Efterkommere af Christiern Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterkommere af Christiern Side 1"

Transkript

1 Efterkommere af Christiern Side 1 Christiern, * ca 1400 i Vridsted S. I. Visti Christiernsen, * ca 1440 i Sjørup, Vroue sogn, i Var Selvejerbonde i Sjørup, Vroue Sogn, og Herredsfoged i Fjends Herred, nævnes d. 30. April 1493 som Tinghører paa Fjends Herredsting. Jens Vistisen er rimeligvis broder til herredsskriveren Christiern Vistissen i Sjørup. I 1542 genkøber han sammen med brodersønnen Visti Christensen Egebjerggård til Vistislægten. Det må formodes at selvejerrettighederne, som det skete i Himmerland, var blevet slægten frataget efter Skipper Clements fejlslagne bondeoprør i efteråret Notes : Vistislægtens dybe rod i Fjends Herreds befolkning går tilbage til 1400 tallet, da slægtens stamfader en vis Christiern må have levet. Sønnen Westi Cristiernssen var den 3 april 1493 foged på Fjends herreds ting. Den 2 juli 1496 nævnes han i samme stilling, da han denne dag optrådte som vidne på Viborg landsting. Den 19 april 1502 nævnes han igen som tinghører, da Ørslevkloster fik udstedt vidne om at fire gårde i Vinkel by, Højslev sogn, var indværget til klosteret som dets rette ejendom. Wisti er derfor nok født i årene Herredsfogederne og herredsskriverne på den tid synes alle at være født eller bosiddende på egnen, og den Christiern Wistisen, boende i Sjørup, Vroue sogn, der den 7 november 1515 var tingmand i en sag angående lovhævd på Bregendal i Fly sogn, og som 1532 nævnes i "Maadgård", var uden tvivl Westi Cristiernssen søn. Sammen med herredsfogeden Christiern Cristiernssen fra Sparkjær omtales Christiern Wistisen den 17 juli 1537, som herredsskriver på Fjends herreds ting. Han blev gift med Anne Hvide Jepsdatter. A. Christiern Vistisen, * ca 1490 i Egebjeggaard, Vridsted, Fjends, Viborg, 1545 i Vroue, Fjends, Viborg. Selvejer Herredsskriver i Fjends herred, selvejerbonde i Sjørup 1537 Notes : Christiern Vistisen, selvejerbonde i Sjørup, Vroue sogn, må være født omkring Han er nævnt ved en herredstingsdom, den 17/7 1537, som herredsskriver i Fjends herred. Den 7/ var han tingmand i en sag om lovhævd på "Bregendal" i Fly. I 1517 nævnes han i et Lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at han har gjort sin pligt og med lovhævd indværget en gård i Vroue. I 1530 hedder det i et lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at hverken Jesper Simonsen i Viborg eller hans arvinger nogensinde havde gjort krav på den gård i Vroue og 1531 udstedte Viborg landsting to domme, hvori Christiern Vistisen, hans bror Jens Vistisen og deres søskende og medarvinger tildømmes at nyde og beholde gården i Vroue. (Se mere herom senere.) I 1532 nævnes han som boende i Maadgaard. I 1532 er en Christian Wistisen fæster af gården Majgård i Højslev sogn. Vistnok to nabogårde i Højslev? Han har mindst to sønner, Visti og Knud Christensen. I 1576 siges det om de to brødre at "de købte gården (Egebjerggård) af fald efter Skipper Clement". I 1542 blev den genkøbt af Jens Vistisen, broder til Christiern Vistisen, sammen med dennes søn Visti og hans søskende. Slægten - Visti'erne - var selvejere og har været det så langt tilbage, som vi kan følge dem. Under Grevens Fejde i 1534 gik de jyske bønder sammen med skipper Clement mod herremændene (adelen). Opstanden slog fejl - Skipper Clement blev henrettet og bønderne blev, som straf, fradømt deres gårde, de blev kongens ejendom. Kun ganske få af disse bønder købte deres gårde tilbage. Blandt dem var Visti'erne, og de er derfor blevet anset for at tilhøre en højere stand end fæstebønderne. I Viborgs Historie nr 1, udgivet i 1998, dækkende perioden fra Oldtiden til 1726, under emnet Byens Styre og Byens Næring af Bjørn Poulsen ses på side 166 følgende: Visse personer forstod kunsten at kravle opad i samfundet fra stilling til stilling. Et godt eksempel på det er Niels Skriver, der fra 1472 fungerede som skriver ved landstinget. I 1479 var han blevet så kendt i byen, at han blev udnævnt til byfoged og som "tingholder" afholdt bytinget. I 1483 avancerede han på landstinget og blev "hører", dvs. kom til at indtage en funktion som leder af landstinget i landsdommerens fravær. De højadelige landsdommere var bosiddende langt borte fra Viborg på deres herregårde, så det var praktisk med mænd i byen, der kunne overtage hvervet i deres fravær og holde

2 Efterkommere af Christiern Side 2 styr på papirerne. Til og med 1496 havde Niels Skriver både byfogedens og landstingshørerens stilling, og i 1498 var han nået endnu et trin op i byens hierarki og smykkede sig med borgmestertitelen. Ved sin død kort efter år 1500 fremstod han rimeligvis som en af byens rigeste mænd. Da enken Mette i 1504 afhændede hans arv, ser man, at han blandt andet havde besiddet en fæstegård i Vrove i Fjends herred. Niels Skriver var fra en beskeden position nået til en næsten adelig levevis med eget landgods. Landstinget blev i 1400-årene ganske domineret af viborgenserne, og adskillige borgere gjorde som Niels Skriver og sikrede sig posten som landstingshører. Hvervet som landstingshører har formentlig indbragt en god fortjeneste, da indehaveren måtte tage penge for at ekspedere sager for klagere på tinge. De største penge kunne man dog lave ved handel. Niels Schriver levede på samme tid som Christiern Vistisen, herredsfoged i Fjends herred. Kunne der være et slægtsskab gennem Søndergård i Vroue, eller med Nielses hustru Mette? Hvorfor får Visterne ret til at købe Søndergård tilbage til slægten? En Søren Wistisen bosat i Viborg er nævnt som en ud af seks sandemænd i en sag i Viborg den 17 juli Han er måske bror til førnævnte Christiern og Jens Wistisen. Slægten - Visti'erne - var selvejere og har været det så langt tilbage, som vi kan følge dem. Under Grevens Fejde i 1534 gik de jyske bønder sammen med skipper Clement mod herremændene (adelen). Opstanden slog fejl - Skipper Clement blev henrettet og bønderne blev, som straf, fradømt deres gårde, de blev kongens ejendom. Kun ganske få af disse bønder købte deres gårde tilbage. Blandt dem var Visti'erne, og de er derfor blevet anset for at tilhøre en højere stand end fæstebønderne. Visti Christiernsen var gift med Dorette Sivertsdatter. Hun nævnes i et Missive fra regeringsrådet til Jørgen Skram Det hedder heri, at denne brevskriverske Dorette Sivertsdatter i Engeberg i Fjens herred har berettiget, at der er en trætte mellem hende og hendes nabo angående en sag om tørv, som de efter hendes mening have opbrudt i hendes dige, og have brugt til deres fæhuuskvæg, medens de mener, at de har taget det af deres eget sted. Dommen lød: Da trætten er opstået af en ringe ting, som intet er værd, skal han (Jørgen Skram) betænke til det bedste for dem, så de ikke for ringe ting skulle komme i Æres Penge eller Lodses fortabelse : Bøndergods i Vridstedt sogn, Visti Christjernsen og Jens Iffversen i Jegibierg 9 skilling i vinterskat og 41/2 i sommerskat. (Hald Lens regnskaber ) 1550: Visti Christiernsen førte i dette år en proces om nogen ejendom i Egebjerg og 4.6 faldt landtingsdom i sagen. (Typografiske samlinger på papir. Cand. Mag. Aakjær har skrevet en artikel) "en gammel skelstrid" i Skive folkeblad , sålydende: Skelsag Noget af det, som tiest ses blandt fortidens bønder, når de kævledes på tinge var hvor skelstenen skulle stå mellem forskellige ejerlav. Her var det farligt sprængstof til strid og delemål og dobbelt farligt, hvor forholdene var lidt indvik lede. Således var det også med de Vridsted mænd i Fjends herred. De havde altid haft svært ved at blive enige med manden på Egebjerg, som fra gammel tid var selvejer, og som endog var en af de få, og som endog var en, der holdt sit hoved højt eft er Klementsfejden, da næsten alle de oprørske bønder, der hidtil havde været selvejere, pludselig en morgen vågnede som kronens hov-og fæstebønder, der kønt måtte gøre hov og køre den lange vej fra Vridsted, Fly, ja helt oppe fra Dommerby til kronens slot og lensmannens sædegård Hald. Om en sådan skelstrid handler den landtingsdom af , som jeg her skal fortælle hovedtrrækkene af. To vrede herremænd, som var ejere af Vridsted bys fattige fæstegårde, havde denne dag stævnet herredsfogden i Fjends herreds Kræn Pæsen i Trevad (Treuoy) til tinge. Det var de ærlige og velbyrdige mænd Erik Skram til Hastrup og Christen Sty gge til Randrup. Det gods, som Erik Skram

3 Efterkommere af Christiern Side 3 havde i Vridsted, stammede fra herr Mogens Lauridsen Løvenbalch, en vidtberejst riddersmand, som var gift med den bekendte "skotske kvinde på Tjene". Oprindelig havde godset tilhørt kronen, men i dronning Margrethes tid var det kommen til hendes fuldtro landsdommer Jens Nielsen Løvenbalch på Avnsbjerg, og gennem ham til de følgende Løvenbalcher. Nu mødtes da de 2 herremænd, og klagede over herredsfogden for tvende domme, han havde dømt mellem Visti Christjernsen i Egebjerg og deres "tjenere (fæstebønder) i Vridsted. Klagen lød på, at Christjern Pedersen, der jo som alle herreedsfog eder dengang, stred mod tidligere domme ved både herredsting og landsting. Heller ikke skulle han have "sat breve ret ind i dommen". Måske kunne denne Trevadbonde Kræn Pæsen hverken læse eller skrive, så det var ikke let for ham at være her redsfoged. Visti Christjernsen var jo også blevet stævnet, og han havde de breve med, "som han bar i rette", dengang dommen blev dømt og desuden havde lovhævd, som Nis Lassen, Las Lettes søn haver gjort i Vridsted mark. Den hårdest anklagede Kræn Pæsen mødte også og "mente sig at have dømt rettig var da'tt sær" og fremlagde sine domme. Den første lød på " at de mænd i Vridsted ikke burde drive deres kvæg i Egebjerg mark og grønagre", og de Visti Christiernsen har genkøbt den og "haver den endnu i brug og hatale?, Vridsted mænd havde til hannom for at have gjent (jaget) det til skade eller slaget det i mark, som hørte til Vridsted med rette. Nu var det Vridsted bøndernes herremænd til at svare, og de lod heller ikke vente på sig. Erik Skram trak 2 domme frem, som han beråbte sig på en landtingsdom af 1518 lød på, at gode mænd havde efter kongelig Majestæts befaling dømt markske llet imellem Vridsted og Egebjerg "uretfærdigen at være", og herredsfogden havde dømt de skel sten, ingen magt at have, og sandemænds tog burde død og magteløs at være er ejere til Vridsted til hinder eller skade at komme, og sendemmænd bur de være pligtige samme sten at optage. Dernæst fremviste herremændene en herredsretsdom, at Visti "ej burde indtage deres fæ og gjenne (jage) i hus i forte og fælled (drivvej og fælled) og haver gjort uret og burde stande til rette, hvis han det gjort havde, førend der blev gjort markskel mellem Vridsted by og Egebjerg." Erik Skram fremsatte da det spørgsmål i retten, om Præn Pæsen ikke nok havde gjort deres tjenere uret og burde stande til rette, og beklagede, at han ej havde indsat dommen det, som Dannemænd stod for Rings dom og vidnede for ham, før han d ømte. Han fremlagde mændenes vidne, at 10 dannemænd havde vidnet, at "de soe Visti Krænsen slou Vridsted hyrde (hjorde) oven over Bredmose Falling på sin ausel og arm med en fork. Endvidere havde 2 andre mænd vidnet i sandt vidne, "at de soe (så) at Visti og hans folk tog Vridsted fæ i Bremose og gjente det over Hiedesagger Siigh", Erik Skram mente, at Kræn Pæsen "slig havde gjort for villie og venskab og dermed at have gjort uret." Det ser jo ud til efter de to danesvendes beretning på godt jydsk, at vreden er løbet af med Visti, når han sådan lader forken danse på "Auslen" af den arme byhyrde, som naturligvis har gjort sin pligt, som byens embedsmand. Men Visti lod sig ikke sådan forknytte. Han mødte frem med kgl. Majestæts (formodentlig efter Klementsfejden" købebrev, at han og hans medarvinger havde købt Egebjerg af kgl. Majestæt med alt sin rettighed. Han var herre i sin egen gård, skulle han mene. Oveni handelen fremviste han selve Erik Skrams åbne beseglede brev, at han kendte sig ingen ret at have i Egebjergs mark uden 2 enge, kaldet Svinsvig. Nej, det var godt nok mente Erik Skram, det skulle han aldrig fragå, at han ingen rettighed havde i det køb og i det hele taget i Egebjerg mark uden Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger udenfor, men det var jo også den, striden stod om. Det var netop der, den vrede Visti havde brugt forken og gennet Vridsted høvder fra, og denne fælled, det ville han fastholde, den skulle være til Vridsted by og ikke til Egebjerg. Og nu spillede Erik Skram sin sidste og bedste trumf ud, uden tvivl det kort, som fik dommerne på landstinget til at melde pas, og Visti Krænsen og hans gode ven og makker Kæn Pæsen gå bet. Han fremlagde et vidne af 1470, som I danemænd hav de vidnet, lydende, at dennem vitterligt var og havde spurgt fader og forældre, at Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger ovenfor, havde været fægang til Vridsted by i tresindstyve år og mere, og at Svinvig enge haver ligget til den "store gård" Nis Person, da iboede, ulastet og ukæret af alle. Det var ikke til at tage fejl af. Endvidere havde Erik Skram et tingsvidne af 1548, hvorved Visti forgæves havde æsket breve og bevisligheder for sin ret til forte og fælle. Så havde dommerne hørt nok. "med flere ord og tale deromimellem løb" og de slutter med denne højtidelige domsformel: Da efter tiltale, gensvar og breve, bevisning, så og sagens lejlighed sagde vi, der så på den ret, at efterdi Christern Per son ikke ville indsætte udi si dom, de som danemænd vidnede for hannom, og desligeste

4 Efterkommere af Christiern Side 4 imod herredstingdoms vidnesbyrd havde kvit dømt Wisti Christiernsen, som slou Vridsted Hyrde og gjente Vridsted hjord af Bremose fælled og den mark, som ligger ovenfor, at have været Fællig og fædrout til Vridsted by, da haver han herudinden dømt og gjort uret og bør for samme dom at stande til rette efter lovens lydelse. Så melder de punktum på latin. Til vidnesbyrd og om denne sag, ere vore segl indtrykt under dette brev. Visti blev nødt til at bruge sin fork på mere dagligdags vis, og Kræn Pæsen blev ikke herredsfoged mere. I åbent brev af 30. marts 1571 bevilger kongen den ene af Otto Krumpen mot kgl. Tilladelse indsatte herrredsskriver for Fjends herrith Wisti Christiernsen i Jegebjerg i hvis sted, der nu skal være indsat en anden herredsskriver, uden at ko ngen kan se nogen rimelig grund for Wistis afsættelse, straks igen være må blive herredsskriver. Han skal da holde tingbogen klar, og give domme, vidnesbyrd og breve som skulle udgives på tinge, beskrevne fra sig, sålænge, de ere afsagte og vundne. Afskrift jan.2000 Mie Sørensen Han nævnes følgende steder: 1515: Et tingvidne (pergament i Rigsarkivet), Lovhævde på Bregendahl, blandt tingmændene Christiern Vistisen i Sjørup. 1532: Christiern Vistisen i Maadsgård. (Erslev: Frederik den 1. danske registrante pg.404) 1537: Dom af Fjends herreds ting (diplomatorum Viborg 207 ff.) nævnes Christiern Vistisen i Sparkjær Herritschriffuer ibidem (sammesteds) Dette ibidem går vel snarere på Fjends herred ikke Sparkjær. Han nævnes bl.a. sammen med faderen i et dokument, som gengives i "det kgl. Rettertings domme og Rigets forfølgninger fra Chr. III.s tid), som følger: Jenss Wistisen po sine oc hanss Metarfuingers (medarvingers) wegne finge stadfæstelse effuer (efter) 2 pergamentebreffue og 3 papirsbreve, Thet første under Guts (Guds) år 1504, lydende af Mette Persdatter, Niels Skruffuers ep - therleffuer ske (skrives efterlevende) i Wiburig hagde sååldt og skjødt og afhendt (havde solgt, skødet og afhændet) fra sig og sine arffuinger en gård i Wraage, og til Wisti Bertilsen nu bebor (iboer) mett al sin rette tilligelse intet deraff undertag et (intet undtaget) i nogen måde, og dersom samme gaard eller (octen) uden hanss billigelse bleve Wisti eller hans arvinger so godt en gaard og ejendom igen inden 3 uger og holle thennem that udhen skade. Item (ligeledes) et andet Lagheffsb reff aff Fjends herreds ting under Gutz år 1617, lydende 8 mænd havde vidnet, at Christiern Wistisen havde gjort sin log og indwordt met lagfelldt samme gård i Wraage mit hendis abøgges togth oc all lindes tilligelse og ejendom e.t.c. (ets. ). Item at det 3 ud tog (utfiffuit aff Fjends herreds ting under Guts år 1530, lydende at 8 mændt hagde widnet, at de aldrig havde hørt Jesper Simonsen (Simonssøn) i Wiburig eller nogen på hans vegne, som havde givet last eller kiere på den gård i Wraage erkjendte seg widt samme gård i nogen måde. Item 4. et papirs brev, som Mogens Munch, Jens Sorrit fuer havde udgivet, Jenss Wistisen og deres medarvinger at nyde og beholde samme gård i Wraage efter i 1567 skænkede Frederik II Visti Christiernsen i Egebjerg Kongetienden af Vroue og Resen sogne uden afgift. Omtrent på samme tid blev Christiernsen udnævnte til herredsskriver i Fjends herred. Han blev afsat fra denne stilling i 1569, men atter genindsat ved 2 kongebreve I 1576 Havde Visti Christiernsen proces med Corfitz Wiffert, lensmand på Hald, om hoveriet til Hald slot, men der faldt frikendelsesdom for Visti Christiernsen og hans broder Knud Christiernsen i Egebjerggård på herredstinge Ved denne proces samlede han hele sin slægt i Fjends herred til som slægtsnævn at vidne på tinge, at der aldrig havde hvilet nogen pligt til ægt og arbejde for Egebjerggård til Hald slot. Man får ved denne lejlighed at vide, hvor udbredt hans slægt var i herredet. Visti Andersen i Skjalmstrup Jens Iversen i Krogsgaard Visti i Torp

5 Efterkommere af Christiern Side 5 Søren Pedersen i Sparkjær Christiern Povelsen i Fly Søren Troelsen i Fly Ole Madsen i Travade Søren Bonde i Trevad Christen Broen i Torp Christen Juel i Gundelund Peder Jensen i Aakjær Anders Skrædder i Ørum Poul Willumsen i Fly Visti Poulsen i Fly Søren Mortensen i Børsting Anders Clemmensen i Børsting Roland Madsen i Trvad Søren Bonde i Trvad Niels Simonsen i Aakjær Andersen Christensen i Mønsted Mouritz Simonsen i Sjørup Simon Nielsen i Kobberup Isak Jensen i Fly, 24 mænd, et fuldt stokkenævn. Han nævnes bl.a. sammen med Faderen i et Dokument, som gengives i "Det Kgl. Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian III's Tid": "Jenss Wistisen po sine oc hanss Metarffuinges Wegne finge Stadfestelse effuer 2 Pergmentzbreffue oc 3 Papiirs Breffue, thet første under Gutz Aar 1504, lydendes at Mette Perssdatter, Nielss Scriffuers Eptherleffuerske i Wiburig, hagde saaldt, skiødt oc affhendt fra seg oc sine Arffuinge oc tiill Visti Cristiernsen i Siørup oc hanss Arffuinge en Gaardt i Wraage, som Michell Bertilsen nu iboer, met all sin rette Tilligelse inthet ther aff undertagit i noger Maade, oc ther som samme Gaardt eller noghen hanss Tilligelse bleffue Visti Cristiernsen eller hanss Arffuinge affwundhen i noger Retthergang, tha beplichtet hun seg oc sine Arffuinge at wederlegge hannem oc hanss Arffuinge so godt en Gaardt oc Eyendom ighen indhen 6 Vger oc holle thennem thet udhen Skade. Item thet andit et Lagheffdz Breff aff Fiendzherresting under Gutz Aar 1517, lydendes at 8 Mendt hagde widnet, at Cristiem Wistisen hagde giordt sin Log oc Indwordt met Lagheffdt samme Gaardt i Wraage met hindes abøgges Topth oc all hindes rette Tilligelse oc Eigendom etc. Item thet tredie vtgiffuit aff Fiendsherresting under Guts Aar 1530, lydendes at 8 Mendt hagde witnet, at the aldrig hagde hørdt lesper Simonsen i Wiiburig eller oc noger paa hanss Wegne, som hagde giffuit Last eller Kiere paa then Gaardt i Wraage, eller kandt kiende seg widt samme Gaardt i nogher Maade. Item thet fierde eth Papiirs Breff, som Moghens Munck, lenss Scriffuer hagde wtgiffuit under Guts Aar 1530, lydendes at the hagde tildømpt Cristiern Wistisen, lenss Wistisen oc theres Metarffuinge at nyde oc beholde samme Gaardt i Wraage epther theres Skiødebreffs oc Lagheffdzs Breffs Lydelse, so lenge the widt Magt er etc. Item thet 5. en Dom, som Her Moghens Gøie, Eriick Banner met flere hagde wtgiffuit wnder Guts Aar 1531, lydendes at the hagde dømpt, at Cristiern Wistisen, lenss Wistisen oc theres Metarffuinge burde forne Gaardt at nyde oc beholde epther theres Skiødebreffs Lydelse, so lenge samme Skiøde oc Lagheffdt wid Magt er, oc ther som forne lesper Simonsen kunne rygge samme Skøde, tha er handt siden selff plic-tug at holle forne Cristiern Wistisen, lenss Wistisen oc theres Metarffuinge wdhen Skade, som hanss Skiødebreff wtuiser, forthii hand er ene Arffuing po sin Husfrues Wegne, oc handt ichi sagde seg af f Arff oc Gieldh epther Loghen etc., som samme 5 Breffue ythermere vtuiser oc indeholder. Datum Sandager quarta feria post natiuitatis Mariæ Anno etc (14. Sept.) " Fra samme Kilde gengives ogsaa følgende Dokument: "lenss Riis i Bordsgaardh paa sine oc Cristiern Vistisens Arffuinges Vegne fick Stadfestelse offuer 2 Pergmentz Breffue oc 1Papiirs Breff, thet første som Konning Cristiern haffuer vtgiffuit wnder Guts Aar 1519, lydendes at handt hagde vndt oc tilladeth, at Cristiern lensen i Smollerup oc hanss rette

6 Efterkommere af Christiern Side 6 Arffuinge skulle haffue oc nyde 2 Kronens Bygestet tiil euiig Tiidt for theres rette Bondegotz, thet ene wti Wraage Sogen kaldes Amstrup, oc thet andthet i Høgild i Resensoghen i Fiendsherrit met al theres Tilligelse, oc giffue Kronen ther aff Skath, som aff then beste Bondegaardt i Fiendzherrit, Item thet andet Cristiern lensen i Smollerup har vtgiffuet Aar 1519, lydendes at hånd hagde wpladit fra seg oc sine Arffuinge oc til lens Riis i Bordsgaardt oc Cristiern Wistisen i Siørup theres Arffuinge alle the Kiøb oc Kiøbebreffue, som handt kiøpte aff wor nodige Herre Konning Cristiern lydendes po 2 øde By- gestet, then ene ligendes i Wraage Sogen, som kollis Amstrup, oc en anden i Høgild, Niels Clemyntsen kiøpte aff Cristiern Persen i Torp, oc Cristiern lensen eller sine Arffuinge kiendes seg inghen Lod eller Deel at haffue i forne Bygesteder oc at frii Cristiern Wistisen, lens Riis oc hans Arffuinge samme tuende Bygesteder. Thet tredie et Konning Frederick Dombreff 1526, lydendes at hand hagde dømpt Cristiern lensen i Smollerup at indfrii Cristiern Vistisen, lens Riis och theres Arffuinge forne Gaard epther theres Skødebreff Lydelse. Dalum Sandager quarta feria post natiuiatis Mariæ 1541 (14. Sept.)" Christiern var selvejerbonde i Sjørup, Vroue og herredsskriver i Fjends herred. Opholdssted: Maadegaard, Sjørup, Vroue sogn, Fjends herred, Viborg amt Vis. 1. Visti Torp, * 1515, 1576 i Resen, Fjends, Viborg. 2. Visti Christensen, * ca 1520 i Vridsted, ca Selvejer Egebjerggaard (nævnt 1542 og 1576) Herredsskriver ? herredsskriver og selvejerbonde, på en tid, da kun 4-5 bønder i herredet var selvejere. Han nævnes i et aabent Brev af 30. Marts 1571, hvor Kongen bevilger, at den af Hr. Otte Krampen med kongelig Tilladelse indsatte Herredsskriver i Fiends: Herred, Visti Christiernssen i Jegebierg (Egebjerg}, i hvis Sted der nu skal være indsat en anden Herredsskriver, uden at Kongen dog kan se nogen rimelig Grund for Visti Christiernssens Afsættelse, strax igen maa blive Herredsskriver; han skal holde Tingbogen klar og give de Domme, Vidnesbyrd og Breve, som skulde udgives paa Tinget, beskrevne fra sig, saaledes som de ere afsagte og vundne. Notes : Den 30/ skriver kong Frederik II at Visti Christensen skal være herredsskriver som han har været tilforn. I 1542 tilbagekøber Visti Christensen sammen med farbroderen Jens Vistisen Egebjerggård til Vistislægten. Det må formodes at selvejerrettighederne, som det skete i Himmerland, var blevet slægten frataget efter Skipper Clements fejlslagne bondeoprør i efteråret I nævnes Visti Christensen og Jens Iversen, som ejere af hver en halvdel af Egebjerggård. Da Corfitz Tønnesen Viffert i 1569 var blevet lensmand på Hald slot krævede han ægt og tægt af selvejerbønderne Visti og Knud Christensen i Egebjerg, hvilket naturligvis førte til en retssag, som de to brødre vandt i Under denne rettergang samlede de to brødre hele deres slægt i Fjends herred til, som et fuldt stokkenævn på 24 mand, at vidne på tinge, at der aldrig havde hvilet nogen pligt for Egebjerggård til ægt og arbejde til Hald. Ved denne lejlighed får man at vide hvor udbredt Vistislægten var på egnen, og disse 24 navne har dannet grundlag for vidtgående studier i slægtens historie. Ovennævnte medejer Jens Iversen er iblandt familien. Visti Christensens søn Oluf bliver født i I Hald lens jordebog 1599 nævnes "Hr Oluff og Visti Christensen i Egebjerg", men i 1603 kun Visti Christensens søn Oluf Vistesen. I 1610 ejer Oluf Vistisen og Jens Christensen hver en halvdel. Visti Christensen dør år 1600 (skifte i Viborg landsting dombog 1617A, folie 237)

7 Efterkommere af Christiern Side 7 Visti Christensen var muligvis gift med den Dorrette Sivertsdatter, som nævnes i et Missive fra Regeringsraadet til Jørgen Skram d. 15. Juli Det hedder her, at denne Brevskriverske, Dorrette Sivertsdatter i Ingeborg (Egebjerg} i Fiends Herred, har berettet, at der er Trætte mellem hende og hendes Naboer angaaende nogen Sod og Tørv, som de efter hendes Mening have opbrudt af hendes Dige og brugt til deres Fæhusvæg, medens de mene at have taget det paa deres eget; Sagen er kommen saa vidt, at de to af hendes Sønner, der have vidnet derom, ere blevne fællede for deres Vidnesbyrd, alene fordi Modparten har ført Syn derpaa, som har erklæret ikke bestemt at kunne sige, af hvis Dige samme Sod var taget, og fordi de have vidnet i deres Moders Sag, hvori hun mener, at der giøres hende og dem Uret. Da Trætten er opstaaet af en ringe Ting, som intet er værd, skal han (Jørgen Skram} betænke alt til det bedste med dem, saa de ikke for en saa ringe Ting skulde komme i Æres, Penges eller Godses Fortabelse. Børn: Ole Vistesen fc 1560 d. 28 mar 1621 Vridsted S. (Langholtz) Visti Christiernsen var gift med Dorette Sivertsdatter. Hun nævnes i et Missive fra regeringsrådet til Jørgen Skram Det hedder heri, at denne brevskriverske Dorette Sivertsdatter i Engeberg i Fjens herred har berettiget, at der er en trætte mellem hende og hendes nabo angående en sag om tørv, som de efter hendes mening have opbrudt i hendes dige, og have brugt til deres fæhuuskvæg, medens de mener, at de har taget det af deres eget sted. Dommen lød: Da trætten er opstået af en ringe ting, som intet er værd, skal han (Jørgen Skram) betænke til det bedste for dem, så de ikke for ringe ting skulle komme i Æres Penge eller Lodses fortabelse : Bøndergods i Vridstedt sogn, Visti Christjernsen og Jens Iffversen i Jegibierg 9 skilling i vinterskat og 41/2 i sommerskat. (Hald Lens regnskaber ) 1550: Visti Christiernsen førte i dette år en proces om nogen ejendom i Egebjerg og 4.6 faldt landtingsdom i sagen. (Typografiske samlinger på papir. Cand. Mag. Aakjær har skrevet en artikel) "en gammel skelstrid" i Skive folkeblad , sålydende: Skelsag Noget af det, som tiest ses blandt fortidens bønder, når de kævledes på tinge var hvor skelstenen skulle stå mellem forskellige ejerlav. Her var det farligt sprængstof til strid og delemål og dobbelt farligt, hvor forholdene var lidt indvik lede. Således var det også med de Vridsted mænd i Fjends herred. De havde altid haft svært ved at blive enige med manden på Egebjerg, som fra gammel tid var selvejer, og som endog var en af de få, og som endog var en, der holdt sit hoved højt eft er Klementsfejden, da næsten alle de oprørske bønder, der hidtil havde været selvejere, pludselig en morgen vågnede som kronens hov-og fæstebønder, der kønt måtte gøre hov og køre den lange vej fra Vridsted, Fly, ja helt oppe fra Dommerby t il kronens slot og lensmannens sædegård Hald. Om en sådan skelstrid handler den landtingsdom af , som jeg her skal fortælle hovedtrrækkene af. To vrede herremænd, som var ejere af Vridsted bys fattige fæstegårde, havde denne dag stævnet herredsfogden i Fjends herreds Kræn Pæsen i Trevad (Treuoy) til tinge. Det var de ærlige og velbyrdige mænd Erik Skram til Hastrup og Christen Sty gge til Randrup. Det gods, som Erik Skram havde i Vridsted, stammede fra herr Mogens Lauridsen Løvenbalch, en vidtberejst riddersmand, som var gift med den bekendte "skotske kvinde på Tjene". Oprindelig havde godset tilhørt kronen, men i d ronning Margrethes tid var det kommen til hendes fuldtro landsdommer Jens Nielsen Løvenbalch på Avnsbjerg, og gennem ham til de følgende Løvenbalcher. Nu mødtes da de 2 herremænd, og klagede over herredsfogden for tvende domme, han havde dømt mellem Visti Christjernsen i Egebjerg og deres "tjenere (fæstebønder) i Vridsted. Klagen lød på, at Christjern Pedersen, der jo som alle herreedsfog eder dengang, stred mod tidligere domme ved både herredsting og landsting. Heller ikke skulle han have "sat breve ret ind i dommen". Måske kunne denne Trevadbonde Kræn Pæsen hverken læse eller skrive, så det var ikke let for ham at være her redsfoged. Visti Christjernsen var jo også blevet stævnet, og han havde de breve med, "som han bar i rette", dengang dommen blev dømt og desuden havde lovhævd, som Nis Lassen, Las Lettes søn haver gjort i Vridsted mark. Den hårdest

8 Efterkommere af Christiern Side 8 anklagede Kræn Pæsen mødte også og "mente sig at have dømt rettig var da'tt sær" og fremlagde sine domme. Den første lød på " at de mænd i Vridsted ikke burde drive deres kvæg i Egebjerg mark og grønagre", og de Visti Christiernsen har genkøbt den og "haver den endnu i brug og hatale?, Vridsted mænd havde til hannom for at have gjent (jaget) d et til skade eller slaget det i mark, som hørte til Vridsted med rette. Nu var det Vridsted bøndernes herremænd til at svare, og de lod heller ikke vente på sig. Erik Skram trak 2 domme frem, som han beråbte sig på en landtingsdom af 1518 lød på, at gode mænd havde efter kongelig Majestæts befaling dømt markske llet imellem Vridsted og Egebjerg "uretfærdigen at være", og herredsfogden havde dømt de skel sten, ingen magt at have, og sandemænds tog burde død og magteløs at være er ejere til Vridsted til hinder eller skade at komme, og sendemmænd bur de være pligtige samme sten at optage. Dernæst fremviste herremændene en herredsretsdom, at Visti "ej burde indtage deres fæ og gjenne (jage) i hus i forte og fælled (drivvej og fælled) og haver gjort uret og burde stande til rette, hvis han det gjort havde, førend der blev gjor t markskel mellem Vridsted by og Egebjerg." Erik Skram fremsatte da det spørgsmål i retten, om Præn Pæsen ikke nok havde gjort deres tjenere uret og burde stande til rette, og beklagede, at han ej havde indsat dommen det, som Dannemænd stod for Rings dom og vidnede for ham, før han d ømte. Han fremlagde mændenes vidne, at 10 dannemænd havde vidnet, at "de soe Visti Krænsen slou Vridsted hyrde (hjorde) oven over Bredmose Falling på sin ausel og arm med en fork. Endvidere havde 2 andre mænd vidnet i sandt vidne, "at de s oe (så) at Visti og hans folk tog Vridsted fæ i Bremose og gjente det over Hiedesagger Siigh", Erik Skram mente, at Kræn Pæsen "slig havde gjort for villie og venskab og dermed at have gjort uret." Det ser jo ud til efter de to danesvendes beretning på godt jydsk, at vreden er løbet af med Visti, når han sådan lader forken danse på "Auslen" af den arme byhyrde, som naturligvis har gjort sin pligt, som byens embedsmand. Men Visti lod sig ikke sådan forknytte. Han mødte frem med kgl. Majestæts (formodentlig efter Klementsfejden" købebrev, at han og hans medarvinger havde købt Egebjerg af kgl. Majestæt med alt sin rettighed. Han var herre i sin egen gård, skulle han mene. Oveni handelen fremviste han selve Erik Skrams åbne beseglede brev, at han kendte sig ingen ret at have i Egebjergs mark uden 2 enge, kaldet Svinsvig. Nej, det var godt nok mente Erik Skram, det skulle han aldrig fragå, at han ingen rettighed havde i det køb og i det hele taget i Egebjerg mark uden Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger udenfor, men det var jo også den, striden stod om. Det var netop der, den vrede Visti havde brugt forken og gennet Vridsted høvder fra, og denne fælled, det ville han fastholde, den skulle være til Vridsted by og ikke til Egebjerg. Og nu spillede Erik Skram sin sidste og bedste trumf ud, uden tvivl det kort, som fik dommerne på landstinget til at melde pas, og Visti Krænsen og hans gode ven og makker Kæn Pæsen gå bet. Han fremlagde et vidne af 1470, som I danemænd hav de vidnet, lydende, at dennem vitterligt var og havde spurgt fader og forældre, at Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger ovenfor, havde været fægang til Vridsted by i tresindstyve år og mere, og at Svinvig enge haver ligget til den "store gård" Nis Person, da iboede, ulastet og ukæret af alle. Det var ikke til at tage fejl af. Endvidere havde Erik Skram et tingsvidne af 1548, hvorved Visti forgæves havde æsket breve og bevisligheder for sin ret til forte og fælle. Så havde dommerne hørt nok. "med flere ord og tale deromimellem løb" og de slutter med denne højtidelige domsformel: Da efter tiltale, gensvar og breve, bevisning, så og sagens lejlighed sagde vi, der så på den ret, at efterdi Christern Per son ikke ville indsætte udi si dom, de som danemænd vidnede for hannom, og desligeste imod herredstingdoms vidnesbyrd havde kvit dømt Wisti Christiernsen, som slou Vridsted Hyrde og gjente Vridsted hjord af Bremose fælled og den mark, som l igger ovenfor, at have været Fællig og fædrout til Vridsted by, da haver han herudinden dømt og gjort uret og bør for samme dom at stande til rette efter lovens lydelse. Så melder de punktum på latin. Til vidnesbyrd og om denne sag, ere vore segl indtrykt under dette brev. Visti blev nødt til at bruge sin fork på mere dagligdags vis, og Kræn Pæsen blev ikke herredsfoged mere. I åbent brev af 30. marts 1571 bevilger kongen den ene af Otto Krumpen mot kgl. Tilladelse indsatte herrredsskriver for Fjends herrith Wisti Christiernsen i Jegebjerg i hvis sted, der nu skal være indsat en anden herredsskriver, uden at ko ngen kan se nogen rimelig grund for Wistis afsættelse, straks igen være må blive herredsskriver. Han skal da holde tingbogen klar, og give domme, vidnesbyrd og breve som skulle udgives på tinge, beskrevne fra sig, sålænge, de ere afsagte og vundne. Afskrift jan.2000 Mie Sørensen

9 Efterkommere af Christiern Side 9 Vis alle. Han blev gift med (1) Maren Andersdatter, * ca 1520 (datter af Anders Hvid og Margrethe Christensdatter). Han blev gift med (2) Dorthe Sivertsdatter, * 1539, 1589 i Vridsted. Dorthe: Ejer af Egebjerggaard. a. Oluf Vistisen, * i Egebjeggaard, Vridsted, Vridsted Sogn, i Vridssted. Oluf Vistisen bliver født på Egebjerggård 1542 og han dør den 28/ (skifte i Viborg landstings dombog 1625). Han blev ca 1590 ejer af Egebjerggård efter sin fader. Han blev kirkeværge for Vridsted kirke og fik fæstebrev på dens tiende, samtidig er der i hans tid god fremgang for landbruget og for hans gård. Hans enke Maren Christensdatter fra Haderup sogn levede endnu i 1660, så hun har nok været noget yngre end Oluf. Ifølge Hald lens jordebøger ydede hun fuld landgilde efter de kejserlige troppers hærgninger og bortrejse i Der var to sønner: Visti (født 1610) og Christen, og ikke mindre end 5 døtre. Han var Selvejerbonde i Egebjerggaard, Vridsted Sogn Nævnes som 1/2 Jegbjergrig i 1603Oluf Vistisen : Oluf Vistisen : Oluf Vistisen fik Egebjerggårds ene halvdel efter faderens død. Han var gift med selvejerbondedatteren Maren Christernsdatter fra Haderis. Som Kirkeværge for Vristed kirke fik han fæstebrev på dens tiender. Han havde process med Poul Pedersen i Obitsø i Sahl sogn om en andel i Egebjerggårds andel i Egebækgårds landgilde, som tilkom Poul Pedersens hustru. Hun havde en arvepart i Egebjerggård og var vel datter af Visti Christensen eller af hans broder Knud. Ifølge Viborg landstings dombog 1625, fol. 294 b døde Oluf Vistisen i Egebjerg Ved skiftet efter ham findes børnenes navne deres vegne kontra (mod) Niels Christensen i Haderis, hvem de har indstævnet for landstinget, Desuden nævn es Christen Christensen i Hvolbech, Niels Jacobsen, Niels Mortensen i Vester Siørup og Morten Andersen i Jegeberig. Oluf Vistisen nævnes mange steder. 1603: Olleff Wistisønn i Jegbjerrig ½ gård. 1610: Sielfeiger, der Sielf besidder deres bundguotz. (Selvejer, der selv besidder deres gård) Jegeberrichh: 1603 Olleff Wistisøn Jegeberrigh, Jordegne: Oluff Wistisøn ½ gård Oluf Vistisøn (d.v.s. hans efterladte) yder fuld landgilde efter de kejserlige indfald. I hald lens ekstraskatter samt mandstaller og andre kilder nævnte Oluf Vistisen følgende steder: 1610: Sielfeiger (selvejer) der sjelf besidder deres bundgods, Oluf Wistisen i Jegebjerrigh Bundgotz i Jegbjerre Oluff Wistissøn, d.v.s. hans efterladte i Jegbjerrigh Oluf Vistisen nævnes i "Jordebog thill Haldtz Slott fraa Phillippii Jacobi Daugs Anno 1614 och thill Aarsdagenn dernesst epther Anno 1615", hvor det hedder: "Jegebirrigh. Olluf Vistisenn, Sindersøn Suenningsøn, Jens Christensen. 1 Pund vj mk. Smør 1 Lamb iiii sk. leding vj sk. Sommerskatt til sk. Wintterskatt tij Heste g. rii". Han blev gift med Maren Christensdatter, * 1590 i Haderis, Haderup SPgn, 1660 i

10 Efterkommere af Christiern Side 10 Egebjerggaard, Vridsted sogn. (A) Christen Olufsen, * 1605 i Vridsted. (B) Dorthe Olufsdatter, * 1608 i Vridsted. (C) Visti Olufsen, * ca 1610 i Egebjeggaard, Vridsted, Fjends, Viborg, ca 1690 i Vridsted, Fjends, Viborg. Visti Olufsen, må være født omkring 1610, og død ca Han er selvejergårdmand og ejer halvdelen af Egebjerggård, beliggende syd for Vridsted. Her er han nævnt allerede 1637 som jordegen gårdmand, og han er nævnt flere gange op til Hans hustrus navn er ikke kendt, men de har mindst fem børn: 1.Gregers Vistisen. 2.Oluf Vistisen født i 1642, efter ham fortsætter Olufsen eller Olsen navnet.oluf Vistisen bor på Søndergård i Vroue. Denne gård overtager han efter broderen Gregers, denne boede på Søndergård i årene Peder Vistisen bliver født den 16/8 1653, og han gifter sig ca år 1690 med Kirsten Knudsdatter til at overtage en del af Faarbækgaard. Deres søn, Visti Pedersen, der gifter sig i 1738, er nok født ca Ole Vistisen født i 1640 og død i Trandum, Sevel i 1708, og 5.Dorthe Vistisdatter som bliver gift med en søn fra Faarbækgaard, Morten Nielsen, og dermed tilfører en yderligere del af denne gård til Visti slægten. I matriklen fra 1688 står det at Hans Knudsen ejer Egebjerggård og at Jens Mortensen 1/3 og Visti Olsen er 2/3 fæstere på den.hartkorn er sat til På samme tid er Søndergård i Vroue ejet af Visti Olsen og fæstet af Gregers Vistisen. Ny hartkorn er her Visti Olufsen var den fornemste af de mænd, der i det 17. århundrede boede i Egebjerggaard i Vroue, hvor sønnen Gregers Vistisen først boede, senere sønnen Oluf Vistisen. Endvidere ejede han en part i Faarbækgaard, jvr. Cand. mag. J. C. Hansen har skrevet en interessant artikel på 10 sider omhandlende udviklingen i perioden år 1600 til 1800 på Faarbækgaard og forbindelsen til Visti Olsen slægten gennem flere slægtsled. Denne artikkel er fundet i Årbog for Viborg fra 1945, page Hermed følger et kort resume : Næppe nogen anden gård her på egnen bevarede de rent middelalderlige ejerforhold så langt ned i tiden som Faarbækgaard - nemlig til omkring år Derved giver denne gård et klart billede af, hvorledes udviklingen er gået fra slægtseje til enkeltmandseje og fra gård til landsby; for mens Fårbæk endnu ved år 1700 kun var een stor gård, med flere beboere, er der jo nu en landsby med fem gårde og et boelssted. Bøndergårdene i gamle dage var i reglen store slægtsgårde hvor mange slægtsmedlemmer kunne have part, og hver parthaver havde ret til årlig fra gården at modtage en kornafgift, hvis størrelse stod i forhold til den part, han ejede i gården. Denne bondeskyld, som den kaldtes, kunne altså variere fra enkelte potter rug årlig for en lille part, til flere tønder, hvis ejeren ejede en stor part. Loven tillod ikke, at en slægtsgård blev udstykket til parthaverne, så de hver især fik et lille stykke jord svarende til hans andel. Ej heller måtte den, hvis den havde et stort jordtilligende, drives under et som en herregård. Jordlovgivningen havde af praktiske hensyn fastslået at en plovs jord, var den rette størrelse for en selvstændig bondebedrift. Toges mere jord ind til dyrkning end en plov kunne magte, så måtte man tage en fæster ind i gården til den anden plov og så fremdeles. På den måde kunne det ske at en gård, efterhånden som driften udvidedes, kunne komme til at huse adskillige familier. En gårds jordtilliggende bestod af to forskellige dele: den dyrkede jord og herligheden. Herligheden var den del af ejendommen, som henlå som hede, mose, kær og eng. Kort sagt alt hvorfra man kunne hente udbytte lige fra naturens hånd, uden dyrkning eller

11 Efterkommere af Christiern Side 11 kultivering af nogen art. Denne del, herligheden altså, tilhørte landets konge, således at bonden havde brugsret dertil, men var pligtig derfor at yde kongen en vis årlig afgift. For Faarbækgaards vedkommende var afgiften i 1613 følgende: 3½ tdr rug, 1 får, 1 lam, 12 hestes gæsteri, samt 4 skilling ledingspenge. Senere ses det at være ændret til 4 tdr.og 5 skp. rug, mens bondeskylden til samtlige slægtsmedlemmer årlig er 6 tdr. rug. Det vil sige at kongens ret i denne selvejergård er ca 3/7 dele, mens slægtens er 4/7 dele. I 1661 solgte kongen kronegodset Lundenæs, hvorunder Faarbækgaard hørte, til en herremand, som derved fik ret til den, men det berørte ikke slægtens selvejerret. Med hensyn til bygninger var Faarbækgaard een enkelt stor gård, og i 1613 kun beboet af en enkelt familie, een ejer, nemlig Peter Poulsen. I de følgende 75 år går det stærkt, først deles jorden i to lige store dele, således at to beboere (familier) nu får halvdelen af hver vang at dyrke, nu kommer der altså to plove igang. Ved næste deling, deles de to halvdele hver i tre dele, så der nu er plads til seks familier, og seks plove, der er taget meget jord ind til dyrkning. I 1688 bliver al Danmarks jord vurderet på grundlag af jordens bonitet og ydeevne og sat i hartkorn. For Faarbækgaard sattes hartkornet til 18 tdr. 1 skp., en stor stigning; det sædvanlige var faktisk en sænkning i forhold til Omkring år 1600 havde Peter Poulsen været ene om at drive gården. Hans søn eller svigersøn, Christen Mørch, overtog gården vel omkring Han delte gården mellem en søn og en svigersøn (første deling) ca 1660, og disse igen delte jorden ca mellem sønner og svigersønner i 5 eller 6 dele. Indtil da var de mange beboere at betragte som een stor familie. Ved år 1700 eller lidt før kommer der et par pengestærke svigersønner ind i gården. Det er Peter Vistisen fra selvejergården Egebjerg i Vridsted og Poul Villadsen, søn af en selvejerbonde i Fly. ( I 1697 er Peder Vistisen fra Faarbeck nævnt som forlover i Sevel kirkebog for Christen Lauritsen fra Faarbeck). Disse nye er ikke vant til de knebne forhold, hvorunder de mange familier i Faarbækgaard må leve, rammerne sprænges, og begyndelsen gøres til at hver familie får sin egen gård at bo i, og istedet for een stor gård bliver Fårbæk efterhånden en lille by.(*) Samtidig med at Peter Wistisen kommer til Faarbækgaard, bliver til gengæld een af sønnerne fra Fårbæk, Morten Nielsen, gift ind i Egebjerggård. Morten arver part i Faarbækgaard. Denne Mortens part erhverves senere af Peter Vistisens brodersøn, Visti Olesen i Søndergård i Vroue, som også køber andre arveparter i Faarbækgaard, så han ejede 1 tdr. 1 skp. 1 fjk. hartkorn bondeskyld i Faarbækgaard, hvoraf han fra fæsterne årlig kunne oppebære 9 skæpper rug i bondeskyldsafgift. Sædvanligvis kørte han selv hvert år sidst på vinteren ned for at hente det i Fårbæk, og for samtidig at besøge sin slægt og se til sit gods. Og årene gik, og Visti Olsen afstod Søndergård til sin søn Ole Vistisen, men parten i Faarbækgaard beholdt han indtil han den 28 december 1772 skødede den til sin sønnesøn Visti Olsen, der da var en lille dreng på 8 år, og dennes fader kunne nu på drengens vegne hente afgiften. Den gamle Visti Olsen døde Endnu et par år blev rugen ydet som sædvanlig; men i 1778 nægtede fæsterne at betale denne afgift, idet Landsdommer Schinkel på Hald (frygtet som bondeplager) forlangte at den skulle betales til ham. Der var sket det, at herlighedsejeren, herremanden på Lundenæs, havde stillet sit gods til aktion, og Schinkel var af den formening, at han havde købt bondeskylden med. Det gav nu store problemer for arvingerne, det var stærke herremandskræfter Vistierne var oppe imod. Heldigvis var der i slægten en fætter, Visti Søndergård, med juridisk uddannelse, og denne havde en svoger, Henrik Møller, der var birkedommer, som kunne bistå med at tage kampen op mod Schinkel. Det tog lang tid, selve sagen stod på i 3 år, men så blev det i august 1792 bekræftet at Visti fremover havde ret til afgiften, dog måtte han selv kræve den gennem 12 år udeblevne afgift af fæsterne, som så igen kunne kræve den af Schinkel." I Trap Danmark er der for godset Bregendal i Fly sogn anført at en Christen Nielsen afstod godset i 1705 til Jens Pedersen og Peder Nielsen; fra 1764 ejedes godset af Peder Nielsens svigersøn Peder Poulsen Mørk. Der må vist have været et nært slægtskab mellem disse selvejerbønder. (*) En analyse af det årlige antal konfirmander opført i

