, ernæring g medicin m.m. Der uddannes fruden sygeplejestuderende gså scial- g sundhedsassistent elever, g Sekretærelever i afsnittet. Vi samarbejder især med følgende: Læger, fysi- g ergterapeuter, prtører g sekretærer Serviceafdelingerne: specielt peratin - g anæstesiafdelingen, billeddiagnstisk, afdeling, klinisk bikemisk afdeling, klinisk mikrbilgisk afdeling, klinisk diætist g farmaknm fra sygehus apteket Ortpædkirurgisk ambulatrium, afsnit T10-1 g Skadestuen Klinisk sygeplejespecialist g prjektsygeplejerske Bandagist Centeret Århus Primærsektr i ptagermrådet. Ortpædkirurgisk ambulatrium er en integreret del af rtpædkirurgisk afsnit, idet ambulatriet bemandes af sygeplejersker fra sengeafsnittet. I ambulatriet varetages udredning, frundersøgelser, efterkntrl samt behandling af rtpædkirurgiske patienter. Læs mere m rtpædkirurgisk ambulatrium på s hjemmeside. Patienter sm får isat knæ - eller hfteallplastik tilbydes en tid i rtpædkirurgisk agrafambulatrium ca. 14 dage efter peratinen. I rtpædkirurgisk agrafambulatrium varetager sygeplejersken en uddelegeret, selvstændig ambulatriefunktin i frhld til: Fjernelse af Agraffer, Cikatricetilsyn, Smerteprblematik, Genptræningsfrløb, Fleksin g ekstensin af benet, Ødemprblematik i frhld til det pererede ben m.m. Patienter sm tilbydes hfte- eller knæallplastik tilbydes undervisning i hld på et Patientseminar, hvr de gennem undervisning fra læger, anæstesilg, fysi - g Side 1 af 12

2 ergterapeuter samt sygeplejersker frberedes til det accelererede patientfrløb. På seminaret indgår gså en individuel samtale med en af afdelingens sygeplejersker. Bldprøver tages af en bianalytiker enten på afsnittet eller på klinisk bikemisk afdeling. Bldprøver tages frud fr indlæggelsen g sm led i pfølgende kntrl. Bldprøverne bestilles vervejende elektrnisk. Anæstesiafdelingen fretager anæstesitilsyn præperativt enten i afsnittet (primært akutte patienter) eller på anæstesiafdelingen (primært elektive patienter). De fleste patienter kmmer i røntgenafdelingen til kntrl dagen efter peratinen. Patienterne bserveres på pvågningsafsnittet i den første pstperative fase, indtil de vurderes stabile til at kmme retur til afsnittet. Der gives enten besked m patienten pr. telefn eller patienten følges til afsnittet af en sygeplejerske. Afdelingsprtøren bistår ved mbilisering/frflytninger g varetager intern transprt af patienter. Prtøren varetager gså afsnittets deptfunktin g er behjælpelig med frefaldende pgaver. Bandagisten kntaktes ved behv fr rygkrset eller andre bandager. Alment praktiserende læge kntaktes telefnisk vedrørende sundhedsplysninger sm patienten eller dennes pårørende ikke kan gøre rede fr Primærsektrs visitatin kntaktes pr. telefn, intern krrespndance eller FAX ved behv fr hjemmesygepleje eller hjemmehjælp til patienten efter udskrivelse. Patientkategrier/brgerkategrier Afsnittet varetager pleje g behandling af patienter til rygkirurgi, skulder-/albuekirurgi, patienter fra den Reginale Specialtandpleje g patienter med hftenærefrakturer. En str gruppe af vres patienter møder indkaldt til allplastik-kirurgi i hfte eller knæ. Desuden indlægges patienter til smertebehandling g mbilisering efter faldtraumer. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Afsnittet er præget af et strt patientflw med mange frskellige patientkategrier g patientfrløb. Afsnit T10-3 mdtager patienter til både elektive g akutte peratiner. Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patients behv g ressurcer, g patienten g dennes pårørende medinddrages i plejen g behandlingen i det mfang, det er muligt. De centrale kliniske prblemstillinger i afsnittet retter sig md: Præperativ sygepleje med mdtagelse af patienten, indlæggelsessamtale, måling af værdier, rundvisning g infrmatin m peratinsfrløbet. Opfølgning af bldprøvessvar samt Side 2 af 12

