CF-Skilejr, side 30-31

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CF-Skilejr, side 30-31"

Transkript

1 CF-Skilejr, side

2 CF-Skilejr, side INDHOLD 3 Formandens hjørne. 4 Skimmelsvampe i bygninger. 8 Aspergillus svampeinfektion ved Cystisk Fibrose. 11 Skimmelsvamp i din bolig hvad kan du gøre 12 Foreninger skal fra 2008 indberette skattefri gaver til SKAT. 13 Stor arv til CF. 13 Mindesord om Agnes Marianne Anna Hansen. 14 CF-julemarked. 15 Skandinavisk CF Zitromax studie. 19 Forskningsnyt 2007 fra CFF/US. 19 Hvad er der galt i CF-lungerne 20 Mutationsklasser ved CF. 23 Udvikling af nye lægemidler og kliniske forsøg. 24 The CFF US Pipeline. 27 Om Correctors og Potentiators. 27 High-Throughput Screening. 28 Lungetransplanterede Cystisk Fibrose Patienters tilknytning til arbejdsmarkedet før og efter transplantationen 30 Cystisk Fibrose Skilejr. KALENDER november 2008 CF-Familiekursus 2008 Hotel Faaborg Fjord november 2008 CF-Julemarked Helligåndshuset på Strøget i København begge dage kl (Opbygning: 27. november). klik ind på CF-hjemmesiden og hold øje med seneste nyheder. Forside: CF-Skilejr i 2008 CFSHOP CFF s Internetbutik, hvor man bl.a. kan købe CF-merchandise og betale kontingent og bidrag vha. Dankort Støt Cystisk Fibrose GRATIS og automatisk, når du handler på internettet DOWNLOAD DET GODE PROGRAM fra linket på vores hjemmeside. Når du efterfølgende handler fra din PC støtter du automatisk Cystisk Fibrose med donationer fra de butikker, der er tilknyttet ENGODSAG.DK. Læs mere på FLYTNING HUSK at melde flytning til CF-Foreningen så undgår vi unødvendig porto... Layout, produktion: Demuth Graphic Oplag: eksemplarer ISSN Eftertryk er tilladt, dog med angivelse af kilden. Hyrdebakken Viborg Fax CF-bladets redaktion: Tania Pressler Hanne Wendel Tybkjær (ansv.) Erik Wendel Landsforeningen til Bekæmpelse af info@cff.dk BG Bank Socialrådgiver-assistance til CF-medlemsfamilier I kan kontakte mig telefonisk hver torsdag mellem kl. 16 og kl. 18, hvor jeg giver telefonrådgivning på tlf Skulle jeg en enkelt gang ikke have mulighed for at passe telefonen i dette tidsrum, vil I kunne høre en besked på telefonsvareren om, hvornår jeg kan træffes i stedet. I har også mulighed for at sende mig en mail til gm@cff.dk Venlig hilsen Gitte Madsen, socialrådgiver 2 NR

3 Ny regional struktur I 2007 begyndte CF-Foreningen arbejdet med at forberede en ny struktur i CFF med mulighed for årlig medlemsindflydelse direkte ind i bestyrelsen. Arbejdet med strukturændringen tog udgangspunkt i lignende forhold i Scleroseforeningen, som meget beredvilligt bistod CFF ved at informere os om deres erfaringer og udfordringer i forbindelse med en tilsvarende strukturændring. Den nye struktur tager afsæt i de 5 regioner i Danmark, og de overordnede mål er: - at samle alle aktiviteter, såvel landsdækkende som lokale, til fordel for cystisk fibrose under én og samme Forening, således at begrebet 'bekæmpelsen af cystisk fibrose' og Cystisk Fibrose Foreningen 'brandes' med et ensartet signal til omverdenen, at styrke medlemmernes indflydelse på patientinteresserne i CFF ved, at medlemmerne i hver af de 5 regioner, som nu udgør landets 'nye' regionale Danmarkskort, udpeger 1 forældre- el. patientrepræsentant direkte til CFF's bestyrelse. Medlemmerne udpeger årligt disse 5 regionale repræsentanter, og genudpegning kan finde sted. En ny CF-struktur krævede imidlertid også ændring CFF's 40 år gamle vedtægter for at kunne rumme den nye regionale udpegning af 5 repræsentanter til bestyrelsen. Bestyrelsen benyttede anledningen til samtidig at fremlægge forslag om nogle mindre ændringer (moderniseringer) af vedtægterne. På den ordinære Generalforsamling den 22. april 2008 blev bestyrelsens forslag til de nye CFF-vedtægter enstemmigt vedtaget. På det tidspunkt var der blevet etableret lokalafdelinger i 3 af landets 5 regioner, og iht. den udarbejdede Forretningsorden for CFF-Lokalafdelinger, som blev bragt i CFblad 2/2007, var der udpeget regionsrepræsentanter til CF-bestyrelsen i følgende regioner: Region Syddanmark, Ann Klausen (CFmor), udpeget af Lokalafdeling 'Hejnsvig' for Billund kommune, Region Sjælland, AnaKarina Thonke (CFmor), udpeget af Lokalafdeling 'Midtsjælland' for Faxe, Næstved, Ringsted og Slagelse kommuner Region Hovedstaden, Toke Reunert (CF'er), udpeget af Lokalafdeling 'CF-Hovedstaden' for Københavns kommune. Vi ser frem til at byde disse 3 regionsrepræsentanter velkommen i CF-bestyrelsen, og vi håber meget, at der i de resterende 2 regioner, Nordjylland og Midtjylland, bliver udpeget repræsentanter til bestyrelsen inden 31. oktober 2008, som iht. overgangsordningen er deadline for at kunne fungere i bestyrelsen frem til CFF-Generalforsamling Læs mere om den regionale CFF-struktur på klik "Regional Struktur" under afsnittet "CF-Foreningen m.v." CF-Foreningens bestyrelse 2 bestyrelsesmedlemmer, CF-mor Leila Møller og CF-far Peter Fristrup Jensen er efter mange års virke afgået fra bestyrelsen i forbindelse med Generalforsamlingen Begge blev takket varmt for deres indsats for CFF gennem årene. Leila M. tog således i 1982 initiativ til de årlige julemarkeder i København, og Peter F. var primus motor for indførelse af skilejre for unge CF-ere. Bestyrelsen ønsker at supplere sig med repræsentanter for CF-forældre og voksne CF'ere tilknyttet de to CF-centre og arbejder videre hermed, som det også fremgår af referatet af bestyrelsesmødet den 26. marts i år. Kontingent 2008 Som man sikkert har bemærket, har bestyrelsen efter 16 år med uændret kontingent besluttet at forhøje medlemskontingentet og samtidig indføre et Familiemedlemskab. Kontingent for et 'Fuldt medlemskab m/blad' udgør herefter mindst 250 kr. årligt, mens 'Familiemedlemskab', som dækker alle familiemedlemmer i husstanden, udgør mindst 350 kr. årligt. Desuden er der 'Støttemedlemskab', som udgør mindst 100 kr. årligt. Meddelelse om kontingentbetaling for næste år vil blive udsendt omkring årsskiftet 2008/09 og skal være betalt inden udgangen af januar Inden da vil medlemmerne modtage brev med opfordring til at tilmelde kontingentbetaling til PBS og oplysning om SKAT's nye regler for at opnå skattefradrag for bidrag, som kræver oplysning til CFF om bidragyders CPR-nr. Læs mere herom s. 12 i dette blad. FORMANDENS HJØRNE AF BJARNE HANSEN Strejken på sundhedsområdet: Strejken indenfor sundhedssektoren har desværre haft negative konsekvenser for også CF-patienterne. Planlagte månedlige kontrolbesøg på CF-centrene er blevet aflyst og har medført, at de rutinemæssige bakteriologiske undersøgelser af CF-patienternes sekret ikke blevet gennemført for alle ikke-akutsyge patienter. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen blev i Berlingske Tidende citeret for flg. udtalelse: "Det er en lægelig opgave at vurdere, hvilke patienter der har behov for behandling nu og her, og hvilke der kan vente. Den opgave stoler jeg fuldt ud på, at lægerne løser," sagde han. CF-Foreningen udsendte en pressemeddelelse herom d , hvori vi påpegede, at behandlingen af cystisk fibrose ikke drejer sig om at vurdere, hvem der kan vente. ALLE CF-patienter har krav på adgang til månedlig ambulant kontrol på deres CF-center. Kontrollen omfatter jo bl.a. bakteriologisk kontrol af sekret fra luftvejene selve livsnerven i den "behandlingspakke", som takket være ikke mindst dansk CF-forskning er blevet udviklet igennem årtier. Månedlig kontrol med præcis tilpasning af bl.a. den antibiotiske behandling er medvirkende til, at CF-patienter i vore dage lever længere med gode muligheder for at nå voksenalderen end for bare 20 år siden. Men strejken har forhindret, at denne gode udvikling har kunnet fortsætte som hidtil. De personlige konsekvenser af strejken fik CF-mor Ann Baldus-Kunze til at kontakte Tvprogrammet Aftenshowet på DR1. Mandag d. 5. maj 2008 medvirkede Ann sammen med sin 3 år gamle søn Julius i programmet, hvor hun åbenhjertigt fortalte om sine frustrationer med hensyn til strejkens konsekvenser for Julius' behandling og sygdomsforløb. I skrivende stund fortsætter strejken blandt sygeplejerskerne. Uden at tage stilling til baggrunden for strejken udtrykker jeg håb om, at denne situation hurtigt bringes til ophør til gavn for også CF-patienterne. NR

4 Skimmelsvampe i bygninger AF JAKOB HELSTRUP, CAND. SCIENT. RÅDGIVENDE BIOLOG / TØMRER Introduktion Skimmelsvampe er på godt og ondt, en del af naturen, og en uundværlig bidragsyder til nedbrydning af organisk materiale i naturen. Denne artikel vil omhandle vækst af skimmelsvampe i bygninger hvad man skal man holde øje med, og om der er bygningskonstruktioner, som er særligt udsatte for vækst af skimmelsvampe. Artiklen henvender sig til alle, men CF-patienter må betragtes som særligt udsatte for påvirkninger overfor skimmelsvampe. Skimmelsvampe og vækstkrav Vækst af skimmelsvampe forekommer kun i bygningskonstruktioner, som er opfugtede og hvor der er organisk materiale som f.eks. tapet, træ eller gipsplader. Eksempelvis er vækst af skimmelsvampe i en flisefuge i et badeværelse ikke ensbetydende med, at der er vækst af skimmelsvampe bag fliserne og ud i de omkringliggende konstruktioner. Næsten alle boliger indeholder mindre afgrænsede områder med vækst eller forekomst (sporer i støv) af skimmelsvampe. Eventuelle helbredsproblemer som følge af påvirkninger fra skimmelsvampe forekommer først, når en bolig indeholder en unormal forhøjet vækst / forekomst af skimmelsvampe. Kælderydervægge er ofte kolde, da de ikke er isolerede, og da kælderplan oftest er dårlig opvarmet, giver det øget risiko for kondensdannelse på indersiden af kælderydervæggene. Kondensrisikoen øges, hvis kælderen f.eks. benyttes til tørring af tøj, eller Vækst af skimmelsvampe i "ældre" boliger Vækst af skimmelsvampe i ældre boliger, her menes boliger fra ca og tilbage, vil typisk forekomme i følgende bygningskonstruktioner: Kældre og Krybekældre Terrændæk (betondæk under gulvbelægningen i stueplan) Bag forsatsvægge (let væg monteret foran ydervægge) samt på kolde ydervægge i beboelsesrum Tagrum Vandskader alle konstruktioner Kældre og Krybekældre Kældre og krybekældre er beliggende mere eller mindre under udvendigt terrænniveau, dermed er der stor risiko for indtrængning af vand fra det omgivende terræn gennem fundamentet eller terrændækket (gulvet). Fig. 1. Eksempel på krybekælder med massiv vækst af skimmelsvampe på krybekælderdækket (gulvkonstruktion i stueplan). Det kan være vanskeligt, at opnå optimale fugtforhold i en krybekælder. Sørg altid for, at der er adgang til krybekælderen, så krybekælderen kan besigtiges. 4 NR

5 hvis kælderen udeluftventileres i sommerhalvåret. Når fugtig udeluft "trækkes" ned i kælderen, vil fugten i luften afgives, når luften afkøles på de kolde vægoverflader. Derfor bør en "kold" kælder ikke udeluftventileres i sommerhalvåret fra Sankt Hans til september! vækst af skimmelsvampe markant, da organiske byggematerialer kombineret med fugt er et godt substrat for skimmelsvampe. Terrændæk betondæk under gulvbelægningen i stueplan Terrændæk i ældre ejendomme er ofte udført uden kapillarbrydende lag (fugtstandsende lag under betondækket). Dvs. at der kan være risiko for, at fugten i jorden trænger ind i boligen gennem betondækket under gulvbelægningen. Fig. 3. Blotlagt gulv-konstruktion med ældre terrændæk. Den røde belægning på betondækket under isoleringen indikerer vækst af skimmelsvampe. Fig. 2. Eksempel på kælder, som er udnyttet til beboelse. Der var etableret forsatsvægge med gipspladebeklædning. Kælderydervæggen var opfugtet som følge af indtrængende vand, og der var risiko for at rumluften i kælderen trængte ud gennem forsatsvæggen og kondenserede på murværket bag forsatsvæggen massiv vækst af skimmelsvampe til følge. Krybekældre skal holdes rene og må ikke benyttes til opmagasinering. Der bør være adgang til krybekælderen, så det er muligt at besigtige krybekælderen året rundt. Yderligere skal det sikres, at krybekælderen er ventileret effektivt. Der kan dog være tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at lukke for ventilationen i krybekældren som beskrevet ovenstående fra Sankt Hans til september. Risikoen for vækst af skimmelsvampe i kælderplan er generelt lille, hvis kælderen fremstår uden organiske byggematerialer. Hvis kælderen derimod eksempelvis har forsatsvægge udført i gipsplader eller træpaneler langs med kælderydervæggene, og/eller der er opbygget trægulve eller tæppebelægninger øges risikoen for Problemer med opstigende grundfugt gennem terrændæk er meget udbredt, og er desværre et stigende problem sandsynligvis pga. de mange skybrud. Ældre faskiner og kloaker kan ikke aflede de store regnvandsmængder hurtigt nok, og dermed øges vandpresset på bygningsfundamenter og terrændæk. Har man mistanke om, at ens bolig har problemer med opfugtninger at gulvkonstruktionen, skal der etableres undersøgelseshuller i gulvbelægningen. Bag forsatsvægge samt på kolde ydervægge i beboelsesrum I mange ældre boliger er der opsat forsatsvægge langs med ydervæggene. En forsatsvæg er en let væg eller pladebeklædning, som er bygget op omkring en ydervæg for at isolere ydervæggen. Forsatsvægge giver i mange boliger anledning til vækst af skimmelsvampe, da rumluften og dermed fugt har kunnet trænge ind langs kanterne af dampspærren og ind bag isoleringsmaterialet. Når rumluften rammer det bagvedliggende murværk kondenserer vanddampen i luften på murværket og giver anledning til vækst af skimmelsvampe. NR

