Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse."

Transkript

1

2 Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse eller kopiering af dele af materialet er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden Gigtforeningens, Danske Fysioterapeuter og Region Midtjyllands skriftlige samtykke. Kontakt: Gigtforeningen Lene Mandrup Thomsen Gentoftegade Gentofte Tlf.: Mail: Januar/2011 Den Motiverende Rygskole, 2010 er opdateret af: Inger Qvist Koordinerende Praksiskonsulent Region Midtjylland Gurli Petersen Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Lene Mandrup Thomsen Projektkoordinator Gigtforeningen Inge Grundt Larsen Forsknings- og Udviklingsenheden Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Charlotte Weitze Fysioterapeut Cert Mdt. Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Undervisning... 5 Praktiske anbefalinger... 7 Lektionsoversigt... 9 Lektion 1 Velkomst og præsentation Lektion 3 Smertefysiologi Lektion 5 Vaner mål og handleplaner Lektion 7 Smertefysiologi fortsat Lektion 9 Rygsøjlens anatomi og sygdomsforståelse Lektion 11 Motion og træning Lektion 13 Ergonomi stående stilling og løfteteknik Lektion 15 Ergonomi den siddende stilling Lektion 17 Afspænding medicin/kost/ alternativ behandling Lektion 20 Evaluering og afslutning Litteratur Materialet til Den Motiverende Rygskole består af: Undervisningsmanual Træningsmanual og hjemmeøvelser Power Points Skemaer og test Forventningsskema (1), til udlevering Smertehåndteringsskema (2), til udlevering SMART-model (3), til udlevering RMQ spørgeskema (4), til udlevering RMQ scorevejledning (5) Smertemålingsskema (6), til udlevering Konditionstest (7) Lektionsoversigt (8), til udlevering Oversigt over hjemmesider (9), til udlevering 3

4 Indledning Den Motiverende Rygskole er et afprøvet og virkningsfuldt program for holdundervisning og træning til personer med subakutte og/eller tilbagevendende lænderygsmerter, i risiko for at udvikle manifeste kroniske symptomer. Det bærende i konceptet er en aktiverende strategi, med fokus på deltagernes tiltro til egen sygdomshåndtering og motivation for at være aktive. Den Motiverende Rygskole blev oprindelig gennemført som en randomiseret undersøgelse på seks klinikker for fysioterapi i Århus, 2004/2005. Det er resultater herfra samt fra en 2 års follow-up, som nærværende materiale bygger på. Hovedantagelsen i det oprindelige projekt var, at en rollemodel som medunderviser i højere grad ville kunne stimulere deltagernes egen indsats i forhold til aktivitet og håndtering af lænderygsmerter i dagligdagen end hvis undervisningen udelukkende blev varetaget af fysioterapeuter (fagprofessionelle). I resultatopgørelsen var der dog ingen forskel mellem de to patientgrupper begge havde haft samme positive udbytte af forløbet. Undersøgelsen viste, at deltagerne efter gennemførelse af rygskolen havde halveret ryg- og bensmerter samt forbrug af smertestillende medicin. Hertil kom en betydelig forbedring af funktionsniveau og livskvalitet både 3 og 24 måneder efter rygskoledeltagelse. Ligeledes opnåede begge grupper forbedring af kondition og styrke. Fremmødet var højt (85 %), hvilket tydede på deltagertilfredshed med forløbet (www.gigtforeningen.dk/rygskole). Resultaterne fra 2 års follow-up forventes at udkomme i artikelform. Nærværende materiale, der er blevet opdateret i 2009/2010, bygger på projektresultater, litteraturgennemgang og erfaringer fra de fysioterapiklinikker, som efter projektets afslutning er fortsat med at udbyde Den Motiverende Rygskole. På baggrund af resultaterne fra projektet er de overordnede programmål: Smertereduktion Bedre funktionsniveau Bedre kondition Det er vores håb, at Den Motiverende Rygskole 2010, fremover vil kunne anvendes over hele landet, som en behandlende og forebyggende indsats for personer med lænderygproblemer. Venlig hilsen Gigtforeningen Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland 4

5 Undervisning Varetagelse af undervisning Den Motiverende Rygskole forløber over 10 uger og består af i alt 20 lektioner. Rygskolen indeholder både en undervisningsdel og en træningsdel. Hver uge afholdes 2 lektioner, hvor den ene lektion varer 1½ time fordelt på ½ times undervisning og 1 times træning. Den anden lektion er 1 times holdtræning. Bemærk at der afsluttes med to træningslektioner (18 og 19) efterfulgt af et undervisningsmodul (20) med afsluttende test. Af praktiske årsager er lektion 20 på 1½ time (se lektionsoversigten s. 9). Undervisningen sigter mod at deltagerne: Mindsker fear avoidance adfærd Opnår viden om ryggens funktion, belastninger, forebyggelse, smertemekanismer mm. Opnår indsigt i forskellige handlestrategier i fht. rygproblemer Oplever at have handlemuligheder og tillid til at kunne mestre ændring af vaner Oplever stigende kontrol over egne rygsymptomer Træningen sigter især mod, at deltagerne opnår bedre: Muskelstyrke og udholdenhed Kondition Stabilitet og koordination Balance Elementer fra undervisningen inddrages i træningsdelen. Teori og praksis skulle således gerne komplementere hinanden. Deltagerne bliver desuden instrueret i et hjemmetræningsprogram, som de støttes i at udføre mindst 1 gang ugentligt. Hjemmeøvelserne er basisøvelserne i grundtræningen. Undervisning Formålet med undervisningen og træningen på Den Motiverende Rygskole er, at deltagerne i højere grad føler sig i stand til at tage vare på egne kendte lænderyggener uden professionel afhængighed. At den enkelte tør tro på egne evner og muligheder og aktivt kan handle derefter (self-efficacy). Et væsentligt middel er, at deltagerne erhverver viden og aktivt afprøver forskellige teknikker både kropsligt og mentalt. Undervisning og træning er planlagt ud fra teorien om, at aktiv deltagelse faciliterer læring. Undervisningen på Den Motiverende Rygskole skal give den enkelte mulighed for refleksion. Dette anses som et væsentligt element for at kunne tilegne samt forholde sig til ny viden og anvende det i praksis. Det er tilstræbt, at faktuel information fylder ca min. pr. undervisningslektion. Information skal have sammenhæng med det, som afprøves/trænes i klinikken eller afprøves hjemme inden næste kursusgang. 5

6 Information og undervisning skal så vidt muligt tage udgangspunkt i deltagernes oplevede problemstillinger, således at det bliver vedkommende og overførbart for den enkelte. Undervisningsformen skal lægge op til, at deltagerne reflekterer over egne handlemuligheder og sparrer med hinanden. Undervisningsmanual Undervisningsmanualen er bygget op, så der til hver undervisningslektion er formuleret formål/mål/program samt undervisningstekst. Undervisningsteksten er skrevet i et meget let forståeligt sprog, som retter sig mod ikke-fagpersoner. Dette materiale er støtte til underviseren og tidsangivelserne skal ses som vejledende. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at tilpasse omfanget af det teoretiske stof i forhold til, hvor meget tid der bruges på dialog deltagerne og underviseren imellem. Power points og skemaer/test Desuden findes til de enkelte lektioner, power points samt skemaer og test. Al undervisningsmateriale kan downloades og anvendes direkte i undervisningssituationen. Relevant materiale udleveres i første eller anden lektion og deltagerne opfordres til at medbringe materialet hver gang. Træningsmanual Træningsmanualen med øvelsesoversigt er baggrundsmateriale til underviseren og kan downloades. Opbygningen i de opdelte lektioner er ens. Formålet med opdelingen i lektioner er progression i sværhedsgrad. Det anbefales, at deltagerne løbende noterer egen formåen i udførelse af cirkeltræningen. Materialet indeholder ikke noget registreringsskema til dette brug. Det er vigtigt, at deltagerne i begyndelsen får hjælp til individuel tilpasning af øvelserne og på sigt selv bliver i stand til at belastningsjustere. Hjemmeøvelserne indlæres grundigt i de første træningslektioner. Gigtforeningen sælger en DVD + hæfte styrk din ryg - med hjemmetræningsprogrammet. Denne kan købes af deltagerne, eller klinikken kan købe et antal DVD er til medlemspris med henblik på videresalg. Hjemmetræningsprogrammet ligger sammen med træningsmanualen. Teksten svarer til indholdet i DVD-hæftet. For at kunne vurdere graden af opfyldelse af programmålene skal deltagerne indlednings- og afslutningsvist svare på Roland Morris spørgeskema og smertemålingsskema samt have testet kondition med Åstrands cykeltest (Et punkttest på cykel). Skemaer og testmateriale er udfærdiget og kan downloades. 6

7 Praktiske anbefalinger Rekruttering af deltagere Deltagerne kan henvises fra læge eller selv henvende sig. Herudover vil nogle patienter, som er i individuel behandling hos fysioterapeut, kunne profilere af deltagelse. Det kan anbefales, at klinikker med jævne mellemrum annoncerer med tilbuddet. Erfaring viser, at de bedste tidspunkter at udbyde rygskolen på, er med start ultimo januar og ultimo september. Det vil være en fordel, at patienter, der ikke allerede er udredt ved fysioterapeut, får en grundig rygundersøgelse af ca. en times varighed inden deltagelse på rygskolen. Den individuelle undersøgelse vil kunne give vigtig information om behov for vejledning og rådgivning. Erfaringsmæssigt er det den individuelle tilpasning i træningen, der er med til at gøre en forskel. Målgruppe Målgruppen for projektet Den Motiverende Rygskole var personer med: Subakut non-specifik low back pain og/eller tilbagevendende lænderygsmerter med eller uden udstråling - i risiko for at udvikle en kronisk tilstand Tilknytning til arbejdsmarkedet Dette udelukker ikke, at personer med kroniske lænderygsmerter og evt. uden arbejdsmarkedstilknytning også vil kunne profilere af deltagelse i rygskolen. Eksklusionskriterier Følgende patienter skal ekskluderes fra tilbuddet: Tegn på røde flag jf. Klinisk Vejledning. Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis. Dansk Selskab for almen medicin Ved følgende patienter skal det overvejes, om de skal have tilbuddet: Udtalt osteoporose (tilbydes evt. osteoporoseskole) Systemisk kronisk lidelse Graviditet Manglende danskfærdigheder Holdstørrelse Erfaring viser, at 8-9 deltagere på holdet er passende. Alle møder som regel ikke op hver gang, og der falder næsten altid en fra af forskellige årsager. Ved større hold bliver det svært at bevare det individuelle fokus. Faciliteter Der skal være en træningssal, herunder gulvplads til øvelser på måtte, omklædningsrum og badefaciliteter. Træningsudstyr: Træningsbolde til stabilitetstræning Ergometercykler der kan måle watt (Åstrands cykeltest) Trampolin og stepskamler Bærbar computer og projektor til fremvisning af power points 7

8 Kompetencer Det kan anbefales, at den undervisende fysioterapeut har minimum 2 års erfaring med behandling af patienter med lænderygproblemer. Af relevante faglige kurser kan nævnes Mckenziekursus A + B, MT kurser 1A +1B. Erfaring med undervisning og holdtræning vil være en klar fordel. Underviseren skal kunne skabe tryghed på holdet, kende forskellige læringsstile i fht. formidling, formå at inddrage alle deltagere forskelligt og kunne trække paralleller mellem teori og deltagernes hverdag. Økonomi for holdtræning For praktiserende fysioterapeuter med ydernummer skal honoraret for holdtræning (ydelse 8050) til personer, som er lægehenvist til fysioterapi, anvendes. Det er ikke muligt at opkræve honorar forud for afholdelse af holdtræningen for lægehenviste patienter. Bruttoomsætning for et hold med henviste deltagere (1. oktober 2010 priser): 10 deltagere (173,55 kr.x10)= kr. 8 deltagere (173,55 kr.x8)= 1388,40 kr. 6 deltagere (173,55 kr.x6)= 1041,30 kr. 4 deltagere (173,55 kr.x4)= 694,20 kr. Holdtræningen tager ca. 1½ time. Bruttoomsætningen bliver hermed pr. time: 10 deltagere (2/3 af 173,55x10)= 1157,00 kr. 8 deltagere (2/3 af 173,55x8)= 925,60 kr. 6 deltagere (2/3 af 173,55x6)= 694,20 kr. 4 deltagere (2/3 af 173,55x4)= 462,80 kr. For personer, der ikke er lægehenvist til fysioterapi, betales et honorar, som den praktiserende fysioterapeut selv fastsætter. Ydelsen oprettes som en friydelse. Det er muligt at opkræve honorar forud for afholdelse af holdtræningen - evt. som et klippekort. Der skal påregnes afbud og frafald ved holdtræning. Erfaringen viser, at det er optimalt at have tilmeldt minimum 8 personer til holdet. Dette af både faglige og økonomiske grunde. 8

9 Lektion 20 Lektion 19 Lektion 18 Lektion 17 Lektion 16 Lektion 15 Lektion 14 Lektion 13 Lektion 12 Lektion 11 Lektion 10 Lektion 9 Lektion 8 Lektion 7 Lektion 6 Lektion 5 Lektion 4 Lektion 3 Lektion 2 Lektion 1 Lektionsoversigt Emne Timer 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ 1 1 ½ ½ Træning X X X X X X X X X X X X X X X X X X Introduktion -forventningsskema -spørgeskemaer -test Smertefysiologi Smertehåndtering X X Målsætning, SMART X Smertefysiologi Smertehåndtering fortsat Rygsøjlens anatomi X X Motion og træning X Ergonomi den stående stilling og løfteteknik X Ergonomi - den siddende stilling X Afspænding, medicin, kost, alternativ behandling X Afslutning -forventningsskema -spørgeskemaer -test X 9

10 Lektion 1 Velkomst og præsentation FORMÅL Introduktion til rygskoleforløbet MÅL At deltagerne er bekendt med kursets opbygning og indhold At der er oprettet en telefonkæde/mailliste At test er udført og spørgeskemaer udfyldt og afleveret MATERIALER Power point Skemaer og test Forventningsskema (1) - uddeles RMQ spørgeskema (4) - uddeles Smertemålingsskema (6) - uddeles Konditionstest (7) Lektionsoversigt (8) - uddeles Oversigt over hjemmesider (9) - uddeles Stopur ergometercykler Papir og skriveredskaber PROGRAM Præsentation af underviser (1-2 min.) Introduktion til kurset (5-7 min.) Præsentation af deltagerne og oprettelse af telefonkæde (10-15 min.) Forventningsskema (5-10 min.) Udlevering af spørgeskemaer og udførelse af test (1 time) 10

11 Lektion 1 Velkomst og præsentation Dagens program (PP 2) Velkommen og kort præsentation af underviser. Lektionsoversigt (PP 3) Undervisningsemner Rygskolen forløber over 10 uger med 2 lektioner hver uge. Den ene lektion indebærer 1½ times teori og træning. Den anden 1 times træning. Al træning laver vi sammen som holdtræning. I vil få individuel hjælp og instruktion i træning med henblik på at udføre øvelserne mest hensigtsmæssigt og på individuelt niveau. Kort præsentation af undervisningsemnerne. I har alle sammen lændesmerter, så det er ok at rejse sig og gå rundt, hvis der er behov for det i forbindelse med undervisningen. Aktiv deltagelse Videndeling Afprøvning Rygskolen indeholder både undervisning og træning, da videnskabelige undersøgelser har vist, at dette giver positive resultater i forhold til at bedre smerter og funktionsevne i dagligdagen. For at I skal få mest muligt ud af forløbet, vil undervisningen være målrettet i forhold til jeres dagligdag. Det er hensigten, at viden skal omsættes til handling. Det er givtigt at udveksle erfaringer med andre som har ondt i ryggen. Derfor er det vigtigt, at I har lyst til at lytte til andres erfaringer og videregive jeres egne. For at få viden omsat til handling må man forholde sig til egne vaner, eksempelvis arbejdsstillinger, arbejdsrutiner og hvilestillinger. Uhensigtsmæssige vaner kan være med til at holde jer fast i et smertemønster. Deltagelse på rygskolen indebærer, at I afprøver udvalgte arbejdsteknikker og aktiviteter mellem lektionerne. I vil få materiale og henvisninger til information om de emner, vi gennemgår. I får således mulighed for at fordybe jer mere i emnerne. Noget materiale bliver udleveret her resten kan findes via hjemmesider. Tavshedspligt En del af træningsindsatsen vil være hjemmeøvelser. Der er tavshedspligt både for underviser og deltagere. Det der bliver fortalt og sagt i gruppen er fortroligt. 11

12 Præsentationsrunde (holdes kort) (underviser holder tiden) (PP 4) Forventninger til kurset (PP 5) Fortæl kort om jer selv. I kan få hjælp af disse punkter (henviser til power point). Der er ca. 2 min. til hver. For blandt andet at kunne evaluere jeres udbytte, skal I formulere jeres forventninger til kurset. Disse skemaer vil blive brugt igen i slutningen af forløbet. Skriv jeres forventninger gerne flere - til udbyttet af kurset. (5-10 min). Deltagerliste Test og spørgeskemaer (RMQ og smertemålingsskema) I forhold til aflysning/samkørsel mm. vil det være en god ide, at lave en telefonkæde. Skriv navn, telefonnummer og evt. mailadresse på listen. Denne udleveres næste gang. I skal nu gennemføre en konditest og udfylde spørgeskemaer. Spørgeskemaerne bedes afleveret inden I går. Både test og spørgeskemaudfyldelse gentages i slutningen af forløbet mhp. at vurdere resultatet af deltagelse i rygskolen. 12

13 Lektion 3 Smertefysiologi FORMÅL At deltagerne forstår principperne for hensigtsmæssig smertehåndtering, herunder betydning af fear-avoidance adfærd MÅL At deltagerne opnår viden om smertefysiologi, vævsskade og vævsheling At deltagerne opnår indsigt i hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig smertehåndtering At deltagerne reflekterer over egen smertehåndtering i forbindelse med rygsmerter MATERIALER Power point Skemaer og test Smertehåndteringsskema (2) - uddeles Relevante hjemmesider Krop og Fysik, 2008/6 smerter PROGRAM Opsamling fra sidst (5 min.) Smerter (20-25 min.) 13

14 Lektion 3 Smertefysiologi Dagens program (PP 6) Generelt ætiologi Ondt i ryggen er yderst almindeligt og kaldes derfor en folkesygdom. I løbet af en 14 dages periode oplever 1/3 af voksne personer smerter fra ryggen. Langt de fleste tilfælde af ondt i ryggen er overstået på et par uger med eller uden sygemelding. 90 % af dem, der sygemelder sig på grund af rygsmerter er tilbage på arbejde inden for 8 uger. En lille gruppe ca % udvikler langvarige smerter dvs. med en varighed over 3 mdr. Man er i den medicinske verden begyndt at forklare rygsmerter som en tilstand med tilbagevendende smerteepisoder afløst af smertefrihed. Det har vist sig at ca. 75 % af dem, der oplever rygsmerter, får mindst ét tilbagefald i løbet af det første år. Diagnose ved rygsmerter (PP 7) Rygsmerter dækker over forskellige diagnoser og årsager. Det er faktisk kun en mindre del af rygsmerter, hvor man kan pege på en specifik årsag. I % af tilfældene kan der ikke gives en specifik diagnose - men alvorlig sygdom er udelukket. Det kaldes uspecifikke rygsmerter. Længerevarende rygsmerter påvirkes af et samspil af mange faktorer. Derfor vil det som regel ikke give mening eller være muligt kun at identificere én smertekilde. Uspecifikke rygsmerter er en generende tilstand som i høj grad påvirker dagligdagen. Det er vigtigt at vide, at smerterne ikke er farlige eller skyldes en farlig truende tilstand. Man kan selv være med til at mindske smerterne og nedsætte hyppigheden af tilbagefald. Hvad er smerte Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations- og præstationsevnen, fysisk, psykisk og socialt. Internationalt defineres smerte som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse relateret til: 14

15 Virkelig eller mulig vævsskade En oplevelse, der beskrives som om der er vævsskade Overordnet er der to typer af smerte. Den akutte smerte som opstår pludseligt som følge af en skade, overbelastning eller sygdom. Den kroniske som er smerte med en varighed over 3 måneder. Hvornår opleves smerte Der er følesensorer over alt i kroppen i de fleste slags væv: Hud, muskler, sener, bindevæv, knoglehinde. Sensorerne er kroppens beskyttelsesmekanisme. Nogle af disse sensorer opfatter tryk og stræk. F.eks. når et led bliver bragt i yderstilling eller ved tryk som f.eks. slag, når I falder eller støder jer. Nogle sensorer opfatter temperatur. Andre opfatter kemiske påvirkninger - herunder kroppens egne kemiske stoffer som f.eks. mælkesyre, der dannes når man træner. Følesensorer påvirkes konstant og sender besked gennem nervestrengene til hjernen om tilstanden i det omliggende væv. Beskederne går via rygmarven. Smertebaner (PP 8) Smerte registreres, når hjernen modtager tilstrækkelig mange signaler fra følesensorerne i vævet om truende skade. Signalerne er vigtige og hensigtsmæssige, da det sætter os i stand til at opfatte skaden og reagere i forhold til den (f.eks. man flytter hånden, når man brænder sig på en varm kogeplade). Smerte er en individuel oplevelse. Dvs. samme stimulus kan give forskellig grad af smerteoplevelse. Denne er bl.a. afhængig af situationen f.eks. niveauet af stress, angst samt tidligere erfaringer med håndtering af smerte og skader. Ved akutte rygsmerter har egne forventninger til at man får det godt igen, syv gange større indflydelse på udfaldet end det lægen kan forudsige på baggrund af en klinisk undersøgelse. 15

16 Egne forventninger kan heldigvis påvirkes i positiv retning bl.a. via viden og støtte. Kroppens naturlige helingsproces Ved enhver vævsbeskadigelse, f.eks. hvis man skærer sig i fingeren, forstuver ankelen, bliver opereret i maven eller får et akut hold i lænden, starter en ensartet proces i kroppen, nemlig kroppens egen helingsproces. Der kommer hævelse i området pga. inflammation. Inflammation er en proces der fremmer vævets heling. Der dannes stoffer der heler og reparerer vævet. Under helingen, dannes der arvæv. Senere i processen remodelleres arvævet, hvor arvævet bliver smidiggjort og forsøger at efterligne det væv der er blevet beskadiget, (tænk på, når I får en rift på fingeren). Kroppen vil gøre alt for at hele og reparere sig selv. Smerteoplevelse er en del af processen. Og smerten, der kommer fra skaden i vævet, aftager i takt med vævshelingen. Smerten er oftest størst, lige efter skaden er sket. Alt efter skadens omfang og hvilket væv, der er beskadiget, vil helingsprocessen, hvis den får optimale betingelser, tage alt fra et par dage til uger eller måske måneder. Væv, der er velforsynet med blodårer, heler hurtigst, f.eks. hud og muskler. Ledbånd og f.eks. diskusskiverne i rygsøjlen har ikke mange blodårer. Her er helingstiden noget længere. I nogle tilfælde aftager smerterne ikke som forventet i den naturlige helingsproces. Dette kan skyldes flere ting. Den naturlige helingsproces kan blive forlænget af den måde, hvorpå man håndterer smerterne fysisk og mentalt f.eks. hvis man ikke får søvn nok eller har få psykiske ressourcer pga. bekymringer, stress og overlæsset hverdag, eller hvis man overhører smerterne, når vævet skal hele, hvilket medfører at såret gentagne gange brydes op. Omvendt kan man også have for stor respekt for smerterne dvs. være bange for at bevæge sig tilstrækkeligt. Når man er bange for smerten bevæger man sig typisk anspændt. Angsten for smerten, og det nedsatte aktivi- 16

17 tetsniveau øger tendensen til led- og muskelsmerter. Dette medvirker til, at det helende væv bliver for kort i forhold til det omliggende væv, hvilket kan udløse yderligere smerte og være medvirkende til at forlænge smerteperioden. Fysiologisk kan en akut smerte, som skulle være aftaget i takt med helingsprocessen, ændres i nervesystemet. Der kan opstå en overfølsomhed (sensitivering) i nerverne, så de bliver overreagerende, dvs. smertetærsklen bliver lavere. Der dannes flere følesensorer, og de sender flere beskeder. Sensorerne i hjernen, som modtager beskederne, kan ligeledes blive overreagerende. Her dannes der også flere sensorer. Hjernen opfatter situationen som truende og udskiller flere stresshormoner, cortisol og adrenalin. Disse hormoner er medvirkende til, at følesensorerne igen bliver mere følsomme, og så er der startet en ond cirkel med vedvarende smerte. (Man har faktisk fået en Ferrarimotor installeret i en Folkevogn ). Hvis den sidstnævnte proces udløses, er der ikke længere sammenhæng mellem den oplevede smerte og den oprindelige vævsskade. Dette er en meget vigtig pointe. Dette er kendetegnende for kronisk smerte. Man ved endnu ikke hvilke faktorer, der medvirker til, at denne overfølsomhedsproces går i gang. Konkluderende opleves smerter meget individuelt. Når vi oplever smerte i dette tilfælde akutte rygsmerter - reagerer og håndterer vi smerterne vidt forskelligt og mere eller mindre hensigtsmæssigt. Smertehåndteringsskema (Monica Hasenbring) Den bekymrede Man har prøvet at skitsere 4 forskellige person-typer i forhold til smertehåndtering. Forsøger at undgå bevægelse af frygt for smerte. Eller bevæger sig meget forsigtigt og anspændt af frygt for smerte. Er dermed unødigt inaktiv, 17

18 hvilket medfører bevægetab og øget smerte. Er ofte bekymret for tilstanden og udfaldet. Forventer det værste. Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. Undertrykkeren Overhøreren Den fornuftige Spørgsmål til deltagerne Undertrykker fornemmelser og smerteoplevelse. Bestræber sig på at klare daglige aktiviteter og vil på den måde opleve vekslen mellem at provokere smerte og inaktivitet. Har ingen redskaber til at dæmpe smerterne og bliver irriteret og tiltagende stresset. Reagerer med tiltagende inaktivitet som reaktion på smerteoplevelserne. Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. Ignorerer smerterne og koncentrerer sig fuldt ud om daglige aktiviteter (Tarzan). Har ingen redskaber til at dæmpe smerterne. Har godt humør. Kører på fuldt blus uden hensyntagen. Reagerer ikke med nedsat aktivitet, men kører på uanset smerterne. Kommer til at overbelaste systemet (muskler, led og diskus). Medvirker til: Forlængelse af smertetilstanden. Passende aktivitetsniveau dvs. skift mellem belastning og afslapning i relation til smerten. Øger gradvist aktivitetsniveauet i forhold til smerteniveauet. Frygter ikke smerten. Bliver ikke bekymret ved oplevelse af smerte og anvender sund fornuft i forhold til smerteniveauet. Har redskaber til at dæmpe smerterne. Er fortrøstningsfuld i forhold til udfaldet. Medvirker til: Optimale forhold for heling og den hurtigste helingstid. Hvordan håndterer I smerte? Svinger I mellem alle fire modeller, eller hører I overvejende til i den ene gruppe? Ønsker I at ændre på dette? Hvad skal der til? 18

19 Lektion 5 Vaner mål og handleplaner FORMÅL At understøtte deltagernes tro på egen handlekompetence i fht. håndtering af rygsmerter (styrkelse af self-efficacy) At deltagerne opnår forståelse og motivation for anvendelse af SMART-modellen, som redskab til vane-/adfærdsændring såvel på rygskolen som senere MÅL At deltagerne er bekendt med og kan bruge principperne for ændring af vaner/adfærd At deltagerne er bekendt med og kan bruge SMART-modellen til opsætning af mål At deltagerne skriver deres første handlingsplan (MÅL) ved hjælp af SMART-modellen MATERIALER Power point Skemaer og test SMART-model (3) - uddeles Papir og skriveredskaber PROGRAM Gennemgang af teori og præsentation af SMART-model (10 min.) Afprøvning af SMART-model mhp. egne mål for handleplan (10 min.) Opsamling (10 min.) 19

20 Lektion 5 Vaner mål og handleplan Dagens program (PP 9) Fra viden til handling På dette kursus vil I bl.a. få viden om hvilke vaner, der kan være med til at fastholde rygsmerter. I vil få mulighed for at vurdere og analysere egne vaner samt redskaber til at ændre dem. Derudover får I viden om redskaber til at forebygge rygsmerter. I har sikkert alle sammen tanker og erfaringer med hvilke aktiviteter og situationer, der er med til at forværre eller mindske jeres rygsmerter i hverdagen. Men viden er ofte ikke i sig selv nok til, at man ændrer uhensigtsmæssige måder at tænke eller handle på. I vil i dag blive præsenteret for et målsætningsredskab der hedder SMART-model. I kommer til at anvende SMART-modellen gennem forløbet til at sætte større og mindre mål bl.a. for ændring af jeres vaner. Hvorvidt I får succes hermed afhænger bl.a. af jeres tro på at tingene lykkes. Her vil positive erfaringer med tidligere ændring af handlemåder være en fordel. Når man har smerter, kan det ofte være svært at få gjort både det, man skal og det, man har lyst til. Opgaver, som I tidligere klarede uden problemer kan blive vanskeligere. Nogle gange er overskuddet så lille, at selv små opgaver kan opleves som næsten uoverkommelige. Her kan det være en stor hjælp at lave planer for sig selv at sætte mål for, hvad man vil. Et typisk mønster når man har rygsmerter er, at man kommer til at veksle mellem over- /underaktivitet, f.eks. ved rengøring. Mange oplever smerte i fbm. at støvsuge eller vaske gulv. Rygsmerterne er blevet provokeret ved at støvsuge hele huset eller hele stuen. Dette nødvendiggør længere tids hvile, før smerterne er reduceret igen. Her kan det være en stor hjælp at dele opga- 20

21 verne op i mindre portioner og indlægge pauser. Små succeser er bedre end én stor fiasko. Derfor skal målene være realistiske og opnåelige inden for en kortere tidsramme. Planerne/målene kan f.eks. handle om en tur i biografen, selv om man har svært ved at sidde, at ville dyrke noget mere motion eller luge i haven eller at ville ændre nogle arbejdsrutiner i hjemmet eller på arbejde. Introduktion til SMART-modellen (PP 10) Forklar kort om modellen Opgave I skal nu opsætte et mål for noget, der er vigtigt i fht. jeres rygsmerter. Målet skal være opnåeligt inden for den næste uge. Forsøg at besvare spørgsmålene i SMARTmodellens forskellige bokse. Nogle kan være lettere at besvare end andre. Nogle synes måske irrelevante. Forsøg alligevel at besvare dem alle. Næste gang bruger vi lidt tid på at høre, hvordan det er gået. 21

22 Lektion 7 Smertefysiologi fortsat FORMÅL At deltagerne oplever øgede handlemuligheder (styrket self-efficacy) både aktuelt og fremadrettet i fht. at leve med tilbagevendende rygsmerter MÅL At deltagerne opnår indsigt i faktorer der forstærker og dæmper rygsmerter At deltagerne får viden om indikatorer på akut smerteepisode og håndtering heraf At deltagerne anvender SMART-modellen til at løse hjemmeopgave i forhold til smertehåndtering MATERIALER Power point Skemaer og test SMART-model til hjemmeopgave (3) - uddeles Relevante hjemmesider Eventuel udlevere pjecen Ondt i Ryggen fra Krop og Fysik Eventuel flipover eller overhead til at notere på PROGRAM Opsamling fra sidst (10 min.) Smerter fortsat (15 min.) Hjemmeopgave (5 min.) 22

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Program for lektion 1 Præsentation af underviser Introduktion til kurset Præsentation af deltagerne, oprettelse af telefonkæde Udfyldning af forventningsskema Udlevering af spørgeskemaer

Læs mere

Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse.

Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse eller kopiering af dele af materialet er

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN på Neurokirurgisk Afsnit Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Rygbrud Information om påsætning af korset Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Generelt Husk: Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelsen,

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. ONDT I RYGGEN

DANSKE FYSIOTERAPEUTER.  ONDT I RYGGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk ONDT I RYGGEN 2 www.krop-fysik.dk Av min ryg Ondt i ryggen, hold i ryggen, lumbago, iskias Der er mange navne for akutte smerter i lænden, og de fleste af os oplever

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Ondt. i ryggen? Dit liv

Ondt. i ryggen? Dit liv Sundhed Livs store serie om sundhed Dit sunde liv Hver måned går vi i dybden med din sundhed: marts: underlivet april: overgangsalderen maj: hold vægten i balance juni: solen og din hud juli: pas på hjertet

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Øvelsesprogram til rygopererede

Øvelsesprogram til rygopererede Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen Der kan være mange årsager til, at du har problemer med ryggen. Vores livsstil gør, at vi ofte befinder os i fastlåste stillinger og er fysisk inaktive. Din kropsholdning, når du sidder, står og bevæger

Læs mere

Operation for diskusprolaps i lænden

Operation for diskusprolaps i lænden Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor

Læs mere

ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER

ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER FOREBYGGELSESPAKKE ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om elastiktræningspakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse og opstart 5 Fase

Læs mere

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig og dine pårørende om operationen og dit ophold på patienthotellet. Ligeledes vil vi informere dig om forholdsregler

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Muskulus longissimus er en meget vigtig muskel, der ligger omkring hestens rygsøjle. Den ligger på begge sider

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) i lænden (Spinalstenose) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere dig

Læs mere

Natasha & Line Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Ergonomi Januar 2014

Natasha & Line Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Ergonomi Januar 2014 Ergonomi Hvad er ergonomi? Natasha & Line Ergonomi oprinder fra det græske ergon = "arbejde" + nomia = "tildele", altså "arbejdsindretning". Ordet bruges kort beskrevet om noget, der er fysisk bekvemt

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Træning Træning er godt mod rygsmerter, det har man vidst længe. I dag ved man mere om, hvilke muskler

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere