National Social Rapport. Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National Social Rapport. Danmark"

Transkript

1 National Social Rapport Danmark April 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Lige muligheder Samarbejde mellem centrale og lokale aktører Bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion jf. de sociale EU2020 mål Reformer rettet mod social inklusion Lige adgang til ressourcer, rettigheder, service, forebyggelse af eksklusion og bekæmpelse af alle former for diskrimination Aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet Investeringer i børn og unge Indsatser mod hjemløshed Reformer rettet mod passende og bæredygtige pensioner Et tilgængeligt, bæredygtigt og kvalificeret sundhedsvæsen Et kvalificeret sundhedsvæsen for alle Et tilgængeligt og inkluderende sundhedsvæsen Et bæredygtigt sundhedsvæsen Tematisk fokus: adgang til sociale ydelser for unge arbejdsløse Kontanthjælp for unge arbejdsløse Ret til social pension for unge arbejdsløse Ret til dagpenge for unge arbejdsløse Sundhedsydelser for unge

3 1. Introduktion 1.1. Lige muligheder Danmark har en universel tilgang til velfærd, der sigter mod at sikre lige muligheder for alle. Det danske velfærdssystem er baseret på en solid økonomi, høj beskæftigelse samt et velfungerende arbejdsmarked, der er kombineret med en effektiv og velfungerende offentlig sektor. Regeringen arbejder for at sikre bedre levevilkår for de mest udsatte, skabe reelt lige muligheder for alle børn og unge, og gøre op med den udvikling, hvor stadig flere borgere i den erhvervsaktive alder er på passive overførselsindkomster. Det er samtidig regeringens mål, at alle skal sikres en sundhedsbehandling af høj kvalitet, og at uligheden i sundhed skal mindskes. Alle skal, uanset økonomiske muligheder, have lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet Samarbejde mellem centrale og lokale aktører Velfærdsområdet varetages af flere ministerier i Danmark, herunder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Beskæftigelsesministeriet samt Uddannelsesministeriet. Ministerierne samarbejder med de fem regioner og 98 kommuner, der har det primære ansvar for social service og for borgernes sundhed og sundhedsfremme. Kommunerne har det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område. Det betyder, at den enkelte kommunalbestyrelse har et samlet ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante sociale tilbud til borgerne samt ansvar for finansieringen af tilbuddene. Kommunerne opfylder deres forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private. Kommunerne har tillige ansvar for at tilbyde såvel den almindelige som den specialiserede rådgivning af brugere og pårørende, som de efter loven har krav på. Derudover medvirker regionerne til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Regionerne opfylder deres ansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med kommuner, andre regioner eller private tilbud. De regionale tilbud finansieres af kommunerne via takstbetaling. I forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks Nationale Sociale Rapport 2014 har regeringen i lighed med de tidligere rapporter konsulteret medlemmerne i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. 2

4 2. Bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion jf. de sociale EU2020 mål Den danske regering har som led i EU2020 strategien sat sig det mål at reducere antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med personer frem mod Det danske mål afspejler at styrkelse af social inklusion opnås gennem en bred social, arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet indsats. I perioden 2008 til 2011 steg antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse fra til blandt andet som følge af den økonomiske krise. Fra 2011 til 2012 er antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse dog faldet fra til Udviklingen i antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse er følsomt for konjunkturudsving. Fremadrettet ventes antallet at falde i takt med en generel bedring i konjunktursituationen. Som led i fattigdomsbekæmpelsen, nedsatte regeringen i maj 2012 et ekspertudvalg om fattigdom. Ekspertudvalgets arbejde mundede ud i nogle konkrete anbefalinger, som blev fremlagt på et pressemøde den 7. juni Udvalget foreslog en konkret økonomisk fattigdomsgrænse suppleret med indikatorer for risiko for fattigdom og social inklusion. Udvalget foreslog endvidere, at der udarbejdes en årlig redegørelse om økonomisk fattigdom, og at denne med jævne mellemrum suppleres med afsavnsundersøgelser. Regeringen anerkender udvalgets anbefalinger. Der er således indført en egentlig definition af en økonomisk fattigdomsgrænse i Danmark og regeringen forventer at kunne præsentere den første fattigdomsredegørelse i første halvdel af Arbejdet med at udvikle en metode for undersøgelse af afsavn blandt børn og voksne er sat i gang og forventes at blive præsenteret i løbet af Den overordnede makroøkonomiske danske kontekst er beskrevet i det Nationale Reformprogram 2014 afsnit 2, hvorfor der henvises til dette. De konkrete initiativer taget for, at opfylde det danske sociale EU2020 mål, er beskrevet i følgende afsnit 3 denne rapport samt i hhv. kapitel og i Danmarks Nationale Reform Program Initiativer beskrevet i afsnit 3, 4 og 5 er additionelle i forhold til de initiativer, der er beskrevet i den Nationale Sociale Rapport 2012 samt den Strategiske Sociale Rapport Reformer rettet mod social inklusion Som led i indsatsen for at skabe bedre vilkår for de mest udsatte og sårbare i samfundet offentliggjorde regeringen d. 12. september 2013 en række sociale 2020-mål, hvori der indgår en række kvantificerbare målsætninger. Regeringens konkrete målsætninger frem mod 2020 er følgende: 3

5 Mindst 50 procent af udsatte børn og unge skal som 25-årige have en ungdomsuddannelse. De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres. Andelen af årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 procent. Det svarer til en andel på højst ni procent. Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 procent. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre fire procent. Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst 4000 personer. Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent. Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent. Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent. Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 procent. Med de sociale 2020 mål vil regeringen føre socialpolitikken i Danmark ind i en ny tid, hvor landet måles på, at den hjælp, der ydes, gør en forskel og fører til bedre sociale forhold. Det afgørende er ikke at afsætte flere penge, men at det sociale arbejde gør en forskel og hjælper mennesker og familier videre Lige adgang til ressourcer, rettigheder, service, forebyggelse af eksklusion og bekæmpelse af alle former for diskrimination Regeringen ønsker at fremme et Danmark, hvor den enkeltes muligheder og rettigheder udvides og ikke indskrænkes. Derfor vil regeringen sikre lige muligheder og lige rettigheder for alle danske borgere og har taget følgende initiativ: Ny handicappolitisk handlingsplan. Regeringen offentliggjorde den 4. oktober 2013 den handicappolitiske handlingsplan Et samfund for alle. Den tværministerielle handlingsplan lægger sporene for de kommende års handicappolitik, præsenterer regeringens visioner for området, og indeholder desuden en række nye aktiviteter og initiativer på flere ministerområder. Planens overordnede vision er at understøtte en udvikling frem mod et mere mangfoldigt og inkluderende samfund. Der sættes desuden særligt fokus på seks temaer, som på hver deres måde kan understøtte denne udvikling: o Medborgerskab og deltagelse o Uddannelse o Beskæftigelse o Innovative løsninger, ny teknologi og øget tilgængelighed o Sammenhæng og kvalitet 4

6 o Mere viden og bedre effekt Anti-diskriminationsenhed. Regeringen har i 2013 oprettet en national antidiskriminationsenhed, som skal beskæftige sig med diskrimination og ligebehandling overfor borgere med anden etnisk baggrund end dansk og overfor mennesker med handicap. Enheden skal arbejde for at mindske diskrimination og styrke ligebehandling, og skal blandt andet kortlægge omfanget og karakteren af diskrimination i forhold til nydanskere og mennesker med handicap, gennemføre kampagner samt koordinere lokale tiltag i kommuner og på arbejdsmarkedet. Der er samlet set afsat 17,5 mio. kr. til enheden og til de aktiviteter, som enheden skal gennemføre. Supplerende børnetilskud til forsørgere under uddannelse. Forsørgere under uddannelse har i visse praktik- og skoleperioder fået ret til supplerende børnetilskud, der bringer deres samlede indkomst op til et niveau, som svarer til den sammenlignelige sats for SU med forsørgertillæg. Målgruppen for det supplerende børnetilskud er studerende i praktik, som er enlige forsørgere eller forsørgere, der lever sammen med en SU-modtager eller uddannelseshjælpsmodtager. Lovændringen blev vedtaget den 4. juli 2013 og trådte i kraft den 1. januar Ældrepolitisk udspil. Som opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger præsenterede regeringen den 28. januar 2014 et ældrepolitisk udspil under overskriften Livet skal leves hele livet. Det sætter ind med initiativer på tre områder: Målrettet og effektiv forebyggelse Borgeren i centrum for en bedre og mere systematisk rehabilitering Bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen til de svageste ældre. Regeringen vil nu drøfte udspillet med de politiske partier i Folketinget. Permanent løft af ældreområdet. Med finanslovsaftalen for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt til et permanent løft af ældreområdet. Pengene skal skabe et grundlag for, at kommunerne kan levere en bedre ældrepleje. Pengene skal give et bredt løft af ældreplejen, så der skabes bedre praktisk hjælp og personlig pleje, bedre forhold på plejehjem og en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Kommunerne har mulighed for at bruge midlerne til de indsatser, der lokalt bedst bidrager til at levere en bedre ældrepleje. Bedre beregning af social pension og boligstøtte. Der forventes fremsat lovforslag, der vil gøre beregningen af social pension (folke- og førtidspension) og boligstøtte enklere og mere i overensstemmelse med hensigten.. Beregningen af ydelserne vil således løbende blive beregnet på baggrund af aktuelle oplysninger om indkomst, der er tilgængelige i eksisterende skatte-registre frem for oplysninger fra borgerne selv. Med forslaget fjernes en uhensigtsmæssig administrativ byrde for borgerne, der således ikke længere vil skulle finde og sende indkomstoplysninger til myndighederne. Den øgede automatiske beregning vil 5