3 ptimering af væskebalancen. Administrative pgaver i EPJ På peratinsdagen hjælp til persnlig hygiejne, rasering, præmedicinering g pfølgning af præperative rdinatiner. Pstperativ sygepleje. Herunder bservatin af vitale værdier, peratinssår, smertebehandling, ptimering af væske- g ernæringsbehv, bservatin g handlinger i frhld til udskillelser, kvalme, pkastning g tidlig mbilisering Planlægning af udskrivelse, med udskrivelsessamtale, med henblik på at frberede g infrmere patienten m den videre behandling, pleje g genptræning. Udskrivelsen planlægges tværfagligt g tværsektrielt sammen med fysi- g ergterapeuter, hjemmeplejen, patienten g dennes pårørende. Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige prblemstillinger, der retter sig md mdulets læringsudbytte. Typiske kliniske sygeplejepgaver Mdul 11 er rettet md kmpleks klinisk virksmhed relateret til patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme g md samarbejde med den enkelte patient g grupper af patienter g dennes/deres netværk med fkus på sammenhængende patientfrløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv sm et sygeplejeperspektiv. Der er fkus på filsfiske, religiøse g etiske aspekter, samt sygdmslære g farmaklgi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhld retter sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Der er primært fkus på at udføre g frmidle sygepleje, men der indgår gså elementer af at lede g udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejepgaver du skal arbejde med på afsnittet fr at pnå viden, færdigheder g kmpetencer i frhld til læringsudbyttet fr mdul 11: Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Kan udføre sygepleje Selvstændigt kan identificere fysiske, psykiske, sciale g åndelige sygeplejebehv ud fra sygeplejeanamnese g indlæggelsesstatus Kan mdtage en patient herunder udføre indlæggelsessamtale Kan varetage dataindsamling i frhld til tildelte patienter ud fra Virginia Hendersns 14 behvsmråder Kan mdtage patienter fra pvågningsafsnittet Selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige prblemstillinger g drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse Kan anvende sygeplejeprcessen Kan anvende sygeplejefaglige erfaringer g gængse kliniske metder i analysen af patientens sygeplejebehv Kan se årsagssammenhænge mellem patientens frskellige sygeplejebehv Side 3 af 12

4 Selvstændigt kan pstille mål fr g tilrettelægge sygeplejen fr udvalgte patienter Kan planlægge g udføre sygeplejen til 1-3 patienter i alle afsnittes patientkategrier. Herunder priritering af behv g vægtning mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, frebyggende, behandlende, rehabiliterende g lindrende sygepleje. Kan bservere g reagere på ændringer i patientens tilstand Kan udskrive en patient Selvstændigt kan krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Kan varetage helhedsplejen til 1-3 patienter med de mest almindeligt frekmmende sygeplejefaglige prblemstillinger Kan varetage præ- g pstperativ sygepleje Kan anvende kliniske retningslinjer, afsnittets retningslinjer i e-dk i planlægningen g udførelsen af sygeplejen Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger Pleje i frhld til blærekateter, dræn, venfln, CVK. Kan varetage iv-terapi, blærescanning, frbindskift, nasal iltbehandling, inhalatiner på maske, injektinsteknik, sutur- g agraffjernelse g mundpleje Måling af puls, bldtryk, temperatur, iltsaturatin, bldsukker, blærescanning, smerter g BMI Urinstix g frsendelser til mikrbilgisk afdeling Rekvisitin af bldprøve- g røntgenundersøgelser. Selvstændigt kan fagligt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver fr at sikre et gdt patientfrløb fr udvalgte patienter Kan frmidle sygepleje I samarbejde med patienter g pårørende selvstændigt kunne planlægge, udføre, evaluere g justere sygeplejen, under hensyntagen til patientens ønsker, ressurcer eller risici Inddrage patientens g de pårørendes reaktin på sygdm g indlæggelse i mål, planlægning g udførelse af plejen Kan anvende viden m det at være patient Kan anvende erhvervede kmmunikatinskmpetencer Kan infrmere g vejlede patienter g pårørende ud fra faglighed, pædaggiske g didaktiske vervejelser m sundhedsfremmende-, frbyggende - g sundhedsbevarende handletiltag. Kan infrmere g vejlede patient g pårørende i frbindelse med f. eks infektinsvarsel, smertebehandling, KRAM g ernæringsinterventiner g frskellige undersøgelser. Kan vurdere anvendelsen af fagsprg verfr patienter g pårørende således at den givne infrmatin er frståelig Kan mundtligt g skriftligt frmidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprg I frhld til rapprtsituatiner, knferencer, tværfaglige g tværsektrielle samarbejdspartnere Kan vejlede/undervise medstuderende g elever Kan dkumentere sygeplejeresultat i det anvendte dkumentatinsredskab Side 4 af 12

5 Dkumentere i EPJ: plejeplaner, udskrivningsrapprt, bservatinsskemaer Kan udvikle sygepleje Kan søge, vurdere g srtere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventinsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets retningslinier g instrukser sm f.eks. nævnt under sygeplejens metder Udviser initiativ til at søge relevant viden, bl.a i litteratur g på internettet Kan argumentere fr sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger g vurderinger ud fra faglige begreber I rapprtsituatiner, knferencer, refleksiner med vejledere g medstuderende Anvender tidligere erhvervede sygeplejefaglige kundskaber g viden fra mdulets pensum i den faglige argumentatin Kan identificere g reflektere ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen. Anvender eprtfli til refleksin ver plevede dilemmaer. Er bevidst m, hvrnår der sker magtanvendelse i sygeplejen. Deltager i fagetiske refleksiner g diskussiner med sygeplejersker i afsnittet. Kan evaluere patientfrløb samt drøfte specifikke g generelle prblemstillinger mn- g tværfagligt. Kan lede sygepleje Er ansvarsbevidst g har verblik ver udvalgte patientfrløb Tager ansvar fr tildelte patienter Knfererer den planlagte sygepleje, bservatiner g begrundelser herfr med vejleder/sygeplejerske Kan priritere egne sygeplejefaglige pgaver Kan planlægge g krdinere et sammenhængende patientfrløb på tværs af sektrer g afdelinger Samarbejde med fysi- g ergterapeut g krdinere patientens udskrivelse med kmmunens visitatin. Kender g verhlder sit kmpetencemråde i frhld til uddelegering af relevante pgaver Filsfi, religin g etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører msrg under hensyntagen til patientens medbestemmelse g autnmi Medvirker til at bevare patientens ret til medbestemmelse g autnmi under indlæggelsen Medinddrager patient g pårørende i plejen Medvirker til at imødekmme patientens ønsker når det er fagligt frsvarligt g praktisk muligt Identificerer g reflekterer ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen Tager hensyn til patienternes blufærdighed / værdighed Anvender eprtfli g afsnittets persnale til refleksin ver plevede dilemmaer Kender g verhlder tavshedspligt Side 5 af 12

6 Frmidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Deltager i infrmatin m behandling, risici m.m. Kender g verhlder tavshedspligten Anvender tidligere erhvervede kmmunikatinskmpetencer g terier Inddrager sundhedslven i sin argumentatin Handler mralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient Sygeplejerskens frvaltning af paternalisme Udviser respekt fr patienten Tager hensyn til patientens integritet Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinier Er bevidst m, at patienterne kan have specifikke religiøse ønsker / behv g i videst mulig mfang tager hensyn til disse. Tilbyder besøg af præst eller andre religiøse persner efter behv g ønske. Er bevidst m at patienten kan have eksistentielle vervejelser i frb. m. alvrlig sygdm g inddrager dette i sygeplejen Sygdmslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden m afsnittets subspecialer g kan anvende denne viden i relatin til udvalgte patienter Se patientkategrier g patientfrløb Har mfattende viden m anatmi g fysilgi ift: Bevægeapparatet Hjerte / kredsløb (cirkulatin) g tegn på insufficiens Respiratins g tegn på insufficens Mave-tarmsystemet Ernæringsbehv under sygdm Centralnervesystemet: bevidsthedsniveau, smertefysilgi, patientens plevelse af smerte, smertebehandling Regimer ift. ryg-, skulder-, knæ-g hftepererede patienter Kan planlægge, tilrettelægge g medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner, f.eks pdning fra sår, urinstix g afsendelse til dyrkning g resistens samt billeddiagnstisk undersøgelse Kan identificere patientens sundhedstilstand i relatin til undersøgelser, behandlinger g bservatiner hs udvalgte patienter Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand sv Kan udføre bservatiner af patienten før, under g efter undersøgelse g behandling samt sygeplejehandlinger i relatin hertil Præ- g pstperativ sygepleje Kan vurdere g reagere på patientens sygdmssymptmer g respns på behandling Farmaklgi Side 6 af 12

7 Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministratin krrekt til udvalgte patienter Kendskab til medicinrummets pdeling, ACT-kden Krrekt effektuering af lægemiddelrdinatin Patientidentifikatin Lægemiddel Styrke, dsis, mængde Administratinsmåde Dseringstidspunkt Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter Selvstændigt kan bservere g vurdere medicinens virkning g bivirkning samt evt. interaktin g reagere på disse hs tildelte patienter Kan undervise den udvalgte patient/brger i dennes medicinhåndtering Overhlder hygiejniske principper g sikkerhedsfranstaltninger Håndhygiejne ved phældning Sikre md berøring / kntakt med medicin (allergi) Opbevaring Hldbarhed Kassatin Kan selvstændig søge infrmatin m lægemidler i Lægemiddelkatalget / Medicin.dk Typiske patientfrløb Afsnit T10-3 mdtager patienter til både elektive g akutte peratiner. Desuden mdtager afsnittet patienter til smertebehandling g mbilisering. Afsnittet er præget af et strt patientflw med mange frskellige patientkategrier g patientfrløb. Følgende giver en krt infrmatin m de typiske frløb. Mere udførlige patientfrløbsbeskrivelser kan findes på e- Dk. Patienter med diskusprlaps er fte elektive patienter, der er frundersøgt i rtpædkirurgisk ambulatrium. Det er typisk en yngre persn, sm er sygemeldt fra sit arbejde, pga., krniske smerter med bevægelsesindskrænkning. Lidelsen kan være traumeudløst eller af ukendt årsag. Patienten indlægges dagen før eller på selve peratinsdagen til peratin. Operatinen er et mindre indgreb, sm fregår i generel anæstesi. Den pstperative sygepleje består hvedsageligt i smertebehandling, hurtig mbilisering g vejledning i genptræning. Patienten er typisk indlagt i 1 til 2 døgn Patienter med hftenære frakturer indlægges akut. Det er fte en ældre persn, der falder pga. dårlig gangfunktin, alderssvækkelse eller krnisk sygdm. Det tilstræbes at patienten pereres indenfr 24 timer efter indlæggelsen. Inden peratinen er patienten typisk meget smertepåvirket g udsat fr immbilitetens farer. I den pstperative sygepleje er der særlig fkus på kvalme, smerter, delir, mbilisering, hydreringstilstand, ernæring, udskillelser g planlægning af udskrivelse til eget hjem eller en midlertidig på et plejehjem. Indlæggelsestiden varierer fra 3-7 dage Side 7 af 12

8 Patienter med skulderlidelser har fte mange smerter g funktinsnedsættelse. Ngle patienter pereres ambulant. Patienter med andre lidelser sm f.eks. Diabetes Mellitus g hjerte- kar sygdmme indlægges til peratin. I den pstperative fase er der særlig fkus på smertebehandling g vejledning i ADL (Aktivities fr Daily Living). De fleste indlæggelses frløb er på 1-2 dage. Patienter indlagt til stivgørende rygperatin (lumbal-deseperatin). De har fte haft et længerevarende sygdmsfrløb med mange rygsmerter. De indlægges dagen før peratin g frberedes til peratin. Operatinen er et større indgreb, hvr der isættes skruer i ryghvirvlerne. Patienterne har typisk mange smerter de første dage efter peratinen g er delvis immbile. I den pstperative sygepleje er der særlig fkus på kvalme, smerter, knfusin, mbilisering, hydreringstilstand, ernæring, udskillelser g planlægning af udskrivelse. Disse patienter udskrives fte efter en indlæggelsestid på ca. 5 dage. Patienter der indlægges til planlagt isættelse af knæ- eller hfteprtese møder i de fleste tilfælde fastende m mrgenen på selve peratinsdagen. De er tilbudt peratin pga. slidgigt i de enkelte led, med deraf følgende smerter g nedsat funktinsniveau. De har ftest deltaget i Patientseminar g er velfrberedte på frløbet. Plejen består i hjælp til persnlig hygiejne, rasering, præmedicinering g pfølgning af præperative rdinatiner i det mfang, det måtte være nødvendigt. De støttes i at prethlde et højt egenmsrgsniveau mhp. krt indlæggelsestid. De udskrives sm regel efter 1-2 døgn. Enkelte patienter indlægges af frskellige årsager til revisins-allplastik, hvilket er en udskiftning af en tidligere isat prtese. Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres fysilgiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, smertevurdering VRS g VASskalaer, Braden skala, TOKS g KRAM Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres psyklgiske tilstand g sciale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø Didaktisk metde, herunder vurdering af patienters/brgeres læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering af undervisning Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde ( Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Elektrniske systemer til dkumentatin af patient-/brgerfrløb Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler Patientsikkerhed g registrering af utilsigtede hændelser Infrmatinssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige prblemstillinger. Side 8 af 12

9 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På hspitalsenhed Midt arbejdes kntinuerligt med at udvikle patientfrløbene såvel mnsm tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, sm pdateres på e-dk. Til stadighed arbejdes der med kvalitetsudvikling g dkumentatin i frhld til Den danske Kvalitets mdel. På T10-3 arbejdes der specifikt med følgende udviklingstiltag: At prethlde et gdt g mtiverende arbejdsklima med en høj arbejdsmral, engagement g fleksibilitet At vi gennem undervisning g faglige diskussiner frbedrer kvaliteten af vres sygepleje g derved udvikler den enkelte medarbejders faglig viden Kvalitetssikring af plejefrløbene ved bl.a. udarbejdelse af Patientfrløbsbeskrivelse til patienter med hftenære frakturer, patienter med skulderlidelser, discusprlaps g patienter indlagt til isættelse af knæ- g hfteallplastik Dkumentatin i EPJ i afdelingen Implementering af Den Danske Kvalitetsmdel. Udarbejdelse af patientfrløbsbeskrivelser, retningslinjer g instrukser fr vres specialer. Samt kvalitetssikring af disse bl.a. via interne audits inden fr flere mråder. NIP-prjekt (Det Natinale Indikatrprjekt) Nip natinal indikatr prjekt en kategrisering g registrering af patienter i en natinal database fr at sikre en ensartet behandling på et højt niveau Kntakt persn rdning Optimeret patientfrløb Implementering g pfølgning på KRAM,TOKS g inklusin af patienter til pfølgende hjemmebesøgsrdning. Hvr alment praktiserende læge g hjemmesygeplejersken tilbyder at besøge patienten efter udskrivelsen, til pfølgning af denne. Frbedring g udvikling af er vrt tværfaglige samarbejde Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet g deltage i afsnittets fælles pgaver g rutiner. Vi anerkender g tager hensyn til den studerendes læreprces g inddrager den studerendes faglige viden g undren i sygeplejefaglige drøftelser g i patientplejen. Klinisk undervisning kan fregå på alle tidspunkter af døgnet g ugen, hvr der er læringsg vejledningsmuligheder. Der vil være mulighed fr at følge frløb på patientseminar, agrafambulatriet, til en peratin g i rtpædkirurgisk ambulatrium. Klinisk vejleder planlægger g krdinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer m ugen. Alle sygeplejersker g evt. scial- g sundhedsassistenter kan indgå sm daglig vejledere. På hspitalsenheden er der ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hspitalets hjemmeside, vælg uddannelse g find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere g uddannelsesansvarlige. Den studerende mdtager en velkmstmail senest 14 dage før mdulet starter, sm bl.a. Side 9 af 12

10 indehlder navn på klinisk vejleder, mødetider g pensumliste. Fælles intrduktin til mdulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i frløbet g indehlder bl.a. intrduktin til mdulets læringsudbytte g rientering m praktiske frhld sm unifrmer g mklædningsrum. Intrduktin til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets intrduktinsprgram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den fregår i autentiske patientsituatiner i relatin til patientfrløb g tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning g undervisning, der lever p til Visin g strategi fr klinisk undervisning i sygepleje fr Regin Midtjylland g samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutinen. Sidstnævnte i frm af: Vejlednings- g evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder g den studerende inden fr de første t uger med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektrnisk evalueringsskema præsenteres fr den studerende Ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder g den studerende med ajurføring af den individuelle kliniske studieplan i eprtfli. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- g eftervejledning: Drøftelse g refleksin med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere m plan fr sygepleje g evaluering af udført sygepleje ved behv Vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af den kliniske vejleder g den daglige vejleder. Planlagte g fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i frm af seminar fregår frud fr den fastlagte studieaktivitet g er med til at kvalificere den studerendes læreprces i frhld til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i frm af seminar (se bilag 2 i mdulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, sm retter sig md en udvalgt klinisk metde. Den studerende: vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder arbejder med patientfrløb (se værkstøjskassen i eprtfli) g en klinisk metde (Se Sygeplejemetder venfr) ift. sygepleje til en patient med kmplekse, akutte g/eller krniske sygdmme Frventninger til den studerende Vi frventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Side 10 af 12

11 tager ansvar fr egen uddannelse g læring har sat sig ind i mdulbeskrivelsen g generel klinisk studieplan anvender g ajurfører eprtfli, herunder uddannelsesmæssig præsentatin, individuel klinisk studieplan g ugeplaner verhlder aftaler g møder velfrberedt med et skriftligt plæg til diverse vejledningssamtaler g studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen g praksisfællesskabet udviser initiativ ved behv fr vejledning er nysgerrig, psøgende, kritisk, analyserende g reflekterende reflekterer mundtligt g skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur pgivet af det kliniske undervisningssted finder, pgiver g frmidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de fregående mduler Deltager i vagter, hvis det har relevans fr den studerendes læring. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til minimum 10 ECTS-pint Har erfaring inden fr det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage, møder g supervisin med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted g den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-pint, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum pgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives frtløbende i eprtfli g færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger p på g ajurfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, sm retter sig md en udvalgt klinisk metde Side 11 af 12

12 (jævnfør studierdningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fkus på mdulets tema i frm af seminardeltagelse pgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i eprtfli anvender g ajurfører de relevante elementer i eprtfli. Intern klinisk prøve Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig, Afsnit T10-3 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Jette Brdersen Juli 2012 Gdkendt af: August 2012 Side 12 af 12