Åbent Referat. til. Ældrerådet

Transkript

1 Åbent Referat til Ældrerådet Mødedato: Torsdag den 30. maj 2013 Mødetidspunkt: 13:00-15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 5.2.1, BCV Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette Mandahl-Barth, Ketty Bundgaard, Elin Østergaard Bertelsen, Aage Meldgaard, Per Bonde Nielsen, Merry Brydsø, Inger Pedersen, Tonny Tarbensen Ingrid Lorentzen Else Thorlund

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 328. Godkendelse af dagsorden Gensidig orientering Godkendelse af regler for valg til Ældrerådet i Drøftelse af Budgetønsker Kommunalt tilsyn med plejeboliger i Nedlæggelse af 8 almene plejeboliger på Helle Plejecenter Nedbrydning/opførelse af skur samt etablering af p-pladser på Ældrecentret Solhøj, Nordenskov Orientering: Forebyggende hjemmebesøg Regeringens sundhedsudspil - Mere borger, mindre patient Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet Udvikling i forebyggelige indlæggelser i Status på sygeplejeklinikkerne Orientering: EU-projekt på Center for Sundhedsfremme Eventuelt Bilagsliste Underskriftsblad Side 690

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 2168 Sagsid.: 13/1600 Initialer: elth Åben sag Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Godkendt. Side 691

4 Ældrerådet Gensidig orientering Dok.nr.: 2169 Sagsid.: 13/1600 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Orientering v/formanden Orientering fra DANSKE ÆLDRERÅD s repræsentantskabsmøde og konference den 15. og 16. maj i Nyborg. Orientering fra konstituerende møde i DANSKE ÆLDRERÅD den 29. juni Orientering v/staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Orientering om ansøgning til puljen Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger Orientering om administration af beboeres midler. KL har rejst problemstilling overfor minister om bankydelser til borger med nedsat funktionsevne Orientering om kriterier for telefonnødkald og nødkald Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Orienteringen blev taget til efterretning. Endvidere gensidig orientering om følgende: DANSKE ÆLDRERÅD s repræsentantskabsmøde og konference afholdes den 28. og 29. april i Hanne Vedersø og Aage Meldgaard blev valgt som næstformænd på det konstituerende møde i DANSKE ÆLDRERÅD den 29. juni Planlægning af DANSKE ÆLDRERÅD s konference den 10. oktober i Vingstedcentret. Ledelsen på Tistruplund varetager samlet flytning i folkeregisteret for beboerne til deres nye adresse på Yderikvej. Side 692

5 Ældrerådet Godkendelse af regler for valg til Ældrerådet i 2013 Dok.nr.: 2180 Sagsid.: 13/3307 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Byrådet sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert 4. år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet reglerne for, hvordan valget skal afholdes jf. lov om retssikkerhed og vedtægterne for ældrerådet. Ældrerådet har den 30. januar godkendt, at der nedsættes en valgbestyrelse, der består af følgende 5 medlemmer af ældrerådet: Aage Meldgaard Edna Jessen Per Bonde Nielsen Rigmor Jensen Tonny Tarbensen Valgbestyrelsen har drøftet form og retningslinjer for afholdelse af valg til ældrerådet i 2013 og sammen med forvaltningen udarbejdet udkast til regler for valget. Valget forberedes og ledes af ovennævnte valgbestyrelse. Formanden for valgbestyrelsen er ældrerådets formand, Aage Meldgaard. Sekretæren for ældrerådet bistår valgbestyrelsen med administrative opgaver. Der skal vælges 13 medlemmer og 5 stedfortrædere ved direkte valg. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. Valgperioden følger byrådets periode fra 1. januar 2013 til 31. december Alle personer, som på valgdagen er fyldt 60 år og som har folkeregisteradresse i Varde Kommune, har valgret og er valgbare til ældrerådet. Afstemningen foregår som brevstemmevalg. De afgivne brevstemmer skal være kommunen i hænde senest tirsdag den 5. november Byrådet foranlediger, at reglerne om opstilling og anmeldelse af kandidater bekendtgøres i ugeaviserne og på kommunens hjemmeside i september måned 2013 sammen med annoncering omkring opstillingsmøderne Der afholdes opstillingsmøder i de 5 gl. kommuner med henblik på at opstille kandidater fra alle områder, så der ved valget vil være mulighed for at stemme på en bred kreds af kandidater. Der opstilles følgende antal kandidater: 5 kandidater fra gl. Varde Kommune 4 kandidater fra gl. Ølgod Kommune 3 kandidater fra gl. Helle Kommune 3 kandidater fra gl. Blaabjerg kommune 3 kandidater fra gl. Blåvandshuk kommune Side 693

6 Ældrerådet Kandidaterne fra de 5 områder opføres på samme liste i alfabetisk rækkefølge med fornavn, efternavn og bopæl. Stemmeoptælling foregår torsdag den 7. november Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter opnået stemmetal. De kandidater, som ikke bliver valgt, bliver stedfortrædere i rækkefølge efter opnået stemmetal. Valgresultatet bekendtgøres af valgbestyrelsen. Er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan byrådet i samråd med ældrerådet beslutte at aflyse afstemningen. Aflysningen af valget medfører, at alle de opstillede kandidater er valgt. Der orienteres om aflysningen i lokale ugeaviser og på kommunens hjemmeside. Forvaltningens vurdering Ingen Sundhedskonsekvensvurdering - Retsgrundlag Lov om retssikkerhed 32 Økonomi Der er i budgettet afsat samlede midler til afholdelse af valg i 2013, hvoraf kr. vedrører valg til ældrerådet. Høring - Bilag: 1 Åben Valgregler for ældrerådsvalget /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at ældrerådet indstiller, at byrådet godkender reglerne for valg til ældrerådet i Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Indstillingen blev godkendt med ændring af dato for opstillingsmøder til den 19. august og aflevering af stemmemateriale til Post Danmark den 17. oktober. Side 694

7 Ældrerådet Drøftelse af Budgetønsker 2014 Dok.nr.: 2189 Sagsid.: 13/4259 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling Af hensyn til det videre arbejde med budget 2014 fremsættes hermed budgetforslag til indledende drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2014 og overslagsårene , er der indhentet budgetforslag fra institutionerne på Social- og Sundhedsudvalgets område. Der foreligger omkring 15 driftsønsker og ca. 10 anlægsønsker. Ved redaktionens afslutning arbejdes der videre i bilagene, men den overordnede økonomi fremgår af vedlagte oversigt, ligesom den overordnede idé med forslagene fremgår af de enkelte bilag (med forbehold for redaktionelle samt mindre indholdsmæssige ændringer). Budgetønskerne er for en dels vedkommende indlejret i forslagene til aftalestyring 2014, som vil være udvalget bekendt fra dialogmøder i marts og april måned. Der er driftsønsker for ca. 5 mio. kroner samt anlægsønsker for ca. 14,5 mio. kr. i 2014 samt yderligere 10 mio. kr. i Der er for såvel drift- som anlægsønsker kun mindre forslag til finansiering. De enkelte budgetønsker vil blive gennemgået på mødet, og der lægges op til en drøftelse og foreløbig prioritering af ønskerne. Der vil på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 18. juni blive lejlighed til endelig drøftelse og prioritering. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vil frem til udvalgsmødet den 18. juni 2013, arbejde med at finde forslag til finansiering. Sundhedskonsekvensvurdering Drøftelsen vil ikke afstedkomme konsekvenser for sundheden. De enkelte budgetforslag kan i en vis udstrækning have positive, sundhedsmæssige konsekvenser. Retsgrundlag Styrelsesloven vedr. kommunens økonomiske forvaltning Økonomi Jf. Økonomiudvalgets beslutning 30. januar 2013, skal der anvises finansiering af nye ønsker, samt at tekniske tilretninger ikke kan anvendes til finansiering af nye ønsker. Høring Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd Side 695

8 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse - Velfærdsteknologipulje 65845/13 - Budgetansøgning Åben Virksomhedernes Budgetønsker /13 3 Åben Budgetønsker Personalefaciliteter Hybenbo, Årre /13 Hjemmepleje Nord/Øst 4 Åben Budgetønske til Helle Plejecenter 69385/13 5 Åben Budgetønske - Thueslund 69366/13 6 Åben Social og Handicapservice - Ansøgning Budget /13 Sagsbehandlende terapeut 7 Åben Living Lab Varde - Velfærdsteknologiagent - Budgetønske / Åben Sygeplejevirksomheden - Timer til klinisk vejledning 65835/13 9 Åben Sundhedsteamet - Implementering af Sundhedspolitikken 65838/13 10 Åben Social og Handicapservice - Ansøgningsskema Budget /13 11 Åben Handicap Bo og Beskæftigelse - Udvidelse af Skovlunden /13 Ansøgningsskema Budget ønske udvidelse af Skovlunden - Budget Åben Sygeplejevirksomheden - Hygiejnesygeplejerske - Budgetønske 65840/ Åben Sygeplejevirksomheden - Praktiske Procedure i sygeplejen vers /13 14 Åben Sygeplejevirksomheden - Budget I- Pads 65833/13 15 Åben Center Bøgely - Budgetansøgning /13 16 Åben Hjælpemiddeldepotet - Budgetønske /13 17 Åben Center for Sundhedsfremme - Demenskonsulent /13 Ansøgningsskema Budget Åben Hjemmepleje midt/vest - Ansøgningsskema Budget /13 19 Åben Budget Doc. Helbredsmæssig vurdering LF 190 af /13 marts Åben Budgetønske Aflastningstjenesten i Esbjerg 70776/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter de indkomne budgetønsker med henblik på en eventuel prioritering og efterfølgende høring i de nævnte råd. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udvalget har drøftet forslag til drift- og anlægsbudget for Materialet sendes til høring i ældre-, handicap- og integrationsråd inden endelig prioritering af ønskerne i udvalgets næste møde. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Rådet har ingen bemærkninger til det fremsendte. Ser frem til høring efter Social og Sundhedsudvalgets prioritering. Side 696

9 Ældrerådet Kommunalt tilsyn med plejeboliger i Dok.nr.: 2190 Sagsid.: 13/4442 Initialer: 45062_slettet_1 Åben sag Sagsfremstilling BDO, Kommunernes Revision, er nu færdige med alle uanmeldte kommunale tilsyn i plejeboliger for I det følgende beskrives anbefalinger og bemærkninger fra de sidste otte tilsyn, som er foretaget på plejecentrene Møllegården, Sognelunden, Lyngparken, Carolineparken, Helle Plejecenter, Blåbjerg Plejecenter, Tistruplund Plejecenter, og Ansager Områdecenter (for tiden genhuset på Lyngparken). Rapporterne fra tilsynsbesøgene ligger som bilag til sagen. Gennemgang af rapporterne Der er ikke fundet anledninger til anbefalinger om påbud på nogen af plejecentrene og generelt er det tilsynets overordnede indtryk, at der er tale om gode og tilfredsstillende forhold på plejecentrene, som blandt andet har stor fokus på at skabe god livskvalitet for beboerne. På samtlige plejecentre er et gennemgående tema dog, at der skal arbejdes med at højne fagligheden i den sundhedsfaglige dokumentation. En repræsentant fra Social og Handicapservice deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at rapporterne i lighed med rapporterne fra de første fire tilsyn - angiver, at der generelt er behov for en styrket sundhedsfaglig dokumentation på samtlige plejecentre. Det vurderes, at anbefalingerne fra rapporterne om sundhedsfaglig dokumentation med fordel kan indgå i det fremadrettede arbejde med sundhedsfaglig dokumentation i den sygeplejefaglige indsats på plejecentrene. Plejecentrenes nye drifts- og udviklingsaftaler for 2014 har sundhedsfaglig dokumentation som indsatsområde, og det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at rapporterne drøftes og indarbejdes i de nye aftaler. Sundhedskonsekvensvurdering Ikke foretaget Retsgrundlag Servicelovens 151 Økonomi Ikke relevant Høring Ældrerådet og Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse orienteres Side 697

10 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter - Uanmeldt tilsyn Blåbjerg plejeog aktivitetscenter 2012 kvalitetssikret.pdf 2 Åben Endelig Rapport - Ansager Områdecenter - Uanmeldt tilsyn Ansager Områdecenter 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf 3 Åben Endelig Rapport - Plejecentret Tistruplund - Tistruplund uanmeldt tilsyn januar 2013 Varde Kommune endelig udgave.pdf 4 Åben Endelig Rapport - Helle Plejecentret - Helle Plejecentret uanmeldt tilsyn 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf 5 Åben Endelig Rapport - Plejecentret Carolineparken - Uanmeldt tilsyn Carolineparken 2012 Varde Kommune Endelig Rapport.pdf 6 Åben Endelig rapport - Lyngparken - Uanmeldt tilsyn Plejecentret Lyngparken 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf 7 Åben Endelig Rapport - Plejecenter Sognelunden - Uanmeldt tilsyn Plejecentret Sognelunden 2012 Varde Kommune endelig udgave.pdf 8 Åben Endelig Rapport - Plejecentret Møllegården - Uanmeldt tilsyn Møllegården 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf 34768/ / / / / / / /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at tilsynets rapporter tages til efterretning, at rapporternes anbefalinger om sundhedsfaglig dokumentation indgår i planlægningen og implementeringen af den styrkede sygeplejefaglige indsats på plejecentrene, at tilsynsrapporternes øvrige anbefalinger behandles internt på plejecentrene, at tilsynsrapporternes anbefalinger drøftes og indarbejdes i plejecentrenes nye drifts- og udviklingsaftaler for 2014, at der sker opfølgning på anbefalingerne og bemærkningerne i forbindelse med næste runde uanmeldte tilsyn i 2014, og at sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Fælles-MED for Social, Sundhed og Beskæftigelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 698

11 Ældrerådet Nedlæggelse af 8 almene plejeboliger på Helle Plejecenter Dok.nr.: 2191 Sagsid.: 13/7162 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling Den fremtidige anvendelse af 8 utidssvarende almene plejeboliger på Helle Plejecenter lejlighederne 14 A H har været behandlet i forbindelse med plejeboligplanen, og senest ved budgetlægningen for 2013 blev der afsat midler på anlægsbudgettet til en nedlæggelse af de pågældende 8 plejeboliger. Varde Kommune ejer den almene boligafdeling på Helle Plejecenter, som drives og administreres i overensstemmelse med den almene boliglovgivning med selvstændigt budget og regnskab. I forbindelse med ombygningen af Ansager Plejecenter har de 8 boliger været anvendt til genhusning, men i forbindelse med at det nye plejecenter i Ansager nu er taget i brug, står de omtalte boliger på Helle Plejecenter tomme, og der visiteres ikke nye lejere. Efter en eventuel nedlæggelse af de 8 boliger vil der være 45 almene plejeboliger på Helle Plejecenter, som alle opfylder kriterierne til almene plejeboliger. I henhold til 28 i Lov om Almene Boliger skal Byrådet træffe en formel beslutning om en sådan nedlæggelse. Konsekvensen af en nedlæggelse af almene plejeboliger er blandt andet, at eksisterende lån skal indfries, og at en forholdsmæssig andel af afdelingens aktiver og passiver afregnes med Varde Kommune. Især er der tale om, at en forholdsmæssig andel af boligafdelingens henlæggelser til vedligeholdelse afregnes med Varde Kommune. Forvaltningens vurdering Under henvisning til plejeboligplanen er det forvaltningens vurdering, at 45 almene plejeboliger på Helle Plejecenter vil opfylde det fremtidige behov for plejeboliger i lokalområdet. En total renovering af de 8 plejeboliger på Helle Plejecenter har været overvejet, men set i forhold til en forventelig betydelig investering og det fremtidige behov for plejeboliger, vil en total renovering næppe være rentabel. De 8 boliger foreslås nedlagt med virkning fra den 30. juni 2013, og vil således ligge ubenyttet hen, indtil til en renovering af centret besluttes/igangsættes. Når det foreslås, at boligerne nedlægges nu, skal det ses i lyset af tomgangslejeforpligtigelsen, samt at boligerne ikke opfylder kravene til moderne plejeboliger. Retsgrundlag Lov om almene boliger Side 699

12 Ældrerådet Økonomi På budgettet for 2013 er der afsat kr. til nedlæggelse og indfrielse af lån vedrørende de pågældende boliger, og i overslagsårene 2015 og 2016 er der i alt afsat 10 mio. kr. til en renovering af servicearealer på Helle Plejecenter, som blandt andet omfatter, at de 8 boliger ombygges til kommunale servicearealer. Renovering af centret vil indgå i budgetbehandlingen for 2014 og overslagsårene. Nedlæggelse af de 8 almene ældreboliger i henhold til Lov om Almene Boliger medfører udgifter til indfrielse af realkreditlånet pr. 30. juni 2013 på kr. og en indtægt på kr. vedrørende andel i boligafdelingens hensættelser pr. 31. december Den formelle nedlæggelse medfører således en kommunal nettoudgift på kr., som foreslås finansieret med det afsatte budget på kr. Der mangler således en finansiering på kr. i forhold til budget Denne forskel skyldes, at der er sket en stigning i kursværdien af restgælden, det skyldes det lave renteniveau og indekseringen. Merudgiften foreslås finansieret af puljen til afvikling af kommunale bygninger og ældreboliger. Her er der afsat i 2013 med en rest på kr. I 2014 er der afsat kr., og i 2016 og 2017 er der afsat kr. pr. år. Opgørelse af indfrielsesbeløbet er foretaget af KommuneKredit den 8. maj Det lån der skal indfries, er et 2,5%, 40 årigt indekslån fra 2001 på oprindeligt kr. Til sammenligning vil en årlig tomgangsleje for de 8 boliger i alt være på kr. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at 8 almene plejeboliger på Helle Plejecenter lejlighed 14 A H - nedlægges pr. 30. juni 2013, at der gives en netto anlægsbevilling på kr. jf. ovenfor under økonomi, der finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kr. på budgettet for 2013 og med kr. af puljen til afvikling af kommunale bygninger, og at det pågældende boligareal herefter overgår til kommunale servicearealer, og at der ved den kommende budgetlægning tages stilling til den fremtidige anvendelse, ombygning, renovering m.v jf. afsat anlægsbudget for 2015 og 2016 på i alt 10 mio. kr. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den Fraværende: Poul Rosendahl Forelægges Byrådet med anbefaling. Side 700

13 Ældrerådet Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 701

14 Ældrerådet Nedbrydning/opførelse af skur samt etablering af p-pladser på Ældrecentret Solhøj, Nordenskov. Dok.nr.: 2192 Sagsid.: 09/6269 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Som følge af problemer med blandt andet varmeanlægget i en mindre tilbygning og mangel på parkeringspladser ved Ældrecentret Solhøj har en projektgruppe med repræsentation fra lokalområdet anbefalet, at denne tilbygning nedrives, og at der på arealet etableres p-pladser, samt et skur til blandt andet haveredskaber. Bygningen har hidtil huset Lokalhistorisk Arkiv og lokaler til pedellen. Lokalhistorisk Arkiv er flyttet ind på 1. sal i hovedbygningen på Solhøj, og der er mulighed for at finde andre egnede lokaler på Solhøj til pedellen. En nedrivning af bygningen vil beløbe sig til ca kr. Etablering af parkeringspladser samt skur til haveredskaber og maskiner og indretning af værksted til pedel vil beløbe sig til ,20 kr. i alt kr. I det tidligere overslag var der ikke indregnet et beløb til indretning af værksted til pedellen. I kælderen på hovedbygningen vil det været muligt at indrette et rum som værksted, og dette er anslået til ca kr. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at en nedbrydning af bygningen, og etablering af et antal p-pladser m.v. som anbefalet af projektgruppen er en god løsning. Vi undgår udgifter til udskiftning af varmeanlægget og til vedligeholdelse af sidebygningen, og samtidig får vi det antal p-pladser, der er behov for på Ældrecentret Solhøj. Retsgrundlag Ingen Økonomi I henhold til overslag fra Team Ejendom vil projektet på nedbrydning, opførelse af skur, etablering af p-pladser samt indretning af værksted til pedel beløbe sig til i alt ,00 kr. Beløbet foreslås finansieret af puljen til afvikling af kommunale bygninger og ældreboliger. Her er der afsat i 2013 med en rest på kr. I 2014 er der afsat kr., og i 2016 og 2017 er der afsat kr. pr. år. Høring Projektet er anbefalet af en projektgruppe med lokal repræsentation, herunder Lokalhistorisk arkiv. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, Side 702

15 Ældrerådet at der gives en anlægsbevilling på kr. til nedbrydning af bygning, etablering af p-pladser og skur samt indretning af værksted til pedel, der finansieres af puljen til afvikling af kommunale bygninger og ældreboliger. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den Fraværende: Poul Rosendahl Forelægges Byrådet med anbefaling. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 703

16 Ældrerådet Orientering: Forebyggende hjemmebesøg 2012 Dok.nr.: 2193 Sagsid.: 11/10921 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling Borgere i Varde Kommune over 75 år tilbydes et forebyggende hjemmebesøg i eget hjem 1 gang årligt. Med tilbuddet ønsker Varde Kommune at sætte ind før eventuelle problemer opstår. I Varde Kommune er det politisk vedtaget at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp. Der er udarbejdet en rapport for 2012 for de forebyggende hjemmebesøg. Varde Kommune har i 2011 søgt og fået dispensation vedr. forebyggende hjemmebesøg. Borgere, der indtil nu har modtaget brev uden dato, skal frit kunne vælge, om de ønsker et forebyggende hjemmebesøg i eget hjem, eller om de vil deltage i et temamøde. Fokusområderne i 2013 er Fortsat fokus på blodtryk, og ældre der mister deres ægtefælle Temamøder Projekt Tryg med nyt netværk Ældre og IT KOL Sundhedskonsekvensvurdering Forebyggende hjemmebesøg er i sig selv af sundhedsfremmende karakter, og er med til at styrke borgernes håndtering af hverdagslivet. Retsgrundlag Lov om social service 79a Økonomi Afholdes inden for den eksisterende ramme Høring Ældrerådet er orienteret Bilag: 1 Åben Årsrapport Forebyggende hjemmebesøg /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Side 704

17 Ældrerådet Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 705

18 Ældrerådet Regeringens sundhedsudspil - Mere borger, mindre patient Dok.nr.: 2194 Sagsid.: 13/7742 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Regeringen har i maj 2013 fremlagt sit sundhedsudspil for Der er afsat 600 mio. kr. i perioden til nye initiativer, og dette finansieres af omprioriteringer på sundhedsområdet. Udspillet har fem hovedtemaer, og nedenfor nævnes de punkter indenfor hvert tema, der har særlig relevans for kommunerne, efterfulgt af en kort status for Varde Kommune. 1. Et sundhedsvæsen, der hænger sammen Styrke sundhedsaftalerne så der bliver 5 aftaler i stedet for 98. Styrke samarbejdet mellem region og kommuner. ¼ mio. kr. årligt omprioriteres til indsatsen. Styrke fagligheden i den kommunale sygepleje, systematisk mulighed for at trække på faglige kompetencer i almen praksis og i sygehusregi. For at komme i mål med Det Nære Sundhedsvæsen i Varde Kommune er der behov for at styrke samarbejdet med regionen yderligere, særligt i relation til almen praksis, men også med sygehuset. Der er iværksat initiativer, der styrker dette samarbejde. 2. Øget lighed i sundhed Sætte nationale mål for danskernes sundhed Afsætte 42 mio. kr. til rygestop Styrke den familieorienterede alkoholbehandling, afsætte 112 mio. kr. Afsætte 40 mio. kr. til en forbedret svangre- og barselsomsorg med fokus på sårbare familier. Forebyggelse af rygestart og rygestop er centrale fokusområder i Varde Kommune. En styrkelse af alkoholbehandlingen falder godt i tråd med Varde Kommunes rusmiddelstrategi. Der planlægges initiativer i forhold til styrkelse af den kommunale barselsomsorg, hvilket vurderes relevant i forbindelse med, at de nybagte familier i dag udskrives hurtigere fra sygehuset. 3. Styrket akutberedskab og kræftindsats Styrke kræftindsatsen med 174 mio. til bl.a. at forbedre rehabiliteringsindsatsen og indsatsen overfor multisyge. I Varde Kommune tænkes en styrkelse af rehabiliteringsindsatsen dels ind i forhold til det igangværende OPI samarbejde og dels i forbindelse med implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. 4. Bedre kvalitet og fokus på resultater Side 706

19 Ældrerådet Afsætte 20 mio. kr. til en strategi for inddragelse af patienter og pårørende. Det kunne f.eks. være gennem patientuddannelser. Styrke genoptræningsindsatsen for personer med omfattende og komplekse genoptræningsbehov f.eks. patienter med hjerneskade. Udarbejde faglige anbefalinger for patientrettet forebyggelse og tidlig opsporing, særligt for personer med kronisk sygdom. Synlighed omkring resultater og best practice. Styrke kvaliteten i den kommunale indsats og løfte kompetenceniveauet hos frontpersonalet. Afsætte 20 mio. kr. til at styrke patientsikkerhedsindsatsen i kommunerne. I samarbejde med kommunerne identificere konkrete mål for den kommunale sundhedsindsats. Kommunerne skal dokumentere og registrere indsatsen systematisk. Varde Kommune er for nuværende i gang med flere initiativer, der knytter sig til ovenstående. Døgnrehabiliteringen er en styrkelse af genoptræningsindsatsen for borgere med komplekse behov. Der arbejdes endvidere systematisk med at inddrage borgere og pårørende i forhold til døgnrehabiliteringen, og der evalueres på erfaringerne med dette. Der arbejdes desuden frem mod at indføre redskaber til tidlig opsporing i hjemmeplejen/på plejecentre samt at styrke kompetenceniveauet generelt og på specifikke områder blandt frontpersonalet. Varde Kommune arbejder systematisk med Utilsigtede Hændelser (UTH) og har netop ansøgt om at komme med i et stort projekt i KL som patientsikker kommune. 5. Et moderne og effektivt sundhedsvæsen Forbedre incitamentsstrukturen i sundhedsvæsenet. Styrke og effektivisere den kommunale patientrettede forebyggelsesindsats. Fremlægge digitaliseringsstrategi, herunder lægge en plan for udbredelse af det fælles medicinkort i kommunerne. En ændring i den økonomiske incitamentsstruktur i sundhedsvæsnet kan få betydning for den kommunale medfinansiering. Varde Kommune arbejder systematisk med at implementere digitaliseringsstrategien. Forvaltningens vurdering Sundhedsudspillet har stor fokus på indsatserne i kommunerne og kvaliteten heraf, hvilket hænger godt sammen med overskriften mere borger, mindre patient. Det betyder mere ansvar og flere krav til kommunen på sundhedsområdet. Det er forvaltningens vurdering, at der allerede er igangsat en række initiativer, der understøtter Regeringens Sundhedsudspil , og andre initiativer planlægges igangsat. Dermed sikres et bedre og mere sammenhængende forløb for den enkelte borger. Sundhedskonsekvensvurdering Sundhedsudspillet har i sig selv et bredt og sundhedsfremmende sigte. Der er fokus på både forebyggelse, behandling og rehabilitering. Desuden er lighed i sundhed et gennemgående fokus. Retsgrundlag Finansloven, Sundhedsloven Side 707

20 Ældrerådet Økonomi Finansieringen skal blandt andet komme fra tandlægeområdet, men derudover fremgår ikke, hvilke områder finansieringen, som beror på en omprioritering, skal komme fra. Det fremgår heller ikke, hvordan midlerne udmøntes. Forvaltningen vil være opmærksom på, hvornår og hvordan disse midler udmøntes. Høring - Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med de initiativer, der allerede er igangsat, og de indsatser der planlægges igangsat, og at der sættes særlig fokus på Øget lighed i sundhed herunder muligheder for at søge centrale midler. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 708

21 Ældrerådet Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2012 Dok.nr.: 2195 Sagsid.: 13/4867 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden 1. januar Medfinansieringen svarer til ca. 20% af udgifterne til de regionale sundhedsopgaver. Medfinansieringen blev indført for at give incitamenter til i højere grad at bidrage til at begrænse borgernes behov for behandling i det regionale sundhedsvæsen. Det giver samtidig en naturlig anledning til at interessere sig for, hvordan der prioriteres i både det regionale og det kommunale sundhedsvæsen. Der er frem til og med 2011 dels tale om et grundbidrag, som er fastsat på basis af indbyggertal, og dels et aktivitetsbestemt bidrag. Fra 1. januar 2012 er grundbidraget fjernet, og det aktivitetsbestemte bidrag øget. Varde Kommune betaler en fast andel af taksten for somatisk og psykiatrisk behandling, dog med et loft for den maksimale udgift pr. indlæggelse/ydelse. Kommunen er også medfinansierende på genoptræning under indlæggelse samt på honorarer i praksissektoren. Kommunerne betaler 30% af honoraret til speciallæge og ca. 10% af honoraret til egen læge samt øvrige autoriserede sundhedsbehandlere (fysioterapi, tandlæge, kiropraktik, psykologhjælp og fodterapi). Den kommunale finansiering omhandler ambulant specialiseret genoptræning, som foregår på sygehusene og betaling for ophold på hospice samt en obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter. Udover medfinansieringen og finansieringen har kommunerne også ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi og genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Særlige fokuspunkter: Varde Kommune har overordnet set haft de laveste udgifter til (med)finansiering i 2012 sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen. Der er dog fortsat et potentiale for at reducere antallet af somatiske indlæggelser som samtidig er den dyreste post for kommunerne. Når man kigger på indlæggelsesdiagnoserne, er der ikke sket mange bemærkelsesværdige udsving fra 2011 til Der er sket et fald i indlæggelser relateret til kræft, hvilket er en udvikling, der gerne skulle fastholdes og understøttes af den øgede indsats på området, der er iværksat i Endvidere er der i Varde Kommune fokus på uhensigtsmæssige/forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. En del af disse bør kunne håndteres i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor der i 2013 etableres akutfunktion, døgnrehabilitering, styrket KOLindsats samt terapeut- og sygeplejefaglig indsats på plejecentrene. Der er ligeledes planer om at sætte fokus på at forebygge indlæggelser på børneområdet herunder indlæggelser blandt spædbørn som følge af fødeplanen. På den ambulante somatik ligger Varde Kommune lavest, om end der er sket en mindre stigning. Dette skal dog tolkes forsigtigt, da et ambulant besøg normalt er at foretrække frem for en indlæggelse. Der ses en stor stigning i ambulante besøg som følge af komplekse langvarige eller kroniske smerter. Årsager hertil vil blive undersøgt nærmere. Side 709

22 Ældrerådet Herudover ses mange skadestuebesøg som følge af brud, læsioner og andre skader, der muligvis kunne være håndteret i almen praksis. Endelig er der en stor stigning i kontroller som følge af forskellige diagnoser. I psykiatrien er der sket en stigning på det stationære (indlæggelser) og det ambulante område. Der er sket en stigning både i antallet af personer og i antal ydelser pr. person. Det kan til dels skyldes, at der er tilført flere ressourcer til det psykiatriske område, men det kan ikke forklare hele udviklingen i Varde Kommune. Også denne udvikling vil blive undersøgt nærmere. Da det drejer sig om borgere, der er eller kunne være på arbejdsmarkedet, kan det have store afledte udgifter for kommunen. Der sættes i den kommende tid fokus på vederlagsfri fysioterapi, hvor der bl.a. i højere grad gøres brug af tillæg for særlig tidskrævende patient. Det er et område, som kommunen ikke med de nuværende rammer kan styre, da borgerne henvises i almen praksis. Denne sag skal ses i forbindelse med sagen omkring forebyggelige indlæggelser. AC-medarbejder Mai Sønderby deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering at opgørelsen giver mulighed for at drøfte prioriteringen af indsatserne på sundhedsområdet. Desuden danner rapporten baggrund for et videre analysearbejde af bl.a. udviklingen i de ambulante besøg og udviklingen af aktiviteter i psykiatrien. Sundhedskonsekvensvurdering En målrettet indsats på de områder, hvor der er en stor udgift til (med)finansiering, vurderes at have en væsentlig positiv sundhedskonsekvens. Retsgrundlag Lov om regionernes finansiering Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Økonomi Varde Kommune har i 2012 forbrugt 98% af det samlede budget til medfinansiering og finansiering, hvilket giver et restbudget på kr. Fordelingen er, at der er forbrugt 98% af budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering (2,7 mio.kr.) og 62% af budgettet til finansiering af specialiseret genoptræning, hospiceophold og færdigbehandlede patienter (1,2 mio. kr.). Høring - Bilag: 1 Åben Rapport - Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler udvalget, Side 710

23 Ældrerådet at indsatserne i Det nære Sundhedsvæsen og generel forebyggelse målrettes de områder, hvor der er de store udgifter, og hvor der er et forebyggelsespotentiale. Det gælder særligt forebyggelse af unødige indlæggelser og genindlæggelser, og at udviklingen på den ambulante somatik og stigningen i psykiatrien, både det stationære og det ambulante, undersøges nærmere. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 711

24 Ældrerådet Udvikling i forebyggelige indlæggelser i Dok.nr.: 2196 Sagsid.: 13/6660 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I regeringsaftalen for 2013 mellem regeringen og KL blev det aftalt, at der i sundhedsindsatsen skal være fokus på at kommunerne i højere grad skal aflaste sygehusene gennem en styrket sygeplejeindsats (de færdigbehandlede skal hurtigt hjem, og en styrket faglig indsats skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, genindlæggelser og korte indlæggelser), kommunerne skal give kronikerne tilbud og forløb, der styrker deres livskvalitet, men som også reducerer udgifterne på andre velfærdsområder (beskæftigelse, socialområdet, ældreområdet m.v.). Varde Kommune har i den forbindelse iværksat en række tiltag under overskriften Det Nære Sundhedsvæsen, herunder bl.a. akutfunktionen, døgnrehabilitering, styrket KOLindsats samt sygepleje- og terapeutfaglig indsats på kommunens plejecentre. Gennem disse indsatser er hensigten bl.a. at styrke medarbejdernes faglige kompetencer i hele organisationen samt at styrke dokumentation, kommunikation og samarbejde. Et særligt fokus er forebyggelse af unødige indlæggelser og genindlæggelser. Med henblik på at få et godt fundament for at følge udviklingen af de forebyggelige indlæggelser, er vedlagte rapport udarbejdet. Der vil årligt blive fulgt op på denne. Rapporten finder, at de fleste af de forebyggelig indlæggelser i Varde Kommune sker som følge af knoglebrud og luftvejssygdomme. Herudover er der også et vist antal indlæggelser som følge af væskemangel. For de fleste af sygdomsgrupperne ligger antal indlæggelser pr borger 65+ år i Varde Kommune tæt ved regionsgennemsnittet. Dog har Varde Kommune oplevet et fald i indlæggelse pga. luftvejssygdomme og blærebetændelse fra 2011 til Rapporten viser desuden, at en stor del af de forebyggelige indlæggelser finder sted blandt de borgere, som er i kontakt med kommunen. På trods af, at nogle af borgerne eventuelt først kommer i kontakt med hjemmeplejen og/eller sygeplejen efter en indlæggelse, giver det god mening at øge kvaliteten i indsatsen på plejecentrene, i hjemmeplejen og i sygeplejen. Blandt de borgere, som kommunen er i kontakt med, er der en del genindlæggelser. Nogle af disse vil umiddelbart kunne forebygges gennem en øget opmærksomhed på f.eks. kost, korrekt medicinindtag og faldforebyggelse. Det arbejde er der taget hul på. Sygeplejen skal tættere på borgernes hverdag og hjem. Det betyder, at sygeplejerskerne; både rutesygeplejerskerne og akutfunktionen i Sygeplejen; i højere grad skal samarbejde med hjemmeplejen og plejecentrene. Samarbejdet har via fælles mål, koordinering, relationer og videndeling fokus på at forebygge, at borgere bliver indlægningstruede, at handle når borgere er indlægningstruede samt at skabe alternativer til en indlæggelse for borgere, hvor en specialiseret sygehusbehandling ikke er nødvendig. Desuden er der iværksat en styrket KOL-indsats hvor der dels fokuseres på forebyggelse af rygestart samt rygestop og rehabilitering der gerne skulle forebygge at KOL opstår og Side 712

25 Ældrerådet dermed reducere indlæggelser på lang sigt. Herudover sættes fokus på koordinering og formidling af kommunens tilbud til borgere med KOL. I Varde Kommune var der i 2012 knap 600 forebyggelig indlæggelser. Heraf er nogle af borgerne ikke i kontakt med kommunen i forvejen og nogle af indlæggelserne er ikke reelt forebyggelige. Da antallet er ældre er stigende vil antallet af forebyggelige indlæggelser, alt andet lige, også stige. Så det er væsentligt at have fokus på forebyggelige indlæggelser, men det kan ikke stå alene. Nyfødte genindlægges i stigende grad, formentlig som følge af, at familierne udskrives til eget hjem tidligere i dag end for få år siden. Her har kommunen handlemuligheder gennem sundhedsplejen, og en styrkelse af svangre- og barselsomsorgen er da også et punkt i Regeringens nye sundhedsudspil fra maj Herudover er der med den fleks- og førtidspensionsreform fokus på rehabilitering af borgere, der har barrierer/begrænsninger i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet. Der kan både være tale om psykiske og fysiske problemstillinger men fælles for dem er, at det drejer sig om yngre borgere og det har store menneskelige og økonomiske omkostninger. Det er begge områder, der vil blive fulgt fremadrettet. Forvaltningens vurdering Rapporten, som indeholder data forud for en målrettet indsats med Det Nære Sundhedsvæsen, kan medvirke til at understøtte arbejdet med at udvikle kvaliteten i bl.a. ældreplejen, sygeplejen og på træningsområdet, ligesom den kan danne grundlag for beslutninger omkring justering eller styrkelse af indsatserne. Desuden kan den anvendes som opfølgning på en konkret indsats. Det er forvaltningens vurdering, at der skal sikres en målrettet indsats for at forebygge at borgerne unødvendig indlæggelses på baggrund af luftvejsgener, knoglebrud og væskemangel. Desuden er der behov for yderligere analyser, herunder en inddeling af indlæggelser på de enkelte plejecentre/hjemmeplejeområder eller en journalaudit, hvor detaljerne omkring handlingsmønstre mv. i et forløb tydeliggøres. Sundhedskonsekvensvurdering Ved at monitorere (følge) de forebyggelige indlæggelser samt ved en styrket og fokuseret indsats på de områder, hvor der er potentiale for forbedring, vil det være muligt målrettet at iværksætte forebyggelses- og rehabiliteringsinitiativer og dermed også styrke folkesundheden. Retsgrundlag Sundhedsloven, Serviceloven Økonomi Initiativerne afholdes inden for den eksisterende ramme og udviklingen følges i forbindelse med monitoreringen (overvågningen) af medfinansieringen og finansieringen på sundhedsområdet Høring Ingen Side 713

26 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Forebyggelige indlæggelser /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler udvalget, at der arbejdes videre med at forebygge unødvendige indlæggelser, inden for diagnosegrupperne luftvejssygdomme, knoglebrud og væskemangel, og at der ønskes udarbejdet yderligere analyser om genindlæggelser af nyfødte og af indlæggelsesmønsteret blandt borgere, der indgår i det rehabiliterende team. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 714

27 Ældrerådet Status på sygeplejeklinikkerne Dok.nr.: 2197 Sagsid.: 10/6226 Initialer: rarm Åben sag Sagsfremstilling Med sparekatalog 2012 blev det besluttet at oprette sygeplejeklinikker i Ølgod og Oksbøl fra 1. januar 2012 og i Varde fra 1. september Sygeplejeklinikkerne er et tilbud til borgere i Varde Kommune, der enten selv eller ved hjælp fra pårørende kan møde op i en af de tre sygeplejeklinikker. Målgruppen er borgere, der er bevilget en sygeplejeindsats jf. Varde Kommunes indsatskatalog, som efter en lægefaglig eller sygeplejefaglig vurdering kan benytte klinikken, og som bor inden for 2-3 km fra klinikken. Praksis har dog vist, at den faglige vurdering vejer tungere end afstanden, og derfor rekrutteres også borgere, der bor længere væk fra klinikken. Sne og dårligt føre kan dog betyde, at nogle borgere kan have svært ved at komme til klinikken på trods af, at de er i målgruppen. Af nedenstående tabel ses, at sygeplejeklinikken i Varde har i det seneste halve år, siden etableringen 1. sept. 2012, haft planlagte sygeplejeindsatser svarende til 290 timer og 25 minutter. I gennemsnit er det godt 11 timer i ugen. Oksbøl sygeplejeklinik har det seneste år, siden 1. marts 2012, haft planlagte sygeplejeindsatser svarende til 146 timer og 6 minutter, i gennemsnit knap 3 timer i ugen, mens klinikken i Ølgod i samme periode har haft planlagte sygeplejeindsatser svarende til 109 timer og 10 minutter, i gennemsnit omkring 2 timer i ugen. Klinikken i Varde by har lettest ved at fylde klinik-tiderne op, men ingen steder sidder der sygeplejersker og venter på patienter. Ved pauser mellem klinikbesøgene tages besøg i nærområdet, og herudover er der mellem hver borgerkontakt på klinikken oprydning, rengøring og dokumentation samt materialer, der skal klargøres til næste patient. Klinikken i Oksbøl betjener foruden kommunens egne borgere også turister ved Vestkysten. Sygeplejeklinik Varde ( )* Sygeplejeklinik Oksbøl ( ) Sygeplejeklinik Ølgod ( ) Viden og Udvikling 1: Ernæring 0:10 0:15 - Udskillelse af affaldsstoffer 2:25 0:41 4:05 Respiration og cirkulation Medicin 105:20 47:40 28:10 Smerte og sanseindtryk 0: Hud, slimhinder og sår 173:00 84:25 73:55 Måling/undersøgelse 0:50 5:10 1:30 Terminal pleje 0: Omsorg 5:50 7:00 - Projekt KOL Akut sygepleje 0:15 0:55 1:30 Sygeplejeindsats total 290:25 146:06 109:10 * Der er tale om et halvt år for sygeplejeklinikken i Vardes vedkommende, mens de to andre er for et helt år. Side 715

28 Ældrerådet Alle indsatser i klinikkerne er omfattet af Indsatskatalog for Sygepleje. Det drejer sig fx om: sårpleje, medicindosering, blodsukkermåling og blærekateterskift. Nedenstående tabel indeholder en mere detaljeret oversigt over, hvilke ydelser det drejer sig om. Det ses af tabellen, at de ydelser, der primært udføres i klinikken, ligger under medicin samt hud, slimhinder og sår. Det dækker helt overvejende over sårskift, samt hudproblemer og eksembehandling. Klinikkerne i Oksbøl og Varde opfylder behovene for regulerbart leje og regulerbar vask til sårpleje mm. Forvaltningens vurdering Det er vurderingen, at klinikkerne er startet godt op, og at de borgere, der benytter klinikkerne, er tilfredse med løsningen også i de tilfælde hvor det kræver overtalelse at tage imod tilbuddet. Der arbejdes med at optimere klinikkerne og få flere borgere ind her. Det kræver dog fortsat ledelsesmæssig bevågenhed. Sundhedskonsekvensvurdering Sygeplejeklinikkerne er i sig selv af sundhedsfremmende karakter og styrker desuden borgernes egenomsorg og mestring. Samtidig er de i tråd med den rehabiliterende tankegang i Varde Kommune. Retsgrundlag Lov om hjemmesygepleje, Sundhedsloven kap 38 og 119 Økonomi Der blev i 2011 afsat kr. til etablering af 3 sygeplejeklinikker (anlæg). Driften på hjemmesygeplejen blev fra 2012 nedsat med kr. som følge af en forventet besparelse på både sygeplejerskernes tid og på kørselsudgifter. Der ydes ikke kørselsgodtgørelse til sygeplejeklinikkerne. Høring - Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der fortsat arbejdes på at optimere sygeplejeklinikkerne, og at der ønskes udarbejdet konkrete forslag til initiativer, hvorved klinikkerne markedsføres mhp på øget anvendelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Erhardt Jull Anbefalingen blev godkendt. Side 716

29 Ældrerådet Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 717

30 Ældrerådet Orientering: EU-projekt på Center for Sundhedsfremme Dok.nr.: 2198 Sagsid.: 13/3032 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune ved Center for Sundhedsfremme har sammen med 16 partnere fra Europæiske lande ansøgt midler til projektet MULTIPLICA. Projektet har fokus på faldforebyggelse og forbrug af medicin blandt ældre. Målet er at udvikle metoder til den praktiske implementering af en tværfaglig indsats for at forebygge fald og reducere forbrug af medicin blandt ældre. Implementeringen skal ske gennem tæt samarbejde og kommunikation mellem forskellige faggrupper. I projektet involveres flere målgrupper: 1) Beslutningstagere blandt lokale og regionale myndigheder 2) Professionelle der arbejder med faldforebyggelse og medicin 3) Patienter og deres familier 4) Undervisningsinstitutioner, som kan inkludere et træningsprogram i deres undervisningstilbud 5) Lokale og regionale myndigheder i Europa Varde Kommunes rolle Center for Sundhedsfremme (CfS) har sagt ja til at varetage den overordnede projektledelse. Det betyder, at CfS har det økonomiske og juridiske ansvar for at lede projektet efter Kommunale og Europæiske retningslinjer. Herunder skal CfS sikre, at projektet overholder milepæle/deadlines, og CfS har ansvaret for at fordele midler til de øvrige partnere. Dette vil foregå i tæt samarbejde med Det Syddanske Kontor i Bruxelles. Afprøvning og implementering af projektet vil gå på tværs af flere virksomheder indenfor sundheds- og ældreområdet i Varde Kommune. Sundhedskonsekvensvurdering En rapport fra Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL (2013) konkluderer, at både borgere og samfundsøkonomien vil have gavn af en styrket og mere målrettet kommunal forebyggelses- og plejeindsats. Rapporten anbefaler bl.a., at kommunerne sætter fokus på faldforebyggelse, tidlig opsporing samt en styrkelse af hjemmesygeplejen. Der er således et stort potentiale i en kommunal forebyggelsesindsats, da borgere kan blive mere selvhjulpne, og udgifter til behandling kan reduceres. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Økonomi Projektet koster i alt Euro (ca mio. kr.). 40% af dette beløb er medfinansiering, som landene selv dækker. Side 718

31 Ældrerådet Projektet medfinansieres i Varde Kommune via medarbejdertimer og ligger indenfor den eksisterende driftsramme. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Til efterretning. Side 719

32 Ældrerådet Eventuelt Dok.nr.: 2170 Sagsid.: 13/1600 Initialer: elth Åben sag Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Rådet ønsker orientering om følgende på kommende møder: Palliativ behandling i Varde kommune og samarbejdet med hospice. Sagsbehandlingstid på ansøgning om helbredstillæg Aftale om det årlige møde med Udvalget for Social og Sundhed i september måned. Rådet foreslår den 17. september. Side 720

33 Ældrerådet Bilagsliste 330. Godkendelse af regler for valg til Ældrerådet i Valgregler for ældrerådsvalget 2013 (52894/13) 331. Drøftelse af Budgetønsker Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse - Velfærdsteknologipulje - Budgetansøgning (65845/13) 2. Virksomhedernes Budgetønsker (65841/13) 3. Budgetønsker Personalefaciliteter Hybenbo, Årre - Hjemmepleje Nord/Øst (69389/13) 4. Budgetønske til Helle Plejecenter (69385/13) 5. Budgetønske - Thueslund (69366/13) 6. Social og Handicapservice - Ansøgning Budget Sagsbehandlende terapeut (65827/13) 7. Living Lab Varde - Velfærdsteknologiagent - Budgetønske (65844/13) 8. Sygeplejevirksomheden - Timer til klinisk vejledning (65835/13) 9. Sundhedsteamet - Implementering af Sundhedspolitikken (65838/13) 10. Social og Handicapservice - Ansøgningsskema Budget (65804/13) 11. Handicap Bo og Beskæftigelse - Udvidelse af Skovlunden - Ansøgningsskema Budget ønske udvidelse af Skovlunden - Budget (65800/13) 12. Sygeplejevirksomheden - Hygiejnesygeplejerske - Budgetønske (65840/13) 13. Sygeplejevirksomheden - Praktiske Procedure i sygeplejen vers 2 (65834/13) 14. Sygeplejevirksomheden - Budget I- Pads (65833/13) 15. Center Bøgely - Budgetansøgning 2014 (65819/13) 16. Hjælpemiddeldepotet - Budgetønske (65793/13) 17. Center for Sundhedsfremme - Demenskonsulent - Ansøgningsskema Budget (65797/13) 18. Hjemmepleje midt/vest - Ansøgningsskema Budget (65628/13) 19. Budget Doc. Helbredsmæssig vurdering LF 190 af 8. marts 2013 (65378/13) 20. Budgetønske Aflastningstjenesten i Esbjerg (70776/13) 332. Kommunalt tilsyn med plejeboliger i Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter - Uanmeldt tilsyn Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter 2012 kvalitetssikret.pdf (34768/13) 2. Endelig Rapport - Ansager Områdecenter - Uanmeldt tilsyn Ansager Områdecenter 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf (34755/13) 3. Endelig Rapport - Plejecentret Tistruplund - Tistruplund uanmeldt tilsyn januar 2013 Varde Kommune endelig udgave.pdf (34754/13) 4. Endelig Rapport - Helle Plejecentret - Helle Plejecentret uanmeldt tilsyn 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf (34751/13) 5. Endelig Rapport - Plejecentret Carolineparken - Uanmeldt tilsyn Carolineparken 2012 Varde Kommune Endelig Rapport.pdf (34750/13) 6. Endelig rapport - Lyngparken - Uanmeldt tilsyn Plejecentret Lyngparken 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf (34746/13) 7. Endelig Rapport - Plejecenter Sognelunden - Uanmeldt tilsyn Plejecentret Sognelunden 2012 Varde Kommune endelig udgave.pdf (34741/13) 8. Endelig Rapport - Plejecentret Møllegården - Uanmeldt tilsyn Møllegården 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf (34738/13) Side 721

34 Ældrerådet Orientering: Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 (70072/13) 337. Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet Rapport - Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2012 (42638/13) 338. Udvikling i forebyggelige indlæggelser i Forebyggelige indlæggelser (57703/13) Side 722

35 Ældrerådet Underskriftsblad Edna Jessen Anne-Marie Søndergaard Rigmor Jensen Gerda Møller Nielsen Anette Mandahl-Barth Ketty Bundgaard Elin Østergaard Bertelsen Aage Meldgaard Per Bonde Nielsen Merry Brydsø Ingrid Lorentzen Inger Pedersen Tonny Tarbensen Side 723

36 Bilag: Valgregler for ældrerådsvalget 2013 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52894/13

37 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. elth Valgregler for Ældrerådsvalget i 2013 Ældrerådsvalget 2013, Varde Kommune 1/4

38 Byrådet sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet reglerne for, hvordan valget skal afholdes jf. lov om retssikkerhed 32 og 4 i vedtægterne for ældrerådet. Reglerne for valget er udarbejdet på grundlag af lov om retssikkerhed med tilhørende vejledning om valg til ældreråd. Ældrerådet har den 30. januar 2013 godkendt, at der nedsættes en valgbestyrelse, der består af Aage Meldgaard, Edna Jessen, Per Bonde Nielsen, Rigmor Jensen og Tonny Tarbensen. Valgbestyrelse Valget forberedes og ledes af ovennævnte valgbestyrelse. Formanden for valgbestyrelsen er ældrerådets formand. Sekretæren for ældrerådet bistår valgbestyrelsen med administrative opgaver. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver: Modtager og godkender anmeldelse af kandidater (kandidatlister) Tilvejebringer stemmesedler, følgebrev samt returkuvert til valget Overvåger den endelige optælling og opgørelse af valget Tager stilling til tvivlsomme stemmesedler Godkender valgets opgørelse Underretter kandidater og stedfortrædere om valgets resultat. Underretter byrådet om valgets resultat Medvirker til, at valgreglerne bliver overholdt og at hele valget finder sted på værdig vis Valgstyrere Til at forestå opgørelsen/fintællingen af valget udpeger ældrerådet det nødvendige antal valgstyrere. Antal medlemmer/stedfortrædere. Der skal vælges 13 medlemmer og 5 stedfortrædere ved direkte valg. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. Valgperiode Følger byrådets periode fra 1. januar 2013 til 31. december Valgmetode Valget foregår som brevstemmevalg. Bekendtgørelse Byrådet foranlediger, at reglerne om opstilling og anmeldelse af kandidater bekendtgøres i ugeaviserne og på kommunens hjemmeside i september måned 2013 sammen med annoncering omkring opstillingsmøderne. Opstillingsmøder/antal kandidater Der afholdes opstillingsmøder i de 5 gl. kommuner med henblik på at opstille kandidater fra alle områder, så der ved valget vil være mulighed for at stemme på en bred kreds af kandidater. Ældrerådsvalget 2013, Varde Kommune 2/4

39 Der opstilles følgende antal kandidater: 5 kandidater fra gl. Varde Kommune. 4 kandidater fra gl. Ølgod Kommune 3 kandidater fra gl. Helle Kommune 3 kandidater fra gl. Blaabjerg Kommune 3 kandidater fra gl. Blåvandshuk Kommune Opstillingsmøderne Møderne afholdes mandag den 19. august 2013 kl i hvert af de 5 områder. Valgbestyrelsens medlem fra lokalområdet afgør, hvor møderne skal afholdes. Der serveres gratis kaffe med brød. Valgbestyrelsens medlem fra lokalområdet orienterer på mødet om ældrerådets opgaver og gennemgår reglerne for opstilling af kandidater. Kandidatlisterne Intet navn må anføres på en kandidatliste uden vedkommendes samtykke, der skal foreligge skriftligt sammen med oplysning om bopæl og personnummer. Kandidatlisterne skal undersøges og godkendes af valgbestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed 32 om valgret/valgbar til ældrerådet. Valgretsbetingelserne skal være opfyldt senest på valgdagen den 5. november Kandidaterne fra de 5 områder opføres på samme liste i alfabetisk rækkefølge (efter fornavn) Navnene på de godkendte kandidater til ældrerådsvalget bekendtgøres af valgbestyrelsen på Varde Kommunes hjemmeside og i ugeaviserne. Valgret/valgbar Alle personer, som på valgdagen er fyldt 60 år, har folkeregisteradresse i Varde Kommune og er optaget på valglisten, har valgret og er valgbare til ældrerådet. Aflysning af valget Er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan byrådet i samråd med ældrerådet beslutte at aflyse afstemningen. Aflysningen af valget medfører, at alle de opstillede kandidater er valgt. Der orienteres om aflysningen i lokale ugeaviser og på kommunens hjemmeside. Valglister Vælgerne optages på valglisten ved folkeregisterets foranstaltning. Skæringsdag for optagelse på valglisten aftales med KMD. Ældrerådsvalget 2013, Varde Kommune 3/4

40 Stemmeseddel Kandidaterne anføres med fornavn, efternavn og bopæl på stemmesedlen. Med baggrund i de godkendte kandidatlister tilvejebringer valgbestyrelsen det fornødne antal stemmesedler, følgebreve samt returkuverter til ældrerådet. Brevafstemning Afstemningen foregår som brevstemmevalg Brevstemmemateriale afleveres til Post Danmark den 17. oktober 2013 til udsendelse. De afgivne brevstemmer skal være Varde Kommune i hænde senest tirsdag den 5. november Opgørelse/fintælling For at imødegå eventuel forsinkelse fra postvæsenet foretages stemmeoptællingen to dage efter fristen for rettidig modtagelse af stemmesedlen, dvs. torsdag den 7. november Stemmeoptælling foregår på Borgercenter, Varde. Valgbestyrelsen har ansvaret for optælling af de indkomne brevstemmer sammen med de udpegede valgstyrere. Der optælles, hvor mange stemmer, der er afgivet på den enkelte kandidat. Hvis der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed, medregnes den ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side. En stemmeseddel er kun gyldig, hvis det tydeligt er tilkendegivet, hvem vælgeren har stemt på. Valgbestyrelsen afgør, om en stemmeseddel er gyldig/ugyldig. Fintællingen sker umiddelbart efter første optælling, så den endelige opgørelse af valgresultatet kan foreligge. Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter opnået stemmetal. De kandidater, som ikke bliver valgt, bliver stedfortrædere i rækkefølge efter opnået stemmetal Lodtrækning foretages af valgbestyrelsens formand, hvis to eller flere kandidater opnår samme stemmetal. Valgresultat Valgresultatet bekendtgøres af valgbestyrelsen, som også underretter de valgte medlemmer af ældrerådet snarest muligt efter valgets opgørelse. Valgresultatet sendes skriftligt til orientering for samtlige kandidater. Valgbestyrelsen underretter byrådet om valgets resultat. Klage over valget Klage over valget skal indgives skriftligt til byrådet senest tirsdag den 12. november Ældrerådsvalget 2013, Varde Kommune 4/4

41 Bilag: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse - Velfærdsteknologipulje - Budgetansøgning Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65845/13

42 Social og Sundhed Dato 02. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Navn: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Titel: Udvidelse af Velfærdsteknologipulje Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Imødekomme et stigende behov for afprøvning af Velfærdsteknologi samt støtte den innovationskultur der følger i kølvandet på de velfærdsteknologiske projekter. Velfærdsteknologipuljen er en tværgående pulje og har således ydet støtte til flere virksomheder under Social- og Sundhedsudvalget. Indføring af velfærdsteknologiske løsninger vil bidrage til at imødegå et fremtidigt stigende udgiftsbehov som følge af, at der bliver flere ældre. Øge puljen fra i dag til Navnlig projekter på det telemedicinske område forventes at afstedkomme store ansøgningsbeløb. Etablering Drift Anlæg 1/2

43 2/2

44 Bilag: Virksomhedernes Budgetønsker Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65841/13

45 Virksomhedernes forslag til budget 2014 Virksomhed Forslag nr. Udvalg for Social og Sundhed Virksomhedernes forslag til budget Drift doknr Tekst Dok.nr. Budgetforslag Forslag til finansiering Kommentar Hjælpemiddeldep Nyt låsesystem intet otet 1 Center for Demenskonsulent intet Sundhedsfremme 2 Vedtages forslag driftsønske 1B (kun allerede monterede låse indkøbes) vil driftudgiften være 0,- Finansieringen findes på Social og Visitatorstilling besparelser på ældreområdet Handicapservice 3 (visiteret tid vs. Faktisk tid) Center Bøgely 4 Styrkelse af efterforsorgen (støtte i egen bolig) intet Social og Handicapservice 5 Sagsbehandlende terapeut intet Sygeplejen 6 Hygiejnesygeplejerske intet Sundhedsteamet 7 Implementering af Sundhedspolitikken Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse 8 Der bruges meget tid på udbud. Hertil kommer udviklingen i sygehusvæsenet, der stiller øgede krav til hurtig sagsbehandling Velfærdsteknologipulje intet Puljen udvides fra i dag til Living Lab Varde 9 Ansættelse af Velfærdsteknologimedarbejder intet Staben Social Der tilføres DUT midler til Sundhedskonsulent til brug for det rehabiliterende Sundhed og Rehabiliterende team ialt med kr. team beskæftigelse 10 0,90/22 mio kr Aflastningstjenest en i Esbjerg 11 Aflastningstjenesten modtog i Ansøgning om supplerende midler til drift Disse midler må ikke anvendes til drift. I alt Note 1) - Oplagt at anvende DUT-midler (og derfor adm. priot). mn politisk prioritering om vi skal bruge mere

46 Virksomhedernes forslag til anlægsbudget 2013 Virksomhedernes forslag til budget Anlæg Virksomhed Forslag nr. Tekst Dok.nr. Budgetforslag Forslag til finansiering Kommentarer Hjælpemiddeldepot Forslag om køb af monterede låse (100 Nyt låsesystem intet et stk) samt nye låse (600 stk.) til udrulning 1A i hele Varde kommune (se forslag 1B) Hjælpemiddeldepot Forslag om køb af monterede låse (100 Nyt låsesystem Intet et 1B stk). (Se forslag 1A) Handicap Bo og Beskæftigelse Udvidelse af Skovlunden Intet Sygeplejevirksomh eden Lokaler Tistrup/Ølgod 3 Kommer Lejeudgift Sygeplejevirksomh eden 4 Praktiske Procedure i Sygeplejen intet Se genpart til drift på drift-arket Centerområde Midt 5 Lokaler Tistrup/Ølgod Kommer Centerområde Midt Nedlæggelse af otte plejeboliger og ombygning til kommunale servicearealer på Helle plejecenter Hjemmepleje Nord/ Øst 7 Personalefaciliteter, Hybenbo Årre Staben Social, Sundhed og Renovering af hovedbygning på Beskæftigelse 8 Ældreboligcentret, Thueslund, Alslev Living Lab Varde Opførelse af indgangsparti samt 9 parkering Baunbo 10 Kommer Midlerne til finansiering kommer fra vedligeholdelseskonto samt tidligere afsatte budgetbeløb Det samlede beløb ( ) er fordelt over to budgetår. Der er mulighed for, at realisere allerede fra 2014 finansieres delvist gennem opsparede midler i virksomheden dok I alt

47 Bilag: Budgetønsker Personalefaciliteter Hybenbo, Årre - Hjemmepleje Nord/Øst Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69389/13

48 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Hjemmeplejen Nord/øst Titel: Personalefaciliteter Hybenbo, Årre. Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Formålet er efter omorganiseringen af Hybenbo og Solhøj til ældreboligcentre, at samle personalet fra Sognelunden og Hybenbo på Hybenbo. Efter flytningen fra Sognelunden til Hybenbo har der været pladsproblemer samt manglende omklædnings- og gruppefaciliteter og kontor til teamleder. En tilbygning til Hybenbo kræver større ændringer, hvor en tilbygning til Skovhuset, som ligger ved siden af Hybenbo vil være at foretrække, da arealet omkring Skovhuset giver mulighed for en tilbygning. Tilbygning til Skovhuset omfatter omklædning- og toiletfaciliteter på 31 m2 samt personalerum, depot og gang på 41 m2 i alt 72 m2. Til dagligt vil der møde personaler ind Etablering Drift Øvrigt 13/62755 Anlæg kr. finansieres af virksomhedens opsparede midler. 1/2

49 Bilag dok nr 13/ / /2

50 Bilag: Budgetønske til Helle Plejecenter Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69385/13

51 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Centerområde Midt. Titel: Nedlæggelse af otte plejeboliger og ombygning til kommunale servicearealer på Helle plejecenter. Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Byrådet har tidligere besluttet at nedlægge 8 almene boliger på Helle plejecenter. Arealer herfra anvendes til kommunale servicearealer hvorved Helle plejecenter fremstår som tidssvarende. Nedlæggelse af otte plejeboliger, herunder indfrielse af lån. I de nedlagte boliger etableres personalefaciliteter til damer og herre i alt 55 medarbejdere. Herudover etableres fest-/mødelokaler samt garderobeog toiletfaciliteter til 100 brugere. Samtidig foretages der en renovering af fællesrum og køkken i Violen, vaskeri, modtagerkøkken, nye køkkenelementer i fællesarealer i Åen, Milen og Viben. Der etableres kontorfaciliteter i Åen, Mi len og Violen. På centret er der et værksted, der benyttes meget af centrets brugere. Værkstedet er utidssvarende og en renovering vil andrage ca kr. Ved at gøre værkstedet tidssvarende vil man på centret have et tilbud, som der ikke er på andre centre. Til inventar afsættes kr. 1/2

52 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablering Drift Anlæg Renovering boligarealerne på kr. finansieres af opsparede midler fra vedligeholdelseskontoen. Den resterende del på kr. finansieres af tidligere afsatte budgetbeløb på 5 mio. kr. i 2015 og Realiseringen kan i princippet allerede foregå fra / / /2

53 Bilag: Budgetønske - Thueslund Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69366/13

54 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Titel: Renovering af hovedbygningen på Ældreboligcentret Thueslund, Alslev. Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering I forbindelse med en ændring af plejecentret Thueslund til Ældreboligcentret Thueslund er der ledige ældreboliger, som skyldes boligens størrelse og manglende køkkenfaciliteter. Det skal bemærkes, at boligerne ejes af Varde boligadministration. Varde Boligadministration foreslår en helhedsplan med en ombygning af de eksisterende boliger fra 13 til 11 boliger med støtte fra Landsbyggefonden. Hovedbygningen renoveres med henblik på anvendelse af områdets foreninger m.m. og benævnes foreningshotel. I renoveringen indgår nye lofter, veluxvinduer, renovering af toilet, maler- og elarbejde samt etablering af ny elevator fra loft til kælder. Etablering Drift Anlæg , Renovering af boligdelen finansieres via Landsbyggefonden. 1/2

55 Øvrigt Bilag dok nr 13/ / / / /2

56 Bilag: Social og Handicapservice - Ansøgning Budget Sagsbehandlende terapeut Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65827/13

57 Social og Sundhed Dato 30/4-13 Dok.nr Sagsnr Ref. anga Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Social- og Handicapservice, team Hjælpemidler Titel: Sagsbehandlende terapeut Form(kryds) Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Team Hjælpemidler er bemandet med 9 medarbejdere. Der er kommet flere nye opgaver til: Meget tidskrævende opgaver i form af deltagelse i udarbejdelse af udbudsmateriale på henholdsvis genbrugs-og kropsbårne hjælpemidler sammen med andre kommuner. Deltage i projekterne Det nære sundhedsvæsen med der kan forudses afgrænsningsproblematikker i forhold til hjælpemiddelområdet. Behov for koordinering, opfølgning instruktion og undervisning i brug af dyre tryksårsforebyggende hjælpemidler. Den nuværende organisering stiller krav om øget koordinering og opfølgning for at sikre at hjælpemidlerne kommer retur til depot; når de ikke længere er nødvendige. Herudover er der behov for et kompetenceløft i form af undervisning af plejepersonalet i brugen af hjælpemidlerne især på plejecentrene. Øget koordinering og antal sager omkring velfærdsteknologiske hjælpemidler. Øget faglighed omkring sagsbehandling af kropsbårne hjælpemidler Sikre helhed i sagsbehandlingsdelen styrke opfølgning af bevilling Bevare den politisk godkendte sagsbehandlingstid på genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, samt give øget kvalitet i sagsbehandlingen omkring tryksårsforebyggende hjælpemidler. Samtidig give mulighed for at kunne deltage i nødvendige projektarbejder og udbud. 1/2

58 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablering Drift , , , ,- Anlæg 2/2

59 Bilag: Living Lab Varde - Velfærdsteknologiagent - Budgetønske Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65844/13

60 Social og Sundhed Dato 02. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Navn: Living Lab Varde Titel: Ansættelse af Velfærdsteknologimedarbejder Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Målet med en egentlig Velfærdsteknologimedarbejder (VTM), er et styrket strategisk fokus i Varde Kommunes velfærdsteknologiske satsning. VTM skal styrke kompetencerne indenfor Velfærdsteknologi, skal arbejde med målrettet indhentning af viden og knowhow, skal arbejde med medarbejderne og brugerne og oplære dem i teknologierne, samt forestå implementeringen af VT-projekter. Ansættelse af en person der besidder de rette kompetencer til at varetage en mangesidet opgave. Hertil kommer udgifter ifbm. Kurser, konferencer og uddannelser, der vil være væsentlige for at medarbejderen er opdateret på seneste udvikling på området. Etablering Drift Anlæg 1/2

61 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr 2/2

62 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Timer til klinisk vejledning Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65835/13

63 Social og Sundhed Dato 25 april 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. RARM Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Sygeplejen Titel: Klinisk undervisning Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: At sygeplejerskeområdet fortsat kan godkendes som klinisk uddannelsessted for sygeplejerskestuderende. At sygeplejeområdet bliver i stand til at uddanne et øget antal sygeplejerskestuderende på baggrund af en ændrede dimensionering. Den ændrede dimensionering er udregnet efter indbyggertal i kommunen. For at leve op til uddannelsesordningen og læringsmålene på sygeplejerske studiet skal Varde kommune varetage den kliniske undervisning af et øget antal studerende. Øgningen sker overvejende i 6 modul ( halvvejs i studiet) hvor læringsmålene fra centralt hold vurderes til en højere grad af målopfyldelse i kommunerne end i regionen. Den ændrede dimensionering betyder at Varde kommune skal modtage 31 studerende pr år fra 2014 mod tidligere 20 studerende pr år. Den estimerede timeforbrug pr studerende er i gennemsnit 96 timer pr år. Den øgede udgift er således 11 gange 96 timer = 1056 timer Etablerin g Drift Anlæg Oplæg til Kvalitetsstandard for klinisk undervisning Doc / 12 1/2

64 2/2

65 Bilag: Sundhedsteamet - Implementering af Sundhedspolitikken Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65838/13

66 Social og Sundhed Dato 19. marts 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. SAMO Budgetønske til budget 2014 og overslagsårene Sundhedsteamet Titel Kirsten Myrup Implementering af sundhedspolitikken Form(kryds) Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: X Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Der ønskes afsat midler til implementering af den nye sundhedspolitik Det forventes, at der igangsættes nye initiativer i forbindelse med implementeringen af sundhedspolitikken. Samtidig indgår implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker som en del af implementeringen af den nye sundhedspolitik. Både nye initiativer og implementering af sundhedsstyrelsens anbefalinger forventes i flere tilfælde at kræve tilførsel af midler til de ansvarlige enheder. Ved på forhånd at afsætte midler til implementeringen af den nye sundhedspolitik gives mulighed for at igangsætte nye tiltag på tværs uden den forsinkelse, det vil give, hvis udgifterne først skal indregnes i driften i en kommende budgetperiode. I forbindelse med implementeringen af den nye sundhedspolitik herunder Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker ønskes midler til at igangsætte de forskellige indsatser i handleplanerne. Initiativerne vil være afhængige af, hvilke strategier der fokuseres på under sundhedspolitikken. Initiativerne vil siden kunne lægges ind under den almindelige drift. Midlerne vil også kunne dække eventuelle engangsomkostninger i forbindelse med etablering og opstart. Midlerne administreres af programstyregruppen. Etablerin g Drift Anlæg Den eksisterende sundhedspulje er på kr. årligt. Denne pulje foreslås nedlagt og pengene overført til implementering af den nye sundhedspolitik. Øvrigt Bilag dok nr Alle virksomheder i Varde Kommune vil kunne få fordel af en forbedret folkesundhed. Samtidig har alle dele af Varde Kommunes administration og virksomheder gennem programstyregruppen indflydelse på sundhedspolitikken og anvendelsen af midlerne til implementering. 1/1

67 Bilag: Social og Handicapservice - Ansøgningsskema Budget Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65804/13

68 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Navn: Social- og Handicapservice, team Visitation. Titel: Visitatorstilling Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Flere opgaver og en samtidig reduktion af bemandingen af Visitationen har medført en uholdbar situation. Det foreslås derfor, at den berammede reduktion af en fuldtidsstilling i 2014 ikke effektueres. En del af finansieringen af stillingen kan findes via besparelser på ældreområdet, idet 1/3 af stillingen kan anvendes til at kontrollere, om visiteret tid svarer overens med faktisk leveret tid i Frit valg. Team Visitation har frem til august 2012 været bemandet med 12 fuldtidsstillinger. Teamet er nu/bliver reduceret med en fuldtidsstilling pr. august 2012 samt en fuldtidsstilling pr. 1. januar 2014 (finansiering af procent besparelsen i 2013). Visitationen har fået nye opgaver til i form af administratorfunktion af nyt Avaleo IT-omsorgssystem. Der er desuden krav om, at Visitationen deltager i projekterne fra Det nære Sundhedsvæsen i forhold til at udvikle projekterne, levere data til evaluering samt finde finansiering til projekterne via besparelser på Frit Valgs området. Konsekvens ved ikke at bevilge stillingen vil være: Manglende mulighed for kontrolfunktion Ikke mulighed for at indgå i kvalificering af Det nære Sundhedsvæsen, samt effektuere besparelser på Frit Valgs området, der skal finansiere dele af Det Nære Sundhedsvæsen Ikke mulighed for at varetage administratorfunktion af nyt ITomsorgssystem. Opgaven vil i stedet skulle varetages af Staben. 1/2

69 Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Bibeholdelse af den nuværende bemanding i team Visitation, således det er muligt at indfri forventningerne til Det Nære Sundhedsvæsen, sikre at allerede udpegede besparelser på ældreområdet effektueres samt sikre vedligeholdelse af det nye IT-omsorgssystem. Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablerin g Drift Netto Anlæg Udgiften til stillingen er på kr. årligt. Til gengæld opnås der en besparelse på kr. årligt til Frit Valg. Nettoudgiften er derfor kr. årligt. 2/2

70 Bilag: Handicap Bo og Beskæftigelse - Udvidelse af Skovlunden - Ansøgningsskema Budget ønske udvidelse af Skovlunden - Budget Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65800/13

71 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Dok nr: Sagsnr Navn: Handicap Bo og Beskæftigelse Titel: Behovsanalyse med henblik på udvidelse af Skovlunden Opførelse af anneks til Skovlunden i Varde Overslagspris med tillægspris Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: x Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) At skabe de nødvendige fysiske rammer for kommende STU elever og samværs- og aktivitets tilbud. Der har de sidste par år været en øget tilgang af brugere i beskæftigelsen Skovlunden. Årsagen til det øgede antal brugere skyldes blandt andet, at der har været et ønske om at kunne tilbyde egne borgere beskæftigelse i Varde Kommune, samt ønsket om at tilbyde de svageste STU elever et tilbud på Skovlunden i Varde. I samarbejde med Myndighedsafdelingen er der på baggrund af (kendte) børn i VK med svære handicap, udarbejdet en prognose for antal STU elever samt efterfølgende samværs- og aktivitetsbehov for denne målgruppe i perioden se dok.nr At etablere en tilbygning/anneks på Skovlunden til Servicegruppen. Se dok nr Og derved at skabe mulighed for at etablere en stille afdeling til de svageste borgere i Servicegruppens nuværende lokaler. Fordele: At servicegruppen forbliver i lokalområdet, hvor deres arbejdsopgaver foregår, og hvor mange borgere opretholder en selvstændighed, idet de kan transportere sig selv til og fra Skovlunden. Desuden kan servicegruppen fortsat gøre brug af de veletablerede og egnede udendørsfaciliteter på Skovlunden som f.eks. produktion af brænde, 1/2

72 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr opbevaring og vedligeholdelse af maskinparken. Det vil være en driftmæssig økonomisk udgift, hvis Servicegruppen skal fra flytte matriklen, idet fleksibiliteten dermed ikke kan bevares ved f.eks. personale fravær. Dette løses oftest ved hjælp af assistance fra en anden gruppe. At vi viderebringer den faglige viden, teknologisk, kommunikationsmæssigt fra STU til samværs- og aktivitetstilbuddet ved at have begge tilbud i et hus. Etablering Drift Anlæg , /2

73 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Hygiejnesygeplejerske - Budgetønsk e Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65840/13

74 Social og Sundhed Dato 25. april 2013 Dok.nr /13 Sagsnr. 13/4259 Ref. KABI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Navn: Sygeplejen DOK nr: Titel: Hygiejnesygeplejerske Form(kryds) Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Der ønskes afsat midler til at ansætte en sygeplejerske 32 timer om ugen til at varetage hygiejneområdet i Varde Kommune. Formålet er at styrke hygiejneindsatsen i Varde Kommune og dermed reducere spredningen af smitsomme sygdomme. Hygiejnesygeplejersken skal vejlede og rådgive på tværs af hele organisationen, og være med til at styrke samarbejdet omkring hygiejne internt i kommunen samt med almen praksis og sygehus. Samarbejdet internt omfatter både børn- og ungeområdet (herunder daginstitutioner, skoler og sundhedsplejen), ældre- og specialområdet (herunder Frit Valg, plejecentre og Handicap- og Botilbud), Kultur og Fritid (herunder kommunens haller) samt HR m.v. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Funktionen som hygiejnesygeplejerske ansættes på lige fod med sygeplejevirksomhedens øvrige speciale sygeplejersker, hvor specialet er en del af sygeplejerskens virksomhedsområde. Varde Kommune får derved adgang til hygiejnekompetencer på diplomniveau, der bl.a. kan bistå med udarbejdelse af hygiejnestrategi, handleplaner og hygiejniske retningslinjer. Hygiejnesygeplejerskens hovedopgave bliver at være tovholder på organisering, planlægning, udvikling, formidling, samarbejde og monitorering af hygiejneområdet i kommunen. Løn 32 timer: kr. 3 Diplommoduller: kr. Arbejdsplads; PC, telefon mv.: kr. Etablering Drift Anlæg /2

75 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Projektplan for etablering af hygiejneorganisering i kommune er under udarbejdelse doknr. følger 2/2

76 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Praktiske Procedure i sygeplejen vers 2 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65834/13

77 Social og Sundhed Dato 25 april 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. RRM Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Sygeplejen Titel: PPS -Praktiske Procedure i Sygeplejen- Implementering af velfærdsteknologi der kan anvendes på hele sundheds-, ældre og specielområdet. Form(kryds) Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt At implementering af PPS understøtter den politiske udmelding om at anvendelse af velfærdsteknologi er et indsatsområde. At sikre et ensartet tilbud om sygepleje til borgere i Varde kommune, der bygger på høj ensartet kvalitet i alle sygeplejeindsatser, hvor metoder er forankret i faglig opdateret viden. At ens praktiske procedurer anvendes af plejepersonale i hele Varde kommune, på tværs af områder og institutioner, og skabe ensartet høj kvalitet i alle sygeplejeindsatser. At den høje faglige kvalitet understøtter sundhedsfaglig kompetenceudvikling, vidensdeling og læring, der bygger på den sidste nye opdaterede viden. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Varde kommune står over for mange nye sundhedsfaglige opgaver og en stor udfordring med at udvikle og holde sundhedsfaglige vejledninger opdaterede. Praktiske Procedure i Sygeplejen fremover PPS- bygger på nyeste viden og forskning, samt anbefalinger fra Kliniske Retningslinjer og understøtter krav fra Den Danske Kvalitets Model. PPS opdateres en gang årligt og er internet baseret. 1/2

78 PPS har gode visuelle illustrationer, der lægger op til E-læring. PPS kan tilrettes lokale ønsker, feks de hygiejniske retningslinjer, og kan bruges som ledelses værkstøj i faglige diskussioner, samt i faglige drøftelser og undervisningssituationer sygeplejersker/ plejepersonale og studerende imellem, til gavn for borgerne. PPS anvendes af andre kommuner og sygeplejeskoler. Økonomi Etablering (startomkostninge r, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablering Drift Anlæg Anslået kr Pristilbud Doc: Oplæringsmodul samt bistand til tekninsk implementering Derudover kommer implementeringsudgifter i kommunen /2

79 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Budget I- Pads Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65833/13

80 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. RARM Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Navn: Sygeplejen Titel: I-Pads til alle sygeplejersker Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: At understøtte det politiske udvalgs udmeldelse om at velfærdsteknologi er et indsatsområde. Anlæg: At velfærdsteknologi, her i form af I-Pads, anvendes som en naturlig del af hverdagen, hvor data altid er til rådighed, der hvor man har brug for det. At I-Pads anvendes som en naturlig del af hverdagen til dokumentation, kommunikation med læger og sygehuse i borgernes eget hjem, opslagsværk for faglige procedurer, registrering af f.eks. udlån fra depoterne, kommunikations værktøj der kan anvendes på passende tider, således forstyrrende telefonopkald undgås.. Der søges om 60 I-Pads. Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Etablerin g Drift Anlæg 1/2

81 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr 2/2

82 Bilag: Center Bøgely - Budgetansøgning 2014 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65819/13

83 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Center Bøgely Titel: Styrkelse af efterforsorgen (støtte i egen bolig) Form(kryds) Budgetudvidelse:x Budgetomplacering: Anlæg: Center Bøgely ønsker at styrke den socialfaglige indsats (Efterforsorg), så vi bedre kan fastholde borgeren i egen bolig, når de flytter ud fra institutionen - og hermed reducere antallet af genindskrivninger. Et af hjemløsestrategiens vigtigste formål er netop at nedbringe opholdslængden på 110 institutioner i Danmark. Ophold på 110 institutioner bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Center Bøgely arbejder målrettet på at gøre borgerne parate til udflytning, men et er botræning i beskyttede rammer noget andet er den første sårbare tid i eget hjem. Mange føler stor ensomhed og så bliver alkohol igen den ven man ikke har. I den første tid er den nødvendige støtte således altafgørende for at kunne fastholde borgeren i egen bolig. En styrket efterforsorg vil betyde at vi kan yde en sammenhængende indsats fra institutionen og videre ud i egen bolig alternativt må vi slippe borgeren i døråbningen. Center Bøgely har 5 socialfaglige medarbejdere ansat til at dække alle ugens 7 dage (Hverdagene kl. 21 og weekend kl. 19) på institutionen, og da projekt Eget Hjem stopper den 31. juli 2013, er muligheder for at yde efterforsorg, stort set ikke eksisterende. Øvrige 110 institutioner i Danmark har et efterforsorgstilbud, med støtte op til 12 1/2

84 måneder efter fraflytning, og da der ydes 50 % statsrefusion, er det en begrænset udgift for respektive kommuner (andel borgere indskrevet). Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr En styrkelse af efterforsorgen vil desuden med stor sandsynligvis reducere Varde Center Bøgely ønsker en opnormering svarende til 2 årsværk, så det er muligt at fastholde et tilbud om efterforsorg. I den forbindelse vil vi anvende CTI metoden, som har været afprøvet i Hjemløsestrategien, og som der er evidens for virker indenfor 110 området. Metoden implementeres også på en del andre 110 institutioner. Etablering Drift Anlæg Driftsudgiften er udspecificeret i dokument Tallene er fremskrevet med 0,3 % i /2

85 Bilag: Hjælpemiddeldepotet - Budgetønske Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65793/13

86 Social og Sundhed Dato 02. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Navn: Hjælpemiddeldepotet Titel: Nyt låsesystem Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: X Anskaffelser i forbindelse med etablering af nyt låsesystem i hjemmeplejen. Systemet skal dels lette opgaven omkring adminstration af låse i borgers eget hjem, så hjemmeplejen kan få let adgang til hjemmet. Dels skal tiltaget sikre, at der ikke er nøgler i omløb, som kan give uvedkommende adgang til borgers hjem. Anlæg: Antal nye låse 600 stk. á 3000,- = ,- Allerede opsatte låse 100 stk. á 1000,- = Akut nøgleboks 20 stk. a ca. 7000,- = ,- Prisen på de 3000,- er listepris så der vil måske være lidt at hente i forbindelse med et udbud. Med i de 700 stk. er også de 100 stk. vi har i projektet dem forventes ikke vi skal give fuld pris for. Prisen på akut nøgleboksen er en anslået pris, da den er under udarbejdelse. Drift: 27 timer a 175,- x 52 uger = ,- pr. år. Bil: Leasing 35000,- 1/2

87 Vægtafgift 3500,- Forsikring 2500,- Diesel 465 stk. a 50 km. = km. : 15 km/l = 1550 l x 10 kr./l = 15500,- Samlet drift udgifter: , , , , ,- = ,- pr år. Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr En kort beskrivelse af forholdene: I dag kan chaufførerne have nøglebokse med på deres normale ture, da det ikke tager ret lang tid at opsætte en nøgleboks. Ved det nye system er det ikke en mulighed, da chaufførerne så ikke ville kunne nå at få afleveret alle hjælpemidler. Derfor vil det være nødvendigt med en ændring at de nuværende arbejdsgange. Der vil derfor være behov for en ekstra bil til denne opgave, udgifterne til dette er et skøn. Til sammen ligning kan nævnes at en lokal låse smed tager 420,- pr. time, hvilket vil løbe op i ,- pr år der til kommer kørsel på 4 kr. x km. = 93016,- I alt , ,- =441406,- pr år. Etablering Drift , , , ,- Anlæg ,- 2/2

88 Bilag: Center for Sundhedsfremme - Demenskonsulent - Ansøgningsskema Budget Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65797/13

89 - Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Center for Sundhedsfremme Titel: demenskonsulent Form(kryds) Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Formål I samarbejde med lederne fra ældreområdet og med baggrund i den reviderede demensstrategi ansøges der om en udvidelse af demenskonsulentfunktionen på 30 timer ugentlig. Demenskonsulent stilling hvor fokus er på samarbejdet mellem borger/pårørende/personale. Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt En øget kapacitet af demenskonsulenter for at følge med det stigende antal demente De demensramte borgeres tilstand forværres ved samtidig anden sygdom, indlæggelse og behandling og pleje bliver en endnu mere kompleks opgave for såvel personale som pårørende. Også demensramte borgere bliver udskrevet så hurtigt som muligt, med store udfordringer til følge for pårørende og ældreområdets personale. Medvirke til at forebygge konfliktsituationer i familierne i samarbejde med personale og borgere. Forbedre vejledningen til personalet så det løfter fra at gælde den enkelte situation til at kunne anvendes mere generelt. Forebygge eller begrænse antallet af sygdomme hos pårørende, ved en tidlig indsats. Videreudvikle begrebet pårørendegrupper, således at flere ægtefæller, har 1/3

90 mulighed for at deltage, finde styrke og danne netværk i dette. Fortsat fokus på udvikling/nytænkning. Her tænkes på de projekter, der fortsat gerne skulle sættes i gang, for til stadighed, at forbedre de dementes vilkår i Varde Kommune. Samarbejdet med frivillige og bred offentlig information er også et udviklings punkt Baggrund Antallet af demensramte borgere er stigende, det anslås at mere end 20% af alle over 85 vil få en demenssygdom (kilde national handlingsplan for demensindsatsen) Demenskonsulenterne i Varde kommune har kontakt til ca. 410 demensramte og deres familier, hvoraf lidt over halvdelen bor i eget hjem. Det betyder også kontakt til minimum 410 pårørende. Pårørende, som bliver omsorgsgivere for deres ægtefæller, er i risiko for at udvikle depressioner, fysiske sygdomme, stres og selv blive demente. Der ligger derfor en opgave i at forbygge disse helbredsproblemer hos de pårørende. Både den demensramte, pårørende og personale vil i fremtiden møde flere og flere borgere der udover at have en demenssygdom også har medicinske sygdomme som kræver indlæggelse og efterfølgende behandling, det betyder den medicinske patient også er den demensramte, hvilket medfører stigende kompleksitet i plejen af den demensramte. Demenskonsulenterne i Varde arbejder ud fra demensstrategien og de nationale anbefalinger. Indsatserne er såvel på borgerplan med hjemmebesøg, undervisning af borgere, pårørende og personale, demenscafe, demensklubber, frivillige, supervisionsforløb ved komplekse plejesituationer mm. Efterspørgslen er stigende i forhold til en indsats hvor relationerne ikke fungerer Formålet med forslaget går ud på at konsulenterne der kan indgå i tværgående forløb sammen med personale og borgere/pårørende og sammen få skabt forudsætninger for det gode forløb. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Demenskonsulent stilling hvor fokus er på samarbejdet mellem borger/pårørende/personale Etablering ,00 Drift Anlæg /3

91 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Da indsatsen og dens effekter ligger i ældreområdet er der ikke fra Center for Sundhedsfremme nogen form for besparelsesmuligheder/finansieringsmuligheder. For ældreområdet er det en budgetudvidelse, i det de leverer visiterede ydelser og denne indsats kan medføre et fald i visiterede ydelser. Set ud fra et samlet kommunalt synspunkt er indsatsen forebyggende både i forhold til livskvalitet for demensramte og deres pårørende og forventes at kunne medvirke til at udgifterne på området ikke eskalerer for stærkt. 3/3

92 Bilag: Hjemmepleje midt/vest - Ansøgningsskema Budget Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65628/13

93 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Navn: Hjemmeplejen Midt / Vest Titel: Sygeplejerske opkvalificering af faglig kompetence i Hjemmeplejen Midt / Vest Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Formålet er at skabe og fastholde læring internt i virksomheden bl.a. via sidemandsoplæring og uddannelse. Mål: At virksomheden udvikler de nødvendige fagkompetencer i forhold til det politiske serviceniveau og kommende udfordringer (opgaveglidning, det nære Sundhedsvæsen m.m.). Henvisning til aftalestyring 2014: At der i Hjemmeplejen Midt / Vest ansættes en / flere sygeplejersker, der med sin kompetence kan formidle og udvikle øvrige ansatte fagligt via den formelle og uformelle læring. Hjemmeplejen Midt / Vest har igennem de sidste år oplevet en tiltagende kompleksitet, der stiller store krav til en øget opkvalificering. En intern sygeplejerske vil kunne undervise og vidensdele i konkrete plejesituationer, til gavn for både personale og borgere. Scenarie 1: Ansættelse af en sygeplejerske der sikrer faglig kompetenceudvikling på tværs af Hjemmeplejen Midt /Vest. Merudgift svarende til en fuldtidsansat sygeplejerske ca kr. 1/2

94 Scenarie 2: Omkonvertering af en SSA under hver af de fire teamledere til sygeplejerskestillinger i alt 4 sygeplejersker. Funktionen tænkes delt imellem virksomhedens nuværende sundhedsydelser og faglig kompetenceudvikling - internt i grupperne og på tværs i Hjemmeplejen Midt/Vest. Merudgift svarende til differencen imellem SSA og sygeplejerske lønniveauet, samt en difference i ATA-tiden. (ændres fra 70 % ATA til 50 % ATA) Differencen mellem en sygeplejestilling og en SSA stilling er ca og merudgiften er derfor svarende til senarie 1 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Etablerin g Drift Anlæg Beløbet kan ikke financierers indenfor eget budget, idet Hjemmepleje Midt / Vest er direkte ressourceafregnet. Øvrigt Bilag dok nr 2/2

95 Bilag: Budget Doc. Helbredsmæssig vurdering LF 190 af 8. marts 2013 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65378/13

96 Social og Sundhed Dato 2. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. PIMN Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene DOK nr: Psykiatri og Voksenservice Titel: Helbredsmæssig vurdering af ny ankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Form(kryds) Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifik t Formål For at forebygge senere alvorligere sygdomstilstande, langvarige indlæggelser, risiko for smitte til borgere og ansatte samt langvarig offentlig forsørgelse er der behov for, at såvel flygtninge som familiesammenførte til flygtninge bliver lægeligt screenet ved ankomsten. Budget 2013 Byrådet tilførte ved budget 2013 kr til lægevurderinger til nyankomne flygtningefamilier og familiesammenførte til flygtninge. Lovforslag 190 Med Varde Kommunes lægescreeninger som model har regeringen fremsat lovforslag om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v. 15 d Lovforslaget er i øjeblikket i udvalg. Lovforslaget indeholder ligeledes tilbud om en integrationsplan samt udpegning af en Koordinerende borgerforvaltning for Integration. For øjeblikket varetages den helbredsmæssige screening af Sundhedsplejen. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostnin ger, f.eks. kursusvirksomh ed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Den lægelige vurdering skal omfatte en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling. Nærmere beskrivelse af lovforslaget fremgår af Dok.nr Etablering Drift Anlæg Finansieres via DUT-midlernes Lov- og cirkulæreprogram, hvor det forventes at DUT kompensationen tilføres området (p.t. kr årligt) 1/2

97 Øvrigt Bilag dok nr Dok.nr : Procedure for Varde Kommunes nuværende helbredsmæssige vurdering Dok.nr : Status på sundhedsscreening pr. 3. maj /2

98 Bilag: Budgetønske Aflastningstjenesten i Esbjerg Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70776/13

99 Social og Sundhed Dato 14. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Navn: Aflastningstjenesten i Esbjerg Titel: Midler til drift Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: De frivillige i Aflastningstjenesten i Varde yder en indsats med følgende opgaver: Aflastning i hjemmene Vågetjeneste Frivillige på Hospice Sydvestjylland Frivillige på plejecentre (gå klub, værksted, sang og musik, hygge, hjælp i forbindelse arrangementer) Sorggruppe Besøgstjeneste hos psykisk syge De frivillige i Aflastningstjenesten er "ansatte" efter et længerevarende interview og har underskrevet tavshedserklæring og afleveret en straffeattest. Aflastningstjenesten sikrer gennem uddannelse og interne møder, at de frivillige bliver klædt på til opgaverne. Aflastningstjenesten i Varde har i 2012 ydet 3243 frivillig timer, hvortil kommer timer til kursus og møder m.m. Frivillige fra Varde deltager også i værtsfunktionen på Hospice Sydvestjylland, hvor der i alt i 2012 er ydet 5547 frivillig timer af frivillige fra Varde og Esbjerg. Aflastningstjenesten i Esbjerg Varde har to lønnede medarbejdere, dels en leder på fuld tid, dels en administrator med 25 timer månedligt. Aflastningstjenesten er derudover i færd med at etablere yderligere en stilling (på deltid) som hjælpekoordinator til varetagelse af rekruttering og fastholdelse af frivillige på plejecentrene. 1/2

100 Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Aflastningstjenesten har i 2013 fået tilsagn om fra Esbjerg Kommune og fra Varde Kommune. Med Esbjerg Kommune er der indgået en samarbejdsaftale imellem Aflastningstjenesten og Esbjerg Kommune (Socialudvalget), hvor der er aftalt forpligtelser, succeskriterier m.m. Samarbejdsaften laves med bevillinger over ,- kr. Vi vil foreslå, at der indgås en lignende aftale imellem Aflastningstjenesten og Varde Kommune og vil foreslå, at bidraget fra Varde Kommune øges, således, at Varde Kommune yder i alt næste år og således at størstedelen af beløbet er et fast afsat beløb, som kan yde organisationen en vis form for sikkerhed. Etablering Drift Anlæg /2

101 Bilag: Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter - Uanmeldt tilsyn Blåbjerg plej e- og aktivitetscenter 2012 kvalitetssikret.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34768/13

102 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Januar

103 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

104 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

105 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter er, at der er tale om tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på enkelte udviklingsområder, som primært er rettet mod den sundhedsfaglige dokumentation. På baggrund af helhedstilsynet vurderes det, at Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter tilbyder beboerne en hverdag præget af forskellige former for aktiviteter og socialt samvær. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. Der er mulighed for fællesskab i f.eks. den fælles opholdsstue. Beboernes boliger fremstår lyse og indbydende. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterspørger et rum til drøftelse af beboerrelaterede emner, hvorfor tilsynet anbefaler, at Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter overvejer mulighederne for at give medarbejderne mulighed for at tale ugenert sammen i forhold til beboerrelaterede problemstillinger. Det er tilsynets vurdering, at der i nogen grad arbejdes med plejecentrets værdier i hverdagen. Medarbejderne er bevidste om deres værdier i hverdagen, men samtidig frustreret over at opleve manglende overensstemmelse mellem værdierne og det serviceniveau, de skal levere. Det er tilsynets vurdering, at plejecentrets har været inde i en svær fase med afskedigelser og effektiviseringer for at skabe en økonomisk balance. Disse udfordringer præger fortsat dagligdagen i forhold til, at medarbejderne oplever et højt arbejdstempo og kompromis i forhold til at hjælpe beboere fremfor at lade beboeren gøre tingene selv. Medarbejderne har på denne måde fokus på at inddrage beboernes egne ressourcer gennem varetagelse af daglige ADL-opgaver. Tilsynet vurderer på denne baggrund, at der kan være et behov for at skabe en fælles forståelse for udmøntning af plejecentrets serviceniveau med afsæt i den rehabiliterende tankegang og deres fælles værdigrundlag. Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter har fokus på at få oprettet plejeplan og døgnrytmeplan på den enkelte beboer. Hver journal gennemgås hver dag ligesom der er mulighed for faglig sparring på konkrete problemstillinger på gruppemødet. Ved ændringer hos en beboer er det kontaktpersonens ansvar at få beskrevet ændringerne og handle på dem. Beboerne tilbydes mange forskellige aktiviteter og muligheder for samvær i det daglige. Der er tilknyttet beskæftigelsesvejledere og fysioterapeut, som forestår nogle af aktiviteterne, mens vennekredsen og frivillige forestår andre aktiviteter. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne kender værdien (for beboerne) af at vide, hvilke aktiviteter der foregår hvornår. Der er fokus på kost og drikke og maden laves fra bunden af køkken- og ernæringsassistenterne i hver afdeling. Dette giver duft af mad i huset generelt, hvor der både dufter af mad og bagværk. Tilsynet konstaterer, at køkkenpersonalet bidrager til den gode stemning under middagsmaden, hvor beboerne i øvrigt selv kan vælge, om de vil spise i fællesskabet eller i egen bolig. Beboerne er sikret indflydelse og medbestemmelse gennem beskrivelse af vaner og ønsker, ligesom beboerne har mulighed for at komme med forslag til menuen. Der er ligeledes 3

106 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 mulighed for at få indflydelsen på vennekredsens arbejde samt gennem boligforeningens møder. Endelig er det tilsynets vurdering, at der er en god, ligeværdig kommunikation mellem medarbejder og beboer. Der er en hjemlig stemning med en uformel omgangstone, og beboerne trives indbyrdes godt med hinanden. Der skabes tryghed og trivsel for beboerne gennem den enkelte beboers frihed til selv at styre sin døgnrytme samt kontaktpersonordningen og medarbejdernes synlighed generelt. På baggrund af stikprøven vurderer tilsynet, at plejecentret er godkendt med mangler på følgende områder: Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og mentalt) Tilsynet bemærker i forhold til mål 3, at beboernes potentielle og aktuelle risici kun delvist er beskrevet i døgnrytmeplanerne. Mål 4. Beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Tilsynet bemærker, at der i forhold til mål 4, kun foreligger sparsomme beskrivelser af, hvorledes beboernes fysiske og sociale ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Tilsynet bemærker i forhold til mål 5, at der ikke foreligger konkrete beskrivelser af den psykiske pleje og omsorg for beboerne. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Tilsynet bemærker, at der i forhold til mål 6 ikke foreligger dokumentation i døgnrytmeplanerne omhandlende de situationer, hvor der er særlig behov i forbindelse med praktiske hjælp. Mål 7. Beboer har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Tilsynet bemærker, at der mangler en beskrivelse af livshistorie vaner og ønsker i beboerens dokumentation. 4

107 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Blaabjerg Pleje- og aktivitetscenter bør i højere grad rette fokus på at styrke kvaliteten af den sundsfaglige dokumentation ved i højere grad at sikre, at alle beboerens problemstillinger dokumenteres og beskrives individuelt og handlingsorienterede. Anbefalinger 1. At ledelsen gør sig nogle overvejelser i forhold til at give medarbejderne mulighed for at tale ugeneret sammen i forhold til beboerrelaterede problemstillinger. 2. At ledelse gør sig overvejelser i forhold til, hvilke processer der kan understøtte en fælles forståelse for udmøntning af plejecentrets serviceniveau med afsæt i den rehabiliterende tankegang og deres fælles værdigrundlag. 3. At Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter højner fagligheden i den sundhedsfaglige dokumentation igennem undervisning og vejledning af medarbejderne, således at døgnrytmeplanen beskriver beboerens problemstillinger og behov for pleje og omsorg på en individuel og handlevejledende måde gennem hele døgnet. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes en skriftlig vejledning til indhold og udfyldelse af døgnrytmeplanen. 4. At Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at beskrivelserne i døgnrytmeplanen i højere grad indeholder beboernes potentielle og aktuelle risici. 5. At Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at beskrivelserne i døgnrytmeplanen i højere grad fokuserer på beboernes behov for psykisk pleje og omsorg men også på beboerens ressourcer og hvorledes disse anvendes i almindelig daglig levevis. 6. At Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at døgnrytmeplanen indeholder handlevejledende og individuelle beskrivelser af særlige forhold i forbindelse med den praktiske hjælp. 7. At Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter i højere grad vægter værdien og brugen af beboernes livshistorie og får denne dokumenterer. 5

108 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle straks tiltag. 6

109 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Byagervej 19, 6830 Nørre Nebel Leder Rikke Strunge Antal boliger 38 døgnboliger samt 4 midlertidige boliger Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 850,00 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Kl Antal ansatte og personalesammensætning Der er 80 ansatte fordelt med sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere og øvrigt personale. Deltagere i interviews Ledelse: Leder Rikke Strunge Mizraki. Sygeplejerske. Ansat på plejecentret i 3 år. Afdelingsleder Birte Nielsen SSA 16 år Undervejs i tilsynet og ved rundgangen taler tilsynet med flere andre medarbejdere samt beboere. Stikprøve Der er foretaget en stikprøve hos 2 beboere ud af 38 fordelt på 4 afdelinger. Tilsynet har desuden gennemført interview med 2 medarbejdere: 1 Social- og sundhedshjælper 1 plejehjemsassistent Tilsynsførende Margit Kure Manager, sygeplejerske, MHM Gitte Ammundsen Chefkonsulent, sygeplejerske 7

110 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Tilsynets vurdering Der har tidligere i år 2012 været besøg af embedslægetilsyn, som har givet anledning til nogle bemærkninger og anbefalinger. Bemærkninger vedrørte instrukser om medicinhåndtering samt sygeplejefaglige dokumentation. Leder oplyser, at de i forhold til instrukser om medicinhåndtering følger retningslinjer fra Varde Kommune. Tilsynet har ingen bemærkninger Fysiske rammer Data Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter fremstår lyst og venligt. Centrets 4 afdelinger er indrettet med forskellige møbler og farver. Der er en hyggelig gårdhave indrettet med gangstier som kan betragtes fra gangarealer og boliger. Afdelingerne er forbundet med en glasgang. På fællesarealerne hænger der gamle billeder og der er en kunstudstilling. Køkkenet ligger i tilknytning til den store fælles opholdsstue og boligerne omkring. Boligerne er lyse og venlige, og der er automatisk lys på badeværelse, som i øvrigt er stort og rummeligt. Tilsynet konstaterer, at der er pænt rent overalt. Medarbejderne beretter, at de sommetider savner et rum, hvor de kan trække sig tilbage og drøfte en beboer. I tilknytning til pleje- og aktivitetscentret er der desuden et åbent dagcenter, som borgere udefra benytter. Der er hvilerum, som dog er lidt små. Det oplyses, at Varde kommuner ejer bygningerne, og at Blåbjerg har driftsoverenskomst med Varde Kommune. Det fungerer, således at der følger en økonomiske ramme med i forhold til om beboeren er en kategori A-B-C. Det er derfor også vigtigt, at begge parter giver besked ved ændringer. Samarbejdet beskrives som værende velfungerede, og der er ikke tomme pladser på plejecentret. Plejecentret har igennem de sidste par år haft en udfordring i forhold til at få den økonomiske ramme afstemt med opgaver, således at der er balance. En af plejecentrets udfordringer har blandt andet været, at der visiteres flere beboere i en kategori A i forhold til tidligere. Dette har medført færre plejeopgaver og naturligt en reduceret økonomisk ramme og et afledt behov for effektivisering. For at imødekomme dette har man blandt andet været nødt til at foretage afskedigelser og indføre fleksibilitet i hverdagen i forhold til den daglige opgaveløsning og dækning af vagter for herigennem at sikre, at ressourcerne svarer til opgaverne. Lederen har blandt andet anvendt en økonomikurve, som har været ophængt i personalerum, så medarbejderne har kunnet følge med. Dette oplever lederen har haft en god effekt og 8

111 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 medarbejderne har været glade for at kunne følge med. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. Der er mulighed for fællesskab i f.eks. den fællesopholdsstue. Beboernes boliger fremstår lyse og indbydende. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterspørger et rum til drøftelse af beboerrelaterede emner. Det er tilsynets vurdering, at det har stor værdi, at medarbejderne primært opholder sig sammen med beboerne i fælles opholdsrum fremfor at række sig tilbage til et personalerum. Det er samtidig tilsynets vurdering, at det kan have stor værdi, at medarbejderne kan tale ugeneret sammen Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Det oplyses, at alle medarbejdere arbejder ud fra en fælles referenceramme, som tager afsæt i Blåbjergs værdier. Dog oplyses det, at man har et ønske om at være mere bevidste om at få værdierne drøftet på gruppemøderne, som afholdes en gang om måneden. Foruden gruppemødet afholdes der stormøde, hver anden måned, hvor værdierne også har en plads. På gruppemøder informeres om ernæring og diæter ift. konkrete beboere. Derudover er der faglige oplæg fra f.eks. demenskoordinatoren, som netop har deltaget i sidste gruppemøde. Det oplyses, at man konkret er i gang med at udvikle kontaktpersonsystemet, hvor en social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent skal være tilknyttet hver beboer. Dette system skal afløse gruppelederfunktionen. Leder beskriver en meget speciel beboersituation, hvor personalet har været rigtig gode til at have respekt for beboeren og hvordan vedkommende vil leve sit liv. Leder beskriver situationen ud fra de drøftelser og udfordringer medarbejderne har haft sammenholdt med deres værdisæt. Sådanne situationer er rigtige gode at bruge i lærings- og udviklingsperspektiv. På Danske Diakonhjem er der et fælles projekt kørende som hedder Ånd og Rødder. Alle medarbejder skal igennem og det gælder de nye medarbejdere fremadrettet. Leder oplyser desuden, at man har arbejdet med voldsforebyggelse, og at det er meningen, at alle medarbejdere skal igennem et voldsforebyggelseskursus. En medarbejder fortæller, at de forskellige faggrupper hjælpes ad i det daglige arbejde. Køkkenpersonale giver fx en hånd med i forbindelse med måltiderne, ligesom plejepersonalet gerne hjælper lidt til i køkkenet. F.eks. hvis en beboer er lidt urolig, så kan det hjælpe, når køkkenpersonalet tager vedkommende med ud i køkkenet. Tilsynet observerer, at køkkenpersonalet går på tværs i alle afdelinger, der tales ofte med kollegaer og beboere. Køkkenpersonalet er meget opmærksomme på at inddrage beboerne i deres daglige opgaver, og fortæller, at det er en vigtig del af deres daglige arbejde. En elev oplyser at være rigtig glad for at være på Blåbjerg, men oplever, at der er et højt arbejdstempo, hvilket blandt andet skyldes den justering, der har været i serviceniveauet. En medarbejder fortæller, at det kan betyde, at man går på kompromis i pleje. Fx hjælper en beboer selvom beboeren selv kan, hvis vedkommende får tid til det. Der kommer mange pårørende i huset, hvorfor medarbejderne finder det vigtigt, at disse føler sig hjemme som en del af huset. En medarbejder oplever, at de arbejder med udgangspunkt i husets værdier. 9

112 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der i nogen grad arbejdes med plejecentrets værdier i hverdagen. Medarbejderne er bevidste omkring deres værdier i hverdagen, men samtidig frustreret over at opleve manglende overensstemmelse mellem deres værdier og det serviceniveau, de skal levere. Det er tilsynets vurdering, at plejecentrets store udfordringer med effektivisering og afskedigelser fortsat præger dagligdagen og det daglige arbejde. Medarbejderne oplever et højt arbejdstempo, og at de indimellem må gå på kompromis i forhold til at hjælpe beboere og dermed spare tid. Tilsynet vurderer, at plejecentret har været inde i en svær fase, som også har udfordret deres værdier og dagligdag i en grad, som betyder, at der er brug for at genfinde en fælles referenceramme med afsæt i det fælles værdigrundlag. Plejecentret er ved at indføre kontaktpersonsordning. Tilsynet vurdere at det kan være et godt skridt på vejen i forhold til at drøfte hvordan opgaven skal løses i forhold til beboere, pårørende og kollegaer, med afsæt i plejecentres værdier. Plejeplan Data Tilsynets vurdering Beboerne visiteres efter ABC kategoriseringen og er underlagt BUM-modellen. Hver journal gennemgås hver morgen. Når der kommer en ny beboer, er det kontaktperson og afdelingsleder som tager det første indflytningsmøde. Dette er der fast procedure og aftale omkring. Ved mødet får man styr på en række forhold som bl.a. at afklare, hvilken hjælp til aktiviteter, beboeren har brug, udarbejdelse af livshistorie. Indenfor 1 måned skal alting være på plads. Det er kontaktpersonens ansvar at udarbejde en døgnrytmeplan. Hver beboer har en kontaktperson, som har ansvaret for at beskrive ændringer og handle derpå, hvorefter den daglige leder inddrages. Det betyder i praksis, at de øvrige medarbejdere skal vende en problemstilling eller ændring med kontaktpersonen. Der er en god, faglig dialog blandt medarbejdere. Der kommunikeres gennem små statusbeskrivelser på beboerne, således at alle medarbejdere har adgang til de samme informationer. Når der skrives dagsstatus giver det desuden anledning til refleksion hos medarbejderne. På gruppemødet er der mulighed for at tage en beboers konkrete problemstilling op til drøftelse, og dermed få faglig sparring og refleksion. Indførsel af kontaktpersonsordning er i sin spæde start. Hver beboer har 2 kontaktpersoner (1 social og sundhedshjælper og 1 social og sundhedsassistent) Den enkelte medarbejder er kontaktperson for ca. 5 beboere. Ved ændringer og revidering af døgnrytmeplan taler de to kontaktpersoner sammen i forhold til hvem, der gør hvad. Ved ændringer skal døgnrytmen ændres med det samme. Døgnrytmen anvendes af alle hver dag fx tjekke medicin hver dag. Kommer der nye medarbejdere, skal de læse døgnrytmeplanen. Man har oplevet episoder, hvor en ny medarbejder ikke har fået læst fra starten på dagen, hvilket udmøntede sig i nogle uheldige situationer, som kunne være undgået. Tilsynet vurderer, at der er fokus på at få oprettet plejeplan og døgnrytmeplan på den enkelte beboer. Hver journal gennemgås hver dag ligesom der er mulighed for faglig sparring på konkrete problemstillinger på gruppemødet. Ved ændringer hos en beboer er det kontaktpersonens ansvar at få beskrevet ændringerne og handle på dem. 10

113 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter har tidligere benyttet en ergoterapeut til at vurdere alle nye beboere. Der er nu bevilget en terapeut og en sygeplejerske, som skal dække alle plejecentre i Varde Kommune. Derudover er der samarbejde med de kommunale sygeplejersker i hjemmeplejen, som både løser konkrete opgaver og underviser, når der er behov for det. Leder fortæller i den forbindelse, at hun oplever, at samarbejdet fungere rigtig godt. Tilsynet taler med en beboer, som sidder og skræller kartofler. Beboeren fortæller, at hun godt kan lide at udføre daglige, praktiske opgaver som f.eks. at skrælle kartofler. Derudover holder hun sig i gang med daglige gåture og sommetider en tur ned i byen. Medarbejderne oplyser, at der altid er to faste beboere som deltager i praktiske opgaver i køkkenet samt andre opgaver som f.eks. at lægge tøj sammen. Det oplyses, at man til tider kan gå lidt på kompromis med udnyttelsen af beboernes ressourcer. På dage hvor der er rigtig travlt kan det går lidt stærkt, og medarbejder får overtaget nogle af de opgaver som beboeren selv kan. For at imødegå frustrationer fra medarbejderne har plejecentret indført et system, hvor man ved hjælp af farvekoderne rød gul grøn kan signalere, om der er balance i ressourcer og opgaver. For de grønne dage gælder, at der er en god balance mellem opgaver og ressourcer, hvorimod de røde dage signalerer, at der er travlt, og det er nødvendigt at gå på kompromis. Medarbejderen udtrykker, at når de har de røde dage, så løser medarbejderne de mest basale ting. F.eks. berettes der om, at en beboer, på dagen for tilsynet, har fået tørret sit hår efter bad, hvilket beboeren ikke fået på en rød dag. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er fokus på at få inddraget beboernes egne ressourcer gennem varetagelse af daglige ADL-opgaver. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne sommetider udfører for mange opgaver for beboerne. Farvekodesystemet er indført for at minimere medarbejderne frustrationer, at det er ok, at de ikke når det samme på en rød dag som på en grøn dag. Tilsynet vurderer, at det kan være en løsning på kort sigt, da den kan afhjælpe medarbejdernes frustrationer, men at der på lidt længere sigt bør arbejdes på en model, som bygger på en fælles forståelse i forhold til, hvilket serviceniveau der ønskes med afsæt i plejecentres værdigrundlag Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data Det oplyses, at Blåbjerg har en aktiv vennekreds, som laver temarelaterede aktiviteter. Derudover er der faste aktiviteter som f.eks. gymnastik, hvor centret har ansat en fysioterapeut til at varetage det. Der er fokus på både at give beboeren både fysisk og mental stimulering. Derudover er der sangkor hver fredag, højtlæsning og bagedage, hvor især de frivillige yder en stor indsats. Medarbejderne oplyser, at der også holdes mange store fester. Ligeledes er der mulighed for at tage ture ud af huset. Medarbejderne fortæller, at der er mange rigtig gode aktiviteter. Det betyder meget for beboerne, at de ved, hvad der skal ske, og aktiviteterne er en stor del af deres hverdag. Alle beboere får desuden tilbud om at deltage i terapien. Gårdhaven anvendes 11

114 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 om sommeren til gåture og terapien bruger den ofte til aktiviteter. Der afholdes et månedligt møde med vennegruppen. Der er ansat to beskæftigelsesvejledere samt en fysioterapeut i huset. I hallen er der en opslagstavle, hvor de forskellige aktiviteter fremgår. Der udsendes desuden nyhedsbrev med jævne mellemrum. Tilsynet observerer, at der på gangen er opstillet en kunstudstilling. Fx står der en bækkenstol dekoreret med en masse farver og blomsterpynt. Der er ligeledes opstillet en dekoreret skraldespand med diverse indhold. Udstilling giver en del anledning til snak mellem beboeren. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at beboerne tilbydes mange forskellige aktiviteter og muligheder for samvær i det daglige. Der er tilknyttet beskæftigelsesvejledere og fysioterapeut, som forestår nogle af aktiviteterne, mens vennekredsen og frivillige forestår andre aktiviteter. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne kender værdien (for beboerne) af at vide, hvilke aktiviteter der foregår hvornår. Kost og drikke Data Der laves mad i hver af de 4 afdelinger. I hverdagen er der tilknyttet en køkken- og ernæringsassistent til hver afdeling. Varerne leveres fra den lokale Brugs to gange om ugen, og således tilberedes maden fra bunden. Om aftenen smørres der snitter, som serveres. Medarbejderne oplyser, at der til fødselsdage er mulighed for at få lagkage, hvis beboeren ønsker det. Tilsynet observerer frokosten, hvor en beboer spørger til et glas vin til maden, hvilket foranlediger, at beboeren tilbydes et glad rødvin til middagsmaden. En anden beboer tilbydes en øl. En beboer, som spiser i egen bolig, får også tilbud om rødvin. Maden serveres i små skåle og fade, og beboerne hjælper hinanden med at øse op, og der tales om de dejlige grønsager. Køkkenpersonalet er meget synligt og integreret i det daglige arbejde og den daglige snak. De bidrager meget til liv og uformel snak og god stemning i de 4 afdelinger. Tilsynet observerer desuden, at der dufter af mad og bagværk i alle afdelinger Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er fokus på kost og drikke, hvor beboerne tilbydes vin eller øl til middagsmaden. Maden laves fra bunden af køkken- og ernæringsassistenterne i hver afdeling. Tilsynet konstaterer, at køkkenpersonalet bidrager til den gode stemning under middagsmaden, hvor beboerne i øvrigt selv kan vælge, om de vil spise i fællesskabet eller i egen bolig. Indflydelse og medbestemmelse Data Det oplyses, at man allerede ved indflytningen taler med beboeren om dennes vaner og ønsker, og så vidt muligt søger at indfri disse. Beboerne har mulighed for indflydelse og medbestemmelse på f.eks. maden. Der udarbejdes menu på skift i boenhederne, og her har beboerne mulighed for at komme med forslag til menuen. Derudover har beboerne indflydelse i vennekredsen, hvor der sidder en beboerrepræsentant. Der er ligeledes møder i boligforeningen, hvor beboere 12

115 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 har mulighed for at deltage. Det er medarbejdernes oplevelse, beboerne altid bliver spurgt, og man altid søger at efterkomme deres ønsker. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er fokus på at sikre beboerne indflydelse og medbestemmelse gennem beskrivelse af vaner og ønsker, ligesom beboerne har mulighed for at komme med forslag til menuen. Der er ligeledes mulighed for at få indflydelsen på vennekredsens arbejde samt gennem boligforeningens møder. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Flere beboere sidder og drikker formiddagskaffe samme med personalet under tilsynet. Tilsynet observerer en god og uformel stemning og der tales om forskellige ting. På alle fællesarealer og i opholdsstue er der en god omgangstone. Der tales uformelt, og der hersker en hjemlig stemning i alle afdelinger. En beboer har svært ved at finde ud af tidspunktet på døgnet, og mener hun har spist; det er dog tæt på middag, så beboeren tilbydes en kop middagskaffe for at få tiden til at gå, inden maden skal serveres. Beboerne sidder og taler hyggeligt sammen ved bordet mens de venter på, at maden serveres. De fortæller hinanden, at der ikke er grund til at klage, og de har det rigtig godt her. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der er en god, ligeværdig kommunikation mellem medarbejder og beboer. Der er en hjemlig stemning med en uformel omgangstone, og beboerne trives indbyrdes godt med hinanden. Tryghed og trivsel Data Beboerne giver udtryk for at være glade og tilfredse med at bo pleje- og aktivitetscentret. De påpeger, at det er rart selv at kunne bestemme sin døgnrytme og have friheden til f.eks. at tage på indkøb. Det tilkendegives fra beboerne, at de føler sig meget trygge, og oplever, at det er som en lille familie. Desuden er den nye kontaktpersonordningen medvirkende til at beboerne oplever tryghed, idet de altid kan tale med vedkommende. Tilsynet observerer desuden, at medarbejderne i alle afdelinger er meget synlige. Ligeledes observerer tilsynet, at alle beboere syner pæne og velsoigneret. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter skaber tryghed og trivsel for beboerne gennem beboerens frihed til selv at styre sin døgnrytme, kontaktpersonordningen og medarbejdernes synlighed generelt. 13

116 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1. Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation Observation På tilsynstidspunktet er omsorgssystemet under opdatering. Tilsynet kan derfor ikke anvende systemet og foretage en vurdering af, hvorvidt der i den skriftlige afgørelse foreligger en beskrivelse af beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. På tilsynstidspunktet er omsorgssystemet under opdatering. Tilsynet kan derfor ikke anvende systemet og foretage en vurdering af, hvorvidt der er sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboere giver udtryk for, at der ikke er noget at klage over. Beboerne er bevidste om, at de kan rette henvendelse til medarbejderne ved evt. behov for hjælp til at klage. Medarbejder x Medarbejderne har kendskab til visitationens bevilling til beboerne. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2. Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) Dokumentation (2) x x Tilsynet får udleveret kopi af døgnrytmeplan for begge beboere. Heraf fremgår beboernes behov for personlig pleje og omsorg. Tilsynet bemærker, at 1 døgnrytmeplan mangler beskrivelse af Mål med rehabiliterende indsats. 1 døgnrytmeplan mangler beskrivelse af Særlige opmærksomheder i omsorgen, plejen og samværet med borgeren samt Borgerens ønsker om personalets kontakt til pårørende. Den daglige tilrettelæggelse af plejeopgaverne fremgår af døgnrytmeplanerne dog i noget kortfattet form. En døgnrytmeplan bør i højere grad beskrive hjælpen til den personlige pleje med udgangspunkt i beboerens ressourcer. Beskrivelserne for aften og nat er kortfattet og mindre handlevejledende i beskrivelsen. Eksempelvis vedrørende beskrivelserne for nat er det kun angivet, at der skal udføres tilsyn x 2 eller tilsyn i løbet af natten. Beskrivelsen indeholder ikke oplysninger om indholdet af disse tilsyn. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne 14

117 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 plejeopgaver og beboerens behov. Beboer x Begge beboere giver udtryk for, at de modtager den hjælp, de har brug for. Medarbejder x Begge medarbejdere kan redegøre for den faglige indsats. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Begge døgnrytmeplaner indeholder kun få beskrivelser af potentielle og aktuelle risici. Hos en beboer mangler eksempelvis beskrivelse af beboerens lungesygdom (KOL) og udfordringer med at holde vægten. Samme beboer har yderligere stærkt nedsat syn og eneste handlevejledende beskrivelse er, at beboeren har brug for at få anrettet maden. Observation x Tilsynet observerer, at der er taget hånd om de fysiske og sociale forhold for beboerne. Den sundhedsfaglige dokumentation kan med fordel ajourføres i forhold til indsatserne. Beboer x Begge beboere oplever, at der bliver fulgt op på evt. problemstillinger. En beboer fortæller til tilsynet, at løsninger findes i fællesskab med medarbejderne. Medarbejder x Begge medarbejdere kan fortælle om særlig indsats vedrørende relevante risici i forhold til beboernes situation. Eksempelvis oplyser en medarbejder, hvorledes en beboer er ved at blive udredt for årsag til kvalme. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4. Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Døgnrytmeplanerne indeholder korte beskrivelser af, hvordan beboernes fysiske ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. I begge døgnrytmeplaner foreligger der kun sparsomme beskrivelser af, hvorledes beboernes psykiske/mentale og sociale ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. Eksempelvis er det hos en beboer oplyst, at beboeren kan lide at strikke og skal følges til aktiviteter. Tilsynet får oplyst, at beboeren ligeledes har interesse for banko, bagning med frivillige, sang osv. Hos en anden beboer på +90 år mangler oplysninger om beboerens psykiske/mentale ressourcer. Tilsynet observerer, at beboeren er meget åndsfrisk, har en særdeles god hukommelse og gerne vil fortælle historier. Hos samme beboer fremgår det af dokumentationen, at beboeren kører ture på sin EL-scooter. Tilsynet får oplyst, at beboeren kun har været ude en enkelt gang siden efteråret. 15

118 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 Observation x Tilsynet observerer generelt sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboerens tilstand. Tilsynet bemærker, at beboerne har flere ressourcer end der er beskrevet i døgnrytmeplanerne. Beboer x Begge beboere tilkendegiver, at de anvender egne ressourcer mest muligt i dagligdagen. Beboerne giver udtryk for, at de helst vil klare mest muligt selv. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for beboernes ressourcer og hvordan de inddrages og vedligeholdes i dagligdagen. Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Døgnrytmeplanerne indeholder ingen konkrete og handlevejledende beskrivelser af den psykiske pleje og omsorg. Eksempelvis fremgår det ikke af døgnrytmeplanen, at en beboer gerne vil have låst døren om natten for at føle sig mere tryg. Observation x Tilsynet observerer, at en beboer isolerer sig i egen bolig, idet beboeren føler sig mere frisk i forhold til de øvrige beboere, og derfor ikke har lyst til at deltage i fællesskabet. Beboeren hører meget radio for at blive intellektuelt stimuleret. Tilsynet taler med beboeren om muligheden for at supplere radioen med lydbøger. Beboeren virker interesseret heri. Beboer x Beboerne føler sig sikre og trygge i hverdagen. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for den faglige indsats i forhold til den psykiske pleje og omsorg. En medarbejder oplyser, hvorledes det er vigtig at skabe ro og være tålmodig overfor beboeren. Ligeledes oplyser medarbejderen, at det er vigtigt at være opmærksom på, at beboeren ikke giver udtryk for egne behov. En anden medarbejder oplyser, hvorledes guidning og støtte anvendes som vigtigt arbejdsredskab. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Der foreligger ingen rengøringsplaner for beboerne. Tilsynet får oplyst, at kommunens kvalitetsstandarder følges på området. Den praktiske hjælp er ikke beskrevet i de to døgnrytmeplaner. Eksempelvis mangler beskrivelse af specielle hensyn, der skal tages i forhold til den praktiske hjælp, idet 16

119 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 beboeren har stærkt nedsat syn. Tilsynet får oplyst, at det i forhold til denne beboer er vigtigt, at medarbejderne ved oprydning i boligen stiller tingene og møblerne samme sted hver gang. Observation x Tilsynet observerer, at alle boliger fremtræder rengjorte og ryddelige. Beboer x Beboerne giver udtryk for, at de er tilfredse med hjemmets renholdelse. Medarbejder x Medarbejderne kan fortælle om særlige indsatser vedrørende hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. Eksempelvis oplyser en medarbejder, hvorledes det er vigtigt at have fokus på, at en beboer selv tømmer askebæger i skraldespanden. Hverdag på plejehjemmet. Mål 7. Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation På tilsynstidspunktet er omsorgssystemet under opdatering. Tilsynet kan derfor ikke anvende systemet og foretage en vurdering af, hvorvidt der foreligger en livshistorie på beboerne. Medarbejderne husker ikke helt, hvorvidt en sådan er udarbejdet. Beboer (1) x Beboerne føler sig godt tilpasse på plejecentret. Beboer (2) x Beboerne oplever respektfuld tiltale og kommunikation samt accept af levevis. Medarbejder (1) Medarbejder (2) x x Medarbejderne kan fortælle om handlinger til at sikre beboerne en god hverdag. Eksempelvis oplyser en medarbejder, hvorledes det kan glæde beboeren blot at sidde og strikke eller se TV i fællesstuen. En anden medarbejder fortæller, hvordan en meget frisk beboer ikke bryder sig om at tale med de øvrige beboere, men meget gerne vil tale med personalet. Medarbejderen oplyser samtidig, at der desværre kun sjældent er den fornødne tid hertil. Medarbejderne kan fortælle om handlinger til at sikre respekt for beboerne. Eksempelvis oplyser en medarbejder, at det altid er vigtigt at lytte til beboerne og spørge ind til, hvad de gerne vil. 17

120 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 18

121 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar 2013 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Vedligeholdelse af fysiske og mentale færdigheder Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Livskvalitet Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 19

122 Uanmeldt tilsyn, Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter Januar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20

123 Bilag: Endelig Rapport - Ansager Områdecenter - Uanmeldt tilsy n Ansager Områdecenter 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34755/13

124 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Ansager Områdecenter Uanmeldt tilsyn Januar

125 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af Områdecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

126 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM OMRÅDECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

127 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Ansager Områdecenter. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Områdecenter Ansager er, at der er tale om tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på enkelte udviklingsområder og giver ligeledes en række anbefalinger til, hvordan Områdecenterets praksis i højere grad kan højnes og forbedres i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation. På baggrund af helhedstilsynet vurderer tilsynet, at der en god omgangstone, og en respektfuld og omsorgsfuld kommunikation. Der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere, som medvirker til, at beboerne virker trygge. Beboerne tilkendegiver, at de er glade og trygge ved at bo på Områdecenteret og de oplever, at de får den pleje og omsorg de har behov for. Ansager Områdecenter er midlertidigt genhuset i Lyngparken 3, og skal vende tilbage til et nybygget Områdecenter i forlængelse af påsken Tilsynet vurderer, at de midlertidige lokaliteter og heri de fælles faciliteter understøtter plejecenterets muligheder for, at der er socialt samvær, særligt i forbindelse med måltidet. Tilsynet konstaterer, at både beboere og ledelse glæder sig til at flytte tilbage til de ny renoverede faciliteter i Ansager. Flere beboere giver udtryk for, at de glæder sig til at komme tilbage, hvilket til dels skyldes selve områdecenteret, men også følelsen af at komme tilbage til lokalområdet Ansager. Tilsynet konstaterer, at der er en sammenhæng mellem visitations afgørelse, de beskrevne problemstillinger og beboerens tilstand. Personalet kan på en faglig måde redegøre for overvejelser og metoder, der efter tilsynets vurdering er i overensstemmelse med beboernes behov. Dette sammenholdt med beboernes egne beskrivelser og oplevelser giver tilsynet indtryk af, at der er fokus på at skabe god livskvalitet og trivsel for beboerne. Tilsynet vurderer, at Ansager Områdecenter på tilfredsstillende vis udnytter beboernes ressourcer fysisk, mentalt og socialt. Personalet tilkendegiver, at de ikke taler så meget sammen omkring den enkelte beboer, hvilket bevirker, at relevante og aktuelle observationer og udnyttelse af beboerens færdigheder ikke udnyttes optimalt. Det er derfor tilsynets vurdering, at Ansager Områdecenter gennem en styrkelse af dialog og refleksion i hverdagen kan højne kvaliteten i den daglige personlige pleje og omsorg. Dette kan øge fokus på i endnu højere grad at udnytte beboerens ressourcer og højnelse i den sundhedsfaglige skriftlige dokumentation. Plejecentret har fokus på måltidet og måltidets betydning for beboerne. Beboerne er tilfredse med maden og dennes sammensætning, som de selv har indflydelse på. Tilsynet observerer et meget stille miljø med sparsom dialog mellem beboerne indbyrdes og beboere og medarbejdere. Med respekt for at tilsynet er et øjebliksbillede, vil tilsynet opfordre medarbejderne til at gøre sig overvejelser om deres rolle i kommunikationen for herigennem at sikre, at der er fokus på beboernes mentale og sociale ressourcer i hverdagen. Der foregår en række aktiviteter i løbet af ugen, som beboerne har mulighed for at deltage i. 3

128 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Det er samtidig tilsynets oplevelse, at de fysiske rammer i nogen grad sætter nogle begrænsninger i forhold til aktiviteter. Begrænsninger som formentlig vil blive afhjulpet med overflytning til det nye plejecenter. På baggrund af stikprøven vurdere tilsynet, at plejecentret er godkendt med følgende mangler: Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og mentalt) Der er manglende dokumentation af alle potentielle og aktuelle risici. Mål 4. Beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Der er manglende beskrivelse af, hvordan beboerens ressourcer inddrages og vedligeholdes i den daglige levevis. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Dokumentation mangler konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for psykisk pleje og omsorg. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Der er manglende beskrivelse af rengøringsopgaven i beboerens dokumentation. Mål 7. Beboer har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Der mangler en beskrivelse af livshistorie vaner og ønsker i beboerens dokumentation. 4

129 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til Områdecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet overhører en situation hvor en social- og sundhedsmedhjælper spørger en social og sundhedsassistent, om hun må give en beboer noget smertestillende PNmedicin. Det bliver der sagt ok for. Tilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at en social- og sundhedsmedhjælper ikke må tage ikke doseret medicin og efterfølgende udlevere det til beboeren. Medicin som tema er ikke indbefattet i tilsynskonceptet generelt. Med på baggrund af episoden vurderer tilsynet, at der er et behov for at drøfte medarbejdernes ansvar og kompetence i forbindelse med udlevering af medicin samt retningslinjer for medicinhåndtering. 2. Ansager Områdecenter bør have et særligt fokus på, at kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation højnes. Anbefalinger 1. At ledelsen følger op på og sikrer, at medarbejderne er bekendte med eget ansvar og kompetence i forhold til medicinadministration og medicinhåndtering. 2. At ledelsen følger op på og sikrer, at medarbejderne kender til gældende retningslinjer for medicinhåndtering og handler herud fra. 3. At der med fordel kan udarbejdes en vejledning for den sundhedsfaglige dokumentation. 4. At medarbejderne på Ansager reflekterer over, om de i tilstrækkelig grad oplever og ser sig selv som katalysatorer i kommunikation mellem beboere indbyrdes og beboere og medarbejdere, for herigennem at fokusere på beboernes mentale og sociale ressourcer i hverdagen. 5. At Ansager Områdecenter overvejer at afdække de ledende værdier i pleje- og omsorgskulturen på det gamle Ansager med det formål, at medarbejdere bevidstgøres om nuværende værdier og samtidig bliver inspireret til nye værdier. 6. At Ansager Områdecenter højner fagligheden i den sundhedsfaglige dokumentation igennem undervisning og vejledning af medarbejderne, således at handleplanen kommer til at fremstå med beboernes problemstillinger beskrevet individuelt og handlingsorienteret. 7. At Ansager Områdecenter underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i at dokumentere beboernes ressourcer og deres behov for psykisk pleje og omsorg. 8. At Ansager Områdecenter underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i at dokumentere beboernes sundhedsmæssige problemstillinger og få disse beskrevet på en individuel og handlingsvejledende måde. 9. At Ansager Områdecenter underviser og vejleder medarbejderne i vigtigheden og brugen af beboernes livshistorie. 10. At Ansager Områdecenter dokumenterer beboerens behov for hjælp til de praktiske opgaver. 1.3 Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: Gode og tilfredsstillende forhold 5

130 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle strakstiltag. 6

131 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar OPLYSNINGER OM OMRÅDECENTRET Adresse Ansager Områdecenter, Lyngparken 3, 6800 Varde Leder Virksomhedsleder Ann Christina Dahlgaard Antal boliger 14 pladser heraf er 2 ledige Takst pr. døgn Ej oplyst Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Kl Antal ansatte og personalesammensætning I alt 13 ansatte, social og sundhedsmedhjælpere og assistenter. Deltagere i interviews Teamleder Betty Smedsgaard - Hjemmehjælpsleder med teoretisk overbygning og ledelseserfaring. Undervejs i tilsynet og ved rundgangen taler tilsynet med flere andre medarbejdere samt beboere. Stikprøve Alle beboerne har givet tilsagn om deltagelse i tilsynet. Ved tilsynet er der foretaget gennemgang af faglig dokumentation samt observationer hos beboerne. Tilsynet har foretaget en stikprøve og har i den forbindelse interviewet 2 beboere ud af 14 i en samlet afdeling. Tilsynet har desuden i forbindelse med gennemførelse af stikprøven, interviewet 2 medarbejdere. Medarbejdernes faglige baggrund er: 1 social- og sundhedshjælper. 1 social- og sundhedsassistent. Tilsynsførende Margit Kure, Manager, sygeplejerske, MHM Helen Hilario Jønsson, Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog 7

132 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Tilsynets vurdering Der har tidligere i år 2012 været genbesøg af embedslægetilsyn som konstaterer, at der har været arbejdet på at nedbringe fejlene fra de ordinære besøg i Fejlene vedrørte medicinhåndtering, samt øvrige områder som sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder, ernæring og fysisk aktivitet og mobilisering. Tilsynet har ingen bemærkninger Fysiske rammer Data Tilsynets vurdering Ansager Områdecenter er beliggende på en midlertidig adresse. De nuværende rammer indeholder 14 plejeboliger og en fælles spise og opholdsstue med anretter køkken. Faciliteterne er nye og planen er at de skal anvendes til en anden målgruppe, når beboerne fra Ansager flytter tilbage til deres ny renoverede boliger. To beboer tilkendegiver, at være glade for de midlertidige faciliteter, men glæder sig meget til at flytte tilbage til Ansager. Lederen på stedet tilkendegiver ligeledes, at det har været nogle gode midlertidige faciliteter. Det er dog ikke helt nemt at skabe den samme hjemlige atmosfære og stemning, som de kender fra deres Områdecenter Ansager og lederen ser frem til at flytte tilbage til det nye Områdecenter. I forhold til daglige aktiviteter foregår disse i den fælles opholdsstue, som er deres fælles opholdsrum. Tilsynet observerer, at der er rent og pænt. Det er tilsynets vurdering, at de fælles faciliteter understøtter plejecenterets ønske om og muligheder for socialt samvær særligt i forbindelse med måltidet. Tilsynet konstaterer, at både beboere og ledelse glæder sig til at flytte tilbage til de ny renoverede faciliteter i Ansager Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Teamleder oplyser, at der eksisterer et værdigrundlag for områdecenteret. Den nye omorganisering af områder har blandt andet betydet nye samarbejder på tværs. Det er derfor besluttet, at de nye områder skal drøfte Kommunens værdigrundlag på ny for at skabe et nyt fælles værdigrundlag. Processen er planlagt til at blive effektueret, når Områdecentret er flyttet tilbage til de nye lokaliteter. Teamleder oplyser, at hun ikke umiddelbart kan nævne de nyligt formulerede værdier, men at hun ved, at et af de helt centrale fokusområder er vigtigheden i at bevare og styrke de fysiske og psykiske ressourcer hos den 8

133 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 enkelte beboer. Personalet arbejder systematisk med dette ved at være opmærksomme på, hvad beboerne selv kan og hvad de har brug for hjælp til. Teamlederen fremhæver et eksempel med en beboer, som kan have gavn af at bruge en rollator frem for at anvende en kørestol. Hermed motiveres beboeren til at styrke sine egne ressource og fx selv at varetage egen personlig hygiejne. I forlængelse af ovenstående fremstår hverdagsrehabilitering som et stort fokusområde på Ansager Områdecenter. Personalet investerer i indsatser, som blandt andet skal skabe mobilitet hos beboerne. Teamlederen oplyser, at der ved indflytning på den nye lokalitet vil blive tilknyttet en ergoterapeut. Denne får til opgave at vurdere, hvordan den enkelte beboers ressourcer kan bevares og styrkes i hverdagsaktiviteterne. En medarbejder fortæller, at der skal være løbende opfølgninger på dette initiativ, således at personalet kan vurdere om beboerens målsætninger er realistiske. Teamleder fortæller, at det ligeledes er meget vigtig at have beboeren i centrum. Det betyder bl.a., at hvis en borger har nogle bestemte behov, så er personalet opmærksomme på at imødekomme disse. Områdecentret har en demensressourceperson tilknyttet, som har taget kurserne demens 1 og demens 2. Hendes funktion kan fx være at følge en beboer i løbet af dagen og efterfølgende vejlede personalet. Derudover har Områdecentret blandt andet tilknyttet funktioner som: - Forflytningsvejleder samt inkontinensressourceperson, som har ansvaret for ansøgning og prøvning af inkontinenshjælpemidler til beboerne. En medarbejder fortæller, at de ikke indbyrdes taler så meget omkring den enkelte beboer. Medarbejderen læser i dokumentationen og spørger beboeren og gør sig løbende over tid egne erfaringer. Tilsynet observerer, at en social- og sundhedsmedhjælper spørger en social og sundhedsassistent om hun må give en beboer noget smertestillende PNmedicin. Det bliver der sagt ok for. Tilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at en social- og sundhedsmedhjælper ikke må tage ikke doseret medicin og efterfølgende udlevere det til beboeren. Social og sundhedshjælpere må alene udlevere på forhånd doseret medicin til beboeren. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der i det daglige omsorgsarbejde tages afsæt i Områdecentrets værdigrundlag. Tilsynet noterer sig, at der i forbindelse med omorganiseringen skal udarbejdes et nyt værdigrundlag, som tager afsæt i Kommunens overordnede værdigrundlag. Det er tilsynets vurdering, at ledelsen på Områdecentret har fokus på at sætte beboeren i centrum og en bevidsthed omkring, at der sker en udnyttelse af beboernes ressourcer i den daglige pleje og omsorg. Samtidig er der en forventning og ønske om, at arbejde mere målrettet og systematisk med vedligeholdelse og generhvervelse af beboerens ressourcer. Dette forventes iværksat i forbindelse med indflytning i de nye faciliteter. Tilsynet vurderer på baggrund af den ovenfor beskrevne situation omkring udlevering af smertestillende medicin til beboer, at der er et behov for at drøfte medarbejdernes ansvar og kompetence i forbindelse med udlevering af medicin samt retningslinjer for medicinhåndtering. Plejeplan Data Tilsynet får oplyst, at alle informationer omkring den enkelte beboers særlige behov, præferencer og ressourcer overføres til døgnrytmeplanen. En medarbejder redegør for, at døgnrytmeplanen udarbejdes i forlængelse af den enkelte beboers indflytning på Områdecentret, Når en ny beboer flytter ind, så lærer vi vedkommende at kende, og erfarer hvad han eller hun har brug for 9

134 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 af hjælp i løbet af dagen.. Personalet redigerer i planen efter behov. På forespørgsel har medarbejder lidt svært ved at uddybe, hvordan dette konkret fungerer. Medarbejderen har ikke kendskab til, at der er en bestemt procedure eller systematik for, hvordan døgnrytmeplanerne skal redigeres og for hvordan de nye indsatser implementeres i beboerens hverdag. Personalet fortæller, at de taler meget om, at alle medarbejdere skal være gode til at dokumentere indsatser og ændringer i beboerens behov. Dokumentationen skal være fyldestgørende, således at det bliver synligt om beboerens fysiske og psykiske ressourcer har ændret sig. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på vigtigheden af den skriftlige dokumentation og vigtigheden i forhold til at kunne vurdere beboernes ressourcer. I forhold til hvordan der helt konkret skal dokumenteres, bliver medarbejderne lidt usikre i forhold til, hvordan og hvornår de dokumentere. Medarbejderen er ikke bekendt med, om der forefindes en procedure eller vejledning i forhold til dokumentation eller hvornår en døgnrytmeplan skal redigeres. Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Områdecentret har fokus på at inddrage borgerens ressourcer i forbindelse med hverdagsaktiviteterne. En medarbejder redegør for, at Områdecentret blandt andet har en beboer, som eksempelvis gerne vil være med til at dække bord. Det er ikke hver dag, beboeren gør det. Medarbejderen forklarer, at netop denne beboer er en del yngre end de øvrige beboere på Områdecentret, og dermed kan aktivere sig selv bedre end flere. Tilsynet spørger til, hvordan personalet arbejder med at inddrage beboernes ressourcer, og i denne forbindelse fremdrager medarbejderne eksempler på forskellige gøremål i hverdagen, som beboerne tager del i. Tilsynet taler med en borger, som oplyser, at han ordner de fleste praktiske gøremål omkring sin hverdag selv, Jeg ordner det hele selv, og mangler jeg hjælp til noget, så er der en her, som ordner min seng og sådan imens. Man skal holde sine lemmer i gang jeg går nogle ture med min rollator det er vigtigt.. Samme beboer har en fortid som aktiv idrætsudøver, hvorfor det er særligt vigtigt for beboeren at holde sig i gang, så han fortsat er mobil og adræt. Tilsynet besøger en anden borger, som oplever at få den nødvendige hjælp. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne på tilfredsstillende vis er opmærksomme på at inddrage beboernes ressourcer i de daglige gøremål. At få dokumenteret beboerens ressourcer og aktiviteter kan være rigtig vigtigt i forhold til at fastholde fokus. Tilsynet vurderer, at øget dokumentation kan medvirke til en yderligere bevidsthed omkring udnyttelse af beboernes ressourcer ved i højere grad at få de konkrete opgaver beskrevet og fulgt op. Dette kan styrke medarbejdernes fokus og fremme det mere målrettede og systematiske arbejde med at inddrage beboernes ressourcer Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data Der er mulighed for forskellige aktiviteter og beskæftigelse, men fordi Områdecentret består af en mindre gruppe beboere er det ikke helt nemt at få arrangementer og aktiviteter planlagt længere tid frem. Personalet er i stedet fokuseret på at lytte og reagere på de ønsker, som beboeren måtte have i 10

135 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 forbindelse med aktiviteter. Det er derfor ofte den enkelte medarbejder, der finder ud af, hvad der er relevant for beboerne. Områdecentret har ikke mulighed for at drive aktiviteter i et separat lokale, hvorfor eksempelvis gymnastik, let boldspil og andet forskelligt foregår i spisestuen. Tilsynet observerer, at der på tilsynstidspunktet ikke foregår så meget. Der er meget stille på fællesarealer, ligesom der sidder et par beboere i fælles opholdsstue, hvor der ligeledes er meget stille. Tilsynet taler med en beboer, som nævner, at Områdecentret bager hver fredag, og at der er en tradition for, at beboerne og personalet samles for at synge, mens de nyder hjemmebag. Samme beboer fortæller, at Områdecentret også får besøg af præsten i Ansager. En medarbejder beretter, at beboerne også har kontakt til mennesker uden for Områdecentret, idet beboerne har et fast samvær med beboere fra Helle plejecenter. Det er medarbejderens opfattelse, at beboerne er glade for denne ordning, De virker altid så glade for at se hinanden. Medarbejderen tilføjer, at kommunen giver tilskud til udflugter, og at Områdecentret desuden har været så heldigt at få et pengebeløb fra velgørenhed. Herudover får Områdecentret besøg af frivillige, som fast kommer hver anden tirsdag i hver måned. De frivillige består blandt andet af gamle medarbejdere og borgere fra byen, som gerne vil give beboerne en god oplevelse i hverdagen. Det er forskelligt, hvad de frivillige laver sammen med beboerne. Personalet fortæller, at de også har tilknyttet en beskæftigelsesvejleder, som kommer på Områdecentret tre formiddage om ugen. Hun er også beskæftigelsesvejleder på Lyngparken 1. Beskæftigelsesvejlederen fortæller, at hun synes, at der godt kunne ske lidt mere for beboerne på Områdecentret. Der sker ikke så meget og det er lidt synd, men vi kan altid gå over ved siden af i Lyngparken 1. Tilsynet spørger ind til den daglige rutine på Områdecentret, hvorfra personalet fortæller, at der er stor forskel på, hvornår beboerne kommer op, Nogle vil gerne tidligt op, den første får morgenmad ved tiden og nogle sover længe. De beboere, som får lyst til middagssøvn hjælper vi med at få ind i seng. Efter aftensmad vil beboerne gerne se fjernsyn. Personalet fortæller, at beboerne selv er med til at ønske, hvornår de skal i seng. Tilsynet taler med en beboer, som siger, at han mener, at der mangler noget at lave i Områdecentret, Her sker ingenting. Jeg synes, at der mangler at ske lidt her. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne under de givne muligheder forsøger at give beboerne en indholdsrig hverdag og iværksætte aktiviteter i løbet af dagen og igennem ugen. Medarbejderne er fleksible i forhold til beboernes særlige ønsker og vaner over døgnet. Der har været og er fokus på at fastholde de sociale relationer som blandt andet har været samarbejde med andre plejecentre og frivillige. Stemningen og udtalelser blandt medarbejdere bærer samtidig lidt præg af, at det kan være svært at fastholde et aktivt miljø sammenlignet med det de havde på det tidligere Områdecenter Ansager. De midlertidige fysiske rammer inde og udendørs sætter nogle naturlige begrænsninger. Kost og drikke Data Maden bliver bestilt ude fra og bliver varmet op i køkkenet på Områdecentret. Køkkenet ligger i forbindelse med den fælles opholdstue. Beboerne er selv med til at bestemme, hvad de skal have at spise. 11

136 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hun synes, at de spiser godt på Områdecentret. Beboeren er dog lidt ked af, at der aldrig dufter af madlavning og bagværk, hvilket kunne være rart. Tilsynet taler med en beboer, som nævner, at Områdecentret bager hver fredag, og at der er en tradition for, at beboerne og personalet samles for at synge, mens de nyder hjemmebag. Der bliver serveret formiddagskaffe med franskbrød, og der er varmt mad til middag kl Til middag bliver maden varmet op og tilsynet bemærker, at der dufter i Områdecentret. Der er eftermiddagskaffe omkring kl og aftensmad ved tiden. Beboerne får smørrebrød fra Det danske Madhus til aften suppleret med en lun ret. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hun gerne vil sidde ude i fællesskabet sammen med de andre og spise, Jeg spiser alle mine måltider sammen med de andre, for man skal jo ikke mure sig inde.. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der generelt blandt beboerne er tilfredshed med maden og måden den serveres på. Områdecentret har fokus på at skabe fællesskab omkring selve måltidet og gennem hyggestunder i løbet af dagen, hvor både beboere og medarbejdere er til stede. Indflydelse og medbestemmelse Data Beboerne oplever at have medbestemmelse i forhold til, hvad de får at spise. En beboer fortæller, at de får en liste af beskæftigelsesvejlederen, som går rundt og spørger, hvilke ønsker beboerne har. Personalet oplever, at beboerne har medbestemmelse i forhold til deres hverdag. En medarbejder giver et eksempel på en meget dement beboer, som meget gerne vil spille kortspillet 500, hvilket beskæftigelsesvejlederen derfor ofte spiller med hende. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hvis hun er utilfreds med noget, så ved hun godt, hvem hun skal gå til. Beboeren ytrer dog samtidig, at hun slet intet har at klage over. Tilsynet forespørger beboeren, om hun har en fast kontaktperson, hvilket beboerne tilkendegiver ikke at have. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne oplever at have medindflydelse på deres hverdag fx i forhold til madens sammensætning og aktiviteter i løbet af ugen. Den forespurgte beboer fortæller ikke at have en fast kontaktperson. Tilsynet vurderer, at det kan have en væsentlig betydning, at beboeren altid ved, hvem de skal henvende sig til ved behov. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Tilsynet observerer, at der er en god omgangsform og sprogbrug på Områdecentret, Tilsynet noterer sig, at der er meget stille på fællesarealerne og i opholdsstue. Der sidder nogle beboere i små grupper forskellige steder, men beboerne taler ikke sammen. Personalet henvender sig heller ikke umiddelbart til beboerne. Tilsynet henvender sig til en beboer, som sidder og læser sin avis. Tilsynet taler med beboeren, som fortæller om sin læsning og kan redegøre for en række forhold, som er aktuelle i dag. Tilsynet bliver inviteret ind for at se beboerens lejlighed, men forinden er beboeren opmærksom nok til at spørge tilsynet efter legitimation. Tilsynet taler med en anden beboer, som beretter, at alle er så flinke. Jeg kan tale med personalet om alt muligt.. Tilsynets Tilsynet oplever, at der er en meget stille atmosfære på Områdecentret. 12

137 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 vurdering Tilsynet oplever ikke så meget dialog og kommunikation mellem beboerne indbyrdes eller mellem beboere og medarbejdere. Situationen er et øjebliksbillede, men på bagrund af tilsynets observation vil vi opfordre til en drøftelse og refleksion i forhold til, om medarbejderne i højere grad kunne være katalysatorer i kommunikation mellem beboere indbyrdes, og beboere og medarbejdere. Dette for i højere grad at fokusere på beboernes mentale og sociale ressourcer i hverdagen. Tryghed og trivsel Data Flere af de beboere som tilsynet taler med, glæder sig til at komme tilbage til Ansager. Tilsynet taler med en beboer, som beretter, at hun har boet i Ansager siden hun blev født, og derfor også føler sig mere hjemme i Ansager end i Varde. Beboeren fortæller, at det betyder meget for beboeren og for flere andre beboere at bo i Ansager. Beboeren tilkendegiver samtidig, at perioden på den midlertidige lokalitet her har været god nok, da de kender hinanden rigtig godt. Tilsynet taler med en anden beboer, som fortæller, at det betyder meget for hendes trivsel, at familie og bekendte kommer og besøger hende, Jeg er så heldig, at jeg har familie, der kommer og besøger mig. Jeg får også besøgende fra min boligforening. Tilsynet noterer sig, at en anden beboer ikke har lyst til at fortælle om sin trivsel på Lyngparken 3, men at beboeren gerne vil fremhæve, at det er dejligt at være så tæt på forretninger, da det giver mulighed for at tage rollatoren og gå en tur ned i Vardecentret. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboere og medarbejdere har oplevet en god periode i de midlertidige lokaliteter. Der er samtidig en længsel efter at komme tilbage for de fleste af de beboere som er flyttet med fra det gamle Ansager. Tilsynet vurderer, at det er meget positivt at høre beboeren tale så positivt om deres tidligere Områdecenter Ansager, hvor de har oplevet, at have en tryg hverdag og værdsætter de sociale relationer der er etableret. 13

138 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1 Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos begge beboere indeholder dokumentation en beskrivelse af beboerens problemstillinger. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem beboerens tilstand og visitationens afgørelse. Beboer x En beboer giver udtryk at vide, hvem vedkommende kan henvende sig til, hvis der opstår et behov for at klage. Den anden beboer udtrykker, ikke at vide hvem der kan rettes henvendelse til, hvis der er behov for at klage. Medarbejder x Begge medarbejdere kan redegøre for beboerens bevilling og problemstillinger. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2 Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) x Hos begge beboere er alle indsatsområder udfyldt. Begge døgnrytmeplaner indeholder en beskrivelse af beboernes problemstillinger i forhold til den personlige pleje og omsorg. Dokumentation (2) x Begge døgnrytmeplaner indeholder generelt konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for pleje og omsorg. En handleplan bør i højere grad beskrive badesituationen og mobilisering med konkrete og individuelle handlinger. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboerne tilkendegiver, at de modtager den hjælp, som de mener at have behov for. Medarbejder x Begge medarbejdere kan redegøre for beboerens behov for hjælp til personlig pleje og omsorg. 14

139 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Mål 3 Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Begge handleplaner indeholder kun delvis beskrivelser af relevante potentielle risici hos den enkelte beboer. Fx mangler der beskrivelser af smertedækning ved sårskift, tendens til sår, KOL og ernæring. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne problemstillinger og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboere tilkendegiver, at de oplever der bliver fulgt op på evt. problemstillinger. Medarbejder x Begge medarbejdere kan fortælle om særlig indsats vedrørende relevante risici i forhold til beboerens situation. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 4 Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Begge handleplaner indeholder manglende beskrivelse af, hvordan beboerens ressourcer inddrages i hverdagen - fx klarer selv øvre hygiejne eller får hyppig hjælp til toiletbesøg. Et andet eksempel er, at beskrive hvilke aktiviteter beboeren deltager i fx bankospil og gudstjeneste En beboer er visiteret til træning, men det fremgår ikke af døgnrytmeplanen, hvordan træningen understøttes og følges op i hverdagen. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboere tilkendegiver, at de anvender deres ressourcer i dagligdagen En beboer fortæller at være glad for at gå til bankospil. Medarbejder x Begge medarbejdere kan redegøre for, hvilke ressourcer beboeren har og hvordan de udnyttes i forhold til hverdagen. 15

140 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 5 Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Begge handleplaner indeholder en beskrivelse af beboerens problemstillinger i forhold til deres behov for psykisk pleje og omsorg. Ingen handleplaner indeholder individuelle og handlingsvejledende beskrivelser i forhold til beboerens behov for psykisk pleje og omsorg. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne problemstillinger og beboerens tilstand. Beboer x Alle beboere tilkendegiver, at de er trygge ved at bo på Områdecentret. Medarbejder x Begge medarbejdere kan redegøre for den psykiske pleje og omsorgsindsats. En medarbejder fortæller, at beboer ofte afviser hjælpen, hvis det er en afløser, som vil hjælpe. Derfor prioriteres det faste personale i forhold til denne beboer i det omfang, det er muligt. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83 Mål 6 Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos ingen beboere foreligger der en beskrivelse af rengøringsopgaven i dokumentationen. Observation x Tilsynet observerer, at alle boliger fremtræder rene og pæne. Beboer x Begge beboere tilkendegiver, at de er tilfredse med deres hjems renholdelse. Medarbejder x Begge medarbejdere kan fortælle om særlig indsats vedrørende hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. Hverdag på plejehjemmet Mål 7 Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Ingen handleplaner indeholder beskrivelse af beboerens livshistorie vaner og ønsker. Beboer (1) x Begge beboere tilkendegiver, at de føler sig rigtig 16

141 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 godt tilpasse på Områdecenteret. Den ene beboer tilkendegiver at det er ok at bo på det midlertidige Områdecenter, men glæder sig rigtig meget til at flytte tilbage til det ny renoverede Ansager Områdecenter Beboer (2) x Begge beboere tilkendegiver, at de oplever en respektfuld tiltaleform samt respekt for deres levevis. Medarbejder (1) x Begge medarbejdere kan fortælle om handlinger til at sikre beboeren en god hverdag. Medarbejder (2) x Begge medarbejdere kan fortælle om handlinger, som sikrer respekt for beboeren. 17

142 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, Områdecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på Områdecentret. 18

143 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar 2013 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og Områdecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Vedligeholdelse af fysiske og mentale færdigheder Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Livskvalitet Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 19

144 Uanmeldt tilsyn, Ansager Områdecenter Januar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20

145 Bilag: Endelig Rapport - Plejecentret Tistruplund - Tistruplund uanmeld t tilsyn januar 2013 Varde Kommune endelig udgave.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34754/13

146 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Plejecentret Tistruplund Uanmeldt tilsyn Januar

147 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

148 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

149 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejecentret Tistruplund. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Plejecentret Tistruplund er, at der er tale om meget tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på enkelte udviklingsområder, som primært er rettet mod den sundhedsfaglige dokumentation. På baggrund af helhedstilsynet vurderer tilsynet, at der en rigtig god omgangstone, hvor der er fokus på at være lyttende, at spørge ind samt at have en respektfuld og omsorgsfuld kommunikation. Der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere. Medarbejderne har det rigtig godt indbyrdes hvilket bidrager til, at beboerne virker meget trygge og tilfreds. Tistruplund formår at italesætte deres værdigrundlag og kan meget fint redegøre for, hvad dette betyder for deres arbejde i den daglige praksis. Personalet kan på en faglig og meget fyldestgørende måde redegøre for overvejelser og metoder, der efter tilsynets vurdering er i overensstemmelse med beboernes behov. Tilsynet vurderer, at Tistruplunds faglige referenceramme, som den udmøntes i hverdagen, har en særdeles god indvirkning på beboernes trivsel og velvære. Dette sammenholdt med beboernes egne beskrivelser og oplevelser giver tilsynet indtryk af, at der er fokus på at skabe god livskvalitet og trivsel for beboerne. Tistruplund fremstår som et hyggeligt plejecenter med en god og hyggelig atmosfære og den fælles opholdsstue/spisestue anvendes af mange beboere i løbet af dagen. På tilsynstidspunktet var der meget aktivitet på fællesarealer. Medarbejdere var meget synlige, og der blev talt med og hyggede om beboerne. Tilsynet vurderer, at Plejecentret Tistruplund har meget fokus på at udnytte beboernes ressourcer både fysisk, mentalt og socialt. Personalet har meget fokus på og refleksion over, hvordan de i hverdagen kan motivere og stimulere den enkelte beboer i den personlige pleje, men også i fælles aktiviteter. Der foregår mange varierende aktiviteter i løbet af ugen, som beboerne har mulighed for at deltage i. De sociale ressourcer udnyttes ved fx at placere beboerne sammen ved bordet, så den enkeltes ressourcer bliver stimuleret. Plejecentret har meget fokus på måltidet og måltidets betydning for beboerne. Beboerne er tilfredse med maden og nyder den daglige duft af mad fra deres køkken. Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem visitations afgørelse, de beskrevne problemstillinger og beboerens tilstand. Det er samtidig tilsynets vurdering at medarbejderne på en meget engageret og fyldestgørende måde kan redegøre for beboerens problemstilling og helhedssituation. Disse beskrivelser kan kun delvis genfindes i beboernes dokumentation. 3

150 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 På baggrund af stikprøven vurderer tilsynet, at plejecentret er godkendt med mangler på følgende områder: Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Der er manglende dokumentation af alle potentielle og aktuelle risici. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg. Dokumentation mangler konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for psykisk pleje og omsorg. Mål 7. Beboer har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret. Der mangler en beskrivelse af livshistorie vaner og ønsker i beboerens dokumentation. 1.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Plejecentret Tistruplund kan styrke kvaliteten af den sundsfaglige dokumentation ved i højere grad at sikre, at alle beboerens aktuelle og potentielle problemstillinger dokumenteres og beskrives individuelt og handlingsorienterede. Anbefalinger 1. At Plejecentret Tistruplund gør sig overvejelser i forhold til, at supplerer den daglige og løbende dialog med formaliserede plejemøder for at højne kvaliteten i de særlige vanskelige beboersituationer. 2. At Plejecentret Tistruplund styrker den sundhedsfaglige dokumentation igennem undervisning og vejledning af medarbejderne, således at handleplanen kommer til at fremstå med beboernes problemstillinger beskrevet individuelt og handlingsorienteret. 3. Plejecentret Tistruplund underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i at dokumentere beboernes problemstillinger og behov for psykisk pleje og omsorg. 4. Plejecentret Tistruplund underviser og vejleder medarbejderne, i vigtigheden og brugen af beboernes livshistorie. 4

151 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle strakstiltag. 5

152 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Plejecentret Tistruplund, Søndergade 38, 6862 Tistrup Leder Virksomhedsleder Jeanette Christensen Tilbudstype og juridisk grundlag Plejecenter. Serviceloven 83 og 86 samt Varde Kommunes kvalitetsstandarder og retningslinjer på området. Antal boliger 23 plejeboliger og 2 aflastningspladser/akutpladser Takst pr. døgn Ifølge Tilbudsportalen er prisen pr. døgn ikke opgivet. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere i alderen (Kilde: Tilbudsportalen) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 15. januar 2013 kl Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af ledelse og administration samt sundhedsfagligt personale. Personalegruppen er sammensat af social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Plejecentret Tistruplund beskæftiger i alt 26 faste medarbejdere. Herudover har plejecentret etableret samarbejdsrelationer med eksempelvis sygeplejerske, fysioterapeuter og repræsentanter fra den kommunale beskæftigelsesafdeling. (Kilde: Tilbudsportalen) Deltagere i interviews I forbindelse med helhedstilsynet har tilsynet talt med følgende: Leder Dorte Bolding var ikke til stede, hun har en social- og sundhedsassistentuddannelse, ansat som teamleder i ca. 6 år En social- og sundhedshjælper som har været ansat i 4 år, og en elev der var til stede. Undervejs i tilsynet og ved rundgangen taler tilsynet med flere andre medarbejdere samt beboere. Stikprøve Beboerne har givet tilsagn om deltagelse i tilsynet. Ved tilsynet er der foretaget gennemgang af faglig dokumentation samt observationer hos beboerne. Tilsynet har foretaget en stikprøve og har i den forbindelse interviewet 2 beboere ud af 23 fordelt på 2 afdelinger. Tilsynet har desuden i forbindelse med gennemførelsen af stikprøven interviewet 2 6

153 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 medarbejdere. Medarbejdernes faglige baggrund er: 1 social- og sundhedshjælper 1 social og sundhedshjælperelev. Tilsynsførende Margit Kure (Manager, sygeplejerske, MHM) Helen Hilario Jønsson (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) 7

154 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Tilsynets vurdering Der har tidligere i år 2012 været besøg af embedslægetilsyn som har givet anledning til nogle bemærkninger og anbefalinger. Bemærkninger vedrørte medicinhåndtering, samt øvrige områder som sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder, ernæring og fysisk aktivitet og mobilisering. Tilsynet har ingen bemærkninger Fysiske rammer Data Tilsynets vurdering Plejecentret Tistruplund er beliggende i Tistrup by. De nuværende fysiske rammer er ikke tidssvarende og lever ikke op til de lovmæssige anbefalinger fra Arbejdstilsynet. Plejecentret har fejret rejsegilde for det nye byggeri i uge 2, og såvel personale samt beboere ser frem til at flytte til den nye lokalitet. Plejecentret har en fælles opholds- og spisetue, hvor mange af beboerne spiser deres måltider og drikker formiddags- og eftermiddagskaffe. Tilsynet noterer sig, at de nuværende fysiske rammer for Tistruplund plejecenter fremstår pæne. Plejecentret har en hyggelig atmosfære, og der synes at være et hjemmeligt og hyggeligt miljø. Plejecentret fremtræder pænt og rent overalt i beboernes bolig og på alle fællesarealer. Personalets grupperum er beliggende tæt på hovedindgangen og personalet er søde og imødekommende, da tilsynet ankommer. Tistruplund fremstår som et hyggeligt plejecenter med en god og hyggelig atmosfære. Tilsynet blev taget rigtig godt imod af et imødekommende personale, hvilket betyder, at man bliver set og føler sig velkommen Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Personalet redegør for, at plejecentret Tistruplunds værdigrundlag er funderet i værdihuset. Dette er et projekt, som består i tre plejecentre, der deler samme værdigrundlag og som fungerer under samme virksomhed. Værdihuset udspringer i et nyt værdigrundlag, hvor plejecentrene har forsøgt at opnå fælles værdier på Varde Kommunes plejecentre. Personalet oplyser, at mange af værdierne er de samme som før harmoniseringen, men at værdierne er blevet mere overskuelige og nærværende at arbejde efter. Dette kommer blandt andet til udtryk i personalets øgede bevidsthed om, hvordan værdierne udleves i en hverdag. Værdien engageret bliver fremhævet som et eksempel på, hvor meget det betyder for såvel beboere som medarbejdere på Tistruplund, at der vises engagement og velvillighed over at være på plejecentret. Personalet oplyser, at det betyder meget for beboeren, at de 8

155 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 udviser engagement og lysten til at tage del i beboernes hverdag. En af medarbejderne på plejecentret beretter, at det handler lige så meget om at sætte gode samtaler i gang blandt beboerne, som det handler om at lægge mærke til, hvordan deres fysiske helbredstilstand udvikler sig. Personalet uddyber endvidere, at værdierne på Tistruplund plejecenter udformer sig i et fokus på den enkelte beboer som individ. Personalet anerkender, at alle beboere har forskellige behov og ønsker, som plejecentret således forsøger at tilrettelægge en hverdag ud fra. Omdrejningspunktet i planlægningen af den enkelte beboers aktiviteter er, at de behov, som beboeren har, skal opfyldes. En af medarbejderne oplyser, at det handler om at være lydhør over for beboeren og forsøge at sætte sig ind i de behov, beboeren har. Selv samme medarbejder beskriver, at det drejer sig om at opretholde en balance mellem dét at skulle være fleksibel og ikke planlægge for meget i beboerens dagligdag over for dét faktum, at beboerne nogle gange skal hjælpes i gang med deltagelse i aktiviteterne. Personalet på Tistruplund plejecenter udarbejder en kursusplan én gang årligt, hvori det noteres, hvilke kurser medarbejderne kan deltage i, således at personalet på plejecentret hele tiden udvikles og erhverver sig ny viden. Kurserne kan omhandle eksempelvis kommunikation, demens, medicinkursus, psykiatri og praktikvejlederkursus. Personalet på plejecentret har derudover også mulighed for at tage efteruddannelse som fx social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. På forespørgsel fortæller medarbejder, at de afholder personalemøde, men husker ikke helt hvor ofte måske hver 3. måned. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes målrettet med plejecentrets værdier i hverdagen. De medarbejdere som tilsynet havde kontakt til, havde kendskab til værdierne. Medarbejderne er meget bevidste omkring deres værdier i hverdagen og bruger dem som reference i den daglige pleje og omsorg og i mødet med beboerne og pårørende. Tilsynet vurderer, at plejecentret arbejdet målrettet med kompetenceudvikling, hvor de løbende sikrer, at de har de nødvendige kompetencer til stede, for at medarbejderne kan løfte deres opgaver. Plejeplan Data På Tistruplund plejecenter har hver beboer tilknyttet en kontaktperson, som har ansvaret for at udarbejde den enkelte beboers døgnrytmeplan. Døgnrytmeplanen skal være tilgængelig senest 3 uger efter beboeren er flyttet ind på Tistruplund. Omkring den periode tilsynet besøger Tistruplund er personalet i gang med at starte en ny beboer op med en døgnrytmeplan. Et af målene nedskrevet i planen er, at beboeren skal op af sin seng i dagstimerne. Dette konkrete mål arbejder personalet som udgangspunkt ud fra, hvorfra det er beboerens kontaktperson, der har ansvar for at vurdere, om målet er realistisk. Det er yderligere kontaktpersonernes ansvar at notere særlige opmærksomhedspunkter hos beboerne, såsom ændringer i dagsrytme, appetit eller deltagelse i aktiviteter. Det er ligeledes kontaktpersonens ansvar at følge op på relevante overvejelser i døgnrytmeplanen. Personalet på Tistruplund plejecenter udarbejder anamneser for beboerne ud fra alle opstillede emner. Informationen gennemgås ikke i et formelt forum med fast mødestruktur, men en medarbejder oplyser, at de, som er kontaktpersoner for beboerne, taler meget om anamneserne internt. En medarbejder fortæller, at kommunikationen på plejecentret blandt personalet generelt er god i det daglige. Medarbejderen konstaterer, at de er 9

156 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 gode til at huske at få talt om beboerne, men at der dog stadig er udfordringer at følge op på. I denne sammenhæng refererer medarbejderen tilbage til den nye beboer, hvis opstart på Tistruplund har været præget af, at personalet har haft svært ved at finde mønstre i beboerens behov. I forbindelse med helhedstilsynet observerer tilsynet, at to medarbejdere sammen skriver en opfølgning på en læges anbefaling på en beboer i Døgnugeplanen. Der reflekteres, vurderes og drøftes ganske kort og præcist. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der arbejdes struktureret med udarbejdelse af dokumentation heri en døgnrytmeplan hos den ny indflyttede beboer. Fx skal der foreligge en døgnrytmeplan efter 3 ugers indflytning. Tilsynet får den opfattelse, at der er opbygget en medarbejderkultur på plejecentret, som gør at medarbejderen løbende er gode til at drøfte beboernes problemstillinger og udfordringer. Medarbejderne giver samtidig udtryk for, at de indimellem har haft beboere med særlige udfordringer. I sådanne situationer kan det være rigtig givtigt, at relevante medarbejdere får mulighed for at sætte sig sammen for at drøfte mål og mulige løsningsforslag. Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Personalet har fokus på hverdagsrehabiliterende indsatser, hvor beboernes mulighed for at inddrage egne fysiske og psykiske ressourcer prioriteres. En medarbejder oplyser dog, at de arbejder efter hjælp til selvhjælp. Alt hvad beboeren kan, skal vi helst bevare. Medarbejderen fortæller eksempelvis om en beboer, som hele tiden har kunnet stå op selv. Sygdom har dog gjort, at hun har fået en stålift. Personalet samledes for at tale om ændringen, og kom i fællesskab frem til, at beboeren skulle motiveres til fortsat at bruge egne ressourcer. Personalet var enigt om, at dette ville øge beboerens appetit og humør. Beslutningen om at ændre tiltaget med ståliften blev taget i fællesskab. Personalet redegør for, at det også kan være lidt svært at vurdere de enkelte beboere og igangsætte initiativer, som kan være med til at fastholde og styrke deres ressourceniveau. Personalet oplyser, at de lader sig inspirere af både pårørende og hinanden i forsøget på at udvikle deres viden og konstant tænke på kreative initiativer, som ville være gavnlige for beboerne. Tilsynet observerer, at beboerne er meget opmærksomme på hinanden. En medarbejder fortæller, at beboerne er gode til at lade nye beboere blive en del af fællesskabet, fx har vi nogle beboere, som deler avis og taler sammen om indholdet. Tilsynet noterer sig, at der er en god og tryg stemning blandt beboerne. Personalet redegør for, at der er stor opmærksomhed på beboernes ønsker. De pårørende har også ønsker, som ikke altid stemmer helt overens med beboerens. Det er en balancegang og personalet fortæller, at de har fokus på at få afdækket og undersøgt om de pårørendes udtryk for urolighed kan begrundes i beboerens egne behov. En medarbejder fremhæver, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for mistrivsel, at en beboer foretrækker sin egen bolig frem for fællesskabet, hvorfor dette bliver formidlet til det pårørende gennem et møde. Tilsynet besøger en beboer, som fortæller, at hun har taget et initiativ til en læsegruppe. Det noteres, at beboeren har fået lov til at bruge alle de ressourcer, som hun har brug for i forbindelse med dette initiativ. Beboeren beretter dog, at hun lige har været gennem to hofteoperationer, hvorfor hun har svært ved at færdes frit rundt, men at hun fortsat er meget glad for at have læsegruppen. 10

157 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 Tilsynet deltager ved eftermiddagskaffen. Tilsynet noterer sig, at beboerne selv hælder kaffe op i deres egne kopper og/eller hjælper hinanden med det. I baggrund spiller musik fra højskolesangbogen. En beboer tilkendegiver, at undre sig over, at det er mærkeligt, så godt man husker sangene, selv om man glemmer så meget andet. Beboerne nyder musikken og flere nynner eller synger med. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der arbejdes bevidst og målrettet med rehabilitering og udnyttelse af beboernes ressourcer både fysisk, psykisk og socialt. De medarbejdere som tilsynet har talt med tilkendegiver, at de er meget opmærksomme på beboernes behov og ønsker. Tilsynet vurderer på denne baggrund og gennem observationer, at medarbejderne er rigtige gode til at inddrage den enkelte beboer i hverdagen med stor hensynstagen til de konkrete og individuelle behov og ressourcer Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data Der er forskellige muligheder for aktiviteter og beskæftigelse i Tistruplund plejecenter. Fællesskabet har stor værdi for både personale og beboere, som kan deltage i de planlagte aktiviteter, der er skrevet på en månedsplan, som hænger på væggen tilgængelig for alle. Plejecentret har Terapien, hvor beboerne kan deltage i forskellige aktiviteter om formiddagen. Her bliver der serveret formiddagskaffe. Fire dage om ugen er det også muligt for beboerne at være i Terapien om eftermiddagen, hvor der blandt andet læses historier eller dyrkes motion. Da tilsynet er på besøg, har der været gudstjeneste i Terapien med byens præst om formiddagen, som kommer fast en tirsdag om måneden. En beboer fortæller, at hun har deltaget i gudstjeneste og tilsynet observerer, at hun udtrykker glæde over dette. Af øvrige planlagte begivenheder noterer tilsynet sig, at plejecentret tilbyder banko, torsdagshygge, brunch og lytte til musik. Personalet beretter, at plejecentret får besøg af frivillige borgere om tirsdagen til skubbedag. De frivillige hjælper eksempelvis med forberedelser til arrangementer eller går en tur med beboerne. Det har dog været svært for Tistruplund at rekruttere frivillige. På et tidspunkt eftersøgte plejecentret frivillige, som kunne komme og læse avis med beboerne en lørdag eller søndag formiddag, men fik desværre ingen responderende. Personalet ville gerne give de beboere som er vant til at komme i Terapien i hverdagene en mulighed for at lave noget i weekenden. Tilsynet besøger en beboer, som fortæller begejstret om sin hverdag. Beboeren fortæller tilsynet, at personalet er gode til at hjælpe, hvis hun en dag ikke føler, at hun kan komme op uden hjælp. Beboeren fortæller videre, at der ofte er mange beboere nede i dagligstuen, og hvis man keder sig, kan man gå ned i stuen og være sammen med de andre. Beboeren fortæller, at hun læser med ca. 15 andre piger i sognet en gang om måneden. Vi læser alle sammen samme bog. Det er ret interessant. For tiden læser vi H.C. Andersens Den lille Havfrue. Beboeren har fået lydbånd og en lampe med stærkt lys af Varde Kommune, så hun kan opretholde sin deltagelse i læsekredsen, selvom hendes syn er nedsat. Som nævnt ovenfor deltager tilsynet som observatør, da der bliver serveret eftermiddagskaffe. Tilsynet noterer sig, at der er en god stemning blandt beboerne, som griner og taler sammen. Beboerne er opdelt i grupper, hvor nogle taler sammen, nogle viser interesse for tilsynets computer og andre koncentrerer sig om maden. Beboerne virker bevidste og opmærksomme på 11

158 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 deres omgivelser, som de reagerer på med smil og imødekommenhed. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der tilbydes og foregår rigtig mange værdifulde aktiviteter i hverdagen som beboerne udtrykker stor glæde over. Både beboere og medarbejderne tilkendegiver, at der er fleksibilitet i døgnrytmen således, at de individuelle behov og ønsker tilgodeses. Kost og drikke Data Tistruplund plejecenter får mad leveret fra Varde Kommune. Personalet værdsætter dog, at maden bliver tilberedt færdig af det ansatte køkkenpersonale, så plejecentret dufter af mad. Herudover fortæller personalet, at maden bliver serveret i skåle og på fade, så beboerne selv kan tage og dele rundt ved bordet. Der er 15 beboere, som sidder sammen og spiser, mens fem beboere vælger at sidde hos sig selv og spise. En medarbejder oplyser, at plejecentret forsøger at afstemme maden i forhold til de rette ernæringsmæssige anbefalinger. Tilsynet noterer sig, at en del af beboerne får særligt tilrettelagt kost, fordi de enten har en kronisk sygdom eller er inde i en periode med sygdom, hvor de kan tabe sig. Personalet fortæller, at lægen ofte er involveret i forbindelse hermed, og personalet er gode til at inddrage køkken, læge sygeplejerske efter behov. Tilsynet taler med en beboer, som har diabetes. Beboeren fortæller, at hun oplever, at der tages hensyn til hendes ernæringsbehov. Beboeren fortæller, at hun også selv er god til at tage hensyn til, hvilke fødevarer der er gode for hende og hvilke der ikke er. Beboeren opsøger selv den rigtige information fra læge og personale. Personalet oplyser, at de ikke længere måler beboerens diabetes, selvom dette før var nødvendigt, da blodsukker ligger meget stabilt. Tilsynet noterer sig, at beboerne alt i alt fremstår glade og tilfredse med forplejningen på plejecentret, hvilket en beboer sætter ord på over for tilsynet på følgende måde: Kagen, ved du hvad den smager af? Den smager af et stykke mere. Tilsynet observerer en god og livlig dialog omkring bordet, hvor personale deltager og taler med. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne er gode til at udnytte beboernes ressourcer omkring måltidet. Dette sker blandt andet igennem en aktiv inddragelse af beboerne i forbindelse med måltidet. Personalet er bevidste om deres rolle under måltidet. Personalet deltager altid og har en aktiv rolle som katalysator, både for at sikre en dialog mellem beboer og beboer imellem men også mellem beboer og medarbejder. Tilsynet vurderer, at medarbejderne udviser en særlig opmærksomhed på beboernes ernæringsbehov. Dette sker blandt andet ved at færdig gøre maden i eget køkken, så der kommer til at dufte af mad på plejecentret og dermed stimulere sulten. Indflydelse og medbestemmelse Data Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at det oftest er dem, der råber højst, som bliver hørt. En medarbejder fortæller, at det er hendes opfattelse, at beboerne kommer, hvis de ønsker noget. Medarbejderen opfatter beboerne som tilfredse og bemærker, at hun ikke hører beboerne være utilfredse. En øvrig medarbejder fortæller, at hun indimellem hører beboerne sige, at de jo bare er der. Tilsynet taler med en beboer, som oplyser, at han godt ved, hvor han skal gå hen, hvis han skal klage. Beboeren synes dog aldrig, at der har været noget at 12

159 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 klage over på Tistruplund plejecenter. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne bliver hørt i hverdagen og de ved, hvem de skal henvende sig til, hvis de har noget, de ønsker at tale om. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Personalet fortæller, at der er en god kommunikation mellem beboerne og medarbejderne. Der tales godt sammen, og personalet udviser respekt over for beboerne. En medarbejder fortæller, at hun synes, de er gode til at respektere, at beboerne har deres liv og deres hjem her, så der skal udvises ydmyghed over for det faktum, at det er beboernes præmisser, som personalet skal kunne forstå og være en del af. En medarbejder fortæller, at personalet internt er gode til at kommunikere og sige fra. Dette er især vigtigt, hvis kommunikationen mellem en medarbejder og en beboer skal være god. En medarbejder fortæller, at de er gode til at give hinanden plads, og fratage en medarbejder den enkelte beboer, hvis kommunikationen ikke er så god eller hvis medarbejderen bare har en dårlig dag. Tilsynet taler med en beboer, som siger, at hun har været her i fire år, og aldrig har hørt nogen skændes eller være uenig. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er en rigtig god omgangstone og sprogbrug i hverdagen. Når medarbejdergruppen trives har det som oftest en afsmittende positiv effekt på beboerne. Tilsynet noterer sig i den forbindelse at medarbejderne fortæller, at personalet indbyrdes fungerer rigtig godt sammen og er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen. Der bliver samtidig tilkendegivet, at medarbejderne har stor respekt for den enkelte beboer og at det er vigtigt at udvise ydmyg overfor, at det er beboerens eget hjem. Tryghed og trivsel Data De beboere, som tilsynet har talt med, fortæller, at de trives og føler sig trygge ved at bo på Tistruplund plejecenter. Tilsynet noterer sig, at der er en god stemning blandt de ældre, som opfører sig hjemmevante og sikkert i plejecentrets rammer. En beboer udtrykker eksplicit, at hun er glad for at bo på plejecentret, nu når hun ikke længere er i stand til at bo derhjemme. Beboeren er tryg ved, at der er noget personale, som meget hurtigt kan hjælpe, hvis der skulle ske noget. Beboeren har en gang erfaret, at personalet var opmærksomt og kom med det samme og det virker betryggende. Personalet oplyser, at det indimellem kan være en udfordring, at beboerne alle har forskellige præferencer, således at de gerne vil aktiveres på forskellige måder. En medarbejder vurderer dog, at hun generelt synes, at beboerne bliver set og hjulpet, når der er behov for det. Tilsynets vurdering På baggrund af observationer på fællesarealer og beboernes udtalelser vurderer tilsynet at der er en god trivsel på plejecentret. Beboerne giver udtryk for, at de trives og at de ved hvem de skal gå til, hvis de har problemer. Tilsynet vurdere ligeledes at beboerne får den hjælp, de har behov for med hensynstagen til deres forskellige plejebehov. 13

160 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1 Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos begge beboere indeholder dokumentation en beskrivelse af beboerens problemstillinger. Observation x Tilsynet observerer delvis sammenhæng mellem beboerens tilstand og visitationens afgørelse. En beboer er visiteret til mere hjælp end beboeren har behov for i dag. Tilsynet vurderer, at beboeren bør revisiteres. Beboer x Begge beboere tilkendegiver at vide, hvem vedkommende kan henvende sig til, hvis der opstår et behov for at klage. Medarbejder x Begge medarbejdere kan redegøre for beboerens bevilling og problemstillinger. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2 Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) x Hos begge beboere er alle indsatsområder udfyldt. Begge handleplaner indeholder døgnrytmeplan og aktuelle beskrivelser af beboerens problemstillinger og behovet for pleje og omsorg. Dokumentation (2) x Begge døgnrytmeplaner indeholder generelt konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for pleje og omsorg. En døgnrytmeplan bør i højere grad beskrive hjælpen til påklædning med konkrete og individuelle handlinger. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboerne tilkendegiver, at de modtager den hjælp, som de mener at have behov for. 14

161 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 Medarbejder x Begge medarbejdere kan på en fyldestgørende og faglig måde redegøre for beboerens behov for hjælp til personlig pleje og omsorg. Mål 3 Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Begge handleplaner indeholder kun delvis beskrivelser af relevante potentielle risici hos den enkelte beboer - fx mangler der konkrete beskrivelser i forhold til en beboer, som har diabetes og i forhold til en beboer i blodfortyndende behandling. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne problemstillinger og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboere oplever, at der bliver fulgt op på evt. problemstillinger. Medarbejder x Begge medarbejderne kan på en fyldestgørende og faglig måde fortælle om særlig indsats vedrørende relevante risici i forhold til beboerens situation. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 4 Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Begge handleplaner indeholder beskrivelser af hvordan beboerens ressourcer inddrages i hverdagen fx i forbindelse med personlig pleje, mobilisering og aktiviteter. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboere tilkendegiver, at de anvender deres ressourcer i dagligdagen En beboer fortæller, at hun deltager i læseklub Sognehuset som et tilbud uafhængig af plejecentret. Medarbejder x Begge medarbejdere kan på en detaljeret måde redegøre for, hvilke ressourcer beboeren har og hvordan de udnyttes i forhold til hverdagen. Medarbejder fortæller, at beboer gør mange ting selv for at holde sig i gang. 15

162 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 5 Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Ingen handleplaner indeholder en beskrivelse af beboerens problemstillinger i forhold til deres behov for psykisk pleje og omsorg og med konkrete og individuelle beskrivelser i forhold til beboerens behov for psykisk pleje og omsorg. Fx en beboer med mange mentale ressourcer eller beboer som har stort behov for at snakke. Observation x Beboer x Alle beboere tilkendegiver, at de er trygge ved at bo på Plejecentret. Medarbejder x Begge medarbejdere kan på en fyldestgørende måde redegøre for den psykiske pleje og omsorgsindsats. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83 Mål 6 Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos 1 beboer foreligger der en beskrivelse af rengøringsopgaven i dokumentationen. Observation x Tilsynet observerer, at alle boliger fremtræder rene og pæne. Beboer x Begge beboere tilkendegiver, at de er tilfredse med deres hjems renholdelse. Medarbejder x Begge medarbejdere kan fortælle om særlig indsats vedrørende hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. Hverdag på plejehjemmet Mål 7 Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Ingen handleplaner indeholder beskrivelse af beboerens livshistorie vaner og ønsker. Beboer (1) x Begge beboere tilkendegiver, at de føler sig rigtig godt tilpasse på Plejecentret. Beboer (2) x Begge beboere tilkendegiver, at de oplever en meget respektfuld tiltaleform samt respekt for 16

163 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 deres levevis. En beboer fortæller, at der kommer mange forskellige medarbejdere, men at de alle er søde og hjælpsomme. Medarbejder (1) x Begge medarbejdere kan fortælle om handlinger til at sikre beboeren en god hverdag. Medarbejder (2) x Begge medarbejdere kan på en omsorgsfuld måde fortælle om handlinger, som sikrer respekt for beboeren. 17

164 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreomdrådet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 18

165 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar 2013 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Vedligeholdelse af fysiske og mentale færdigheder Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Livskvalitet Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 19

166 Plejecentret Tistruplund, uanmeldt tilsyn Januar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20

167 Bilag: Endelig Rapport - Helle Plejecentret - Helle Plejecentret uanmeld t tilsyn 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34751/13

168 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Helle Plejecentret Uanmeldt tilsyn Januar

169 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

170 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

171 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Helle Plejecentret. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Helle Plejecentret, at der er tale om meget tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på enkelte udviklingsområder, som er rettet mod den sundhedsfaglige dokumentation. På baggrund af helhedstilsynet vurderer tilsynet, at der en rigtig god omgangstone, hvor der er fokus på at være lyttende, at spørge ind samt at have en respektfuld og omsorgsfuld kommunikation. Der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere som bekræftes af beboernes tilkendegivelser om, at de føler sig meget trygge og tilfredse. Helle Plejecenter formår at italesætte deres værdigrundlag og kan meget fint redegøre for, hvad dette betyder for deres arbejde i den daglige praksis. Medarbejderne er bevidste om deres værdier i hverdagen og bruger dem som reference i den daglige pleje og omsorg og i mødet med beboerne og pårørende. Tilsynet vurderer, at Helle Plejecentrets faglige referenceramme, som den udmøntes i hverdagen, har en særdeles god indvirkning på beboernes trivsel og velvære. Dette sammenholdt med beboernes egne beskrivelser og oplevelser giver tilsynet indtryk af, at der er fokus på at skabe god livskvalitet og trivsel for beboerne. Helle Plejecentret fremstår som et hyggeligt plejecenter med en god og hyggelig atmosfære. Tilsynet vurderer, at såvel plejecentrets fysiske rammer som plejecentrets omgivelser indbyder til at bevare beboernes mobilitet og lyst til at bevæge sig rundt. På tilsynstidspunktet var der meget aktivitet på fællesarealer. Medarbejdere var meget synlige, og der blev talt med og hyggede om beboerne. Tilsynet vurderer, at Plejecentret arbejder meget bevidst og målrettet med rehabilitering og udnyttelse af beboernes ressourcer både fysisk, psykisk og socialt. Medarbejdere er meget opmærksomme på beboernes ønsker og rigtige gode til at inddrage den enkelte beboer i hverdagen med stor hensynstagen til de konkrete og individuelle behov og ressourcer. Konkret kan nævnes, at der på tilsynstidspunktet var 5 beboere på ferie i Egypten sammen med personale. Dette kan betragtes som et udtryk for, at Plejecentret ser muligheder fremfor begrænsninger og viser, at der er overskud og lyst til at gøre en særlig indsats. Et overskud som skal være til stede hos såvel ledelse som medarbejdere. Helle Plejecenter planlægger og afvikler mange varierende aktiviteter i løbet af ugen, som beboerne har mulighed for at deltage i. De sociale ressourcer udnyttes ved fx at placere beboerne sammen ved bordet, så den enkeltes ressourcer bliver stimuleret. Plejecentret har meget fokus på måltidet og måltidets betydning, og beboerne giver da også udtryk for, at de er tilfredse med maden. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på en engageret og fyldestgørende måde kan redegøre for beboerens problemstilling og helhedssituation. Disse beskrivelser kan kun delvis genfindes i beboernes dokumentation. 3

172 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 På baggrund af stikprøven vurdere tilsynet, at plejecentret er godkendt med følgende mangler: Mål 1. Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Hos 1 beboer mangler der en visitationsafgørelse som beskriver beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg. Tilsynet bemærker i forhold til mål 5, at der er mangler i forhold til dokumentationen af den psykiske pleje og omsorg for beboerne. Mål 7. Beboer har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret. Tilsynet bemærker, at der i forhold til mål 7 ikke er udarbejdet livshistorier for beboerne. 1.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Helle Plejecentret kan generelt styrke kvaliteten af den sundsfaglige dokumentation ved i højere grad at sikre, at alle beboerens problemstillinger og ressourcer dokumenteres og beskrives individuelt og handlingsorienterede. Anbefalinger 1. At Plejecentret Helle retter henvendelse til myndigheden med henblik på visitationsbesøg og udarbejdelse af visitationsafgørelse. 2. At Plejecentret Helle underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at beskrivelserne i døgnrytmeplanen i højere grad fokuserer på beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. 3. At Plejecentret Helle udarbejder livshistorier for de beboere, der ønsker at medvirke til dette. 4

173 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle strakstiltag. 5

174 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Helle Plejecenter, Tofterup, Vinkelvej 2, 7200 Grindsted Leder Virksomhedsleder Jeanette Christensen Tilbudstype og juridisk grundlag Plejecenter. Serviceloven 83 og 86 samt Varde Kommunes kvalitetsstandarder og retningslinjer på området. Antal boliger 45 faste boliger og 8 midlertidige pladser er beboet af beboere fra Ansager plejecenter. Plejeboligerne er fordelt på fem afdelinger. Takst pr. døgn Taksten er opgivet til 0,00 kr. pr. døgn (Kilde: Tilbudsportalen) Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere i alderen , som kan have følgende funktionsnedsættelser: Synsnedsættelse, hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, angst, depression og demens. (Kilde: Tilbudsportalen) Antal ansatte og personalesammensætning Helle Plejecenter beskæftiger 64 medarbejdere. Personalegruppen består af ledelse og administration samt sundhedsfagligt personale. Personalegruppen er sammensat af social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Herforuden beskæftiger Helle Plejecenter ydermere to husassistenter, køkken- og rengøringsarbejde samt ejendomsinspektør og pedelmedarbejder. (Kilde: Tilbudsportalen) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 22. januar 2013 kl Deltagere i interviews I forbindelse med helhedstilsynet har tilsynet talt med følgende funktioner: Ledelse: Teamleder: Yrsa Johansen, uddannet sygehjælper/social- og sundhedsassistent, 3- årig akademisk uddannelse. Medarbejdere: Tillidsrepræsentant, uddannet social- og sundhedshjælper. Undervejs i tilsynet og ved rundgangen taler tilsynet med flere andre medarbejdere samt beboere fordelt på Helle Plejecenters fem afdelinger. Stikprøve Beboerne har givet tilsagn om deltagelse i tilsynet. 6

175 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Ved tilsynet er der foretaget gennemgang af faglig dokumentation samt observationer hos udvalgte beboere. Tilsynet har foretaget en stikprøve, og har i den forbindelse interviewet 2 beboere ud af 37 fordelt på 5 grupper Tilsynet har desuden i forbindelse med gennemførelse af stikprøven, interviewet 2 medarbejdere. Medarbejderne svarede i forhold til en hver af de to udvalgte beboere: Begge medarbejdere er uddannet social og sundhedshjælper Tilsynsførende Margit Kure, Manager, sygeplejerske, MHM Gitte Ammundsen, Chefkonsulent, sygeplejerske 7

176 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Tilsynets vurdering Helle Plejecenter har ikke modtaget skriftlige klager det sidste år. Siden sidste embedslægetilsyn har personalet på plejecentret haft fokus på at være mere præcise i forhold til dokumentation vedrørende den enkelte beboers forhold. Helle Plejecenter har desuden igangsat handleplaner, som bliver fulgt op og evalueret. Derudover har personalet planlagt at oprette ernæringsplaner i 2013, som anbefalet. Tilsynet har ingen bemærkninger Fysiske rammer Data Tilsynets vurdering Plejecentret består af 37 lejligheder, som er fordelt ud på fem afdelinger, der hver er karakteriseret ved sin egen farve. Helle Plejecenter er bygget i ét plan, så beboerne kan færdes frit og ubesværet rundt til alle afdelingerne. Helle Plejecenter ligger i Tofterup, hvorfor beboerne har mulighed for at gå ned til byens butikker. Tilsynet noterer sig, at såvel plejecentrets fysiske rammer som plejecentrets omgivelser indbyder til at bevare beboernes mobilitet og lyst til at bevæge sig rundt. Tilknyttet Helle Plejecenter er desuden en gårdhave, som flittigt bliver benyttet om sommeren. Her tager plejecentrets pedeller beboerne med ud for at arbejde i haven eller fodre fugle i fuglehusene. Der er også et lysthus, som ligeledes bruges flittigt om sommeren. Personalet oplyser, at der i øjeblikket er fem beboere, som er bortrejst til Egypten. Der hænger en opslagstavle med diverse informationer f.eks. avisudklip med beboere, som er på vej til Egypten. Tilsynsførende bemærker, at der er en afslappet og hyggelig stemning, da tilsynet ankommer. Både personale og beboere synes imødekommende. Tilsynet observerer, at der er synlige medarbejdere overalt. Tilsynet besøger samtlige af plejecentrets fem afdelinger og noterer sig, at indretningen på gangarealerne samt i opholdsstuerne er udsmykket således, at miljøet fremstår hjemligt og behageligt. Der er blandt andet pyntet med friske grønne planter rundt på gangarealerne, hvor der også står stole, hvor beboerne kan sætte sig og få et hvil. Tilsynet noterer sig, at der hænger synlig håndsprit på væggen. Tilsynsførende besøger en beboer i hans bolig. Den er indrettet med et lille tekøkken, som beboer særligt bruger, når de pårørende kommer til kaffe og eftermiddagskage. Beboeren fortæller, at han er glad for sin terrasse, som han bruger meget om sommeren til at sidde ude og nyde vejret. Plejecentret fremstår som et hyggeligt plejecenter med en god og hyggelig atmosfære. Tilsynet vurderer, at såvel plejecentrets fysiske rammer som plejecentrets omgivelser indbyder til at bevare beboernes mobilitet og lyst til at bevæge sig rundt. Tilsynet blev taget rigtig godt imod af et 8

177 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 imødekommende personale, hvilket betyder, at man bliver set og føler sig velkommen. Der er i øjeblikket 5 beboere på ferie i Egypten sammen med personale. Tilsynet vurderer, at det er meget positivt, at Plejecentret har indfriet disse 5 beboers ønske om ferie, hvilket må betragtes som tegn på overskud og lyst til at gøre en særlig indsats både fra ledelse og personale Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Personalet på Helle Plejecentret redegør for, at der fornyligt er udarbejdet et nyt værdigrundlag, som skal være et fælles udgangspunkt for flere plejecentre i Varde Kommune. Værdierne er ophængt og synlige for såvel personale som beboere, der således kan læse dem dagligt. Personalet på Helle Plejecenter arbejder ud fra en faglig referenceramme, som blandt andet er karakteriseret ved et positivt menneskesyn, der opfatter beboerne som aktive medspillere. Personalet anser det som en vigtig forudsætning, at der udvises respekt for meninger og forskelligheder samtidig med, at det anses som nødvendigt at opbygge et tillidsfuldt og loyalt arbejdsmiljø. Dette forsøger personalet blandt andet at håndhæve ved at tildele alle nye medarbejdere en faderordning. Ordningen indebærer, at en erfaren medarbejder bliver tilknyttet den nye medarbejder for at støtte og vejlede de første tre måneder af ansættelsen. En medarbejder fortæller, at der kun er gode tilbagemeldinger på ordningen. Endvidere fortæller hun, at den erfarne medarbejder blandt andet holder øje med, om den nye medarbejder følger døgnrytmeplanen og/eller i øvrigt varetager denne ordentligt. Medarbejderen fortæller, at det er vigtigt for Helle Plejecentret, at der ikke sjuskes med eksempelvis at rede seng. Personalet tilkendegiver ligeledes, at den erfarne medarbejder også hjælper den nye medarbejder med at sikre en god kommunikation med beboeren, således at både ressourcer og udfordringer bliver tilgodeset. Den erfarne medarbejder kan eksempelvis hjælpe den nye medarbejder med at finde måder at motivere beboeren til at vedligeholde fysiske ressourcer. Det skal kunne læses i døgnrytmeplanen, hvad beboerne kan og ikke kan. Lederen af Helle Plejecenter tilkendegiver, at plejecentret har stor opmærksomhed på at opfatte beboerne som individuelle mennesker. Lederen fortæller tilsynet, at dette er nødvendigt, hvis plejecentret skal kunne rumme såvel demente alkoholikere og andre målgrupper af ældre. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes målrettet med plejecentrets værdier i hverdagen. De medarbejdere som tilsynet havde kontakt til, havde kendskab til værdierne. Medarbejderne er bevidste omkring deres værdier i hverdagen og bruger dem som reference i den daglige pleje og omsorg og i mødet med beboerne og pårørende. Tilsynet vurderer, at plejecentret har særdeles meget fokus på at sikre en god og grundig introduktion og oplæring til nye medarbejdere. Nye medarbejderne har en faderordning og oplæres over en længere periode, hvilket bidrager til højt informationsniveau, særligt i forhold til den enkelte beboer, og dermed kvalitet i den udførte pleje og omsorg. Plejeplan Data På Helle Plejecenter har alle personaler ansvar for at dokumentere og revidere plejeplanerne, således at alle observationer og overvejelser bliver nedskrevet. Ofte rådfører social- og sundhedshjælpere sig med social- og 9

178 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Tilsynets vurdering sundhedsassistenterne i gruppen. En medarbejder fortæller, at alle beboere har tilknyttet en kontaktperson. Den enkelte kontaktperson har ansvar for at gennemgå beboerens handleplan, minimum en gang hvert halve år. Tilsynet vurderer, at personalet i forhold til dokumentationspraksis kender til eget ansvar og kompetence. Alle beboere har fast tilknyttet kontaktperson på plejecentret. Tilsynet har erfaring for, at beboere, som har fast tilknyttet kontaktperson, generelt oplever en øget tryghed, da de ved, hvem de skal spørge, og hvem der kan hjælpe dem i hverdagen. Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Personalet har fokus på hverdagsrehabiliterende indsatser, hvor beboernes muligheder for at inddrage egne fysiske og psykiske ressourcer er prioriteret højt. Dette ser tilsynet udmøntet i måden, hvorpå beboerne opfatter de daglige gøremål, som en naturlighed. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hun eksempelvis selv tørrer støv af og støvsuger samtidig med, at hun også gerne hjælper til andre steder på plejecentret. En medarbejder tilkendegiver, at personalet på Helle Plejecenter lægger stor vægt på, at beboernes ressourcer styrkes og vedligeholdes gennem så megen aktivitet som muligt set i forhold til beboerens evner. Derfor bliver det en balancegang, som kræver indsigt i beboerne, at være både behjælpelig og motiverende i forhold til beboerens behov. Tilsynet taler med en beboer, som foruden at beskrive alle de aktiviteter og gøremål, hun deltager i, også fremhæver, at personalet er god til at hjælpe til, når hun får brug for det. Personalet på Helle Plejecenter har lysten til at udvikle og blive bedre. Rehabilitering i hverdagen skal ske med omtanke. Målet er, at beboerne skal have energi til at deltage i hverdagens og øvrige aktiviteter, som kan kræve en prioritering af deres samlede ressourcer. I forlængelse heraf har Helle Plejecenter da også mulighed for at tilbyde træningsfaciliteter med tilknyttet fysio- og ergoterapeut til beboerne. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der arbejdes meget bevidst og målrettet med rehabilitering og udnyttelse af beboernes ressourcer både fysisk, psykisk og socialt. De medarbejdere som tilsynet har talt med tilkendegiver, at de er meget opmærksomme på beboernes behov og ønsker. Tilsynet vurderer på denne baggrund og gennem observationer, at medarbejderne er rigtige gode til at inddrage den enkelte beboer i hverdagen med stor hensynstagen til de konkrete og individuelle behov og ressourcer Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data Personalet på Helle Plejecenter fortæller tilsynsførende, at man er god til at planlægge aktiviteter, som matcher den enkelte beboers præferencer. En medarbejder tilkendegiver blandt andet, at plejecentret forsøger at prioritere beboernes ressourcer ved at have en åben og fordomsfri tilgang til beboerne. Som eksempel fremhæver medarbejderen en beboer som tidligere var alkoholiker, men som nu ser en glæde i at hjælpe plejecentrets pedel med diverse gøremål såsom at køre skrald. Derudover hjælper han pedellen med at beskære træer og udføre andet havearbejde i såvel sommer- som vinterhalvåret. En medarbejder fortæller tilsynet, at Helle Plejecenter har 10

179 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 stor opmærksomhed på at prioritere beboernes individuelle ressourcer, og i stedet for begrænsninger hellere fokusere på beboernes kunnen. Tilsynet oplyses blandt andet, at daghjemmet har en stor opslagstavle over kommende aktiviteter, som udsendes til hver gruppe med et overblik over ugens aktiviteter. En medarbejder fortæller, at det handler om at gøre beboeren bevidste om aktiviteterne, hvorefter de selv kan afgøre, hvad de vil deltage i. Plejecentret har dagligt aktiviteter såsom højlæsning, stolegymnastik mv. Personalet fortæller, at eksempelvis højtlæsning altid har mange deltagere, og beboerne synes altid at være meget optaget af historien. En medarbejder oplyser, at når der er tid, læser personalet med beboerne i weekenden, da beboerne nyder det rigtig meget. Derudover arrangeres der også små juleture, indkøb af forårsblomster og flere andre aktiviteter. Midlerne til at arrangere de aktuelle begivenheder forefindes hos vennekredsene. En medarbejder på en af afdelingerne på Helle Plejecenter fortæller, at personalet i samarbejde med beboerne dagen forinden tilsynets besøg arrangerede en mindre festmiddag, hvor maden til beboerne blev afbestilt, og i stedet lavede beboerne mad sammen med medarbejderne i afdelingens lille køkken. Medarbejderen fortæller endvidere, at beboerne indimellem er med til eksempelvis at skrælle kartofler eller bage. Tilsynet taler med en beboer på afdelingen, som fortæller, at han ikke synes, der er for mange aktiviteter. Han oplyser, at han nyder at deltage i de begivenheder, han har lyst til. Tilsynet noterer sig, at beboeren oplyser, at han aldrig opfatter hverdagen på Helle Plejecentret som kedelig. Personalet på plejecentret gør tilsynsførende opmærksom på, at nogle afdelinger arrangerer flere aktiviteter for beboerne end andre, hvilket afhænger af sammensætningen af beboere og kompleksiteten i deres funktionsevner. En medarbejder på en af afdelingerne oplyser blandt andet, at det er Daghjemmet, som arrangerer flertallet af de aktiviteter, der finder sted på plejecentret, hvorfor personalet på afdelingen i stedet har opmærksomhed på mindre gruppeaktiviteter såsom at skrælle kartofler og spille kort. Tilsynet besøger Daghjemmet, hvor der foregår tøjudsalg, og bemærker en behagelig og levende stemning. Tilsynet observerer, at der er mange beboere, som benytter Daghjemmet om formiddagen. Tilsynet besøger en anden af Helle Plejecentrets afdelinger, hvor personalet tilkendegiver, at afdelingen er så heldig at have en medarbejder, som gerne vil have aftenvagt, fordi hun er god til at beskæftige beboerne om aftenen. Tilsynet oplyses, at medarbejderen holder af at gå ture, tale og hygge med beboerne. Personalet på afdelingen fortæller desuden, at de værdsætter at være sammen med beboerne, når de er på arbejde, hvilket også betyder, at de gerne afvikler deres pause blandt beboerne. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der tilbydes og foregår rigtig mange værdifulde aktiviteter i hverdagen som beboerne udtrykker stor glæde over. Aktiviteterne er meget varierede og stimulerer både de fysiske, mentale og sociale sanser. Med variation på de enkelte afdelinger er der fokus på at inddrage beboerne i de daglige opgaver, ligesom man er opmærksom på fx højtlæsning om aftenen. Kost og drikke Data Helle Plejecenter får maden leveret af Det Danske Madhus. Lederen af plejecentret oplyser, at personalet anvender de kompetencer, som køkkenmedarbejderne har til at planlægge og udarbejde kostplaner til de beboere, der har behov for dette. 11

180 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Tilsynsførende noterer sig, at beboerne gerne indtager alle måltiderne i den fælles opholdsstue, men at de ligeledes også kan få maden serveret i boligerne. En medarbejder på en af plejecentret afdelinger fortæller, at tre ud af fire beboere spiser i den fælles opholdsstue, hvor de har faste pladser. Personalet forsøger at sammensætte beboerne, således at de får glæde af hinandens selskab. Personalet forsøger i øvrigt at gøre stemningen hyggelig og rar, så beboerne får lyst til at spise lidt mere og sidde lidt længere i fællesskabet med de øvrige beboere. Medarbejderne fortæller, at de også selv bidrager til samtalen, så den inspireres af flere forskellige inputs. Tilsynet noterer sig, at maden bliver serveret på fade, så den fremstår indbydende og appetitlig. Beboerne vælger fra fadene ud fra, hvad de har lyst til at spise. Personalet fortæller, at de overvejende sammensætter menuen for at sikre variation i ernæringssammensætningen, men at beboerne supplerer alt efter ønsker, således at alles individuelle præferencer bliver tilgodeset. En medarbejder fra en af plejecentret øvrige afdelinger oplyser til tilsynsførende, at personalet ligeledes respekterer, hvis beboerne ønsker at spise i deres boliger, men at der er stor opmærksomhed på at gøre det sociale miljø omkring måltiderne trygt og positivt. Et par beboere giver udtryk for at der er tilfreds med maden og dennes sammensætning. Helle Plejecenter anvender køkkenpersonalet som sparing i forhold til beboernes ønsker og behov om den rigtige kostsammensætning. Det er overvejende personalet, som sammensætter menuen på plejecentret, men ønsker en beboer at tabe sig ændres kosten til beboeren på vedkommendes opfordring. Dagvagterne oplyser, at der findes en mindre logbog, som tages i brug ved afløsere, så de ligeledes ved, hvilke aftaler, der måske kan være indgået i forbindelse med beboerens kost. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er fokus på måltiden og betydningen af at skabe en god stemning og hyggelig atmosfære. Medarbejderne er gode til at udnytte beboernes ressourcer omkring måltidet igennem en aktiv inddragelse af beboerne i forbindelse med måltidet. Personalet er ligeledes bevidste om deres rolle under måltidet. De er aktive deltagende og har en rolle som katalysator, både for at sikre en dialog mellem beboer og beboer imellem, men også mellem beboer og medarbejder. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har en opmærksomhed på beboernes ernæringsbehov og inddrager relevante kompetencer ligesom de gennem en logbog sikre opfølgning på indgåede aftaler. Indflydelse og medbestemmelse Data Nye beboere på Helle Plejecenter bliver indkaldt til en indflytningssamtale, hvor pårørende også gerne deltager. Leder af plejecentret fortæller, at det ved denne samtale afstemmes, hvilke behov, udfordringer og problemstillinger den nye beboer eventuelt måtte have, som skal tages hensyn til. Det understreges dog, at beboerne generelt selv bestemmer over deres bolig, herunder eksempelvis indretning af denne. Derudover bestemmer beboerne også selv, hvor de vil spise henne samt hvilke aktiviteter, de har lyst til at deltage i. En beboer deltager eksempelvis i bordtennis i den nærliggende hal. Desuden er Daghjemmet gode til at arrangere ture, der er inspireret af beboernes ønsker. En medarbejder fortæller uddybende, at der naturligvis er stor forskel på beboernes funktionsevner, når de ankommer til Helle Plejecenter. Det bliver eksempelvis prioriteret, at de beboere, som er i stand til at svare for sig selv 12

181 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 netop får muligheden herfor. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hun oplever at have indflydelse på sin hverdag og de daglige aktiviteter i centret. Hun fortæller endvidere, at hun ikke oplever at være afhængig af personalets hjælp, Fx hvis hun får gæster og efterfølgende har brug for at støvsuge, så gør hun det selv. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at Plejecentret gennem indflytningssamtale og løbende dialog sikrer, at beboerne har medindflydelse på deres hverdag. Tilsynet vurderer, at personalet giver indtryk af at have en god balance i forhold til at hjælpe beboeren på deres præmisser. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Tilsynet observerer en gruppe, hvor flere beboere sidder og ser ud til at hygge sig sammen med medarbejderne. Beboerne sidder ved to borde, og der tales ved hvert bord, ligesom der tales på tværs af to borde. Tilsynet taler med en beboer, som tilkendegiver, at han er meget glad for at bo på plejecentret. Han føler, at han får den hjælp, som han er berettiget, men heller ikke mere end det, hvilket han opfatter som positiv, fordi man skal jo holde sig i gang. Lederen af Helle Plejecenter oplyser tilsynet, at personalet taler med hinanden, og finder det nødvendigt at prøve og begrænse sladder. Det skaber et dårligt miljø, og en mistillid blandt beboer og medarbejder, hvilket der er stor opmærksomhed på skal undgås. Lederen af plejecentret fortæller, at plejecentret har søgt penge fra forebyggelselsfonden, hvor der er søgt om kollegial sparing med 8 undervisningsgange. For at styrke kommunikationen blandt medarbejderne forsøger personalet på Helle Plejecenter at holde fast i en allerede eksisterende mødestruktur, hvor hver enkelt beboer gennemgås i forhold til gældende standpunkt hver sjette uge á en time pr. gang. Tilsynets vurdering Tilsynets vurdering er, at der en god omgangstone og sprogbrug i hverdagen. Der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere, som medvirker, at beboere virker trygge. Tryghed og trivsel Data Personalet tilkendegiver over for tilsynsførende, at det der blandt andet skaber tryghed og trivsel blandt beboerne og internt blandt medarbejderne på Helle Plejecenter, er det faktum, at mange af medarbejderne har arbejdet på plejecentret i mange år, og dermed har et godt kendskab til hinanden. Det betyder, at medarbejderne hver især kender hinandens grænser og tilgang til beboerne. Lederen af plejecentret vurderer, at kompetencer stemmer meget godt overens med de opgaver, som udføres på plejecentret. Leder af plejecentret tilkendegiver dog, at der i den kommende tid skal være større opmærksomhed på at få to social- og sundhedsassistenter til at dække aftenog/eller nattevagten. En medarbejder fortæller, at det generelt virker sådan, at såvel beboere som medarbejdere er glade for at være på Helle Plejecenter. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne virker glade og bidrager til en god stemning. Tilsynet observerer, at dette blandt andet understøttes ved personalets evne til at tale, lytte, motivere og give plads til forskelligheder hos beboerne. Beboerne føler sig trygge, fordi personalet kan rumme og tilgodese de forskelle, der giver mange forskellige styrker og svagheder i hverdagen på Helle Plejecenter. Tilsynets På baggrund af observationer på fællesarealer og beboernes udtalelser 13

182 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 vurdering vurderer tilsynet, at der er en god trivsel på plejecentret. Beboerne trives og føler sig trygge i hverdagen, hvilket blandt andet skyldes, at de bliver behandlet respektfuldt og med hensynstagen til deres mange forskelligheder. 14

183 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1. Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos 1 beboer indeholder dokumentationen en beskrivelse af beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Hos 1 beboer foreligger visitators helhedsvurdering ikke. Dokumentationen indeholder retningsgivende mål. Mål med hverdagsrehabiliterende indsats, særlige opmærksomheder i omsorgen og Borgerens ønsker om plejepersonalets kontakt til pårørende er generelt ikke beskrevet. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboernes tilstand. Beboer x Begge beboere giver udtryk for, at de vil tage kontakt til medarbejderne, hvis der skulle opstå behov for at klage. Medarbejder x Begge de interviewede medarbejdere har kendskab til visitationens bevilling. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2. Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) Dokumentation (2) x x Beboerne har en døgnrytmeplan, hvor behovet for personlig pleje og omsorg er beskrevet. Tilsynet bemærker, at døgnrytmeplanerne fremstår handlevejledende og individuelle i beskrivelserne af den daglige tilrettelæggelse af plejeopgaverne for beboerne. Nattilsyn er generelt ikke handlevejledende og individuelt beskrevet. Eksempelvis er det ikke angivet, hvad et nattilsyn x2 skal indeholde. 1 døgnrytmeplan er beskrevet med udgangspunkt i beboernes ressourcer og hvorledes beboerne medinddrages i den daglige pleje. 1 døgnrytmeplan tager udgangspunkt i, hvad beboeren skal have hjælp til. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboernes tilstand. Beboer x Beboerne giver udtryk for, at de modtager den hjælp, de har behov for. 15

184 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Medarbejder x Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for indsatser i forhold til plejen og omsorgen for beboerne. En medarbejder oplyser blandt andet, hvorledes det er vigtigt at tilbyde beboeren et bad om aftenen fremfor om dagen, idet beboerens vejrtrækning er væsentlig bedre lidt senere på dagen. En anden medarbejder oplyser, hvorledes det er vigtigt at spørge beboeren, om man kan hjælpe med noget, idet beboeren ikke selv beder om hjælpen. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Potentielle og aktuelle risici er generelt dokumenteret i journalerne. Eksempelvis er det beskrevet, hvorledes en beboer har behov for astma-medicin inden morgenplejen startes. I forhold til en anden beboer med leddegigt er det beskrevet, hvorledes beboeren har behov for speciel lejring af benene. Observation x Tilsynet observerer, at der er taget hånd om beboernes fysiske og sociale forhold. Beboer x Beboerne oplever, at der bliver fulgt op på relevante problemstillinger. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for handlinger i forhold til opfølgning på evt. risici. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4. Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Døgnrytmeplanerne indeholder beskrivelse af, hvordan beboernes fysiske ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. Eksempelvis beskrives det, hvorledes en beboer opfordres til at deltage i aktiviteter for at styrke den fysiske funktion og bedre vejrtrækningen. Tilsynet bemærker, at inddragelse af de sociale ressourcer kun er dokumenteret i et begrænset omfang. Observation x Tilsynet observerer, at der generelt er sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboernes tilstand. Det er tilsynets vurdering, at beboernes sociale ressourcer med fordel kan inddrages i højere grad. Beboer x Beboerne oplever, at de anvender egne ressourcer i det omfang, det er muligt for dem. Beboerne er bevidste om betydningen af at være aktive i hverdagen og gøre mest muligt selv. 16

185 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med den praktiske hjælp og/eller personlige pleje og omsorg. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har et godt kendskab til beboernes fysiske og sociale ressourcer. Denne viden og indsigt kan med fordel ajourføres i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation. Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos begge beboere foreligger der ingen beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg i døgnrytmeplanen. Observation x Tilsynet observerer, at der i forhold til begge beboere ikke foreligger beskrivelser af beboernes psykiske og mentale tilstand og behov for evt. psykisk pleje og omsorg. Tilsynet vurderer, at dette kan være relevant i forhold til eksempelvis en beboer, der opleves trist på grund af den store omvæltning ved indflytning på plejecenter. Ligeledes vurderes det relevant i forhold til en beboer, som har svært ved at udtrykke egne behov. Beboer x Beboerne føler sig sikre og trygge i hverdagen. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for den faglige indsats i forhold til beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. Eksempelvis oplyser en medarbejder, hvorledes det er vigtigt at være opmærksom på, at en beboer ikke selv beder om hjælp. Medarbejderen beskriver beboeren som en beskeden og forsigtig dame, der har svært ved at udtrykke egne behov. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Der forefindes rengøringsplan for begge beboere. Observation x Tilsynet observerer, at den hygiejniske tilstand i boligen samt omkring hjælpemidler er meget tilfredsstillende og i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder. Beboer x Beboerne er meget tilfredse med hjemmets renholdelse. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. 17

186 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 Hverdag på plejehjemmet. Mål 7. Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Der forefindes ingen livshistorie på beboerne. Beboer (1) x Beboerne føler sig generelt godt tilpasse på plejecentret. Beboer (2) x Beboerne oplever respektfuld tiltale, kommunikation og accept af levevis. Medarbejder (1) Medarbejder (2) x x Medarbejderne kan fortælle om handlinger til at sikre beboerne en god hverdag. En medarbejder oplyser til tilsynsførende, at vedkommende netop er i gang med udarbejdelse af livshistorie for beboeren. Medarbejderne kan fortælle om handlinger til at sikre respekt for beboerne. 18

187 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreomdrådet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske 19

188 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar 2013 tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Vedligeholdelse af fysiske og mentale færdigheder Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Livskvalitet Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 20

189 Uanmeldt tilsyn, Helle Plejecentret Januar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 21

190 Bilag: Endelig Rapport - Plejecentret Carolineparken - Uanmeldt tilsy n Carolineparken 2012 Varde Kommune Endelig Rapport.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34750/13

191 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Plejecentret Carolineparken Uanmeldt tilsyn Januar

192 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

193 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

194 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejecentret Carolineparken. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Plejecentret Carolineparken er, at der generelt er tale om tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på flere udviklingsområder, som retter sig mod den udførte pleje og omsorg, men også i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation. Plejecentret Carolineparken fremstår som et nyt, lyst og venligt plejecenter med en hyggelig indretning. Tilsynet observerer, at de fysiske rammer samlet set bevirker, at beboerne kan bevæge sig frit rundt mellem såvel afdelinger som opholdsstuer, hvilket får Carolineparken til at fremstå som en harmonisk enhed. På baggrund af helhedstilsynet vurderer tilsynet, at der en god omgangstone, og der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere og mellem personale og pårørende. Det er ligeledes tilsynets vurdering, at der generelt arbejdes med afsæt i plejecentrets værdier i hverdagen. Tilsynet vurderer samtidig, at der er væsentlige forskelle på de enkelte afdelinger i forhold til tilgangen til plejen og til samarbejde og information. Tilsynet oplever, en pårørende som efterlyser et øget informationsniveau, en beboer oplever, at medarbejderen ikke kan lide hende, og på en tredje afdeling oplever tilsynet en plejesituation som ikke anerkendende. Disse situationer kan ses som isolerede tilfælde, men tilsynet vurderer, at der kan være behov for at drøfte, hvilke værdier og kvalitet plejecenteret skal afspejle i den daglige pleje og omsorg men også i samarbejde og kommunikation med beboere og pårørende. Medarbejderne syntes, at det har været udviklende at arbejde med hverdagsrehabilitering og udnyttelse af beboernes ressourcer. Tilsynet oplever da også beboere, som hjælper til med daglige gøremål. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der generelt er behov for at følge op på projektet, hvis man fortsat ønsker at have fokus på udnyttelse af beboerens ressourcer i hverdagen. Tilsynet vurderer, at ledelsen har fokus på hverdagsrehabilitering. Det er samtidig tilsynets indtryk, at det er svært for personalet i hverdagen at holde fokus og motivere beboerne til at gøre tingene selv. For at skabe en fælles forståelse og et fælles afsæt kunne et informationsmøde til beboere og pårørende give mulighed for at drøfte og inspirere hinanden men også holde fast i rehabiliteringstankegangen. Der foregår mange fælles aktiviteter på plejecentret og beboerne har stor indflydelse på, hvilke aktiviteter der skal planlægges. Mange af beboeren er glade for disse og deltager aktivt i de mange aktiviteter. Tilsynet oplever, at der er meget stille i de sene eftermiddags og aftentimer, hvorfor det kunne overvejes om aktiviteterne kunne strækkes ud over flere timer i løbet af dagen/aften. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er opmærksomme på at skabe en hyggelig stemning omkring måltidet. Dette sker gennem en aktiv inddragelse af beboerne i forbindelse med måltidet ved, at personalet bevidste om at skabe og sikre en dialog. De sociale ressourcer udnyttes ved fx at placere beboerne sammen ved bordet, under måltidet, så den enkeltes ressourcer bliver stimuleret. Beboerne er tilfreds med maden, men tilkendegiver samtidig, at de kunne ønske sig større indflydelse på maden og dennes sammensætning. Tilsynet har erfaring for, at det kan have 3

195 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 stor betydning for beboerne, at de har indflydelse og medbestemmelse på maden i hverdagen samt op til højtider. Plejecentret Carolineparken bør derfor overveje, hvordan beboerne kan få indflydelse på maden og dennes sammensætning. Plejecentret Carolineparken oplever generelt, at gruppen af demente beboere stiger. Dette stiller øget krav til medarbejderne omkring viden og indsigt i pleje og omsorg til denne målgruppe. De medarbejdere tilsynet talte med, oplevede manglende kompetencer til denne gruppe af beboere. Tilsynet vurderer derfor på denne baggrund, at plejecentrets personale vil kunne højne kvaliteten af deres pleje til demente beboere gennem et kompetenceløft. På baggrund af stikprøven vurderes det, at plejecentret er godkendt med mangler på en række områder som er følgende: Mål 2. Der foreligger en samlet plan for pleje og omsorgsindsatsen Tilsynet bemærker i forhold til mål 2, at døgnrytmeplanerne ikke fremstår handlevejledende og individuelt beskrevet i forhold til beboernes problemstillinger og behov for pleje og omsorg gennem hele døgnet. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Tilsynet bemærker i forhold til mål 3, at beboernes potentielle og aktuelle risici kun delvist er beskrevet i døgnrytmeplanerne. Tilsynet bemærker, at beskrivelserne af beboernes potentielle og aktuelle risici er kortfattet og ofte kun indirekte beskrevet. Mål 4. Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Tilsynet bemærker i forhold til mål 4, at beskrivelsen af hvordan inddragelse og vedligeholdelse af beboernes fysiske, psykiske/mentale og sociale ressourcer i almindelig daglig levevis bør tydeliggøres og uddybes i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation i døgnrytmeplanerne. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Tilsynet bemærker i forhold til mål 5, at der er manglende dokumentationen i forhold til den psykiske pleje og omsorg for beboerne. Mål 7. Beboer har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Tilsynet bemærker, at der i forhold til mål 7 ikke er udarbejdet livshistorier for beboerne. 4

196 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Plejecentret Carolineparken bør i højere grad fokusere på og styrke den sundhedsfaglige dokumentation, således at kvaliteten generelt højnes. 2. Tilsynet bemærker ligeledes, at en afløser ikke har adgang til beboernes sundhedsfaglige dokumentation. Anbefalinger 1. At Plejecentret Carolineparken drøfter, hvordan de styrker den daglige pleje og omsorg samt samarbejde med beboere og pårørende evt. med afsæt i deres fælles værdisæt. 2. At der skabes rum og mulighed for at drøfte og udvikle hverdagsrehabilitering som tema i hverdagen. Dette gælder både på det overordnede niveau ligesom på det mere konkrete niveau. 3. At Plejecentret vurderer behovet for aktiviteter i eftermiddags-/tidlig aftentimer. 4. At afløserne får adgang til den sundhedsfaglige dokumentation som kan medvirke til at øge kvaliteten i den daglige pleje af beboerne. 5. At Plejecentret vurderer behovet for et kompetenceløft for at højne kvaliteten af deres pleje til demente beboere. 6. At Plejecentret overvejer, om og evt. hvordan beboerne kan få indflydelse på maden og dennes sammensætning, evt. gennem et kostråd 7. At den konkrete og beskrevet beboerepisode drøftes med henblik på en refleksion og vurdering i forhold til læring og udvikling heri drøftelse af principper for magtanvendelses. 8. At Plejecentret Carolineparken højner fagligheden i den sundhedsfaglige dokumentation igennem undervisning og vejledning af medarbejderne, således at alle døgnrytmeplaner indeholder beskrivelser af Mål med hverdagsrehabiliterende indsats, særlige opmærksomheder i omsorgen og Borgerens ønsker om plejepersonalets kontakt til pårørende. 9. At Plejecentret Carolineparken højner fagligheden i den sundhedsfaglige dokumentation igennem undervisning og vejledning af medarbejderne, således at døgnrytmeplanen beskriver beboerens problemstillinger og behov for pleje og omsorg på en individuel og handlevejledende måde gennem hele døgnet. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes en skriftlig vejledning til indhold og udfyldelse af døgnrytmeplanen. 10. At Plejecentret Carolineparken underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at døgnrytmeplanen beskriver og fokuserer på beboernes potentielle og aktuelle risici, beboernes fysiske og sociale ressourcer samt behov for psykiske pleje og omsorg. 11. At Plejecentret Carolineparken udarbejder livshistorier for de beboere, der ønsker at medvirke til dette. 1.3 Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: 5

197 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle strakstiltag. 6

198 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Carolineparken 1A, 6800 Varde Leder Jeanette Christensen Tilbudstype og juridisk grundlag Plejecenter. Serviceloven 105 i almene boliger, serviceloven 83 og 86 samt Varde Kommunes kvalitetsstandarder og retningslinjer på området. Antal boliger 61 plejeboliger Takst pr. døgn Ifølge Tilbudsportalen er prisen pr. døgn ikke opgivet. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere i alderen , som har brug for praktisk og personlig hjælp. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 21.januar 2013, kl Antal ansatte og personalesammensætning Carolineparken beskæftiger 72 medarbejdere. Personalegruppen består af ledelse og administration samt sundhedsfagligt personale. Personalegruppen er sammensat af social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Herforuden beskæftiger plejecentret Carolineparken ligeledes en køkkenansvarlig samt en medhjælper i køkkenet, rengøring- og afrydningshjælp, aktivitetsmedarbejder samt ejendomsinspektør og pedelarbejde. Herudover har plejecentret sygeplejersker samt fysio- og ergoterapeuter tilknyttet. Plejecenteret har i øjeblikket 3 medarbejdere i flexjob. (Kilde: Tilbudsportalen) Deltagere i interviews I forbindelse med helhedstilsynet har tilsynet talt med følgende funktioner: Leder af plejecentret Carolineparken Teamleder: har været teamleder i 7-8 år, uddannet plejehjemsassistent, efteruddannelse i ledelse. Teamleder for aftenvagterne. Undervejs i tilsynet og ved rundgangen taler tilsynet med flere andre medarbejdere samt beboere. Stikprøve Der er foretaget en stikprøve hos 3 antal beboere ud af 61 fordelt på 5 afdelinger. Tilsynet har desuden gennemført interview med 1 medarbejder, som svarede i forhold til 2 beboere. Tilsynsførende forsøgte at gennemføre interview med en medarbejder, som var ansvarlig for sidste beboer udtaget i stikprøven. Det lykkedes ikke at gennemføre dette interview, da medarbejderen ikke kendte beboeren tilstrækkeligt. 7

199 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Tilsynsførende Margit Kure, Manager, sygeplejerske, MHM Gitte Ammundsen, chefkonsulent, sygeplejerske 8

200 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Der har i år 2011 været besøg af embedslægetilsyn og genbesøg i år Embedslægetilsyn i år 2011 gav anledning til nogle bemærkninger og anbefalinger. Bemærkninger vedrørte Instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, ernæring og fysisk aktivitet og mobilisering. Tilsynets vurdering Tilsynet er ikke forevist embedslægerapporten for år Fysiske rammer Data Plejecentret Carolineparken har fem afdelinger med plejeboliger tilknyttet hver enhed. Plejecentret blev renoveret i 2008, og fremstår både tidsvarende og velholdt. Plejeboligerne har fungeret som beskyttet boliger, men blev i forbindelse med renovationen ombygget til plejeboliger. Plejecentret er bygget i et plan. Lederen af plejecentret oplyser, at det er en stor fordel, at Carolineparken er bygget i ét plan, hvilket giver personalet gode og let tilgængelige muligheder for at arbejde på tværs af afdelingerne. Hver afdeling har mellem beboere. Beboerne synes at være glade med størrelsen på enhederne. Tilsynsførende taler med en beboer, som fortæller, at hun er glad for at bo på plejecentret Carolineparken og føler sig hjemme i sin bolig. Tilsynsførende noterer sig, at plejecentret synes at have meget lyse, imødekommende og venlige rum, hvilket blandt andet skyldes store ovenlys i de fem fællesopholdsstuer. Tilsynet bemærker desuden, at plejecentret har brede gange med meget lys og plads til små hvileophold på stole. Lederen af Carolineparken fortæller, at dette giver mulighed for beboerne at gå nogle gode lange ture inde i huset, som er godt for dem. Derudover er det en helt klar fordel, at beboerne selv går fra afdeling til afdeling. Pårørende og beboere, giver løbende udtryk for, at de er glade for de mindre enheder, og at der er gode muligheder for at bevæge sig rundt. Plejecentrets opholdsstuer er indrettet således, at der også er plads til at planlægge fælles aktiviteter, som beboerne kan deltage i. Centret rummer ligeledes en træningsafdeling, hvor brugerne visiteres til ydelser efter behov. Tilsynet besøger samtlige afdelinger på Carolineparken og noterer sig, at indretningen på gangarealerne samt i opholdsstuerne er udsmykket, således at miljøet fremstår hjemligt og behageligt. Der er generelt indrettet smagfuldt med ældre, antikke møbler, gode lænestole, planter og hyggekroge i TVstuerne. Hensigten er at skabe gode minder for beboerne, som bevirker, at de føler sig tilpasse. Tilsynet observerer, at hele plejecentret har ældre møbler på alle gangarealer så som et ældre kokskomfur, en madamblå kaffekande og en symaskine. På en af afdelingerne er der således placeret et gammelt 9

201 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 komfur og en ældre telefon, som inspirerer beboerne og giver dem anledning til at tale sammen. En medarbejder fortæller, at både beboere og pårørende ofte kommenterer det ældre interiør. På gangarealerne hænger der malerier i klare og friske farver, som bidrager til en positiv stemning. Tilsynet observerer desuden, at plejecentret har opslag hængende, som fortæller beboerne, på hvilke dage kiosken og frisøren besøger Carolineparken. Tilsynsførende besøger en beboer, hvis bolig er indrettet i en stue med et tekøkken og flytbare skabe, der har funktion, som en rumdeler. Beboerens har egne møbler i boligen, og synes at være både glad og tilfreds med forholdene omkring boligen. Beboeren viser blandt andet tilsynsførende, at lyset tænder automatisk ude på badeværelset. Tilsynets vurdering Plejecentret Carolineparken fremstår som et nyt, lyst og venligt plejecenter med en hyggelig indretning. Tilsynet observerer, at de fysiske rammer samlet set bevirker, at beboerne kan bevæge sig frit rundt mellem såvel afdelinger, som opholdsstuer, hvilket får Carolineparken til at fremstår som en harmonisk enhed Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Personalet redegør for, at plejecentret Carolineparken har et fælles værdigrundlag et såkaldt værdihus som hænger på alle kontorer og dermed er synliggjort for alle medarbejdere. Nye medarbejdere bliver således bekendt med værdigrundlaget bag arbejdsformerne fra starten. Tilsynet spørger ind til plejecentrets mission og vision, hvortil lederen svarer, at det for Carolineparken er vigtigt, at alt personale arbejder ud fra nøgleordene udviklende, udfordrende, kompetent og engagerede, som styrer opgaveløsningerne i hverdagen. På grund af en omorganisering fortæller personalet, at værdigrundlaget er blevet revideret for nyligt for, at udarbejde et fælles værdigrundlag for de involverede plejecentre, heri Carolineparken. Plejecentrets leder beskriver, at den interne kommunikation på Carolineparken mellem medarbejderne vægtes højt. Lederen fortæller, at beboerne skal føle, at Carolineparken er deres hjem, hvorfor rutiner og faste rammer skal være til stede i kombination med, at der ligeledes skal være plads til fleksibilitet. Personalet tilkendegiver ligeledes, at de vægter, at beboernes pårørende føler sig godt tilpas. Lederen fortæller, at beboeren ved indflytning får en kontaktperson som sørger for, at der gennemføres en opfølgningssamtale efter en måned, hvor deltagerne er beboerens pårørende, beboerens kontaktperson og den relevante teamleder. Leder fortæller, at der afholdelse gruppemøder hver tredje måned, hvor personalet drøfter beboere og sørger for at overlevere relevant information. Derudover afholder social- og sundhedsassistenterne gruppemøde hver anden måned, hvor der drøftes fælles holdning til eksempelvis medicinhåndtering. Personalet på Carolineparken fortæller, at hverdagsrehabilitering er en vigtig referenceramme for medarbejdernes arbejde med beboerne. Varde Kommune har haft et forløb, hvor relevante beboere fik tilkoblet en fysio- eller ergoterapeut alt efter behov. Alle medarbejdere har således været på et tredageskursus. En medarbejder fortæller, at det er vigtigt at fortælle nye medarbejdere og/eller afløsere grunden til, at beboeren selv skal klare visse gøremål, og således anerkende beboeren for det, de kan. Medarbejderne giver samtidig udtryk for at opleve, at rehabiliteringsprojektet ikke er blevet 10

202 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 fulgt op. Det var rigtig godt, men der er ikke rigtig fokus på det længere, hvilket medarbejderne tilkendegiver nok er nødvendigt, hvis det fortsat skal have en effekt i hverdagen. Tilsynsførende taler med en medarbejder, som fortæller, at hun som aftenvagt føler, at der ikke er tid nok til at være ved beboerne i fælles opholdsstue, vi er to om 18 beboere. Den ene er assistent, og kan blive kaldt til de andre afdelinger. Så er der tøjvask som fælles opgave. Tilsynet besøger derudover medarbejdere på Afdeling C, som beretter, at afdelingen får flere og flere demente beboere. En opgave medarbejderen føler, der godt kunne være større opmærksomhed på, det kunne være et kvalitetsløft, hvis vi i højere grad fik lidt mere viden. Vi har nævnt det for ledelsen, som mener, at vi skal forberede os på, at der kommer flere og flere demente, og det er nok sådan det er. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes med afsæt i plejecentrets værdier i hverdagen. Medarbejderne synes, at det har været udviklende at arbejde med hverdagsrehabilitering og udnyttelse af beboernes ressourcer. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der er behov for at følge projektet op, hvis man fortsat ønsker at have fokus på udnyttelse af beboerens ressourcer i hverdagen. Medarbejderne tilkendegiver at opleve, at de generelt får flere demente beboere visiteret til almindelig plejeboliger. Plejecenterets personale efterlyser kompetenceudvikling. Tilsynet vurderer på denne baggrund, at plejecentrets personale vil kunne højne kvaliteten af deres pleje til demente beboere gennem et kompetenceløft. Plejeplan Data Tilsynets vurdering Tilsynet taler med en afløser, som fortæller, at hun udelukkende får de informationer, som hun skal bruge omkring den enkelte beboer mundtligt, da hun ikke har adgang til den skriftlige dokumentation. Afløseren oplyser yderligere, at hun får en del informationer, men at hun dog også har oplevet situationer, hvor hun har manglet information, således at den pågældende situation kunne have været afværges. Afløseren fortæller endvidere, at det for afløser generelt er vigtigt at kunne aflæse beboeren for at respektere den enkelte beboer i hverdagen. På plejecentret Carolineparken er det den tilknyttede ernæringsassistent, som skal ind og dokumentere alt relevant information omkring beboernes kostplan og ernæringsforhold hos hver enkelte. Der skal således forelægge en ernæringsplan, hvis det er aktuelt. Medarbejderne taler med plejecentrets køkkenansvarlige om de enkelte beboere, hvorfra nogle beboers vilkår undersøges nærmere om nødvendigt. Ernæringsassistenten kan eksempelvis give råd om mindre portioner til beboeren, anden kostform eller ændring af beboerens spisemiljø. Afdelingernes teamledere udtager stikprøver på beboernes ernæringsvilkår, men tilsynet oplyses, at tiden er knap, hvorfor teamlederen som regel bliver assisteret af en social- og sundhedsassistent. Tilsynet vurderer, at afløserne generelt ikke får tilstrækkelig informationer om de enkelte beboere. Afløsere bør i højere grad have mulighed for adgang til beboernes sundhedsfaglige dokumentation for at højne informationsniveauet og øge kvaliteten i den daglige pleje af beboerne. Tilsynet vurderer, at personalet har stor glæde af den tilknyttede ernæringsassistent, som kan vejlede og bistå med råd og vejledning både generelt, men særligt til den enkelte beboer. 11

203 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Som nævnt tidligere i rapporten fremhæver personalet, at der er fokus på hverdagsrehabiliterende indsatser, hvor beboernes muligheder for at inddrage egne fysiske og psykiske ressourcer er omdrejningspunktet. En teamleder beretter, at vores arbejde består i hjælp til selvhjælp. Dem, der selv kan tage tøj på og børste tænder gør det. Vi har en beboer, som gerne vil have hjælp til det hele. Men her er vi enige om, at vi skal motivere beboerne til selvhjælp. Teamlederen fortæller, at personalet taler sammen indbyrdes om beboeren, således at mål og delmål kan tilføjes, tilrettet og justeres i døgnrytmeplanen alt efter, hvor langt beboeren er. Tilsynet observerer på en afdeling, at der er beboere, som hjælper med at lægge tøj sammen. Der spilles god og kendt musik i den fælles opholdstue. En medarbejder fortæller tilsynet, at beboeren gerne hjælper til med at plante og rengøre i drivhuset, når vejret er til det. Tilsynsførende taler med en medarbejder, som har deltaget i et rehabiliteringskursus. Medarbejderen fremhæver, at det kunne være en god ide, hvis der efterfølgende blev lavet en implementeringsplan i samarbejde med beboeren, således at der var større fokus på at få noget konkret ud af kurset. Som eksempel nævner medarbejderen, at beboere, som er svære at motivere til at være med til at lægge tøj sammen, sagtens kunne aktiveres på den rigtige måde. Medarbejderen fremhæver, at øget opmærksomhed på opfølgning mellem medarbejder og beboer i forhold til konkrete mål ville skabe et endnu stærkere samarbejde og en bedre relation imellem disse. To medarbejdere fortæller, at de kunne savne, at der i forbindelse med projekt rehabilitering var blevet givet information til beboere og pårørende. Fx i form af et informationsmøde. Tilsynet observerer et bord med vasketøj, som skal lægges sammen. Medarbejder oplyser i den forbindelse, at der er beboere, som godt vil kunne ordne vasketøjet, men de beboere har ikke lyst, og synes svære at motivere. Tilsynet taler med en beboer, som beretter, at hun sjældent ser beboere på Carolineparken udføre opgaver, så som at skrælle kartofler eller æbler. I forlængelse heraf oplyser andre beboere, at der ikke bliver bagt, lavet mad eller udført andre gøremål i fællesskab i afdelingernes køkken. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at ledelsen har fokus på hverdagsrehabilitering. Det er samtidig svært for personalet i hverdagen at holde fokus og motivere beboerne til at gøre tingene selv. Det er tilsynets vurdering, at der er behov for at skabe rum og mulighed for at drøfte og udvikle hverdagsrehabilitering som tema i hverdagen. Dette gælder både på det overordnede niveau ligesom på det mere konkrete niveau. Tilsynet vurderer, at fx et informationsmøde til beboere og pårørende kunne være med til at skabe et fælles afsæt med mulighed for at drøfte og inspirere hinanden, men også holde fast i projekt/tema Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data Der er forskellige muligheder for aktiviteter og beskæftigelse på plejecentret Carolineparken. Det tilknyttede dagcenter er åbent for alle beboere. En medarbejder oplyser, at der sommetider arrangeres fælles aktiviteter mellem 12

204 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 beboere på dagcentret og daghjemmet. Tilsynet observerer, at der ved indgangen til plejecentret hænger en tavle, hvor alle aktiviteter for den kommende periode er nedskrevet. Derudover hænger der huskesedler ude i afdelingerne. Plejecentret har faste aktiviteter hver formiddag, hvor beboerne blandt andet kan deltage i gymnastik eller kortspil. Derudover synger Carolinekoret hver torsdag. Plejecentret får derudover også besøg af spillemænd med jævne mellemrum, som beboerne kan danse til. Tilsynet observerer en afdeling, hvor et par beboere sidder alene og ser tv. En af beboerne sover foran tv et, mens den anden følger med. Der er meget stille, og tilsynsførende ser ingen personale til stede. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at han helst vil holde sig lidt for sig selv, jeg går lidt rundt med min gangrollator. Tilsynet besøger derudover også en beboer på Afdeling C, som deltager i banko og gymnastik. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der foregår mange aktiviteter på plejecentret i dagtimerne. I aftentimerne er der færre personaler til stede, som primært er optaget af at hjælpe beboerne med plejeopgaver. Tilsynet vurderer, at der foregår få aktiviteter sidst på dagen og i de tidligere aftentimer. Dette kunne give anledning til at overveje om aktiviteterne er fordelt hensigtsmæssigt i løbet af dagen/ugen. Kost og drikke Data Tilsynet overværer aftenmåltidet på flere af afdelingerne på Carolineparken. Afdelingerne har alle en åben køkkenenhed, som får leveret mad fra et produktionskøkken på matriklen, som er privat drevet. På en afdeling observerer tilsynet, at der er stille under måltidet, og en beboer beretter, at der ikke er så meget småsnak, når der spises. På en afdeling er beboerne placeret sammen ved mindre borde. Medarbejderne fortæller, at de er sammensat ud fra kemi og personlighed, men at det samtidig kan være svært at få beboerne til at tale sammen under måltiderne, fordi de helst ønsker madro. Maden bliver serveret på bakker, og beboerne kan alle følge med i udvalget. En beboer fortæller, jeg er godt tilfreds med maden. Den er velsmagende, og jeg kan godt lide, at det bliver serveret på fade. Tilsynet observerer, at personalet er koncentreret omkring de to beboere, som har brug for meget hjælp i forbindelse med maden. Medarbejderne på en afdeling fortæller endvidere, at der næsten ikke er to ens dage på afdelingen i forhold til ro. Det gælder ikke kun samtale under måltiderne, men ligeledes også, hvornår beboerne bliver lagt i seng. Personalet værdsætter, at beboerne selv kan bestemme, når de gerne vil til ro. Tilsynet besøger en anden af Carolineparkens afdelinger, hvor et stort bord er dækket op. Beboerne sidder alle sammen samlet og samtaler under maden, som ligeledes bliver serveret på fade. Personalet spiser med, og en medarbejder beretter, at der altid sidder mellem én og to medarbejdere ved bordet. En beboer oplyser til tilsynet, at hun godt kan lide maden, men godt kunne tænke sig at være lidt mere med til at bestemme, hvad der skal på menuen. Afslutningsvis besøger tilsynet en tredje afdeling, hvor medarbejder oplyser, at personalet på afdelingen opfordrer beboerne til at være med i madlavningen, og således selv er med til at smøre deres aftensmad med 13

205 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 pålæg. Medarbejderen oplyser dog, at det engang imellem kræver større fokus at få beboerne til at bidrage, men at hun synes, det ser ud som om, de hygger sig med det. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne er opmærksomme på at skabe en hyggelig stemning omkring måltidet. Dette sker blandt andet igennem en aktiv inddragelse af beboerne i forbindelse med måltidet. Personalet deltager i måltidet og er bevidste om at skabe og sikre en dialog mellem beboer og beboer imellem men også mellem beboer og medarbejder. Indflydelse og medbestemmelse Data Beboerne på plejecentret Carolineparken fortæller tilsynet, at der er flere frivillige, som kommer og afholder aktiviteter, som beboerne er med til at planlægge. I samarbejde med beboerne planlægger de frivillige blandt andet fester i løbet af året. Derudover kommer de hver mandag eftermiddag og går ture med beboerne. Carolineparken har desuden et beboerblad, som personalet står for at skrive og udgive. Det er dagcentrets personale samt souschef, som står for at indsamle inspiration og ideer til dette. Tilsynet observerer, at beboerne synes at være tilfredse med maden, men dog udtaler nogle af de beboere, som tilsynet taler med, at de godt kunne tænke sig at have mere indflydelse på den daglige kost. En beboer fortæller blandt andet, at hun godt kunne tænke sig noget mere grønt. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne har stor indflydelse på, hvilke aktiviteter der skal foregå i løbet af ugen og i løbet af året. Flere beboere tilkendegiver et ønske om at have lidt mere indflydelse på maden. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Tilsynet observerer, at stemningen omkring beboerne på Carolineparken er god og hyggelig. Der er generelt en god tone, og personalet virker hjælpsomme og imødekommende, når beboere og pårørende henvender sig. Tilsynet noterer sig, at der er forskel på, hvordan beboerne opfatter stemningen på de forskellige afdelinger på plejecentret. En beboer fortæller, at hun er glad for personalet. Beboeren fortæller samtidig, at hun har en fornemmelse af, at en af medarbejderne ikke bryder sig om hende, men at hun er meget glad for sin kontaktperson. På en afdeling taler tilsynsførende med en pårørende, som oplyser, at der er en god tone og stor åbenhed fra personalet, når man spørger om noget. Den pårørende fortæller dog, at der kunne være mere opmærksomhed på at fortælle, hvorfor forskellige indsatser er igangsat hos den enkelte beboer. Den pårørende fortæller, at hendes mor er meget dement, og at hun som pårørende ikke altid oplever at vide, hvad der sker. Den pårørende kunne ønske sig en logbog, så man derigennem kunne følge med i de daglige små ting. Tilsynet besøger en anden afdeling, hvor en beboer fortæller, at hun føler, at personalet på plejecentret taler ordentligt og har en god humor. En beboer fortæller, at personalet er søde og rare, men at de også indimellem er lidt for tavse. Beboeren tilkendegiver samtidig, at hun er glad for at bo på plejecentret og bestemt ikke har noget at klage over. Tilsynet overværer en spisesituation, hvor medarbejder hjælper en beboer. Beboeren er kørestolsbruger og helt afhængig af andres hjælp. Beboeren får 14

206 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 sin medicin gennem en sprøjte pr.os. Uden forudgående information til beboeren tipper medarbejderen ryglænet på stolen og giver beboeren sin medicin. Medarbejder rejser efterfølgende ryglænet op, uden nogen form for kommunikation med beboeren. Tilsynet observerer, at beboeren spytter sin medicin ud. Adspurgt, svarer medarbejderne at det gør beboeren ofte. Tilsynsmedarbejder har ikke adgang til den pågældende beboers dokumentation. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er en rigtig god omgangstone og sprogbrug i hverdagen. Tilsynet vurderer også, at der er væsentlige forskelle på de enkelte afdelinger. På en afdeling efterlyser pårørende et øget informationsniveau, en beboer oplever, at medarbejderen ikke kan lide hende, og på en tredje afdeling oplever tilsynet en ikke anerkendende plejesituation. Tilsynet vurdere, at der er behov for at drøfte, hvilke værdier plejecenterets skal kendes på, og hvordan dette skal afspejles i det daglige samarbejde og kommunikation med beboere og pårørende. Tilsynet vurderer, at der er behov for at drøfte den konkrete beboerepisode med henblik på vurdering af en anerkendende pleje og principper for magtanvendelse. Tryghed og trivsel Data De beboere som tilsynet taler med, fortæller, at de føler sig trygge og trives med at bo på Carolineparken. Tilsynet noterer sig, at de fysiske rammer gør plejecentret hjemligt, og at de mange ældre møbler skaber en tryghed og genkendelighed. De små afdelinger bevirker, at beboerne føler en større tillid til hinanden og en tættere kontakt til personalet. Tilsynet observerer, at besøget af en hund får beboerne til at live lidt op. Tilsynet noterer sig, at beboerne sidder i en fælles opholdsstue sammen, og til stede er også pårørende samt personale. En beboer fortæller, at hun er glad for at bo på plejecentret og personalet er søde til at hjælpe. På afdelingen med musik bemærker tilsynsførende, at stemningen er god og beboerne synes at nyde aktiviteten. På en anden afdeling noterer tilsynet sig, at der ligeledes er en stor interesse for det tændte fjernsyn, som beboerne samles for at se og tale lidt omkring. Tilsynets vurdering På baggrund af observationer på fællesarealer og beboernes udtalelser vurderer tilsynet, at der er en god trivsel på plejecentret. Beboerne giver udtryk for, at de trives og de oplever, at de får den hjælp, de har behov for. 15

207 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1. Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos alle 3 beboere indeholder dokumentationen en beskrivelse af beboernes behov for hjælp til personlig pleje og omsorg. Dokumentationen indeholder retningsgivende mål. Tilsynet bemærker, at der i forhold til 1 døgnrytmeplan mangler beskrivelse af Mål med rehabiliterende indsats og i forhold til 1 døgnrytmeplan mangler beskrivelse af Særlige opmærksomheder i omsorgen, pleje og samværet med borgeren og Borgerens ønsker om plejepersonalets kontakt til pårørende og borgerens evne til samtykke. Tilsynet bemærker i forhold til en beboer, at visitators funktionsvurdering er fra december Det er tilsynets vurdering, at beskrivelsen er forældet, idet visitators vurdering er foretaget før beboerens og nu afdøde ægtefælles indflytning på plejecentret. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboernes tilstand. Tilsynet bemærker, at en beboer modtager hjælp til ugentlig bad, men er ikke visiteret hertil. Beboer x Alle beboere tilkendegiver at vide, hvor vedkommende kan få hjælp, hvis der bliver behov for at klage. Medarbejder x 1 medarbejder blev interviewet i forhold til 2 beboere. Medarbejderen udtrykker kendskab til visitationens bevilling, men oplyser, at det er længe siden, at denne er læst. I forhold til en tredje beboer interviewer tilsynsførende en social- og sundhedshjælperelev. Eleven oplyser, at hun ikke har kendskab til beboeren. Tilsynsførende opgiver derfor at gennemføre interviewet. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2. Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) x Alle 3 beboere har en døgnrytmeplan, hvor beboerens behov for pleje og omsorg er beskrevet. 16

208 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Dokumentation (2) x 1 døgnrytmeplan fremstår handlevejledende og individuel i beskrivelsen af tilrettelæggelsen af plejeopgaverne for dag og aften. 2 døgnrytmeplaner fremstår meget kortfattet i beskrivelsen af tilrettelæggelsen af plejeopgaverne gennem hele døgnet. Det er tilsynets vurdering, at døgnrytmeplanerne ikke er individuelle og handlevejledende. Eksempelvis er det kun angivet, at en beboer skal have lidt hjælp til ugentligt bad. I forhold til en anden beboer med inkontinensproblem er der i døgnrytmeplanen ingen handlevejledende eller individuelle beskrivelser af dette. Der er ikke udarbejdet handleplan i forhold hertil. Tilsynet bemærker, at der i boligen er en meget kraftig lugt af urin. Nattilsyn er generelt ikke handlevejledende og individuelt beskrevet. Eksempelvis er det ikke angivet, hvad et nattilsyn 2-3 gange skal indeholde. Observation x Hos en beboer observerer tilsynet sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens tilstand. Hos en anden beboer med sklerose får tilsynet oplyst, at beboeren har venderegi i aften- og nattetimerne, hvilket ikke er dokumenteret. I forhold til en tredje beboer med psoriasis, fremgår det kun af dokumentationen, at beboeren skal smøres på ryggen. Beboeren har også svær psoriasis i hovedbunden, hvilket der ikke foreligger handlevejledende beskrivelse af. Beboer x Alle 3 beboere tilkendegiver, at de modtager den hjælp, de har behov for. Medarbejder x Medarbejderen der svarer i forhold til 2 beboere, kan redegøre for den faglige indsats. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Det er tilsynets vurdering, at potentielle og aktuelle risici kun delvist er beskrevet i journalerne. Tilsynet bemærker, at beskrivelserne ofte er meget kortfattet og indirekte beskrevet uden angivelse af handlevejledende forslag til indsatser. Eksempelvis er det angivet hos en beboer, at vedkommende har svært ved at bede om hjælp ved behov. Der er ikke forslag til konkrete handlinger til forebyggelse af dette. Hos beboeren med urininkontinensproblemer fremgår de potentielle og aktuelle risici ikke af døgnrytmeplanen. Observation x Tilsynet observerer, at der er taget hånd om beboernes fysiske 17

209 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 og sociale forhold, men at dokumentationen ikke er ajourført i forhold hertil. Eksempelvis får tilsynsførende oplyst, at der i forhold til beboeren med inkontinensproblemer er igangsat initiativer for at finde en løsning. Beboer x 2 beboere oplever, at der bliver fulgt op på eventuelle problemstillinger. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet. Medarbejder x Medarbejderen, der svarer i forhold til 2 beboere, er ansat i aftenvagt, og oplyser, at det primært er personalet i dagtimerne, der følger op og igangsætter handlinger i forhold til potentielle og aktuelle risici. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4. Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Overordnet har alle beboere en journal med beskrivelse af, hvordan beboernes ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. Tilsynet bemærker, at beskrivelserne er kortfattet og ofte tager udgangspunkt i, hvad beboerne skal have hjælp til fremfor en beskrivelse af, hvad beboerne selv har af ressourcer. Tilsynet bemærker endvidere, at beboernes sociale ressourcer generelt er meget sparsomt beskrevet eller mangler helt. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboernes tilstand. Tilsynet observerer under interviewet af beboerne, at disse har flere psykiske/mentale og sociale ressourcer, der ikke er beskrevet i døgnrytmeplanen. Beboer x Beboerne oplever, at de anvender egne ressourcer i det omfang, det er muligt. Beboerne giver ligeledes udtryk for, at det er vigtigt for dem at være aktive i hverdagen og gøre mest muligt selv. Medarbejder x Medarbejderen, der svarer i forhold til 2 beboere, kan redegøre for beboernes ressourcer. Medarbejderen, der er ansat i aftenvagt, oplyser til tilsynsførende, at inddragelse af beboerne i den praktiske hjælp og personlige pleje er mindre om aftenen i forhold til om dagen. 18

210 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x I forhold til 1 beboer foreligger der ingen beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg. Tilsynet vurderer, at en beskrivelse kan være relevant i forhold til beboerens egne bekymringer omkring vægtproblemer samt i forhold til de udfordringer beboeren har i forbindelse med sin sklerose-sygdom. I døgnrytmeplanen er det angivet, at samme beboer taler med sig selv. Der foreligger ingen handlevejledende beskrivelser af indsatsen i forhold hertil. I forhold til en anden beboer indeholder beskrivelsen af den psykiske pleje og omsorg kun oplysning om, at en beboer er psykisk nede på grund af hustru og søns død, og derfor har stort behov for at tale om dette. I forhold til en tredje beboer med demens indeholder døgnrytmeplanen kun oplysning om, at beboeren kan være verbalt nedladende overfor øvrige beboere og bør korrigeres i dette. Observation x Det er tilsynets vurdering, at dokumentationen med fordel kan uddybes og ajourføres i forhold til beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. Beboer x Alle 3 beboere giver udtryk for, at de føler sig sikre og trygge i hverdagen. Medarbejder x Medarbejderen, der svarer i forhold til 2 beboere, har svært ved at redegøre for den faglige indsats i forhold til den psykiske pleje og omsorg. Medarbejderen oplyser til tilsynsførende, at psykisk pleje og omsorg primært foregår i dagtimerne. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Der forefindes rengøringsplan for alle beboere. Observation x Tilsynet vurderer, at den hygiejniske tilstand i boligen samt omkring hjælpemidlerne generelt er i overensstemmelse med kvalitetsstandarden. Tilsynet bemærker dog, at gulvet hos 2 beboere trænger til rengøring. Hos 1 beboer observerer tilsynet, at der omkring kørestolen ligger madrester. Medarbejderen oplyser, at disse madrester formentlig stammer fra dagens middag. Beboer x Alle 3 beboere udtrykker tilfredshed med hjemmets renholdelse. 19

211 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 Medarbejder x Medarbejderen, der svarer i forhold til 2 beboere, kan redegøre for særlig indsats vedr. hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. Hverdag på plejehjemmet. Mål 7. Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Ingen af de 3 journaler indeholder en beskrivelse af beboerens livshistorie. Beboer (1) x Alle 3 beboere giver udtryk for, at de føler sig godt tilpasse på plejecentret. 1 beboer oplyser dog overfor tilsynsførende, at vedkommende er utilfreds med distributionen af privat post. Beboeren mener, at breve og lignende ikke bør lægges sammen med reklamer, aviser og anden post til plejecentret, men derimod straks videregives til den rette beboer. Beboer (2) x Alle 3 beboere oplever respektfuld tiltale, kommunikation samt accept af levevis. Medarbejder (1) Medarbejder (2) x x Medarbejderen der svarer i forhold til 2 beboere kan fortælle om handlinger til at sikre beboerne en god hverdag. Medarbejderen der svarer i forhold til 2 beboere kan fortælle om handlinger til at sikre respekt for beboerne. 20

212 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreomdrådet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. 21

213 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar 2013 De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Vedligeholdelse af fysiske og mentale færdigheder Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Livskvalitet Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 22

214 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Carolineparken Januar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 23

215 Bilag: Endelig rapport - Lyngparken - Uanmeldt tilsyn Plejecentre t Lyngparken 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34746/13

216 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Plejecentret Lyngparken Uanmeldt tilsyn Januar

217 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

218 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

219 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejecentret Lyngparken. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Plejecentret Lyngparken, er at der er tale om meget tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på enkelte udviklingsområder og giver derfor anbefalinger til, hvordan plejecentrets praksis i endnu højere grad kan højnes og den sundhedsfaglige dokumentation forbedres. På baggrund af helhedstilsynet vurderer tilsynet, at der en rigtig god omgangstone, hvor der er fokus på at være lyttende, at spørge ind samt at have en respektfuld og omsorgsfuld kommunikation. Der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere, som medvirker, at beboerne virker trygge. Lyngparken formår at italesætte deres værdigrundlag og kan redegøre for, hvad dette betyder for deres arbejde i den daglige praksis. Personalet kan på en faglig og fyldestgørende måde redegøre for overvejelser og metoder, der efter tilsynets vurdering er i overensstemmelse med beboernes behov. Tilsynet vurderer, at Lyngparkens faglige referenceramme, som den udmøntes i hverdagen, har en god indvirkning på beboernes trivsel og velvære. Dette sammenholdt med beboernes egne beskrivelser og oplevelser giver tilsynet indtryk af, at der er fokus på at skabe god livskvalitet og trivsel for beboerne. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer matcher målgruppen af beboerne. Lyngparken har et afsnit for demente beboere og det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer på en god måde honorerer de dementes behov for en overskuelig hverdag med nærvær og tryghed. Tilsynet vurderer, at Plejecentret Lyngparken har fokus på at udnytte beboernes ressourcer både fysisk, mentalt og socialt. Personalet har meget fokus på og refleksion over, hvordan de i hverdagen kan motivere og stimulere den enkelte beboer i den personlige pleje, men også i fælles aktiviteter. Der foregår mange varierende aktiviteter i løbet af ugen, som beboerne har mulighed for at deltage i. De sociale ressourcer udnyttes ved fx at placere beboerne i bestemte spisegrupper, så den enkeltes ressourcer bliver stimuleret. Plejecentret har meget fokus på måltidet og måltidets betydning for beboerne. Beboerne er tilfreds med maden og dennes sammensætning og smag, men tilkendegiver samtidig, at de ikke har indflydelse på maden. Tilsynet har erfaring for, at det har en betydning for beboerne, at de har indflydelse og medbestemmelse på maden i hverdagen samt op til højtider, hvilket Lyngparken derfor bør overveje. 3

220 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 På baggrund af stikprøven vurdere tilsynet, at plejecentret er godkendt med mangler følgende mangler: Mål 1. Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Der er manglende sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboernes tilstand. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og mentalt) Der er manglende dokumentation af alle potentielle og aktuelle risici. Mål 4. Beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen. Der er manglende beskrivelse, af hvordan beboerens ressourcer inddrages og vedligeholdes i den daglige levevis. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg. Dokumentation mangler konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for psykisk pleje og omsorg. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Der er manglende dokumentation i forhold til rengøringsopgaven i beboerens bolig. 1.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet konstaterer, at der er følgende udviklingspunkter, som vedrører den sundhedsfaglige dokumentation. 2. Plejecentret Lyngparken bør arbejde på, at den sundsfaglige dokumentation er opdateret og indeholder aktuelle problemstillinger med individuelle og handlingsorienterede beskrivelser af beboerens behov for pleje og omsorg på alle områder. Anbefalinger 1. At Lyngparken overvejer, med baggrund i det stigende antal visiterede demente beboere på plejecentret, om der er behov for en mere generel drøftelse af hvordan demensboligerne udnyttes bedst mulig på plejecentret. 2. At Lyngparken fortsat sikrer og fortsat udvikler medarbejdernes kompetencer, til plejen af demente beboere. 3. At Lyngparkens personale foretager formelle møder med et passende interval, hvor beboernes situation drøftes, følges op og evalueres. 4. At Lyngparken overvejer, om og evt. hvordan beboerne kan få indflydelse på maden og dennes sammensætning, evt. gennem et kostråd. 5. At Lyngparken drøfter og beskriver den konkrete komplekse plejesituation med 4

221 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 udad reagerende beboer, for herigennem at opnå en endnu bedre forståelse for det samspil og de tiltag som førte til en løsning. Tiltag som kan anvendes igen og evt. formidles til andre samarbejdspartnere. 6. Der er overensstemmelse mellem visitationsafgørelse og beboernes aktuelle behov. 7. At lyngparken sikrer, at der sker en opfølgning og evaluering af beboernes problemstillinger i handleplan. 8. At Lyngparken underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i at dokumentere beboernes aktuelle og potentielle problemstillinger, beboerens ressourcer og deres behov for psykisk pleje og omsorg. 9. At Lyngparken dokumenterer beboerens behov for hjælp til de praktiske opgaver. 1.3 Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle strakstiltag. 5

222 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Plejecentret Lyngparken 1, 6800 Varde Leder Virksomhedsleder Ann-Christina Dahlgaard Tilbudstype og juridisk grundlag Plejecenter. Serviceloven 83 og 86 samt Varde Kommunes kvalitetsstandarder og retningslinjer på området. Antal boliger 18 demenspladser og 63 2-rums plejeboliger, hvoraf 3 er aflastningsstuer Takst pr. døgn Ifølge Tilbudsportalen er prisen pr. døgn ikke opgivet. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere i alderen , som kan have følgende funktionsnedsættelser: Synsnedsættelse, hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, demens, udviklingshæmning. Målgruppen indbefatter endvidere også sociale problemer i form af udad reagerende adfærd. (Kilde: Tilbudsportalen) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af ledelse og administration samt sundhedsfagligt personale. Personalegruppen er sammensat af social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Herforuden beskæftiger plejecentret Lyngparken ligeledes fysio- og ergoterapi, beskæftigelsesvejleder, sygeplejerske, kost- og ernæringsansvarlige samt køkken- og rengøringsarbejde. (Kilde: Tilbudsportalen) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg , kl Deltagere i interviews I forbindelse med helhedstilsynet har tilsynet talt med følgende: Souschef: uddannet Social- og sundhedsassistent, PD i ledelse Teamleder: uddannet Social- og sundhedsassistent, Teamleder: mangler uddannelse, Undervejs i tilsynet og ved rundgangen taler tilsynet med flere andre medarbejdere samt beboere fordelt ud på plejecentret Lyngparkens otte afdelinger: Stikprøve Beboerne har givet tilsagn om deltagelse i tilsynet. Ved tilsynet er der foretaget gennemgang af faglig dokumentation samt observationer hos beboerne. 6

223 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 Tilsynet har foretaget en stikprøve og har i den forbindelse interviewet 3 beboere ud af 81 fordelt på 8 grupper Tilsynet har desuden i forbindelse med gennemførelse af stikprøven, interviewet 2 medarbejdere. En medarbejder svarede i forhold til 2 beboere: Begge medarbejdere er uddannet social og sundhedshjælper Tilsynsførende Margit Kure (Manager, sygeplejerske, MHM) Helen Hilario Jønsson (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) 7

224 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Tilsynets vurdering Der har tidligere i år 2012 været besøg af embedslægetilsyn som har givet anledning til nogle bemærkninger og anbefalinger. Bemærkninger var i forhold til de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, ernæring og de bygningsmæssige forhold og indeklima Tilsynet har ingen bemærkninger Fysiske rammer Data Tilsynets Plejecentret Lyngparken er opdelt i otte boenheder, hvor hvert afsnit har enten syv eller otte lejligheder. Lejlighederne kan både være et-rums- og torumsboliger. Plejecentret er fra 1997, men bærer ikke præg af slitage og fremstår velholdt. Lyngparken består af fire grupper, som er samlet i en Centerdel, der er placeret i forbindelse med Caféen, samt fire grupper, der ligger enkeltvis i forlængelse af centret. Centerdelen rummer et dagscenter, der også fungerer som et åbent tilbud til områdets ældre borgere. Lyngparken består desuden af et skærmet afsnit for borgere med diagnosen demens. Det skærmede afsnit ligger sammen med Centerdelen, og er forbundet med en glasgang, så Lyngparken syner sammenhængende. Det skærmede afsnit har adgang til en lukket sansehave med gangstier og terrasser, hvor de demente borgere kan styrke og udfordre deres sanser. Teamleder oplyser, at der ikke skelnes til, hvem der visiteres til deres demensboliger. De oplever ofte, at demente beboere tildeles en almindelig plejebolig og lederens vurdering er da også, at op imod 70 % af beboerne er demente i mild eller svær grad. Tilsynet besøger alle plejecentrets otte boenheder og noterer sig, at indretningen på gangarealerne samt i opholdsstuerne er udsmykket således, at miljøet fremstår hjemligt og behageligt. Der er generelt indrettet smagfuldt med ældre, antikke møbler, kakkelsofabord, gode lænestole, planter og hyggekroge i TV-stuerne. I forbindelse med et af gangarealerne er der placeret en reol, hvori eksempelvis en madamblå kaffekande samt en porcelænstallerken er placeret. Hensigten er at skabe gode minder for beboerne, som bevirker, at de føler sig tilpasse. Tilsynet bemærker, at alle opholdsstuer har et større køkken-alrum, hvor det tilknyttede personale gerne lader beboerne hjælpe til, når der skal findes aftenkaffe frem. Tilsynet besøger det skærmede afsnit, hvor teamlederen blandt andet fortæller om det renoverede værksted, som er blevet istandsat af frivillige ældre mænd fra Varde. Den samme gruppe frivillige kommer stadig og besøger beboerne to gange om ugen. Stemningen på det skærmede afsnit er hjemlig med dæmpet belysning i opholdsstuen og tiltrukket gardiner. Tilsynet observerer, at de fysiske rammer samlet set bevirker, at beboerne kan 8

225 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 vurdering bevæge sig frit rundt mellem såvel afdelinger, som opholdsstuer, hvilket får Lyngparken til at fremstår som harmonisk enhed. Lyngparken har et afsnit for demente beboere. Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer giver mulighed for at matche dementes behov for en overskuelig hverdag, nærvær og tryghed. Personalet oplyser samtidig at der et stigende antal af demente som visiteres til plejecentre. Tilsynet vurdering generelt er i den forbindelse at målgruppen af demente kan være meget nuanceret. Nuancerne kan spænde fra den helt stille demente beboer til den voldsomt udadreagerender. Forskellighederne stiller store krav til medarbejdernes kompetencer men også de fysiske rammer. Tilsynet vurderer på denne baggrund at der er vigtigt at de mest plejekrævende demente visiteres til en demensbolig hvor medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne i de almindelige plejeboliger er klædt på til at løfte opgaven i forhold til at udføre pleje og omsorg for de øvrige demente beboere Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Personalet redegør for, at Lyngparken har et fælles samlet værdigrundlag, som hele plejecentret arbejder ud fra. Værdierne er udarbejdet på en værdidag, hvor alle medarbejdere fik mulighed for at definere og præcisere, hvad de opstillede værdier betød for dem hver især. De overordnede værdier er ansvarlighed, tillid, information, ordentlighed, dialog, samarbejde og åbenhed. Selvom en af teamlederne oplyser, at værdigrundlaget snart skal revideres på grund af den forventede omorganisering af Område Syd, så er værdigrundlaget ophængt, så både beboere og personale kan læse dem dagligt. Ved rekruttering af nye medarbejdere vægter man netop medarbejdere som er i stand til at håndtere det hele menneske samt medicinhåndtering, som en faglig kvalifikation. En teamleder oplyser i den forbindelse, at værdigrundlaget er en fast del i introduktionsforløbet, når nye medarbejdere skal oplæres. Personalet beskriver, at der er et godt arbejdsmiljø som er præget af åbenhed, hvilket værdsættes, fordi medarbejderne føler sig trygge ved at fortælle, hvis der er dage, hvor man kan klare flere opgaver end andre. Som en del af den faglige referenceramme på det skærmede afsnit, tages der afsæt i den pædagogiske tilgang til beboerne. Afdelingens teamleder redegør for, at det er nødvendigt at møde de demente borgere på det stadie, de befinder sig på med hensyn til deres behov. Der er stor opmærksomhed på, at beboerne ikke er alderssvarende med hensyn til behov og udvikling, hvorfor hverdagen tilrettelægges herefter. Teamleder fortæller, at de pædagogiske overvejelser eksempelvis kan vise sig gennem sammensætningen af de demente beboere som deltager til en aktivitet. Sammensætningen kan netop have en betydning for, hvordan oplevelsen bliver for den enkelte beboer. Personalet fokuserer på at læse beboeren og reagerer herefter, således at der opbygges en tillidsfuld relation til beboeren i hver situation. Et eksempel på anvendelsen af denne tankegang kan være i en af- eller påklædnings situation eller når personalet har brug for at korrigere beboerens adfærd. Her er vigtigt, at personalet optræder tålmodigt og rolig, så beboeren ikke oplever eller opfatter adfærds korrigerende handlingerne som overgreb. I forlængelse heraf beskriver personalet, at det er vigtigt at få stillet spørgsmål til beboerne, som på den måde får afløb for nogle følelser og tanker, der ellers var svære at formulere og udtrykke. Tilsynet noterer sig, at det skærmede afsnit vægter rolighed, struktur og 9

226 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 genkendelighed. Teamlederen beretter, at det handler om at balancere mellem disse værdier. Et eksempel herpå er personalets store opmærksomhed på, hvorvidt beboernes evne til at sove længe skyldes et alt for roligt miljø eller om beboernes søvnmængde er udtryk for et reelt behov. Der redegøres for, at anvendelsen af demens-konsulenter, som kommer og observerer samt giver feedback på både medarbejdere og beboere, er en uundværlig sparing for det skærmede afsnit. Teamlederen oplyser desuden, at der arbejdes aktivt med både Nødblusplan samt Ambulanceplan. Førstnævnte er en bog, hvor personalet nedskriver nær ved og næsten ulykker, hvis en sådan skulle opstå, hvorefter den følges op med refleksion i forhold til, hvordan den pågældende situation kunne være undgået og hvordan gentagelse skal undgås fremover. Metoden har skabt inspiration hos andre plejecentre. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er tale om en referenceramme der skaber et godt fundament for den daglige praksis og de mål og handlinger, der måtte være for gruppen af beboere og for den enkelte. Tilsynet ser en række positive eksempler på, at den faglige referenceramme udmøntes i hverdagen, og at har en god indvirkning på beboernes trivsel og velvære. Plejeplan Data Tilsynets vurdering På Lyngparken er det kontaktpersoner, som er tilknyttet hver enkelt beboer, der har ansvar for at udarbejde plejeplan, herunder indarbejde og være opmærksom på rytmer, særlige hensyn samt eksempelvis appetit og aktivitet. Det er ligeledes kontaktpersonens ansvar at notere sig, hvis der er ændringer i beboerens adfærd. Plejeplanen er udarbejdet med baggrund i visitationsafgørelsen og efter sygehistorie/anamnese samt livshistorie. Drøftelse omkring beboernes situation og ændringer i tilstanden sker som oftest ved personalets fælles frokost. Ved større ændringer tages kontakt til visitation. Teamleder for det skærmede afsnit fortæller, at det ikke er alle personaler som har en efteruddannelse i demens. Alle personaler har deltaget i efteruddannelse i hverdagsrehabilitering. Teamlederen arbejder på at opsætte klarere delmål for nye beboere, i forhold til at styrke og understøtte deres sanser, evner og eksisterende funktioner. Samtidig fremhæver samme teamleder, at man i de individuelle tilfælde drøfter vigtigheden af at være en eller to hjælpere til mobilisering af beboeren. Fokus er at træne og vedligeholde beboerens funktionsevne, og samtidig sikre medarbejdernes arbejdsstillinger. Tilsynet vurderer, at det er kendt hvilket ansvar og kompetence man har i kraft af sin funktion som kontaktperson. Kontaktpersonen sikrer, at der sker en opfølgning for den enkelte beboer i hverdagen og skal sikre en opdatering i forhold til dokumentationen. Beboernes situation drøftes løbende i forbindelse med frokost, hvor tilsynet vurderer, at dette med fordel kunne suppleres med formelle møder i løbet af året. Ikke alle medarbejdere på det skærmede afsnit har særlige kurser i demens. Tilsynet vurdere i den forbindelse at det er vigtigt, at medarbejderne besidder de nødvendige kompetencer, for at yde en god og tryghedsskabende pleje og omsorg til de demente beboere. De nødvendige kompetencer kan erhverves gennem demensuddannelse men kan også foregå gennem sidemandsoplæring eller øvrig opkvalificering. 10

227 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Personalet har fokus på hverdagsrehabiliterende indsatser, hvor beboernes muligheder for at inddrage egne fysiske og psykiske ressourcer er omdrejningspunktet. Tilsynet taler med en beboer, der fortæller, at hun sagtens selv kan tørre støv af i sin et-rumsbolig. Gøremålet opfatter hun som en naturlighed, og hun virker glad for at tage del i vedligeholdelse af sit eget hjem. Hun beretter, jeg gør det, jeg selv kan. Selv samme beboer er kørestolsbruger, og er således afhængig af personalets hjælp på et andet område. Tilsynet taler desuden med en beboer, som fortæller, at hun er meget tilfreds med at bo på Lyngparken. Beboeren viser os sin to-rumsbolig, som er indrettet med personlighed og god stemning. De antikke møbler har beboeren fra sit hjem, og på bordet står der friske tulipaner. Beboeren fortæller, at hun selv holder styr på sit hjem og selv klarer bad og påklædning, trods sine 90 år. Tilsynet besøger desuden en beboer, som ligeledes har indrettet sin torumsbolig efter egne præferencer og med inventar fra hjemgården. Beboeren fortæller opmærksomt, at hun har brug for hjælp fra personalet grundet sin dårlige ryg, men at disse er så søde og nærværende. Beboeren fortæller, at hun bliver opfordret af personalet til at gå ture, hvilket hun også gør. Beboeren fortæller, at hun gerne tage et par af de andre med. Personalet redegør for, at de er opmærksomme på at få sendt beboerne til træning. Hvilke beboere dette omfatter, drøftes på formiddagsmøder. Dagsordenen på disse møder varierer, men en teamleder beretter, at et emne på sidste formiddagsmøde var det psykiske perspektiv i at hjælpe de ældre med at tage et bad. Formålet var blandt andet at drøfte omsorg contra omsorgssvigt. Der er desuden tale om at lave tema på disse møder, hvor man således gennemgår en kropsdel hver gang i henhold til, hvordan man skal forholde sig til dette i forbindelse med et bad. Tilsynet møder lysten til hele tiden at blive bedre hos Lyngparkens personale. Der er et ønske om at lave rehabilitering i hverdagen med omtanke, fordi målet er, at beboerne skal have mere energi til at deltage i den sociale del af plejecentrets aktiviteter. Tilsynet ankommer i skifterummet fra dagsvagt til aftenvagt, og får oplyst, at der er aftenvagtmøde hver tirsdag og torsdag af en halv times varighed hver gang. Desuden oplyser en teamleder, at hun orienterer nattevagten om dagens begivenheder ved et møde. Tilsynet noterer sig, at de fysiske rammer for flere af Lyngparkens afdelinger indbyder beboerne til at være sociale. Personalet fortæller at de bevidst placerer beboerne i bestemte spisegrupper, så den enkeltes ressourcer bliver stimuleret. Tilsynet observerer, at dette eksempelvis udtrykkes ved, at beboerne udfordrer hinanden, skaber relationer, opmuntrer hinanden, laver sjov med hinanden i en spisesituation. Der er også grupper/spisemiljøer, hvor beboerne sidder stille og koncentreret om deres mad. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer at Plejecentret Lyngparken har fokus på at udnytte beboernes ressourcer både fysisk, mentalt og socialt. Personalet har meget fokus på og refleksion over, hvordan de i hverdagen kan motivere og stimulere den enkelte beboer. Dette gælder både i den personlige pleje men også i fælles aktiviteter. Tilsynet noterer sig, at de fysiske rammer for flere af Lyngparkens afdelinger indbyder beboerne til at være sociale. Dette motiveres yderligere af personalets bevidsthed om, at de sociale ressourcer kan udnyttes ved at placere beboerne i bestemte spisegrupper, så den enkeltes ressourcer bliver stimuleret. Tilsynet vurderer, at dette er med til at beboerne udfordrer 11

228 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 hinanden, skaber relationer, opmuntrer hinanden, laver sjov med hinanden i en spisesituation. Tilsynet vurderer, at personalet er bevidste om de enkelte beboers personlige præferencer, hvorfor der ligeledes er spisemiljøer, hvor beboerne sidder stille og koncentreret om deres mad Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data Der er forskellige muligheder for aktiviteter og beskæftigelse, herunder i Terapien, som Lyngparkens dagcenter hedder. Her kan beboerne lave håndarbejde og nyde samvær med udefrakommende ældre samt frivillige, som alle kan benytte sig af tilbuddene i centret. Flere af de beboere, som tilsynet taler med tilkendegiver, at Terapien er et godt sted at komme, hvor der altid er hyggeligt og rart med de andre, som en beboer fortæller. Aktiviteterne i Terapien er eksempelvis at male, at synge og læse. Herudover er der i Centerdelen ophængt en kalendertavle, hvor forskellige aktiviteter er skemalagt, således at beboerne kan følge med og forberede sig, hvis de ønsker at deltage i disse. Eksempler på planlagte aktiviteter er: gåture, banko, kort og spil, motion og samvær samt sang. Som nævnt tidligere nyder de demente på det skærmede afsnit samvær med en gruppe ældre borgere, som kommer to gange om ugen og taler, går ture og arbejder i værkstedet med de ældre på afdelingen. Ved ankomst observerer tilsynet, at der er en igangværende aktivitet med højtlæsning af beskæftigelsesvejlederen. Aktiviteten er planlagt, og der er en håndfuld beboere, der deltager. Udover højtlæsning bruges den fast tilknyttede beskæftigelsesvejleder også til blandt andet at lave let gymnastik med boldspil sammen med beboerne. Foruden fuldtidsmedarbejderen, kommer der en medarbejder tre gange om ugen og bistår aktiviteterne. Derudover planlægges bagning og sang med beboerne. Tilsynet spørger de tre beboere ved middagsbordet i Centerdelen, hvad de får tiden til at gå med. En af beboerne beretter, at han er meget sportsinteresseret, og at han synes, at der er mange muligheder for at følge med i sportsverdenen i Lyngparken. Den anden beboer ønsker ikke at deltage i så mange aktiviteter, selvom hun har baggrund som syerske, hvilket ville give hende let adgang til det sociale samvær i eksempelvis Terapien. De tre beboere er enige om, at de godt kunne tænke sig at komme lidt mere ud på udflugt. På afdeling B møder tilsynet en beboer, som fortæller, hvad hun godt kan lide at lave til hverdag. Beboeren fortæller, at hun godt kan lide at gå ture og komme på udflugt i den bil, som Lyngparken har tilknyttet til sådanne arrangementer. Beboeren fortæller desuden, at hun godt kan lide, at de aktiviteter, som Lyngparken tilbyder, er varieret, og derfor næsten aldrig er de samme. Samme beboer fortæller også, at hun ofte får besøg af sine to voksne piger, som hun ved personalet også godt kan lide. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der foregår mange aktiviteter i løbet af ugen som beboerne har mulighed for at deltage i. Aktiviteterne er meget varierede og stimulerer både de fysiske, mentale og sociale sanser. Kost og drikke Data Beboerne fortæller, at de er tilfredse med maden, som de oplever, smager godt. Maden er pænt anrettet og bliver serveret på en god måde af personalet. Tilsynet får at vide, at beboerne selv vælger, om de vil spise deres måltid i 12

229 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 deres bolig eller i fællesskab. Det er forskelligt, hvad beboerne har lyst til. I Centerdelen nyder beboerne tilsyneladende aftenens biksemad. Tilsynet bemærker, at der dufter af mad. Beboerne har mulighed for at vælge imellem varm mad og/eller kold mad, som også kan suppleres med salat. En af beboerne siger, Vi kan godt lide at sidde sammen og spise mad. Det er god mad og det er en god måde, det bliver serveret på. To personale går rundt med en rullevogn og tilbyder mad samt drikke. Tilsynet observerer, at der er en god stemning, hvilket bevirker, at beboerne har lyst til at bidrage til samværet, til relationen og til samtale. Det er ikke alle afdelinger, der har varmt mad på aftenmenuen. Det skærmede afsnit får smørebrød, som bliver leveret udefra. Beboerne bliver dog alle steder tilbudt flere gange. Beboerne har indflydelse på menuen, idet man i de 4 klynger arbejder med menuvalg og involvering. Dog oplyser leder i den faktuelle høring, at menuvalg og involvering endnu ikke fungerer i centerbygningen og demensenheden. Beboerne udtrykker alle tilfredshed med maden. Spørges der til, om beboerne har indflydelse på menuen eller kan komme med ønsker, oplyser beboerne, at der ikke er behov herfor. En beboer bemærker, at han godt kunne tænke sig, hvis plejecentret en dag tilbød Morsbrød, fordi han selv er fra Mors. På baggrund af denne kommentar drejes samtalen rundt om bordet ind på, hvad god mad er. Tilsynet observerer en gruppe af borgere ved spisetid, som kommer godt ud af det med hinanden og med personalet. En af beboerne beretter blandt andet, Vi har det dælme godt her. Det er blandt andet maden, og måden den bliver serveret på. Personalet serverer aftensmaden fra fad på rullevogne, hvor beboerne får fornemmelsen af at blive opvartet på en god måde. Menuen består af biksemad og smørebrød, som alle beboere virker tilfredse med. Tilsynet bemærker dog, at personalet vælger at spise deres egen medbragte mad ved et særskilt bord. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer at Plejecentret har fokus på måltidet og måltidets betydning for beboerne. Beboerne er tilfreds med maden og dennes sammensætning og smag. Tilsynet har erfaring for at det kan have stor betydning for beboerne at de har indflydelse på maden i hverdagen samt op til højtider. Dette sker gennem fx gennem kostråd med repræsentanter fra beboerne og/eller der indarbejdes en løbende praksis hvor beboerne spørges på skift og på denne måde får større indflydelse på maden og dennes sammensætning. Indflydelse og medbestemmelse Data En af beboerne fortæller, at hvis hun var utilfreds med noget ville hun gå til sin kontaktperson, Jo- jeg har en kontaktperson som jeg kan gå til hvis jeg vil klage over noget eller har noget, som jeg ønsker om kunne være anderledes. Men det er aldrig sket jeg har ikke noget at klage over, og vi snakker løbende.. Den samme opfattelse har en anden beboer, som fortæller, at hun godt ved, at hun skal tale med sin kontaktperson, hvis hun er utilfreds med noget. Personalet oplyser, at beboerne ikke tvinges til samvær, og en del af beboerne vælger at spise nogle af deres måltid i egen bolig. På det skærmede afsnit har personalet stor opmærksomhed på borgernes indflydelse på deres eget liv. Det udmønstres i, at borgerne får lov til at sove længe, hvis de kan. De får desuden også lov til selv at bestemme, hvilke aktiviteter, de vil deltage i. Personalet har fokus på, at der er en svær grænse mellem omsorg og omsorgssvigt, idet man naturligvis skal hjælpe beboerne med bad, men heller ikke skal presse dem til at gøre det på den måde, som personalet synes er bedst. Alternativet bliver her etagevask. Teamlederen 13

230 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 fortæller, at det er vigtigt at finde de rigtige veje at gå for at nå målet. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer at personalet giver indtryk af at have en god balance i forhold til at hjælpe beboeren på deres præmisser. Personalet taler og reflektere over beboernes situation og tilstand og udøver en individuel pleje til den enkelte. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Personalet fortæller, at det naturligvis er forskelligt, hvordan kommunikationen er mellem de forskellige beboere, fordi de alle sammen har forskellig forudsætning for at kunne tale sammen. Tilsynet observerer denne forskel ud fra den kommunikation, der er internt mellem beboerne i de forskellige afdelinger. I Centerdelen er der samtale omkring aftensmaden, hvor de ældre sidder i flere timer og hygger sig. Anderledes er det i afdeling C, hvor flere beboere ligeledes er samlet rundt om et bord med kaffe, men dog sidder i stilhed. Disse beboere har et andet funktionsniveau, men tilsynet noterer sig, at de ser ud til at nyde hinandens samvær. Tilsynet observerer desuden tre beboeres samvær i det skærmede afsnit, og bemærker, at der er en god relation imellem disse. Som en af beboerne formulerer det, Vi har det så godt. Der er ingen sladder eller noget som helst. Vi har det så godt. Nogle har jeg det bedre med end andre dem er jeg fortrolige med, mens andre er jeg mindre sammen med. Tilsynets vurdering Tilsynets samlede vurdering er at der en god omgangstone, hvor der er fokus på at være lyttende, at spørge ind samt at have en respektfuld og omsorgsfuld kommunikation. Der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere, som medvirker, at beboere virker trygge. Tryghed og trivsel Data De beboere som tilsynet taler med fortæller, at de føler sig trygge og trives med at bo på Lyngparken. Tilsynet noterer sig, at de fysiske rammer gør plejecentret hjemligt. De mange åbne miljøer, hvor beboerne på Centerdelen og afdeling A-F kan færdes frit bevirker, at der skabes et godt miljø for beboerne. En af beboerne beretter, at det skaber tryghed for hende, at hun kan være fortrolig med personalet, De er så søde og flinke. Og det der er vigtigt for mig er også, at når jeg fortæller dem noget, som jeg ikke ønsker skal videre, så kommer det heller ikke videre. På alle afdelinger er der elektroniske tavler, som viser hvornår en medarbejder er inde hos en borger. Tavlen viser også, hvis en beboer har ringet på alarmklokken, som beboeren kan trykke på fra sin lejlighed. Det øger trygheden hos de ældre, at de kan tilkalde personalet, som vil komme med det samme. På det skærmede afsnit har både personale og beboere været meget påvirket af en beboer, som var voldsom og udadreagerende, hvilket var en kompliceret problematik for personalet at løse. Temalederen for afdelingen beretter, at personalet nåede at gøre alt. Afdelingens øvrige beboere turde til sidst ikke opholde sig i samme rum, som den udadreagerende beboer. Det har været en udfordring for personalet at balancere mellem den enkeltes tryghed og den kollektive tryghed på afdelingen. Beboeren er nu faldet til ro på afdelingen. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering at beboerne føler sig trygge og trives i hverdagen. Personalet har vist at de formår at håndtere en meget kompliceret situation. Ledelse og personale har i samarbejde med et professionelt netværk i fællesskab fundet en løsning. En læring som kan være rigtig vigtig hvis en 14

231 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 lignende situation opstår igen. 3.2 Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1 Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos alle beboere indeholder dokumentation en beskrivelse af beboerens problemstillinger. I visitationsafgørelser fremgår det hos alle beboere at de modtager hjælp til praktisk bistand, hvilket ikke er dokumenteret i handleplanen. Observation x Tilsynet observerer i forhold til 2 beboere, at der er manglende sammenhæng mellem beboerens tilstand og visitationens afgørelse. Fx modtager 1 beboer ikke hjælp til rengøring eller beboere som selv udfører flere/færre opgaver. Beboer x Alle beboere giver udtryk at vide, hvem vedkommende kan henvende sig til hvis der opstår et behov for at klage. Medarbejder x En medarbejder kan redegøre for beboerens bevilling og problemstillinger. En medarbejder kan på et lidt mere generelt niveau redegøre for beboernes bevilling og problemstillinger. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2 Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) x Hos 2 beboere er alle indsatsområder udfyldt. Hos 1 beboer er indsatsområder delvis udfyldt To handleplaner indeholder en døgnrytmeplan og aktuelle beskrivelse af beboerens problemstillinger og behovet for pleje og omsorg. En handleplan indeholder en døgnrytmeplan men mangler aktuelle beskrivelser af beboerens problemstillinger og behovet for pleje og omsorg 15

232 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 fx diarre, ernæring. Dokumentation (2) x En døgnrytmeplan indeholder konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for pleje og omsorg. Den anden døgnrytmeplan indeholder ikke på alle områder konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for pleje og omsorg fx i forhold til hjælp til toiletbesøg. Den tredje handleplan mangler konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for pleje og omsorg. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens tilstand. Beboer x Alle beboerne tilkendegiver, at de modtager den hjælp, som de mener at have behov for. En beboer fortæller, at få bad 2 gange ugentlig hvilket hun er meget glad for. Medarbejder x Begge medarbejdere kan på en faglig måde beskrive beboerens behov for hjælp. Mål 3 Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Alle handleplaner beskriver aktuelle og relevante problemstillinger i forhold til den enkelte beboer. Ingen handleplaner indeholder alle relevante beskrivelser af potentielle og aktuelle risici hos den enkelte beboer fx en beboer som er opereret for nylig, diarre og alkohol problem. Der er hos alle beboere udarbejdet en handleplan for ernæring hvor det er relevant. Ernæringsplan mangler generelt opfølgning og evaluering i forhold til konkrete og individuelle handlinger. Fx en beboer som har taget 16 kg på over 2 år, en beboer som får superkost eller beboer som er rigtig god til selv at varetage sin diabetes. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne problemstillinger og beboerens tilstand. Beboer x Alle beboere tilkendegiver, at de oplever der bliver fulgt op på evt. problemstillinger. En beboer fortæller, at være opereret for nylig i sit ben, og blev tilset af en sygeplejerske de første dage. Medarbejder x Begge medarbejderne kan på en fyldestgørende måde fortælle om særlig indsats vedrørende 16

233 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 relevante risici i forhold til beboerens situation. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 4 Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x To døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af hvordan beboerens ressourcer inddrages i den personlige pleje. En døgnrytmeplan mangler beskrivelser af hvordan beboerens ressourcer anvendes og inddrages i hverdags aktiviteter som fx mobilisering, spisesituation. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboerens tilstand. Beboer x Alle beboere tilkendegiver at de anvender deres ressourcer i dagligdagen En beboer er i terapi hver dag. En anden beboer gå dagligt ture og handler selv ind. Medarbejder x Begge medarbejdere kan på en fyldestgørende måde redegøre for hvilke ressourcer beboeren har, og hvordan de udnyttes i forhold til hverdagen. En medarbejder fortæller, at beboeren tilkendegiver et stort ønske om at deltage i en række aktiviteter, men ofte trækker sig når det bliver aktuelt. Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 5 Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Ingen af de 3 handleplaner indeholder en beskrivelse af beboerens behov for psykisk pleje og omsorg. Fx tidligere alkoholproblem, manglende indsigt i egen formåen, manglende psykisk overskud og en beboer som optræder meget bestemt. Observation x Beboer x Alle beboere tilkendegiver at de er trygge ved at bo på plejecentret. En beboer fortæller, at have mistet tætte 17

234 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 familiemedlemmer siden sin barndom og tidlige voksenliv. Dette præger beboerens mentale overskud som ikke er så stort længere. Medarbejder x Begge medarbejdere kan på en faglig og detaljeret måde redegøre for den psykiske pleje og omsorgsindsats. En medarbejder beskriver meget fint hvordan de tackler en beboer som optræder meget selvfikseret og som mangler empati overfor andre beboere. Medarbejder beskriver, at beboerens taske og poser skal kontrolleres dagligt efter indkøb for alkohol, hvilket beboer selv har bedt personalet om at gøre. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83 Mål 6 Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos ingen beboere foreligger der en beskrivelse af rengøringsopgaven i dokumentationen. Observation x Tilsynet observerer, at alle boliger fremtræder rene og pæne. Beboer x To beboere tilkendegiver, at de er tilfredse med deres hjems renholdelse. Den tredje beboer fortæller, at hun selv varetager rengøringen i sin egen bolig og forestår ligeledes egen tøjvask. En beboer fortæller at hun selv støver af i egen bolig. Medarbejder x Begge medarbejdere kan fortælle om særlig indsats vedrørende hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. Hverdag på plejehjemmet Mål 7 Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x To handleplaner indeholder en beskrivelse af beboerens livshistorie vaner og ønsker. Beboer (1) x Alle beboere tilkendegiver, at de føler sig rigtig godt tilpas på Plejecentret Lyngparken Beboer (2) x Alle beboere tilkendegiver, at der er en meget respektfuld tiltaleform samt respekt for deres 18

235 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 levevis. En beboer fortæller, aldrig at opleve sladder og der kan tales fortroligt med personalet, der kommer ikke noget videre hvis beboeren ikke ønsker det. Medarbejder (1) x Begge medarbejdere kan fortælle om handlinger til at sikre beboeren en god hverdag. En medarbejder fortæller, at de anvender humor og glæde i hverdagen som drivkraft. En medarbejder fortæller, at beboer har brug for modspil og at der indimellem bliver sat grænser på en bestemt men omsorgsfuld måde. Medarbejder (2) x Begge medarbejdere kan fortælle om handlinger, som sikrer respekt for beboeren. 19

236 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 83 og 86 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det social faglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 20

237 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar 2013 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Inddragelse og vedligeholdelse af beboernes fysiske, psykiske og sociale ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 21

238 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Lyngparken Januar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 22

239 Bilag: Endelig Rapport - Plejecenter Sognelunden - Uanmeldt tilsy n Plejecentret Sognelunden 2012 Varde Kommune endelig udgave.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34741/13

240 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Plejecentret Sognelunden Uanmeldt tilsyn Januar

241 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

242 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

243 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sognelunden. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sognelunden. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Plejecentret Sognelunden er, at der er tale om meget tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på enkelte udviklingsområder, som primært er rettet mod den sundhedsfaglige dokumentation. På baggrund af helhedstilsynet vurderer tilsynet, at der en rigtig god omgangstone, hvor der er fokus på at være lyttende, at spørge ind samt at have en respektfuld og omsorgsfuld kommunikation. Der hersker en god og uformel tone mellem personale og beboere. Medarbejderne har det rigtig godt indbyrdes hvilket bidrager til, at beboerne virker meget trygge og tilfreds. Det er tilsynets vurdering, at der er stor opmærksomhed på værdier som empati og etik. Personalet har meget fokus på, at såvel beboere som medarbejdere skal behandle hinanden med respekt. Dette gælder både på tværs og indbyrdes medarbejderne imellem. Det er ligeledes tilsynets vurdering, at personalet på en faglig og meget fyldestgørende måde kan redegøre for overvejelser og metoder, der efter tilsynets vurdering er i overensstemmelse med beboernes behov. Tilsynet vurderer, at Sognelundens faglige referenceramme, som den udmøntes i hverdagen, har en særdeles god indvirkning på beboernes trivsel og velvære. Dette sammenholdt med beboernes egne beskrivelser og oplevelser giver tilsynet indtryk af, at der er fokus på at skabe god livskvalitet og trivsel for beboerne. Tilsynet vurderer, at plejecenter Sognelunden er et hyggeligt lille plejecenter. Der hersker en meget behagelig atmosfære og en rigtig god stemning. Plejecentret er indrettet meget hjemligt på alle fællesarealer og med små sofa-/siddearrangementer som beboerne i stor udstrækning benytter. Personalet opholder sig i fælles opholdsstue, når ikke de er ude og hjælpe beboerne i deres bolig. Tilsynet vurderer, at Plejecentret Sognelunden har meget fokus på at udnytte beboernes ressourcer både fysisk, mentalt og socialt. Personalet har meget fokus på og refleksion over, hvordan de i hverdagen kan motivere og stimulere den enkelte beboer i den personlige pleje, men også i fælles aktiviteter. Der foregår mange varierende aktiviteter i løbet af ugen, som beboerne har mulighed for at deltage i. De sociale ressourcer udnyttes ved fx at placere beboerne sammen ved bordet, så den enkeltes ressourcer bliver stimuleret. Tilsynet vurderer, at plejecentret har særdeles meget fokus på måltidet og måltidets betydning for beboerne, som også giver udtryk for, at de er tilfredse med maden. Medarbejderne er meget bevidste om at udnytte beboernes ressourcer omkring måltidet, at inddrage beboeren aktivt, men også omkring personalets egen rolle under måltidet. 3

244 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem visitations afgørelse, de beskrevne problemstillinger og beboerens tilstand. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne på en engageret og fyldestgørende måde kan redegøre for beboerens problemstilling og helhedssituation. Disse beskrivelser kan delvis genfindes i beboernes dokumentation. På baggrund af stikprøven vurderer tilsynet, at plejecentret er godkendt men med enkelte mangler på følgende områder: Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Tilsynet bemærker i forhold til mål 5, at der er manglende konkrete og individuelle beskrivelser af beboerens behov for psykisk pleje og omsorg. Mål 7. Beboer har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Tilsynet bemærker, at der i forhold til mål 7 ikke er udarbejdet livshistorier for beboerne. 1.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker at der generelt foreligger dokumentation for beboernes problemstillinger som delvis er handlingsvejledende. Kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation kan dog generelt højnes ved at sikre at alle beboerens problemstillinger og behov for pleje og omsorg dokumenteres og beskrives mere handlingsvejledende. Anbefalinger 1. At Plejecentret Sognelunden generelt højner fagligheden i den sundhedsfaglige dokumentation igennem undervisning og vejledning af medarbejderne, således at døgnrytmeplanen beskriver beboerens problemstillinger og behov for pleje og omsorg på en individuel og handlevejledende måde gennem hele døgnet. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes en skriftlig vejledning til indhold og udfyldelse af døgnrytmeplanen. 2. At Plejecentret Sognelunden underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at beskrivelserne i døgnrytmeplanen i højere grad fokuserer på beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. 3. At Plejecentret Sognelunden udarbejder livshistorier for de beboere, der ønsker at medvirke til dette. 4

245 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle strakstiltag. 2 OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Plejecenter Sognelunden, Fåborgvej 151, 6753 Agerbæk Leder Virksomhedsleder Ann Christina Dahlgaard Tilbudstype og juridisk grundlag Plejecenter. Serviceloven 83 og 85 samt Varde Kommunes kvalitetsstandarder og retningslinjer på området. Antal boliger 25 plejeboliger - aktuelt beboede af 22 beboere. Takst pr. døgn Ifølge Tilbudsportalen er prisen pr. døgn ikke opgivet. 5

246 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere i alderen , som kan have følgende funktionsnedsættelser: synsnedsættelse, hørenedsættelse, mobilitetsnedsættelse og demens. (Kilde: Tilbudsportalen) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af ledelse og administration samt sundhedsfagligt personale. Personalegruppen er sammensat af social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Herforuden beskæftiger plejecenter Sognelunden ligeledes en kost- og ernæringsmedarbejder med specialefunktioner, en køkken- og rengøringsansvarlig, en ejendomsinspektør- og en pedelmedarbejdere samt en aktivitetsmedarbejder. Alt i alt beskæftiger Sognelunden 15 medarbejdere. (Kilde: Tilbudsportalen) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Tirsdag den 22. januar kl Deltagere i interviews I forbindelse med helhedstilsynet har tilsynsførende talt med følgende funktioner: Ledelse: Teamleder Dorte S. Poulsen uddannelse social- og sundhedsassistent, diplom i ledelse. Undervejs i tilsynet og ved rundgangen talte tilsynsførende med flere andre medarbejdere samt beboere fordelt på plejecenter Sognelunden. Stikprøve Beboerne har givet tilsagn om deltagelse i tilsynet. Ved tilsynet er der foretaget en gennemgang af faglig dokumentation samt observationer hos beboerne. Tilsynet har foretaget en stikprøve, hvilket betyder, at der har været gennemført interview med to beboere ud af 25 beboere (aktuelt 22 beboere). Tilsynet har desuden i forbindelse med gennemførelsen af stikprøven interviewet to medarbejdere. Tilsynsførende Margit Kure, Manager, sygeplejerske, MHM Gitte Ammundsen, Chefkonsulent, sygeplejerske 6

247 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Plejecenter Sognelunden har i efteråret 2012 haft besøg af embedslægetilsynet, som har givet anledning til nogle bemærkninger og anbefalinger. Anbefalinger og bemærkninger vedrørte de sygeplejefaglige instrukser, medicin, patientrettigheder og ernæring. Tilsynet noterer sig, at plejecenter Sognelunden har stor opmærksomhed på at imødekomme embedslægetilsynets anbefalinger omkring personalets medicinhåndtering. Personalet har arbejdet meget med retningslinjerne indenfor gældende område. I forbindelse hermed oplyser plejecentret, at alle medarbejdere deltager i diabetesundervisning. Personalet tilkendegiver, at der ikke har været klager det seneste år, men at der har været en skriftlig forespørgsel i forbindelse med en beboers fald og efterfølgende dødsfald. Tilsynets vurdering Tilsynet har ingen bemærkninger Fysiske rammer Data Tilsynets vurdering Plejecenter Sognelunden består af en hovedbygning med fællesarealer, bl.a. med fælles spise- og opholdsstue. På 1. sal er der indrettet kontorer til personalet. Plejecentrets lejligheder er alle placeret i stueplan og har egen terrasse. Der er to fælles gårdhaver. Den ene med springvand, havemøbler mv., mens den anden er med petanquebane. Sognelunden er lokaliseret i Agerbæk by, hvor beboerne har mulighed for at besøge de dagligvare- og tøjbutikker, som byen tilbyder. Tilsynet oplyses, at plejecentret er totalrenoveret i 2004/2005, hvor både lejligheder og fælles spise- og opholdsstue blev fornyet. Tilsynet noterer sig, at plejecentret på nuværende tidspunkt fremstår velholdt og tidssvarende. I den fælles opholdsstue foregår der aktiviteter, som beboerne kan deltage i. Opholdsstuen er indrettet med smagfuldt og hyggeligt med små pynteting og blomster. Tilsynet observerer, at møblerne på plejecentret sammensat ud fra en blanding mellem gamle og nye stilarter, hvilket inspirerer og åbner rummene til samtale og samvær. Møblerne på gangen bruges meget, hvor flere beboere sætter sig og får talt om dagens aktuelle temaer. Om aftenen samles beboerne ofte i den fælles opholdsstue og ser tv. En beboer fortæller tilsynet, at lejlighederne er indrettet med tekøkkener, hvilket betyder, at beboerne kan være selvforsynende og uafhængige af personalet, når de eksempelvis får gæster. Tilsynet noterer sig, at plejecenter Sognelunden fremstår, som et hyggeligt lille plejecenter med en behagelig atmosfære og en god stemning. Tilsynet vurderer, at plejecenter Sognelunden er et hyggeligt lille plejecenter med en behagelig atmosfære og en god stemning. Plejecentret er geografisk lille og indrettet meget hjemligt. Der er indrettet små sofa- 7

248 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 /siddearrangementer rundt i huset, hvilket gør, at det opleves som et meget harmonisk sted at være Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Personalet på plejecenter Sognelunden tilkendegiver, at der er stor opmærksomhed på værdier som empati og etik. Tilsynet oplyses, at personalet taler meget om, at såvel beboere som medarbejdere skal behandle hinanden med respekt. Dette gælder både på tværs og indbyrdes medarbejderne imellem. Sognelunden holder gruppemøde én gang ugentligt, hvor der er afsat én time til at drøfte problemstillinger omkring beboerne. I forbindelse med disse møder prioriterer personalet ligeledes at få orienteret hinanden om, hvad der ellers er sket samt drøftet eventuelle fremtidlige indsatser, aktiviteter mv. for beboerne. Ved behov deltager demenskoordinatoren i møderne, således at personalet kan undervises i at forstå plejecentrets demente beboeres adfærd bedre. Tilsynet observerer en meget respektfuld omgangsform og omgangstone og en meget uformel og hyggelig stemning. Personalet opholder sig altid i den fælles opholdsstue, når ikke de er ude og hjælpe beboerne i deres bolig. En medarbejder fortæller, at de ofte har elever, hvilket de er rigtige glade for, fordi de stiller nogle gode spørgsmål til dagligdagen og rutiner. Plejecentret har en elev i øjeblikket, som tilkendegiver at være rigtig glad for at være på plejecentret, blandt andet fordi personalet er meget imødekommende og hjælpsomme Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes målrettet med plejecentrets værdier i hverdagen. Medarbejderne er meget bevidste om deres værdier i hverdagen og bruger dem som reference i den daglige pleje og omsorg og i mødet med beboerne og pårørende. Tilsynet vurderer, at personalet har gode muligheder for at drøfte beboernes problemstillinger både løbende og på mere formaliserede møder, hvor der også er fokus på at inddrage øvrige samarbejdspartnere. Plejeplan Data Tilsynets vurdering På Sognelunden medvirker størstedelen af personalet til at dokumentere beboernes problemstillinger, aktiviteter, mv. Medarbejderne tilkendegiver i den forbindelse, at det særligt er social- og sundhedsassistenterne, som udfører særlige dokumentationsopgaver. For at sikre den løbende faglige udvikling fortæller personalet, at plejecentret har udpeget forskellige ressourcepersoner, som varetager hvert sit særlige område, eksempelvis diabetes, problemer med kontinens mv. Medarbejderne fortæller, at de synes, at det fungerer rigtig godt. Tilsynet vurderer, at der er klarhed over ansvar og kompetence i forhold til dokumentationspraksis og bevidsthed om, at social- og sundhedsassistenter anvendes til de lidt mere komplekse dokumentationsopgaver. Tilsynet vurderer, at der er fokus på kompetenceudvikling som understøttes af en fælles mødestruktur og ansættelse/udpegning af ressourcepersoner 8

249 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Personalet på Sognelunden har fokus på hverdagsrehabiliterende indsatser, hvor beboernes muligheder for at inddrage egne fysiske og psykiske ressourcer er omdrejningspunktet. Tilsynet noterer sig, at en medarbejder fortæller, at det er lige så vigtigt, at hjælpe beboeren med det, de ikke kan, som det er at støtte og motivere beboeren til at varetage de opgaver, vedkommende kan. Det er en balancegang, der er stor opmærksomhed på på plejecentret. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hun eksempelvis selv tørrer støv af, og hjælper gerne til andre steder på plejecentret. Beboeren opfatter gøremålet som en naturlighed, og tilsynet observerer, at beboeren virker tilfreds med selv at tage del i vedligeholdelsen af eget hjem. En medarbejder tilkendegiver, at personalet på Sognelunden lægger stor vægt på, at beboernes ressourcer styrkes og vedligeholdes gennem så megen aktivitet som muligt i forhold til beboerens evner. Plejecenter Sognelunden har tilknyttet en aktivitetsmedarbejder, som halvanden time hver morgen guider og vejleder i forhold til beboernes fysiske ressourcer, herunder ADL træning. En gang ugentligt laver hun gymnastik med beboerne, og andre arrangementer såsom fastelavn, besøg på markeder mv. Tilsynet bemærker, at de fysiske rammer for plejecenter Sognelunden indbyder beboerne til at være sociale. Beboerne deltager i flere forskellige aktiviteter, hvoraf de fleste finder sted i den fælles opholdsstue. En beboer fortæller tilsynsførende, at han ofte benytter de dertil indrettede hyggekroge, hvor dagens problemstillinger vendes og drøftes. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at Plejecentret Sognelunden har fokus på at udnytte beboernes ressourcer både fysisk, mentalt og socialt. Personalet har meget fokus på og refleksion over, hvordan de i hverdagen kan motivere og stimulere den enkelte beboer. Tilsynet noterer sig, at de fysiske rammer for flere af Sognelundens afdelinger indbyder beboerne til at være sociale. Dette er med til, at beboerne udfordrer hinanden, skaber relationer, opmuntrer hinanden, laver sjov med hinanden, hvilket blandt andet kan udfoldes i hyggekrogene Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data Beboerne har flere forskellige muligheder for aktiviteter og beskæftigelse på Sognelunden. Tilsynet observerer blandt andet, at der i reolen i den fælles opholdsstue ligger en mappe med fredagsbegivenheder i løbet af En medarbejder fortæller, at fredag er en af de eneste dage, hvor der er aktiviteter kun for beboerne på Sognelunden. De øvrige dage kan beboerne enten have besøg af frivillige eller beboere fra andre plejecentre i Varde Kommune. Tilsynet noterer sig, at der hver tirsdag formiddag kommer tre-fire frivillige, som laver kaffe, læser og hygger om beboerne. Derudover har plejecentret fast besøg af vennekredsen hver anden torsdag til hyggeligt samvær. I sommerhalvåret får Sognelunden i stedet besøg af vennekredsen hver torsdag, hvor de går ture, tager på picnic mv. Endvidere får plejecentret besøg af to tidligere sygeplejersker, som kommer to gange ugentligt og besøger beboerne. De vander blomster, læser, skriver breve og spiller med beboerne. Blandt øvrige aktiviteter får tilsynet oplyst, at plejecentret også cykler ture med 9

250 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 venner på doublecyklen, synger i weekenden, griller, når vejret er til det, og spiller banko en gang om måneden med omkring 100 deltagere. Beboerne kan ligeledes deltage i gudstjeneste en onsdag hver måned. Tilsynet taler med en beboer, som med en munter tone fortæller, at der næsten kan være for mange aktiviteter, som det er muligt at deltage i. En medarbejder supplerer, at plejecentret også har prioriteret at sige nej til at deltage i aktiviteter uden for huset, således at opmærksomhed ligeledes er på beboernes interne fællesskab. Tilsynet deltager under beboernes eftermiddagskaffe i den fælles spisestue. Beboerne sidder placeret ved to mindre borde, og taler sammen, mens baggrundsmusikken skaber en rolig og rar stemning. Tilsynet noterer sig, at der i stuen er ophængt en fælles kalendertavle, hvor beboernes fødselsdage og højtider kan skrives ind. Kalenderen er frit tilgængelig for alle. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hun synes det er rigtig rart med gymnastik og tirsdagshygge, men at hun lige så meget ser frem til onsdage, hvor der ingen aktiviteter er planlagt. Så sidder hun sammen med de andre beboere i stole på gangen og taler om løst og fast. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der tilbydes og foregår rigtig mange værdifulde aktiviteter i hverdagen, som beboerne udtrykker stor glæde over. Plejecentret udnytter deres fælles faciliteter på den bedst mulige måde for også herigennem at skabe variation i dagligdagen. Kost og drikke Data Tilsynet får at vide, at personalet på Sognelunden benytter plejecentrets køkkenassistent, som kommer fra det Danske Madhus, til råd og vejledning om kost og ernæring til beboerne. Personalet laver aftaler med beboerne, hvis de ser behov for støtte og/eller ændringer i kostsammensætningen. En medarbejder fortæller, at plejecentret har en beboer, som har tabt sig så meget, at det nu ikke længere er nødvendigt for hende at tage insulin mod sin diabetes. En medarbejder fortæller, at eftermiddagskaffe og aftensmaden indtages i den fælles spisestue. Det er forskelligt fra beboer til beboer, om de har lyst til at tale sammen under maden, men personalet har forsøgt at sætte beboerne sammen, således at de får mulighed for en naturlig dialog grundet kemi. En anden medarbejder tilkendegiver over for tilsynsførende, at der gøres forskel på spisesituationen i hverdagene og weekenderne. Dette gøres blandt andet ved at lægge dug på bordene og dække op med servietter og blomster i weekenderne. Personalet på Sognelunden har stor opmærksomhed på at give beboerne en oplevelse ved måltiderne. Tilsynet observerer, at personalet sidder med til bords og hjælper de beboere, som har brug for det. En medarbejder oplyser, at det er vigtigt for beboerne, at der er tid til måltidet, hvorfor dette prioriteres på Sognelunden. Der gives gerne ro til maden, så beboerne kan nyde den stille og roligt. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne har meget fokus på maden og det at skabe en hyggelig stemning fx at gøre forskel på hverdag og weekend. Medarbejderne er for det første meget bevidste om at udnytte beboernes ressourcer omkring måltidet. Dette sker blandt andet igennem en aktiv inddragelse af beboerne i forbindelse med måltidet. Personalet er desuden meget bevidste om deres egen rolle under måltidet. Personalet deltager altid og har en aktiv rolle som katalysator, både for at sikre en dialog mellem beboer og beboer imellem men også mellem beboer og medarbejder. Tilsynet 10

251 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 vurderer sluttelig, at medarbejderne udviser en særlig opmærksomhed på beboernes ernæringsbehov ved at sikre dialog og opfølgning hos beboere som har et særligt ernæringsbehov. Indflydelse og medbestemmelse Data Personalet fortæller tilsynet, at Sognelunden har stor opmærksomhed på at indrette sig efter den enkelte beboers præferencer. Det betyder meget for den enkelte medarbejder, at hverdagen omkring beboeren er god og tryg. En medarbejder tilkendegiver, at beboerne tidligere havde mere medbestemmelse over deres hverdag eksempelvis gennem sammensætningen af maden. Det gjorde dog flere beboere forvirret, hvorfor de hellere ville have, at køkkenet bestemte dagens menu i stedet. Det er dog en balancegang, som personalet på Sognelunden har forsøgt at imødekomme ved at give beboerne mulighed for at bestemme, hvad de vil have at spise på deres fødselsdag. Derudover oplyser medarbejderne på plejecentret også, at beboerne selv bestemmer, hvornår de vil stå op og ligeledes, hvornår de vil i seng. En medarbejder fortæller, at det er en balancegang mellem at lytte til beboernes behov og forsøge at imødekomme dem ved en struktureret hverdag, som de kan være med til at ændre, hvis de har lyst. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne er meget opmærksomme på, at beboerne har indflydelse og medbestemmelse i deres hverdag. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Personalet fortæller, at det naturligvis er forskelligt, hvordan kommunikationen er mellem de forskellige beboere, fordi de alle sammen har forskellig forudsætning for at kunne tale sammen, men generelt synes der at være en god stemning og omgangstone på plejecentret. Leder af Sognelunden fortæller, at plejecentret sætter en stor værdi i, at kommunikationen mellem personale og beboer er høflig og forståelig. Dialogen skal være ligeværdig. Tilsynsførende taler med en social- og sundhedselev, som understøtter dette ved at fortælle, at det verbale og nonverbale hænger meget godt sammen på Sognelunden. Det er en ligeværdighed, som møder sprogbruget både internet mellem personalet og i mødet til beboeren. Social- og sundhedseleven oplyser endvidere, at det er vigtigt for personalet på plejecentret at være lyttende og smilende, så der skabes et naturligt tillidsbånd til beboerne. Tilsynsførende taler med en beboer, som fortæller, at hun oplever, at der er en god tone blandt beboerne. Hun oplyser derudover, at hun ligeledes finder tilgangen fra personalet til beboerne meget anerkendende og respektfuld, hvilket hun tilkendegiver, betyder meget for stemningen i hverdagen. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er en rigtig god omgangstone og sprogbrug i hverdagen. Der bliver tilkendegivet, at medarbejderne har stor respekt for den enkelte beboer, og at det er vigtigt at være lyttende og smilende for herigennem at skabe tillid til beboerne. Tryghed og trivsel Data De beboere som tilsynet taler med fortæller, at de er glade for at bo på Sognelunden. I overensstemmelse hermed noterer tilsynet sig, at medarbejderne optræder afslappet og uformelle i deres måde at henvende sig til beboerne på. Medarbejderne på plejecentret lægger vægt på, at der skal 11

252 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 være en hyggelig og afslappet stemning, hvor beboere og medarbejdere har lyst til at være sammen i alle de timer, som ønskes. Dette understøttes blandt andet ved, at personalet gerne holder pause sammen med beboerne, hvis beboerne har lyst til det. Endvidere observerer tilsynet, at beboerne søger at være i de rum, hvor personalet også er, på grund af den gode stemning. En beboer fortæller, at hun synes såvel beboere som personale er søde og venlige. Hun oplyser, at personalet især er gode til at hjælpe til, hvis man har brug for at få noget ordnet. Trivslen på plejecentret er også præget af, at omgivelser, vennekredse fra byen, pårørende og frivillige har deres faste gang på Sognelunden. Det synes at skabe god energi og nye inputs, som motiverer og vedligeholder beboernes ressourcer. Tilsynets vurdering På baggrund af observationer på fællesarealer og beboernes udtalelser vurderer tilsynet, at der er en god trivsel på plejecentret. Plejecentret fremtræder med en hyggelig og afslappet stemning, hvor personalet vægter at være sammen med beboerne igennem hele døgnet. 12

253 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1. Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos begge beboere indeholder dokumentationen en beskrivelse af beboernes behov for hjælp til personlig pleje og omsorg. Dokumentationen indeholder retningsgivende mål. Der foreligger faglig relevantbeskrivelse af Mål med hverdagsrehabiliterende indsats, særlige opmærksomheder i omsorgen og Borgerens ønsker om plejepersonalets kontakt til pårørende og borgerens evne til samtykke. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboernes tilstand. Beboer x Begge beboere giver udtryk for, at de vil tage kontakt til personalet, hvis der skulle opstå behov for at klage. En af beboerne giver tilsynsførende et eksempel på, hvorledes vedkommende tidligere har henvendt sig til personalet med en klage og oplevet, at der blev handlet i forhold hertil. Medarbejder x Begge de interviewede medarbejdere har kendskab til visitationens bevilling. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2. Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) Dokumentation (2) x x Begge beboere har en døgnrytmeplan, hvor beboerens behov for personlig pleje og omsorg er beskrevet. Tilsynet bemærker, at døgnrytmeplanerne fremstår handlevejledende og individuelle i beskrivelserne af den daglige tilrettelæggelse af plejeopgaverne for beboerne. Nattilsyn er generelt ikke handlevejledende og individuelt beskrevet. Eksempelvis er det ikke angivet, hvad et nattilsyn x 2 gange skal indeholde. Døgnrytmeplanerne er beskrevet med udgangspunkt i beboernes ressourcer og hvorledes beboerne medinddrages i den daglige pleje. Eksempelvis er det angivet, at en beboer kan rejse sig ved rollator og selv få højre hånd på rollatoren. (Beboeren har en højresidig lammelse). Yderligere er det beskrevet, hvorledes beboeren selv kan klare 13

254 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 den personlige hygiejne i ansigtet, hvis medarbejderne stiller de nødvendige ting frem. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboernes tilstand Beboer x Beboerne giver udtryk for, at de modtager den hjælp, de har behov for. Medarbejder x Begge de interviewede medarbejdere kan redegøre for den faglige indsats og fagligt begrunde handlinger i forhold hertil. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Potentielle og aktuelle risici er generelt dokumenteret i journalerne. Eksempelvis er det i forhold til en beboer med diabetes dokumenteret, hvorledes egen læge er orienteret om, at beboeren ikke overholder diætvejledning. En beboer oplyser, at vedkommende har tendens til at falde. Der forefindes ingen dokumentation af handlevejledende indsatser i forhold til denne problemstilling. Observation x Tilsynet observerer, at der er taget hånd om beboernes fysiske og sociale forhold. Beboer x Beboerne oplever, at der bliver fulgt op på relevante problemstillinger. En beboer oplyser, hvorledes vedkommende i samarbejde med både pårørende og medarbejdere har ændret på boligens indretning med henblik på forebyggelse af fald. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for handlinger i forhold til opfølgning på evt. risici. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4. Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Døgnrytmeplanerne indeholder beskrivelse af, hvordan beboernes fysiske ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. Eksempelvis ses relevante beskrivelser i forhold til beboernes mobilitet og evne til at varetage personlig hygiejne. Tilsynet bemærker, at inddragelse af de sociale ressourcer kun er dokumenteret i et begrænset omfang. Observation x Tilsynet observerer, at der generelt er sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboernes tilstand. Det er tilsynets vurdering, at beboernes sociale ressourcer med 14

255 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 fordel kan inddrages i højere grad. Eksempelvis i forhold til en beboer, der angiver at savne kontakt til andre beboere, som vedkommende kan tale med. Beboer x Beboerne oplever, at de anvender egne ressourcer i det omfang, det er muligt for dem. Beboerne er bevidste om betydningen af at være aktive i hverdagen og gøre mest muligt selv. Eksempelvis oplyser en beboer, at det er vigtigt for vedkommende selv at stå for madlavningen i videst muligt omfang. Beboeren fortæller, at de dage, hvor energien ikke helt rækker, benytter vedkommende sig af plejecentrets madordning. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med den praktiske hjælp og/eller personlige pleje og omsorg. Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos begge beboere foreligger der ingen beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg i døgnrytmeplanen. I forhold til 1 beboer oplyses det i anamnesen, at beboeren lider af depression. Observation x Tilsynet observerer, at der i forhold til begge beboere ikke foreligger beskrivelser af beboernes psykiske og mentale tilstand og behov for evt. psykisk pleje og omsorg. Tilsynet vurderer, at dette ville være relevant i forhold til en beboer med depression. Beboer x Beboerne føler sig sikre og trygge i hverdagen. En beboer oplyser, at hjælpen altid kommer hurtigt, når hun er faldet. Medarbejder x Det er medarbejdernes oplevelse, at beboerne ikke har behov for psykisk pleje og omsorg. Medarbejderne begrunder dette med, at beboerne er psykisk stabile og der ingen særlige hensyn er at tage p.t. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Der forefindes rengøringsplan for begge beboere. Observation x Tilsynet observerer, at den hygiejniske tilstand i boligen samt omkring hjælpemidler er meget tilfredsstillende og i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder. 15

256 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 Beboer x Beboerne er meget tilfredse med hjemmets renholdelse. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. Hverdag på plejehjemmet. Mål 7. Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Der forefindes ingen livshistorie på beboerne. En medarbejder oplyser til tilsynsførende, at nogle beboere ikke ønsker at medvirke til beskrivelse af livshistorien. Tilsynsførende anbefaler, at der i ovenstående tilfælde gøres et notat vedr. dette i dokumentationen under Livshistorie. Beboer (1) x Beboerne føler sig generelt godt tilpasse på plejecentret. Specielt fremhæver beboerne deres tilfredshed med den faste medarbejder. En beboer fortæller dog, at vedkommende er utilfredshed med måden hvorpå en aftenvagt aftager støttestrømperne. Beboeren oplyser endvidere, at aftenvagten efterfølgende heller ikke smører benene med creme. Beboer (2) x Beboerne oplever respektfuld tiltale, kommunikation og accept af levevis. Medarbejder (1) Medarbejder (2) x x Medarbejderne kan fortælle om handlinger til at sikre beboerne en god hverdag. Eksempelvis fortæller en medarbejder, at det er vigtigt at spørge ind til beboerens specielle ønsker i forhold til plejen og omsorgen. Medarbejderne kan fortælle om handlinger til at sikre respekt for beboerne. 16

257 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreomdrådet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 17

258 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar 2013 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Vedligeholdelse af fysiske og mentale færdigheder Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Livskvalitet Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 18

259 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Sognelunden Januar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19

260 Bilag: Endelig Rapport - Plejecentret Møllegården - Uanmeldt tilsy n Møllegården 2012 Varde Kommune endelig rapport.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34738/13

261 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Varde Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 Tilsynsrapport Varde Kommune Plejecentret Møllegården Uanmeldt tilsyn Februar

262 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

263 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Vurderingsskala OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pleje og omsorgsmæssig praksis Hverdagsliv Stikprøve FORMÅL OG METODE Formål Metode Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

264 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Varde Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejecentret Møllegården. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og stikprøver i dokumentationen. Det overordnede indtryk af Plejecentret Møllegården er, at der er tale om tilfredsstillende forhold. Tilsynet har på baggrund af tilsynet fået øje på enkelte udviklingsområder og giver ligeledes en række anbefalinger til, hvordan Områdecenterets praksis i højere grad kan højnes og forbedres i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation. På baggrund af helhedstilsynet vurderes det, at Plejecentret Møllegården tilbyder beboerne en hverdag, hvor deres fysiske og psykiske ressourcer inddrages. Tilsynet vurderer, at Møllegården er godt på vej med at definere referencerammen for arbejdet. Medarbejderne har været inddraget i processen med udarbejdelse af værdigrundlaget, hvilket de oplever som positivt. Tilsynet bemærker, at Møllegården nu skal til at omsætte værdierne i det daglige, praktiske arbejde. Der er fokus på at få oprettet døgnrytmeplaner og plejeplaner, hvor vigtige informationer om beboeren fremgår. Der afholdes indflytningen, som er med til at sikre, at alle beboerens behov og ønsker tilgodeses. Tilsynet vurderer i den forbindelse, at Plejecentret bør overveje om afvikling af indflytningssamtaler og opfølgningssamtaler med fordel kunne afvikles indenfor en mere struktureret ramme. Ved ændringer i beboerens tilstand rettes relevante planer i journalen, ligesom samarbejdspartnerne inddrages ved vedvarende ændringer. Beboernes fysiske og psykiske ressourcer inddrages i dagligdagen gennem principperne hjælp til selvhjælp. I døgnrytmeplanerne er det beskrevet, hvad hver enkelt beboer selv kan udføre af opgaver, og hvilke opgaver medarbejderne skal hjælpe til med. Der er desuden fokus på, at medarbejderne har den samme tilgang til hver beboer, hvilket afstemmes på personalemøder. Det er samtidig tilsynets vurdering, at Plejecentret Møllegården i højere grad skal lære at gøre brug af deres dokumentation, fx når der starter nye medarbejdere og elever. Det er tilsynets vurdering, at der er gode muligheder for samvær og aktiviteter for beboerne. Der udarbejdes en aktivitetsplan med faste og skiftende aktiviteter, og der er tilknyttet en række frivillige, som også laver aktiviteter med beboerne. Der er fokus på kosten gennem Møllegårdens kostprincipper. Maden leveres udefra, men der bages brød og kager, koges æg etc. i fælleskøkkenet. Der er ligeledes mulighed for at bage ude i enhederne. Beboerne er tilfredse med maden. Tilsynet vurderer, at beboerne har indflydelse og medbestemmelse i forhold til deres dagligdag og døgnrytme. Medarbejderne udviser fleksibilitet og omsorg for den enkelte beboer og respekt i forhold til deres ønsker og vaner og daglige formåen. Gennem principperne hjælp til selvhjælp har beboeren mulighed for at gøre tingene på sin egen måde. Det er tilsynets vurdering, at der er en respektfuld omgangsform- og tone mellem medarbejder og beboere. Beboerne oplever respekt for deres person og levevis. Beboerne trives på Møllegården med de fælles aktiviteter og hygge der foregår. 3

265 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer understøtter beboernes behov for fællesskab og samvær. Boenhederne har hver fællesarealer, som kan bruges til samvær, og huset som helhed har også fællesarealer, hvor beboerne kan mødes til en hyggelig snak. Det konstateres dog, at der i enhederne er tomt, når beboerne enten er i café eller i deres egen bolig. Tilsynet foreslår derfor, at Plejecentret Møllegården overvejer at igangsætte nogle mindre aktiviteter i de mindre enheder. Formålet kunne være, at de beboere som ikke ønsker og søger det større fællesskab havde mulighed for aktivitet i de mindre enheder. På baggrund af stikprøven vurdere tilsynet, at plejecentret er godkendt med mangler på følgende områder: Mål 2. Der foreligger en samlet plan for pleje og omsorgsindsatsen Tilsynet bemærker i forhold til mål 2, at døgnrytmeplanerne ikke fremstår handlevejledende og individuelt beskrevet i forhold til beboernes problemstillinger og behov for pleje og omsorg gennem hele døgnet. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og mentalt) Tilsynet bemærker i forhold til mål 3, at beboernes potentielle og aktuelle risici kun delvist er beskrevet i døgnrytmeplanerne. Mål 4. Beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Tilsynet bemærker, at der i forhold til mål 4, foreligger korte beskrivelser af, hvorledes beboernes fysiske ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. Inddragelse og vedligeholdelse af de sociale ressourcer er ikke beskrevet. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg. Tilsynet bemærker i forhold til mål 5, at der ikke foreligger konkrete beskrivelser af den psykiske pleje og omsorg for beboerne. 1.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at Møllegården nu skal til at omsætte værdierne i det daglige, praktiske arbejde. Anbefalinger 1. At plejecentret Møllegården overvejer om den opfølgende indflytningssamtale med fordel kunne afvikles indenfor en mere struktureret ramme. 2. At plejecentret Møllegården i højere grad gør brug af deres skriftlige dokumentation, fx når der starter nye medarbejdere og elever. 3. At plejecentret Møllegården overvejer at skabe nogle dagligdagsaktiviteter som 4

266 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 avislæsning, lægge klude sammen, se tv, fortælle historier eller kagebagning i enheder, for at tilgodese de beboere, der gerne vil være med i det lille fællesskab 4. At Plejecentret Møllegården højner fagligheden i den sundhedsfaglige dokumentation igennem undervisning og vejledning af medarbejderne, således at døgnrytmeplanen beskriver beboerens problemstillinger og behov for pleje og omsorg på en individuel og handlevejledende måde gennem hele døgnet. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes en skriftlig vejledning til indhold og udfyldelse af døgnrytmeplanen. 5. At Plejecentret Møllegården underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at beskrivelserne i døgnrytmeplanen i højere grad fokuserer på beboernes potentielle og aktuelle risici samt beboernes ressourcer, og hvorledes disse anvendes i almindelig daglig levevis. 6. At Plejecentret Møllegården underviser, oplærer og vejleder medarbejderne i udarbejdelsen af sundhedsfaglig dokumentation således, at beskrivelserne i døgnrytmeplanen i højere grad fokuserer på beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. 1.3 Vurderingsskala Tilsynets vurderinger er foretaget med udgangspunkt i nedenstående vurderingsskala: Gode og tilfredsstillende forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Forholdene på stedet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Gode og tilfredsstillende forhold kan give anledning til at påpege udviklingspunkter i form af bemærkninger eller anbefalinger, som angiver hvordan stedet kan arbejde med yderligere kvalitetsforbedring. En bemærkning kan også påpege forhold, som tilsynet bemærker og vil følge op på ved det efterfølgende tilsyn. Ikke tilfredsstillende forhold Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder og/eller almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Ikke tilfredsstillende forhold giver anledning til anbefalinger om hvilke områder, der skal arbejdes med for at rette op på de pågældende forhold. Stærkt kritisable forhold Dette betyder, at den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige mangler vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder samt almene pædagogiske, sundheds- og omsorgsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Stærkt kritisable forhold giver anledning til, at tilsynet kontakter Staben Social og Sundhed om eventuelle strakstiltag. 5

267 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Møllegården 2, 6855 Oksbøl Leder Virksomhedsleder Vibeke Biltoft Antal boliger 21 Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er taksten pr. døgn kr. 0,00 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 5. februar 2031, kl Antal ansatte og personalesammensætning Der er 19 ansatte fordel med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, køkkenpersonale, pedel og leder. Deltagere i interviews Ledelse: Teamleder Gurli Filskov blev varslet omkring uanmeldt tilsyn, men var ikke til stede under tilsynet. Medarbejdere: En social og sundhedsassistent, ansat i ca. 6 år. Undervejs i tilsynet og ved rundgangen taler tilsynet med flere andre medarbejdere samt beboere. Rapporten bygger primært på observationsstudier og udtalelser fra beboere. Udover ovenstående medarbejder havde medarbejderne travlt på tilsynstidspunktet, og har derfor kun bidraget med sparsomme oplysninger til datagrundlaget. Stikprøve Der er foretaget en stikprøve hos 2 beboere ud af 21 fordelt på 3 grupper. Tilsynet har desuden gennemført interview med 2 medarbejdere: 1 Social- og sundhedshjælper 1 Social- og sundhedsassistent Tilsynsførende Margit Kure Manager, sygeplejerske, MHM Gitte Ammundsen Chefkonsulent, sygeplejerske 6

268 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar DATAGRUNDLAG Tilsynet kombinerer to former for tilsyn det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden, og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. 3.1 Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Data Tilsynets vurdering Der har tidligere i år 2012 været besøg af embedslægetilsyn som har givet anledning til nogle bemærkninger og anbefalinger. Bemærkninger vedrørte medicinhåndtering, samt sygeplejefaglige optegnelser og ernæring. Tilsynet har ingen bemærkninger Fysiske rammer Data Tilsynets vurdering Møllegården er et lille plejecenter med 20 boliger opdelt i 3 afdelinger. Der kan være flere beboere, da huset også har ægtepar boende. I øjeblikket har plejecentret 21 beboere. Hver boenhed har spisestue køkken og sofaarrangement. Ved den fælles indgang ligger cafeen, hvor der afholdes aktiviteter fra mandag til torsdag. Huset fremstår lyst og er møbleret med gamle møbler som chartol og små borde rundt på fællesarealerne. På fællesarealerne er der mange planter, som er med til at skabe liv og rum. Der ligger en gårdhave omkranset af bygninger. Gårdhaven er indrettet med stier, vandsten og beplantning. Tilsynet besøger en beboer, som i store træk er glad for sin bolig. Boligen er indrettet med tekøkken i tilknytning til lille opholdsstue, soveværelse og stort badeværelse. Beboeren er rigtig glad for sin udsigt da hun kan følge med i, hvad der foregår ude på vejen. Tilsynet observerer på en afdeling på 1. sal, at der er et tændt TV. Der er dog ingen beboere eller medarbejdere. Alle medarbejder befinder sig i stueplan. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer understøtter beboernes behov for socialt samvær. Boenhederne har hver fællesarealer, som kan bruges til samvær, og huset som helhed har også fællesarealer, hvor beboerne kan mødes til en hyggelig snak Pleje og omsorgsmæssig praksis Referenceramme, pædagogik/værdigrundlag og metode Data Det oplyses, at Møllegården netop er blevet organisatorisk sammenlagt, hvilket har foranlediget, at der skal udarbejdes et nyt værdisæt med afsæt i det overordnet for Varde Kommune. Der har i den forbindelse været holdt møde for alt personale, som har haft mulighed for at præge det nye og kommende værdigrundlag. Denne proces har foranlediget følgende overskrift for Møllegården nemlig Plejecenter med overskud. Værdierne skal op og hænge, så de er visualiseret og tydelige i hverdagen. Foran står nu hele implementeringsarbejdet, hvor værdierne skal omsættes i den praktiske hverdag. 7

269 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 Medarbejderne oplyser, at de alle har haft mulighed for at sætte deres præg på værdierne, hvilket de oplever, har været rigtig godt. Det er nemmere at huske, når man som medarbejder selv har været en del af processen, udtaler de. Tilsynet observerer, at medarbejderne henvender sig til beboerne i en respektfuld tone. På tilsynstidspunktet er der planlagt besøg af frivillige, som kommer for at synge og læse med de beboere, som ønsker at deltage. Arrangementet afholdes i den fælles opholdsstue, og beboerne støder til lidt efter lidt. Der deltager ligeledes et par pårørende. Tilsynet holder sig i baggrunden, da det umiddelbart ser ud til, at der er lidt trængt ved bordet. Der må da også hentes flere stole til, og alle sidder lidt trængt og tæt. Der er en god stemning og snakken går om diverse temaer mellem de frivillige, beboere og medarbejdere. Tilsynet observerer, at medarbejderne har travlt blandt andet på grund af flere beboere skal op og deltage i eftermiddagsarrangement. Der er generelt meget stille i alle enheder, når tilsynet går rundt, og sjældent møder en beboer eller medarbejdere. Tilsynet oplever ikke, at medarbejderne henvender sig spontant, da de har travlt med dagens opgaver. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at Møllegården er godt på vej med at definere referencerammen for arbejdet. Medarbejderne har været inddraget i processen med udarbejdelse af værdigrundlaget, hvilket de oplever som positivt. Tilsynet bemærker, at Møllegården nu skal til at omsætte værdierne i det daglige, praktiske arbejde. Plejeplan Data Tilsynets vurdering Det er Møllegårdens mål at foretage hjemmebesøg inden beboeren flytter ind, således at man får et kendskab til beboeren i vante omgivelser. Ved indflytningen er kontaktpersonen til stede. Der afholdes indflytningssamtale efter ca. 3 uger, da man prioriterer, at beboerne skal have lov at falde til på Møllegården. De pårørende er næsten altid med til indflytningssamtalen. Herudover deltager beboerens kontaktperson og teamleder. Der afholdes opfølgningssamtaler, hvis der er ønske om det, i et interval, der aftales fra gang til gang. Omdrejningspunktet for samtalen er, hvordan beboeren befinder sig, kosten, medicin, særlige forhold (også til plejen), døgnrytme og aftaleskemaer. Det er kontaktpersonen, der udfylder døgnrytmeplanen, som især anvendes af nye medarbejdere og medarbejdere, som ikke kender beboeren så godt. Medarbejder oplever, at man er god til at få tilrettet planerne, hvis der sker ændringer hos den enkelte beboer. Ligeledes oplyser hun, at samarbejdspartnerne inddrages, hvis en problemstilling opleves som vedvarende. Medarbejder oplyser, at informationer overleveres mundtligt. Der laves resumé 1-2 gange årligt, hvor der ligeledes udarbejdes en status. Det medgives, at man ikke er så god til at bruge handleplanerne, men skriver i stedet i journalen. Det er tilsynets vurdering, at der er fokus på at få oprettet døgnrytmeplaner og plejeplaner, hvor vigtige informationer om beboeren fremgår. Ved ændringer i beboerens tilstand rettes relevante planer i journalen, ligesom samarbejdspartnerne inddrages ved vedvarende ændringer. Det er tilsynets vurdering, at mundtlig overlevering er værdifuldt, men den kan ikke stå alene. Fx en ny medarbejder skal kunne hente dækkende information om den enkelte beboer gennem relevante og aktuelle beskrivelser af beboeren, som skal 8

270 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 beskrives handlingsvejledende. Beskrivelserne kan fint suppleres med mundtlige detaljer. Plejecentret udarbejder disse beskrivelser og bør i højere grad have opmærksomhed på at bruge dem i hverdagen. Der er fast procedure for indflytningen, som er med til at sikre, at ingen informationer glemmes. Samtidig er det tilsynets erfaring, at for meget fleksibilitet i forhold til afvikling og opfølgende på samtaler kan betyde, at disse ikke afvikles, enten fordi der er travlhed eller fordi beboere eller pårørende en nedtoner behovet. Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Data Der arbejdes ud fra principperne hjælp til selvhjælp. Det sikres ved, at beskrive den enkelte beboers døgnrytmeplan rigtig godt med angivelse af, hvad beboeren selv kan gøre, så medarbejderne kun hjælper, hvor der er behov for det. Særlige beboersituationer tages op på personalemøder, så alle medarbejderne har samme holdning til, hvad beboeren selv skal, og hvad vedkommende skal have hjælp til. Derudover er det vigtigt at vurdere den enkelte beboer fra dag til dag, da der hurtigt kan ske ændringer. En beboer fortæller, at han klarer langt det meste selv. Han klarer f.eks. selv personlig pleje. Beboeren beretter, at han dagligt går mange ture, hvilket han holder meget af. Beboeren har desuden et rejsekort og rejser meget rundt. Tilsynet observerer, at flere beboere selv går fra deres bolig og ned i den fælles opholdsstue. En enkelt beboer har følgeskab af medarbejder. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboernes fysiske og psykiske ressourcer inddrages i dagligdagen gennem principperne hjælp til selvhjælp. I døgnrytmeplanerne er det beskrevet, hvad hver enkelt beboer selv kan udføre af opgaver, og hvilke opgaver medarbejderne skal hjælpe til med. Der er desuden fokus på, at medarbejderne har den samme tilgang til hver beboer, hvilket afstemmes på personalemøder Hverdagsliv Samvær og aktiviteter i hverdagen Data To medarbejdere har ansvaret for at lave aktiviteter hver mandag og torsdag eftermiddag. Aktivitetsmedarbejderne udarbejder en plan, som hænger synligt fremme. Tilsynet observerer, at aktiviteterne er en blanding af faste aktiviteter og varierende aktiviteter. Der er masser af frivillige, som kommer og synger med beboerne. De frivillige er også gode til at gå rundt til de beboere, som ikke ønsker at komme ud fra deres bolig. Tilsynet oplever, at der er besøg af flere frivillige på tilsynsdagen. I forbindelse med et beboerbesøg, oplever tilsynet, at beboeren får besøg af den frivillige i sin bolig. Beboer fortæller i den forbindelse, at hun får faste besøg af den frivillige i sin bolig. Beboerne fortæller, at der foregår en række gode aktiviteter i løbet af ugen, som de kan deltage i. Om eftermiddagen er der oplæsning i cafeen, hvor en del beboere deltager. En beboer viser træningsrummet frem, hvor der står flere træningsredskaber. Det oplyses desuden, at der kommer en fysioterapeut i huset. Tilsynet observerer, at der er lidt overfyldt og rodet i træningslokalet. En beboer fortæller, at gårdhaven bruges meget om sommeren, hvor beboerne opholder sig derude. 9

271 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der er gode muligheder for samvær og aktiviteter for beboerne. Der udarbejdes en aktivitetsplan med faste og skiftende aktiviteter, og der er tilknyttet en række frivillige, som også laver aktiviteter med beboerne. Kost og drikke Data Møllegården får mad fra Det Danske Madhus i Varde. De små køkkener i boenhederne anvendes til at varme mad, koge æg og varme kakao. Der er ansat en køkkendame, som fungerer i det fælles køkken, hvor der bages fx småkager. Det er muligt at få småkagedej ned i boenhederne, så beboerne også kan være med til at bage. Køkkendamen sørger desuden for at, der indkøbes og tilbydes frugt, hvilket falder i tråd med Møllegårdens kostprincipper om grønt hver dag. Derudover bidrager køkkendamen rigtig meget til diæter til beboere med fx synkebesvær. Der er dog også mulighed for at få sparing hos diætist hvis beboeren har mere komplekse problemstillinger. Beboerne giver udtryk for, at være rigtig godt tilfreds med maden, som serveres. Beboer fortæller, at maden serveres i skåle, og beboerne selv hjælper til med at dele maden rundt. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er fokus på kosten gennem Møllegårdens kostprincipper. Maden leveres udefra, men der bages brød og kager, koges æg etc. i fælleskøkkenet. Der er ligeledes mulighed for at bage ude i enhederne. Beboerne er tilfredse med maden. Indflydelse og medbestemmelse Data Det oplyses, at beboerne har indflydelse på maden, hvor man på skift i enhederne udfylder et skema med ønsker. Derudover har beboerne mulighed for at komme med forslag til aktiviteter og udflugter. En beboer fortæller, at han har indflydelse på eget liv, og kan komme og gå, som han har lyst. En anden beboer fortæller at hun helst opholder sig på sin stue hvilket bliver respekteret af personalet. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne har indflydelse og medbestemmelse i forhold til deres dagligdag og døgnrytme. Medarbejderne udviser fleksibilitet og omsorg for den enkelte beboer og respekt i forhold til deres ønsker og vaner og daglige formåen. Kommunikation, omgangsform og sprogbrug Data Der er meget stille på plejecentret, da tilsynet ankommer, idet de fleste beboere sover til middag. En beboer sidder i den fælles opholdsstue alene og krammer et par dukker. Beboeren fortæller, at der er en god stemning. Medarbejderne taler til beboeren i en pæn og ordentlig tone, og tilsynet observerer en god og respektfuld omgangstone I forbindelse med fælles eftermiddagskaffe bliver der talt om traditioner fx i forhold til fastelavn og hvordan det foregik for år tilbage. En beboer giver udtryk for ikke at have det så godt. Hun synes ikke, at alle 10

272 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 personaler er lige gode, men der er særligt en, som hun kommer godt ud af det sammen med. Beboeren fortæller, at hun oplever at der bliver fjernet ting fra hendes bolig. Adspurgt, forklarer medarbejderen, at det er rigtig vigtigt at fortælle beboeren, hvis der fjernes noget i boligen fx glas og tallerkener, da det ellers kan stimulere hendes fantasi, hvis ikke medarbejderne gør det. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der er en respektfuld omgangsform- og tone mellem medarbejder og beboere. Beboerne oplever respekt for deres person og levevis. Tryghed og trivsel Data Beboerne giver udtryk for at trives på Møllegården. Der er fælles aktiviteter som kaffe og oplæsning i caféen, hvor mange beboere deltager. Medarbejdere og to frivillige fra vennekredsen er sammen med beboerne i caféen, og der støder pårørende til i løbet af eftermiddagen. Tilsynet taler med en beboer, som fortæller, at hun savner noget fællesskab i afdelingen. I forbindelse med en spisesituation fortæller beboeren, at hun ville hjælpe sin sidemand med at skære maden ud. Dette blev hun bedt om ikke at gøre af en medarbejder, og nu vælger hun at spise i sin egen bolig. Samme beboer fortæller, at der bliver taget ting fra hendes bolig om natten. Tilsynet observerer, at der ligger en hængelås på gulvet som anvendes til at låse skabet med. Beboer fortæller, at hun har sagt det til medarbejderne, men at det ikke har hjulpet. Beboer mener, at det er en bestemt beboer, som kommer ind i hendes bolig hver gang. En medarbejder fortæller i forhold til ovenstående beboer, at hun ved, at der ikke er blevet fjernet ting fra beboerens bolig. Medarbejderne ved godt, at beboeren har disse oplevelser, som de prøver at tale med hende om. Medarbejder forklarer, at de kigger ind til hende om natten, hvilket kan være en mulig forklaring på beboerens oplevelse om natten. Alle beboere får tildelt en kontaktperson. En beboer tilkendegiver, at han er glad for at have en kontaktperson, som kan hjælpe, hvis behovet opstår, og det giver tryghed. Tilsynet observerer, at der er meget stille i de 3 afdelinger, idet personalet i lange perioder ikke er synligt til stede. Beboerne er i cafeen eller opholder sig i deres bolig. Tilsynets vurdering På baggrund af observationer på fællesarealer og beboernes udtalelser vurderer tilsynet, at der er en god trivsel på plejecentret. Tilsynet vurderer, at beboerne værdsætter de forskellige fælles aktiviteter og hyggestunder, der foregår. Beboerne giver udtryk for, at de ved, hvem de skal gå til, hvis de har problemer. Tilsynet vurderer ligeledes, at beboerne får den hjælp, de har behov for under hensynstagen til deres forskellige plejebehov. Tilsynet konstaterer dog, at der i enhederne er tomt, når beboerne enten er i café eller i deres egen bolig. 11

273 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar Stikprøve På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle bemærkninger til hvert mål. Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1. Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Hos begge beboere indeholder den skriftlige afgørelse en beskrivelse af beboernes behov for hjælp til pleje og omsorg. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Beboer x Begge beboere giver udtryk for, at der ikke er noget at klage over. Beboerne er bevidste om, at de kan rette henvendelse til medarbejderne ved evt. behov for hjælp til at klage. Medarbejder x Medarbejderne har kendskab til visitationens bevilling til beboerne. Personlig pleje - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2. Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation (1) x Begge beboere har en journal med beskrivelse af behovet for personlig pleje og omsorg. Tilsynet bemærker, at begge døgnrytmeplaner mangler beskrivelse af Mål med rehabiliterende indsats. 1 døgnrytmeplan mangler retningsgivende mål. Begge døgnrytmeplaner mangler beskrivelse af Særlige opmærksomheder i omsorgen, plejen og samværet med borgeren. 1 døgnrytmeplan mangler beskrivelse af Borgerens ønsker om personalets kontakt til pårørende. Dokumentation (2) x Tilsynet bemærker, at døgnrytmeplanerne er kortfattet beskrevet, og fremstår ikke handlevejledende og individuelt beskrevet. Eksempelvis er det kun angivet, at beboerne skal have hjælp til bad. Dokumentationen fremstår ikke handlevejledende og individuelt beskrevet i forhold til den enkelte beboer. Tilsynet bemærker, at døgnrytmeplanerne fremstår overordnede i beskrivelserne af den daglige tilrettelæggelse af plejeopgaverne. Tilsynet bemærker yderligere, at resuméet indeholder oplysninger om beboerens behov, der bør beskrives med forslag til handlevejledende indsatser i døgnrytmeplanen. 12

274 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 I forhold til et resume mangler ajourføring. Resuméet indeholder oplysninger om, at beboeren går til gangtræning x 2 ugentligt. Dette gør sig ikke længere gældende. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens behov. Beboer x Begge beboere giver udtryk for, at de modtager den hjælp, de har brug for. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for den faglige indsats. Medarbejderne redegør for flere detaljer, der ikke er beskrevet i døgnrytmeplanerne. Mål 3. Der tages hånd om potentielle og aktuelle risici hos beboeren (fysisk og socialt) Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Potentielle og aktuelle risici fremgår ikke i døgnrytmeplanerne. Eksempelvis mangler beskrivelse af en beboers lungesygdom (KOL) og handlevejledende indsatser i forhold hertil. Hos samme beboer mangler oplysninger i forhold til beboerens nedsatte appetit og beskrivelser af indsatser i forhold hertil. Observation x Tilsynet observerer, at der er taget hånd om beboernes fysiske og sociale forhold. Beboer x Begge beboere oplever, at der bliver fulgt op på evt. problemstillinger. Medarbejder x Begge medarbejdere kan fortælle om særlig indsats vedrørende relevante risici i forhold til beboernes situation. Eksempelvis oplyser en medarbejder, hvorledes en beboer er opfordret til at tage kontakt til egen læge vedr. helbredsmæssige udfordringer. Aktivitet og træning - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4. Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Døgnrytmeplanerne indeholder korte beskrivelser af, hvordan beboernes fysiske ressourcer inddrages og vedligeholdes i almindelig daglig levevis. 1 døgnrytmeplan mangler beskrivelse af beboerens mobilitet samt oplysninger om, at beboeren anvender rollator. I de to døgnrytmeplaner foreligger der ingen eller sparsomme beskrivelser af, hvorledes beboernes psykiske/mentale og sociale ressourcer inddrages og anvendes i almindelig daglig levevis. Eksempelvis mangler beskrivelse af, at en beboer selv går tur hver dag udenfor med støtte af rollator. Samme beboer modtager lydbøger fra biblioteket og har generelt mange psykiske/mentale ressourcer, der ikke er beskrevet i 13

275 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 døgnrytmeplanen. I forhold til en anden beboer mangler beskrivelse af, at beboeren selv kan tørre borde af i boligen og selv kan hente drikkevarer. Tilsynet bemærker, at beboernes ønsker og vaner i forhold til aktivitet generelt er meget overordnet og sparsomt beskrevet. Observation x Tilsynet observerer sammenhæng mellem de beskrevne opgaver og beboernes tilstand. Dog med bemærkningen om, at der generelt mangler beskrivelse af, hvordan beboernes ressourcer inddrages og vedligeholdes. Beboer x En beboer kan ikke helt give udtryk for, hvorvidt der tages højde for beboerens ressourcer i dagligdagen. En anden beboer oplyser til tilsynet, at medarbejderne hele tiden tilbyder deres hjælp. Beboeren oplyser endvidere, at hun altid siger nej til hjælpen, idet hun gerne vil klare mest muligt selv. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for beboernes ressourcer og hvordan de inddrages og vedligeholdes i dagligdagen. En medarbejder fortæller, hvorledes en beboer kan hjælpe med køkkenarbejde samt hvorledes beboeren formår at skabe dialog med beboere med demenssygdom. Beboeren selv er ikke dement. Tilsynet bemærker, at medarbejdernes viden om beboernes ressourcer med fordel kan ajourføres i forhold til døgnrytmeplanerne. Psykisk pleje og omsorg - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 5. Der foreligger en samlet plan for psykisk pleje og omsorg Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Døgnrytmeplanerne indeholder ingen konkrete og handlevejledende beskrivelser af den psykiske pleje og omsorg. Observation x Tilsynet observerer, at alle risici ikke fremgår af døgnrytmeplanen. Eksempelvis observeres en beboer som værende meget trist, negativ, opgivende og inaktiv. Der foreligger ingen beskrivelse af disse forhold i døgnrytmeplanen eller i resuméet. Beboer x 1 beboer giver udtryk for at føle sig tryg og sikker på plejecentret. 1 beboer kan ikke helt svare på spørgsmålet. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for den faglige indsats i forhold til den psykiske pleje og omsorg for beboerne. Tilsynet opfordrer en medarbejder til at være mere opmærksom på beboeren, der opleves trist og opgivende. Medarbejderen opfordres til at igangsætte handlinger i forhold til den psykiske pleje og omsorg for beboeren med det formål at forbedre beboerens humør og livskvalitet. 14

276 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 Medarbejder oplyser, at det er forsøgt at tale med beboeren. Medarbejderen oplyser endvidere, at beboeren ofte bliver vred på ægtefællen. Ægtefællen vil gerne opholde sig på fællesarealer beboeren forbliver altid i boligen. Praktisk hjælp - Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 6. Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x Rengøring af boligen er beskrevet i døgnrytmeplanerne. I en døgnrytmeplan er beskrivelsen af rengøringen handlevejledende beskrevet med angivelse af, hvad der skal gøres på forskellige ugedage. I en døgnrytmeplan er det kun angivet, at der skal gøres rent hver 14. dag. Observation x Tilsynet observerer, at alle boliger fremtræder rengjorte og ryddelige. Beboer x Beboerne giver udtryk for, at de er tilfredse med hjemmets renholdelse. Medarbejder x Medarbejderne oplyser, at der ikke er særlige indsatser vedrørende hygiejniske risikofaktorer hos beboerne. Hverdag på plejehjemmet. Mål 7. Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Nej Bemærkninger Dokumentation x I forhold til 1 beboer har en datter udarbejdet en livshistorie. Hos 1 beboer er der ikke udarbejdet livshistorie. Beboer (1) x 1 beboer føler sig godt tilpas på plejecentret. 1 beboer udtrykker, at det nok ikke kan være anderledes. Beboer (2) x Begge beboere oplever respektfuld tiltale og kommunikation samt medarbejdernes accept af levevis. Medarbejder (1) Medarbejder (2) x x Begge medarbejdere kan fortælle om handlinger til at sikre beboerne en god hverdag. Medarbejderne kan fortælle om handlinger til at sikre beboerne respekt. Eksempelvis oplyser medarbejderne, at det er vigtigt at give opmærksomhed, være lyttende, huske at sige godmorgen samt acceptere, når beboerne siger fra. 15

277 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreomdrådet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Varde Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 16

278 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar 2013 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Varde Kommune indeholder både en helhedsorienteret, dialogbaseret del og en dybdegående, stikprøvebaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag for ydelsen Personlig pleje Praktisk hjælp Vedligeholdelse af fysiske og mentale færdigheder Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Indflydelse og medbestemmelse Kommunikation Tryghed og trivsel Livskvalitet Organisatoriske og personalemæssige forhold Referenceramme og metode Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Øvrige Opfølgning på forgående tilsyn Fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter i hverdagen Kost og drikke 17

279 Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Møllegården Februar KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18

280 Bilag: Årsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70072/13

281 Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme

282 Årsrapport 2012 side Årsrapport 2012 Lovgrundlag Målsætning Lov om social service 79 a at der tilbydes alle borgere over 75 år, der ønsker det, mindst 1 forebyggende hjemmebesøg om året. I Varde kommune er det politisk vedtaget at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp. Formålet med forebyggende hjemmebesøg at drøfte emner, som har betydning for helbred og trivsel at få talt om glæder og vanskeligheder ved at blive ældre at drøfte dagligdagen og få inspiration til at gøre den lettere at få hjælp til at løse eventuelle problemer af helbredsmæssige, social eller praktisk karakter at få oplysninger om Varde Kommunes aktiviteter og tilbud Tilrettelæggelsen af besøgene Besøgene er tilrettelagt og udført efter de retningslinier, der står i loven. Tilbudet er i 2012 givet således: Borgerne, født i ulige årstal, tilsendes brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg med dato og klokkeslæt. Borgerne, født i lige årstal, tilsendes brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg uden dato og klokkeslæt. Borgere der 2 på hinanden følgende gange har sagt nej til besøg tilsendes brev uden tid. Borgere der modtager hjemmepleje (både personlig og praktisk hjælp), tilbydes ikke forebyggende hjemmebesøg. Borgere der bor på plejecentre tilbydes ikke forebyggende hjemmebesøg. Borgere, født i 1936, 1934 og 1932, tilbydes hjemmebesøg eller deltagelse i temamøde. Hvad indeholder et forebyggende hjemmebesøg? De borgere, vi besøger, er meget forskellige, derfor er indholdet af vores besøg også forskelligt. Generelt taler vi med alle om: kosten, væskebehov, interesser, aktiviteter, mobilitet, vaner, familierelationer, venner og hverdagen. Fokus er på de muligheder, der er hos den enkelte, og vores fornemste opgave er at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer.

283 Årsrapport 2012 side Forebyggende hjemmebesøg og udfordringsretten: Varde kommune har i 2011 søgt og fået dispensation vedr. forebyggende hjemmebesøg. Borgerne, der indtil nu har modtaget brev uden dato, skal frit kunne vælge om de ønsker et forebyggende hjemmebesøg i eget hjem, eller om de vil deltage i et Temamøde. Hvorfor denne valgmulighed? Borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg, får råd og vejledning på et langt tidligere tidspunkt, inden problemerne opstår. Borgere, der ikke tager imod forebyggende hjemmebesøg, henvender sig ført når der er problemer Ved at give disse borgere (tidligere takket nej) tilbud om at deltage i temamøder, giver vi dem mulighed for, at få relevant viden i forhold til hvad de selv kan gøre for fortsat at have et godt ældreliv. Endvidere bliver disse borgere orienteret om, hvilke tilbud der generelt er i kommunen og som kunne have interesse for den ældre. Temamødernes afholdelse: 1-2 gange årligt Ølgod, Oksbøl, Nr. Nebel. Varde samt Gl. Helle kommune (Helle hallen) Temamødernes indhold ændres 1 gang årligt: i 2012 var temaet Faldforebyggelse Andre emner der kan tages op er: Det gode liv Faldforebyggelse Demens Kost Motion i dagligdagen Livskvalitet og livsmod Glæder ved at blive ældre Kontaktform i fremtiden: Borgere, der er født i ulige årstal (75 år i år ændres næste år), modtager brev med dato for besøg Borgere, der er født i lige årstal ( evt. 1930), modtager brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg eller at deltagelse i et temamøde. Borgeren skal selv være aktiv for at modtage besøg eller deltage i temamøde. Denne forskellige kontaktform er valgt for ikke at tabe de svage ældre Opfølgning på temamøderne: Små spørgeskemaer som borgerne opfordres til at besvare Statistik tilbudt forebyggende hjemmebesøg/temamøde (brev uden dato) deltaget i temamøde modtaget forebyggende hjemmebesøg ikke reageret på tilbud Hvis forebyggelseskonsulenten, sammen med den ældre, vurderer at det ikke er relevant med deltagelse i temamøderne, vil borgeren fortsat modtage brev med dato for besøg.

284 Årsrapport 2012 side Projekt Tryg med nyt netværk Center for Sundhedsfremme har i 2011 søgt Trygfonden om midler til projektet Tryg med nyt netværk Der blev søgt om kr. og der er givet tilsagn om kr. Projektet bliver gennemført med øget egenfinansiering. Projektperiode: 1. september december 2013 Hvorfor dette projekt? Vores erfaring, gennem de besøg vi tilbyder til ældre der har mistet en ægtefælle, er at det især er svært for de nye enkemænd at etablere eller genetablere netværk. Undersøgelser viser at især ældre mænd, der mister en partner, hyppigere rammes af depression og isolation. Dette skyldes et indskrænket socialt netværk og manglende udadvendt kontakt. Projektets målgruppe: Ældre mænd +75 -årig, som for nylig har mistet deres ægtefælle eller samlever Projektets formål: At forebygge depression og evt. selvmord hos ældre mænd, som har mistet deres ægtefælle eller samlever Yde personlig støtte, øge livskvaliteten og styrke det sociale netværk for målgruppen. At uddanne frivillige ambassadører (bestående af mandlige lokale ressourcepersoner, som selv har oplevet at miste en ægtefælle eller samlever), så de sammen med de nye enkemænd kan deltage i nogle arrangementer, så der skabes tryghed ved det nye netværk. Projektets opstart: Erfaringsindsamling og behovsafdækning blandt enkemænd (hvad var det for tilbud de havde brug for i tiden efter at de havde mistet) Finde lokale ressourcepersoner (frivillige ambassadører) 1-2 i hver af de gamle kommuner Uddanne de frivillige ambassadører i: kommunikation sorg og tab tegn på depression kendskab til det lokale foreningsliv og tilbud Projektet er i gang: Den nye enkemand får tilbudt et besøg af forebyggelseskonsulenten ca 2 mdr. efter at have mistet sin ægtefælle eller samlever Den nye enkemand får tilbudt et ambassadørbesøg senest 5-6 mdr. efter ægtefælles/samlevers død. I starten vil det nok være efter henvendelse fra forebyggelseskonsulenten, men efterhånden som projektet bliver kendt, kan den nye enkemand eller andre også henvende sig.

285 Årsrapport 2012 side Resultater Borgere i Varde Kommune over 75 år tilbydes et forebyggende hjemmebesøg i eget hjem 1 gang årligt. Med tilbuddet ønsker vi, at sætte ind før eventuelle problemer opstår. På hjemmebesøget drøftes emner såsom, hvad der har betydning for helbred og trivsel, glæder og vanskeligheder ved at blive ældre, hvordan hverdagen gøres lettere og hjælp til at løse problemer af helbredsmæssig, social eller praktisk karakter. Udover den generelle indsats har vi i 2012 haft følgende fokusområder for besøgene forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og efterladte. Vi har afholdt temamøder og fortsat arbejdet med projekt Tryg med nyt netværk. Blodtryk: I 2012 blev der fundet forhøjet blodtryk hos 21 borgere, som ikke havde nogen kendt forhøjet blodtryk. Hos 22 personer, som var i behandling for forhøjet blodtryk, blev der målt for høje værdier og henvist til kontrol hos egen læge. Forhøjet Blodtryk medfører bl.a. hjerneblødning med deraf følgende lammelser mm. Lidelser der er meget omkostningstunge for såvel borgerne i forhold til livskvalitet som for samfundet i form af udgifter til behandling, pleje, pension mm. En borger som kommer i behandling og undgår hjerneblødning med en halvsidig lammelse kan medføre en kommunal besparelse på ca kr. årligt afhængig af sværhedsgraden. Enkebesøg: I forhold til efterladte og depression, følger vi med i afgangslister fra KMD og tilrettelægger at besøgene tilbydes ca. 3 måneder efter ægtefælles død til den efterladte, hvor der så er fokus på hvordan borgeren har det. Mange ældre udtrykker stor glæde over at kunne tale med en uvildig person om stort og småt i forbindelse med at blive alene. Der er i 2012 aflagt 54 sådanne besøg fordelt på 21 kvinder og 33 mænd. Forebyggende hjemmebesøg: Der har i 2012 været ca borgere over 75 år som var berettiget til et forebyggende hjemmebesøg. Vi har tilbudt forebyggende hjemmebesøg til 2374 borgere over 75 år samt 70 ægtefæller under 75 år. Der er i 2012 gennemført 1110 besøg - målgruppen for besøgene er på ca Tallet er meget tilfredsstillende set i lyset af at der har været trukket ressourcer ind til andre forebyggende indsatser, temamøde, projekt samt efteruddannelse. Fokusområde 2012 I 2012 har vi ud over de forebyggende hjemmebesøg: Fortsat haft fokus på blodtryk. 21 borgere havde ukendt hypertension 22 borgere havde ureguleret hypertension. Tilbudt besøg til borgere, der har mistet deres ægtefælle 54 borgere modtog besøg efter at have mistet sin ægtefælle, heraf 21 kvinder og 33 mænd. Temamøde: Der har i 2012 været tilbudt temamøder 7 steder i kommunen. Der har været afholdt 5 temamøder, 2 blev aflyst pga. for få deltagere. Der har været sendt 912 breve ud, 96 har ønsket et forebyggende hjemmebesøg og 36 har deltaget i et Temamøde.

286 Årsrapport 2012 side Vi har oplevet det meget ressourcekrævende rent administrativt, at afholde temamøder, og fremmødet har ikke været stort. Til gengæld har de, der har deltaget i møderne, været meget positive, og syntes de fik stort udbytte af møderne. Vi har ændret på titlen for temadagen uden resultat. Vi af spurgt nejsigerne i en periode, om årsagen til de ikke deltog. De fleste kunne ikke huske de havde modtaget tilbuddet, andre troede vi havde travlt. Projekt Tryg med nyt netværk. I Januar 2012 blev det første ambassadørmøde afhold med 5 ambassadører, og efterfølgende har der været holdt møde med ambassadørerne i september og december. I Marts 2012 fandt uddannelsen af ambassadørerne sted ved forebyggelseskonsulenterne. kommunikation sorg og tab tegn på depression kendskab til det lokale foreningsliv og tilbud I den efterfølgende periode satte vi ved vores besøg ekstra fokus på ambassadørordningen, når vi besøgte enkemænd. En enkemand har benyttet sig af ordningen med godt resultat, ambassadørerne er forsat meget positive og brænder for opgaven, dette har bl.a. ført til at en af ambassadørerne har startet en madklub for enkemænd, Vores øgede fokus har også ført til, at flere enkemænd på eget initiativ er kommet videre.

287 Årsrapport 2012 side Andre opgaver: Ud over at udføre de forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år, har vi i 2012: Deltaget i Konference om KRAM afholdt af DSR Deltaget i seminar: Ældre indvandrere og flygtninge. Deltaget i Temadag/Konference: Mental sundhed i Ældrelivet. Deltaget i personale seminar CFS, afholdt Sea West, Nr. Nebel. Deltaget i netværksmøde for forebyggelseskonsulenter i Gl. Ribe Amt. Deltaget i Årskursus for forebyggelseskonsulenter. En forebyggelseskonsulent har deltaget og afsluttet 1 diplommoduler i sundhedsfremme og forebyggelse, med fokus på de forebyggende hjemmebesøg. Deltaget i projekt: Tidlig opsporing at diabetes 2. Tilbudt at måle blodsukker ved de forebyggende hjemmebesøg i perioden oktober december. Der blev målt blodsukker på 169 borgere og fundet 7 borgere, som havde forhøjet blodsukker og som ikke var i behandling. Desuden blev der fundet 5 borgere med forhøjet blodsukker som var i behandling. Deltaget i følgende aktiviteter: Målt blodsukker ved Varde kultur uge Undervist sygeplejestuderende, social og sundhedshjælpere samt assistenter flere gange om året. Fokusområder i 2013: I 2013 vil vi: Fortsat sætte fokus på blodtryk og ældre der mister deres ægtefælle. Temamøder Projekt Tryg med nyt netværk Ældre og it Kol Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme

288 Bilag: Rapport - Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2012 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 30. maj Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42638/13

289 Dato Maj 2013 Dok.nr /13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

290 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING 3 INDHOLD 3 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING 5 SOMATIK 5 STATIONÆR SOMATIK 6 AMBULANT SOMATIK 7 GENOPTRÆNING UNDER INDLÆGGELSE 8 PSYKIATRI 8 STATIONÆR PSYKIATRI 9 AMBULANT PSYKIATRI 10 PRAKSISSEKTOREN (SYGESIKRINGSOMRÅDET) 11 ALMEN LÆGEBESØG 12 SPECIALLÆGE 13 FYSIOTERAPI OG RIDEFYSIOTERAPI VIA SYGESIKRINGEN 14 KIROPRAKTOR 15 PSYKOLOGHJÆLP 16 TANDLÆGE 17 FODTERAPI 18 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL FINANSIERING 19 AMBULANT GENOPTRÆNING 19 SPECIALISERET AMBULANT GENOPTRÆNING 19 PATIENTER INDLAGT PÅ HOSPICE OG FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER 20 KOMMUNAL UDGIFT (IKKE EN DEL AF MEDFINANSIERINGEN OG FINANSIERINGEN) 21 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI OG RIDEFYSIOTERAPI 21 INDSATSEN FREMADRETTET 22 UDFORDRINGER I VARDE KOMMUNE 22 INDSATSEN FREMADRETTET 23 BILAG 25 BILAG 1 - BEREGNING AF AKTIVITETSBESTEMT, KOMMUNAL MEDFINANSIERING 25 2/25

291 Indledning Kommunal medfinansiering og finansiering Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden strukturreformen den 1. januar Den kommunale medfinansiering udgør omkring 20 % af det offentlige sundhedsbudget. Det er Sundhedsstyrelsens opgave hver måned at opgøre størrelsen for den kommunale betaling på baggrund af indberetninger fra regionen og sikre opkrævning af betalingen. Der har frem til 2012 været tale om dels et grundbidrag, som er fastsat på basis af indbyggertal, og dels om aktivitetsbestemt medfinansiering. Pr. 1. januar 2012 er der indført en ny afregningsmodel, som medfører, at grundbidraget afskaffes og i stedet hæves det aktivitetsbestemte bidrag for stationær og ambulant somatik samt speciallægetaksten. Denne ændring er foretaget med henblik at øge incitamentet i kommunerne til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser gennem en effektiv forebyggelses- og plejeindsats. Den aktivitetsbestemte medfinansiering beregnes som et vist beløb pr. ydelse som leveres af det regionale sundhedsvæsen, jfr. takstblad for kommunal (med)finansiering (se bilag 1). Hvert år reguleres lofterne for den maksimale takst pr. indlæggelse/ydelse på baggrund af den fastsatte regionale pris- og lønfremskrivningsprocent. Derudover er der områder, hvor kommunen finansierer hele udgiften. Det drejer sig om specialiseret genoptræning, indlæggelse på hospice samt udgiften til færdigbehandlede patienter. I denne redegørelse indgår endvidere den vederlagsfri fysioterapi som siden har været et kommunalt ansvar. Det er ikke en del af hverken medfinansieringen eller finansieringen. Hensigten med både medfinansieringen og finansieringen er at give kommunerne økonomisk incitament til at udvikle pleje- og forebyggelsesindsatsen. Indhold Det efterfølgende indeholder korte beskrivelser og grafiske oversigter over: Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2011 og 2012 (opgjort i 2012-priser) samt regions- og landgennemsnittet for Der indgår en graf for den totale kommunale medfinansiering samt for hvert område. Graferne for den totale kommunale medfinansiering samt for somatik og psykiatri viser udgiften pr. indbygger, mens den for hele praksissektoren viser udgift pr indbyggere. Tilknyttet de fleste af graferne er desuden en tabel over udviklingen i udskrivninger, besøg eller ydelser samt i nogle tilfælde udviklingen i antal personer/individer. Kommunal aktivitetsbestemt finansiering af hospiceindlæggelser, færdigbehandlede patienter og specialiseret genoptræning (som udføres ambulant på sygehusene, idet det kræver lægefaglig ekspertise) for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2011 og 2012 (opgjort i 2012-priser) samt regions- og landgennemsnittet for Der indgår en graf for specialiseret genoptræning, der viser udgiften pr indbyggere, samt en tabel over hospice-indlæggelser og færdigbehandlede patienter. Udgifter til vederlagsfri fysioterapi jf. Sundhedslovens 140a for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2011 og 2012 (opgjort i 2012-priser) samt regionsgennemsnittet 3/25

292 for Gennemsnitstal for hele landet er ikke tilgængelige. Grafen viser udgiften pr indbyggere. Data er opgjort pr og alle tal er omregnet til 2012 pris- og lønniveau - dermed er tallene direkte sammenlignelige. På grund af den nye afregningsmodel har det ikke været muligt at sammenligne den aktivitetsbestemte afregning direkte. Derfor er tallene for 2011 omregnet, som de ville have set ud hvis den nye afregningsmodel havde været gældende i Tallene bliver derved sammenlignelige. Varde Kommunes befolkning bestod pr af borgere, befolkningstallet er faldet med godt 150 borgere fra 2011 til Andelen af borgere, der er over 65 år, ligger på samme niveau som regionsgennemsnittet. 4/25

293 Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Af figur 1 ses, at Varde Kommune i 2012, i lighed med 2011, samlet set har de laveste udgifter pr. indbygger i Regionen til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Varde kommune har fra 2011 til 2012 oplevet en lille stigning i udgiften, hvor regionsgennemsnittet har været faldende. Der har været stigninger i 9 ud af regionens 22 kommuner, resten har oplevet et fald. Figur 1 Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, totalt set i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Somatik Varde Kommune har i 2012 haft indlæggelser og ambulante besøg på det somatiske område. I Varde kommune er der stadig et faldende antal fødsler, hvilket har indflydelse på antallet af udskrivninger i stationær somatik og antal ambulante besøg. I 2011 blev der født 479 børn og i 2012 blev der født 437 børn, altså et fald på 42 fødsler. 5/25

294 Stationær somatik Kommunernes udgifter til stationær somatik ses af figur 2. Varde Kommune har i 2012 oplevet et fald i udgiften fra til kr. pr. indbygger. Varde kommunes udgift ligger under regions- og landsgennemsnittet. Gennemsnittet for Region Syd er også faldet i forhold til 2011, imens landsgennemsnittet har været stigende. For 9 kommuner i Region Syd har der været en stigning i udgifterne, resten har oplevet et fald. Den samlede udgift til stationær somatik var i 2012 på 73 mio. kr. Figur 2 Stationær somatik i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal udskrivninger Antal personer Antal udskrivninger Gns. antal udskrivninger pr. person År , , , , , ,60 Antallet af udskrivninger er faldet med ca. 300 udskrivninger fra 2011 til En del borgere har været indlagt mere end 1 gang i løbet af /25

295 Ambulant somatik Det fremgår af figur 3, at der på den ambulante somatik i Varde Kommune har været en lille stigning fra 2011 til 2012, men Varde kommune er stadig den kommune i Regionen der har den laveste udgift pr. indbygger. Der er dog en tendens til, at flere sygehusydelser afvikles som ambulante ydelser. Udgiften pr. indbygger var i 2011 på kr. og er i 2012 steget til kr. Både på landsplan og i Region Syddanmark har der været et fald i antallet af ambulante besøg. Det er endvidere værd at bemærke, at gennemsnittet i Region Syddanmark generelt ligger højt i forhold til landsgennemsnittet. Det modsatte gør sig gældende på den stationære somatik. Den samlede udgift til ambulant somatik var i 2012 på 68 mio. kr. Figur 3 Ambulant somatik i 2011 og 2012, opgjort på kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal besøg: År Antal personer Antal besøg Gns. antal besøg pr. person , , , , , ,31 Antallet af personer, der har været indkaldt til ambulatoriet, er steget med personer fra 2011 til 2012, og antallet af besøg pr. patient er steget fra gennemsnitlig 4,29 besøg pr. patient til 4,31 besøg. 7/25

296 Genoptræning under indlæggelse Figur 4 viser udgifterne til genoptræning under indlæggelse, hvor Varde kommune igen ligger lavest. For størstedelen af kommunerne i Region Syddanmark har der været en stigning fra 2011 til 2012, hvor det især er de sønderjyske kommuner som Aabenraa, Tønder og Sønderborg, der har oplevet de største stigninger. Også i Varde kommune har der været en stigning fra 2011 til Udgiften til genoptræning under indlæggelse på sygehus var i 2012 på 2,7 mio. kr. Figur 4 Genoptræning under indlæggelse i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Psykiatri Varde Kommune har i 2012 haft 299 indlæggelser og ambulante besøg i psykiatrien. Den samlede udgift i 2012 for psykiatrien var på 7,6 mio. På det psykiatriske område må der forventes en stigning i udgiften, idet der både i 2010 og igen i 2012 er sket ændringer, som følge af nye love, som skal styrke indsatsen på området. De tiltag som blev besluttet i 2010 er videreført i de efterfølgende år og nye tiltag blev igangsat i Regionen i I 2012 er der således afsat midler til følgende tilbud: Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidelser Styrkelse af den nære psykiatri Flere sengepladser i psykiatrien Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede Da kommunerne medfinansierer Regionens udgifter, har en øget indsats i Regionen indflydelse på kommunens udgift. Kommunerne bliver derfor kompenseret via DUT-midlerne. 8/25

297 Stationær psykiatri Udgifterne til stationær psykiatri ses af figur 5. Fra 2011 til 2012 er der i Varde kommune sket en forholdsvis stor stigning på udgiften til stationær psykiatri, men kommunen ligger dog stadig væsentligt under den gennemsnitlige udgift for Region Syddanmark og for hele landet. Kun 6 ud af regionens kommuner har oplevet en stigning, hvor Varde kommune har haft langt den største stigning. Den samlede udgift i 2012 for stationær psykiatri var på 2,1 mio. kr. Figur 5 Stationær psykiatri i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal besøg: År Antal personer Antal udskrivninger Gns. antal udskrivninger pr. person , , , , , ,61 Antallet af personer, der har været indlagt i psykiatrien, er steget med 41 personer fra 2011 til Samtidig ses en stigning i antallet af udskrivninger pr. person, så de samme personer bliver indlagt flere gange. 9/25

298 Ambulant psykiatri Udgifterne til ambulant psykiatri ses af figur 6. Også på den ambulante psykiatri har der i Varde kommune været en stigning fra 2011 til 2012, og Varde kommunes udgift pr. borger ligger nu over gennemsnittet for Region Syddanmark og for hele landet. Udgiften pr. indbygger var i 2011 på 99 kr. og er i 2012 steget til 110 kr., hvor gennemsnittet for Region Syddanmark i 2012 var på 102 kr. pr. indbygger. Generelt har der været en stigning i udgiften for de fleste af kommunerne i Region Syd, hvor kun 5 kommuner har oplevet et fald i udgiften. Den samlede udgift i 2012 for ambulant psykiatri var på 5,5 mio. kr. Figur 6 Ambulant psykiatri i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal besøg: År Antal personer Antal besøg Gns. antal besøg pr. person , , , , , ,34 Antallet af patienter i den ambulante psykiatri er steget med 113 personer fra 2011 til 2012, og antallet af besøg pr. patient er steget fra gennemsnitlig 8,15 besøg til 8,34 besøg pr. patient. 10/25

299 Praksissektoren (Sygesikringsområdet) Sygesikringsudgifterne fordeler sig på udgifter til ydelser hos den praktiserende læge (alm. læge), speciallæge, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, psykologhjælp og fodterapi. Af figur 7 ses de samlede udgifter til praksissektoren i 2012, opgjort pr indbyggere. Det ses, at Region Syddanmarks gennemsnitlige udgifter pr. indbygger ligger væsentligt under landsgennemsnittet, og at Varde kommunes udgifter endvidere ligger væsentligt under regionsgennemsnittet. Der er sket et fald i Varde kommunes udgifter fra 2011 til Varde Kommunes samlede udgift til praksissektoren var i 2012 på 11,2 mio. kr. Figur 7 Udgiften til Praksissektoren (sygesikring) totalt set i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Nedenfor gennemgås udviklingen i antal ydelser. Antallet af ydelser omfatter alle prissatte ydelser såsom konsultationer, kørsel, fotos, tolkebistand, , telefonkonsultation, møder mv. Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Antallet af ydelser er fra 2011 til 2012 faldet med ydelser. En opdeling på specialer følger nedenfor. 11/25

300 Almen lægebesøg Figur 8 viser udgiften til almen praktiserende læger, hvor Varde Kommunes udgifter ligger over både regions- og landsgennemsnittet. Så godt som alle kommuner har oplevet et fald i udgiften fra 2011 til 2012, hvilket også gælder for Varde kommune. Varde Kommunes samlede udgift til almen læge var i 2012 på 3,7 mio. kr. Figur 8 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til Almen læge i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Antallet af ydelser er fra 2011 til 2012 faldet med ydelser, hvilket bl.a. skyldes, at antallet af konsultationer hos alm. læge samt at antallet af henvendelser hos vagtlægen er faldet. 12/25

301 Speciallæge Udgifterne til speciallægebesøg ses af figur 9. Varde Kommunes udgift til speciallæge ligger væsentligt under gennemsnittet for Region Syddanmark og for hele landet. Kommunen har i lighed med de fleste andre kommuner i Region Syddanmark oplevet en lille nedgang i udgiften fra 2011 til 2012, hvor kun 5 kommuner har haft en stigning. De største udgifter i forbindelse med speciallægebesøg er hos hudlægen, ørelægen og øjenlægen. Den samlede sygesikringsudgift til speciallæge var i 2012 på 5,6 mio. kr. Figur 9 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til speciallæger 2011 og 2012, kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Fra 2011 til 2012 har der været et fald i antal ydelser på 3.135, hvilket skyldes fald i ydelser vedr. smertebehandling, hudlæger, kirurgi hos speciallæge, ørelæge og psykiatri, hvorimod der har været en stigning på ydelser hos øjenlæge. 13/25

302 Fysioterapi og ridefysioterapi via sygesikringen Figur 10 viser at Varde Kommune har den største udgift til fysioterapi i Regionen og at udgiften også er høj sammenlignet med landsgennemsnittet. Generelt ligger Regionens gennemsnit noget lavere end landsgennemsnittet. I Varde Kommune er udgiften steget fra kr. til kr. pr indbyggere, og for 15 af de 22 kommuner i Region Syddanmark har der været en stigning. Det er de praktiserende læger der henviser til fysioterapeutisk behandling. Borgeren betaler selv 40% af udgiften og Regionen betaler 60% (hvoraf Varde kommune er medfinansierende med 10%). Varde Kommunes udgift til fysioterapi via. sygesikringen var i 2012 på 0,4 mio. kr. Figur 10 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til fysioterapi 2011 og 2012, for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udgiften til vederlagsfri fysioterapi er behandlet senere. Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Det store fald i antallet af ydelser fra 2008 til 2009 skyldes at opgaven vedr. vederlagsfri fysioterapi overgik til kommunerne pr og derfor ikke længere er med i denne opgørelse. Fra 2011 til 2012 er antallet af ydelser steget med ydelser. Der har været et fald i antallet af normalbehandlinger, men til gengæld har der været stigning i antallet af patienter 14/25

303 der deltager på hold, samt patienter der får ridefysioterapi. Antallet af patienter, hvor der opkræves et tillæg for særlig tidskrævende patient er også steget meget. I 2011 blev der således betalt tillæg for 5,3% af normalbehandlingerne (1.576 ydelser). Det er i 2012 steget til 14,9% af normalbehandlingerne (4.301 ydelser). Kiropraktor Figur 11 viser, at Varde Kommunes udgifter til kiropraktor er de laveste i Regionen. Udgiften bør dog sammenholdes med udgiften til fysioterapi, da ydelserne på flere områder substituerer hinanden. Den lave udgift til kiropraktor er dermed også med til at forklare den høje udgift til fysio-terapi. Der har været et lille fald i Varde kommunes udgift til kiropraktor fra 2011 til Varde kommunes udgift var i 2012 på ca kr. Figur 11 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til kiropraktik i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Der har været et lille fald i antallet af ydelser fra 2011 til /25

304 Psykologhjælp Figur 12 viser udgifterne til psykologhjælp, hvoraf ses, at Varde Kommunes udgifter ligger i den lave ende sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen og landsgennemsnittet. Udgiften til psykologhjælp var i 2012 på ca kr. Figur 12 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til psykologhjælp i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Varde Kommune har fra 2011 til 2012 haft en stigning i udgifterne til psykologhjælp, ligesom det er tilfældet for de fleste af de øvrige kommuner i regionen. Det kan skyldes, at overenskomstens definition af klienter, der er berettiget til psykologhjælp, er udvidet pr. 1. juni 2011 til også at gælde personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 28 år. Et udtræk på alder viser, at der netop i gruppen for årige har været en stigning i antal ydelser i 2012 forhold til /25

305 Tandlæge Figur 13 viser, at Varde Kommunes udgifter til tandlægebesøg ligger noget under gennemsnittet for regionen og for hele landet. Så godt som alle kommuner har oplevet et fald i udgiften fra 2011 til 2012, og det gælder også for Varde kommune. Lave udgifter til tandlægebesøg er dog er ikke nødvendigvis et udtryk for sund tandstatus, idet en stor del af tandlægebehandlingen er forebyggende arbejde. Kommunens sygesikringsudgift til tandlæge var i 2012 på 1,2 mio. kr. Figur 13 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til tandlægebesøg i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Fra 2011 til 2012 er antallet af tandlægeydelser faldet med ydelser. Det er primært antallet af regelmæssige tandundersøgelser og tandrensninger, der udgør faldet. 17/25

306 Fodterapi Regionernes Lønnings- og takstnævn har indgået aftale om overenskomst med Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter pr. 1. juni Tidligere er afregningen ikke foregået elektronisk og dermed kan vi ikke trække data på det. Det har haft den betydning at medfinansieringsudgiften for samtlige kommuner er steget voldsomt i juni 2011, hvorfor det ikke giver mening at sammenligne tal fra 2011 og 2012, da der kun er registeret afregning for omkring halvdelen af /25

307 Aktivitetsbestemt kommunal finansiering Ambulant Genoptræning Der skelnes imellem specialiseret ambulant genoptræning og almen ambulant genoptræning. Den specialiserede ambulante genoptræning foregår på sygehusene, idet den kræver særligt udstyr eller lægefaglig ekspertise. Den almene genoptræning overgik pr til kommunerne. I Varde kommune udføres opgaven dels af Center for Sundhedsfremme og dels af Varde Fysioterapi. Den almene genoptræning er en ren kommunal udgift og er ikke med i denne opgørelse. Specialiseret Ambulant Genoptræning Figur 15 viser den kommunale finansiering af specialiseret genoptræning for de 22 kommuner i Region Syddanmark. Varde kommune har oplevet et væsentligt fald i udgiften fra 2011 til 2012, og ligger under Regionens gennemsnit og landsgennemsnittet. Varde Kommune har i 2012 modtaget 42 færre genoptræningsplaner på specialiseret ambulant genoptræning, hvoraf størstedelen er på hjerteområdet (30). Årsagen hertil kendes ikke men det er umiddelbart ikke en tendens, der knytter sig specifikt til Sydvestjysk Sygehus. Figur 15 Specialiseret ambulant genoptræning i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) 19/25