6 Tagrum Skimmelsvampe kan forekomme i tagrum hvor, ventilationen er nedsat, eller hvor der er risiko for, at der trænger større mængder rumluft op i tagrummet fra beboelsesrummene. Der findes mange forskellige typer tagkonstruktioner med forskellige krav til ventilering. Hvis man har et tagrum, bør man jævnligt besigtige tagrummet og vurdere fugtforholdene. Man skal altid sikre sig, at loftslemmen samt rørføringer gennem etageadskillelsen mellem tagrummet og beboelsesrummene er lufttætte. Yderligere skal der i tagkonstruktionen være en luftspalte mellem isolering og tagbelægningen ved tagfoden eller andre former for ventilering af tagkonstruktionen. Fig. 4. Udsnit af ydervæg i lejlighed. Der var monteret bløde træfiberplader på ydervæggen. De sorte misfarvninger indikerer vækst af skimmelsvampe. Vandskader Vandskader kan forekomme i alle boliger og alle typer bygningskonstruktioner. Ved længerevarende opfugtninger i bygningskonstruktioner er der stor risiko for angreb af skimmelsvampe. Hvis man har haft en vandskade, bør der foretages en bygningsundersøgelse for eventuelle angreb af skimmelsvampe. Hvis vandskaden er forsikringsdækket, skal man gøre forsikringsselskabets bygningstaksator opmærksom på, at der kan være følgeskader som eksempelvis vækst af skimmelsvampe samt kræve, at der bliver udført en undersøgelse. Det kan være en god ide at få undersøgt forholdene bag en forsatsvæg, hvis man har en bolig med forsatsvægge. Man kan godt etablere forsatsvægge i vægge over terræn, hvis man følger bestemte regler, der skal være en tæt dampspærre, og der må ikke sidde gammelt tapet på det bagvedliggende murværk. Mange ældre boliger har kolde ydervægge pga. mangelfuld isolering, dermed skabes der risiko for kuldebroer og kondensdannelse i vinterhalvåret. Vækst af skimmelsvampe som følge af kondensdannelse er normalt afgrænset til mindre arealer på kolde ydervægge, typisk bag et møbel, omkring et vindue eller lign. Hvis man bor i en ældre bolig, skal man være opmærksom på mørke misfarvninger på ydervægsoverfladerne, hvilket kan være et tegn på begyndende vækst af skimmelsvampe. Det kan være svært at undgå kondensdannelse i ældre boliger, og man skal være meget opmærksom på at ventilere boligen jævnligt samt holde en temperatur på ca. 20ºC. Det kan være nødvendigt at holde ydervæggene fri for større møbler, så ydervægsoverfladerne kan ventileres. Yderligere kan man fjerne tapet, væv, eller lign på ydervægsoverfladerne og behandle vægoverfladerne med et uorganiske materiale som f.eks. silikatmaling eller kalkfarve. Endelig kan man vælge at efterisolere ydervæggen som beskrevet ovenstående. Fig. 5. Eksempel på kondensdannelse i vinduesbrystning. I særlige tilfælde kan der forekomme omfattende angreb af skimmelsvampe pga. kondensdannelse. Mon ikke de fleste ville reagere lidt tidligere! 6 NR

7 Fig. 7. Eksempel på vækst af skimmelsvampe i vægkonstruktion efter opfugtning af gulve og vægge som følge af utæt vandrør. Fig. 6. Eksempel på fugtophobning og vækst af skimmelsvampe i tagkonstruktion pga. udstrømmende luft i tagkonstruktionen. Yderligere bør der etableres luftspalte mellem isolering og undertag (det er ikke noget krav i den viste konstruktion) Vækst af skimmelsvampe i "nye" boliger Vækst af skimmelsvampe i nye boliger er normalt kun forekommende i forbindelse med vandskader, eller hvis boligen har restfugt fra selve byggeprocessen. I forbindelse med de seneste års meget nybyggeri, har der været mange problemer med indbygget fugt i bygningskonstruktionerne. Ved indbygget fugt vil der typisk forekomme vækst af skimmelsvampe på bagsiden af skabselementer som f.eks. køkkenelementer. Hvad kan man selv gøre Som beskrevet ovenstående er der bestemte bygningskonstruktioner, som er særligt udsatte for opfugtninger. Samtidig kan man selv bidrage til, at rumfugten i boligen er høj. Det er derfor vigtigt, at man ventilerer sin bolig jævnligt samtidig med, at man er meget opmærksom på indretningen og udnyttelsen af boligen. Det kan være nødvendigt at foretage renoveringer eller ændre bygningskonstruktioner for at minimere risikoen for opfugtninger og efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Information om bygningskonstruktioner og relevante links kan findes på hjemmesiden NR

8 Aspergillus svampeinfektion ved Cystisk Fibrose AF ERIK WENDEL - PÅ BAGGRUND AF OPLÆG VED CF-FAMILIEKURSUS 2006 AF AFD.LÆGE, PH.D. MARIANNE SKOV Kort om svampe og skimmelsvampe Svampe har deres eget rige kaldet FUNGA på samme måde, som vi kategoriserer planter i Planteriget og dyr i Dyreriget. På verdensplan kender man mere end svampearter store som små. Svampe er en relativ ny videnskab, og hver dag finder man nye svampearter. Skimmelsvampe tilhører en heterogen gruppe af svampe med ca arter hvoraf ca kendes i Danmark. En skimmelsvamps livscyklus sker ved såkaldt ukønnet formering. Svampene består af lange tråde/celler kaldet hyfer, som er forbundet med hinanden. Flere hyfer udgør et mycelium. Svampene vokser ved spidsvækst, og det er fra hyfespidsen, svampene afgiver de enzymer og stoffer, som de bruger til opbygning af deres cellevækst. Skimmelsvampe er primært nedbrydere af organisk materiale, men de kan leve i næsten alle miljøer, selv i flybrændstof. Skimmelsvampen Aspergillus fumigatus findes overalt i naturen. Den nedbryder organisk materiale som eksempelvis træ, hø, kompost frugt etc. Svampen er termotolerant og har vækst op til 60 grader celsius. Den findes i både ude- og indemiljøet i verden. Hertil kommer, at aspergillus er kendt for at producere en lang række allergifremkaldende stoffer, som kan genere personer, der er disponeret her for. Aspergillus infektioner ved Cystisk Fibrose En af de store gener ved Aspergillus fumigatus er dens evne til at fremkalde ABPA (Allergisk bronkopulmonal aspergillose). ABPA er ikke specielt for cystisk fibrose patienter. Det kendes også fra astmaområdet. Symptomerne på ABPA er: feber, hoste, astmaligende vejrtrækning, øget sekretproduktion, faldende lunge lungefunktion. Reaktionen ligner således det, man ser som følge af andre typiske CF-infektioner. På længere sigt medfører ABPA en udvidelse af bronkierne og en bindevævsdannelse i luftvejene. For nogle patienter betyder ABPA en helbredsforringelse. Ud over Aspergillus fumigatus kan skimmpelsvampearterne: Aspergillus flavus, Aspergillus niger, Aspergillus terreus og Aspergillus nidulans også kan fremkalde ABPA, men Aspergillus fumigatus tegner sig for op til 90 % af tilfældene. Man finder Aspergillus fumigatus blandt 5-57 % af CF-patienterne. Den store variation af forekomsten skyldes, at ikke alle centre undersøger for aspergillus. På CF-Center RH skønner man, at aspergillus forekommer hos ca. 40 % af patienterne, men langt fra alle reagerer med ABPA på forekomst af aspergillus svampen i luftvejene. Blandt astmapatienterne forekommer ABPA hos 1-2 % af patienterne. Blandt CF-patienterne ses reaktionen hos ca. 10 %. Hvorfra kommer aspergillus infektion ved CF Der er megen fokus på aspergillus infektioner på de førende CFcentre verden over i disse år, men aspergillus ved CF er ikke et nyt fænomen. På CF-Center RH registrerede man de første tilfælde af patienter med aspergillus helt tilbage i 1975, men dengang var problemet kun aktuelt for en meget lille andel. I første halvdel af 1985 så man aspergillus hos ca % af patienterne. Omkring 1990 var andelen steget til %, hvorefter andelen i 1995 var stabiliseret på et niveau omkring 50 %. Det virker umiddelbart som en drastisk stigning over relativt få år, men det skyldes også, at man i de tidligere år ikke hæftede sig specielt ved problemet. Der er ikke klare indikationer på, hvorfor CF-patienter får aspergillus infektion. Tidligere mente man, at aspergillus kunne skyldes et fugtigt klima. I dag hælder man ikke til den teori, blandt andet fordi CF-patienter i varme lande som eksempelvis Australien ikke har speciel stor forekomst af aspergillus. Meget tyder på, at en del af årsagen til infektionen også skal findes i indeklima forhold. Man har også ment, at ABPA især viste sig hos personer, der er allergisk disponeret for andre ting som eksempelvis græspollen. Undersøgelser af allergiske CF-patienter har ikke kunnet bekræfte dette. Flere har ment, at aspergillus kan være koblet til forekomsten af kronisk pseudomonas infektion. Det er der heller ikke videnska- 8 NR

9 belig dokumentation for. Man kan sagtens have aspergillus uden at have pseudomonas infektion, og der er mange patienter med kronisk pseudomonas infektion, der ikke har aspergillus. Hertil kommer, at CFF/USA anbefaler, at centrene/behandlerne er opmærksomme på ABPA ved patientens årskontrol blandt andet ved måling af antistoffer for ABPA. Endelig er det undersøgt, om der skulle være en kobling til det store antibiotikaforbrug hos patienter og forekomsten af aspergillus infektion, idet man ved, at visse former for antibiotika kan medføre svampeinfektion som en bivirkning. På RH har man undersøgt, om der skulle være en sammenhæng mellem inhalation af Colistin overfor pseudomonas infektion og forekomsten af aspergillus. Man sammenlignede hyppigheden af aspergillus et år før og et år efter, at patienterne havde inhaleret Colistin, men det kunne ikke påvises, at Colistin skulle give øge tilbøjelighede til aspergillus. Et amerikansk studie har undersøgt for en kobling med inhalation med TOBI og aspergillus, og her viste undersøgelsen en lille tilbøjelighed til flere svampeinfektioner som følge af inhalationerne. Man så dog ikke flere tilfælde af ABPA. På Rigshospitalet har man siden 1995 rutinemæssigt undersøgt for forekomsten af aspergillus i sekretet ved det månedlige kontrolbesøg og antistoffer i blodet og følger de amerikanske retningslinier. Opgørelser viser, at ABPA stort set ikke forekommer hos CF-patienter under 5 år. Forekomsten viser sig typisk mellem 10 og 20 års alderen, og herefter kommer der ikke mange nye tilfælde. Erfaringen viser, at man sagtens kan have aspergillus i sekretet og antistoffer i blodet ved næsten hver undersøgelse uden af blive syg af det. Erfaringen viser også, at hvis man udvikler ABPA og modtager behandling for symptomerne, kan de allergiske reaktioner hos patienten godt falde til ro igen i en periode, hvor man ikke skal behandles. Hvor ofte sygdommen blusser op, og hvor lange disse rolige perioder er, kan variere hos den individuelle patient. Australske tal fra 1998 til 2003 viser, at forekomsten af patienter, der får ABPA, har været stigende, men stigningen er sket blandt de ældre patienter, der har modtaget mange års antibiotikabehandling. Der er ikke mange nye patienter, der får ABPA. Noget tyder derfor på, at der kan være en sammenhæng mellem patienternes mangeårige forbrug af antibiotika behandling som følge af kroniske infektioner og tilbøjeligheden til at få ABPA. Det er noget, man til stadighed følger med stor opmærksomhed. Retningslinier for ABPA I 2004 udgav den amerikanske CF-Forening (Cystic Fibrosis Foundation) en konsensus rapport for håndtering af ABPA blandt CF-patienter, idet man ønskede, at flere CF-centre skulle være opmærksomme på problemerne. Rapporten fastslår som udgangspunkt, at kriterierne for identifikation af ABPA er: (1) En klinisk forværring hos patienten med hoste, feber og fald i lungefunktion. (2) IgE værdi > 500 IU/ml i en blodprøve (hvis den er mellem , skal der testes igen indenfor 1-3 måneder) (3) Allergisk priktest for at teste for aspergillus reaktion hos patienten og (4) Måle såkaldte præcipiterende antistoffer, eller abnorm røntgen eller CT skanning. Behandling af ABPA Princippet for behandling af aspergillus infektion er at nedsætte mængden af svampe-antigen ved brug af anti-svampstoffer som eksempelvis 'Itraconazol' (Sporanox) eller Vfend. Hertil kommer at dæmpe inflammationstilstanden i patientens lunger ved tabletbehandling med eksempelvis 'Prednisolon'. Man bruger ikke inhalations steroider som 'Spirocort' ved ABPA. På Rigshospitalet benytter man som udgangspunkt: Itraconazol Tablet 'Sporanox'. Dosis mg 2 x gange dagligt. Maksimalt 10 mg/kg/dag. Hvis man ikke tåler Sporanox eller stoffet ikke virker efter hensigten, kan man alternativt vælge Voricanazol. Voricanazol Tablet 'Vfend'. Dosis mg x 2 til patienter > 40 kg, < 40 kg giver der halv dosis. Børn < 2 år får 6 mg/kg x 2 første døgn og herefter 8 mg/kg x 2. Hertil kommer behandling med binyrebarkhormon for at nedsætte inflammations (betændelses)tilstanden hos patienten. Binyrebarkhormon Tablet Prednison. Dosis 2 mg/kg/dag i en uge, efterfulgt af 1 mg/kg/dag i en uge. Herefter hver anden dag og aftrapning over måneder. NR

10 Man er dog tilbageholdende med at give Prednison behandling til specielt mindre børn, fordi det som bivirkning hæmmer børnenes vækst, afkalker knoglerne og giver vægtforøgelse. Hvis man på centret ikke er tilfreds med ABPA behandling i form af Sporanox/Vfend og Prednison, vælger man at bruge en række andre produkter: Kan man undgå smitte med Aspergillus infektion Erfaringen med aspergillus hos CF-patienter viser, at nogle patienter desværre reagerer voldsomt på svampeinfektionen med forringelse af helbredet. Det er desværre endnu ikke muligt at forudsige hvilke patienter, der er udsat for denne reaktion. Amphotericin iv. Amphotericin B (AmBisone). Dosis 1 mg/kg dgl til bade børn og voksne, eventuelt stigende til 3 mg/kg. Stoffet sprøjtes ind over minutter. Behandlingsperiode på 14 dage. Stoffet kan også anvendes som inhalation. Som tidligere nævnt findes aspergillus overalt i både ude- og indemiljøer verden over, så det er ikke muligt at undgå at blive udsat for skimmelsvampen. Man kan derfor kun søge at undgå at opholde sig på steder, hvor der erfaringsmæssigt er stor koncentration af skimmelsvampen. Caspofugin iv. Caspofugin (Cansida) som alternativ hvis Amphotericin B (AmBisone) medfører påvirket nyrefunktion hos patienten. Dosis for voksne er 70 mg iv. Over 1 time på dag 1. Behandlingsperiode på 14 dage. Endelig kan man også vælge at give såkaldt Bolus Steroid behandling, dvs. behandling med inflammationshæmmende steroider i højdosis over kort tid frem for traditionel steroidbehandling med lav dosis over længere tid, som det praktiseres med Prednison. Bolus Steroid SoluMedrol iv. Dosis ca 15 mg/kg x 1 I 3 dage. Behandlingen gentages i alt 3 gange med 1 måneds interval. Derfor fraråder CF-Center-RH, at CF'ere opholder sig/arbejder i staldmiljøer med hø og halm, og fraråder også, at man bor eller opholder sig i bygninger med synlige tegn på fugtskader eller i bygninger med kendte fugtproblemer. CF'ere bør derfor være opmærksomme på muglugt i bygninger eller lokaler som eksempelvis kælderplan, idet dette kan indikere, at der er skjulte forekomster af skimmelsvampe i bygningskonstruktionerne. Nogle vil måske opfatte dette som begrænsende for deres livsudfoldelse/livskvalitet, men det er vigtig at huske på, at formålet med at fraråde ovennævnte er at sikre, at ingen patient udsættes for unødig smitterisiko overfor aspergillus, som kan medføre et øget behandlingsbehov og forringet helbredssituationen. 10 NR

11 Skimmelsvamp i din bolig hvad kan du gøre Som omtalt i artiklen 'Skimmelsvamp i bygninger' af Jakob Helstrup findes der skimmelsvamp i næsten alle boliger i mindre afgrænsede områder, og at helbredsproblemer som følge af påvirkninger fra skimmelsvampe først forekommer, når en bolig indeholder en unormal høj forekomst af skimmelsvampe. AF GITTE MADSEN, SOCIALRÅDGIVER Hvis udlejeren ikke reagerer på din henvendelse, eller hvis der opstår uenighed, kan du indbringe sagen for huslejenævnet. En høj forekomst af skimmelsvamp i boligen vil give helbredsproblemer for de fleste mennesker, og giver også mange problemer for mennesker med cystisk fibrose. Har du problemer med høj forekomst af skimmelsvamp, vil det derfor være nødvendigt at få udbedret de forhold, der ligger til grund for problemet. Det kan du læse mere om i Jakob Helstrups artikel. Da det indebærer helbredsmæssige problemer for mennesker i al almindelighed at bo i en bolig med en høj forekomst af skimmelsvampe, vil dine evt. udgifter både til at få undersøgt problemet nærmere og til at få bragt forekomsten af skimmelsvamp ned på et antageligt niveau ikke kunne siges at være en udgift, der er nødvendig alene for mennesker med CF. Du må derfor som hovedregel regne med, at du er stillet ligesom andre mennesker, der får problemer med skimmelsvamp i boligen. Bor du i en almen lejebolig, skal du henvende dig til ejendomsadministrationen eller ejendomskontoret, der på samme måde som nævnt ovenfor skal undersøge forholdene nærmere, og udbedre forholdene, hvis du ikke selv er skyld i angrebet af skimmelsvamp. Hvis ejendomsadministrationen ikke reagerer på din henvendelse, eller hvis der opstår uenighed, kan du gå til beboerklagenævnet i din kommune. Bor du i ejerbolig Bor du i lejebolig Bor du til leje i privat udlejningsbyggeri, og bliver du opmærksom på, at der i din bolig er områder med mulig fugt og skimmelsvampevækst, skal du henvende dig til udlejeren, der skal undersøge om der er tale om et angreb af skimmelsvamp. Hvis undersøgelsen viser, at der er skader efter skimmelsvamp, skal fugtproblemerne løses. Er angrebet opstået på grund af for ringe opvarmning og udluftning, har du selv ansvaret for at fjerne skimmelsvampen. Er der derimod tale om andre årsager til angrebet af skimmelsvamp, har udlejeren ansvaret for at fjerne skimmelsvampen. Bor du i en ejerbolig, hvor du bliver opmærksom på, at der i din bolig er områder med mulig fugt og skimmelsvampevækst, har du selv ansvaret for at undersøge, om der er tale om et angreb af skimmelsvamp og udbedre evt. fugtproblemer. Skyldes problemerne en vandskade, vil du kunne anmelde skaden til dit forsikringsselskab, der evt. vil kunne dække dine udgifter til såvel en nærmere undersøgelse som en udbedring af skaderne. Genhusning Det er først og fremmest ejendommens ejer, der har ansvar for, at en ejendom ikke er sundhedsfarlig, men kommunen har også en pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger. Hvis en kommu- NR

12 ne får en henvendelse om, at der er forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp i en ejendom, skal kommunen rejse en sag og som det første undersøge, om skimmelsvampen udgør en sundhedsfare for de personer, der bor i boligen. Hvis der konstateres nærliggende sundhedsfare, kan kommunen nedlægge forbud mod at ejendommen benyttes til beboelse, og beboerne skal så fraflytte boligen. I sådanne tilfælde, skal kommunen anvise husstanden en anden bolig. Denne forpligtelse er gældende uanset, om du bor til leje eller om du ejer din bolig. Reglerne om genhusning finder du i byfornyelseslovens 62 (permanent genhusning) og 63 (midlertidig genhusning). Hvis kommunen har pligt til at genhuse dig efter disse regler, har du ret til godtgørelse af dine flytteudgifter efter lovens 68. Ved permanent genhusning kan du få støtte til huslejen efter lovens 67, hvis huslejen i den nye bolig er højere end i den fraflyttede bolig. Støtten ydes i 10 år. Det første år udgør støtten to tredjedele af forskellen mellem den hidtidige leje og lejen i den anviste erstatningsbolig. Efter det første år nedsættes støtten hvert år med lige store andele frem til tidspunktet for bortfaldet af støtten. Få mere viden Der er pjecer og vejledninger fra velfærdsministeriet på vej, hvor du kan læse mere om fugt og skimmelsvamp i boliger. De forventes udgivet i begyndelsen af 2008, men kan allerede nu læses på høringsportalen på Det drejer sig om følgende pjecer og vejledninger: Pjece til lejere om fugt og skimmelsvampe i privat udlejningsbyggeri Pjece til lejere om fugt og skimmesvamp i almene boliger Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum Orientering fra Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvamp Foreninger skal fra 2008 indberette skattefri gaver til SKAT og skal derfor kende gavegivers CPR-nummer Som hidtil kan man også for indkomståret 2008 opnå skattefradrag for gaver til velgørende foreninger, som er godkendt i henhold til Ligninglovens 8 A og 12 stk. 3, herunder CF-Foreningen. Men fra og med indkomståret 2008 kan man kun få fradrag, såfremt bidraget indberettes til SKAT af Foreningen. Som bidragyder til CF-bekæmpelsen skal man derfor oplyse navn og CPR-nr. til CFF, hvorefter CFF indberetter gaven, vi har modtaget fra dig, til SKAT. Herefter vil gaven automatisk fremgå af din årsopgørelse, fratrukket bundfradraget på 500 kr. Når man oplyser sit CPR-nr. til CFF i forbindelse med en donation, giver man CFF ret til at benytte sit CPR-nr., når beløbet indberettes til SKAT. Dit CPR-nr. vil udelukkende blive brugt til dette formål. De første 500 kr. er som hidtil ikke fradragsberettiget. Det maksimale fradrag for gaver i 2008 er kr., som man får, hvis man samlet har givet gaver for kr. SKAT har udgivet en pjece om de nye regler: Gaver til velgørende foreninger, 12 NR

13 Stor arv til CFF Det var for Cystisk Fibrose Foreningen en meget stor glæde at få meddelelsen om, at Agnes Marianne Anna Hansen, som i en alder af 86 år afgik ved døden i 2007, i sit testamente havde bestemt, at CFF skulle modtage alle de penge, som hun gennem et langt liv havde sparet op som husbestyrerinde. Vi har nu fra eksekutor i boet modtaget obligationer og kontanter med et samlet beløb på 2,5 millioner kroner. Pengene er foreløbig placeret, så CFF modtager renterne af dette store beløb. Vi er Agnes M. A. Hansen dybt taknemlige og vil sikre, at hen- des livs sparsomlighed igennem CFF's arbejde kommer til gavn for de, der er ramt af Cystisk Fibrose-sygdommen. Vi havde ingen viden om, at Agnes M. A. Hansen havde besluttet, at vi skulle modtage disse penge, før vi fra eksekutor modtog den for CFF utroligt glædelige meddelelse. Efterfølgende blev vi klar over, at Agnes M. A. Hansen i en årrække havde fulgt en CF-patients opvækst, som det er beskrevet i efterfølgende mindeord, skrevet af CFF's tidligere mangeårige næstformand, Peter Fristrup Jensen. Bjarne Hansen, fmd. Mindeord om Agnes Marianne Anna Hansen AF PETER FRISTRUP JENSEN CF-Foreningen er blevet betænkt med en arv, den hidtil største donation i foreningens historie, i størrelsesorden 2,5 million kroner. Arven stammer fra Agnes Marianne Anna Hansen, der afgik ved døden den 15. maj Agnes Hansen er født og opvokset i Måløv. Agnes Hansen var ugift og tog sig af sin mor og bedstemor i et gammelt bondehus i Måløv. I årene var Agnes Hansen husbestyrerinde for Carl Rasmussen i Hellerup. Her starter den spæde begyndelse til tilknytningen til Cystisk Fibrose, idet Carl Rasmussen er oldefar til Pernille Fristrup Jensen med Cystisk Fibrose. Efter Carl Rasmussens død bevarede Agnes Hansen tilknytningen til familien Rasmussen, og frøken Hansen, som var hendes navn i familien, var til stede den dag, den 18. januar 1978, hvor Pernille fik sin diagnose. Pernilles sygdom og behandling gjorde så stort indtryk på frøken Hansen, at hun i 1990 oprettede testamente med CF-Foreningen som eneste arving. Agnes Hansen efterlod ingen livsarvinger. Agnes Hansen boede i en lille lejlighed i Vanløse og ernærede sig som kogekone. Hun bevarede kontakten med familien Rasmussen, men havde ikke særlig stor omgangskreds. De sidste år var hun stærkt plaget af sygdom og tilbragte sin sidste tid på Louise Mariehjemmet i Brønshøj. Agnes Hansen blev 86 år gammel. Agnes Hansen gav udtryk for, at hun havde meget små midler, og det kom som en meget stor overraskelse, at hun i virkelighed var særdeles velhavende. Agnes Hansen er bisat på Måløv Kirkegård, hvor der er sat en gravsten i græsarealet. NR

14 Kun 5 mdr. til det næste CF-Julemarked fredag-lørdag, nov i Helligåndshuset på Strøget i København CF-Foreningen har siden 1982 afholdt et årligt julemarked for at samle penge til bekæmpelsen af cystisk fibrose. Julemarkedet afholdes altid fredag og lørdag umiddelbart før første søndag i advent i Helligåndshuset ved Helligåndskirken på Strøget i København, og begge dage er der åbent kl På julemarkedet er der salg af juleartikler fra en række boder. Granbodens arbejdende værksted producerer juledekorationer, adventskranse, dørdekorationer og juletræspynt. Kunstboden sælger kunsthåndværk af forskellig art herunder mange træskærerarbejder, og i Juleboden sælges julepynt, småkager, konfekt, syltetøj o.m.m. Fiskedammen giver de yngste gæster mulighed for at prøve lykken, og i Tombola'en er der spændende præmier til såvel voksne som børn samt daglig udtrækning af en større nittegevinst. Og i Julecaféen kan man købe kaffe, te, kakao, gløgg, æbleskiver, frisksmurte sandwich ved frokosttid samt lagkager mm og alt til de rigtige priser. Julenisser på Strøget er en meget vigtig del af julemarkedet. I de flotte julekostymer og med reklameskilte skaber de julestemning på Strøget udenfor Helligåndskirken, når de uddeler karameller til børnene og med løbesedler "lokker" kunderne ind på julemarkedet. Fra tidligere år ved vi, at dette sikrer en jævn strøm af kunder ind til julemarkedet. Derfor er det af stor betydning for os at have Julemænd / Nissedamer på Strøget hele dagen og helst flere ad gangen. Det er derfor ikke et øjeblik for tidligt at begynde at tænke juletanker, og vi håber, mange allerede er i gang med: at sy/strikke/fremstille julepynt, nisser mm. til salg i boderne, har planer om at besøge forretninger i deres hjemby og spørge, om de vil skænke gevinster til tombolaen og fiskedammen, planlægge at tage et par fridage, så man kan melde sig til "Julenisse-listen" og tage en tørn eller flere i løbet af de to dage, eller vil tilbyde sig som hjælper i boderne, cafeen og tombolaen, så alle kan få mulighed for et pusterum engang imellem, og måske nogle har en god idé til at skaffe gran og halvfabrikata til Granbodens arbejdende værksted, og også nogle, som vil tilbyde at bruge deres kreative emner til at fremtrylle juledekorationer til salg til de mange kunder på julemarkedet. Vi er taknemlige for al hjælp til julemarkedet og glæder os til at høre fra jer i de kommende måneder. Ring gerne til CFsekretariatet tlf eller send en til julemarked@cff.dk. 14 NR

15

16 Skandinavisk Cystisk Fibrose Azithromycin Studie Resumé: Projektet er Skandinavisk med deltagelse af CF-centre i Sverige, Norge og Danmark. Formålet er at undersøge, om behandling med zitromax sammen med colistin og ciproxin kan udskyde tiden til næste pseudomonas-infektion i luftvejene hos CF-patienter (Cystisk Fibrose). 2 behandlinger sammenlignes: 3 ugers inhaleret colistin og ciproxin som tablet eller mikstur suppleret med henholdsvis zitromax og placebo. Behandlingen er dobbeltblindet; hverken behandler eller deltager ved, om der gives zitromax eller placebo. Udover tiden til næste forekomst af pseudomonas i luftvejssekretet, undersøger projektet evt. forskelle i lungefunktion, højde og vægt, forekomst af resistens, evt. udvikling af forhøjede pseudomonas-antistoffer og om næste infektion er med samme eller en ny pseudomonas-stamme. Projektet strækker sig over de næste 5 år, og der er brug for 250 deltagere. Så mange CF-patienter i Norden som muligt tilbydes forundersøgelse til projektet. CF-centrene har ingen økonomisk interesse i at deltage i projektet, der sponsoreres af den Amerikanske CF-forening og af Pfizer, der donerer zitromax og placebo. Projekt/kontaktsygeplejerske CF-center Rigshospitalet, Louise Falk-Lauritsen, telefon CF-center Skejby, Irma Thorsen, telefon

17 SKANDINAVISK CYSTISK FIBROSE AZITHROMYCIN STUDIE Baggrund: Ved CF kan man få luftvejs-infektion med pseudomonas aeruginosa. I starten er infektionen i en periode forbigående (intermitterende). På et tidspunkt kan infektionen blive kronisk (vedvarende) hvis den ikke behandles. Herefter er det næsten umuligt at fjerne bakterierne med antibiotika. Ved forbigående infektion, kan antibiotika fjerne bakterierne fra luftvejene og udskyde etablering af kronisk infektion. Hvilke antibiotika der gives, og hvor længe man behandler, varierer fra CF-center til CF-center. I dette studie gives som "basis-behandling" inhaleret colistin og tablet-behandling ciproxin (eller mikstur), som siden 1989 er anvendt til behandling af disse infektioner hos CF-patienter i København. Azithromycin bruges ved behandling af kronisk pseudomonas-infektion, og kan medføre forbedring eller stabilisering af lungefunktionen, forbedret ernæringstilstand og færre episoder med akut forværring af tilstanden. Mange patienter er behandlet i flere år uden væsentlige bivirkninger. Årsagen til azithromycins effekt er ikke helt klarlagt. Azithromycin kan hæmme bakteriernes kommunikation, quorum sensing. (Bakterierne ændrer adfærd, når antallet er tilstrækkelig stort, og ændrer sig, så de ligger indkapslet i biofilm (en slimkapsel, der beskytter bakterierne) Når dette sker, kaldes bakterierne mucoide.) Mucoide pseudomonas aeruginosa er ofte et tegn på kronisk infektion. Azithromycin har også en effekt på immunforsvaret, så betændelses-reaktionen i lungerne hæmmes. Den nærmere mekanisme for dette kendes ikke. Det skal undersøges, om supplerende behandling med azithromycin kan bevirke, at der går længere tid inden pseudomonas næste gang dukker op i luftvejene hos den samme patient, i forhold til behandling med colistin og ciproxin uden azithromycin. Formål: At sammenligne to behandlinger for forbigående pseudomonas-infektion hos CF-patienter: A) Inhaleret colistin og tablet (mikstur)-behandling med ciproxin sammen med tablet (mikstur)-behandling med azithromycin B) Inhaleret colistin og tablet (mikstur)-behandling med ciproxin sammen med tablet (mikstur)-behandling med placebo. Begge behandlinger gives i 3 uger. Sammenligningen vil ske ved at undersøge: - Tiden til næste forekomst af pseudomonas aeruginosa i luftvejssekretet Desuden: - Eventuelle forskelle i vægt, højde og lungefunktion imellem de to grupper; - Eventuelle forskelle i resistens og forekomst af mucoide pseudomonas fundet efter behandlingen i de to grupper - Undersøgelse af, om fornyet infektion skyldes samme eller en ny pseudomonas - Eventuelle forskelle i niveau af pseudomonas-antistoffer ved studiets afslutning Studiets udformning: Studiet er placebo-kontrolleret eneste forskel i pseudomonas-behandlingen mellem de to grupper er azithromycin, som sammenlignes med placebo. Placebo-medicinen fremstilles af Pfizer, og er i smag og udseende magen til zitromax tabletter og mikstur. Studiet er dobbelt-blindet: Hverken deltager eller CF-centrenes personale ved, om deltageren får placebo eller aktivt stof.

18 SKANDINAVISK CYSTISK FIBROSE AZITHROMYCIN STUDIE Kriterier for at deltage: Man kan deltage i studiet hvis man: 1) Har Cystisk Fibrose dvs. kendte CF-mutationer i genet og/eller positiv svedtest 2) Har skrevet under på at ville deltage efter mundtlig og skriftlig information 3) Følges i et Skandinavisk CF-center og ikke har kroniske luftvejsinfektioner. Man må gerne tidligere have haft forbigående pseudomonas-infektion 4) Fertile, seksuelt aktive kvinder skal anvende sikker prævention under deltagelse i studiet og yderligere 2 uger efter ophør med behandling. Man må ikke deltage i studiet hvis man: 1) Har haft fund af P. aeruginosa indenfor de sidste 3 måneder 2) Har kronisk lungeinfektion forårsaget af Achromobacter xylosoxidans, Burkholderia, Stenotrophomonas maltophilia eller Pandoraeae apista. Kronisk infektion defineres som nedenfor 3) Har kronisk lungeinfektion forårsaget af P. aeruginosa. (Vedvarende forekomst af bakterierne i luftvejssekretet i ½ år, og/eller forhøjede antistoffer mod den pågældende bakterie) 4) Tidligere har haft infektion med P. aeruginosa resistent for colistin eller ciproxin 5) Tidligere har deltaget i et pseudomonas-vaccinations-studie, eller er aktiv deltager i et andet studie om pseudomonasbehandling. 6) Er under 1 år gammel 7) Er gravid eller ammer, eller ikke vil anvende sikker prævention under med undersøgelsen 8) Har svært nedsat lever- eller nyre-funktion. (Bedømmes af det enkelte CF-center ud fra blodprøvesvar) 9) Er allergisk overfor et af de antibiotika, der anvendes i studiet 10)Er under 8 år og har CF-søskende i hjemmet Studiet besøg for besøg: Screening: Alle, der opfylder ovenstående kriterier, er potentielle deltagere. Ved screening indhentes informeret samtykke efter mundtlig og skriftlig information. Det vurderes, om ovenstående kriterier er opfyldt, og om det er relevant at foretage graviditetstest og diskutere sikker prævention. Navn, køn og fødselsdato/cpr-nummer registreres, og screenings-nummer tildeles. Der tages kopi af evt. lungefunktionstest og der tages blodprøver: pseudomonas-antistoffer, levertal, nyretal, infektionstal og blodprocent. Om muligt sker dette ved allerede planlagt årskontrol af blodprøver. Tidligere pseudomonas-infektion og evt. CF-følgesygdomme registreres. Efter screening fortsætter hyppigheden af mikrobiologisk undersøgelse af luftvejssekretet som vanligt: dvs. hver eller hver anden måned, afhængigt af det enkelte centers procedure. Opstart / lodtrækning: Ved første fund af pseudomonas i luftvejs-sekretet efter screening bliver deltager kontaktet af sit CF-center med henblik på lodtrækning til projektet. Alle deltagere starter colistin og ciproxin samt zitromax eller placebo. Colistin og ciproxin skal hentes på apoteket som vanligt. Studie-medicinen (zitromax eller placebo) tilsendes fra CF-centeret sammen med et skema til registrering af evt. bivirkninger i forbindelse med studiet. OBS: Det er vigtigt at gemme al ubrugt medicin og tom emballage fra projekt-medicin, colistin og ciproxin, da det skal tælles op efter endt behandling. På CF-centeret registreres højde, vægt og lungefunktion fra deltagers sidste kontrol-besøg, og deltagelses-kriterier vurderes igen. Al øvrig CF-behandling registreres. Efter endt behandling: Besøget skal finde sted senest 2 uger efter afslutning af de 3 ugers behandling. Ved besøget registreres evt. bivirkninger. Udleveret medicin tælles op (studie-medicin, ciproxin og colistin) og der tages blodprøver til kontrol af lever- og nyretal, infektionstal og blodprocent samt pseudomonas-antistoffer. Højde, vægt og lungefunktion noteres. Skema til registrering af bivirkninger kommer med deltager hjem igen og medbringes ved næste kontrol-besøg. OBS: Fra endt behandling frem til næste fund af pseudomonas skal luftvejs-sekretet undersøges hver måned i alle centre. Afslutning af studiet: Deltagelse i studiet afsluttes ved næste fund af pseudomonas i luftvejs-sekretet. Højde, vægt og lungefunktion registreres for det ambulante besøg, hvor pseudomonas blev fundet. Deltager indkaldes til afsluttende blodprøve pseudomonas-antistoffer. Blodprøven kan tages ved næste kontrol-besøg i CF-centeret. P. aeruginosa fundet ved opstart og afslutning i studiet sendes til mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet i København til nærmere undersøgelser.

19 Forskningsnyt 2007 fra CFF/US De følgende artikler er skrevet med udgangspunkt i 2 hovedforedrag fra de såkaldte 'Plenary Sessions' på den årlige nordamerikanske CF kongres (NACFC), som i 2007 fandt sted i oktober i Anaheim, CA. Første foredrag med titlen: 'From Basic Science to Clinic' blev præsenteret torsdag 4. oktober af Magarida D. Amarel, Ph.D., der er en internationalt højt anerkendt CF-forsker fra Lissabon i Portugal. I foredraget blev blandt andet gennemgået seneste nyt indenfor baselforskningen i CF. Det andet foredrag med titlen: 'CF-Drug Development: What's New' blev præsenteret fredag 5. oktober 2007 af Felix Ratjen, M.D., Ph.D., fra Toronto, Ontario i Canada. I foredraget gennemgås blandt andet en række af de medicinalprodukter, der er under udvikling til behandling af CF og medicinalprodukter, der allerede er på markedet. Foredragene kan også ses på internet på adressen Hvad er der galt i CF-lungerne Opbygningen af vores lunger kan sammenlignes med et stort forgrenet træ, der er vendt på hovedet. Øverst har man de store luftveje (stammen), og nederst har man de små bronkier, der ender i alveolerne (de små tynde grene på træet). Lungerne består kort beskrevet af to systemer, nemlig det øvre system og det nedre system. Det øvre system består af luftrøret og de store og små bronkier, hvis funktion er at lede luften frem og tilbage. Det nedre system består af alveolerne, hvor selve luftskiftningen til og fra blodet foregår. Overfladen af cellerne i lungerne er dækket af et lag vand. Ovenpå vandlaget ligger et lag mucus (slim, sekret), som fanger bakterier, der forvilder sig ned i lungerne. I vandlaget står de små cilier (fimrehår) og bølger frem og tilbage i en jævn rytme som søgræs i vandet. Ciliernes bølgebevægelser skubber mucus, der flyder i vandlaget mod de store luftveje, så man automatisk renser luftvejene og kommer til at hoste, når det er nødvendigt. Ved CF er vandlaget derimod meget tyndere end hos personer uden CF. Cilierne kan derfor ikke arbejde optimalt pga. af den lave vandstand, og laget af sekret (mucus) ligger på det nærmeste ovenpå cilierne og presser dem ned. Fordi vandlaget er utilstrækkeligt, bliver sekretet heller ikke fortyndet som hos personer uden CF. Det bliver sejt og tyggegummiagtigt. Dermed giver sekretet gode vækstbetingelser for bakterier, som bliver 'fanget' i det. Det betyder også, at eksempelvis bakterier ikke bliver fjernet på samme effektive måde som hos ikke-cf-patienter. Bakterierne har gode vækstbetingelser i sekretet. De sætter sig fast og gror i kolonier og spreder sig i luftvejene. Da man i 1989 fandt (klonede) CF-genet, gav man det tilhørende genprodukt det protein, som CF-genet koder for, navnet CFTR (Cystic Fibrosis Transmembrane Regulator protein). Betegnelsen CFTR dækker over den korrekte version af genproduktet, altså det protein, som normale mennesker danner naturligt i cellerne, mens det hos cystisk fibrose-patienter ikke fungerer eller fungerer forkert. NR

20 Basaldefekten ved CF handler i korte træk om, at fejlen i produktionen af CFTR-proteinet forårsager, at der er ubalance i transporten af salt og ioner over cellemembranen (fra det indre til ydre af cellevæggen). Dermed er der underskud af vand på overfladen af cellerne. Dette starter en kaskade af lungekomplikationer, som kendetegner sygdommen. Genfejlen (Defective Gene) resulterer i, at CFTR-proteinet ikke produceres på den rigtige måde (Defective CFTR Protein). Det medfører fejl ved overfladen af cellerne i transporten af klorid og ioner (Abnormal Chloride Permabillity/Alteren Ionic Transport). Afledt af dette er der ikke tilstrækkeligt med vand på overfladen af cellerne. Derved får mucus i lungerne en unormal sej og klæbrig sammensætning.det seje mucus skaber problemer i luftvejene, fordi det er svært at rense væk (Bronchiol Obstruction) og bliver derved grobund for bakterielle infektioner (Bacterial Infections). De bakterielle infektioner starter en betændelse (inflammatorisk proces) i luftvejene, der på længere sigt fører til tab af lungevæv og dermed tab lungefunktionsniveau (Bronchiectasis + Lung Insufficiency). Hvis man effektivt skal søge at stoppe kaskaden af lungekomplikationer ved CF, skal man sætte ind på de tre første områder Fejlen i Genet (Defective Gene), Fejlen i CFTR proteinet (Defective CFTR Protein) og Fejlen ved overfladen af cellerne i transporten af klorid og ioner (Abnormal Chloride Permabillity/Altered Ionic Transport). Kilde: Margarida D Amarel, Ph.D., NACFC 2007 Kilde: Margarida D Amarel, Ph.D., NACFC 2007 Mutationsklasser ved CF Der er (pr. marts 2007) rapporteret forskellige mutationer (defekter i arveanlægget) for CF. Et barn kan kun fødes med CF, hvis det har to mutationer, en fra hver af forældrene. Hyppigheden af de forskellige mutationer varierer verden over alt efter folkeslag. 70 % af alle CF-patienter i verden har deltaf508 som en af de to mutationer, der giver sygdommen. I Danmark har 87,2 % af CF-patienterne deltaf508 som den ene mutation, mens andelen i Norge er 66,7 %, i Sverige er det 73,3 % og i Tyskland 70,7 %. I Frankrig er det 60,3 % for hele landet, mens andelen i det vestlige Frankrig er helt oppe på 81,2. I Israel har kun 32,2 % deltaf508- mutationen, mens stort set alle CF-patienter på Færøerne har denne mutation. Der er således stor variation fra land til land. Variationen bestemmes af landets demografi og ikke mindst geografi. De forskellige mutationer, der kombineret som par betyder, at en person har cystisk fibrose, er klassificeret i 5 mutationsklasser. Alle mutationerne er kendetegnet ved reduceret eller manglen- Kilde: Margarida D Amarel, Ph.D., NACFC 2007 de funktion af den såkaldte klorid(cl-)transport over cellemembranen. De forskellige mutationsklasser (1 til 5) angiver, hvilken fejlmekanisme i cellernes produktion af CFTR-proteinet der er tale om. 20 NR

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med Det bliver hurtigt meget indforstået når man aftaler at sende en fugttekniker ud til en kunde, så forventningsafstemning er yderst vigtigt, særligt når vi har med private kunder at gøre og kunder der ikke

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG

SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG INDHOLD Kære beboer Hvad betyder indeklimaet for dig? Hold din bolig fri for fugt og skimmelsvamp Luft ud flere gange dagligt Luk lyset ind Undlad at ryge

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Skimmelsvamp i boligen

Skimmelsvamp i boligen Skimmelsvamp i boligen Hvad er skimmelsvamp? Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som findes overalt og spredes gennem luften ved hjælp af sporer. Sporerne kan udvikle sig til skimmelsvampe på fugtige overflader

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter.

Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter. Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter. Tekst markeret med rødt i NUVÆRENDE TEKST bliver enten ændret eller udgår i den

Læs mere

Bøgh & Helstrup. Professionel og

Bøgh & Helstrup. Professionel og Bøgh & Helstrup Professionel og uvildig Bøgh & Helstrup bygningsrådgivning Bøgh & Helstrup A/S har siden 1996 ydet uvildig og professionel ekspertrådgivning ved skader på bygninger forårsaget af skimmel,

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i udvalgte kælderområder i ejendommen. Gyngemose Parkvej og Søborg. Rapport nr.

Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i udvalgte kælderområder i ejendommen. Gyngemose Parkvej og Søborg. Rapport nr. Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i udvalgte kælderområder i ejendommen Gyngemose Parkvej 10-16 og 22-24 2860 Søborg Rapport nr. 120646 14. juni 2012 E/F Åkandehusene 2 v / Gitte Tonn Gyngemose Parkvej

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Vedr.: Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i klasselokalerne

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag

Læs mere

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Vedrørende: Sted: Orienterende beboermøde Hovergården, 7100 Vejle Dato: Den 29. april 2014, kl. 19.00 Deltagere: 39 beboere Rune T.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp

Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp VEJ nr 46 af 05/08/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-1418 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement B Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter B-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Boligen er i boperioden vedligeholdt med maling,

Læs mere

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,

Læs mere

Kondens i moderne byggeri

Kondens i moderne byggeri Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010 Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010 for CF-ere, som er født i årene 1992-1998, - uden kronisk pseudomonas-infektion og uden Burkholderia cepacia og Achromobacter-infektion Fortæl

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten

Læs mere

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009 Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009 for CF-ere, som er født i årene 1991-1997, - uden kronisk pseudomonas-infektion og uden Burkholderia cepacia og Achromobacter-infektion Fortæl

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16203 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 6. juni 2017 i tidsrummet mellem kl. 14.00 til 15.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket

Læs mere

Velkommen. Bygninger & Miljø

Velkommen. Bygninger & Miljø Velkommen Bygninger & Miljø Indeklima i boliger oplæg for Lokale Uddannelsesudvalg v. seniorspecialist/bygningskonstruktør Frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut, Bygninger & Miljø Mulige faktorer:

Læs mere

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre

Læs mere

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb Helsingør Kommune Frederiksberg den 21. december 2007 Teknisk Forvaltning B & V sags nr.: 27841-1 By- og Bygningsafdelingen Bygningstjenesten Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Supplerende skimmelsvampe-

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

CF centret har brug for din hjælp!

CF centret har brug for din hjælp! CF centret har brug for din hjælp! Som vi fortalte på informationsmødet i april (og i CF kontakten på hjemmesiden), har en del af besparelserne i Region Midt også ramt Børneafdelingen. Det er derfor blevet

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Ramtenvej 14 A, 8581 Nimtofte. Den 3. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Ramtenvej 14 A, 8581 Nimtofte. Den 3. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 8410 Rønde Att.: Jørgen Eggert Vedr.: Ramtenvej 14 A, 8581 Nimtofte.

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts)

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts) Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts) for CF-ere, som er født i årene 1995-2001 - som IKKE har kronisk pseudomonas-infektion

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16145 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 22. november tidsrummet mellem kl. 10.00 til 11.20. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28. Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012 Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup Den 28. juni 2012 Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Åhaven. Dagsorden: Præsentation: 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent

Åhaven. Dagsorden: Præsentation: 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent ÅHAVEN Præsentation: Dagsorden: 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent 2. Orientering om status for helhedsplanen i Åhaven: - Hvad er der sket siden sidst. - Hvad skal der ske. - Skønnet tidsplan.

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25.

Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. september 2007 Udkast til Vejledning om kommunernes mulighed for at

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe j.nr. 6-3-3/1/HLH Orientering fra : Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe. Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere