Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse.

Transkript

1

2 Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse eller kopiering af dele af materialet er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden Gigtforeningens, Danske Fysioterapeuter og Region Midtjyllands skriftlige samtykke. Kontakt: Gigtforeningen Lene Mandrup Thomsen Gentoftegade Gentofte Tlf.: Mail: lmthomsen@gigtforeningen.dk Januar/2011 Den Motiverende Rygskole, 2010 er opdateret af: Inger Qvist Koordinerende Praksiskonsulent Region Midtjylland Gurli Petersen Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Lene Mandrup Thomsen Projektkoordinator Gigtforeningen Inge Grundt Larsen Forsknings- og Udviklingsenheden Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Charlotte Weitze Fysioterapeut Cert Mdt. Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Undervisning... 5 Praktiske anbefalinger... 7 Lektionsoversigt... 9 Lektion 1 Velkomst og præsentation Lektion 3 Smertefysiologi Lektion 5 Vaner mål og handleplaner Lektion 7 Smertefysiologi fortsat Lektion 9 Rygsøjlens anatomi og sygdomsforståelse Lektion 11 Motion og træning Lektion 13 Ergonomi stående stilling og løfteteknik Lektion 15 Ergonomi den siddende stilling Lektion 17 Afspænding medicin/kost/ alternativ behandling Lektion 20 Evaluering og afslutning Litteratur Materialet til Den Motiverende Rygskole består af: Undervisningsmanual Træningsmanual og hjemmeøvelser Power Points Skemaer og test Forventningsskema (1), til udlevering Smertehåndteringsskema (2), til udlevering SMART-model (3), til udlevering RMQ spørgeskema (4), til udlevering RMQ scorevejledning (5) Smertemålingsskema (6), til udlevering Konditionstest (7) Lektionsoversigt (8), til udlevering Oversigt over hjemmesider (9), til udlevering 3

4 Indledning Den Motiverende Rygskole er et afprøvet og virkningsfuldt program for holdundervisning og træning til personer med subakutte og/eller tilbagevendende lænderygsmerter, i risiko for at udvikle manifeste kroniske symptomer. Det bærende i konceptet er en aktiverende strategi, med fokus på deltagernes tiltro til egen sygdomshåndtering og motivation for at være aktive. Den Motiverende Rygskole blev oprindelig gennemført som en randomiseret undersøgelse på seks klinikker for fysioterapi i Århus, 2004/2005. Det er resultater herfra samt fra en 2 års follow-up, som nærværende materiale bygger på. Hovedantagelsen i det oprindelige projekt var, at en rollemodel som medunderviser i højere grad ville kunne stimulere deltagernes egen indsats i forhold til aktivitet og håndtering af lænderygsmerter i dagligdagen end hvis undervisningen udelukkende blev varetaget af fysioterapeuter (fagprofessionelle). I resultatopgørelsen var der dog ingen forskel mellem de to patientgrupper begge havde haft samme positive udbytte af forløbet. Undersøgelsen viste, at deltagerne efter gennemførelse af rygskolen havde halveret ryg- og bensmerter samt forbrug af smertestillende medicin. Hertil kom en betydelig forbedring af funktionsniveau og livskvalitet både 3 og 24 måneder efter rygskoledeltagelse. Ligeledes opnåede begge grupper forbedring af kondition og styrke. Fremmødet var højt (85 %), hvilket tydede på deltagertilfredshed med forløbet ( Resultaterne fra 2 års follow-up forventes at udkomme i artikelform. Nærværende materiale, der er blevet opdateret i 2009/2010, bygger på projektresultater, litteraturgennemgang og erfaringer fra de fysioterapiklinikker, som efter projektets afslutning er fortsat med at udbyde Den Motiverende Rygskole. På baggrund af resultaterne fra projektet er de overordnede programmål: Smertereduktion Bedre funktionsniveau Bedre kondition Det er vores håb, at Den Motiverende Rygskole 2010, fremover vil kunne anvendes over hele landet, som en behandlende og forebyggende indsats for personer med lænderygproblemer. Venlig hilsen Gigtforeningen Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland 4

5 Undervisning Varetagelse af undervisning Den Motiverende Rygskole forløber over 10 uger og består af i alt 20 lektioner. Rygskolen indeholder både en undervisningsdel og en træningsdel. Hver uge afholdes 2 lektioner, hvor den ene lektion varer 1½ time fordelt på ½ times undervisning og 1 times træning. Den anden lektion er 1 times holdtræning. Bemærk at der afsluttes med to træningslektioner (18 og 19) efterfulgt af et undervisningsmodul (20) med afsluttende test. Af praktiske årsager er lektion 20 på 1½ time (se lektionsoversigten s. 9). Undervisningen sigter mod at deltagerne: Mindsker fear avoidance adfærd Opnår viden om ryggens funktion, belastninger, forebyggelse, smertemekanismer mm. Opnår indsigt i forskellige handlestrategier i fht. rygproblemer Oplever at have handlemuligheder og tillid til at kunne mestre ændring af vaner Oplever stigende kontrol over egne rygsymptomer Træningen sigter især mod, at deltagerne opnår bedre: Muskelstyrke og udholdenhed Kondition Stabilitet og koordination Balance Elementer fra undervisningen inddrages i træningsdelen. Teori og praksis skulle således gerne komplementere hinanden. Deltagerne bliver desuden instrueret i et hjemmetræningsprogram, som de støttes i at udføre mindst 1 gang ugentligt. Hjemmeøvelserne er basisøvelserne i grundtræningen. Undervisning Formålet med undervisningen og træningen på Den Motiverende Rygskole er, at deltagerne i højere grad føler sig i stand til at tage vare på egne kendte lænderyggener uden professionel afhængighed. At den enkelte tør tro på egne evner og muligheder og aktivt kan handle derefter (self-efficacy). Et væsentligt middel er, at deltagerne erhverver viden og aktivt afprøver forskellige teknikker både kropsligt og mentalt. Undervisning og træning er planlagt ud fra teorien om, at aktiv deltagelse faciliterer læring. Undervisningen på Den Motiverende Rygskole skal give den enkelte mulighed for refleksion. Dette anses som et væsentligt element for at kunne tilegne samt forholde sig til ny viden og anvende det i praksis. Det er tilstræbt, at faktuel information fylder ca min. pr. undervisningslektion. Information skal have sammenhæng med det, som afprøves/trænes i klinikken eller afprøves hjemme inden næste kursusgang. 5

6 Information og undervisning skal så vidt muligt tage udgangspunkt i deltagernes oplevede problemstillinger, således at det bliver vedkommende og overførbart for den enkelte. Undervisningsformen skal lægge op til, at deltagerne reflekterer over egne handlemuligheder og sparrer med hinanden. Undervisningsmanual Undervisningsmanualen er bygget op, så der til hver undervisningslektion er formuleret formål/mål/program samt undervisningstekst. Undervisningsteksten er skrevet i et meget let forståeligt sprog, som retter sig mod ikke-fagpersoner. Dette materiale er støtte til underviseren og tidsangivelserne skal ses som vejledende. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at tilpasse omfanget af det teoretiske stof i forhold til, hvor meget tid der bruges på dialog deltagerne og underviseren imellem. Power points og skemaer/test Desuden findes til de enkelte lektioner, power points samt skemaer og test. Al undervisningsmateriale kan downloades og anvendes direkte i undervisningssituationen. Relevant materiale udleveres i første eller anden lektion og deltagerne opfordres til at medbringe materialet hver gang. Træningsmanual Træningsmanualen med øvelsesoversigt er baggrundsmateriale til underviseren og kan downloades. Opbygningen i de opdelte lektioner er ens. Formålet med opdelingen i lektioner er progression i sværhedsgrad. Det anbefales, at deltagerne løbende noterer egen formåen i udførelse af cirkeltræningen. Materialet indeholder ikke noget registreringsskema til dette brug. Det er vigtigt, at deltagerne i begyndelsen får hjælp til individuel tilpasning af øvelserne og på sigt selv bliver i stand til at belastningsjustere. Hjemmeøvelserne indlæres grundigt i de første træningslektioner. Gigtforeningen sælger en DVD + hæfte styrk din ryg - med hjemmetræningsprogrammet. Denne kan købes af deltagerne, eller klinikken kan købe et antal DVD er til medlemspris med henblik på videresalg. Hjemmetræningsprogrammet ligger sammen med træningsmanualen. Teksten svarer til indholdet i DVD-hæftet. For at kunne vurdere graden af opfyldelse af programmålene skal deltagerne indlednings- og afslutningsvist svare på Roland Morris spørgeskema og smertemålingsskema samt have testet kondition med Åstrands cykeltest (Et punkttest på cykel). Skemaer og testmateriale er udfærdiget og kan downloades. 6

7 Praktiske anbefalinger Rekruttering af deltagere Deltagerne kan henvises fra læge eller selv henvende sig. Herudover vil nogle patienter, som er i individuel behandling hos fysioterapeut, kunne profilere af deltagelse. Det kan anbefales, at klinikker med jævne mellemrum annoncerer med tilbuddet. Erfaring viser, at de bedste tidspunkter at udbyde rygskolen på, er med start ultimo januar og ultimo september. Det vil være en fordel, at patienter, der ikke allerede er udredt ved fysioterapeut, får en grundig rygundersøgelse af ca. en times varighed inden deltagelse på rygskolen. Den individuelle undersøgelse vil kunne give vigtig information om behov for vejledning og rådgivning. Erfaringsmæssigt er det den individuelle tilpasning i træningen, der er med til at gøre en forskel. Målgruppe Målgruppen for projektet Den Motiverende Rygskole var personer med: Subakut non-specifik low back pain og/eller tilbagevendende lænderygsmerter med eller uden udstråling - i risiko for at udvikle en kronisk tilstand Tilknytning til arbejdsmarkedet Dette udelukker ikke, at personer med kroniske lænderygsmerter og evt. uden arbejdsmarkedstilknytning også vil kunne profilere af deltagelse i rygskolen. Eksklusionskriterier Følgende patienter skal ekskluderes fra tilbuddet: Tegn på røde flag jf. Klinisk Vejledning. Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis. Dansk Selskab for almen medicin Ved følgende patienter skal det overvejes, om de skal have tilbuddet: Udtalt osteoporose (tilbydes evt. osteoporoseskole) Systemisk kronisk lidelse Graviditet Manglende danskfærdigheder Holdstørrelse Erfaring viser, at 8-9 deltagere på holdet er passende. Alle møder som regel ikke op hver gang, og der falder næsten altid en fra af forskellige årsager. Ved større hold bliver det svært at bevare det individuelle fokus. Faciliteter Der skal være en træningssal, herunder gulvplads til øvelser på måtte, omklædningsrum og badefaciliteter. Træningsudstyr: Træningsbolde til stabilitetstræning Ergometercykler der kan måle watt (Åstrands cykeltest) Trampolin og stepskamler Bærbar computer og projektor til fremvisning af power points 7

8 Kompetencer Det kan anbefales, at den undervisende fysioterapeut har minimum 2 års erfaring med behandling af patienter med lænderygproblemer. Af relevante faglige kurser kan nævnes Mckenziekursus A + B, MT kurser 1A +1B. Erfaring med undervisning og holdtræning vil være en klar fordel. Underviseren skal kunne skabe tryghed på holdet, kende forskellige læringsstile i fht. formidling, formå at inddrage alle deltagere forskelligt og kunne trække paralleller mellem teori og deltagernes hverdag. Økonomi for holdtræning For praktiserende fysioterapeuter med ydernummer skal honoraret for holdtræning (ydelse 8050) til personer, som er lægehenvist til fysioterapi, anvendes. Det er ikke muligt at opkræve honorar forud for afholdelse af holdtræningen for lægehenviste patienter. Bruttoomsætning for et hold med henviste deltagere (1. oktober 2010 priser): 10 deltagere (173,55 kr.x10)= kr. 8 deltagere (173,55 kr.x8)= 1388,40 kr. 6 deltagere (173,55 kr.x6)= 1041,30 kr. 4 deltagere (173,55 kr.x4)= 694,20 kr. Holdtræningen tager ca. 1½ time. Bruttoomsætningen bliver hermed pr. time: 10 deltagere (2/3 af 173,55x10)= 1157,00 kr. 8 deltagere (2/3 af 173,55x8)= 925,60 kr. 6 deltagere (2/3 af 173,55x6)= 694,20 kr. 4 deltagere (2/3 af 173,55x4)= 462,80 kr. For personer, der ikke er lægehenvist til fysioterapi, betales et honorar, som den praktiserende fysioterapeut selv fastsætter. Ydelsen oprettes som en friydelse. Det er muligt at opkræve honorar forud for afholdelse af holdtræningen - evt. som et klippekort. Der skal påregnes afbud og frafald ved holdtræning. Erfaringen viser, at det er optimalt at have tilmeldt minimum 8 personer til holdet. Dette af både faglige og økonomiske grunde. 8

9 Lektion 20 Lektion 19 Lektion 18 Lektion 17 Lektion 16 Lektion 15 Lektion 14 Lektion 13 Lektion 12 Lektion 11 Lektion 10 Lektion 9 Lektion 8 Lektion 7 Lektion 6 Lektion 5 Lektion 4 Lektion 3 Lektion 2 Lektion 1 Lektionsoversigt Emne Timer 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ ½ Træning X X X X X X X X X X X X X X X X X X Introduktion -forventningsskema -spørgeskemaer -test Smertefysiologi Smertehåndtering X X Målsætning, SMART X Smertefysiologi Smertehåndtering fortsat Rygsøjlens anatomi X X Motion og træning X Ergonomi den stående stilling og løfteteknik X Ergonomi - den siddende stilling X Afspænding, medicin, kost, alternativ behandling X Afslutning -forventningsskema -spørgeskemaer -test X 9

10 Lektion 1 Velkomst og præsentation FORMÅL Introduktion til rygskoleforløbet MÅL At deltagerne er bekendt med kursets opbygning og indhold At der er oprettet en telefonkæde/mailliste At test er udført og spørgeskemaer udfyldt og afleveret MATERIALER Power point Skemaer og test Forventningsskema (1) - uddeles RMQ spørgeskema (4) - uddeles Smertemålingsskema (6) - uddeles Konditionstest (7) Lektionsoversigt (8) - uddeles Oversigt over hjemmesider (9) - uddeles Stopur ergometercykler Papir og skriveredskaber PROGRAM Præsentation af underviser (1-2 min.) Introduktion til kurset (5-7 min.) Præsentation af deltagerne og oprettelse af telefonkæde (10-15 min.) Forventningsskema (5-10 min.) Udlevering af spørgeskemaer og udførelse af test (1 time) 10

11 Lektion 1 Velkomst og præsentation Dagens program (PP 2) Velkommen og kort præsentation af underviser. Lektionsoversigt (PP 3) Undervisningsemner Rygskolen forløber over 10 uger med 2 lektioner hver uge. Den ene lektion indebærer 1½ times teori og træning. Den anden 1 times træning. Al træning laver vi sammen som holdtræning. I vil få individuel hjælp og instruktion i træning med henblik på at udføre øvelserne mest hensigtsmæssigt og på individuelt niveau. Kort præsentation af undervisningsemnerne. I har alle sammen lændesmerter, så det er ok at rejse sig og gå rundt, hvis der er behov for det i forbindelse med undervisningen. Aktiv deltagelse Videndeling Afprøvning Rygskolen indeholder både undervisning og træning, da videnskabelige undersøgelser har vist, at dette giver positive resultater i forhold til at bedre smerter og funktionsevne i dagligdagen. For at I skal få mest muligt ud af forløbet, vil undervisningen være målrettet i forhold til jeres dagligdag. Det er hensigten, at viden skal omsættes til handling. Det er givtigt at udveksle erfaringer med andre som har ondt i ryggen. Derfor er det vigtigt, at I har lyst til at lytte til andres erfaringer og videregive jeres egne. For at få viden omsat til handling må man forholde sig til egne vaner, eksempelvis arbejdsstillinger, arbejdsrutiner og hvilestillinger. Uhensigtsmæssige vaner kan være med til at holde jer fast i et smertemønster. Deltagelse på rygskolen indebærer, at I afprøver udvalgte arbejdsteknikker og aktiviteter mellem lektionerne. I vil få materiale og henvisninger til information om de emner, vi gennemgår. I får således mulighed for at fordybe jer mere i emnerne. Noget materiale bliver udleveret her resten kan findes via hjemmesider. Tavshedspligt En del af træningsindsatsen vil være hjemmeøvelser. Der er tavshedspligt både for underviser og deltagere. Det der bliver fortalt og sagt i gruppen er fortroligt. 11

12 Præsentationsrunde (holdes kort) (underviser holder tiden) (PP 4) Forventninger til kurset (PP 5) Fortæl kort om jer selv. I kan få hjælp af disse punkter (henviser til power point). Der er ca. 2 min. til hver. For blandt andet at kunne evaluere jeres udbytte, skal I formulere jeres forventninger til kurset. Disse skemaer vil blive brugt igen i slutningen af forløbet. Skriv jeres forventninger gerne flere - til udbyttet af kurset. (5-10 min). Deltagerliste Test og spørgeskemaer (RMQ og smertemålingsskema) I forhold til aflysning/samkørsel mm. vil det være en god ide, at lave en telefonkæde. Skriv navn, telefonnummer og evt. mailadresse på listen. Denne udleveres næste gang. I skal nu gennemføre en konditest og udfylde spørgeskemaer. Spørgeskemaerne bedes afleveret inden I går. Både test og spørgeskemaudfyldelse gentages i slutningen af forløbet mhp. at vurdere resultatet af deltagelse i rygskolen. 12

13 Lektion 3 Smertefysiologi FORMÅL At deltagerne forstår principperne for hensigtsmæssig smertehåndtering, herunder betydning af fear-avoidance adfærd MÅL At deltagerne opnår viden om smertefysiologi, vævsskade og vævsheling At deltagerne opnår indsigt i hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig smertehåndtering At deltagerne reflekterer over egen smertehåndtering i forbindelse med rygsmerter MATERIALER Power point Skemaer og test Smertehåndteringsskema (2) - uddeles Relevante hjemmesider Krop og Fysik, 2008/6 smerter PROGRAM Opsamling fra sidst (5 min.) Smerter (20-25 min.) 13

14 Lektion 3 Smertefysiologi Dagens program (PP 6) Generelt ætiologi Ondt i ryggen er yderst almindeligt og kaldes derfor en folkesygdom. I løbet af en 14 dages periode oplever 1/3 af voksne personer smerter fra ryggen. Langt de fleste tilfælde af ondt i ryggen er overstået på et par uger med eller uden sygemelding. 90 % af dem, der sygemelder sig på grund af rygsmerter er tilbage på arbejde inden for 8 uger. En lille gruppe ca % udvikler langvarige smerter dvs. med en varighed over 3 mdr. Man er i den medicinske verden begyndt at forklare rygsmerter som en tilstand med tilbagevendende smerteepisoder afløst af smertefrihed. Det har vist sig at ca. 75 % af dem, der oplever rygsmerter, får mindst ét tilbagefald i løbet af det første år. Diagnose ved rygsmerter (PP 7) Rygsmerter dækker over forskellige diagnoser og årsager. Det er faktisk kun en mindre del af rygsmerter, hvor man kan pege på en specifik årsag. I % af tilfældene kan der ikke gives en specifik diagnose - men alvorlig sygdom er udelukket. Det kaldes uspecifikke rygsmerter. Længerevarende rygsmerter påvirkes af et samspil af mange faktorer. Derfor vil det som regel ikke give mening eller være muligt kun at identificere én smertekilde. Uspecifikke rygsmerter er en generende tilstand som i høj grad påvirker dagligdagen. Det er vigtigt at vide, at smerterne ikke er farlige eller skyldes en farlig truende tilstand. Man kan selv være med til at mindske smerterne og nedsætte hyppigheden af tilbagefald. Hvad er smerte Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations- og præstationsevnen, fysisk, psykisk og socialt. Internationalt defineres smerte som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse relateret til: 14

15 Virkelig eller mulig vævsskade En oplevelse, der beskrives som om der er vævsskade Overordnet er der to typer af smerte. Den akutte smerte som opstår pludseligt som følge af en skade, overbelastning eller sygdom. Den kroniske som er smerte med en varighed over 3 måneder. Hvornår opleves smerte Der er følesensorer over alt i kroppen i de fleste slags væv: Hud, muskler, sener, bindevæv, knoglehinde. Sensorerne er kroppens beskyttelsesmekanisme. Nogle af disse sensorer opfatter tryk og stræk. F.eks. når et led bliver bragt i yderstilling eller ved tryk som f.eks. slag, når I falder eller støder jer. Nogle sensorer opfatter temperatur. Andre opfatter kemiske påvirkninger - herunder kroppens egne kemiske stoffer som f.eks. mælkesyre, der dannes når man træner. Følesensorer påvirkes konstant og sender besked gennem nervestrengene til hjernen om tilstanden i det omliggende væv. Beskederne går via rygmarven. Smertebaner (PP 8) Smerte registreres, når hjernen modtager tilstrækkelig mange signaler fra følesensorerne i vævet om truende skade. Signalerne er vigtige og hensigtsmæssige, da det sætter os i stand til at opfatte skaden og reagere i forhold til den (f.eks. man flytter hånden, når man brænder sig på en varm kogeplade). Smerte er en individuel oplevelse. Dvs. samme stimulus kan give forskellig grad af smerteoplevelse. Denne er bl.a. afhængig af situationen f.eks. niveauet af stress, angst samt tidligere erfaringer med håndtering af smerte og skader. Ved akutte rygsmerter har egne forventninger til at man får det godt igen, syv gange større indflydelse på udfaldet end det lægen kan forudsige på baggrund af en klinisk undersøgelse. 15

16 Egne forventninger kan heldigvis påvirkes i positiv retning bl.a. via viden og støtte. Kroppens naturlige helingsproces Ved enhver vævsbeskadigelse, f.eks. hvis man skærer sig i fingeren, forstuver ankelen, bliver opereret i maven eller får et akut hold i lænden, starter en ensartet proces i kroppen, nemlig kroppens egen helingsproces. Der kommer hævelse i området pga. inflammation. Inflammation er en proces der fremmer vævets heling. Der dannes stoffer der heler og reparerer vævet. Under helingen, dannes der arvæv. Senere i processen remodelleres arvævet, hvor arvævet bliver smidiggjort og forsøger at efterligne det væv der er blevet beskadiget, (tænk på, når I får en rift på fingeren). Kroppen vil gøre alt for at hele og reparere sig selv. Smerteoplevelse er en del af processen. Og smerten, der kommer fra skaden i vævet, aftager i takt med vævshelingen. Smerten er oftest størst, lige efter skaden er sket. Alt efter skadens omfang og hvilket væv, der er beskadiget, vil helingsprocessen, hvis den får optimale betingelser, tage alt fra et par dage til uger eller måske måneder. Væv, der er velforsynet med blodårer, heler hurtigst, f.eks. hud og muskler. Ledbånd og f.eks. diskusskiverne i rygsøjlen har ikke mange blodårer. Her er helingstiden noget længere. I nogle tilfælde aftager smerterne ikke som forventet i den naturlige helingsproces. Dette kan skyldes flere ting. Den naturlige helingsproces kan blive forlænget af den måde, hvorpå man håndterer smerterne fysisk og mentalt f.eks. hvis man ikke får søvn nok eller har få psykiske ressourcer pga. bekymringer, stress og overlæsset hverdag, eller hvis man overhører smerterne, når vævet skal hele, hvilket medfører at såret gentagne gange brydes op. Omvendt kan man også have for stor respekt for smerterne dvs. være bange for at bevæge sig tilstrækkeligt. Når man er bange for smerten bevæger man sig typisk anspændt. Angsten for smerten, og det nedsatte aktivi- 16

17 tetsniveau øger tendensen til led- og muskelsmerter. Dette medvirker til, at det helende væv bliver for kort i forhold til det omliggende væv, hvilket kan udløse yderligere smerte og være medvirkende til at forlænge smerteperioden. Fysiologisk kan en akut smerte, som skulle være aftaget i takt med helingsprocessen, ændres i nervesystemet. Der kan opstå en overfølsomhed (sensitivering) i nerverne, så de bliver overreagerende, dvs. smertetærsklen bliver lavere. Der dannes flere følesensorer, og de sender flere beskeder. Sensorerne i hjernen, som modtager beskederne, kan ligeledes blive overreagerende. Her dannes der også flere sensorer. Hjernen opfatter situationen som truende og udskiller flere stresshormoner, cortisol og adrenalin. Disse hormoner er medvirkende til, at følesensorerne igen bliver mere følsomme, og så er der startet en ond cirkel med vedvarende smerte. (Man har faktisk fået en Ferrarimotor installeret i en Folkevogn ). Hvis den sidstnævnte proces udløses, er der ikke længere sammenhæng mellem den oplevede smerte og den oprindelige vævsskade. Dette er en meget vigtig pointe. Dette er kendetegnende for kronisk smerte. Man ved endnu ikke hvilke faktorer, der medvirker til, at denne overfølsomhedsproces går i gang. Konkluderende opleves smerter meget individuelt. Når vi oplever smerte i dette tilfælde akutte rygsmerter - reagerer og håndterer vi smerterne vidt forskelligt og mere eller mindre hensigtsmæssigt. Smertehåndteringsskema (Monica Hasenbring) Den bekymrede Man har prøvet at skitsere 4 forskellige person-typer i forhold til smertehåndtering. Forsøger at undgå bevægelse af frygt for smerte. Eller bevæger sig meget forsigtigt og anspændt af frygt for smerte. Er dermed unødigt inaktiv, 17

18 hvilket medfører bevægetab og øget smerte. Er ofte bekymret for tilstanden og udfaldet. Forventer det værste. Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. Undertrykkeren Overhøreren Den fornuftige Spørgsmål til deltagerne Undertrykker fornemmelser og smerteoplevelse. Bestræber sig på at klare daglige aktiviteter og vil på den måde opleve vekslen mellem at provokere smerte og inaktivitet. Har ingen redskaber til at dæmpe smerterne og bliver irriteret og tiltagende stresset. Reagerer med tiltagende inaktivitet som reaktion på smerteoplevelserne. Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. Ignorerer smerterne og koncentrerer sig fuldt ud om daglige aktiviteter (Tarzan). Har ingen redskaber til at dæmpe smerterne. Har godt humør. Kører på fuldt blus uden hensyntagen. Reagerer ikke med nedsat aktivitet, men kører på uanset smerterne. Kommer til at overbelaste systemet (muskler, led og diskus). Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. Passende aktivitetsniveau dvs. skift mellem belastning og afslapning i relation til smerten. Øger gradvist aktivitetsniveauet i forhold til smerteniveauet. Frygter ikke smerten. Bliver ikke bekymret ved oplevelse af smerte og anvender sund fornuft i forhold til smerteniveauet. Har redskaber til at dæmpe smerterne. Er fortrøstningsfuld i forhold til udfaldet. Medvirker til: Optimale forhold for heling og den hurtigste helingstid. Hvordan håndterer I smerte? Svinger I mellem alle fire modeller, eller hører I overvejende til i den ene gruppe? Ønsker I at ændre på dette? Hvad skal der til? 18

19 Lektion 5 Vaner mål og handleplaner FORMÅL At understøtte deltagernes tro på egen handlekompetence i fht. håndtering af rygsmerter (styrkelse af self-efficacy) At deltagerne opnår forståelse og motivation for anvendelse af SMART-modellen, som redskab til vane-/adfærdsændring såvel på rygskolen som senere MÅL At deltagerne er bekendt med og kan bruge principperne for ændring af vaner/adfærd At deltagerne er bekendt med og kan bruge SMART-modellen til opsætning af mål At deltagerne skriver deres første handlingsplan (MÅL) ved hjælp af SMART-modellen MATERIALER Power point Skemaer og test SMART-model (3) - uddeles Papir og skriveredskaber PROGRAM Gennemgang af teori og præsentation af SMART-model (10 min.) Afprøvning af SMART-model mhp. egne mål for handleplan (10 min.) Opsamling (10 min.) 19

20 Lektion 5 Vaner mål og handleplan Dagens program (PP 9) Fra viden til handling På dette kursus vil I bl.a. få viden om hvilke vaner, der kan være med til at fastholde rygsmerter. I vil få mulighed for at vurdere og analysere egne vaner samt redskaber til at ændre dem. Derudover får I viden om redskaber til at forebygge rygsmerter. I har sikkert alle sammen tanker og erfaringer med hvilke aktiviteter og situationer, der er med til at forværre eller mindske jeres rygsmerter i hverdagen. Men viden er ofte ikke i sig selv nok til, at man ændrer uhensigtsmæssige måder at tænke eller handle på. I vil i dag blive præsenteret for et målsætningsredskab der hedder SMART-model. I kommer til at anvende SMART-modellen gennem forløbet til at sætte større og mindre mål bl.a. for ændring af jeres vaner. Hvorvidt I får succes hermed afhænger bl.a. af jeres tro på at tingene lykkes. Her vil positive erfaringer med tidligere ændring af handlemåder være en fordel. Når man har smerter, kan det ofte være svært at få gjort både det, man skal og det, man har lyst til. Opgaver, som I tidligere klarede uden problemer kan blive vanskeligere. Nogle gange er overskuddet så lille, at selv små opgaver kan opleves som næsten uoverkommelige. Her kan det være en stor hjælp at lave planer for sig selv at sætte mål for, hvad man vil. Et typisk mønster når man har rygsmerter er, at man kommer til at veksle mellem over- /underaktivitet, f.eks. ved rengøring. Mange oplever smerte i fbm. at støvsuge eller vaske gulv. Rygsmerterne er blevet provokeret ved at støvsuge hele huset eller hele stuen. Dette nødvendiggør længere tids hvile, før smerterne er reduceret igen. Her kan det være en stor hjælp at dele opga- 20

21 verne op i mindre portioner og indlægge pauser. Små succeser er bedre end én stor fiasko. Derfor skal målene være realistiske og opnåelige inden for en kortere tidsramme. Planerne/målene kan f.eks. handle om en tur i biografen, selv om man har svært ved at sidde, at ville dyrke noget mere motion eller luge i haven eller at ville ændre nogle arbejdsrutiner i hjemmet eller på arbejde. Introduktion til SMART-modellen (PP 10) Forklar kort om modellen Opgave I skal nu opsætte et mål for noget, der er vigtigt i fht. jeres rygsmerter. Målet skal være opnåeligt inden for den næste uge. Forsøg at besvare spørgsmålene i SMARTmodellens forskellige bokse. Nogle kan være lettere at besvare end andre. Nogle synes måske irrelevante. Forsøg alligevel at besvare dem alle. Næste gang bruger vi lidt tid på at høre, hvordan det er gået. 21

22 Lektion 7 Smertefysiologi fortsat FORMÅL At deltagerne oplever øgede handlemuligheder (styrket self-efficacy) både aktuelt og fremadrettet i fht. at leve med tilbagevendende rygsmerter MÅL At deltagerne opnår indsigt i faktorer der forstærker og dæmper rygsmerter At deltagerne får viden om indikatorer på akut smerteepisode og håndtering heraf At deltagerne anvender SMART-modellen til at løse hjemmeopgave i forhold til smertehåndtering MATERIALER Power point Skemaer og test SMART-model til hjemmeopgave (3) - uddeles Relevante hjemmesider Eventuel udlevere pjecen Ondt i Ryggen fra Krop og Fysik Eventuel flipover eller overhead til at notere på PROGRAM Opsamling fra sidst (10 min.) Smerter fortsat (15 min.) Hjemmeopgave (5 min.) 22