7 forbedre vilkårene for særligt de svage borgere, da en korrekt udbetaling af ydelser bliver mindre afhængig af, om borgeren husker at indsende oplysninger eller kan gennemskue reglerne Aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet Den danske regerings indsatser for at støtte aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet er nøje beskrevet i Danmarks Nationale Sociale Rapport for 2012 afsnit 3.1, 3.2 og 4.1. Følgende er supplerende i denne henseende. Tiltag for forældre med pasningsbehov af børn indtil skolestart: Pasningsgaranti. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune skal tilbyde pasningsgaranti. Pasningsgarantien betyder, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune har pligt til at anvise en plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i alderen fra 26 uger og indtil barnets skolestart, hvis forældrene ønsker en sådan. Pasningsgarantien blev indført i 2005 og betyder, at alle børn er sikret en plads i dagtilbud fra de er 26 uger, hvorved begge forældre kan deltage på arbejdsmarkedet. Tilgængelighed i dagtilbud. Når et barn får en plads i et dagtilbud under den kommunale forsyning, yder kommunen et tilskud til udgiften for pladsen, mens forældrene betaler et beløb i egenbetaling. Forældrenes betaling for en plads i dagtilbud må højst udgøre 25 procent af bruttodriftsudgifterne pr. barn ved driften af det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads ved driften af dagtilbud af samme type i kommunen, mens kommunen betaler den resterende del Tiltag for at fremme aktiv deltagelse af udsatte personer på arbejdsmarkedet: Udvalg for socialøkonomiske virksomheder. Den danske regering anerkender og støtter op om socialøkonomiske virksomheder for deres innovative bud på metoder til at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte personer får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Der nedsattes derfor primo 2013 et hurtigt arbejdende Udvalg for socialøkonomiske virksomheder, der havde til opdrag at komme med en række anbefalinger til, hvordan det bliver lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Lovforslaget om registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder. Et tiltag, der skal understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, er etableringen af en særlig registreringsordning, der kan definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder i 6

8 Danmark. Lovforslaget om registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder i Danmark forventes fremsat i det danske Folketing ultimo februar Dertil vil den danske regering i løbet af foråret 2014 offentliggøre sin beslutning vedrørende det videre arbejde med anbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder Investeringer i børn og unge Følgende initiativer er taget med henblik på at optimere indsatser for børn og unges inklusion: Bedre kvalitet af opholdssteder og plejefamilier for børn og unge. Den danske regering har iværksat en reform, der skal sikre bedre kontrol og udvikling af blandt andet opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier for udsatte børn og unge ( Tilsynsreformen ). Lovforslaget om et nyt tilsyn med sociale tilbud blev vedtaget den 4. juni 2013 og trådte i kraft den 1. januar Forebyggelsespakken. Den danske regering har afsat 70 mio. kr. årligt i til en række initiativer, der skal sikre tidlig hjælp til udsatte børn. Som led i udmøntningen heraf forventer regeringen at fremsætte et lovforslag i marts 2014, der skal understrege vigtigheden af en tidlig, forebyggende indsats og give kommunerne flere handlemuligheder. Yderligere initiativer omfatter blandt andet tiltag for at for få flere kommuner til at anvende fritidsaktiviteter for børn og unge som led i det forebyggende arbejde. Initiativet forankrer de gode erfaringer fra forsøgsordningen med et Fritidspas beskrevet i Strategic Social Report 2013 Denmark. Overgrebspakken. Den danske regering har, som nævnt i Strategic Social Report Denmark, afsat midler til en række initiativer, der skal beskytte børn mod overgreb ( Overgrebspakken ). Lovforslaget, der udmønter tiltagene, blev vedtaget den 14. maj 2013 og trådte i kraft den 1. oktober Effektiv indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Den danske regering har taget en række initiativer for at forebygge og tage hånd om ungdomskriminalitet og asocial adfærd. Et lovforslag, der blandt andet skal understøtte en sammenhængende indsats og et kvalificeret vidensgrundlag i kommunerne, blev vedtaget den 14. maj 2013 og trådte i kraft den 1. juni Forebyggelse af kriminalitet og asocial adfærd blandt børn og unge. I tråd med ovenstående har regeringen afsat 32,9 mio. kr. over fire år til en skærpet indsats mod asocial adfærd. Som led i udmøntningen heraf forventer regeringen blandt andet at fremsætte et lovforslag i marts 2014, der har fokus på unge, som har begået alvorlig kriminalitet. Lovforslaget skal styrke samarbejdet mellem fagpersoner, forældre og den unge om at hjælpe den unge videre. 7

9 Følgende initiativer er taget med henblik på at forbedre kvaliteten i dagtilbud: Kvalitet i dagtilbud. I aftalen om Finansloven for 2012 prioriterede regeringen og Enhedslisten 500 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Midlerne blev udmøntet i forbindelse med Aftalen om kommunernes økonomi for I regi af satspuljen er der frem til 2015 afsat 60 mio. kr. til en udgående konsulentenhed, der understøtter kommunernes omstilling til øget inklusion på dagtilbuds-, skole- og fritidstilbudsområdet. Endelig er der for perioden bevilliget 40 mio. kr. til forlængelse og udvidelse af To-sprogstaskforcen, så denne også rådgiver dagtilbud. Tosprogstaskforcen arbejder for at styrke tosprogede børns sprogudvikling. Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. Programmet er et stort udviklings-, forsøgs- og forskningsprogram på dagtilbudsområdet. Programmet har fokus på at kvalificere og forandre den pædagogiske praksis, ved hjælp af at det pædagogiske personale bl.a. skal understøttes i at arbejde mere vidensbaseret, ligesom de skal have viden og redskaber, så de kan håndtere de udfordringer, som forskning og undersøgelser peger på, der er til stede i dagtilbuddene. Der er afsat 25 mio. kr. til udviklingsprogrammet, som afsluttes i Indsatser mod hjemløshed Den nationale hjemløsestrategi (gennemført i perioden ) har vist gode erfaringer med at hjælpe hjemløse ud af hjemløshed. Satspuljepartierne vedtog derfor i september 2013 en plan for forankringen og udbredelsen af erfaringerne herfra til yderligere kommuner i perioden På trods af gode resultater fra hjemløsestrategien er der de seneste år særligt sket en stigning i antallet af hjemløse unge (18-24 år). I den kontekst har regeringen taget følgende initiativer: Satspuljeaftale I satspuljeaftalen for 2014 er der derfor afsat 72,5 mio. kr. til en styrket indsats mod hjemløshed, hvor der vil være særlig vægt på at styrke den forebyggende og tidlige indsats til udsatte unge, som enten lever i hjemløshed, eller som er i risiko for at blive hjemløse. Bekæmpelse af hjemløshed blandt unge er ligeledes prioriteret i finansloven for Styrket indsats mod hjemløshed hos unge. Ved aftalen af 26. november 2013 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014, blev det bl.a. aftalt, at indsatsen mod hjemløshed hos unge skal styrkes, da der er behov for en særlig indsats for unge, som er i risiko for hjemløshed. Der var derfor enige om, at afsætte 20 mio. kr. årligt i I marts 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti aftale om udmøntningen af den afsatte reserve. Aftalen indebærer, at kommunen får bedre mulighed 8

10 for at yde midlertidig hjælp til huslejeudgifter til unge under 30 år på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalidering, som er i en udsat boligsituation. En styrket indsats skal sikre stabilitet omkring disse unges boligsituation for derigennem at reducere risikoen for hjemløshed og bidrage til, at de unge holder fokus på at komme videre i uddannelse eller job. 4. Reformer rettet mod passende og bæredygtige pensioner Der henvises til den Nationale Sociale Rapport 2012 om den tilbagetrækningsreform, der blev vedtaget i december 2011 som led i bestræbelsen på at sikre bæredygtige pensioner. Reformen indebar bl.a. en fremrykning med 5 år af gennemførelsen af en allerede vedtaget gradvis stigning i aldersgrænsen for folkepension samt for efterløn med i alt 2 år. Den gældende indeksering af folkepensionen med udviklingen i levetiden blev ikke ændret. Folketinget tager beslutning om justering af folkepensionsalderen første gang i Justeringen vil have virkning fra Herudover indførtes reformen for seniorførtidspension, der trådte i kraft 1. januar Reglerne giver personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har højst fem år til folkepensionsalderen, en særlig mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension og få en hurtig afgørelse. Folketinget vedtog i september 2012 en skattereform, som markant nedsætter af skatten på arbejde. Formålet er at styrke de offentlige finanser på langt sigt som følge af øget arbejdsudbud m.v. ved, at skatten på arbejde nedsættes, og det bliver mere attraktivt at være i beskæftigelse. For så vidt angår de sociale pensioner, indebærer skattereformen: En afdæmpet regulering af skattepligtige satsregulerede indkomstoverførsler, herunder de sociale pensioner, i årene med en samlet nedsat regulering på 5,1 procentpoint i perioden; At folkepensionister uden betydelige supplerende indkomster får fuld kompensation for den ændrede regulering via et kompensationstillæg. Herudover forhøjes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med kr. til kr. årligt fra 2013, og pensionstillægget til folkepensionister forhøjes gradvis i 2015 og 2016 med i alt 750 kr. årligt (2013-niveau). 5. Et tilgængeligt, bæredygtigt og kvalificeret sundhedsvæsen Regeringen fremlagde i maj 2013 sundhedspolitisk udspil Mere borger, mindre patient. Et stærkt fælles sundhedsvæsen med fem hovedtemaer: 1. Et sundhedsvæsen der hænger sammen 2. Øget lighed i sundhed 9

11 3. Styrket akutberedskab og kræftindsats 4. Bedre kvalitet og fokus på resultater 5. Et moderne og effektivt sundhedsvæsen Nedenstående er udvalgte initiativer, der alle indgår i sundhedspolitisk udspil, og som i mere eller mindre grad vedrører social beskyttelse og social sikring. Regeringens mål er, at alle borgere møder et sundhedsvæsen, der hænger sammen, og hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer og faggrupper arbejder sammen om og sammen med borgeren. Regeringen vil modernisere og nytænke de praktiserende lægers rolle. Det skal være nemmere at få kontakt til sin læge, og de praktiserende læger skal i højere grad samarbejde med kommuner og sygehuse. Regeringen vil: Nytænke og styrke almen praksis. Borgere i alle dele af landet skal opleve, at de praktiserende læger arbejder tæt sammen med sygehuse og de kommunale sundhedstilbud. Regeringen ønsker en ny og moderne almen praksis, hvor de praktiserende lægers åbningstid og tilgængelighed er tilpasset borgernes behov, hvor lægerne i højere grad arbejder sammen i større lægehuse, og hvor borgerne har mulighed for at vide, hvad der er god og dårlig kvalitet hos de praktiserende læger. Styrke sundhedsaftalerne. Der skal være fem sundhedsaftaler en i hver region og sundhedsaftalerne skal have nye obligatoriske indsatsområder og konkrete målsætninger. Samtidig skal sundhedsaftalerne på tværs af indsatsområder sikre fokus på ulighed i sundhed og aktiv inddragelse af patienter og pårørende Et kvalificeret sundhedsvæsen for alle Regeringens mål er, at reducere uligheden på sundhedsområdet. Regeringen vil arbejde for, at alle borgere får gavn af de tilbud og forbedringer, der løbende bliver skabt i det danske sundhedsvæsen uanset sygdom, indkomst og uddannelse. Nationale mål for danskernes sundhed. Regeringen har sat nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand de næste 10 år. De nationale mål vil danne rammen for og vise vejen til en bedre forebyggelsesindsats på tværs af sektorer. Til at bidrage med opfyldelsen af målene har regeringen afsat midler til en partnerskabsstrategi. Styrke alkoholbehandlingen og hjælp til rygestop. Regeringen lægger stor vægt på at beskytte særligt børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser af rygning og indtagelse af alkohol. Regeringen er særligt optaget af at sikre bedre hjælp til familier med alkoholproblemer, der i dag ofte får hjælpen meget sent. Regeringen har derfor afsat midler til en styrkelse af den familieorienterede alkoholbehandling for at reducere eller helt undgå 10

12 de skader, som blandt andet børn i familier med alkoholproblemer er i fare for at udvikle. Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt, og der er tre gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede. Der er derfor behov for en særlig indsats i forhold til den del af befolkningen, der ryger mest. Regeringen har således afsat midler til at hjælpe storygere med at stoppe med at ryge. Gennemføre et lighedstjek af sundhedsvæsenet. I Danmark mangler der generelt viden om, hvad sundhedsvæsenet kan gøre for at understøtte større lighed i sundhedsvæsenet. Regeringen har derfor afsat midler til at give sundhedsvæsenet et lighedstjek og indsamle mere viden om, hvad der skal til for at understøtte større lighed i sundhed, så indsatsen bliver målrettet og effektiv. Regeringen iværksætter en løbende monitorering af uligheden i sundhed, hvor resultaterne årligt bliver afrapporteret. Forbedre svangre- og barselsomsorgen for nybagte familier. Nybagte familier udskrives i dag tidligere til eget hjem, end de gjorde for få år siden. For de fleste er det trygt for barn og forældre at komme hjem. Der er dog samtidig sket en stigning i antallet af nyfødte, der bliver genindlagt i de første par uger efter fødslen. Regeringen vil med initiativet styrke svangre- og barselsomsorgen med særligt fokus på sårbare familier. Forbedret udnyttelse af telemedicin, sundheds-it og digitalisering. Der er behov for en gennemgribende digitalisering af sundhedsvæsenet, hvor alle arbejdsgange understøttes digitalt, hvor opdaterede patientoplysninger deles mellem alle relevante parter, og hvor itsystemerne understøtter bedre ressourceudnyttelse og effektive patientforløb, både internt på sygehusene og i sygehusets samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Som led heri har regeringen præsenteret en ny samlet digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet. Sammenhængende sundhedsløsninger. Regeringen har indenfor den afsatte ramme på sundhedsområdet prioriteret 250 mio. kr. i regionerne og 300 mio. kr. i kommunerne i 2014 til at finansiere sammenhængende sundhedsløsninger og målrettet behandling, hvor sundhedspersonalet arbejder sammen på tværs af fag- og myndighedsgrænser. Styrke faglighed i den kommunale sygepleje. Regeringen ønsker at give kommunerne og den kommunale sygepleje bedre og mere systematisk mulighed for at trække på de faglige kompetencer i almen praksis og sygehusregi. Hermed vil fagligheden styrkes i den kommunale sygepleje gennem et tættere samarbejde på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommuner Et tilgængeligt og inkluderende sundhedsvæsen Regeringens mål er, at sikre en forbedret adgang til service for borgerne. I denne forbindelse har regeringen taget følgende initiativer: 11

13 Udrednings- og behandlingsret for psykiatriske patienter. Regeringen vil skabe en mere moderne psykiatri og ligestille psykiatrien med resten af sundhedsområdet. Patienter med psykiske og fysiske sygdomme skal have tilsvarende rettigheder og den samme adgang til behandling af høj faglig kvalitet. Regeringen har fremsat lovforslag om en ny udredningsog behandlingsret for psykiatriske patienter, der ligestiller psykiatrien med resten af sundhedsområdet. Lovforslaget forventes vedtaget sommer Partnerskaber om tvangsnedbringelse. Regeringen har sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti med aftalen om finansloven for 2014 besluttet en målsætning om, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50 pct. Med finansloven for 2014 er der derfor afsat en varig bevilling til at indgå partnerskaber med regionerne til opnåelse af målsætningen. Midlerne kan blandt andet anvendes til initiativer i regionerne om patientinddragelse, kompetenceudvikling samt udbredelse og implementering af metoder med gode nationale og internationale erfaringer. Udmøntningen af de konkrete mål for nedbringelse af tvang kræver en nærmere vurdering foretaget af relevante parter for at sikre at realisering af de konkrete mål sker på et fagligt funderet grundlag. Bedre fysiske rammer. Der er på finansloven for 2014 afsat 100 mio. kr. til en ekstra anlægsindsats i 2014, for at understøtte fysiske rammer, for at nedbringe anvendelse af tvang i psykiatrien. Sikre en styrket inddragelse af patienter og pårørende. Aktiv inddragelse af patienter har en positiv virkning på både resultatet af behandlingen og på patienternes tilfredshed. Regeringen vil derfor styrke inddragelsen af patienter og pårørende i det danske sundhedsvæsen. Regeringen vil indgå partnerskaber med blandt andet de danske patientforeninger om det videre arbejde med at styrke patienters og pårørendes inddragelse i sundhedsvæsenet. Styrke indsatsen for borgere med behov for genoptræning. Regeringens mål er, at alle patienter, der bliver udskrevet fra sygehus med behov for genoptræning, får den nødvendige og rettidige indsats. Det stiller krav til bedre sammenhæng i indsatsen mellem regioner og kommuner. Kommunikationen mellem sygehus og kommune skal forbedres, blandt andet gennem genoptræningsplanen, så kommunerne får et bedre billede af hver enkelt borgers behov for genoptræning. Regeringen vil derfor styrke sygehusenes kompetencer til at beskrive genoptræningsbehovet for den gruppe af patienter, som har omfattende og komplekse genoptræningsbehov. 12

14 5.3. Et bæredygtigt sundhedsvæsen Synlighedsreform - øget fokus på kvalitet og resultater. For regeringen er synlighed om resultater og bedste praksis i behandlingen en væsentlig faktor til at drive kvalitet og effektivitet og dermed få mere og bedre sundhed for pengene. Vi sætter derfor aktivt fokus på at anvende data og synlighed om resultater på en langt mere proaktiv måde end tidligere. I den dagsorden er patienten i fokus. Regeringen vil med reformen skabe større og mere systematisk viden om kvalitet og bedste praksis samt bedre styring af sundhedsvæsenet med udgangspunkt i forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, høj patientinddragelse og lavere udgifter per borger. Sigtet er, at tilgængeligt sundhedsdata skal danne grundlag for gennemsigtighed og spredning af bedste praksis samt styring og prioritering på sundhedsområdet på baggrund af centrale mål og resultater. 6. Tematisk fokus: adgang til sociale ydelser for unge arbejdsløse 6.1. Kontanthjælp for unge arbejdsløse Det overordnede mål for dansk beskæftigelsespolitik er at få unge uden uddannelse i uddannelse og unge med uddannelse i job. Endvidere er målet, at unge uden uddannelse og uden forudsætningerne for umiddelbart at påbegynde og gennemføre en uddannelse skal opkvalificeres til at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Ungeindsatsen bliver i beskæftigelsessystemet varetaget af jobcentrene. Jobcentrene samarbejder med andre forvaltninger i kommunen herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning samt med uddannelsesinstitutioner. I mange kommuner er der oprettet ungeteams og ungeenheder, som sikrer en bred og tværgående indsats for unge, så de unge ikke bliver sendt fra forvaltning til forvaltning. Unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en uddannelse får et uddannelsespålæg, der understøtter et systematisk arbejde med at afklare den unges uddannelsesønsker og få unge til at søge optagelse på og påbegynde en uddannelse. Der iværksættes aktive tilbud, der skal understøtte den uddannelsesrettede indsats fx vejledning og afklaring, virksomhedspraktik eller løntilskud herunder brug af mentor. Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse har som følge af kontanthjælpsreformen ikke længere ret til kontanthjælp. De skal i stedet modtage uddannelseshjælp, som er en ny ydelse på niveau med SU. For de uddannelsesparate svarer ydelsen til SU, hvilket betyder, at der for den unge ikke er noget økonomisk incitament til at modtage uddannelseshjælp i stedet for at uddanne sig. De uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse inden for et års tid, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. De aktivitetsparate er 13

15 unge, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Da målet er uddannelse, skal de aktivitetsparate ligesom de uddannelsesparate have et uddannelsespålæg fra dag et. Uddannelsespålæg til aktivitetsparate vil ikke i første omgang indebære pålæg om at gå i gang med en uddannelse, men derimod i vid udstrækning omfatte aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til, at den aktivitetsparate kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate kan have brug for et længere forløb med sådanne aktiviteter og tilbud, før de er klar til at gennemføre en uddannelse. De aktivitetsparate unge har ret til et tillæg til deres uddannelseshjælp, hvis de anmoder om en aktiv indsats. De får ligesom andre unge uddannelseshjælp, men de får aktivitetstillæg i den tid, hvor de deltager i en aktivitet. I det danske system tilrettelægges og gennemføres et individuelt kontaktforløb under hensyn til den enkelte unges hensyn og behov. Unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år kontaktes inden for en uge og modtager et aktivt tilbud inden for en måned. Redskabsviften i den danske ungeindsats består af tre typer tilbud: Virksomhedspraktik. Virksomhedspraktik bruges som afklaring og opkvalificering til ordinær uddannelse eller beskæftigelse bl.a. for unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse eller job. Forløbet i virksomhedspraktik vil typisk have en varighed på 13 uger. Løntilskud. Ansættelse med løntilskud hos offentligt eller private arbejdsgivere anvendes normalt til stærkere ledige som genvej til et fast arbejde på ordinære vilkår. Forløbet kan vare i op til et år. For at blive ansat med løntilskud i en privat virksomhed, er det en betingelse, at man har 6 måneders forudgående ledighed. Vejledning og opkvalificering. Dette redskab dækker over alt lige fra korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning. Eller det kan være ordinære uddannelsesforløb. Herudover har regeringen fokus på at sikre en styrket indsats for personer med læse- /skrivevanskeligheder. I dag har jobcentrene ved første samtale med den unge pligt til at vurdere behovet for at gennemføre en læse-/skrivetest. Hvis testen viser, at den unge har behov for opkvalificerende undervisning i læse-, skrive-, regnefærdigheder, kan jobcentret igangsætte ordblindeundervisning (OBU) eller forberedende voksenundervisning (FVU). 14

16 Unge kan få tilknyttet en mentor, hvis den unge har behov for støtte til fastholdelse i aktive tilbud og/ eller ordinær uddannelse. Mentoren kan være en medarbejder på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, der frikøbes for et tidsrum, eller det kan være en ekstern konsulent eller en ansat i jobcenteret. Kontanthjælp og uddannelseshjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik (LBK nr. 190 af 24. februar 2012 med senere ændringer) 1. Kr. pr. måned. Kontanthjælp Under 25 år, hjemmeboende Under 25 år, udeboende år, hjemmeboende år, udeboende Aktivitetstillæg til kontanthjælp Fyldt 25 år og udeboende Fyldt 25 år og hjemmeboende Uddannelseshjælp Under 25 år, hjemmeboende Under 25 år, udeboende år, hjemmeboende år, udeboende Aktivitetstillæg til uddannelseshjælp Under 25 år, udeboende I boksen Under ovenfor 25 år, fremgår hjemmeboende hvilke niveauer for satser, der er for forskellige 800 modtagere af uddannelseshjælp år, udeboende og kontanthjælp. De uddannelsesparate har alene ret til uddannelseshjælp, mens de aktivitetsparate tillige får aktivitetstillæg i de perioder, hvor de er aktive år, hjemmeboende Ret til social pension for unge arbejdsløse Retten til social pension (folke- og førtidspension) optjenes på bagrund af bopælsår i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Folke- og førtidspensionen er ikke afhængig af indbetalte bidrag, indbetalt skat eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge arbejdsløse er således stillet som den øvrige del af befolkningen, hvad angår optjening af ret til social pension. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen 40 år til folkepensionsalderen. Personer i alderen fra 18 år til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, 15

17 at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Personer, der modtager førtidspension, indbetaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Modtageren af førtidspension indbetaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten. Personer, der modtager førtidspension, kan frivilligt betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension. Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten. Indbetalingerne til ATP og den supplerende arbejdsmarkedspension giver førtidspensionister mulighed for at optjene ret til supplement til folkepensionen. Personer omfattet af EU-retten kan optjene ret til dansk social pension på baggrund af bopæl- eller beskæftigelsesperioder i Danmark Ret til dagpenge for unge arbejdsløse I det danske system tilrettelægges og gennemføres et individuelt kontaktforløb under hensyn til den enkelte unges hensyn og behov. Alle unge under 30 år får første samtale i jobcentret senest efter en måneds ledighed. Herefter afholdes opfølgningssamtaler senest hver tredje måned. Unge ydelsesmodtagere har ret og pligt til en aktiv indsats efter 13 ugers ledighed. I nogle kommuner kommer unge i aktivering allerede fra første ledighedsdag (straksaktivering). Der er ret og pligt til efterfølgende tilbud hver gang, den unge har haft 6 mdr. ledighed. Redskaberne i ungeindsatsen til kontanthjælpsmodtagere er også gældende for forsikrede ledige. Som forsikret ledig er det medlemmets a-kasse, der beregner dagpengesatsen. Den maksimale dagpengesats i 2014 ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge er 815 kr. pr. dag for fuldtidsforsikrede og 543 kr. pr. dag for deltidsforsikrede. Et fuldtidsforsikret medlem, der har en indtægt pr. måned på mindst kr., har ret til 815 kr. pr. dag. Nyuddannede med ret til dagpenge modtager med dimittendsatsen. I 2014 udgør denne sats 668 kr. brutto pr. dag for fuldtidsforsikrede og 445 kr. brutto pr. dag for deltidsforsikrede Sundhedsydelser for unge Af den danske sundhedslov fremgår det, at der skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Alle danskere skal have lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Regeringen har som led heri målet at reducere uligheden i sundhed. Derfor vil regeringen styrke forebyggelsesindsatsen og arbejde for at sikre, at alle får gavn af de tilbud og forbedringer, der løbende bliver skabt i det danske sundhedsvæsen uanset sygdom, indkomst eller uddannelse. 16

18 Sundhedsstyrelsen har i udgivet 11 forebyggelsespakker til kommunerne med faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne omhandler alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Oversigten Anbefalinger for unge (16-24 år) fra december 2013, giver et samlet overblik over forebyggelsespakkernes anbefalinger vedrørende unge i de kommunale arenaer, fx jobcentre, socialforvaltninger, familieafsnit, sundhedscentre og alkohol- og stofbehandlingscentre. Ligesom i forebyggelsespakkerne, er anbefalingerne opdelt i kategorierne: rammer, tilbud og information samt tidlig opsporing. Regeringen har besluttet at give sundhedsvæsenet et lighedstjek og indsamle mere viden om, hvad der skal til for at understøtte større lighed i sundhed, så indsatsen bliver målrettet og effektiv. Regeringen har derfor iværksat en løbende monitorering af uligheden i sundhed, hvor resultaterne årligt bliver afrapporteret. I foråret 2014 offentliggøres publikation Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme, der sætter fokus på uligheden i forekomsten, arbejdsmarkedstilknytningen og dødeligheden blandt personer med kroniske og langvarige sygdomme. 17

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Lov- og cirkulære. Budget

Lov- og cirkulære. Budget Lov- og cirkulære Budget 2015-2018 Nummer: LC102 Lov og cirkulærekorrektion vedrører: Stigning i vederlag til KB-medlemmer Indenfor serviceramme: X Udenfor serviceramme: I mio. kr. (2015 priser) 2015 2016

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET

BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET Beskæftigelses- og Socialudvalget består af følgende delområder: beskæftigelsesindsats kontant- og uddannelseshjælp fleksjob, revalidering og ressourceforløb dagpenge

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere