Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller.

Transkript

1 Nyregistrering af danske vand- og vindmøller Vejledning til registreringsskema Afsnit på blå baggrund er kun relevante for vandmøller, afsnit på gul baggrund kun for vindmøller. FORSIDE GENERELLE OPLYSNINGER: Under anlæg skitseres bygningernes placering i forhold til hinanden og i forhold til verdenshjørnerne. Angiv bygningernes funktion. Vandmøllen: Hjultyper: Underfaldshjul: Vandet ledes ind på hjulet helt forneden (mellem ca. kl. 6 og 8). Ingen væsentlig opbygning i vandrende før hjulet. Hjulet drejer med vandløbets retning. Brystfaldshjul: Vandet ledes ind i den underste del af hjulet (mellem ca. kl. 8 10). Opbygning i vandrede før hjulet. Hjulet drejer med vandløbets retning. Overfaldshjul: Vandet ledes ind på toppen af hjulet. Hjulet drejer mod vandløbets retning. Vindmøllen: Hollandske møller: Der skelnes udelukkende mellem jordhollænder og gallerihollænder Til jordhollændere regnes alle møller, hvor krøjeværk og perse betjenes fra jorden, uanset om møllen står på naturlig eller kunstig bakke. Til gallerihollændere regnes alle møller, hvor krøjeværk og persen betjenes fra et egentligt galleri eller fra taget af undermølle. 1

2 Eksempler på jordhollændere Uhre og Grubbe Møller Eksempler på gallerihollændere: Vodskov, Vindeby KONSTRUKTION Vandmølle: Møllehuset: Ved kombination af flere forskellige materialer i møllehus (f.eks. bindigsværk/træbeklædning) sættes flere kryds. Etager: Angiv placering af broværker, kværne etc. på de forskellige etager. Etagerne nummereres nedefra. Vandmøller med flere vandhjul: Vandhjulet nærmest vandtilledningen er altid hjul nr. 1. Gangtøjet beskrives hvert hjul for sig også selv om de er ens. Udvendigt skærebord: Ved en buk forstås en trækonstruktion af nedrammede pæle, hvorpå lejebjælken hviler. Se tegning! 2

3 Gravhjul med direkte træk: Vindmølle: Opskalkning: Ved opskalkning forstås et let udadsvaj, der opnås ved at man på det nederste stykke af højbenet påsætter kileformede træstykker, kaldet skalke. Krøjeværk: Manuelt krøjeværk: 1 Den lange krøjebjælke 2. Den korte krøjebjælke 3. Svansen korte og lange krøjestivere. 3

4 Kædekrøjer: Vingehoved Eksempler på hals beslået med jernflækker: Vinger: Helstyks: Vingearmen er fremstillet af ét stykke træ. Laskede vinger: består af et gennemgående kropstykke og lasken Bryststykvinger: består af bryststykket, der går gennem akselhovedet og er påsat to spidser. Under Andet angives f.eks. jernvinger eller laminerede vinger 4

5 Sejl: Amerikansk selvsvikning også kaldet la Cour-sejl eller patentsejl: Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller. 5

6 6 Galleri

7 MASKINERI Skallekværne: Skallekværnen er som regel placeret under gulvet og afskærmet med kraftige bjælker. Grynviften anvendes samtidig med skallekværnen, og består af et sortererbord plus en blæser. Møllesten: Rhinsk sten: en relativ ensartet, blågrå basaltsten med mange små porer. 7

8 Franske sten Er sammensat af mindre stykker ferskvandskvarts (flint), der er bagstøbt med cementagtig masse, og forsynet med jernbånd. De importerede kværnsten har altid firmastempel på bagsiden. Franske sten, der er samlet i Danmark, har normalt intet mærke, men ofte nogle primitive åbne afvejningskasser (huller). Kunststen Kunststen er fremstillet af knust flint blandet i en cementagtig støbemasse. Disse sten kendes typisk på en meget nistret overflade (ses ofte tydeligst på siderne). De har istøbte afvejningskasser med låg, der samtidig tjener som firmamærke. Andet Andet kan eventuelt være norske sten af glimmerskifer (grå med rødbrune krystaller), eller skånske sandsten. Valsestole Enkelt valsestol Dobbelt valsestol To blokke (valser) Enkelt valsestol består af et par blokke, og den dobbelte af to par blokke. Hvis der findes porcelænsvalser (glatte) bedes det bemærket under bemærkninger i øvrigt. 8

9 Havrevalse Beregnet til at valse havre eller byg til foderbrug og har intet med valsestolen at gøre. Hvor valsestolen typisk har riffelvalser (bortset fra porcelænsvalserne), har havrevalsen glatte valser. Kagebrækker Anvendes til findeling af foderkager (oliekager) og består af en roterende aksel med pigge, der fungerer efter samme princip som en persillehakker. Grynbrækker Fungerer med en fast skjold, der er riflet på indersiden og en roterende valse med rifling. Den vil ofte være placeret umiddelbart under grynviften Sigter: Slagsigte: Gennem en trækasse er trukket en rørformet pose af stof. En rysteanordning sætter røret i svingning. Melet drysser gennem stoffet og ned i bunden af kassen, mens kliddene føres gennem røret og ud af kassen. Hvis der i møllen findes poser til en slagsigte bedes det bemærket under Bemærkninger i øvrigt, uanset om sigten er bevaret eller ej. 9

10 Sekskantsigter: Sekskantsigten kan være en rugmelssorterer, hvedemelssigt eller grynsorterer. Rugmelssortereren har som regel trådvæv af samme maskestørrelse på hele længden. Hvedemelssigten har bespænding af silke og ofte i to forskellige finheder. Rugmelssortereren (se billedet) er som regel kortere end hvedemelssigten. Som grynsorterer har sekskanten flere forskellige maskestørrelser (5-6 stk.). Bunden af sigten er opdelt i lige så mange rum. Centrifugalsigte: Centrifugalsigten har en tromle bestående af flere sammenspændte rammer. Denne tromle drejer langsomt rundt. Inden i tromlen findes nogle vinger, der drejer hurtigt rundt og kaste malegodset mod sigterammerne. 10

11 Ascania-type: Består af en kasse, hvor der i den ene side er fastgjort en ramme med sigtevæv. Inde i kassen sidder en vinge, der med stor fart kaster malegodset mod sigtevævet. Ascania-sigten findes som enkelt, dobbelt eller tredobbelt. En type, der ligner, har rammer i begge sider af kassen. Blandt disse hører Reform sigten. Plansigter fungerer i princippet som en række vandrette sold, der svinges rundt i cirkler. Er som regel ophængt i bambusstokke. Bungesigten 11

12 Fritsvingende plansigte Sortererbord: Vandrette sold (ofte i flere lag), der rystes frem og tilbage. Bespændingens finhed afgør, om de er til mel eller gryn. Grynvifte: se skallekværn. KORNRENSNING Triør Triøren består af en cylinder med indvendige lommer, der griber kornet, mens ukrudtsfrøene falder ned i en rende, og ledes ud af tromlen. Findes både med og uden blæser, og er normalt trukket af møllen. 12

13 Aspiratør Aspiratøren anvendes til kornrensning ved hjælp af sold og en luftstrøm. Findes i mange forskellige typer. Kopelevator En kopelevator er opbygget med et tophjul og et bundhjul, ophængt efter møllens behov. Helt fra oprindelsen har elevatorerne været bygget ind i en kappe af træ på grund af træets evne til at opsuge kondens. For at der ikke skulle sætte sig melstøv m.m. fast på den indvendige side af rørene omkring transportbåndet, monterede man en stiv børste imellem nogle af kopperne. 13

14 Snegletræk En snegl, der egentlig er en Arkimedes skrue, blev anvendt meget i mølleri. Højde og maskinplacering hindrede, at kornet kunne løbe af sig selv, f.eks. under en kværn og videre til en sigte eller til en kopelevator. Sneglen er opbygget som et gevind. Det kan både være højre- og venstregående. Sneglen er bygget ind i en kasse. Kornet transporteres ved at snegletrækket drejer rundt. 14