Aftale om genopretning af dansk økonomi

Transkript

1 liba Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: Aftale om genopretning af dansk økonomi Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af danske økonomi rammer socialt skævt og bidrager til at undergrave den danske flexicurity-model. De omfattende besparelser på uddannelse og forskning hænger ikke sammen med regeringens program for 2020 med vægt på viden, vækst, velstand og velfærd. _ Konsolidering med 24 mia. kr. i 2013 Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale om genopretningen af dansk økonomi. I forhold til regeringens udspil fra sidste uge er suspension af reguleringen af overførselsindkomster taget af bordet. Til gengæld skal dagpengeperioden forkortes til 2 år, hævelse af topskattegrænsen udskydes i tre år i stedet for regeringens forslag om to års udskydelse. Derudover lægges der loft på fradrag for faglige kontingenter og arbejdsgiverbidrag og der gennemføres omfattende besparelser på uddannelse og forskning. Det skal tilsammen indbringe 11,3 mia. kr. i Regeringen havde som led i en omprioritering af udgifterne i den offentlige sektor forslået kommunale besparelser på 4 mia. kr. i 2012 og De er ikke med i aftalen, men erstattet af en række besparelsesforslag på forskellige områder. Genopretningsplanen tager sit udgangspunkt i, at man forventer en henstilling fra EU om at nedbringe underskuddet på de offentlige budgetter med 24 mia. kr. frem til 2013 og derefter at der skal være balance på de offentlige budgetter i Det vil man opnå med nulvækst i de offentlige budgetter fra 2011 til 2013, hvilket forventes at forbedre de offentlige finanser med 13,5 mia. kr. og de ovennævnte besparelser på 11,3 mia. kr., der samlet vil bidrage med lidt mere end 24 mia. kr. til budgetforbedringer. Det var et centralt kritikpunkt mod regeringens oprindelige forslag til genopretning af dansk økonomi at det ramte socialt skævt når det var overførselsindkomsterne der skulle holde for. Det er imidlertid mere end svært at se at der med den nuværende aftale skulle være rettet op på den fordelingsprofil ved at lade de arbejdsløse betale i stedet. Det er selvfølgelig glædeligt at kravet om besparelser på 4 mia. kr. i kommunerne ikke skal effektueres, specielt i lyset af, Notat Side 1

2 at kommunernes økonomi er mere end pressede bare ved kravet om nulvækst frem til 2013, men prisen er høj i forhold til de områder, der skal gennemgå besparelser for at skaffe finansieringen til omprioriteringen. Og stadigvæk er en stor gruppe undtaget for at skulle bidrage til genopretningen af dansk økonomi, der røres ikke ved de 23 mia. kr. der årligt gives i erhvervsstøtte. Til gengæld har regeringen åbenbart ingen betænkelighed ved at bryde skattestoppet, når bare det er lønmodtagere og fagbevægelsen man rammer. I det følgende er en række af de mange elementer aftalen består af beskrevet og kommenteret. Reform af dagpengesystemet Aftalen indeholder tre elementer: En forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Forkortelsen træder i kraft den 1. juli Der gennemføres en overgangsordning for dem der er ledige i dag, der bevarer retten som i dag, dog maksimalt 2 år fra 1. juli Forslaget ventes at medføre besparelser for 1,5 mia. kr. i 2013 Forlængelse af beskæftigelseskravet fra 26 til 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse i forbindelse med genoptjening af dagpengeretten. Forslaget medfører besparelser i på 35 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013 Beregning af dagpengenes størrelse med afsæt i de seneste 12 måneders indkomst frem for som nu på baggrund af lønindkomst på en periode på 13 uger. Forslaget medfører besparelser i 2012 på 10 mio. kr. og 20 mio. kr. i 2013 Det nævnes i aftalen, at forslagene skal ses i sammenhæng med beskæftigelsesministerens udspil om en styrket forebyggende indsats mod langtidsledighed. Endelig afskaffes feriedagpengene for dimittender. Elementerne i aftalen er identisk med de forslag, som Arbejdsmarkedskommissionen foreslog under overskriften mere tidssvarende dagpengeregler. Samlet set indebærer forslagene en meget voldsom og hurtigtvirkende ændring af betingelserne for de lediges ret til dagpenge. Der er tale om en halvering af dagpengeperioden for alle, der bliver ledige fra 1. juli Hertil kommer effekten af, at betingelserne for genoptjening af retten til dagpenge samtidig øges markant. Endelig indebærer de ændrede regler for beregning af dagpenge - efter princippet i den såkaldte årsindkomstmodel - at personer på overførselsindkomst får reduceret deres dagpengesats. Notat Side 2

3 Forslagenes virkning bygger på den afgørende præmis, at en forkortelse af dagpengeperioden vil øge de lediges søgeadfærd og dermed bidrage til, at de ledige hurtigere kommer i beskæftigelse. Forslagets effekt afhænger således helt af, om der er job til de ledige at få. Her forventer regeringen, at når forslagets virkning begynder at indfinde sig i 2012 vil vi igen være i en situation med mangel på arbejdskraft. Dette synes dog at være en meget usikker forudsætning. Erfaringerne med konsekvenserne af nedsættelsen af dagpengeperioden i 90-erne foregik således i en situation med langvarig højkonjunktur med gode beskæftigelsesmuligheder. Man må endvidere stille det spørgsmål om ikke potentialet i en øget jobsøgning blandt de ledige ikke allerede for en stor del er opbrugt med de mange stramninger, der de seneste år har været for at fremme en aktiv jobsøgning blandt de ledige. Der er derfor en betydelig risiko for, at en forholdsvis stor del af de ledige, der omfattes af forslaget vil overgå til anden offentlig forsørgelse eller vil være henvist til at være forsørget af ægtefælle, fordi de ikke opfylder betingelserne for kontanthjælp. Eksempelvis viser regeringens egne analyser af den nuværende langtidsledighed, at hele 37 pct. af de der var langtidsledige i 3. kvartal 2008 et år efter ikke længere var langtidsledige, men modtog i stedet anden offentlig forsørgelse som fx sygedagpenge. Virkningen af forkortelsen af dagpengeperioden vil blive forøget af det skærpede krav til genoptjening af dagpengeret. Dette vil betyde, at ledige med meget varierende ansættelsesperioder vil kunne få vanskeligt ved at genoptjene retten til dagpenge. Det vil gå ud over de svageste grupper på arbejdsmarkedet, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det vil også ramme de grupper, hvor kortere og varierende ansættelser er den mest almindelige ansættelsesform. Det gælder fx hele det kunstneriske område, der så endnu engang må holde for i regelændringerne i dagpengesystemet. Det er således helt usandsynligt, at en forkortelse af dagpengeperioden og de øvrige tiltag i pakken, som regeringen beskriver det, nærmest af sig selv vil medføre en stigning i beskæftigelsen. Det er på den baggrund dybt kritisabelt og bekymrende, at aftalen ikke indeholder initiativer, der samtidig styrker den beskæftigelsespolitiske indsats. Her er der først og fremmest behov for at give de ledige reelle muligheder for uddannelse. Det virker i den forbindelse nærmest komisk, at aftalen refererer til det meget beskedne udspil beskæftigelsesministeren - uafhængigt af Genopretningsplanen - kom med i sidste uge om bekæmpelse af langtidsledighed. Arbejdsmarkedskommissionen havde som et led i sin reformpakke også forslag der samtidig skulle styrke den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er med aftalen en risiko for at vi får et mere ekskluderende arbejdsmarked, hvor flere skrælles Notat Side 3

4 af. Det vigtige samspil i den danske flexicurity-model mellem et generøst forsikringssystem og en aktiv beskæftigelsespolitik er for alvor kommet i ubalance. Med aftalen er der også foreløbig sat en stopper for en perspektivrig reform af dagpengesystemet, der kunne adressere nogle af de udfordringer, dagpengesystemet har. Det drejer sig eksempelvis om det gradvise fald i dagpengenes kompensationsgrad, der gør at dagpengesystemet for store grupper af lønmodtagere ikke længere er attraktivt. Med halveringen af dagpengeperioden vil endnu flere overveje værdien af at lade sig forsikre mod ledighed. Loft over fradrag for faglige kontingenter Regeringen vil begrænse fradragene for fagligt kontingent til kr pr. år. Det skønnes at give cirka 3/4 mia. kr. Kontingenter til A-kasser er fortsat fuldt fradragsberettiget. Dansk Folkeparti og regeringen er ude i en ren straffeaktion mod fagbevægelsen og den danske model, hvor dette er bare et af de elementer, der er med til at underminere flexicuitymodellen, som regeringen selv pralede med da økonomien gik godt. Omprioriteringer for 10 mia. kr. i Regeringen har tidligere bebudet at der skulle ske omprioriteringer i den offentlige økonomi på 10 mia. kr. det krav fastholdes med den nye aftale. Dog skal 4 mia. kr. ikke længere findes i kommunerne, men ved andre besparelser. Staten skal stadig finde 6 mia. kr. De 1,8 mia. kr. findes ved, at der årligt spares 0,6 mia. kr. på ministeriernes driftsramme og 4,3 mia. kr. ved særlige besparelser, jf. nedenfor. De ti mia. kr. der spares skal gå til henholdsvis sundhedsområdet og til flere i uddannelse og svage grupper, med henholdsvis 5 mia. kr. til hvert område. Regeringens omprioriteringsplaner for 10 mia. kr. er tidligere meldt ud, men med denne aftale bliver besparelserne præciseret. Besparelserne skal indgå i forslag til finanslov for 2011, der offentliggøres til august. Forskellen er til regeringens tidligere udmelding er, at det ikke længere er kommunerne der skal spare for 4 mia. kr. for at bidrage til omprioriteringen. Det er ikke præciseret, hvordan udmøntningen af de ekstra midler til svage grupper, flere i uddannelse og sundhedsområdet skal ske og til hvad. Det giver regeringen og Dansk Folkeparti mulighed for at uddele gaver i forbindelse med vedtagelse af finansloven for Notat Side 4

5 Omprioriteringer til fastholdelse af kommunal kernevelfærd Under overskriften Omprioriteringer til fastholdelse af kommunal kernevelfærd indeholder aftalen besparelser, der tilsammen skal bidrage med forbedringer af de offentlige finanser med 3,577 mia. kr. i I det følgende kommenteres dele af forslagene: Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveauet Regeringen og Dansk Folkeparti vil fastlåse ulandsbistanden på 2010-niveau i perioden Det giver en samlet besparelse på 2,3 mia. kr. Fastfrysningen af udviklingsbistanden vil kunne få ganske alvorlige konsekvenser for de indsatser og projekter der er målrettet mod nogle af verdens fattigste mennesker. FTF mener ikke det er acceptabelt, at de hjemlige besparelser skal betales af de fattige i udviklingslandene. Børnefamilieydelsen Der lægges loft på børnefamilieydelsen, således at der kun kan udbetales op til kr årligt. I aftalen forudsættes at 2. barn og derover ikke har samme omkostningsniveau. Loftet indfases over 2 år. Loftet giver et provenu på 1 mia. kr. i Mange børnefamilier er presset på økonomien og selvom der kan være reduceret omkostninger ved barn nummer 2, er der dog tale om, at mange børnefamilier netop får økonomien til at hænge sammen via børnefamilieydelsen. Der tages ifølge aftaleteksten ikke hensyn til, om der er tale om ene forsørgere. Gebyrer på udlændingeområdet og tolkebistand Der indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger til familiesammenføringer, hvilket giver et provenu på 82 mio. kr. og på tolkebistanden skal der spares 15 mio. kr. Dansk Folkepartis fingeraftryk ses tydeligt på aftalen, hvor en række besparelsesforslag retter sig mod udlændinge, hvilket er helt uacceptabelt. Notat Side 5

6 Markedsrente ved indefrysning af ejendomsskatter Ældre har haft mulighed for, at indefryse deres ejendomsskatter til særlig lav rente. De skal nu fremover betale markedsrente. KL og kommunerne har længe påpeget det urimelige i, at de skulle finansiere billige lån til pensionister også velstillede pensionister. FTF er enige i denne betragtning og skal derfor hilse velkomment, at denne ordning ikke fremover skal bidrage til at sikre også velstillede pensionister billige lån, men at muligheden dog stadig er der for personer, som har behov for indefrysning af ejendomsskatten, om end de nu må betale markedsrenten. Omprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet Med aftalen beskæres partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet med 50 mio. kr. årligt i Begrundelsen er, at en analyse peger på, at partsindsatsen ikke er målrettet indsatsen på arbejdspladserne. En beskæring af midlerne til partsindsatsen med 50 mio. kr. svarer til en besparelse på 50 pct. i Det vil få alvorlige konsekvenser for den samlede arbejdsmiljøindsats - ikke mindst i forhold til at opfylde de målsætninger, der bliver sat med den nationale handlingsplan for arbejdsmiljøet frem til 2020, som skal vedtages til efteråret. Her vil der være behov for en massiv fælles indsats, hvor partssystemet spiller en væsentlig rolle. Arbejdstilsynet har i vinteren 2010 udgivet rapporten: Fremtidens arbejdsmiljø 2020, som udgør det faglige grundlag for prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen frem til Rapporten indeholder ikke en evaluering af partsindsatsens betydning for indsatsen på arbejdspladserne. Derfor forekommer det udokumenteret og helt ubegrundet, at regeringen og Dansk Folkeparti nu beskærer indsatsen med 50 pct. Desuden er der tale om en slags ekspropriation af midler, der er opkrævet specifikt til at gennemføre Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet jf. Arbejdsmiljølovens 68. Midlerne opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring. Omprioritering af offentlige udgifter på statens område Hovedparten af besparelserne på statens område, som i alt udgør ca. 1,5 mia. i 2011 stigende til ca. 4,3 mia. i 2013, gennemføres indenfor uddannelses- og forskningsområdet. Notat Side 6

7 Udover de aftalte konkrete besparelser bebudes et yderligere initiativ, der skal fremme tidligere færdiggørelse af uddannelse. Til efteråret vil regeringen komme med et udspil til forhandlinger, der omhandler ændringer i SU systemet mv. Frie skoler Med forskellige begrundelser angives der en række konkrete besparelser inden for områderne frie grundskoler, efterskoler og folkehøjskoler. Tilskuddet til de frie grundskoler reduceres med 1 pct-enhed årligt i 2011 til Begrundelsen er, at skolerne ikke er underlagt krav om at optage elever med særlige behov, antallet af elever er de seneste år steget væsentligt, og skolernes økonomi er generel god. Besparelsen er i alt på 118 mio. kr. En pulje, der yder tilskud til dækning af befordringsudgifter til elever ved frie grundskoler afvikles. Støtten til efterskoleelever nedsættes med i alt 300 mio.kr. Støtten målrettes elever med særlige behov, så derfor aftrappes støtten i takt med forældreindkomsten. Familier med lave indkomster berøres ikke. Tilskuddet til folkehøjskoler omlægges og reduceres med i alt 165 mio. kr., således at tilskuddet til korte kurser under 4 uger reduceres, medens tilskuddet til lange kurser forhøjes. Hele området frie skoler bliver udsat for helt urimelige store besparelser. Det er givet at frie grundskoler og efterskolerne, som er alternativer til folkeskolen, vil få tilgangen af elever kraftigt reduceret, samtidig med at de aktiviteter der udbydes vil blive forringet. Folkehøjskoleområdet, som længe har været i økonomisk krise, vil med de besparelser der er anført, få flere skoler, der bliver truet af lukning. Harmonisering af befordringsordninger Elever på ungdomsuddannelser modtager højere tilskud til befordring end studerende på videregående uddannelser. Fra 2011 gennemføres der en tilpasning og en målretning af de to ordninger, således at studerende med de højeste befordringsudgifter stilles bedre på bekostning af resten. Den konkrete udmøntning drøftes senere. Det har længe været et ønske fra regeringen, at unge, der fx søger en erhvervsuddannelse skal være mere geografisk mobil. Forringelser af befordringstilskuddene vil alt andet lige modvirke denne udvikling og er derfor ude af trit med regeringens egne mål. Notat Side 7

8 Produktionsskoleområdet Efter regeringens og Dansk Folkepartis opfattelse er det ikke nødvendigt, at unge der skifter fra en ungdomsuddannelse til en anden i den mellemliggende periode behøver at gå på en produktionsskole for at få styrket deres uddannelsesparathed. Elever kan derfor ikke fremover, alene fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse, optages på en produktionsskole. Ud over det nedsættes produktionsskoleydelsen (og skolepraktikydelsen) til en niveau, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for udeboende unge over 18 år. Ændringerne på produktionsskoleområdet modvirker efter FTF s opfattelse kraftigt intentionerne i regeringens ungepakke. Det er givet, at nogle unge også fremover hurtigt vil falde fra en ungdomsuddannelse, fx en erhvervsuddannelse, på trods af, at der vil ske en vurdering af de unges uddannelsesparathed. Ved at fjerne muligheden for at frafaldne unge fra ungdomsuddannelserne kan få en uddannelsesmæssig opladning via et produktionsskoleophold forringes kommunernes mulighed for at bringe de udsatte unge tilbage på ungdomsuddannelsessporet. En nedsættelse af produktionsskoleydelsen vil stille vanskeligt stillede unge endnu vanskeligere rent økonomisk. En nedsættelse af skolepraktikydelsen vil formindske denne ordnings attraktion i forhold til de unge inden for erhvervsuddannelsesområdet. Effektiviseringer Der igangsættes et analysearbejde, der skal danne udgangspunkt for effektiviseringer af professions- og ingeniørhøjskolerne og universiteternes administration. Der skal ligeledes gennemføres en analyse af Centre for undervisningsmidler, der også skal omfatte opgaveløsningen og mulige ændringer i opgaveplaceringen. Effektiviseringerne skal i indfases over en årrække, og forventes at give relativt store besparelser i Det er naturligvis vigtigt at administrerer så effektivt som muligt, men de hidtidige erfaringer på bl.a. erhvervsskoleområdet peger på, at der ikke har været realisme i de opstillede besparelsesmål. Det er derfor vigtigt, at der foretages et reelt og uafhængigt analysearbejde. Særligt i forhold til Centre for undervisningsmidler har undervisningsministeren bebudet, at FFL 2011 vil indeholde et udspil til områdets fremtidige økonomi et udspil der bygger på en analyse, der forventes færdiggjort med udgangen af maj. Ministeren har i øvrigt afvist at offentliggøre analysen før udspillet til FFL Notat Side 8

9 Voksen- og efteruddannelse Beskæftigede voksne omfattes af en lang række forslag, som begrænser de offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, svarende til en samlet besparelse i perioden på godt 2,5 mia. kr. Det drejer sig blandt andet om øget deltagerbetaling for almen voksen- og efteruddannelse som avu og hf-enkeltfag, bortset fra kernefag, fx dansk og matematik. Deltagerbetalingen for voksne med en videregående uddannelse stiger til den fulde omkostning ved deltagelse i almen- og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelser som fx hf-enkeltfag og AMU-kurser, mens fx VVU, diplom- og masteruddannelser ikke berøres. Adgangen til SVU begrænses fra 80 til 40 uger på almen voksen- og efteruddannelse og fra 52 til 40 uger på videregående uddannelser. Endelig beskæres SVU og VEU-godtgørelsen med 20 pct. og tilskudsordningerne til kost, logi og befordring på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse beskæres med i alt 77 mio. kr. årligt i Endelig bortfalder adgangen for VEU-modtagerne til at optjene feriedagpenge i uddannelsesperioder. Den massive besparelse på voksenuddannelse samt efter- og videreuddannelse udgør en skærende kontrast til regeringens prioritering af uddannelse som middel til vækst og velfærd. Det fremhæves, at Danmark er det EU-land, der har den markant højeste deltagelse i voksenog efteruddannelse og de højeste udgifter til VEU af alle OECD-lande, opgjort som pct. af BNP. Når det drejer sig om de store FTF-grupper, som først og fremmest benytter videregående efter- og videreuddannelse (VVU, diplomuddannelser og master samt fagspecifikke kurser), er der ikke tale om at aktiviteten har været stigende i de senere år, tvært imod har tendensen været faldende frem til 2008, hvor der for første gang siden 2002 spores en svag stigning, målt på finanslovens aktivitetstal. Forringelsen af SVU fra 2012 vil med stor sandsynlighed medføre et dramatisk fald i aktiviteten, da et faldende godtgørelsesniveau samtidig med trepartsinitiativernes ophør betyder væsentligt øgede udgifter for de arbejdspladser, der sender medarbejdere på videreuddannelse i 2012 og fremover. De store grupper af kortuddannede og faglærte, som i de seneste år har nydt godt af en øget efteruddannelsesaktivitet er også dem, der i særlig grad er ledighedstruede i en globaliseret økonomi. De får nu groft forringet deres vilkår for deltagelse i opkvalificering, og beskæringen af VEU-godtgørelse og SVU vil have væsentlige konsekvenser for arbejdsgivernes mulighed for Notat Side 9

10 at sende medarbejdere på kompetenceudvikling frem for ud i ledighed. Det vil betyde væsentligt færre deltagere i AMU mv. fremover. Samtidig pålægges arbejdsgiverne yderligere udgifter i kraft af forhøjet AER-bidrag. Hvor den enkelte voksne prioriterer at uddanne sig fx som meritpædagog eller meritlærer, betyder den afkortede SVU-periode samtidig væsentligt forringede økonomiske muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse. Det er svært at se perspektivet i at efter- og videreuddannelserne så ensidigt skal finansiere besparelser i milliardklassen samtidig med, at der forventes stigende effektivitet, innovation og omstillingsparathed af medarbejdere både i den private og offentlige sektor. Ændring af revalideringsydelse for personer under 30 år Revalidender under 30 år, der overgår til revalidering fra enten kontanthjælp eller SU, får fremover kun ret til en ydelse på kontanthjælpsniveau i stedet for den nuværende revalideringsydelse. FTF synes det er en problematisk ændring, da det formentlig vil medføre, at færre ser sig økonomisk i stand til at gennemføre et revalideringsforløb over længere tid, når ydelsen nedsættes. Allerede i dag har vi set en kraftig nedgang i antallet, der får tilkendt et revalideringsforløb, herunder især uddannelsesrevalidering. Forslaget skal også ses i sammenhæng med regeringens udmeldinger om en reform af førtidspension og fleksjob, hvor det allerede ligger i kortene, at der vil blive indført et udviklingsforløb til en ydelse på kontanthjælpsniveau for især unge med psykiske lidelser, i stedet for tilkendelse af førtidspension og fleksjob. I den sammenhæng har Arbejdsmarkedskommissionen anbefalet, at det skal overvejes, hvorvidt dette udviklingsforløb også skal omfatte de personer, der ellers ville have fået tilkendt revalidering. Med den nuværende aftale, svarer den nye lavere ydelse til revalidender under 30 år til den forventede ydelse på et udviklingsforløb. Forskning Spareplanen indebærer, at de offentlige forskningsbevillinger fra 2013 skal udgøre 1 pct. af BNP. I en tid med negativ vækst muliggør dette besparelser på mere end 2 mia. kr. i alt i 2012 og Beløbet realiseres ved bortfald af et ekstraordinært løft af universiteternes laboratorier samt inddragelse af ufordelte reserver til forskning (finanslovens 35). Notat Side 10

11 Vækstdagsordenen har hidtil været tæt knyttet til en forstærket indsats inden for forskning og udvikling. At beskære forskningsmidlerne forekommer i den sammenhæng særdeles kortsigtet. Den kortfattede aftaletekst afdækker ikke, hvordan spareplanen påvirker videreførslen af globaliseringspuljen i perioden efter 2012, men en besparelse i 2013 på knap 1,8 mia. kr. tegner billedet af en brat opbremsning, som uden nogen tvivl vil være til stor skade for en satsningen på vækst gennem forskning og udvikling i et land, som regeringen vil have skal være blandt de fremmeste i verden, også på dette felt. Den forringede satsning på forskning kan samtidig være en væsentlig forhindring for at opnå en bare nogenlunde tilfredsstillende finansiering af videnudvikling på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Notat Side 11