FUGT OG SKIMMELSVAMPE I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUGT OG SKIMMELSVAMPE I"

Transkript

1 FUGT OG SKIMMELSVAMPE I GRØNLANDSKE BYGNINGER Afleveret d. 3. december 2012 Udarbejdet af Line Sommermark Tejnø, s Vejledere: Birgitte Andersen, Institut for Systembiologi, DTU Carsten Rode, Institut for Byggeri og Anlæg, DTU

2 Abstrakt Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med kursus Arktisk Teknologi. Det er et valgfrit kursus som jeg tager i forbindelse med min uddannelse til Diplom Bygningsingeniør på DTU. Kurset tæller samlet 15 ECTS og tages på 6. og 7. semester. Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelser foretaget på feltturen til Sisimiut, Grønland, i august 2012 samt ud fra litteratur. Der synes at være et stigende problem med skimmelsvampe i Grønland. I dette projekt undersøges, hvilke skimmelsvampearter, der volder problemer i de grønlandske bygninger, samt hvilke årsager der ligger til grund for dette. Herudover ønskes at finde brugbare løsninger til problemet. Det forudsættes, at læseren har et vist kendskab til skimmelsvampe og byggeteknologi. Jeg takker Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi for stor hjælp og fantastisk vejledning gennem hele projektet. Jeg er meget glad for, at hun var med mig i Grønland i opstartsfasen. Herudover takker jeg en af DTU s Penicillium/Aspergillusspecialister, Jens Frisvad, for hjælp til identifikation af Penicillium spp.. Jeg takker ligeledes Elias G. Larsen, bygningskonstruktør i Sisimiut for at give mig en indsigt i og viden om de interne forhold. Desuden takker jeg Hans S. Lennert for bådtur til bygden Sarfanguaq, hvor jeg også fik mulighed for at tage prøver. DTU Kongens Lyngby, 3. december 2012 Udarbejdet af: Line Sommermark Tejnø, s Page 2 of 42

3 Sammenfatning Det er projektets formål at undersøge, hvilke skimmelsvampearter der forekommer i Grønland. Desuden undersøges, hvad de store problemer med skimmelsvampe skyldes, samt hvordan problemet kan løses/forebygges. Der er udført hhv. luftsampling, swabtests, tapepræparater samt jord- og materialeindsamling i Sisimiut, Grønland, i august måned Disse prøver tyder på, at en overvejende del af skimmelsvampene er Penicillium spp.. Desuden ses en del Cladosporium spp.. Se Tabel 5 i afsnit 3.1. I alt er der fundet 13 forskellige svampeslægter og 32 forskellige svampearter. For at komme problemet med skimmelsvamp til livs kan der fx kigges på det byggetekniske aspekt samt den grønlandske levevis contra de nuværende anvendte byggetekniske metoder. Page 3 of 42

4 Indholdsfortegnelse ABSTRAKT... 2 SAMMENFATNING INDLEDNING ÅRSAG TIL DE GRØNLANDSKE BYGNINGERS RINGE STAND KONSTRUKTIONER OG FUGT SKIMMELSVAMPE SKIMMELSVAMPENES KONSEKVENSER HVORDAN KAN SKIMMELVÆKST FORHINDRES? MATERIALER OG METODER PRØVETAGNINGSMETODER I GRØNLAND Tape-præparater Swab tests direkte på petriskåle Luftanalyser Indsamling af jord- og materialeprøver VÆKST- OG IDENTIFIKATIONSMETODER I LABORATORIET Swab - og luftanalyser Jord- og materialeprøver RESULTATER SVAMPEIDENTIFIKATIONER BYGGETEKNISKE METODER OG LØSNINGER OBSERVATIONER FRA SISIMIUT TRÆHUSE SNEFYGNING SPECIELT PROBLEM MED KRYBEKÆLDRE? VINDSPÆRRE BLOTTEDE BYGGEMATERIALER OG UFÆRDIGE BYGGERIER MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE APPENDIX I ALLE PRØVERESULTATER Page 4 of 42

5 1. Indledning Klimaet i Grønland er koldt og tørt, hvorfor luften indeholder meget lidt fugt, og alligevel er der et stigende problem med skimmelsvampe i grønlandske bygninger, se Figur 1 nedenfor. Det skal pointeres, at udviklingen af skimmelproblemer formentlig ikke ser ud helt som vist på Figur 1 nedenfor. Den markant stigende tendens skyldes formodentlig i høj grad den øgede opmærksomhed på problemet inden for de seneste år. Figur 1: Skimmelsager i Grønland fra (1) Umiddelbart burde der ikke være de store problemer med skimmevækst i Grønland pga. det tørre klima, men bl.a. store temperaturforskelle mellem inde og ude kan give kondens i bygningerne. Problemet med skimmelsvamp i Grønland giver ikke kun helbredsgener for de mennesker, der opholder i bygningerne, men også økonomiske problemer. Skimmelsvamp kan udvikle sig til en bekostelig affære, hvis ikke der gøres noget ved det i tide. I værste tilfælde kan skimmelvækst i bygninger kræve oplukning af konstruktioner eller endnu værre fjernelse af konstruktionsdele. Når der laves undersøgelser inden for dette område er det projekterings-fasen i lige så høj grad eller måske endda i højere grad end driftsfasen, der i fokus. Det er vigtigt at tænke fugt- og skimmelforebyggelse ind allerede i designfasen. Det er projektets formål at undersøge, hvilke skimmelsvampearter der findes i de grønlandske bygninger. Dette gøres ved brug af swabs (vatpinde), luftsampling og tapepræparater. Herudfra undersøges, hvor sporerne kommer fra kommer de fra det udendørs miljø, eller transporteres de med de danske byggematerialer? Om muligt undersøges årsager til de store problemer med skimmelsvampe i Grønland Fx fejl i konstruktion og i design, forkert brug, mangel på/for lidt ventilation etc. Hertil søges løsninger på fugt- og skimmelproblemet. Løsninger til problemet søges i teorien omkring bygningskonstruktioner, indeklima og skimmelsvampe. Page 5 of 42

6 Følgende spørgsmål ønskes besvaret i dette projekt: Hvilke skimmelsvampearter findes i Grønland? Hvor kommer sporerne fra? Hvad skyldes de store problemer med skimmelsvampe i Grønland? Hvordan kan problemet med skimmelvækst løses? Hvordan kan problemet med skimmelvækst forebygges? Hovedformålet med dette projekt er at undersøge, hvilke skimmelsvampearter, der findes i Grønland. Projektet er en del af en større indsats vedrørende bekæmpelse af skimmelproblemet i Grønland. For at kunne forebygge skimmelsvampevækst i grønlandske bygninger, skal man vide, hvilke arter der vokser indendørs og hvor de kommer fra. Og først når man ved, hvordan de spredes, kan man komme med forslag til en holdbar og brugbar løsning. 1.1 Årsag til de grønlandske bygningers ringe stand Mange af bygningerne i Grønland er i dag i meget ringe stand. Paradoksalt nok er baggrunden for dette 50 ernes ønske om bedre boliger til hele befolkningen. I midten af 60 erne satte boligbyggeriet for alvor ind. I disse år kulminerede det industrialiserede boligbyggeri i store dele af verden og der blev lagt vægt på billiggørelse ved fx materialevalg og udførelsesmetoder. Der blev brugt materialer og metoder, som ikke levede op til det lovede, hvilket førte til dårlige konstruktioner og byggeskader. Dette sammen med decideret byggesjusk ligger til grund for det store renoveringsbehov, som grønlandske bygninger har i dag(2). Bygningerne i Grønland har formentlig mange af de samme fejl, som tilsvarende bygninger andre steder i Europa. Forskellen ligger antageligt i, at de grønlandske bygninger er udsat for øget nedslidning og manglende vedligeholdelse. Der er flere faktorer, der kan have spillet ind mht. den øgede nedslidning (2): Boliger er ikke bygget til beboernes behov, hverken størrelses- eller indretningsmæssigt. Under mit ophold i Grønland så jeg, hvorledes fangerne vendte hjem med deres fangst, se Figur 2 nedenfor. Der hvor fangerne bor i moderne boligblokke, slæbes sælerne formentlig hen ad svalegange og videre ind i lejlighederne, og måske parteres de direkte på stuegulvet. Det Grønlandske klima o Hurtige temperaturdyk ned til streng frost o Stærk blæst Page 6 of 42

7 Figur 2: Fangst slæbes hjem til helt almindeligt lille træhus. (eget foto) Beboerne/brugerne havde ikke selv nogen indflydelse på og heller intet økonomisk incitament for vedligeholdelse. Desuden var der, pga. det store behov for nybyggeri, ikke den store opmærksomhed på drift og vedligehold fra statens og senere hjemmestyrets side. I 1999 besluttede den danske stat sammen med det grønlandske hjemmestyre at bevilge i alt 674 mio. kr. til ekstraordinær renovering af boliger og institutioner i Grønland (2). 1.2 Konstruktioner og fugt Vand/høj fugtighed er den mest afgørende faktor for skimmelvækst i bygninger (1). Men hvor kommer fugten fra (3)? Regn og sne Overfladevand Grundvand Brugernes aktiviteter i bygningen o Madlavning o Badning o Tøjtørring Se Figur 3 nedenfor. Page 7 of 42

8 Figur 3: Medvirkende årsager til forhøjet fugtindhold i bygninger. (4) Indeluften vil altid indeholde en vis mængde fugt. Ved en given temperatur kan luften indeholde en bestemt mængde fugt givet ved et vanddampdiagram, se Figur 4 nedenfor. Som beskrevet ovenfor er klimaet i Grønland meget koldt, hvorfor den udendørs luft ikke indeholder ret meget fugt. Fx kan luft med en temperatur på -5 C maksimalt indeholde 3,2 g vand/m 3 luft. Når luften kommer ind i bygningerne og bliver varmet op, falder den relative luftfugtighed (RF) og bliver meget lavere end grænsen for, hvornår der forekommer skimmelvækst (1). Indendørs aktiviteter medfører øget RF. Hvis denne luft kommer i kontakt med koldere områder, fx kuldebroer, utætte vinduer mv. med lavere temperatur, bliver RF meget høj. Hvis RF når op på 100 % dannes kondens. Dette øger risikoen for skimmelvækst. Figur 4: Vanddampdiagram. Hvis den udendørs luft (5 ºC) varmes op til 21.5 ºC indendørs falder RF. Ved indendørs aktiviteter stiger RF, fordi luften befugtes. Når luften kommer i kontakt med kuldebroer, gamle konstruktionsdele, utætte vinduespartier el.lign. (10 ºC) opstår kondens eller meget høj RF. (1) Der blev i 2011 lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor 2017 boliger i Sisimiut blev udspurgt omkring deres indendørs muligheder og vaner. Følgende er værd at bemærke ift. indeklimaproblemer (4): Page 8 of 42

9 20 % har ingen emhætte 39 % har ingen udluftning fra badeværelset 37 % tørrer tøj indenfor om vinteren Disse tre forhold kan give fugtproblemer. Manglende emhætte og/eller udluftning på badeværelset kan medføre, at fugt fra hhv. madlavning og badning ophobes i bygningerne, idet den varme fugtige luft ikke suges ud hhv. udskiftes med frisk udeluft. Indendørs tøjtørring medfører øget fugtighed i bygningerne. Nedenfor beskrives, hvornår og hvordan vand og fugt bliver et problem. Hvornår giver vand/fugt anledning til skimmelvækst? Når vandet siver ind gennem huller eller sprækker i klimaskærmen fx pga. manglende vedligeholdelse Når fugten kondenserer i/på kuldebroer fx pga. manglende isolering eller ventilation Når bygningsdele består af materialer, der er meget sårbare over for svampevækst, fx gips og træ Når der er deciderede byggefejl i konstruktionen I Tabel 1 er ovenstående listet op i skemaform for at give et overblik over, hvornår vandet bliver et problem, som kan forårsage skimmelvækst. Tabel 1: Skema som viser, hvornår vandet bliver et problem. (BA og LST) Hvor kommer Hvordan kommer vandet Hvad er resultatet? vand/fugt fra? ind/dannes fugten? Udefra Sne Sprækker i tag: Fygesne på loftet Sneen smelter, løber ned i konstruktionerne og opfugter dem Sprækker i fundament: Fygesne omkring fundamentet Sneen smelter, løber ind gennem sprækker i fundamentet og ned i krybekælderen Regn Huller i taget Regnen løber ned i konstruktionen Sprækker i vinduer etc.: Regnen løber ned i konstruktionen slagregn Overfladevand Smeltevand fra fjeldet etc. pga. tøvejr/regn Vandet løber ned i krybekælderen gennem fundamentet Spildevand fra husholdninger Vandet løber ned i krybekælderen gennem fundamentet Grundvand Grundvandsstigning pga. Vandet stiger op gennem fundamentet megen nedbør Indefra Madlavning Manglende ventilation og isolation Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Badning Tøjtørring Transpiration Manglende ventilation og isolation Manglende ventilation og isolation Manglende ventilation og isolation Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Høj luftfugtighed og opfugtning af konstruktioner. Kuldebroer Ud over ovenstående kan det være et problem, at mange af bygningerne i Grønland i princippet er danske. Både den danske byggetradition og det danske bygningsreglement er eksporteret til Grønland (1). Desuden er byggematerialerne leveret fra Page 9 of 42

10 Danmark. At en given udformning af en konstruktion er hensigtsmæssig i Danmark, er ikke ensbetydende med, at den er det i Grønland. Grønlands klima er mere barsk end det danske, bl.a. med hårdere vind, strengere kulde og mere sne, så det er vigtigt, at bygningerne er udformet til at modstå sådanne påvirkninger. Desuden er danskernes og grønlændernes levevis meget forskellig. Hvad der dog både gælder i Grønland og i Danmark er vigtigheden i at vise vandet væk fra bygningerne. Et eksempel til at gøre dette er en skotrende, som er en afløbsrende for regnvand mellem to tagflader med indadgående vinkel ift. hinanden, se Figur 5 nedenfor. Figur 5: Skotrende til afledning af vand mellem to indadgående tagflader. (4) Andre eksempler på konstruktiv fugtbeskyttelse er tagudhæng og hensigtsmæssig udformning af vinduer, se Figur 6 nedenfor. Figur 6: Tagudhæng og Vinduesudformning. (4) Simple bygningsløsninger kan forhindre eller i hvert fald formindske vandindtrængen til bygninger. På trods af kendskab til korrekt byggeteknik, er der alligevel mange eksempler på byggerier i Grønland, der ikke er udformede til at imødekomme de grønlandske behov. For at mindske risikoen for skimmelvækst kan man ydermere sørge for tilstrækkelig ventilation, således at den fugtige indeluft erstattes af den tørrere udeluft. Problemet Page 10 of 42

11 er, at klimaet i Grønland kan være meget koldt, hvorfor mange ikke lufter tilstrækkeligt ud, eller tilstopper eventuelle aftrækskanaler el.lign.. Mere om byggetekniske problematikker i Grønland samt mulige løsninger belyses i afsnit Skimmelsvampe Svampe udgør, ligesom dyr og planter, deres eget rige svamperiget. Svamperiget er inddelt i fire undergrupper, hvorunder skimmelsvampene er en af dem. Fælles for alle fire undergrupper er deres mycelium, som er små mikroskopiske tråde, hyfer. Et mycelium kan dække flere kvadratmeter, og kan trænge ind i mange materialer. Skimmelsvampe findes overalt i naturen og lever af kulhydrater. Sporerne kan være i ro og først vise sig, når de rette forhold viser sig (1). De er normalt først et problem, når der er skimmelvækst i bygninger, som både kan ødelægge bygningen og genere personer, der opholder sig i den. Kun når svampene producerer deres sporer, bliver de synlige for det blotte øje (1). De viser sig som grønne, hvide, brune eller sorte pletter eller skjolder, ofte med en lodden overflade. Skimmelsvampene kan leve af de fleste bygningsmaterialer og kan findes mange steder, idet de blæser rundt ligesom fx pollen og støv. Skimmelsvampe kræver organisk materiale. De kan producere enzymer, som nedbryder det materiale de sidder på, flygtige stoffer, som får materialet til at lugte, samt mykotoksiner, der kan trænge ind i materialet og holder bakterier væk (5). Den relative fugtighed i et materiale er af afgørende betydning for risikoen for skimmelvækst. Skimmelsvampe vokser godt ved stuetemperatur og med en relativ fugtighed på over 70 %, se Figur 7 nedenfor. Dog har det vist sig, at nogle skimmelsvampe kan overleve ved meget lavere relativ luftfugtighed (3). Men ingen vand = ingen vækst! Figur 7: Sammenhæng mellem temperatur, relativ luftfugtighed og relativ væksthastighed for mug og råd. (BA;personlig kommunikation) Skimmelvækst findes både på synlige overflader, fx vægge, gulve og lofter, samt på mere skjulte steder, fx bag tapet eller et møbel eller i konstruktioner. Page 11 of 42

12 Der er mere end kendte svampearter, men det skønnes, at der findes 1.5 million arter (6). Dette gør svampene til den næststørste gruppe af organismer kun overgået af dyrene (7). Studier viser, at 7 arter udgør 70 % af skimmelsvampene i de danske bygninger, se Tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Frekvens af de 7 mest almindelige skimmelsvampearter i danske bygninger. (BA; personlig kommunikation) Fungal species Frequency (%) Penicillium chrysogenum 39 % Aspergillus versicolor 15 % Acremonium strictum 7 % Cladosporium herbarum 5 % Chaetomium globosum 3 % Ulocladium alternariae 2 % Trichoderma harzianum 1 % Stachybotrys chartarum 1 % De mest almindelige skimmelsvampe i danske bygninger er Penicillium chrysogenum og Aspergillus versicolor (3). Nedenfor i Tabel 3 ses fordelingen af forskellige svampeslægter i Europa, USA ( Alaska) og Canada for hhv. udeluft, indeluft, støv og våde byggematerialer. Cladosporium spp. * indikerer, at de findes på al død vegetation og der produceres så mange sporer, at de findes overalt. Penicillium spp. ** indikerer, at de findes i jord og har så små sporer, at let bliver luftbårne og spredes med vinden. Svampearterne skrevet med lilla producerer deres sporer i slimhoveder og bliver derfor ikke luftbårne, men menes at blive spredt med insekter, fx mider, der lever på og af svampene. Tabel 3: Fordeling af forskellige slægter i Europa, USA ( Alaska) og Canada for hhv. udeluft, indeluft, støv og våde byggematerialer. (5) Svampearter Udeluft Indeluft Støv Våde bygningsmaterialer Cladosporium spp * 78 % 42 % 13 % 5 % Penicillium spp ** 3 % 19% 34 % 30 % Alternaria spp 3 % 6 % 9 % 3 % Aspergillus spp (metabolit-producenter) 1 % 3 % 4 % 21 % Gær - 8 % 24 % 3 % Acremonium spp * - 1 % 1 % 3 % Trichoderma spp * (partikel-producenter) - 1 % 1 % 3 % Chaetomium spp * (metabolit-producenter) % 7 % Ulocladium spp % Stachybotrys spp * (metabolit-producenter) % Undersøgelser af danske bygninger har vist, at Arthrinium phaeospernum, Aureobasidium pullulans, Cladosporium herbarum og Trichoderma spp. er de mest alm. arter på Page 12 of 42

13 træ og krydsfiner i Danmark, mens Penicillium chrysogenum og Ulocladium alternariae er almindelige på fugtigt tapet. Desuden viser det sig, at en sammenhæng er at finde mellem Aspergillus fumigatus, A. melleus, A. niger, A. ochraceus, Chaetomium spp., Mucor racemosus, M. spinosus og beton (3). 1.4 Skimmelsvampenes konsekvenser Sammenhængen mellem skimmelsvampe og helbred er endnu ikke fuldstændig afklaret. Der er dog en række helbredsgener, som med rimelig sikkerhed kan tilskrives udsættelse for skimmelsvampe. Bl.a. kan skimmelsvampe påvirke slimhinderne i øjne, næse og svælg og skimmel kan fremkalde allergi og astma. Desuden kan skimmel medfører almene reaktioner som fx koncentrationsbesvær og hovedpine (1). 1.5 Hvordan kan skimmelvækst forhindres? Den bedste måde at forhindre skimmelvækst på er at holde vandet væk fra bygningerne og holde den relative fugtighed nede. Dette kan gøres ved at vedligeholder bygninger, reparere skader så snart de viser sig, samt designe nye bygninger efter klimaet med tørre, gode materialer og uden kuldebroer. Desuden skal tøjtørring, badning og madlavning ikke ske uden tilstrækkelig ventilation og temperaturen i bygningen skal holdes over 20 ºC. Ydermere skal der luftes ud dagligt (1). Dette er ideelle forhold, som kan være svære at realisere i den virkelige verden, idet mange grønlændere ikke har penge til reparationer/vedligeholdelse og fx ikke har nogen indbygget emhætte. Desuden er bygningerne i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt isolerede. Page 13 of 42

14 2. Materialer og metoder Min supervisor, Birgitte Andersen, har fået kontakt til en rådgivende ingeniør, Elias G. Larsen, i Grønland, som har hjulpet mig med prøvetagningen på Grønland. Nedenfor er prøvetagningsmetoder samt metoder anvendt i laboratoriet beskrevet. 2.1 Prøvetagningsmetoder i Grønland Der anvendes flere metoder til undersøgelse for og af skimmelsvampe i grønlandske bygninger. Afhængig af hvilken metode der anvendes, kan det føre til hhv. identifikation af slægt eller art eller blot angivelse af mængden af skimmelvækst. Nedenfor beskrives de forskellige metoder, som anvendes til undersøgelse for skimmelsvampe i Grønland. De nedenfor nævnte metoder udføres i rækkefølge vist på Figur 8 herunder. Figur 8: Overordnet rækkefælge for prøvetagning Tape-præparater Tapeaftryk tages på det angrebne område, hvorefter tape og eventuel skimmelvækst monteres på mikroskop-slides, som undersøges i mikroskop, se Figur 9 nedenfor. Denne metode kan føre til slægtsbestemmelse, og anvendes i dette projekt til identifikation af alle de fundne svampe på nær Penicillium spp.. Nedenfor på Figur 10 er angivet, hvorledes testen udføres. Figur 9: Tv.: Undersøgelse af tape-præparater i mikroskop. Th.: Tapepræparat tages på tilfældigt træbræt i Sisimiut. (egne fotos) Page 14 of 42

15 Figur 10: Et overblik over processen fra udtagelse af tapepræparat til identifikation Swab tests direkte på petriskåle Swabtesten udføres med en steril vatpind, se Figur 11 nedenfor. Efter prøvetagning stryges prøven ud på petriskåle med hhv. V8 og DG18 agar (6), hvorefter svampene dyrkes i laboratorium. Mere om selve dyrkningen af svampene i afsnit 2.2. Figur 11: Swabtest udført på blottet trækonstruktion i Sisimiut. (eget foto) Nedenfor på Figur 12 er angivet, hvorledes swabtesten og i øvrigt luftsampling og jord- og materialeindsamling udføres. Jordprøver udtages med en lille ske og opbevares i en lille plasticbøtte indtil analyse Materialeprøver findes og opbevares i tæt plasticpose indtil analyse Airsampling med MAS 100 på V8 og DG18 Vatpinden gnides på det pågældende område Vatpinden bringes tilbage i pakningen Prøven fordeles ud på petriskåle med V8 og DG18 Dyrkning Identifikation til slægtsniveau Hver svampekultur podes på petriskåle (3-punkts-podning) Dyrkning Identifikation til artsniveau Figur 12: Et overblik over processen fra udtagelse af hhv. swab -, luft - og materialeprøve til identifikation. Page 15 of 42

16 2.1.3 Luftanalyser Ud over ovenstående metoder udføres luftsampling, se apparatur på Figur 13 herunder. Luftens sporer suges ind med 100 L/min. på hhv. V8- og DG18-medier (6) og efter dyrkning i laboratorium, kan identiteten af skimmelvæksten undersøges. Desuden kan det bestemmes, hvilke arter der er tale om. Denne metode er temmelig usikker, idet koncentrationen af skimmelsporer i luften varierer. Desuden er det kun de luftbårne sporer, som opdages (6) og luftsampleren fanger, udover sporer fra bygningsmaterialer, også sporer udefra og fra fødevarer. Metoden anvendes derfor primært som supplement til de andre metoder, samt til sammenligning. Figur 13: MAS 100- apparat til luftsampling. (BA pr. mail) Indsamling af jord- og materialeprøver Udover ovennævnte prøvetagningsmetoder indsamledes jord- og materialeprøver i nærheden af de steder, hvor de ovennævnte metoder anvendes. Af materialeprøver kan bl.a. nævnes træstykker, kviste, bær, insekter og dyreknogler. Dette blev gjort for at se, om kilderne til svampene kommer fra naturen, eller om sporerne og dermed svampene kommer med de danske byggematerialer. Først når man ved, hvordan de spredes, kan man finde løsninger til, hvordan de kan bremses. 2.2 Vækst- og identifikationsmetoder i laboratoriet I laboratoriet tilbage på DTU skal alle prøverne undersøges, således at svampenes slægt og art kan bestemmes. Alle medieopskrifter kan findes i (6) Swab - og luftanalyser Alle swabtestene stryges ud på petriskåle med medierne V8, DG18 og MEA (6). Prøverne sættes ved 20 C i en uge. Herefter tages billeder af alle fremkomne svampe, inkl. svampene fremkommet ved luftanalyser direkte på petriskåle på agar DG18 og V8, se Figur 14 nedenfor. Page 16 of 42

17 Figur 14: Swabtest dyrkes på petriskåle. (eget foto) Med hjælp fra supervisor BA undersøges, hvilke slægter der er kommet frem på petriskålene. Hver svampeslægt isoleres med en steril engangspodenål, se Figur 15 nedenfor, og stryges ud på nye petriskåle med agar af samme slags, som det de hver især kom fra. Dvs. er swaben strøget ud på DG18, isoleres også på DG18 osv.. Prøverne sættes ved 25 C i syv dage. Figur 15: Isolering af svampe med podenål. (eget foto) De enkelte kolonier identificeres nu til slægtsniveau og podes igen som 3-punktspodning, hvor agar vælges ud fra kendskab til de enkelte svampeslægters foretrukne medier. Svampeslægten Penicillium spp. podes således på hhv. YES, CYA, MEA og CREA (6). Cladosporium spp. podes på DRYES, MEA og SNA (6) og Ulocladium spp. podes på DRYES og PCA (6). Svampene sættes ved 25 C i en uge, hvorefter de er klar til identifikation. De fleste af Penicillium spp. svampene kunne direkte identificeres af en af DTU Systembiologis Penicillium/Aspergillus-specialister, Jens Frisvad. Se Figur 16 nedenfor visende en udpluk af svampene efter 3-punkts-podning og dyrkning. De resterende Penicillium spp. sendes til HPLC en kemisk analyse, hvor metabolitter kan Page 17 of 42

18 identificeres ud fra kromatogrammer visende metabolitternes profiler (6). Metabolitterne identificeres ud fra deres UV spektre. Figur 16: Svampene som de ser ud efter 3-punkts-podning og dyrkning. Klar til identifikation. (eget foto) For Cladosporium og Ulocladium og eventuelt andre forekomne svampeslægter laves tapepræparater, som undersøges i mikroskop for identifikation ved hjælp af (6) Jord- og materialeprøver Jordprøver drysses ud direkte på V8 og DG18 medier (6), samt fortyndes i 1,5 ml sporesuspension, se Figur 17 nedenfor. Herefter hældes ca. 100 L på hhv. DG18 og V8 (6) med en Gilson pipette og spredes over hele pladen med en Drigalskispatel. Efter en uge isoleres de fremkomne svampe og efter yderligere en uge udføres 3-punktspodning, som beskrevet i Figur 12. Figur 17: Tv.: Jordprøve udstryges på petriskål. Th.: Jordprøve fortyndes i sporesuspension. (egne fotos) Materialeprøver lægges i poser, overhældes med sporesuspension og behandles med ultralyd i 10 min., således at eventuelle sporer afgives til væsken. Herefter hældes ca. 100 L af væsken på hhv. DG18 og V8 (6) med en Gilson pipette og spredes over hele pladen med en Drigalskispatel. Efter en uge isoleres de fremkomne svampe og efter yderligere en uge udføres 3-punkts-podning, som beskrevet ovenfor. Page 18 of 42

19 3. Resultater Nedenfor i Tabel 4 er alle prøverne listet op med angivelse af dato, type, bygning, sted og om prøven er taget inde eller ude. Øvrige rådata med alle prøveresultater kan findes i Appendiks I. Tabel 4: Prøver med angivelse af dato, type, bygning, sted og om prøven er taget inde eller ude. Inde/ude betegner en krybekælder, hvor der både forekommer inde - og udeforhold. Prøve ID Dato Type Bygning Sted Placering ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Stue Inde ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude ARTEK Luftprøve Lavenergihuset Klippefremspring Ude ARTEK Luftprøve Børnehave under opførelse Indgangsparti Ude ARTEK Luftprøve Brugseneraq Brødhylde Inde ARTEK Luftprøve Elias HQ Terrasse uden for kontor Ude ARTEK Luftprøve GEUS-huset Indgangsparti Ude ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 1 Inde ARTEK Luftprøve GEUS-huset Stue 2 Inde ARTEK Luftprøve GEUS-huset Terrasse ved stue 1 Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15), altan Ude ARTEK Luftprøve Lines kollegium Kantine Inde ARTEK Luftprøve Typehus 18D/529A Dagligstue, stueetage Inde ARTEK Luftprøve Elias HQ Kontor Inde ARTEK Luftprøve Apisseq Terrasse mod Dumpen Ude ARTEK Luftprøve B&A Uden for værkstedshal Ude ARTEK Luftprøve B&A Parkeringsplads Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Krybekælder med indtrængende vand Inde/ude ARTEK Luftprøve B&A Hems over værkstedshal Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Lines værelse Ude ARTEK Luftprøve Apisseq Kollegieværelse (1.15) Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Kantine Ude ARTEK Luftprøve B&A "Soldæk" over indgangshal Inde ARTEK Luftprøve Lines kollegium Lines værelse Inde ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Døde pilekviste Ude ARTEK Mat.prøve B&A Ved værkstedshal (træstykker) Ude ARTEK Mat.prøve GEUS-huset/lavenergihuset Udenfor (grene) Ude ARTEK Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (jordprøve) Inde/ude ARTEK Mat.prøve GEUS-huset Terrasse Ude ARTEK Mat.prøve B&A Kantine rengøring Inde ARTEK Mat.prøve B&A Værkstedshal (støv på vindueskarm) Inde ARTEK Mat.prøve Elias HQ Uden for kontor Ude ARTEK Mat.prøve Lavenergihuset Grene Ude ARTEK Mat.prøve Dumpen Jordprøve fra indkørselsvej Ude ARTEK Swab Lavenergihuset Soveværelse (vindue) Inde ARTEK Swab Typehus 18D/529A 1. etage (støv på klædeskab) Inde Page 19 of 42

20 Prøve ID Dato Type Bygning Sted Placering ARTEK Swab B&A Dæk over hal Inde ARTEK Mat.prøve B&A Foran værkstedshal (skrab fra træstykker) Ude ARTEK Swab Arkitektfirma Krybekælder Inde/ude ARTEK Swab Typehus 18D/529A Stueetage (støv på køkkenskab) Inde LST Swab Lines kollegium Betonfundament under svalegang Ude LST Swab Viewpoint Blottet tagkonstruktion, træ Ude LST Swab Foran tilfældigt hus Træbræt ved affaldscontainer Ude LST Swab Vagabond kollegium Badeværelse Inde LST Swab Vagabond kollegium Bad Inde LST Swab Sygehus Rum 119. støv på panel bag reol Inde LST Swab Sygehus Rum 118. Støv på computer bag Inde skrivebord LST Swab Sygehus Rum 120. Støv på skab Inde LST Swab Sygehus Rum 121. Støv på stikdåse Inde LST Swab Sygehus Rum Støv på bordben. Inde LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Prøve fra træbjælke i gulvkonstruktion i Inde/ude krybekælder LST Swab Skole i Sarfanguaq Gul maling på panel uden for rum med Inde åbning til krybekælder LST Swab Lufthavn Gipsplade bag træliste ved ovenlysvindue Inde med indtrængende vand LST Swab Lufthavn Krydsfinerplade ved ovenlysvindue Inde LST Swab Lines værelse Støv på fodliste Inde LST-001a Mat.prøve Apisseq Kælder (jord og sand) Inde/ude LST-001b Mat.prøve Apisseq Kælder (træstykke) Inde/ude LST-001c Mat.prøve Apisseq Kælder (sten) Inde/ude LST-002a Mat.prøve Lines kollegium Under svalegang (jord) Ude LST-002c Mat.prøve Lines kollegium Under svalegang (sten) Ude LST-003a Mat.prøve Typehus 18D/529A Rum under trappe (støv) Inde LST-003b Mat.prøve Typehus 18D/529A Stueetage (puds fra hjørne ml. ydervæg og Inde indervæg) LST-003c Mat.prøve Apisseq Indgangsparti (natsværmere etc. fra Inde/ude vindueskarm) LST-004c Mat.prøve Arkitektfirma Krybekælder (knogle) Inde/ude LST-005b Mat.prøve I byen viewpoint (prøve fra blottet Ude tagkonstruktion) LST-010a Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (jordprøve) Inde/ude LST-010c Mat.prøve Skole i Sarfanguaq Krybekælder (træprøve) Inde/ude Page 20 of 42

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Skimmelsvampe i bygninger

Skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampe i bygninger Kolle giebyggeri i Nuuk, Peter Barfoed Sommerhus i Ålborg, Poul Erik Birgitte Andersen Center for Mikrobiel Bioteknologi Institut for Systembiologi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Generende både når de vokser og når de tørrer ud Svamperesterne

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde Roskilde Kommune Att.: Kim B. Petersen Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde 25. april 2012 475711_LED12_011 Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde Efter aftale med Kim

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

HVIS DU VIL VIDE MERE HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Trekronergade 1-9 2500 Valby Rapport nr. 130799-1 17. september

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge Roskilde Kommune Att.: Kim Berg Petersen Køgevej 90 4000 Roskilde 17. september 2010 \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1324390_373957_led10_011.doc Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge

Læs mere

Fugt og skimmel i grønlandske bygninger. Carsten Rode Professor, DTU Byg car@byg.dtu.dk

Fugt og skimmel i grønlandske bygninger. Carsten Rode Professor, DTU Byg car@byg.dtu.dk Fugt og skimmel i grønlandske bygninger Carsten Rode Professor, DTU Byg car@byg.dtu.dk Paradokset for Grønland: Fugt vs. skimmel Skimmelproblemer har en forbindelse til fugtforhold i bygninger. For at

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Notat 12. E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF FOREKOMSTEN SKIMMELSVAM- PE SPORE PÅ INDVENDIGT I BYPORTEN 11.

Notat 12. E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF FOREKOMSTEN SKIMMELSVAM- PE SPORE PÅ INDVENDIGT I BYPORTEN 11. Notat 1 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF FOREKOMSTEN SKIMMELSVAM- PE SPORE PÅ INDVENDIGT I BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400 Direkte

Læs mere

Bøgh & Helstrup. Professionel og

Bøgh & Helstrup. Professionel og Bøgh & Helstrup Professionel og uvildig Bøgh & Helstrup bygningsrådgivning Bøgh & Helstrup A/S har siden 1996 ydet uvildig og professionel ekspertrådgivning ved skader på bygninger forårsaget af skimmel,

Læs mere

Reducér fugtproblemer i huset

Reducér fugtproblemer i huset Reducér fugtproblemer i huset Fire gode vaner kan begrænse skader fra den væde, husets indbyggere selv dunster ud i indeluften. Mod fugt fra fx jorden gælder det om at få vandet trukket ud af luften og

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Ejerforeningen Åhavnen II

Ejerforeningen Åhavnen II Ejerforeningen Åhavnen II 6. november 2010 Opdateret 19. februar 2011 Oversigt over besvarelser på rundspørge vedr. kulde-, vand- og lugtgener. 38 Koldt ved indgang og dør. Kulde ved dør. Dør er utæt og

Læs mere

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb Helsingør Kommune Frederiksberg den 21. december 2007 Teknisk Forvaltning B & V sags nr.: 27841-1 By- og Bygningsafdelingen Bygningstjenesten Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Supplerende skimmelsvampe-

Læs mere

NOTAT. Fugtteknisk og mikrobiel undersøgelse af tagkonstruktionen på Rolloskolen i Faxe

NOTAT. Fugtteknisk og mikrobiel undersøgelse af tagkonstruktionen på Rolloskolen i Faxe NOTAT Fugtteknisk og mikrobiel undersøgelse af tagkonstruktionen på Rolloskolen i Faxe Sag nr. 257-1 Udarbejdet den 2. april 2009 af Simona Dalsgaard fra Lotte Pia Uttrup, Rådgivende Ingeniør ApS. Rekvirent

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp Skimmelsvampesager forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sagens opstart 3 Sagens forberedelse 3 Indledende undersøgelser 3 Besigtigelse

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler

5 års gennemgang fællesområder Nye fejl/mangler 5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler lb. nr Område Pkt. Mangelbeskrivelse Udbedres Afvist Besigtiges Kommentar 1 Generelt Kloak/faldstammer: vi skal have slamsuger på, ca. hver 6. mdr. i nogle

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 29. januar 2013 437198_FFM12_071 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Biorid-systemet i praktisk anvendelse

Biorid-systemet i praktisk anvendelse Biorid-systemet i praktisk anvendelse Udført for: KEFA International DK Att. Michael Schaffalitzky Brøndgade 14 4000 Roskilde Udført af: Anne Pia Koch Taastrup, den 19. juli 2006 Byggeri Titel: Bioridsystemet

Læs mere

INDEKLIMA. Videhøjvej 6 8883 Gjern. OBH Ingeniørservice A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ. Rekvirent: Silkeborg Kommune

INDEKLIMA. Videhøjvej 6 8883 Gjern. OBH Ingeniørservice A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ. Rekvirent: Silkeborg Kommune INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Lene Mølholm Mobil 2726 4934 lmo@obh-gruppen.dk Videhøjvej 6 8883 Gjern Rekvirent: Silkeborg Kommune Rapport udført

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

DMR Skimmel. 2014-0800-37 27. marts 2014

DMR Skimmel. 2014-0800-37 27. marts 2014 DMR Skimmel Regionshuset, Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Att.: Anne Mette Hansen Sags-nr.: Dato: 2014-0800-37 27. marts 2014 Notat vedr. kontrolundersøgelse

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere