Færre leverbylder Faktorer af betydning

Transkript

1 Færre leverbylder Faktorer af betydning Mogens Vestergaard og H. Refsgaard Andersen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, og Jens Bech Andersen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, Kirstine F. Jørgensen, Dansk Kvæg, Skejby og Nynne Capion, Landbohøjskolen, Frederiksberg

2 Leverbylder hos ungtyre

3 Overfladisk (synlig) Dybtliggende (skjult) Meget lille!

4 Hvordan opstår leverbylder? For lidt strukturfoder Letfordøjeligt foder Kornstivelse Glukose Nedsat tyggetid Nedsat spytsekretion VFA Mælkesyre Mælkesyreproducerende bakterier øger Mælkesyreforbrugende bakterier mindskes Lavt ph Kilde: DJF-rapport nr. 16, februar 2000

5 Hvordan opstår leverbylder? For meget letfordøjeligt foder For lidt strukturfoder Lavt ph Vom Vomacidose Vomparakeratose F. necrophorum A. pyogenes Bakterier Bylder Lever? Bylder i vomvæg Byld Klove Laminitis

6 Etablering af leverbylder (I) De patogene bakterier er Fusobacterium necrophorum og Actinomyces pyogenes (i samarbejde?) Læsion i vomvæg som følge af acidose er den primære årsag (desuden hår eller skarpe foderpartikler) Vomvægsbylder mulige Fra vomvæg med portåren direkte til leveren F. necrophorum producerer virulens faktorer, som medvirker i gennemtrængning og kolonisation af vomvæggens epithel og overførsel til blodet samt til etablering af infektionen i levervævet Kun få af disse virulensfaktorer er kendte (leukotoxin og endotoxisk lipopolysakarid). Beskytter de patogene bakterier mod at blive fagocyteret i leveren. (Nagaraja & Chengappa, 1998, J. Anim. Sci. 76: )

7 Etablering af leverbylder (II) De patogene anaerobe bakterier har det svært i den vel-iltede lever, men bl.a. hemolysin forhindrer de røde blodlegemers ilt- transport Den første læsion i leveren er en mikro-absces, der breder sig med nekrose i nabo-hepatocyter Der er et nekrotiserende centrum med degenererede hepatocyter og leukocyter. Kapslen består af fibrocyter, collagen og elastiske fibre Senere (3 til 10 dage) bliver den til en pudsfyldt, indkapslet leverbyld fra 0-15 cm diameter Leverbylder kan blive sterile (uden puds) og blive erstattet af bindevævsar og evt. forsvinde helt (dvs. kun efterlade arvævet) (Nagaraja & Chengappa, 1998, J. Anim. Sci. 76: )

8 Baggrund for at iværksætte forsøg på DJF/KFC! 11 % af slagtekalve har leverbylder, men ses også hos ungtyre og køer (ca. 5 %)! Stor variation mellem - og indenfor - besætninger! Leverbylder - et etisk og velfærdsmæssigt problem! Medfører nedsat tilvækst og økonomisk tab! Visse kontraktleveringer kræver max. 5 % med leverbylder

9 De 4 forsøgshold på KFC (2001/2002 og 2002/2003) N 12 kalve Kraftfoder:Høj Stivelse Grovfoder: Halm 12 kalve Kraftfoder:Høj Stivelse Grovfoder: Halm + Melasse F 12 kalve Kraftfoder:Høj cellevæg Grovfoder: Halm h 12 kalve Kraftfoder:Høj cellevæg Grovfoder: Halm + Melasse hm

10 Kraftfoderets sammensætning Fodermiddel Normalt kraftfoder (N) Forsøgskraftfoder (F) Sojaskrå Byg Hvede Pulpetter (u. melasse) Grønpiller, plus 8.00 Roemelasse Rapsolie Type I, granuleret Foderkridt FE pr 100 kg foder Råprotein % i foder Ford. råprotein pr. FE Stivelse % af foder Ford. cellevægge % af foder

11 Ungtyre med og uden leverbylder på tværs af de 4 behandlinger Raske 31 Leverbylder (1-4) 8 Leverbylder (12, 20) 2 I alt 41

12 Startvægt og slutvægt for tyrekalve med og uden leverbylder start vægt slut vægt * Rask Bylder (1-4) Bylder (12, 20)

13 Tilvækst for tyrekalve med og uden leverbylder * Rask Bylder (1-4) Bylder (12, 20) Dgl. tilvækst, g

14 Organvægte for tyrekalve med og uden leverbylder *** Rask Bylder (1-4) Bylder (12, 20) *** Vom, kg Lever, kg Nyrer, kg

15 EUROP klassificering (form og fedme) samt farve for tyrekalve med og uden leverbylder * ** Rask Bylder (1-4) 2 * Bylder (12, 20) 1 0 Form Fedme Farve

16 Afregning af slagtekrop for tyrekalve med og uden leverbylder Kr/slagtekrop *** Rask Bylder (1-4) Bylder (12, 20) -500

17 Vomvæg fra ungtyr

18 Vurdering af formave-forandringer (atrium og vom) og papilkvalitet for tyrekalve med og uden leverbylder * ** ** Rask Bylder (1-4) Bylder (12, 20) Atrium score Papil Farve Vom score

19 Sammenhæng mellem kronisk lungebetændelse og forekomst af leverbylder Ingen bylder Leverbylder I alt Procent Ingen lungebet % Kronisk lungebet %

20 Sammenhæng mellem leverbylder og slagtebemærkninger Frekvens af leverbylder ingen + lungebetændelse, andre lungebetændelse + andre + lungebetændelse + andre Slagtebemærkninger ( Kjeldsen et al., Rapport nr. 96, Dansk Kvæg, 2002 )

21 Undersøgelse for leverbylder på det levende dyr? Ses normalt først ved slagtning Ingen synlige kliniske tegn hos et dyr med 100 små mikro-abscesser eller med 1-5 store leverbylder. Svært at diagnosticere på levende dyr Dyr kan ha mavesmerter Bylder på overfladen af leveren kan briste Perforering af caudal vena cava kan medføre spredning til andre organer Nyt og bedre U-lyds udstyr under udvikling Leverenzymer og hæmatologi alene er normalt ikke godt nok til sikker diagnostik (Nagaraja & Chengappa, 1998, J. Anim. Sci. 76: )

22 Leverenzymer i blodplasma fra tyrekalve med og uden leverbylder *** Rask Bylder (1-4) Bylder (12, 20) 50 0 ALP ASAT GGT ALP: Alkalisk phosphatase; ASAT: Aspartate aminotransferase; GGT: Gamma glutamyl transferase

23 Albumin, total protein og glukose i blodplasma fra tyrekalve med og uden leverbylder *** *** Albumin Tot. Prot. Glukose (x10) Rask Bylder (1-4) Bylder (12, 20)

24 Klovforandringer målt 4 mdr. før slagtning hos tyrekalve med og uden leverbylder ved slagtning 1 Frekvens af klovlidelser ** Rask Bylder (1-20) 0 Klovsp. bet. Blødning Klovbr. byld

25 Klovforandringer målt ved slagtning hos tyrekalve med og uden leverbylder 1 Frekvens af klovlidelser Rask Bylder (1-20) 0 Klovsp. bet. Blødning Balleråd

26 Hvordan går det lige nu på KFC?

27 Foreløbige vægte af tyrekalve i 2002/2003 (20/2-03) Kraftfoder Stråfoder kg Normal Forsøg - Halm Halm+melasse

28 Udgåede/døde kalve obduceres Lunger undersøges Lever udtages

29 Gode råd om kalve (Lene Trier Olesen, Kvægfagdyrlæge) Køb kun fra få besætninger Køb kun raske kalve Hent selv kalvene Holdopdeling, mindst én hytte per leverandørbesætning Rent og tørt leje Omhyggelig fodring (Mælk, foderskift)

30 Hvilke kalve har du købt? Har de fået råmælk og nok og tidligt nok? Har de fået desinficeret navlestrengen? Har de gået enkeltvis indtil du har købt dem? Har de fået nok mælk de første 2-3 uger? Har de haft adgang til tempereret vand efter mælke-fodringen? Har kalve med diarre fået elektrolyt-behandling? HVIS: nej, nej, nej, nej, nej og nej, så har du købt en problem-kalv!!!

31 Sammenhæng med sygdom Frekvens Indkøbte kalve Egne kalve Luftvejslidelser 9,2 % 4,7 % Leverbylder 12,5 % 6,4 % ( Kjeldsen et al., Rapport nr. 96, Dansk Kvæg, 2002 )

32 Hvordan passer du dine kalve? Hvad gør du, når der en uges tid efter indsættelse ses mange lungebetændelser? Individuel eller hold behandling? Når kalvene ikke drikker og æder, puster, er våde på ryggen, har feber? Undgår du unødig flytning og sammenblanding (stress, bakteriemiljø)? Optimerer du staldmiljø, strøelse, ventilation mm.?

33 Hvordan fodrer du dine kalve? Foretager du gradvise foderskift? Er foderets kvalitet god og stabil? Undgår du tomme hø- og halm-hække? Er fodertrug, foderkasser og foderautomater fyldt op? Har de rent drikkevand? Har du optimeret din kraftfoderblanding? Har du overvejet andet grovfoder, fx ensilage? (jf. temaet for næste indlæg)

34 Fodring, acidose og leverbylder Opstår ved aggressiv kornfodring, sekundært til acidosen Høj andel letforgærbar korn flere bylder (mere variation i foderoptagelse og mere udsving i vom ph) Hvis kornstivelsen gelatiniseres under foderfremstillingen bliver problemet større. Hurtig foderskift, hurtig optrapning med korn og kraftfoder problemer Uregelmæssige foderrutiner (foderinterval og mængder, skiftende foderkvalitet) problemer Lav grovfoderandel flere bylder Høj grovfoderandel mere stabil vomforgæring, mindre variation i daglig foderoptagelse og dermed mindre risiko for acidose og ruminitis Ikke kun mængden (>15%) men også grovfoderets struktur har betydning (hel, bedre end piller eller formalet) Rent drikkevand nødvendigt (Nagaraja & Chengappa, 1998, J. Anim. Sci. 76: )

35 Tak for hjælpen til: Jane Eriksen, Christian F. Børsting & Co., KFC: Indkøb af dyr, registreringer, fodring og pasning Holger Thrane & Co., DJFs forsøgsslagteri: Forsøgsslagtning, registreringer, leverdissektion Ellen-Margrethe Vestergaard og Torben Larsen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd og Hans Henrik Dietz, DVI, Århus : Leverdissektion, diagnostik, bakteriebestemmelser, analyser for lever-specifikke enzymer i blodet Dorte Bossen, Dansk Kvæg/DJF: Diskussioner af leverbyldeproblematikken

36 Projektdeltagere H. Refsgaard Andersen, Kirstine F. Jørgensen, Susanne Bach Larsen (stud. agro.) og Mogens Vestergaard, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi: Forsøgets planlægning, gennemførelse og opgørelse. Jens Bech Andersen og Torben Larsen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd: Undersøgelser af enzymaktiviteter mm. i levervæv og i blodplasma. Nynne Capion, Dyrlæge, PhD-stud. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed/Klinisk Institut, KVL: Undersøgelser af klove under vækstforløbet og klove ved slagtning