12 Efterkommere af Christiern Side 12 Kirkebogen for Haderup Sogn hvorunder Fårbæk hørte, viser for årene 1748 til 1815 lidt mere end 1 barn hver andet år i perioden til op til 1790, hvorefter det så stiger til 1 per år. Det vil sige at børnefødslerne begynder at stige omkring 1775, ja faktisk fordobles. I matriklen 1688 opføres Visti Olufsen sammen med Jesper Jensen og Jens Mortensen som Selvejere i Bjerregaard i Vridsted sogn. Gaammelt Hartkorn var 11 Tdr. 5 Skp. 2 Fjdk. Herlighed og 6 Tdr. 5 Skp. 1 Fjdk. 2 Alb. Bondeskyld. I den nye matrikel ansattes gaarden til 2 Tdr. 6 Skp. 1 Alb. Herlighed og 10 Tdr. 7 Skp. 3 Fjdk. Bondeskyld. Herlighedsejeren var Hans Knudsen i København. Ifølge samme Matrikel er Visti Olufsen tillige Ejer af Bondeskylden af en Gaard i Vroue med Hartkorn 6 Tdr. 3 Alb. Gaarden var beboet af Gregers Vistisen. Visti Olufsen nævnes i øvrigt følgende steder: 1651: mandtal i bispearkivet, Jegeberg, en bundegård, Ollufsen ½ gård, Anne Espersdatter og Jens Mortensen ½ gård Wisti Olufsen i Jegebærigh er retsvidne i tingvidne i Hald Lens Jordebøger nævnes han og andre kilder nævnes Visti Olufsen følgende steder: 1637,1641 og 1642: Jordeegen landmand i Vristed sogn. 1651: Visti Olluffsen, I jordegen gård (selvejergård) til 1662: Wisti Olufsen. I fortegnelsen over Hald Lens ekstraskatter samt mandstaller : kopskat (rigsarkivet: militære regnskaber) Jegeberig, Wisti Oluffsen hans moder, 5 børn og en tjenestekarl. 1672: folkeskat Visti Olufsen 4 drenge og 1 pige. Han blev gift med Maren Christensdatter, * 1620 i Vridsted. (1) Oluf Søndergaard Vistesen, * ca 1642 i Egebjerggaard, Vridsted, Fjends, Viborg, i Vroue, Fjends, Viborg. Ifølge Trap Danmark er Søndergård nævnt første gang i 1438 under navnet Syndhergardh. Jeppe Åkjær, der forøvrigt selv var tip oldebarn af Oluf Vistesen citerer i sin bog " Gammel Brug og Gammel Brøde", København 1931, på side 215 en løsreven meddelse bilagt ekstraskattemandtallet for 1689 for Fjends Herred: Selvejer Ole Vistisen, ung karl, har en tjenestepige og et ildsted; han antog først gården forleden høst (1687) haver ingen ovn. Oluf Vistisen må have overtaget Søndergård efter 1688 idet gård nr 6 i Vroue i matriklen fra 1688 er ejet af Visti Olsen i Egebjerggård og beboet af Olufs broder Gregers Vistisen. Sønnen Visti bliver født her i 1692, og sønnen Kield, der bliver født ca 1699 bliver gift i Datteren Anne er gift med Laurits Ifersen i Fårbæk, og datteren Johanne født 1696 bliver gift med Christian Mørch i Kiersgård, Trandum, Sevel sogn, (han stammer fra Fårbæk). Disse to sidste par bliver gift i Sevel kirke i henholdsvis 1723 og Datteren Maren født ca 1706 bliver gift i 1725 med Will Jensen, Kolkur, en fæstegård under Tårupgård. Der er et udførlig skifte efter Will Jensens enken, Maren Olufdatters død, dateret 26/ , i Tårupgårds arkiver. Oluf er forlover ved en Anne Vistis bryllup i Vroue i 1717, og han skriver egenhændigt under, rimeligt pænt, på den tid skrev de aller fleste med ført hånd. I Sevel sogns kirkebog, begyndende i 1686, er præstens håndskrift forøvrigt ualmindelig flot, faktisk "Skønskrift",og alle bogstaver er latinske som vi kender dem i dag. Der var også en del Vistier i Sevel sogn på den tid, og een af dem, Maren Olufsdatter, tjente i præstegården i flere år. Det er måske hendes indflydelse der har været gældende på Olufs håndskrift. Oluf Vistisen må være broder til den Peter Vistisen, der er nævnt i cand.mag. J. C. Hansens artikel omhandlende Faarbækgårds udvikling, fra før år 1700 til år 1800,

13 Efterkommere af Christiern Side 13 fra at være een selvejergård til at være 5 gårde og et husmandssted. Han blev gift med (1) Anne Kjeldsdatter, * ca 1666 i Resen, Fjends, Viborg, i Vroue. Han blev gift med (2) Karen Jensdatter, * 1660, ca 1700 i Vroue. (a) Maren Olufsdatter, * 1706, i Resen, Fjends, Viborg. (b) Christen Olufsen. (c) Visti Olufsen. (d) Jens Olufsen. (e) Johanne Olufsdatter, * ca 1691 i Vroue, Vridsted Sogn, (f) Visti Olufsen, * 1692, Kiendes jeg Peder Christensen i Højstrup i Harderup sogn i Ginding Herred med min hustrus vilje at have soldt (solgt) til Visti Olesen i Vroue i Fjends Herred den arvepart, som min hustru arfeligt (arveligt) er tilfalden efter hendes farfar er Peder Vistia, som boede og døde i Faabech, fornævnte arv er beliggende i Fjends Herrith udi Jegebjerg Gård, hvilken arvepart nu herefter tilhører Visti Olesen og hans arvinger. Ligeså tilstår jeg Jens Christensen i Bregendahl i Fjends Herrit (herred), at jeg med min hustrus vilje haver soldt til Visti Olesen i Vroue den arveparti Faarbechgaard i Ginding Herrith udi dette sted, som Jørgen Knudsen beboer, hvilken gårdspart svarer årlig 5 skjpr. Rug efter gammel mål. Ligeledes tilstår jeg Christen Christensen Mørch i Ginding Herrith, at jeg haver solgt til Visti Olesen i Vroue, den arvepart, som jeg tilfalder efter mine forældre, som boede og døde i det fornfnte (førnævnte) Faarbrch udi det sted, som Christen Pedersen nu bebor og svarer samme gårdpart årlig 4 skæpper rug efter gammel mål, og kendes vi og vore arvinger ingen ret og rettighed til førnævnte gårdparter, men dette herefter tilhører Visti Olesen og hans arvinger med ald sin ret og rettighed, ager og eng, inden og udenmarkskel, og dersom det skeede (skete), hvad ikke formodes at ske skal, at førnævnte gårdparter bliver Visti Olesen fravundet i nogen rettergang, da lover vi og vore arvinger at erlægge eller hans arvinger med lige så godt jordegods igen. Vroue den 20. december Den 14/ tilskøder Peder Christensen i Hoestrup til Wisti Olsen i Vroue den andel af Fårbækgård som hans hustru havde arvet efter sin far Peder Wistisen, født på Egebjerggård, og levede og døde på Fårbækgård. Nævnt i skødet er ligeledes Gregers og Lars Wistisen. Skødet er bevidnet bl.a. af Wil Jensen i Kolkur. Den 10/ bliver det læst på Fjends Nørlyngs herreds ting at landsdommer Schinkels til Hald skøder Egebjerggård på 13 td hartkorn til Wisti Olsen i Vroue. Skødet er underskrevet af Schinkel, Peder Friis og Morten Wammen. Han blev gift med (1) Dorthe Jensdatter, før 1728, * i Vroue, Han blev gift med (2) Kirsten Pedersdatter, 1763, * 1710, (g) Kield Olufsen, * ca 1699 i Søndergaard, Vroue, Fjends Viborg, i Resen, Fjends, Viborg. Han blev gift med (1) Karen Lauritzdatter, , * ca Han blev gift med (2) Mette Wistisdatter, * 1721, 1781 i Vridsted. [A] Oluf Kieldsen, * i Resen, Fjends, Viborg, i Resen, Fjends, Viborg. [B] Anne Kieldsdatter, * i Resen, Fjends, Viborg. [C] Else Kieldsdatter, * i Resen, Fjends, Viborg, i Resen, Fjends, Viborg. [D] Lars Kjeldsen, * i Resen, Fjends, Viborg, i Resen, Fjends, Viborg. Han blev gift med Kirsten Jensdatter, 1762 i Sahl, Ringkøbing, * i Sahl, i Resen, Fjends, Viborg. [1] Karen Larsdatter, * i Resen, Fjends, Viborg, [2] Kirsten Larsdatter, * i Resen, Fjends, Viborg,

14 Efterkommere af Christiern Side i Daubjerg. [3] Kield Larsen, * i Resen, Fjends, Viborg, i Resen, Fjends, Viborg. [4] Anna Larsdatter, * i Resen, Fjends, Viborg. [5] Kield Larsen, * i Koldkur, Resen, Fjends, Viborg, i Daubjerg, Fjends, Viborg. [6] Jens Larsen, * i Resen, Fjends, Viborg, [7] Ole Larsen, * i Koldkur, Resen, Fjends, Viborg, i Resen, Fjends, Viborg. Han blev gift med Mette Willsdatter, i Resen, Fjends, Viborg, * ca 1774 i Grove, Brøndum sogn, i Resen, Fjends, Viborg. [8] Wisti Larsen, hjemmedøbt i Koldkur, Resen, Vroue, Viborg, døbt i Resen Sogn, Han blev gift med (1) Kirsten Willsdatter, , * ca 1777 i Resen, Fjends, Viborg (datter af Will Madsen og Karen Jensdatter), Han blev gift med (2) Inger Knudsdatter, i Resen, Vroue, Viborg, * 1784 i Viborg, [a] Karen Vistisdatter, døbt i Resen, Fjends, Viborg. Hun blev gift med Jens Christian Olesen, i Resen, Vroue, Viborg, * i Vroue, Fjends, Viborg. Jens: Ugift ved indgåelse af ægteskab. {A} Visti Jensen, * , døbt i Resen, Vroue, Viborg. Han blev gift med Ane Larsen, i Resen, * (datter af Lars Olesen og Mette Cathrine Christensdatter), døbt i Resen, Vroue, Viborg. {1} Jens Christian Jensen, * , døbt i Resen, Vroue. {2} Karen Jensen, * , døbt i Resen, Vroue, Viborg. {3} Lars Jensen, * i Resen, i Viborg Sygehus, begravet i Resen Sogn. Han blev gift med Maren Hansen, i Vroue Kirke, * i Vroue (datter af Hans Nielsen og Sofie Frederikke Jensen), døbt i Vroue Sogn, i Stoholm. {a} Anna Jensen, * i Sdr. Resen, i Viborg. Ugift, arbejdede på børnehjem i Vedbæk men flyttede til Viborg efter da hun blev pensioneret. {b} Visti Jensen, * , ca Visti og Anne var fætter og kusine. Brødrene Visti og Hans drev gården Grønvang sammen i årene efter faderens død, men solgte den senere til udvinding af tørv. Herefter købte Visti og Anna ejendommen Grønkjær ved Stoholm. Han blev gift med Anne Jensen. <A>Gunnar Jensen, Ja. Han blev gift med Anna Lise. <B>Birgit Jensen. Hun blev gift med Villy Madsen. <1> Lis Madsen. <2> Henrik Madsen. <3> Peter Madsen. <4> Michael Madsen. {c} Hans Jensen, * Drev efter faderens død gården Grønvang sammen med broderen Visti.

15 Efterkommere af Christiern Side 15 Efter gårdens salg til tørveudvending, købte Krista og Hans gården Troelstruplund ved Stoholm. Moderen Maren flyttede med og boede her indtil hendes død. Han blev gift med Krista. <A>Lissy Jensen. Hun blev gift med Niels Siggaard. <1> Kim Siggaard. <B>Ingrid Jensen. Hun blev gift med Carl Aage Drengsgaard. <1> Linda Drengsgaard. <2> Peter Drengsgaard. <C>Bente Jensen. Hun blev gift med Mogens Bohl. <1> Anna. <2> Kristian. {d} Frederikke Jensen, * Hun blev gift med Kristian Nielsen. Kristian: Gårdejer Vordinggård. <A>Anna Nielsen. Hun blev gift med Ernst Andersen. <B>Grethe Nielsen. Hun blev gift med? Christensen, Ja. <C>Randi Nielsen. Hun blev gift med Ejner Stæhr. <D>Anders Nielsen. {e} Kirstine Jensen, * Kirstine arbejdede som rengøringsinspektrice på Holbæk Amts Sygehus indtil hun blev pensioneret og flyttede herefter til Viborg. <A>Henning Jensen. Henning far hedder Søren Pedersen, men Henning har aldrig haft noget med faderen at gøre. Han blev gift med Ingrid Mønsted Christensen. <1> Lisbeth Jensen. Hun blev gift med Karl. <2> Lene Jensen. Hun blev gift med Lars. <3> Jette Jensen. Hun blev gift med Kenneth. {f} Villiam Jensen, * , i Viborg, Plejehjemmet Overlund. Villiam drev sammen med Jenny en ejendom i Grove, men flyttede senere til Sdr. Rind, hvor de også drev en ejendom. Han blev gift med Jenny Morbjerg. <A>Bent Jensen. Han blev gift med Lene. <B>Frede Jensen. Han blev gift med Gurli. <C>Gert jensen. Han blev gift med Lis. <D>Bodil Jensen. Hun blev gift med Gert Dalsgaard. <E> Verner Jensen. {g} Aage Jensen, * Anna og Aage drev en ejendom i Høgild i Frederiks indtil de blev pensionerede og flyttede til Frederiks. Han blev gift med Anne Nysum Jensen. <A>Vagn Jensen, Han blev gift med Karin. <B>Gerda Jensen. Hun blev gift med? Kipp. <C>Grethe Jensen. Hun blev gift med Niels Jørgen Nielsen. <D>Herdis Jensen. Hun blev gift med? Grauballe.

16 Efterkommere af Christiern Side 16 <E>Tove Jensen. Hun blev gift med? Tipsmark. {h} Helga Jensen, * , november Hun blev gift med Sigurd Daugbjerg. Sigurd: Sigurd arbejde som lokomotivfører i en årrække. <A>Rita Daugbjerg. Hun blev gift med Peter Kristensen. <B>Annette Daugbjerg. Hun blev gift med? Allerslev. {i} Jenny Jensen, * Hun blev gift med Holger Thougaard. Holger: Holger arbejdede som graver og boede i Løgstrup ved Viborg. <A>Gurli Thougaard. Hun blev gift med Anton Brøndum. <B>Jonna Thougaard. Hun blev gift med (1) Jørgen. Hun blev gift med (2) Karsten. Hun blev gift med (3) Jørgen Mogensen. <1> Brian. <C>Per Thougaard. <D>Mona Thougaard. {j} Hilda Jensen, * i Grønvang, Resen sogn Fjends herred, døbt i Resen sogn Fjends herred. Hun blev gift med Hans Christian Duch, i Thorning sogn, * i Duelund Mark, Sjørslev sogn (søn af Peter Emanuel Duch og Marianne Østergaard Jensen), i Viborg Kirkegård, døbt i Sjørslev Sogn, konfirmeret i Sjørslev Sogn. Hans: Boelsmand i Duelund på faderens husmandssted indtil hvor de flyttede til Viborg. Arbejdede som daglejer på Liselund, senere som jord -og betonarbejder og slutede som vicevært på Ellekonebakken i Viborg, inden han gik på efterløn. <A>Jørgen Duch, * i Amtssygehuset Kjellerup, Hørup sogn, i Regionssygehuset i Viborg, døbt i Sjørslev Sogn, begravet i Sdr. Sogn, Viborg. Han blev gift med Inger Olesen, * <1> Lars Erik Duch, * Han blev gift med Mona Kærlund Larsen, , * <2> Poul Henrik Duch, * Han blev gift med Joan Nedergaard Jacobsen, * <B>Ivan Duch, * i Duelund. Han blev gift med Sonja Kruse, * <1> Annette Duch, * i Silkeborg. Hun blev gift med (1) Allan Johansen, Hun levede sammen med (2) Henrik Nielsen, * <2> Henrik Duch, * i Silkeborg. Han blev gift med Sissel. <C>Peter Emanuel Duch, * i Kjellerup Sygehus. Han blev gift med Inge Dorte Jacobsen, , * (datter

17 Efterkommere af Christiern Side 17 af Carl Adolf Jacobsen og Vera Anine Olesen). <1> Kristina Duch Jacobsen, * Hun blev gift med Hans Holmer, i Sct. Nicolai Kirke, Kolding, * <2> Kasper Duch Jacobsen, * i Kolding Sygehus,Kolding. Han blev gift med Bettina Christensen, , * Bettina: Bettina Duch Jacobsen efter indgåelse af ægteskab. {B} Dødfødt drengebarn, * i Resen, Vroue, Viborg, [b] Kirsten Vistisen, døbt i Resen, Vroue, Viborg. [c] Knud Vistisen, døbt i Resen, Vroue, Viborg. [E] Visti Kieldsen, * i Resen, Fjends, Viborg. [F] Else Kieldsdatter, * i Resen, Fjends, Viborg, i Resen, Fjends, Viborg. (h) Anne Olufsdatter, * Hun blev gift med Laurids Iversen. (2) Ole Sevel Vistisen, * (3) Gregor Vistisen, * 1644 i Vridsted, 1699 i Vroue. (4) Peder Vistisen, * i Vridsted, i Haderup. (5) Dorthe Vistisdatter, * 1660 i Egebjerggaard, i Egebjerggaard. (6) Christen Vistisen, * ca 1700, ca (D) Mette Olufsdatter, * 1612 i Vridsted. (E) Margrethe Olufsdatter, * 1614 i Vridsted. (F) Maren Olufsdatter, * 1617 i Vridsted. (G) Ingierd Olufsdatter, * 1617 i Vridsted. 3. Knud Christensen. B. Jens Vistisen, * C. Søren Vistisen, * ca D. Anders Vistisen.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård.

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård. De fleste af nedenstående købekontrakter drejer sig om salg af ejendomme som tilhørte Strandet Gods, hvorfor der kun medtages oplysninger om sælger, hvis denne er en anden. I mange tilfælde er Herren til

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1733-1738 Karen Rasmusdatter, Hundstrup, 08.10.1733, I-1 ~ Hans Rasmussen Arving er hendes Søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup Maren

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Matriklen 1664 Vorbasse sogn.

Matriklen 1664 Vorbasse sogn. Vorbasse præstegård. Ingen hartkorn angivet. Hans Henrichsen Koch giver årligen til cantotoriet i Ribe 2 rdl. 2 alb. gæsteri. Vorbasse 1 gård. 6½ tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Kolding Hospitals tjener.

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243

Helga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 1767 Dom 2 p S S Trin d 28 Jun Moens Søfrens Boemand i Söesum efter skændigste Leÿerm(aal) med den henrettede Kirsten Svendsdatter har

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678

SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678 SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678 film 282 LA, (negativ film 395, 1 halvdel) Filmen er lånt af Laurits Kjær-Hansen Ægtefæller og deres børn Dette alfabetiske register er børn, søskende

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Morderen fra Grauballe Af Dorte Frandsen

Morderen fra Grauballe Af Dorte Frandsen Morderen fra Grauballe Af Dorte Frandsen I Silkeborg Lens Jordebog 1586 nævnes en fæstebonde i Borup i Svostrup sogn, ved navn Niels Sørensen. Det er uvist hvor mange børn Niels Sørensen havde, men han

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 70-1730 Ole Nielsen, Ølstykke. KB Ølstykke 1730 op 163 Ole Nielsen døbt 17/9

Helga Poulsens aner. BK 70-1730 Ole Nielsen, Ølstykke. KB Ølstykke 1730 op 163 Ole Nielsen døbt 17/9 BK 70-1730 Ole Nielsen, Ølstykke KB Ølstykke 1730 op 163 Ole Nielsen døbt 17/9 Dom: 15. à Trinit (17/9): blef Niels Larsens Barn i Udlejre Christnet og kaldt Ole. Præstens Hustru bar hannem. Faddere: Anders

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

Hendes børn: Hans Nielsen Norre, Horne Peder Nielsen Norre, Jordløse Kirsten Nielsdatter Norre ~ Christopher Rasmussen i Stokkemarke, Lolland

Hendes børn: Hans Nielsen Norre, Horne Peder Nielsen Norre, Jordløse Kirsten Nielsdatter Norre ~ Christopher Rasmussen i Stokkemarke, Lolland Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Børn: Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus Hansen Jacob Hansen og hustru Kirsten

Læs mere

file:///c/users/claus/documents/_familie/fra%20byskriverens%20computer/byskriveren/byerne/langstrup/jhs1.txt[20-06-2015 00:06:23]

file:///c/users/claus/documents/_familie/fra%20byskriverens%20computer/byskriveren/byerne/langstrup/jhs1.txt[20-06-2015 00:06:23] 01 FEB 2002 Familie Mand: Jens Hansen #1 leveår: 75 Født: 1671 i: Dageløkke Død: 1746 i: Langstrup Begravet 20 APR 1746 i: Asminderød, 75 år ID 1746 i: GM gård no. 13 Far: Hans Nielsen #153 Mor: Karen

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK

FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK 1690-1697 Indtastet af Peter Ohm-Hieronymussen 2007 efter Max Hansens originale arbejde udført gennem mange år. Gennemset og revideret af Max Hansen og Kirstin Nørgaard-Pedersen.

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Lumby (Odense) , 1712 (opslag 77) Anders Jørgensen begravet 4/2

Aage Rudolf Poulsen. KB Lumby (Odense) , 1712 (opslag 77) Anders Jørgensen begravet 4/2 JP 356-1646 Anders Jørgensen, Lumby Anders Jørgensen boede i Lille Kluset. Hvad var Lille Kluset? Store Kluset var en Selveiergaard og lille Kluset var 2 Huse Anders Jorgensen i Lille Kluset 12 Feb 1712

Læs mere

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Side 1 af 7 1709 96b Trolovet Niels Christenen og Maren Nielsdatter i Oens 1709 96b Trolovet Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter i Bottrup 1709 96b Copuleret Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Bakkely Vallerbækvej 50

Bakkely Vallerbækvej 50 Ejendom 19 Engbjerggaard Vallerbækvej 65 Ejer: 1853 Philip Frederik Vistisen køber parcel 10b af Ane Christensdatter ejendom 10 til ny ejendom 19. 1855 Køber parcel 7c af Visti Jacobsen, ejendom 7. 1863

Læs mere

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Frende Olsen og Citse -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Frende Olsen & Citse -datter Magleby 1364/1365 Hans Frendesen

Læs mere

År fæstebr. fæster f. ca. skifte nævnt i andre skifter m.v. forrige fæster årsag + betingelser Tømmerby sogn

År fæstebr. fæster f. ca. skifte nævnt i andre skifter m.v. forrige fæster årsag + betingelser Tømmerby sogn . Bundgård, hk. 9.0.0.1. Før 1702 Christen Thomsen Bundgård ½ gård, ryttergods ~Dorte Pedersdt. -Inger~Chr. Mortensen,Hj.mål Klit -Karen~Thomas Chrsen Bojer, Hj.mål 5.7.0.1. -Thomas, her i gården Jens

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Iver Kierutsen/Kierndtsen gmd i Illebolle 29 May 1686 pg 1-100 -107 WIFE: Karen Hecksdtr CH: Hans Iversen 26 Kierud Iversen 25 Niels Iversen 19 Johanne Iversdr = Jacob Hansen i Lindelse Johanne blev begravet

Læs mere

SKIFTEUDDRAG. BORNHOLMS AMT. ØSTER HERRED. SKIFTEPROTOKOL. BOG. 3. 5. august 1788 18. februar 1790.

SKIFTEUDDRAG. BORNHOLMS AMT. ØSTER HERRED. SKIFTEPROTOKOL. BOG. 3. 5. august 1788 18. februar 1790. SKIFTEUDDRAG. BORNHOLMS AMT. ØSTER HERRED. SKIFTEPROTOKOL. BOG. 3. 5. august 1788 18. februar 1790. Nr. 1. Side 1. Nummer i protokollen: 9. 1788. Tirsdag, 5. Aug. Margaretha Mogensdatter, Listed. Jep Ipsen.

Læs mere

Avedøre Kro. Kroens historie. Hans Jensen. 1660-1707

Avedøre Kro. Kroens historie. Hans Jensen. 1660-1707 1 Avedøre Kro Lars Ellgaard Thursday, August 12th, 1660 Kroens historie Avedøre Kro var en bondegård med jord som de andre, den tilhørte Kronen og blev fæstet af gårdens beboere. Den fik ved matrikuleringen

Læs mere

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5 9. marts 2006: Vores 3. dag ud af 4 på Landsarkivet i Viborg. Efter mere end en uge på familie/slægts interview fra tønder i syd til Støvring i nord. Torsdag morgen 9. Marts 2006 klokken er lidt i 9:00.

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Lydum sogn viede 1761 til d. 11. feb. Copuleret Henrik Eriksen og Johanne Rasmusdatter.

Lydum sogn viede 1761 til d. 11. feb. Copuleret Henrik Eriksen og Johanne Rasmusdatter. [Nørre Nebel og Lydum kirkebog 1761 1814] 1762 d. 11. feb. Copuleret Henrik Eriksen og Johanne Rasmusdatter. 1762 d. 12. sep. Copuleret Christen Madsen og Karen Thomasdatter. 1763 d. 5. jun. Copuleret

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814.

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. Confirmation Næsbjerg 1751 Thomas Pedersen fra Næsbjerg 1751 Niels Christensen fra Biltoft 1751 Peder Madsen fra Skonager 1751 Jens Nielsen fra Skonager 1751 Dorthe Jensdatter fra Skonager 1752 Jens Poulsen,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Hadbjerg Kirkebog Døde og Begravede 1785-1813. 1785 D: 29 Septbr: kast Jord paa Huusmand Søren Skomagers Datter Ingeborg gl: ½ Aar

Hadbjerg Kirkebog Døde og Begravede 1785-1813. 1785 D: 29 Septbr: kast Jord paa Huusmand Søren Skomagers Datter Ingeborg gl: ½ Aar Hadbjerg Kirkebog Døde og Begravede 1785-1813 1785 D: 29 Septbr: kast Jord paa Huusmand Søren Skomagers Datter Ingeborg gl: ½ D: 26 Octobr begravet Gaardmand Peder Sørensen Sønders Hustrue gl: 42 1786

Læs mere

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret

Læs mere

Proces over præsten Jacob Schive i Ydby kirke, året 1707 Af Ove Jørgensen, Bakken 11, Ydby

Proces over præsten Jacob Schive i Ydby kirke, året 1707 Af Ove Jørgensen, Bakken 11, Ydby Proces over præsten Jacob Schive i Ydby kirke, året 1707 Af Ove Jørgensen, Bakken 11, Ydby Peder Nielssøn, Sognepræst til Hvidbjerg, og Provst i Refs herred, Peder Goische, Sognepræst til Vestervig, og

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Side 1 af 58. 1700 3b Døbt

Side 1 af 58. 1700 3b Døbt 1699 3b Begravet Peder Sørensen i Stubberup 1700 3b Døbt Jacob Hansen Husmand i Merring - Karen 1700 3b Begravet Jacob Hansen Husmands datter i Merring Karen 1700 3b Døbt Mads Pedersen Kjærgård - Kirsten

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker.

Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker. Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker. Halk præstearkiv. Aa3. 1734-1765. Anm: Stolestadefortegnelse

Læs mere

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56.

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56. Min forundring Når jeg læser skrivelse fra Strandparkens advokat ser jeg han blandt har skrevet: Under henvisning til Rettens fristudsættelse skal jeg oplyse at bestyrelsen hos min klient delvist er fratrådt(min

Læs mere

Flintholm Gods skifteprotokol 1733-1738, I

Flintholm Gods skifteprotokol 1733-1738, I 1 Flintholm Gods skifteprotokol 1733-1738, I Karen Rasmusdatter, Hundstrup, I-1, 08-10-1733 ~ Hans Rasmussen arving er hendes søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup. Mette Rasmusdatter

Læs mere

Nørre Højrup sogns befolkning

Nørre Højrup sogns befolkning 2 Steen Rasmussen Nørre Højrup sogns befolkning Nørre Højrup sogn, Skam herred, Odense amt 1.7.1787 1.2.1845 Trykt som manuskript Odense 2014 3 Steen Rasmussen enhver form for kopiering er tilladt Har

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn Kirkeby. 1. fam. Hans Jørgen Bang, 60, E1, Husbonde, sognepræst Else Marie Helt, 26, U, Husholderske Jens Pedersen, 28, U, Tjenestekarl Lauge Christensen, 35, U, Tjenestekarl Hans Christensen, 19, U, Tjenestekarl

Læs mere

1745 K158 Moust Madsen Peder Mikkelsen ægter enken ~Maren Nielsdt. her 1768/645

1745 K158 Moust Madsen Peder Mikkelsen ægter enken ~Maren Nielsdt. her 1768/645 En gård i Skinnerup, hk. 5.6.0.2. M.1664, hk. 9.2.1.1., ejer Corfits Ulfeldt, bruger Mikkel Nielsen M.1688 no 21, hk. 5.6.0.2., ejer Københavns Hospital, samme bruger M.1688b, sm. no og hk., ejer Envold

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Folketælling 1880 for Sevel Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1880 for Sevel Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1880 for Sevel Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgaard 79, 7830 Vinderup, efter Mikrofish film fra Landsarkivet

Læs mere

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2.

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2. 1668 Navne Noter 1. Ankommen fra Klitmøller Strand Skipper Peder Nielsen Peder Nielsen Skinderup o. 1610-efter 1668. af Klitmøller. Mandal 2/4 1668 Tobak, Salt, 3½ ancker frandsk Brændevin m.m. 2. Skipper

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Side a. I Skærbækhus

Side a. I Skærbækhus Side. 1 11a I Skærbækhus 2018 Side. 2 Ejendomshistorie Når vi leder efter oplysninger om en ejendoms historie, så skal vi benytte flere kildetyper på Landsarkiverne. Vi skal ind og undersøge: Ejerens navn,

Læs mere

Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815

Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815 Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815 /3-1775 Olle Nielsen, Smed, g.m. Maren Andersdatter 2. Christen Ollesen, 42 år, ukendt opholdssted 3. Jens Ollesen, 30 år på Læsø 4. Niels Ollesen, 35 år, 5. Anne Ollesdatter,

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere