Afholdt d. 4. juni 2019
|
|
- Børge Vestergaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stafylokokker hvordan forebygger vi smitte? Anne Kjerulf Statens Serum Institut
2 STAFYLOKOKKER Staphylococcus aureus er en af de vigtigste årsager til sundhedssektorerhvervede infektioner Forekomst - Findes overalt! Primater er den naturlige vært Ses også hos husdyr (grise, mink, køer, heste, høns) Kan overleve i støv i flere måneder
3 SMITTEMÅDER Af ho ld t d. 4. ju ni Direkte og indirekte kontaktsmitte Direkte kontakt - Tæt fysisk kontakt kysse/kramme kontakt Indirekte kontakt - Mikroorganismerne overføres via et mellemled, især hænder og udstyr Mere sjældent dråbesmitte Nys forkølelse kan gøre en bærer til en spreder
4 HVAD MEDFØRER STAFYLOKOKKER?
5 BÆRERTILSTAND MED STAFYLOKOKKER Hvor hyppigt - 20 % er permanente bærere - 30 % er intermitterende bærere - 50 % bærer aldrig Bærertilstand hvor? - Svedkirtler /fugt Næse Svælg Perineum Axiller Lyske Hud
6 INFEKTIONER MED STAFYLOKOKKER Intakt hud/slimhinde er en meget effektiv barriere for infektion med S. aureus Brud af barriere - Sår Skrab, krads, operation - Virusinfektion i luftveje Kan føre til infektion - Lokal - Systemisk egen stamme = bærertilstand Tilførsel af bakterierne udefra - fremmed stamme Patient til patient / person til person Personale til patient Patient til personale
7 HVORFOR ER MRSA ET PROBLEM? MRSA (methicillin-resistent Staphylococcus aureus) er en stafylokok, der er blevet resistent over for de antibiotika, der er mest effektive til behandling af stafylokokinfektioner (β-lactam antibiotika) MRSA-infektioner er væsentlige dyrere at behandle - Behandling med specialantibiotika - Forlænget indlæggelsestid MRSA-infektioner er forbundet med øget sygelighed og øget dødelighed hos patienter, der i forvejen er syge og svækkede
8 MRSA-BÆRERTILSTAND Ydre slimhinder (især næse) Varighed kun få studier (4-18 måneder, evt. længere) Individuelle risikofaktorer: - Sår, herunder recidiverende abscesser - Kroniske hudlidelser - Kroniske luftvejsinfektioner - Fremmedlegemer - i.v.-stofmisbrug Smittemåde: - Kontakt (direkte og indirekte) - Nys (kun ved luftvejsinfektion hos bærer)
9 MRSA OG NEONATALE Særlige risikofaktorer for bærertilstand og infektion: - Uudviklet immunforsvar; særligt børn < 32 uger og med en fødselsvægt < 1500 g - Børn med bronchopulmonal dysplasi - Fremmedlegemer Intravenøse katetre Intubation, nasal CPAP Sonder til ernæring - Antibiotikabehandling (bredspektret, langvarig) I Danmark anbefales bærerbehandling ikke til børn under 2 år Nogle lande har dog anvendt bærerbehandling ved udbrud også på neonatale Referencer: Washam et al. Am J Infect Control 45: , 2017; Decembrino et al. Early Human Develop 90S1: S54-56, 2014; Williams et al. J Hosp Infect 88: ; 2014.
10 SUNDHEDSSTYRELSENS MRSA-VEJLEDNING 1. MRSA-vejledning fra SST kom i 2006 blev revideret og forenklet i 2012 og igen i 2016 Kun mindre ændringer i forhold til 2012-udgaven 4 almene og en række specielle risikosituationer Infektionshygiejniske bilag til MRSAvejledningen findes på CEI s hjemmeside Hospitaler Plejehjem og lignende institutioner Hjemmepleje og hjemmesygepleje Klinikker, herunder tandklinikker Sundhedsplejersker 10
11 RISIKOSITUATIONER FOR MRSA MRSA-VEJLEDNING 2016 Risikosituationer for MRSA 4 almene risikosituationer Spørges der til ved indlæggelse eller før invasivt indgreb samt ved relevant klinik 1. Har personen tidligere fået påvist MRSA? 2. Har personen inden for de sidste 6 måneder boet sammen med eller haft husstandslignende kontakt med MRSA-positiv person? 3. Har personen inden for de sidste 6 måneder modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (uden for Norden)? 4. Har personen selv eller et husstandsmedlem haft ugentlig eller hyppigere kontakt til levende svin inden for de sidste 6 måneder Og ikke er erklæret MRSA-fri Og 1) opholdet på hospital eller klinik har varet over 24 timer eller 2) der har været udført invasivt indgreb (fx anlæggelse af dræn eller katetre, dialyse mm.) uanset opholdets varighed
12 RISIKOSITUATIONER FOR MRSA MRSA-VEJLEDNING 2016 Specielle risikosituationer for MRSA Spørges der kun til, hvis lægen (typisk patientens egen læge) finder anledning til det, fx på baggrund af kendskab til patienten. Personen kan også selv fx via sit arbejde kende til en risikosituation Personen har inden for de sidste 6 måneder: boet i eller haft dagligt ophold i plejeboliger eller lignende institutioner (fx for handicappede) med MRSA-udbrud eller været indlagt på hospitalsafdeling med MRSA-udbrud arbejdet (herunder haft studie- og praktikophold med patientkontakt) på: udenlandsk hospital, plejehjem eller lignende institutioner uden for Norden afdeling på hospital, plejebolig eller lignende institutioner i Danmark og øvrige Norden, hvor der har været udbrud af MRSA på den pågældende afdeling haft ophold eller arbejde under trange eller dårlige hygiejniske forhold (fx asylcenter, herberg for hjemløse, krigszoner, flygtningelejre eller på udenlandske børnehjem) arbejdet på minkfarme eller er husstandsmedlem til person, der har arbejdet på minkfarme haft husstandslignende kontakt med personer, der bor/har boet uden for Norden inden for de sidste 6 måneder (fx udenlandske adoptivbørn, au pair eller husstandsmedlemmer, der har været på længerevarende udlandsrejse uden for Norden) været i udlandet og har tegn/symptomer på stafylokokinfektion, specielt hvis personen har fået lavet tatovering eller piercing, delt udstyr (fx dykning) eller været i fængsel
13 SCREENING OG BEHANDLING FOR MRSA-BÆRERTILSTAND Uden for hospital podning fra: - næse og svælg samt evt. sår, fremmedlegemer mm. På hospital podning fra: - næse, svælg, perineum samt sår, fremmedlegemer mm. Behandling for bærertilstand med: - mupirocin nasal næsesalve 2 gange dagligt i 5 dage - klorhexidinsæbe (m. glycerin) 1 gang dagligt i 5 dage - behandlingen kan forlænges til 10 dage ved svælgbærertilstand Kontrolpodninger: - uden for hospital: mdr. efter afsluttet behandling - på hospital eller i plejebolig: dag 7, 14, 21 samt 6 mdr. - sundhedspersonale: dag 1, 7, 14, 21 samt 6 mdr.
14 SÆRLIGE FORHOLD IFT. SMITTESPREDNING Tæt fysisk kontakt med børnene - Både personale og forældre/pårørende - Forældre er inddraget i plejen (instruktion i håndhygiejne og brug af værnemidler) Fysiske rammer/pladsforhold på stuerne - Mange mennesker tæt sammen på små stuer Meget inventar/udstyr på stuerne - Vanskeliggør sufficient rengøring Medicinsk udstyr til flergangsbrug - Bør være patientbunden eller engangsudstyr Deling af diverse udstyr mellem forældre - Malkemaskiner, brystpumper, puslepuder etc. rengøring efter hver brug Fællesfaciliteter for forældre/pårørende - Toilet/bad, køkken, opholdsstue etc. daglig rengøring
15 ERFARINGER FRA UDLANDET MED UDBRUD Hvad gik galt? - Understaffing /lav bemanding for få sygeplejersker til for mange børn der begås flere fejl, og efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer halter - Overcrowding / for mange mennesker på små stuer - Manglende fokus på rengøring og aftaler om, hvem der gør hvad rent - Kontamineret medicinsk udstyr til flergangsbrug - Kontamineret mælk (manglende rengøring af udmalkningsmaskiner) - Kontamineret medicin - Utilstrækkelig screening for MRSA - Manglende kommunikation mellem alle involverede parter (neonatalafd., hygiejneorganisation, klinisk mikrobiologisk laboratorium, hospitalets ledelse) og ikke mindst forældre/pårørende Referencer: Decembrino et al. Early Human Develop. 90S1: S54-56, 2014; Iacobelli et al. BMC Infect Dis 13:440, 2013; Shachor-Meyouhas et al. IMAJ 20: , 2018; Andersen et al. J Hosp Infect 50: 18-24, 2002; Williams et al. J Hosp Infect 88: , 2014; Zervou et al. Pediatrics 133: , 2014.
16 FOREBYGGELSE AF SMITTE HVORDAN? De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er vigtigst både i fredstid og ved udbrud - Håndhygiejne Både personale og forældre/pårørende - Værnemidler Efter opgaven. Forældre instrueres i brug af værnemidler. - Rengøring Forudsætter, at der er ryddet op Klare aftaler mellem personale og rengøringspersonale om, hvem der gør hvad Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer - Isolation på enestue med eget bad/toilet eller ved udbrud kohorteisolation - Værnemidler ved kontakt med barn og barnets udstyr - Desinfektion af kontaktpunkter med ethanol 70-85% v/v - Læs mere i NIR om rengøring, desinfektion og.. -
17 HVOR KAN SMITTEKÆDEN BRYDES Smitte afhænger af flere faktorer For at en infektion kan spredes, skal betingelserne i smittekæden være opfyldt Smittereservoir er der, hvor mikroorganismerne lever og formerer sig Mennesker (raske bærere eller syge) Omgivende miljø Inventar, udstyr etc. Mennesker (raske bærere eller syge) Håndhygiejne Værnemidler Omgivende miljø Rengøring Desinfektion
18 HVOR KAN SMITTEKÆDEN BRYDES Smitte afhænger af flere faktorer For at en infektion kan spredes, skal betingelserne i smittekæden være opfyldt Hud Slimhinder Luftveje Sekreter og ekskreter Blod Containment/indeslutning Lukket sug v. sugning Håndtering af vasketøj Håndtering af affald
19 HVOR KAN SMITTEKÆDEN BRYDES Smitte afhænger af flere faktorer For at en infektion kan spredes, skal betingelserne i smittekæden være opfyldt Som smitteudgang Specielt ved brud/læsion på hud og slimhinder Kontaktsmitte Generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer
20 HVAD HAR VIRKET VED UDBRUD TAKE HOME MESSAGES Høj efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer - Håndhygiejne - Brug af værnemidler - Fokus på rengøring herunder klare aftaler om hvilke rengøringsopgaver, som rengøringspersonalet og personalet skal udføre - Fokus på medicinsk udstyr til flergangsbrug Efterlevelse af de supplerende infektionshygiejniske retningslinjer - Isolation på enestue eller kohorteisolation ved udbrud Aktiv screening af alle børn, der indlægges fra andre hospitaler, og en gang ugentligt ved udbrud, indtil udbruddet er overstået At der er en tilstrækkelig bemanding af personale, særligt barn:sygeplejerske ratio er vigtigt God kommunikation på alle planer og nedsættelse af en tværfaglig udbrudsgruppe Udarbejdelse af rapport med lessons learned.
21 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 21
Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereVELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE
VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 1 2 MRSA førstegangsfund i 2016 i SVS optagerområde 3 4 5 Sundhedspersonale og podning for MRSA Været i én eller flere af følgende risikosituationer Været indlagt > 24 timer
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereHvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereMRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.
MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk
Læs merePersonaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet
Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereafholdt d. 7. februar 2023
MRSA-TEMADAG TORSDAG DEN 7. FEBR. 2013 Spørgsmål til SST og CEI PODNING OG KONTROL MRSA-kort skal vel vises i 6. mdr. og ikke mere 1 år men det står fortsat 1 år i behandlervejledningen. Er tandlægebehandling
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereVEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
OKTOBER 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereFOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 2006 Vejledning Forebyggelse af spredning af MRSA Vejledning Oktober 2006 Forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Kategori:
Læs mereUNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.
UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15. MARTS 2018 PRÆSENTATION HANNE-METTE STRØM Kvalitetskonsulent 1.10.14 Ansat i Sundhed
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Høringsudgave Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2. udgave Sundhedsstyrelsen 1 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Introduktion og læsevejledning 4 1.2 Vigtigste ændringer i den nye udgave 4 1.3 Formål
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereMRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsberetning 2017 Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit 2 Årsberetning 2017 Indholdsfortegnelse Del I - Status... 3 MRSA-enheden... 3 Indledende om data...
Læs mereReferat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Læs mereCase. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Læs merevejledning om forebyggelse af
vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereMRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man normalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereUdsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug
P r æ s e n t a t i Anne Mette Madsen Seniorforsker Oktober 2018 Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. UDGAVE
Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. UDGAVE 2016 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereMRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
Læs mereLungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereOmkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark
Marie Jakobsen, Christine Marie Bækø Skovgaard, Mette Lundsby Jensen, Rasmus Trap Wolf og Susanne Reindahl Rasmussen Omkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark Omkostninger ved husdyr-mrsa
Læs mereModeller for den regionale MRSA indsats
Modeller for den regionale MRSA indsats 4. udgave. Methicillin resistent Staphylococcus aureus (MRSA) er stafylokokker, som er resistente overfor de traditionelle stafylokok-antibiotika. Ved behandling
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereRaske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereCarbapenemase-producerende organismer (CPO)
Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
Læs mereMRSA- yllandd. Årsb. ogi
MRSA- -enheden i Region Midtjy yllandd Årsb beretning 2016 Klinisk Mikrobiolo ogi Infektionshygiejnisk Afsnit 2 Årsberetning 2016 Indholdsfortegnelse Del I - Status... 3 MRSA-enheden... 3 Indledende om
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs mereÅrsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger...
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Ny teknologi infektionshygiejniske udfordringer! www.regionmidtjylland.dk Smittekæden 5. Smitteudgang Defekt hud, slimhinder, mave-tarmkanal, luftveje, urinveje 6. Smittemodtager
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Baggrund MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midtjylland blev etableret pr. 1. januar 2010. MRSA-enheden er organiseret på følgende måde: 1
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
MRSA udbrud: Erfaringer fra Region Syddanmark Spredning af en CC398 t034 PVL+ klon på en fødeafdeling hvad lærte vi? Jens Kjølseth Møller, Ledendeoverlæge, professor dr.med. KliniskMikrobiologiskAfdelingogInfektionshygiejniskEnhed,
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereKommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs mereÅrsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger... 1 Definitioner og forkortelser... 2 Baggrund... 3 Organisering
Læs mere