mad Udnyt dine rugbrødsrester Arbejd for føden mad vin øl køkkengrej Tina Scheftelowitz bruger gammelt rugbrød i salater og desserter

Transkript

1 POLITIKEN 6 mad Medlemmerne mad vin øl køkkengrej Arbejd for føden af Københavns Fødevarefællesskab skal yde, før de kan nyde de fællesindkøbte grøntsager. Side 10 Foto: Lærke Posselt Søndag 27. marts Udnyt dine rugbrødsrester Tina Scheftelowitz bruger gammelt rugbrød i salater og desserter og så har hun nytænkt øllebrøden. Side 6 Foto: Columbus Leth

2 2 MAD SØNDAG 27. MARTS 2011 POLITIKEN Indhold FDB ændrer på madpyramiden FDB S MADPYRAMIDE, som viser os, hvor meget af hver fødevare vi bør spise, har gennemgået sin største ændring i 35 år. Der er tale om to store omrokeringer: Grøntsagerne er rykket ned i bunden til rugbrød, havregryn og kartofler det, vi skal spise mest af mens ris, pasta og hvedebrød er flyttet fra bunden og op sammen med frugten, som stadig er i madpyramidens midte: det, vi skal spise lidt mindre af. Også mælkeprodukter er rykket fra bunden til midten. Og så er der udelukkende fuldkornsprodukter i madpyramiden. Danskerne skal altså spise flere grove grøntsager og flere fuldkornsprodukter:»mange af os tror, at hvis vi spiser seks stykker frugt om dagen, så er vores grøntbehov dækket. Men sådan er det ikke, for vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove«, siger Joan Preisler, FDB s specialkonsulent i sundhed i pressemeddelelse. Den nye madpyramide tager udgangspunkt i de officielle kost- og næringsstofanbefalinger, og det nationale videncenter for fødevarer og sundhed har stået for dokumentationen af den. FDB lavede sin første madpyramide i 1976, og den er justeret løbende. Her på siden ses den nye samt pyramiden fra 1985 (den blå). Læs mere på (voergaard) Illustration: FDB MAD Godt grej: Wok...3 Rugbrødsrester er dejligt knas...4 Ud i naturen: Ramsløg... 7 Kokkens køkken: Jens Søndergaard...8 Billige grøntsager og fællesskab DRIKKEVARER Sådan starter man en vinkælder...13 Vintesten...14 Foto: Lars Hansen 300 nordiske opskrifter Husk bageskål og røreske 850 MENNESKER vil få mulighed for at live-ælte et brød simultant, når Meyers Madhus, SuperBrugsen og Økologisk Landsforening inviterer til bageworkshop i Roskilde 27. april. Landmanden Per Grupe, bageren Nicolai Skytte og brødelskeren Claus Meyer vil på en scene i Roskilde Katedralskoles Multihal ælte brød det vises på storskærm med alle deltagerne, som selv skal medbringe en 3-6-liters bageskål og en god røreske til formålet. Der vil komme svar på spørgsmål som: Hvor meget vand skal der i dejen? Hvordan hæver dejen bedst? Hvor længe skal man ælte, og hvor længe skal brødet hæve? Hvilke processer i dejen får mit brød til at hæve, få skorpe, blive brunt og saftigt? Undervejs vil man også kunne smage fem forskellige brød, og når man går hjem, har man en dej i sin bageskål, der skal koldhæve til næste dag, en pose frisk stenmalet mel, en surdej, folder om økologisk korn samt faktaark med bageråd i et net fra Økologisk Landsforening. Det koster 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn at deltage, og billetter kan købes på (ny) Røget sild, vesterhavsost og ristede rugbrødscroutoner med timian er Tina Scheftelowitz bud på en nordisk Caesarsalat. Foto: Columbus Leth OPSKRIFTER I DETTE NUMMER Nordisk Caesarsalat...5 NU ER DE OMKRING 300 OPSKRIFTER, som udgør det konkrete bud på, hvad et nordisk måltidssystem kan være, lagt ud på nettet, så alle kan prøve opskrifterne af. De er en del af det ambitiøse Opus-projekt med bl.a. Arne Astrup og Claus Meyer i spidsen, som frem til 2013 vil arbejde på at skabe en bæredygtig nordisk madkultur, også kaldet Ny Nordisk Hverdagsmad. Opskrifterne, som kan findes på er udviklet i Meyers Madhus og er enkel, moderne mad, der bygger på sæsonens råvarer såsom braiserede svinekæber med kartoffelmos og kål-pære-salat til efterår/vinter (billedet) og der er ideer til både morgenmad, frokost, aftensmad, dessert, bagværk, snack m.m. Som bruger på Idegryden kan man kommentere på opskrifterne og tilføje sine egne opskrifter, der bygger på råvarer med en klar nordisk identitet. Hvis man er under 21 år, kan man tilmed deltage i en konkurrence om den bedste opskrift til unge baseret på principperne bag den nordiske hverdagsmad. Man skal uploade sin opskrift på hjemmesiden med tagget Tema2011 inden 31. maj. Vinderen får en ipod nano. (ny) Kysters Kokkeskole tjek.dk/mad Sådan skiller du en mørbrad. Se Kysters Kokkeskole på tv på tjek.dk/mad Arkivfoto: Martin Bubandt Øllebrød med sprødt... 6 Sveskepige med slør...6 Ramsløgsalt... 7 Ramsløgkapers... 7 Ramsløgpesto...7 MAD REDAKTIONSCHEF Anette Claudi REDAKTION Annette Nyvang, madredaktør (annette.nyvang@pol.dk) Dorthe Lønstrup (dorthe.lonstrup@pol.dk) Lars Dahlager (lars.dahlager@pol.dk) RESEARCH Emilie Taulø-Jacobsen LAYOUT Karina Kofoed (karina.kofoed@pol.dk) ADRESSE MAD, Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon: mad@pol.dk. Annoncer: WWW tjek.dk/mad

3 POLITIKEN SØNDAG 27. MARTS 2011 Godt grej I DEN TUNGE ENDE Der kan laves mad til hele familien i wokken fra Bodum, som måler 37 cm i diameter og er udført i støbejern. En stålindsats til dampning samt et glaslåg medfølger. Wokken kan anvendes på alle komfurtyper. Bodum Chambord, 799,95 kroner. Nærmeste forhandler på WWW bodum.dk LAG PÅ LAG Wokkens bund og sider er opbygget af en trelags konstruktion bestående af rustfrit stål med en kerne af aluminium, der er karakteristisk for Eva Trios Multi-serie designet af Ole Palsby. Wokken rummer 5 liter og kan bruges på alle komfurtyper. Eva Trio Multi Wok, 999 kroner. Nærmeste forhandler på WWW evasolo.dk DANSK DESIGN Raadvads Matadorserie opstod ud fra en ambition om at skabe køkkentøj velegnet til høje temperaturer og flambering. Seriens wok er udstyret med en nonstick-belægning. Wokken måler 28 cm i diameter og kan benyttes på alle komfurtyper. Raadvad Matador Wok, 549 kroner. Nærmeste forhandler oplyses på tlf Wokout MAD 3 Ny plejeserie fyldt med hensyn. Sådan har vi altid gjort. Asiatisk mad gør sig bedst ved tilberedning i en wok, der kan holde varmen over de nødvendige 180 grader. Der findes efterhånden et væld af wokker på markedet, så man kan vælge efter temperament, hvad enten man er til de langsomme støbejernsvarianter eller de noget hurtigere aluminiumstyper. EKSTRA BELÆGNING Le Creuset, der er kendt for sine støbejernsprodukter, har lanceret en serie i forstærket aluminium, hvor den viste wok indgår. Wokken, der måler 30 cm i diameter, har en særlig stærk nonstick-belægning og passer til alle komfurtyper. Tilhørende glaslåg kan købes separat. Le Creuset Toughened Aluminium Wok, 949,95 kroner. Nærmeste forhandler på WWW lecreuset.dk EMILIE TAULØ-JACOBSEN INNOVATIV UDFORMNING Designer Nikolai Carels har udfordret wokkens udformning og gjort det nemmere at vende maden under stegning. Wokken er fremstillet i teflonbelagt aluminium, måler 32 cm i diameter og kan benyttes på alle komfurtyper. Boomerang Wok, 679 kroner hos Arshabitandi, WWW arshabitandi.dk TIL ALLE REDSKABER Scanpans version af en wok er fremstillet i rustfrit stål og aluminium og er beklædt med keramisk titanium, så den kan tåle alle former for køkkenredskaber inklusive metal. Wokken måler 32 cm i diameter og kommer med en indsatsrist. Scanpan CTX Wok, 1.199,95 kroner. Nærmeste forhandler på WWW scanpan.dk Økologisk certificeret af Ecocert. Uden konserveringsmidler. Og med naturligt plejende aloe vera. Foto: PR

4 4 MAD SØNDAG 27. MARTS 2011 POLITIKEN RugbrødsresterDine rugbrødsrester er guld, som kan blive til sprøde croutoner, øllebrød eller æblekage.

5 POLITIKEN SØNDAG 27. MARTS 2011 MAD 5 TINA SCHEFTELOWITZ OG COLUMBUS LETH (FOTO) Det begyndte egentlig i Israel. I februar var jeg på en gastronomisk rejse rundt i Israel, arrangeret af en canadisk kogebogsforfatter og madjournalist, Bonnie Stern. Eller snarere: Det begyndte egentlig i København sidste august under madfestivalen Copenhagen Cooking. Her blev Bonnie Stern og en række amerikanske kollegaer forelsket i det nordiske køkken. De blev storcharmeret af René Redzepi, og de besøgte en perlerække af danske toprestauranter og madaktører. Undervejs på turen i Israel havde Bonnie kontakt til en amerikansk ven, som også deltog i charmeturen i august. Han havde bagt rugbrød i sit hjem i New York, og det var rent ud sagt gået ad hekkenfeldt til, så nu stod han med 5 kg mursten (hvorfor er rugbrødsopskrifter altid i koloenorme mængder?) og havde meget svært ved at smide resultatet af de fine korn og den hjemmelavede surdej ud. Og så var det, at min hjerne begyndte at kværne omkring brug af rugbrødsrester. Og han fik fluks formidlet nogle løse opskrifter på øllebrød og æblekagen Bondepige med slør. Croutoner, flager og jord kendte han fra de fine restauranter, han havde besøgt i København og omegn (Noma serverer noget, der ligner jord, og som smager hen ad rugbrød). Nu har jeg trængt dybere ind i sagen omkring rugbrødsresterne og fundet ud af, at en hel masse mennesker ofte har rester liggende i brødkassen, som de ender med at smide ud. Det er synd, for det er guld, som med lidt snilde kan omsættes til sprøde croutoner, herlig morgenmad eller søde desserter. mad@pol.dk SILD OG RUGBRØD. En nordisk version af Caesarsalaten er selvfølgelig med rugbrødscroutoner og røgede sild. På fotoet er salaten i hele blade. Der ser smukt ud, men salatbladene slasker saftigt og stordryppende ned om hagen, når man spiser dem. Det kan derfor være en fordel at skære eller brække dem i mindre stykker. Nordisk Caesarsalat Foto: Martin Lehmann Tina Scheftelowitz Madskribent med mere, især kendt som kogebogsforfatter til adskillige kogebøger, bl.a. Suveræne Salater og Brillante Buffeter i samarbejde med Sonja Bock. Senest har Scheftelowitz udgivet Suveræn sommer og Suveræn simremad også med Sonja Bock. Hun er uddannet køkkenleder fra Suhrs Husholdningsskole i 1986 og stod bag kaffeimperiet Amokka, indtil selskabet blev solgt i Frokostsalat til 4 personer/forret til 6 Dressing 3 spsk. smagsneutral klar olie 3 spsk. koldpresset rapsolie 1 pasteuriseret æggeblomme, 1/2 bæger 1 spsk. æbleeddike lille bundt purløg eller ramsløg salt og friskkværnet peber Rugbrødscroutoner 150 g rugbrød med skorpe 1,5 spsk. koldpresset rapsolie blade fra 4 timianstilke eller kruspersille salt og friskkværnet peber Salat g romainesalat (eller anden grøn salat) 2 røgede sild, ca. 300 g (eller makrel) 30 g Vesterhavsost (eller hel parmesan) DRESSING: Æggeblomme og olie skal have stuetemperatur. Hæld de to slags olie i en lille kande. Pisk æggeblomme, eddike og salt godt sammen i en skål, tilsæt olien i en tynd stråle under piskning, så får du en luftig majonæsedressing. Tilsæt fintklippet purløg eller ramsløg og smag til med salt og peber. RUGBRØDSCROUTONER: Skær rugbrødet i terninger på ca. 1x1 cm. Varm olien på en pande, kom rugbrød, timianblade, salt og peber på, og rist ved middelvarme under jævnlig omrøring 5-10 minutter, til terningerne er sprøde. Smag dem til. SALAT: Bræk/skær eventuelt salaten i mundrette stykker, og skyl og tør dem grundigt, gerne i en salatslynge. Skær hovedet af fisken. Skær fisken op på langs, og læg den med skindsiden nedad. Fjern omhyggeligt alle ben. Vend fisken om, og bank let på skindet med en kniv. Fjern skindet ved at trække det fra halen og op efter. Del kødet i mindre stykker. VED SERVERINGEN: Vend salat og dressing, anret i portioner f.eks. i suppetallerkener, fordel sildestykkerne over, drys med croutoner og riv osten over. Lidt friskkværnet peber gør underværker. q Tip til rugbrødscroutoner, flager og rasp Du kan lave croutoner i alle faconer, af alle slags rugbrød med eller uden kerner, i skiver eller hele brød, hjemmebagte eller købte. Brug også skorpen. Det går hurtigst, hvis brødet er tørt, men frisk brød kan også anvendes. Croutonerne kan steges med krydderier, f.eks. karry, knuste korianderfrø, spidskommen, kommen og tørrede eller friske krydderurter som timian, salvie, rosmarin, persille, løvstikke og estragon. Alle slags olier kan bruges, koldpresset rapsolie er også fin her, rugbrødet overdøver den for at sige det pænt særlige oliesmag. Smør kan også fint bruges. Brug croutonerne i salater, som topping på grøntsagsmos og på supper. Jorden kan bruges på samme vis samt som rasp i det søde køkken. Rugbrød er syrligt, giver herlig syre til retten, så du skal måske udelade (noget af) den i de øvrige ingredienser. Croutoner Skær brødet i terninger eller tynde stænger og steg dem i lidt olie ved middel varme. Stegetiden afhænger af størrelsen og hvor friskt brødet er, ca minutter for croutoner på 1x1 cm. Steg dem eventuelt sammen med krydderier eller krydderurter og salt. Flager De skal være helt tynde, og det kan kun lade sig gøre, hvis brødet ikke er skiveskåret. Det bedste er at lægge brødet i fryseren, til det er halvfrossent. Tiden, det tager, afhænger af brødets tykkelse. Brug en skarp kniv og skær så tyndt, du kan. Eller brug en elektrisk brødmaskine, hvis du har sådan en. Jeg kender ikke nogen, der har en. Læg flagerne på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med olie på begge sider. Drys eventuelt med salt, og bag i ovnen ved 125 grader varmluft i ca minutter. Skiverne behøver ikke vendes, men hold øje med dem undervejs, så de ikke brænder på. Rasp Det ligner jord, men det her er bare ristet rugbrød. Riv brødet groft på et råkostjern, eller smuldr det fint mellem fingrene. Steg det i lidt olie på en stegepande ved lav varme i ca. 15 minutter, rør jævnligt. Større portioner skal stege i længere tid. Steg eventuelt smagsgivere som krydderier eller krydderurter med og salt. Til det søde køkken kan du stege i smør og sukker, eller udelukke fedtstof som i opskriften Sveskepige med slør, og blot lade sukkeret karamellisere sammen med rugbrødet.

6 6 MAD SØNDAG 27. MARTS 2011 POLITIKEN Øllebrød med sprødt 2 personer 150 g rugbrød med skorpe 1 stjerneanis 1/2 tsk. stødt kanel 33 cl maltøl eller hvidtøl, 1 flaske 2-2,5 dl vand 1 nip salt Topping 300 g pærer (eller æbler), 2 stk. dadelsirup (eller anden sirup/flydende honning) sødmælk, gerne biodynamisk gårdmælk (eller flødeskum) BRÆK ELLER SKÆR brødet i mindre stykker, kom det i en gryde sammen med krydderierne og dæk med øl og vand. Kog øllebrøden ved svag varme under låg i minutter, til den er jævn, pisk jævnligt undervejs, tilsæt salt til sidst. Blend den evt. med en stavblender, hvis du vil have den mere jævn, men det er ikke nødvendigt. Skær pærerne i små terninger, udelad kernehusene, og server dem på grøden sammen med sirup og mælk. Tip Mange elsker øllebrød, men får aldrig lavet det. Jeg tror, det er, fordi den i den oprindelige opskrift skal stå i blød natten over. Man glemmer iblødsætningen om aftenen. Du kan sagtens lave øllebrød til morgenmad, uden den står i blød den koger blot lidt længere tid. Og rugbrødet behøver ikke være tørre endeskiver. Man kan godt lave øllebrød af frisk rugbrød bare fordi det smager godt. Kog gerne rester af tørrede frugter i mindre stykker med i øllebrøden og udelad så siruppen. Sveskepige med slør 6 personer Rugbrødsrasp 100 g rugbrød med skorpe 50 g muscovadosukker (eller farin) 50 g valnødder eller hasselnødder evt. 1/2 tsk. stødt kanel Sveskemos 250 g svesker uden sten evt. 1 spsk. muscovadosukker (eller farin) Æblesalat 300 g spiseæbler, 2 stk. skal af 1 økocitron lidt friskpresset citronsaft 2 spsk. rom eller calvados eller anden spiritus ca.1 tsk. muscovadosukker (eller farin) Tilbehør 2,5 dl piskefløde RASP: Riv rugbrødet groft på et råkostjern, eller smuldr det fint mellem fingrene ned på en stegepande. Smuldr muscovadosukkeret i. Tilsæt grofthakkede nødder og evt. kanel. Kom blandingen på en pande ved middelstærk varme, varm igennem 1 minut under omrøring, og skru ned til lav varme. Lad raspen tørre under jævnlig omrøring i ca. 15 minutter. Køl den af. MOS: Kog sveskerne under låg ved lav varme med lidt vand, til de er kogt til mos. Tilsæt eventuelt lidt vand undervejs, smag eventuelt mosen til med sukker. Den skal være sød. SALAT: Skær æblerne i små terninger, udelad kernehusene. Vend terningerne i citronskal og saft, rom og sukker. Smag salaten til, den skal være let syrlig-sød. VED SERVERINGEN: Pisk fløden til skum, og anret i portionsglas med salaten nederst, herpå sveskemosen og til sidst rugbrødsraspen. Server flødeskummet til. SPRØD ØLLEBRØD. Den bløde grød får herligt modspil af den sprøde friske frugt, her pærer. Regi: Nimb vandglas, Nimb cognacglas og Minima glasskål, DESSERT. På denne tid af året er det altid lidt svært med frugtdesserterne, men de tørrede frugter og æblerne giver en ny frisk version af dessertklassikeren bondepige med slør, som er æblekage med rugbrødsrasp. Desserten kan forberedes i god tid: Rasp, mos og salat kan laves klar og blot lægges sammen lige inden serveringen.

7 POLITIKEN SØNDAG 27. MARTS 2011 MAD 7 Ud i naturen april Ramsløgssalt 10 blade ramsløg 2 spsk. groft salt det er det hele KOM RAMSLØGSBLADE og salt i en foodprocessor, og kør til et smukt, grønt salt. Opbevar saltet i et glas eller en lufttæt beholder, og brug det som drys på blødkogte æg, røræg, på madbrød eller til at salte en bøf eller et stykke fisk med. Sådan ramsløg Skær så mange blade af, som du skal bruge, skyl dem, og brug dem fintsnittet i en kartoffelsalat, i suppe, i en sammenkogt ret eller på et stykke smørrebrød. Eller kværn bladene med en smule olie og lidt salt, og brug denne ramsløgspasta som dip til f.eks. fisk, kylling eller røget kød. Du kan gemme ramsløgspastaen i små bøtter i fryseren. De bevarer både deres smag og farve og holder sig nu også forbavsende godt i køleskabet. LED I SKOVEN. Ramsløg finder man i muldrige løvskove med ask og hassel, men der er også mange på Assistens Kirkegård i København og i Søndermarken i Valby. Få ram på ramsløget Sæsonen for ramsløg begynder nu. De næste tre måneder kan de smukke grønne blade og hvide blomster give maden en mild smag af hvidløg. CLAUS MEYER OG ANDERS SCHØNNEMANN (FOTO) Ramsløget kaldes også Nordens hvidløg, det både lugter og smager kraftigt af hvidløg. Jeg har i denne uge plukket nogle af de første spæde ramsløgsblade. De er fantastiske i en kartoffelsuppe. De kan kommes i salatskålen (behersket), i omeletter, i supper, snittet oven på en bøf. De kan sauteres med på panden i sidste øjeblik. De er fantastiske i kolde saucer (mayo- og mælkesaucer) de skal aldrig blancheres. Du kan lave den allerfineste ramsløgsolie, bladene beholder farven rigtig fint. Ramsløg er en af de vilde urter, flest mennesker umiddelbart lettest forelsker sig i. De kombinerer det bedste fra hvidløg og spinat. Hvidløgsaromaen er fornem, bladene er irgrønne og fulde af saft. Udvokset er de op til cm lange, og senere får ramsløget hvide, stjerneformede blomster, der sidder i en lille kugle på en trekantet stængel. De smukke blomster er spiselige og kan bruges som pynt. De har en lækker knasende konsistens og en kraftig purløgskarakter. De grønne frø, der kommer i juni, er små velsmagende knaldperler, der kan drysses over maden eller syltes som kapers. Gode steder at lede er fugtige, muldrige løvskove med ask og hassel i f.eks. Østjylland, på Lolland og i de bornholmske sprækkedale. Også i Søndermarken i Valby findes ramsløg i enorme mængder. Man skal være opmærksom på, at ramsløg kan forveksles med den meget giftige liljekonval, men hvis man lugter til planterne, er man ikke i tvivl: Ramsløgets store, saftige blade udsender en umiskendelig duft af hvidløg. I en tillukket pose med en smule vand holder bladene sig snildt en uge i køleskabet. mad@pol.dk Ramsløgskapers 200 g ramsløgsknopper 100 g salt 2 dl cidereddike 1 dl vand 5 sorte peberkorn 2 laurbærblade 1 dl sukker TJEK RAMSLØGSKNOPPERNE for urenheder, skyl dem grundigt, kom dem i en skål, drys med groft salt og lad dem trække i 12 timer. Efter 12 timer skyller du ramsløgsknopperne og hælder dem i et skoldet sylteglas. Kog eddike, vand, krydderier og sukker sammen i en gryde, og lad lagen køle af. Hæld den afkølede lage over ramsløgsknopperne. Lad knopperne trække i 7 dage, inden du begynder at bruge dem. De kan holde sig op til 6 måneder i køleskab. Ud i naturen ind i køkkenet Ud i naturen En af grundtankerne bag Claus Meyers nye kogebog Almanak er, at vi skal ud i naturen og høste de råvarer, der er i sæson. Derfor kan man med naturvejleder Søren Espersen og kokken Mikkel Karstad fra Meyers Madhus hver måned i 2011 gå på jagt efter naturens råvarer. 17. april går turen til Kongelunden, hvor der skal ledes efter ramsløg, løgkarse, mælkebøtter og spiselige knopper. Desuden vil man lære at tappe birkesaft direkte fra træet. Der vil blive serveret ramsløg-løgkarsesuppe med hjemmelavede stegepølser, sennep og ramsløgsfoccacia og blive drukket brænde-ale til. Se mere på Ind i køkkenet De gastronomiske udflugter følges op af et madlavningskursus, som udnytter råvarerne fra udflugten. På kurset 18. april er det forårets ingredienser som lam, stenbiderrogn og de første spæde rabarber, der er i spil med urterne. Se mere på Ramsløgspesto ca. 20 blade ramsløg 1 bundt bredbladet persille 30 g frisk brød uden skorpe 50 g hasselnødder 2 dl koldpresset rapsolie havsalt og friskkværnet peber lidt rørsukker eller honning SKYL KRYDDERURTERNE, og lad dem dryppe helt af, inden du plukker dem i grove stykker. Der må godt komme lidt stilke med. Kom ramsløg, persille, brød, hasselnødder og rapsolie i en blender, og blend til en grov dip. Smag til med salt, peber og sukker/honning. GRØN PESTO. Pestoen er rigtig god til bagte rodfrugter, kartofler, et stykke stegt fisk, kød og fjerkræ.

8 8 MAD SØNDAG 27. MARTS 2011 POLITIKEN Kokkens køkken»til daglig prøver jeg at få lidt flere vegetariske toner ind i køkkenet«han er vild med bacon. Men alligevel forsøger Jens Søndergaard at begrænse sin appetit på kød til fordel for retter med flere grøntsager. I sidste uge blev han som køkkenchef på restaurant Søren K belønnet med en Bib Gourmand i Michelin-guiden. Siden har han kunnet mærke, at gæsternes indstilling har forandret sig en lille smule. 3 FORTALT TIL STINE BEHRENDTZEN OG MIE BRINKMANN (FOTO) De dage jeg har fri, er det som regel altid mig, der laver maden herhjemme. Jeg kan virkelig godt lide det. For mig er madlavningen aldrig noget, der skal overstås. Det er snarere en måde at slappe af på, og derfor fylder det tit en del på mine fridage. Der tænder jeg for min lille, orange radio, og så går jeg og hører musik herude. Der er nogen, der mener, at den slags forstyrrer, men jeg kan godt lide at arbejde til musik. En af de fødevarer, som jeg har en særlig svaghed for, er bacon. Jeg kan virkelig godt lide den salte, røgede smag, og den sprøde overflade. Det er godt som ekstra krydderi i mange retter, for det tilfører smag. Hvis jeg er alene hjemme, kan jeg godt finde på at stege æg og bacon på panden og spise det på et groft stykke rugbrød med lidt hakket purløg eller skiver af kartofler eventuelt tilsat sennep og syltet agurk. Til daglig prøver jeg at få lidt flere vegetariske toner ind i køkkenet. Jeg tænker nok mere og mere over, hvad jeg spiser, og mener ikke længere, det er nødvendigt med så meget kød. Det er mest af hensyn til sundhed og dyrevelfærd, men måske påvirker klimaproblematikken mig også ubevidst. Jeg er vokset op i Sverige, men min far er en ægte københavner fra Vesterbro, og i 2001 tog jeg til Danmark, fordi jeg savnede at blive udfordret som kok. Den type mad, jeg laver på Søren K, tager udgangspunkt i det franske køkken, og så tilfører vi lidt fra det skandinaviske. Efter at have arbejdet 20 år i branchen føltes det som en fantastisk anerkendelse, da vi i sidste uge fik en Bib Gourmand i Michelin-guiden. Jeg kan godt mærke en forskel. Telefonen ringer lidt oftere, og folk spørger på en anden måde, når de laver reservationer:»kunne det mon tænkes, at I muligvis har plads på lørdag?«, kan gæsterne nu spørge. Det er, som om det ikke bliver taget for givet, at der er plads, og det er sjovt at opleve. Jeg har dog ikke nogen ambition om også at få en stjerne, slet ikke, for det er ikke den type mad, jeg er interesseret i at lave. Jeg er selvfølgelig præget af den svenske madkultur, jeg er vokset op med. En af de traditionelle retter, som danskerne virkelig synes er underlig og elsker at lave sjov med, er smörgåstårta, som er lavet efter omtrent samme princip som et landgangsbrød. Men i stedet ligger pålægget i lag som på en lagkage. Eksempelvis leverpostej, så skinke, rejesalat og så videre, og på toppen er der ofte rejer eller stenbiderrogn. Det er virkelig også en underlig ting, men fordi jeg er vokset op med det og har spist det til utallige fødselsdage, kan jeg faktisk godt lide det. Men jeg kunne nok aldrig finde på at servere smörgåstårta for nogen af mine danske venner. mad@pol.dk Jens Søndergaard Født i 1974 i Sverige og uddannet kok. Han har været ansat på restauranter som Kommandanten, Kadeau og Tyven, Kokken, Hans Kone og Hendes Elsker. Han er nu køkkenchef på Søren K, der i sidste uge fik en Bib Gourmand i Michelinguiden. 6 5

9 POLITIKEN SØNDAG 27. MARTS 2011 MAD Jeg kan godt lide at bruge det indiske krydderi garam masala. Første gang jeg stødte på det, var i USA, hvor jeg arbejdede som kok for ti år siden. Det var blandet i en ret med and og gjorde et stort indtryk på mig. Jeg kan godt lide sammensætningen af nellike, kanel, ingefær og kardemomme. Det er lidt juleagtigt, men jeg spiser det gerne hele året. 2Jeg har fået en trykkoger i julegave og har nok kun haft den ude af skabet to gange. Men det er sådan et redskab, jeg ville ønske, at jeg brugte noget oftere. Det er en god måde at bevare smag og vitaminer i både grøntsager og kød. Men af en eller anden grund ender jeg altid med at lave mad i mine gamle, slidte gryder. Det er nok bare dårlig vane. 3Mit svenske kokkeforbillede er Mathias Dahlgren. Hans mad smager fantastisk og minder en lille smule om den, Noma laver. For nylig spiste jeg på hans restaurant, der ligger i Grand Hôtel i Stockholm, og jeg måtte derfor også have hans seneste kogebog: Det naturlige køkken Kalles Kaviar på tube har jeg som regel liggende i mit køleskab. Det er nok en svensk ting, og jeg kan spise det på alle tidspunkter af døgnet, også om morgenen. Jeg kan godt lide den salte smag af røget rogn. Det er godt på lyst brød eller et nykogt æg. Men for mange danskere er det nok lidt en joke. 5Lagereddike er en fantastisk ingrediens. Den har sådan en fin, ren smag, og jeg bruger det tit både herhjemme og i restauranten. Jeg kan godt lide den sursøde smag af sådan en gammeldags hjemmelavet lage lavet på eddike, vand, sukker, hvid peber og laurbærblade. 7 6Tomat på dåse bruger jeg rigtig meget, næsten hver dag. Det er en fantastisk ingrediens at have stående i køkkenskuffen, for man kan hurtigt smide et par dåser flåede tomater i en gryde, tilsætte krydderurter, og lidt efter har du en tomatsauce. Sådan nogle dåser har jeg altid et lille lager af. Og det er jo smart, at de kan holde sig så længe. 7På skammelen står min datter Nora, der har fødselsdag i dag. Eller også står min bonusdatter på den, når vi laver mad sammen. Nogle gange skændes de to lidt om, hvis tur det er, for de synes, det er sjovt at være med og røre i gryderne. En ting er de dog altid helt enige om. Når jeg spørger dem, hvad vi skal have til aftensmad, svarer de næsten altid:»pasta med kødsovs«. 8Jeg er totalt fan af alle former for sild. Det stammer helt tilbage fra min barndom, hvor min mor ikke kunne forstå, at det var muligt for mig at spise sildemadder klokken 7 om morgenen. Det er sjældent, jeg laver dem helt fra bunden i mit eget køkken, men jeg kan også godt lide at have et par glas fra Irma stående i køleskabet. Det kan være karryeller kryddersild.

10 10 MAD SØNDAG 27. MARTS 2011 POLITIKEN»Hvis ikke man skulle arbejde ville vi jo være ligesom alle I hovedstaden har en gruppe mennesker lavet en indkøbsforening, der køber billige økologiske grøntsager direkte fra gårdene. Medlemmerne holder prisen nede ved at forpligte sig til at arbejde for fællesskabet en gang om måneden. De pakker for eksempel grøntsagerne sammen ved et hjemmelavet samlebånd af kakkelborde. STINE BEHRENDTZEN OG LÆRKE POSSELT (FOTO) Hun peger på billedet af en ko, der er fotograferet med snuden helt tæt på fotografens linse.»man bliver bare så glad i låget af at kigge på den. Den har jeg også hængende på mit køleskab derhjemme«, udbryder den unge kvinde begejstret og nikker mod de økologiske årstidskalendere, der står på fortovet som blikfang. Fliserne er desuden hjemsted for en kasse rodfrugter og et skilt, som med glad regnbuefarvet håndskrift annoncerer, at der sælges økogrøntsager i kælderlokalet. Vi befinder os i Korsgade lige op ad Blågårds Plads på Nørrebro. Rundt om hjørnet er brostenene endnu beklædt med blomster til minde om det voldelige skyderi tidligere på måneden. Men her i nummer 19 er det samarbejde, det handler om. Det lavloftede lokale dufter svagt af knoldselleri. Langs væggene står kasser med rødbeder og hvidkålshoveder, og til venstre for indgangsdøren troner et bjerg af zittauerløg. Det er her, Nørrebro-afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab holder til hver onsdag. Høj musik suser ud gennem højtalerne i loftet, og kælderlokalet giver genlyd af snak. Klokken er lidt over to om eftermiddagen, og pakkeholdet er netop mødt ind: mennesker, som denne uge afvikler deres månedsvagt ved at putte grøntsager i poser langs det hjemmelavede samlebånd. Det er lavet af seks kakkelborde, der er placeret ved siden af hinanden og udstyret med små vægte. I tekøkkenet er der hjemmebag og friskbrygget kaffe til de frivillige. Fødevarefællesskabet blev etableret i 2008 på Vesterbro og flyttede i 2009 til Nørrebro. Initiativtageren Morten Dall der dog ikke længere er med var inspireret af det medlemsdrevne økosupermarked i New York Park Slope Food Coop. Siden da er indkøbsforeningen bare vokset stødt, så der ud over Vesterbro og Nørrebro også er filialer på Amager og i Nordvest. I alt omkring københavnere køber i dag økologiske grøntsager i fællesskab direkte fra gårdene, og nye fællesskaber er på vej i Vanløse og Vigerslev samt på Østerbro og Rigshospitalets Kollegium. Medlemmerne betaler et indmeldingsgebyr på 100 kroner og forpligter sig desuden til at tage en vagt på tre timer en gang om måneden. Men så er det også muligt købe poser med 6-8 kilo årstidsbestemte økogrøntsager om ugen til 100 kroner. Fødevarefællesskabet skal altså ikke forveksles med en almindelig grønthandler, fortæller talsmanden Andreas Lloyd, der er med i kommunikationsgruppen og i kollektivgruppen.»hvis medlemmerne ikke skulle arbejde for grøntsagerne, ville vi jo bare være ligesom alle de andre butikker. Her skal man yde for at kunne nyde, ellers forsvinder fællesskabet«, tilføjer han. 100 procent apolitisk Andreas Lloyd har netop smøget ærmerne op på cowboyskjorten for at gøre klar til dagens arbejde. Fødevarefællesskabet er 100 procent apolitisk, siger han.»for os er det vigtigt, at det bliver nemmere og billigere at få fat i økologiske fødevarer at det ikke er en dyr gourmetluksus, men noget som alle har råd til«. Men det handler ikke bare om at spare penge, understreger han.»det er også vigtigt, at det er et lokalt fællesskab, hvor vi sammen bestemmer, hvilke varer vi vil have, og hvordan butikken skal drives. Så i stedet for, at folk går i hver deres Netto for at handle, kan de gå i fødevarefællesskabet, hvor de oven i købet kan møde nogle mennesker, de kender«, siger Andreas Lloyd, der til daglig arbejder som selvstændig antropolog. For enden af samlebåndet står en fyr ved navn Ole, som har to elastikker viklet omkring det store grå skæg. På hovedet hviler en stor hue, der minder lidt om dem, man ser hos kosakker eller rastamænd. I dag er det ham, der slæber de færdigpakkede poser om i baglokalet, hvor de står klar til afhentning.»jeg er ikke så hurtig, men jeg prøver at finde en rytme«. Han tilføjer:»jeg har lidt ondt i ryggen, men hvis man løfter med strakt ryg, er der ingen problemer«. Kigger man ud over kælderen, er det bestemt ikke batiktryk og fodformede sko, der præger billedet. Oles nærmeste sidemand er en musikstuderende fyr i tyverne med Nike-sko og viltre krøller samt en ung kvinde, som netop har smidt retrosolbrillerne og er klædt i sæsonens sømandsstriber. De to unge er faldet i snak, fordi de begge er nye i flokken, og desuden har det til fælles, at de studerer humanistiske fag på universitetet. q

11 POLITIKEN SØNDAG 27. MARTS 2011 MAD 11 for grøntsagerne, de andre butikker«fællesskab. Der er høj musik, kaffe og hjemmebagt kage, når der pakkes grøntsager i fødevarefællesskabets kælder på Nørrebro: Det er meget hyggeligere end at gå i hver sin Netto, mener næstformanden.

12 12 MAD SØNDAG 27. MARTS 2011 POLITIKEN For nylig blev fødevarefællesskabet da også nævnt på kulthjemmesiden copenhipster.dk, der bragte (endnu) en liste over tidens mest trendy fænomener. Andreas Lloyd ryster smilende på hovedet, om end han også virker en lille smule stolt over omtalen.»fødevarefællesskabet er hipt, fordi vi griber tingene anderledes an ved ikke at gå på kompromis med vores værdier. Her er helt sikkert en overvægt at folk i tyverne og trediverne. Mange af dem har små børn. Men vi vil også rigtig gerne have fat i andre typer af mennesker«. Ældre skal endelig ikke skal holde sig tilbage for at dukke op, tilføjer han. Arbejdsopgaverne bliver selvfølgelig fordelt efter alder og skavanker.»alle, der har lyst til at deltage aktivt i fællesskabet, kan være med. Jo mere man engagerer sig, desto mere får man ud af det. Vi hjælper også gerne folk med at starte nye afdelinger op både i København og i andre dele af landet. Det er bare at gå i gang«. Ud af mængden Et af de medlemmer, der ligger rigtig mange timer i fødevarefællesskabet, er Carsten Lunding, som til daglig er freelancekok og tidligere har haft eget konsulentfirma, der også beskæftigede sig med fødevarer. Det er ham, der som pakkemester leder slagets gang denne onsdag. Carsten Lunding bevæger sig med hurtige skridt hen over gulvet, hopper over tre sække med kartofler, fjerner en stabel tomme plastikkasser, kigger ud over samlebåndet med et opmærksomt blik, forsvinder ud i baglokalet med en plastikpose og kommer tilbage igen.»det en god måde at holde sig i form på«, siger han med et stort smil.»og så møder man mange hyggelige mennesker. I dag er det en helt anden fornemmelse at gå ned ad Blågårdsgade, for nu støder jeg altid på nogen, jeg kender«. Carsten Lunding er vokset op i provinsen, og selv om han godt kan lide at forsvinde i storbyens menneskemylder, er det også rart at kunne vinke til bekendte fra cyklen.»fødevarefællesskabet er med til at binde området sammen, og det er rart, at der også sker noget positivt på Nørrebro«, siger han med henvisning til omtalen af bandekrigen i medierne. Fødevarefællesskabet køber biodynamiske og økologiske grøntsager hos landbrug som bl.a. Kiselgården og Birkemosegaard samt frugt- og bærplantagen Assers Mølle og krydderurtegartneriet Nielsen & Nielsen. Carsten Lunding synes, det er rart at vide, hvor grøntsagerne kommer fra.»i supermarkederne ved man ikke, om grøntsagerne har vokset på Bornholm eller på Sjælland. I Danmark har vi lavet et kæmpe system, som skal sikre, at vi ikke bliver syge af de fødevarer, vi indtager. Men den bedste sikkerhed for mig er at kende ham, som har dyrket dem«, siger Carsten Lunding og tilføjer med et listigt smil:»så ved jeg også, hvor bondemanden bor henne, hvis der er problemer, ikke?«, siger han og forsvinder så i retning af en dame i rødt, som er er trådt indenfor, fordi hun ønsker at melde sig ind i fællesskabet. Alternativ til Aarstiderne Der lyder en klirren fra køkkenet. To piger er gået i gang med at vaske op. På bordet foran dem ligger en håndskrevet huskeseddel over ting, der skal klares. De to kvinder har smagsprøvetjansen, som går ud på at lave små retter af de grøntsager, APOLITISK. I kælderen på Nørrebro, hvor fødevarefællesskabet holder til om onsdagen, holder andre aktivistgrupper til på ugens andre dage, så derfor prydes væggene af sloganer som Nej til atomkraft og plakater med Che Guevara. Men vægpynten har ikke noget med fødevarefællesskabet at gøre. som ugens pose indeholder. Tanken er, at det skal inspirere de andre i fællesskabet. De to studerende Zenia Nørregaard og Stine Lund har været medlem af fødevarefællesskabet et halvt års tid.»det er et godt SU-alternativ til Aarstiderne, og når man sidder ved en computer hele dagen, er det rart at få lidt jord under neglene«, siger de. Bor man alene, kan man bare nøjes med at hente en pose hver anden uge. Klokken er lidt i fire. Flere hundrede poser med grøntsager står færdigpakket i baglokalet. Samlebåndet er væk, gulvet er fejet, og kælderlokalet er blevet omdannet til en lille butik. En lang kø af mennesker snor sig hele vejen op ad trappen og ud på gaden. Det er medlemmerne, der er kommet for at hente grøntsagsposer. Midt på gulvet står Ole lænet op ad sin stok og holder en lille indtørret persillerod mellem fingerspidserne. Den har ligget i bæltetasken i tre uger, fordi han var nysgerrig efter at se, hvor meget den ville krympe, forklarer han.»det er en ensom interesse at have. Jeg håber, jeg en dag møder en, som har den samme interesse«, siger han. Og hvem ved, måske sker det i fødevarefællesskabet. Der er i alt fald stillet et bord frem, hvor nye medlemmer kan skrive sig på listen. På opslagstavlen hænger et skilt med en venlig opfordring:»husk at tage en vagt så er du sød«. mad@pol.dk Sådan gør du Det koster 100 kroner per husstand at blive medlem af Københavns Fødevarefællesskab. Som medlem forpligter man sig til at tage en vagt på tre timer én gang om måneden. Herefter er det muligt købe poser med 6-8 kilo årstidsbestemte økogrøntsager om ugen til 100 kroner. Der er afdelinger på Nørrebro, Vesterbro, Amager og i Nordvest. Og flere på vej i Vanløse og Vigerslev samt på Østerbro og Rigshospitalets Kollegium. Læs mere om Københavns Fødevarefællesskab på

13 POLITIKEN SØNDAG 27. MARTS 2011 MAD 13 Vin Start her 50 vine. Skal vi starte en kælder op fra bunden med f.eks. 50 vine ville jeg foreslå en blanding af vine, der kan drikkes nu, og vine til lagring. Det vil være meget individuelt, hvor store summer man vil ofre. Det vil dog høre til sjældenhederne, at vine til under 100 kroner vinder væsentligt ved at lagre. Men akkurat omkring denne pris kan man finde vine, som faktisk bliver bedre efter 2-4 år. Så en god kickstart på 50 vine vil koste fra knap kroner. 50/50-fordeling. Det kunne være 50/50, altså 25 til lagring og 25 drikkeklare. Jeg er selv meget glad for hvidvine og ville have 20 hvide og 30 røde. Men jeg anerkender, at næsten alle drikker mest rød, så det er mere realistisk at tage 10 hvide og 40 røde. Hvidvine. Af de hvide ville jeg tage 50 procent riesling tysk, østrigsk eller alsacisk. De bedre vinder meget ved lagring. Og 50 procent chardonnay, f.eks. Chablis til slank syrerigdom og enten hvid bourgogne fra Mâcon eller en ordentlig oversøisk, hvis man er til den lidt rigere stil. Start en vinkælder Find et mørkt sted i boligen med en konstant temperatur, og byg din egen vinsamling op begynd med 50 flasker. Vinanmelder Henrik Steen Andersen giver gode råd til vinsamleren in spe. HENRIK STEEN ANDERSEN Det skulle vel ikke være så svært: god dyb, hvidkalket kælder. Vendt mod nord, så der ikke kommer for meget sol på. Passende fugtighed året rundt. Og en temperatur, der svinger mellem 8 grader om vinteren og 12 grader om sommeren. Naturligvis med plads til de flasker, man gerne vil have i sin vinkælder. Så er faciliteterne i orden. Men hvem råder i vore dage over sådanne forhold? Nej, vel! Rigtig mange bor i lejlighed, og næsten alle nye huse er uden ordentlig kælder. Så det er reelt kun dem, der har et ældre hus, som kan råde over en rigtig kælder. Men mindre kan gøre det, hvis man vil gemme lidt vin til bedre tider. Det ligger fast, at vinen helst skal ligge som beskrevet ovenfor. Altså lav, konstant temperatur. Mørkt som i graven. Ingen rystelser eller stærkt lugtende ting omkring. Og fugtighed over 70 procent, for at propperne ikke skal tørre ud. Men heller ikke for fugtigt miljø så mugner etiketterne. Under disse omstændigheder modner vinen langsomt og harmonisk. Og derfor har det ofte betydning, om en gammel vin er hentet direkte fra originalkælderen, altså fra producenten eller VINKÆLDER FOR BEGYNDERE. Henrik Steen Andersen foreslår, at man starter sin vin- kælder op med 50 vine: 10 hvide og 40 røde fordelt på 25 drikkeklare og 25, der skal lagre. Foto: Kim Agersten om den har haft en omtumlet tilværelse i forskellige forretninger, kældre eller på auktioner. De ideelle forhold gør også, at vinen er lang tid om at opnå fuld modenhed. Det er ikke noget problem, hvis ens forældre startede en ordentlig bund af fine vine op, da man blev døbt som man gjorde i England tidligere. Men nej, det sker heller ikke. Så vi må på den selv. Og så kan det nogle gange være en fordel, at vinen ikke nødvendigvis skal ligge i 20 år, før man kan nærme sig. Så fordelen ved, at en vin ikke ligger optimalt, er, at den modner lidt hurtigere. Og ikke meget ringere. Hvis man bor i hus uden kælder eller i en lejlighed, skal man udse sig det sted i boligen, som har den mest stabile og lave temperatur året rundt. Specielt varme somre kan bringe temperaturen højt op overalt i boligen. Det køligste sted vil normalt ligge i skygge det meste af tiden, og stabiliteten i temperaturen vil f.eks. komme af, at stedet ligger inde midt i boligen oftest i gulvhøjde. Luftfugtigheden er lav i de fleste moderne bygninger, men det vil sjældent være det største problem. Men vinen skal ligge mørkt altså enten i et skab eller lignende, eller i vinkasser. Og så skal vinen ikke ligge sammen med benzin, petroleum og andre stærkt lugtende ting. Man bør sætte et termometer det sted, vinene placeres, og følge svingninger både fra dag til dag og over årstiderne. Og eventuelt have termometre på alternative steder for at have andre muligheder. Mine egne erfaringer siger, at kan man bare holde sig under 20 grader som maksimum om sommeren, er der ingen problemer. Kommer temperaturen kortvarigt op på grader, går det såmænd også. Men grader og derover er ikke godt. Selvfølgelig kan man også investere i et af de glimrende vinkøleskabe, der udbydes. Det er ikke gratis, og kapaciteten er sjældent meget stor. Har man pladsen og pengene, skal man hellere købe et lidt større skab, end man havde planlagt det skal nok blive fyldt op, hvis man har vinsamlergenet! Man kan differentiere lidt og lægge de bedste vine, som skal lagre længst, i køleskabet og lade resten blive i skabet, bryggerset, eller hvor man nu har valgt at lagre sine vine. 3 1/2 gode grunde Hvis man starter fra scratch og ikke har en vinsamling i forvejen, må man selvfølgelig tage, hvad der er på markedet. Og så skal man huske på, at der er tre grunde til at samle vin. 1. En del vine har godt af at lagre i kortere eller længere tid (men langtfra al vin bør lagres) jo flere år, des større krav skal der stilles til lagringsfaciliteterne. 2. Man opbygger et lager af vine, som man kan lide. Og vil måske have mulighed for at finde den rigtige vin til maden fra egen kælder. Det betyder, at man ikke skal ud at købe vin hver gang. 3. Og man kan købe stort ind, når der er gode tilbud enten i supermarkederne, der kalkulerer med meget store rabatter på tilbudsvin eller hos de etablerede vinhandlere, der også tit har betydelige nedsættelser på normalpriserne. Man kan altså spare penge ved at købe på de rette tidspunkter. Endelig kunne man nævne en sidste grund til at samle vin: Der er visse vine, som er så eftertragtede, at de sælges i begrænsede allokationer en gang om året, når de kommer til landet. Her er det bare at klippe til, hvis man får chancen. Det er selvsagt ret kostbare vine, der handles på denne måde, og det er i reglen vine, som skal ligge nogle år, før de er drikkeklar. henrik.steen.andersen@pol.dk Rødvine. De røde kunne være 20 vine til at drikke inden for de næste 6 måneder er man til sødme, fylde og fedme, er der masser af muligheder fra Sydamerika og Australien er man til Europa, kunne det være Sydrhône eller Norditalien (dog ikke Barolo/Barbaresco). I den lidt mere kostbare genre er der hos vinhandlerne jævnligt tilbud på modne, gode vine, som er lige til at drikke. Det letter presset på de bedre vine, som man har lagt ned til lagring, og som, i sagens natur, ikke er klar til at blive drukket her og nu. Europæiske. Vinene til lagring vil som udgangspunkt overvejende komme fra Europa de oversøiske er for hovedpartens vedkommende hurtigt modne og drikkeklar ved udbud. Man kunne til start vælge nebbiolo, altså Barolo og Barbaresco, Bordeaux og Nordspanien f.eks. Ribera del Duero. Selv ville jeg absolut vælge Bourgogne, men så begynder kasseapparatet at ringe. Når man vælger, er der tre muligheder: Man smager vinen og siger god for den, man lader sig vejlede af sin vinhandler eller man følger sin vinskribent i avisen og springer til på de gode køb. Supplering. Disse 50 vine vil selvfølgelig forsvinde hurtigt, hvis ikke de suppleres op. Det gøres ved løbende at forfølge gode tilbud af vine, man kan lide. For det er jo essensen af det hele: Man skal finde sin smag og stil og slå til, når ens favoritter er fremme. Vil man af forskellige grunde, herunder pladshensyn holde sig på de ca. 50 flasker, køber man nogenlunde de mængder, som forsvinder løbende. Mange bliver imidlertid fanget af sporten, og samlingen vokser. Og så er det måske pludselig ikke nok med et lagringssted. Men pas på: Det kan give diskussioner med resten af familien, når kasser af vin fortrænger unyttige ting som julepynt, vintertøj, legetøj og ekstradyner!

14 Har du sans for detaljer i køkkenet? show room Oplev vores emfang, køkkenkværne, køkkenvaske og -armaturer samt meget andet i vores nye store show room i Skovlunde. Få råd og vejledning samt demonstration. Se åbningstider på I detaljen ligger også det unikke - den gode idé, der adskiller godt fra fremragende. Sans for detaljer er omdrejningspunktet i a+ns nye show room. Her kan du selv prøve kræfter med køkkenvaske af Silgranit eller porcelæn. Du kan opleve, hvor effektive emfang kan være og se, hvordan kværnet affald ser ud, når det forsvinder ud i kloakken. Kort sagt, kan du opleve produkter, hvor det netop er detaljen, der gør forskellen. Ønsker du råd og vejledning omkring din køkkenløsning, hjælper vi gerne. Se åbningstider og læs mere på a+n show room - Meterbuen Skovlunde info@aogn.dk