RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET"

Anna Andreasen
8 år siden
Visninger:

1 RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T

2 HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ ssigt skal der væ re en 10 m ra ndzone omkring søer større end 100 m 2 og åbne vandløb i landzone dog ikke grøfter med stillestående vand Biologisk er en randzone et udvekslingssted for arter. Der vil ofte væ re en højere grad af biodiversitet i en randzone, end der er i begge de to tilgræ nsende biotoper, fordi randzonen tilbyder en mosaik af levesteder Ra ndzonerne ka n desuden fungere som vigtige spredningskorridorer for a rter, der er under udbredelse til nye levesteder.

3 HVILKE RAMMER ER DER FOR DEN NYE NATUR I RANDZONERNE? Der ka n dyrkes vedvarende græs i randzonerne uden brug af gødskning, sprøjtning eller jordbearbejdning. G ræ sa rea ler i ra ndzonen ka n bå de a nvendes til slæ t og til a fgræ sning. Omlægning ka n ske hvert 7. å r. Der kan foretages den jordbearbejdning i ra ndzonerne, som er nødvendig for at etablere vedvarende græ sarealer på arealer, der hidtil ha r ligget udyrkede hen, eller hvor der er høstet a fgrøder Etablering af græsarealer skal ske uden brug af gødskning eller sprøjtning. Der ka n udføres vandløbsvedligeholdelse, herunder oplægning og udspredning af det oprensede materiale i randzonen. Materialet må nedpløjes i randzonen, når jordbearbejdning ikke sker i dyrkningsøjemed. Nedpløjning/ fræ sning må dog ikke foretages i en eventuel 2 m-bræ mme, jf. va ndløbsloven.

4 C ENTRALE SPØ RG SMÅL Hvilken na tur ha r vi i eksisterende ra ndzoner? Na turen i nye ra ndzoner hva d ka n vi forvente? Målrettet naturpleje af randzoner større biodiversitet? Fremtidens ra ndzoner med træ er?

5 NATUREN I LANDBRUGSLANDET - DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER Naturen mangler plads Der er for ma nge næ ringsstoffer Der er for lidt rent va nd Naturen er fragmenteret

6 NATUREN MANGLER PLADS Ca. 60 % af Danmarks a rea l udnyttes til la ndbrugsformå l og kun 10% er i da g na turområ der som klitter, overdrev, heder, moser og søer. Samlet km vandløb, plus grøfter Høje målebord skort ( ) Nyeste kortdata (tidligere Fyns Amt 2003 og Kort ) Ændring Ændring i % 1540 km 877 km 662 km 43,0 % Samlet areal, vådområder 49,9 km 2 25,7 km 2 24,2 km 2 48,5 % Vådomr. i 50 m. buffer (vandløb) 35,7 km 2 10,8 km 2 24,9 km 2 70,0 %

7 RANDZONER GIVER SAMMENHÆNGENDE NATUR OG SPREDNINGSMULIGHEDER FOR ARTER FORBEDRES

8 HVILKEN NATUR HAR VI I EKSISTERENDE RANDZONER? Naturtyper Hyppighed i % Udbredelse i % Sårbarhed Kultureng 17 62,0 * Næringsrig højstaude 16 78,6 * Fugtig eng 12 53,0 ** Fugtig brakmark 11 56,3 * Tør brakmark 10 65,1 * Urtebræmme 1 (6430) 9 53,8 Ukendt Våd eng 9 44,2 *** Rigkær 1 (7230) 8 29,0 ***** Sumpet bræmme 3 20,6 * Tidvis våd eng 1 (6410) 3 23,9 **** Å-mudderbanke 1 (3270) <1 9,6 Ukendt Våd hede 1 (4010) <1 1,7 **** Hængesæk 1 (7140) <1 2,0 **** Avneknippemose 1 (7210) <1 2,0 **** Fattigkær <1 0,8 **** (n=454 arealer, x10 m plots)

9 DE ALMINDELIGE ARTER ER ALLE KNYTTET TIL NÆRINGSRIGE OG TØRRE LEVESTEDER Rigkæ r Hængesæk Fa ttigkæ r

10 NATUREN I NYE RANDZONER HVAD KAN VI FORVENTE? Eksisterende vegetation Næ ringsstofpulje og tra nsporten a f næ ringsstoffer til ra ndzonen Hydrologi og dynamik

11 SCENARIE 1: RANDZONE I TIDLIGERE DYRKET OG NÆRINGSRIG AGERJORD Artsfa ttige højsta ude sa mfund Almindelige og konkurrencestæ rke a rter Urter vil typisk kunne væ re lodden dueurt, stor næ lde, burre snerre, skva lderkå l, vild kørvel G ræ sser vil typisk kunne væ re a lmindelig kvik og a lmindelig ra pgræ s

12 SCENARIE 2: RANDZONE I VEDVARENDE GRÆS MED NÆRINGSFATTIG JORDBUND Artsrige sa mfund Almindelige men også mindre almindelige arter a rter der loka lt ka n øge biodiveristeten De mindre almindelige urter kunne væ re kæ r-tidsel, djæ velsbid, sumpkæ llingeta nd, træ vlekrone, gul fla dbæ lg De mindre almindelige græ sser kunne væ re vellugtende gula ks og ka mgræ s

13 EN MÅLRETTET NATURINDSATS KAN MÅSKE PÅ LÆNGERE SIGT GIVE GEVINSTER FOR BIODIVERSITETEN Høslet fjerner næ ringsstoffer og forbedrer betingelserne for mere sjæ ldne arter vi ved ikke hvor læ nge og hvor meget Græsning ka n modvirke domina ns a f konkurrencestæ rke a rter Retablering af vandløbsmorfologi og hydrologi i ra ndzonerne giver bedre vilkå r for vå dbundsa rter der generelt er mere sjæ ldne

14 EKSEMPEL Vandløbet til højre er dybt nedskåret under terræn. Brinkerne er stejle og tæt bevokset med en højtvoksende brinkvegetation omfattende bl.a. vild kørvel, stor nælde og rørgræs. Grundvandsstanden er lav. Vandløbet løber højt oppe i terrænet. De omgivende arealer er afgræsset og grundvandstanden høj. På landbrugsarealer opererer man med den kritiske afvandingsdybde, der er den dybde under terræn, hvor man ønsker at holde grundvandstanden af hensyn til optimal arealudnyttelse. Det betyder, at vandstande over et vist niveau i vandløbene anses for kritiske for landbruget.

15 FREMTIDENS RANDZONER MED TRÆER?

16 FREMTIDENS RANDZONER MED TRÆER? Mange truede arter er insekter og svampe, der lever i døde træ er disse vil få bedre vilkå r i ra ndzonerne Der er større a rtsrigdom i små dyr i va ndløb med tilgræ nsende skov. Der vil fortsa t væ re mosser og ma nge va ndløb vil fortsa t huse pla nter (va ndløb >2-3 m) Vedligeholdelsesbehovet mindskes/forsvinder helt Der er større selv-rensende effekt i vandløb med tilgræ nsende skov N og P og dermed mindre tra nsport til søer og fjorde Temperaturudsvingene er mindre i vandløb med tilgræ nsende skov og dermed er vilkårene bedre for iltkræ vende små dyr og ørred.

17 VANDET AFKØLES I SKOVEN Storke sig bæ k Temperatur (C ) Åben July August September Afsta nd (m) Skov 17

18 ÅRLIG TEMPERATUR OG BETYDNING FOR BIOTAEN Storke sig bæ k Åben Skov Temperatur C Øvre og nedre LT50 ørred - Øvre tolera nce tæ rskel for klæ kning a f B.rhoda ni æ g - Øvre og nedre græ nse for optimal væ kst af ørred

Relaterede dokumenter

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret