FUGT OG SKIMMELSVAMPE I

Transkript

1 FUGT OG SKIMMELSVAMPE I GRØNLANDSKE BYGNINGER Afleveret d. 3. december 2012 Udarbejdet af Line Sommermark Tejnø, s Vejledere: Birgitte Andersen, Institut for Systembiologi, DTU Carsten Rode, Institut for Byggeri og Anlæg, DTU

2 Abstrakt Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med kursus Arktisk Teknologi. Det er et valgfrit kursus som jeg tager i forbindelse med min uddannelse til Diplom Bygningsingeniør på DTU. Kurset tæller samlet 15 ECTS og tages på 6. og 7. semester. Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelser foretaget på feltturen til Sisimiut, Grønland, i august 2012 samt ud fra litteratur. Der synes at være et stigende problem med skimmelsvampe i Grønland. I dette projekt undersøges, hvilke skimmelsvampearter, der volder problemer i de grønlandske bygninger, samt hvilke årsager der ligger til grund for dette. Herudover ønskes at finde brugbare løsninger til problemet. Det forudsættes, at læseren har et vist kendskab til skimmelsvampe og byggeteknologi. Jeg takker Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi for stor hjælp og fantastisk vejledning gennem hele projektet. Jeg er meget glad for, at hun var med mig i Grønland i opstartsfasen. Herudover takker jeg en af DTU s Penicillium/Aspergillusspecialister, Jens Frisvad, for hjælp til identifikation af Penicillium spp.. Jeg takker ligeledes Elias G. Larsen, bygningskonstruktør i Sisimiut for at give mig en indsigt i og viden om de interne forhold. Desuden takker jeg Hans S. Lennert for bådtur til bygden Sarfanguaq, hvor jeg også fik mulighed for at tage prøver. DTU Kongens Lyngby, 3. december 2012 Udarbejdet af: Line Sommermark Tejnø, s Page 2 of 42

3 Sammenfatning Det er projektets formål at undersøge, hvilke skimmelsvampearter der forekommer i Grønland. Desuden undersøges, hvad de store problemer med skimmelsvampe skyldes, samt hvordan problemet kan løses/forebygges. Der er udført hhv. luftsampling, swabtests, tapepræparater samt jord- og materialeindsamling i Sisimiut, Grønland, i august måned Disse prøver tyder på, at en overvejende del af skimmelsvampene er Penicillium spp.. Desuden ses en del Cladosporium spp.. Se Tabel 5 i afsnit 3.1. I alt er der fundet 13 forskellige svampeslægter og 32 forskellige svampearter. For at komme problemet med skimmelsvamp til livs kan der fx kigges på det byggetekniske aspekt samt den grønlandske levevis contra de nuværende anvendte byggetekniske metoder. Page 3 of 42

4 Indholdsfortegnelse ABSTRAKT... 2 SAMMENFATNING INDLEDNING ÅRSAG TIL DE GRØNLANDSKE BYGNINGERS RINGE STAND KONSTRUKTIONER OG FUGT SKIMMELSVAMPE SKIMMELSVAMPENES KONSEKVENSER HVORDAN KAN SKIMMELVÆKST FORHINDRES? MATERIALER OG METODER PRØVETAGNINGSMETODER I GRØNLAND Tape-præparater Swab tests direkte på petriskåle Luftanalyser Indsamling af jord- og materialeprøver VÆKST- OG IDENTIFIKATIONSMETODER I LABORATORIET Swab - og luftanalyser Jord- og materialeprøver RESULTATER SVAMPEIDENTIFIKATIONER BYGGETEKNISKE METODER OG LØSNINGER OBSERVATIONER FRA SISIMIUT TRÆHUSE SNEFYGNING SPECIELT PROBLEM MED KRYBEKÆLDRE? VINDSPÆRRE BLOTTEDE BYGGEMATERIALER OG UFÆRDIGE BYGGERIER MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE APPENDIX I ALLE PRØVERESULTATER Page 4 of 42

5 1. Indledning Klimaet i Grønland er koldt og tørt, hvorfor luften indeholder meget lidt fugt, og alligevel er der et stigende problem med skimmelsvampe i grønlandske bygninger, se Figur 1 nedenfor. Det skal pointeres, at udviklingen af skimmelproblemer formentlig ikke ser ud helt som vist på Figur 1 nedenfor. Den markant stigende tendens skyldes formodentlig i høj grad den øgede opmærksomhed på problemet inden for de seneste år. Figur 1: Skimmelsager i Grønland fra (1) Umiddelbart burde der ikke være de store problemer med skimmevækst i Grønland pga. det tørre klima, men bl.a. store temperaturforskelle mellem inde og ude kan give kondens i bygningerne. Problemet med skimmelsvamp i Grønland giver ikke kun helbredsgener for de mennesker, der opholder i bygningerne, men også økonomiske problemer. Skimmelsvamp kan udvikle sig til en bekostelig affære, hvis ikke der gøres noget ved det i tide. I værste tilfælde kan skimmelvækst i bygninger kræve oplukning af konstruktioner eller endnu værre fjernelse af konstruktionsdele. Når der laves undersøgelser inden for dette område er det projekterings-fasen i lige så høj grad eller måske endda i højere grad end driftsfasen, der i fokus. Det er vigtigt at tænke fugt- og skimmelforebyggelse ind allerede i designfasen. Det er projektets formål at undersøge, hvilke skimmelsvampearter der findes i de grønlandske bygninger. Dette gøres ved brug af swabs (vatpinde), luftsampling og tapepræparater. Herudfra undersøges, hvor sporerne kommer fra kommer de fra det udendørs miljø, eller transporteres de med de danske byggematerialer? Om muligt undersøges årsager til de store problemer med skimmelsvampe i Grønland Fx fejl i konstruktion og i design, forkert brug, mangel på/for lidt ventilation etc. Hertil søges løsninger på fugt- og skimmelproblemet. Løsninger til problemet søges i teorien omkring bygningskonstruktioner, indeklima og skimmelsvampe. Page 5 of 42

6 Følgende spørgsmål ønskes besvaret i dette projekt: Hvilke skimmelsvampearter findes i Grønland? Hvor kommer sporerne fra? Hvad skyldes de store problemer med skimmelsvampe i Grønland? Hvordan kan problemet med skimmelvækst løses? Hvordan kan problemet med skimmelvækst forebygges? Hovedformålet med dette projekt er at undersøge, hvilke skimmelsvampearter, der findes i Grønland. Projektet er en del af en større indsats vedrørende bekæmpelse af skimmelproblemet i Grønland. For at kunne forebygge skimmelsvampevækst i grønlandske bygninger, skal man vide, hvilke arter der vokser indendørs og hvor de kommer fra. Og først når man ved, hvordan de spredes, kan man komme med forslag til en holdbar og brugbar løsning. 1.1 Årsag til de grønlandske bygningers ringe stand Mange af bygningerne i Grønland er i dag i meget ringe stand. Paradoksalt nok er baggrunden for dette 50 ernes ønske om bedre boliger til hele befolkningen. I midten af 60 erne satte boligbyggeriet for alvor ind. I disse år kulminerede det industrialiserede boligbyggeri i store dele af verden og der blev lagt vægt på billiggørelse ved fx materialevalg og udførelsesmetoder. Der blev brugt materialer og metoder, som ikke levede op til det lovede, hvilket førte til dårlige konstruktioner og byggeskader. Dette sammen med decideret byggesjusk ligger til grund for det store renoveringsbehov, som grønlandske bygninger har i dag(2). Bygningerne i Grønland har formentlig mange af de samme fejl, som tilsvarende bygninger andre steder i Europa. Forskellen ligger antageligt i, at de grønlandske bygninger er udsat for øget nedslidning og manglende vedligeholdelse. Der er flere faktorer, der kan have spillet ind mht. den øgede nedslidning (2): Boliger er ikke bygget til beboernes behov, hverken størrelses- eller indretningsmæssigt. Under mit ophold i Grønland så jeg, hvorledes fangerne vendte hjem med deres fangst, se Figur 2 nedenfor. Der hvor fangerne bor i moderne boligblokke, slæbes sælerne formentlig hen ad svalegange og videre ind i lejlighederne, og måske parteres de direkte på stuegulvet. Det Grønlandske klima o Hurtige temperaturdyk ned til streng frost o Stærk blæst Page 6 of 42

7 Figur 2: Fangst slæbes hjem til helt almindeligt lille træhus. (eget foto) Beboerne/brugerne havde ikke selv nogen indflydelse på og heller intet økonomisk incitament for vedligeholdelse. Desuden var der, pga. det store behov for nybyggeri, ikke den store opmærksomhed på drift og vedligehold fra statens og senere hjemmestyrets side. I 1999 besluttede den danske stat sammen med det grønlandske hjemmestyre at bevilge i alt 674 mio. kr. til ekstraordinær renovering af boliger og institutioner i Grønland (2). 1.2 Konstruktioner og fugt Vand/høj fugtighed er den mest afgørende faktor for skimmelvækst i bygninger (1). Men hvor kommer fugten fra (3)? Regn og sne Overfladevand Grundvand Brugernes aktiviteter i bygningen o Madlavning o Badning o Tøjtørring Se Figur 3 nedenfor. Page 7 of 42

8 Figur 3: Medvirkende årsager til forhøjet fugtindhold i bygninger. (4) Indeluften vil altid indeholde en vis mængde fugt. Ved en given temperatur kan luften indeholde en bestemt mængde fugt givet ved et vanddampdiagram, se Figur 4 nedenfor. Som beskrevet ovenfor er klimaet i Grønland meget koldt, hvorfor den udendørs luft ikke indeholder ret meget fugt. Fx kan luft med en temperatur på -5 C maksimalt indeholde 3,2 g vand/m 3 luft. Når luften kommer ind i bygningerne og bliver varmet op, falder den relative luftfugtighed (RF) og bliver meget lavere end grænsen for, hvornår der forekommer skimmelvækst (1). Indendørs aktiviteter medfører øget RF. Hvis denne luft kommer i kontakt med koldere områder, fx kuldebroer, utætte vinduer mv. med lavere temperatur, bliver RF meget høj. Hvis RF når op på 100 % dannes kondens. Dette øger risikoen for skimmelvækst. Figur 4: Vanddampdiagram. Hvis den udendørs luft (5 ºC) varmes op til 21.5 ºC indendørs falder RF. Ved indendørs aktiviteter stiger RF, fordi luften befugtes. Når luften kommer i kontakt med kuldebroer, gamle konstruktionsdele, utætte vinduespartier el.lign. (10 ºC) opstår kondens eller meget høj RF. (1) Der blev i 2011 lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor 2017 boliger i Sisimiut blev udspurgt omkring deres indendørs muligheder og vaner. Følgende er værd at bemærke ift. indeklimaproblemer (4): Page 8 of 42

9 20 % har ingen emhætte 39 % har ingen udluftning fra badeværelset 37 % tørrer tøj indenfor om vinteren Disse tre forhold kan give fugtproblemer. Manglende emhætte og/eller udluftning på badeværelset kan medføre, at fugt fra hhv. madlavning og badning ophobes i bygningerne, idet den varme fugtige luft ikke suges ud hhv. udskiftes med frisk udeluft. Indendørs tøjtørring medfører øget fugtighed i bygningerne. Nedenfor beskrives, hvornår og hvordan vand og fugt bliver et problem. Hvornår giver vand/fugt anledning til skimmelvækst? Når vandet siver ind gennem huller eller sprækker i klimaskærmen fx pga. manglende vedligeholdelse Når fugten kondenserer i/på kuldebroer fx pga. manglende isolering eller ventilation Når bygningsdele består af materialer, der er meget sårbare over for svampevækst, fx gips og træ Når der er deciderede byggefejl i konstruktionen I Tabel 1 er ovenstående listet op i skemaform for at give et overblik over, hvornår vandet bliver et problem, som kan forårsage skimmelvækst. Tabel 1: Skema som viser, hvornår vandet bliver et problem. (BA og LST) Hvor kommer Hvordan kommer vandet Hvad er resultatet? vand/fugt fra? ind/dannes fugten? Udefra Sne Sprækker i tag: Fygesne på loftet Sneen smelter, løber ned i konstruktionerne og opfugter dem Sprækker i fundament: Fygesne omkring fundamentet Sneen smelter, løber ind gennem sprækker i fundamentet og ned i krybekælderen Regn Huller i taget Regnen løber ned i konstruktionen Sprækker i vinduer etc.: Regnen løber ned i konstruktionen slagregn Overfladevand Smeltevand fra fjeldet etc. pga. tøvejr/regn Vandet løber ned i krybekælderen gennem fundamentet Spildevand fra husholdninger Vandet løber ned i krybekælderen gennem fundamentet Grundvand Grundvandsstigning pga. Vandet stiger op gennem fundamentet megen nedbør Indefra Madlavning Manglende ventilation og isolation Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Badning Tøjtørring Transpiration Manglende ventilation og isolation Manglende ventilation og isolation Manglende ventilation og isolation Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Ud over ovenstående kan det være et problem, at mange af bygningerne i Grønland i princippet er danske. Både den danske byggetradition og det danske bygningsreglement er eksporteret til Grønland (1). Desuden er byggematerialerne leveret fra Page 9 of 42

10 Danmark. At en given udformning af en konstruktion er hensigtsmæssig i Danmark, er ikke ensbetydende med, at den er det i Grønland. Grønlands klima er mere barsk end det danske, bl.a. med hårdere vind, strengere kulde og mere sne, så det er vigtigt, at bygningerne er udformet til at modstå sådanne påvirkninger. Desuden er danskernes og grønlændernes levevis meget forskellig. Hvad der dog både gælder i Grønland og i Danmark er vigtigheden i at vise vandet væk fra bygningerne. Et eksempel til at gøre dette er en skotrende, som er en afløbsrende for regnvand mellem to tagflader med indadgående vinkel ift. hinanden, se Figur 5 nedenfor. Figur 5: Skotrende til afledning af vand mellem to indadgående tagflader. (4) Andre eksempler på konstruktiv fugtbeskyttelse er tagudhæng og hensigtsmæssig udformning af vinduer, se Figur 6 nedenfor. Figur 6: Tagudhæng og Vinduesudformning. (4) Simple bygningsløsninger kan forhindre eller i hvert fald formindske vandindtrængen til bygninger. På trods af kendskab til korrekt byggeteknik, er der alligevel mange eksempler på byggerier i Grønland, der ikke er udformede til at imødekomme de grønlandske behov. For at mindske risikoen for skimmelvækst kan man ydermere sørge for tilstrækkelig ventilation, således at den fugtige indeluft erstattes af den tørrere udeluft. Problemet Page 10 of 42

11 er, at klimaet i Grønland kan være meget koldt, hvorfor mange ikke lufter tilstrækkeligt ud, eller tilstopper eventuelle aftrækskanaler el.lign.. Mere om byggetekniske problematikker i Grønland samt mulige løsninger belyses i afsnit Skimmelsvampe Svampe udgør, ligesom dyr og planter, deres eget rige svamperiget. Svamperiget er inddelt i fire undergrupper, hvorunder skimmelsvampene er en af dem. Fælles for alle fire undergrupper er deres mycelium, som er små mikroskopiske tråde, hyfer. Et mycelium kan dække flere kvadratmeter, og kan trænge ind i mange materialer. Skimmelsvampe findes overalt i naturen og lever af kulhydrater. Sporerne kan være i ro og først vise sig, når de rette forhold viser sig (1). De er normalt først et problem, når der er skimmelvækst i bygninger, som både kan ødelægge bygningen og genere personer, der opholder sig i den. Kun når svampene producerer deres sporer, bliver de synlige for det blotte øje (1). De viser sig som grønne, hvide, brune eller sorte pletter eller skjolder, ofte med en lodden overflade. Skimmelsvampene kan leve af de fleste bygningsmaterialer og kan findes mange steder, idet de blæser rundt ligesom fx pollen og støv. Skimmelsvampe kræver organisk materiale. De kan producere enzymer, som nedbryder det materiale de sidder på, flygtige stoffer, som får materialet til at lugte, samt mykotoksiner, der kan trænge ind i materialet og holder bakterier væk (5). Den relative fugtighed i et materiale er af afgørende betydning for risikoen for skimmelvækst. Skimmelsvampe vokser godt ved stuetemperatur og med en relativ fugtighed på over 70 %, se Figur 7 nedenfor. Dog har det vist sig, at nogle skimmelsvampe kan overleve ved meget lavere relativ luftfugtighed (3). Men ingen vand = ingen vækst! Figur 7: Sammenhæng mellem temperatur, relativ luftfugtighed og relativ væksthastighed for mug og råd. (BA;personlig kommunikation) Skimmelvækst findes både på synlige overflader, fx vægge, gulve og lofter, samt på mere skjulte steder, fx bag tapet eller et møbel eller i konstruktioner. Page 11 of 42

12 Der er mere end kendte svampearter, men det skønnes, at der findes 1.5 million arter (6). Dette gør svampene til den næststørste gruppe af organismer kun overgået af dyrene (7). Studier viser, at 7 arter udgør 70 % af skimmelsvampene i de danske bygninger, se Tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Frekvens af de 7 mest almindelige skimmelsvampearter i danske bygninger. (BA; personlig kommunikation) Fungal species Frequency (%) Penicillium chrysogenum 39 % Aspergillus versicolor 15 % Acremonium strictum 7 % Cladosporium herbarum 5 % Chaetomium globosum 3 % Ulocladium alternariae 2 % Trichoderma harzianum 1 % Stachybotrys chartarum 1 % De mest almindelige skimmelsvampe i danske bygninger er Penicillium chrysogenum og Aspergillus versicolor (3). Nedenfor i Tabel 3 ses fordelingen af forskellige svampeslægter i Europa, USA ( Alaska) og Canada for hhv. udeluft, indeluft, støv og våde byggematerialer. Cladosporium spp. * indikerer, at de findes på al død vegetation og der produceres så mange sporer, at de findes overalt. Penicillium spp. ** indikerer, at de findes i jord og har så små sporer, at let bliver luftbårne og spredes med vinden. Svampearterne skrevet med lilla producerer deres sporer i slimhoveder og bliver derfor ikke luftbårne, men menes at blive spredt med insekter, fx mider, der lever på og af svampene. Tabel 3: Fordeling af forskellige slægter i Europa, USA ( Alaska) og Canada for hhv. udeluft, indeluft, støv og våde byggematerialer. (5) Svampearter Udeluft Indeluft Støv Våde bygningsmaterialer Cladosporium spp * 78 % 42 % 13 % 5 % Penicillium spp ** 3 % 19% 34 % 30 % Alternaria spp 3 % 6 % 9 % 3 % Aspergillus spp (metabolit-producenter) 1 % 3 % 4 % 21 % Gær - 8 % 24 % 3 % Acremonium spp * - 1 % 1 % 3 % Trichoderma spp * (partikel-producenter) - 1 % 1 % 3 % Chaetomium spp * (metabolit-producenter) % 7 % Ulocladium spp % Stachybotrys spp * (metabolit-producenter) % Undersøgelser af danske bygninger har vist, at Arthrinium phaeospernum, Aureobasidium pullulans, Cladosporium herbarum og Trichoderma spp. er de mest alm. arter på Page 12 of 42

13 træ og krydsfiner i Danmark, mens Penicillium chrysogenum og Ulocladium alternariae er almindelige på fugtigt tapet. Desuden viser det sig, at en sammenhæng er at finde mellem Aspergillus fumigatus, A. melleus, A. niger, A. ochraceus, Chaetomium spp., Mucor racemosus, M. spinosus og beton (3). 1.4 Skimmelsvampenes konsekvenser Sammenhængen mellem skimmelsvampe og helbred er endnu ikke fuldstændig afklaret. Der er dog en række helbredsgener, som med rimelig sikkerhed kan tilskrives udsættelse for skimmelsvampe. Bl.a. kan skimmelsvampe påvirke slimhinderne i øjne, næse og svælg og skimmel kan fremkalde allergi og astma. Desuden kan skimmel medfører almene reaktioner som fx koncentrationsbesvær og hovedpine (1). 1.5 Hvordan kan skimmelvækst forhindres? Den bedste måde at forhindre skimmelvækst på er at holde vandet væk fra bygningerne og holde den relative fugtighed nede. Dette kan gøres ved at vedligeholder bygninger, reparere skader så snart de viser sig, samt designe nye bygninger efter klimaet med tørre, gode materialer og uden kuldebroer. Desuden skal tøjtørring, badning og madlavning ikke ske uden tilstrækkelig ventilation og temperaturen i bygningen skal holdes over 20 ºC. Ydermere skal der luftes ud dagligt (1). Dette er ideelle forhold, som kan være svære at realisere i den virkelige verden, idet mange grønlændere ikke har penge til reparationer/vedligeholdelse og fx ikke har nogen indbygget emhætte. Desuden er bygningerne i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt isolerede. Page 13 of 42

14 2. Materialer og metoder Min supervisor, Birgitte Andersen, har fået kontakt til en rådgivende ingeniør, Elias G. Larsen, i Grønland, som har hjulpet mig med prøvetagningen på Grønland. Nedenfor er prøvetagningsmetoder samt metoder anvendt i laboratoriet beskrevet. 2.1 Prøvetagningsmetoder i Grønland Der anvendes flere metoder til undersøgelse for og af skimmelsvampe i grønlandske bygninger. Afhængig af hvilken metode der anvendes, kan det føre til hhv. identifikation af slægt eller art eller blot angivelse af mængden af skimmelvækst. Nedenfor beskrives de forskellige metoder, som anvendes til undersøgelse for skimmelsvampe i Grønland. De nedenfor nævnte metoder udføres i rækkefølge vist på Figur 8 herunder. Figur 8: Overordnet rækkefælge for prøvetagning Tape-præparater Tapeaftryk tages på det angrebne område, hvorefter tape og eventuel skimmelvækst monteres på mikroskop-slides, som undersøges i mikroskop, se Figur 9 nedenfor. Denne metode kan føre til slægtsbestemmelse, og anvendes i dette projekt til identifikation af alle de fundne svampe på nær Penicillium spp.. Nedenfor på Figur 10 er angivet, hvorledes testen udføres. Figur 9: Tv.: Undersøgelse af tape-præparater i mikroskop. Th.: Tapepræparat tages på tilfældigt træbræt i Sisimiut. (egne fotos) Page 14 of 42

15 Figur 10: Et overblik over processen fra udtagelse af tapepræparat til identifikation Swab tests direkte på petriskåle Swabtesten udføres med en steril vatpind, se Figur 11 nedenfor. Efter prøvetagning stryges prøven ud på petriskåle med hhv. V8 og DG18 agar (6), hvorefter svampene dyrkes i laboratorium. Mere om selve dyrkningen af svampene i afsnit 2.2. Figur 11: Swabtest udført på blottet trækonstruktion i Sisimiut. (eget foto) Nedenfor på Figur 12 er angivet, hvorledes swabtesten og i øvrigt luftsampling og jord- og materialeindsamling udføres. Jordprøver udtages med en lille ske og opbevares i en lille plasticbøtte indtil analyse Materialeprøver findes og opbevares i tæt plasticpose indtil analyse Airsampling med MAS 100 på V8 og DG18 Vatpinden gnides på det pågældende område Vatpinden bringes tilbage i pakningen Prøven fordeles ud på petriskåle med V8 og DG18 Dyrkning Identifikation til slægtsniveau Hver svampekultur podes på petriskåle (3-punkts-podning) Dyrkning Identifikation til artsniveau Figur 12: Et overblik over processen fra udtagelse af hhv. swab -, luft - og materialeprøve til identifikation. Page 15 of 42

16 2.1.3 Luftanalyser Ud over ovenstående metoder udføres luftsampling, se apparatur på Figur 13 herunder. Luftens sporer suges ind med 100 L/min. på hhv. V8- og DG18-medier (6) og efter dyrkning i laboratorium, kan identiteten af skimmelvæksten undersøges. Desuden kan det bestemmes, hvilke arter der er tale om. Denne metode er temmelig usikker, idet koncentrationen af skimmelsporer i luften varierer. Desuden er det kun de luftbårne sporer, som opdages (6) og luftsampleren fanger, udover sporer fra bygningsmaterialer, også sporer udefra og fra fødevarer. Metoden anvendes derfor primært som supplement til de andre metoder, samt til sammenligning. Figur 13: MAS 100- apparat til luftsampling. (BA pr. mail) Indsamling af jord- og materialeprøver Udover ovennævnte prøvetagningsmetoder indsamledes jord- og materialeprøver i nærheden af de steder, hvor de ovennævnte metoder anvendes. Af materialeprøver kan bl.a. nævnes træstykker, kviste, bær, insekter og dyreknogler. Dette blev gjort for at se, om kilderne til svampene kommer fra naturen, eller om sporerne og dermed svampene kommer med de danske byggematerialer. Først når man ved, hvordan de spredes, kan man finde løsninger til, hvordan de kan bremses. 2.2 Vækst- og identifikationsmetoder i laboratoriet I laboratoriet tilbage på DTU skal alle prøverne undersøges, således at svampenes slægt og art kan bestemmes. Alle medieopskrifter kan findes i (6) Swab - og luftanalyser Alle swabtestene stryges ud på petriskåle med medierne V8, DG18 og MEA (6). Prøverne sættes ved 20 C i en uge. Herefter tages billeder af alle fremkomne svampe, inkl. svampene fremkommet ved luftanalyser direkte på petriskåle på agar DG18 og V8, se Figur 14 nedenfor. Page 16 of 42

17 Figur 14: Swabtest dyrkes på petriskåle. (eget foto) Med hjælp fra supervisor BA undersøges, hvilke slægter der er kommet frem på petriskålene. Hver svampeslægt isoleres med en steril engangspodenål, se Figur 15 nedenfor, og stryges ud på nye petriskåle med agar af samme slags, som det de hver især kom fra. Dvs. er swaben strøget ud på DG18, isoleres også på DG18 osv.. Prøverne sættes ved 25 C i syv dage. Figur 15: Isolering af svampe med podenål. (eget foto) De enkelte kolonier identificeres nu til slægtsniveau og podes igen som 3-punktspodning, hvor agar vælges ud fra kendskab til de enkelte svampeslægters foretrukne medier. Svampeslægten Penicillium spp. podes således på hhv. YES, CYA, MEA og CREA (6). Cladosporium spp. podes på DRYES, MEA og SNA (6) og Ulocladium spp. podes på DRYES og PCA (6). Svampene sættes ved 25 C i en uge, hvorefter de er klar til identifikation. De fleste af Penicillium spp. svampene kunne direkte identificeres af en af DTU Systembiologis Penicillium/Aspergillus-specialister, Jens Frisvad. Se Figur 16 nedenfor visende en udpluk af svampene efter 3-punkts-podning og dyrkning. De resterende Penicillium spp. sendes til HPLC en kemisk analyse, hvor metabolitter kan Page 17 of 42

18 identificeres ud fra kromatogrammer visende metabolitternes profiler (6). Metabolitterne identificeres ud fra deres UV spektre. Figur 16: Svampene som de ser ud efter 3-punkts-podning og dyrkning. Klar til identifikation. (eget foto) For Cladosporium og Ulocladium og eventuelt andre forekomne svampeslægter laves tapepræparater, som undersøges i mikroskop for identifikation ved hjælp af (6) Jord- og materialeprøver Jordprøver drysses ud direkte på V8 og DG18 medier (6), samt fortyndes i 1,5 ml sporesuspension, se Figur 17 nedenfor. Herefter hældes ca. 100 L på hhv. DG18 og V8 (6) med en Gilson pipette og spredes over hele pladen med en Drigalskispatel. Efter en uge isoleres de fremkomne svampe og efter yderligere en uge udføres 3-punktspodning, som beskrevet i Figur 12. Figur 17: Tv.: Jordprøve udstryges på petriskål. Th.: Jordprøve fortyndes i sporesuspension. (egne fotos) Materialeprøver lægges i poser, overhældes med sporesuspension og behandles med ultralyd i 10 min., således at eventuelle sporer afgives til væsken. Herefter hældes ca. 100 L af væsken på hhv. DG18 og V8 (6) med en Gilson pipette og spredes over hele pladen med en Drigalskispatel. Efter en uge isoleres de fremkomne svampe og efter yderligere en uge udføres 3-punkts-podning, som beskrevet ovenfor. Page 18 of 42

19 3. Resultater Nedenfor i Tabel 4 er alle prøverne listet op med angivelse af dato, type, bygning, sted og om prøven er taget inde eller ude. Øvrige rådata med alle prøveresultater kan findes i Appendiks I. Tabel 4: Prøver med angivelse af dato, type, bygning, sted og om prøven er taget inde eller ude. Inde/ude betegner en krybekælder, hvor der både forekommer inde - og udeforhold. Prøve ID Dato Type Bygning Sted Placering ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Stue Inde ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Klippefremspring Ude ARTEK Luftprøve Børnehave under opførelse Indgangsparti Ude ARTEK Luftprøve Brugseneraq Brødhylde Inde ARTEK Luftprøve Elias HQ Terrasse uden for kontor Ude ARTEK Luftprøve GEUS-huset Indgangsparti Ude ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 1 Inde ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 2 Inde ARTEK Luftprøve GEUS-huset Terrasse ved stue 1 Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15), altan Ude ARTEK Luftprøve Lines kollegium Kantine Inde ARTEK Luftprøve Typehus 18D/529A Dagligstue, stueetage Inde ARTEK Luftprøve Elias HQ Kontor Inde ARTEK Luftprøve Apisseq Terrasse mod Dumpen Ude ARTEK Luftprøve B&A Uden for værkstedshal Ude ARTEK Luftprøve B&A Parkeringsplads Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude ARTEK Luftprøve B&A Hems over værkstedshal Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Lines værelse Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15) Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Kantine Ude ARTEK Luftprøve B&A "Soldæk" over indgangshal Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Lines værelse Inde ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Døde pilekviste Ude ARTEK Mat.prøve B&A Ved værkstedshal (træstykker) Ude ARTEK Mat.prøve GEUS-huset/lavenergihuset Udenfor (grene) Ude ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde ARTEK Swab Typehus 18D/529A 1. etage (støv på klædeskab) Inde Page 19 of 42

20 Prøve ID Dato Type Bygning Sted Placering ARTEK Swab B&A Dæk over hal Inde ARTEK Mat.prøve B&A Foran værkstedshal (skrab fra træstykker) Ude ARTEK Swab Arkitektfirma Krybekælder Inde/ude ARTEK Swab Typehus 18D/529A Stueetage (støv på køkkenskab) Inde LST Swab Lines kollegium Betonfundament under svalegang Ude LST Swab Viewpoint Blottet tagkonstruktion, træ Ude LST Swab Foran tilfældigt hus Træbræt ved affaldscontainer Ude LST Swab Vagabond kollegium Badeværelse Inde LST Swab Vagabond kollegium Bad Inde LST Swab Sygehus Rum 119. støv på panel bag reol Inde LST Swab Sygehus Rum 118. Støv på computer bag Inde skrivebord LST Swab Sygehus Rum 120. Støv på skab Inde LST Swab Sygehus Rum 121. Støv på stikdåse Inde LST Swab Sygehus Rum Støv på bordben. Inde LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Gul maling på panel uden for rum med Inde åbning til krybekælder LST Swab Lufthavn Gipsplade bag træliste ved ovenlysvindue Inde med indtrængende vand LST Swab Lufthavn Krydsfinerplade ved ovenlysvindue Inde LST Swab Lines værelse Støv på fodliste Inde LST-001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde/ude LST-001b Mat.prøve Apisseq Kælder (træstykke) Inde/ude LST-001c Mat.prøve Apisseq Kælder (sten) Inde/ude LST-002a Mat.prøve Lines kollegium Under svalegang (jord) Ude LST-002c Mat.prøve Lines kollegium Under svalegang (sten) Ude LST-003a Mat.prøve Typehus 18D/529A Rum under trappe (støv) Inde LST-003b Mat.prøve Typehus 18D/529A Stueetage (puds fra hjørne ml. ydervæg og Inde indervæg) LST-003c Mat.prøve Apisseq Indgangsparti (natsværmere etc. fra Inde/ude vindueskarm) LST-004c Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (knogle) Inde/ude LST-005b Mat.prøve I byen viewpoint (prøve fra blottet Ude tagkonstruktion) LST-010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude LST-010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude Page 20 of 42