Gruppeopgave kvalitative metoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppeopgave kvalitative metoder"

Transkript

1 Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det. Grundene til at ende op i radikaliserede miljøer kan skyldes mange. Det kan være følelsen af ikke at være inkluderet i et fællesskab eller endda i samfundet som helhed, hvilket naturligvis ofte indvandrere kan føle, hvis de for eksempel lige er kommet til landet. Det kan dog også være muligheden for at føle sig accepteret og især respekteret i et konkret fællesskab, som findes interessant. Desuden kan motiverne for fysisk vold være forskellige for eksempel kan det både være politiske eller religiøse hensigter. Alt dette leder til mange spørgsmål og undren omkring menneskers handlinger, som fører til direkte mord på et stort antal mennesker. Hvem er disse mennesker? Hvad er deres hensigter? Hvordan kan et individ manipuleres eller overbevises om, at vold er det eneste rigtige og ikke mindst, om der er en rød tråd i, hvem som vælger, at handle på denne måde? Dette leder os frem til følgende problemformulering, og tilhørende arbejdsspørgsmål: Hvad fører til, at unge muslimer bliver radikaliseret og hvordan forebygges det i Aarhus Kommune? 1. Hvad er radikalisering, og hvad kendetegner en radikaliseringsproces? Herunder hvem det er der bliver radikaliseret 2. Hvordan bliver radikale strømninger tacklet i Aarhus og hvordan forebygges det? 3. Hvilke effekter kan man forvente, at de officielle af radikaliserede programmer har? Vi har valgt at anvende Zygmunt Baumans teori om fællesskabsfølelse og Axel Honneths teori om anerkendelse. Disse teorier virker mest relevante for vores projekt og indsamlede empiri. Kvalitative metoder Der findes ikke en fuldstændig accepteret definition af, hvad kvalitative metoder er. (Brinkmann & Tanggaard 2015, s. 13) Helt overordnet set, handler kvalitativ metode om at undersøge hvordan noget opleves eller forholder sig. Dette står i modsætning til den kvantitative metode, der interesserer sig for, hvor meget der findes af noget, altså kvantiteten af noget. (ibid) Man kan bruge kvalitative metoder til at forstå specielle oplevelser eller forstå mere abstrakte begreber. 1

2 I projektet er vi fokuseret på at afklare præcist, hvad det vil sige at være radikaliseret, og hvordan et menneske gennemgår en sådan proces. Derved har vi fokus på individet, og hvordan det enkelte individ oplever samfundet omkring sig. Dette gør de kvalitative metoder bedst egnede for os. Det kan være lettere at generalisere i kvantitativ metode, men dette er ikke ensbetydende med, at det er umuligt at generalisere ved brug af kvalitative metoder. Det kan for eksempel undersøges, hvorvidt ens resultater kan anvendes i en anden kontekst. (Brinkmann & Tanggaard 2015, s. 14) Eksempelvis kunne vi anvende kvalitative metoder til at undersøge, hvorvidt den radikaliseringsproces som få unge muslimer gennemgår har fællestræk med andre typer af radikalisering. I denne opgave har vi valgt at redegøre for interviews, casestudier og dokumentanalyse, som alle er metoder vi anvender i vores projekt. Dokumentanalyse En dokumentanalyse er en metode, der tit bliver brugt i samfundsvidenskabelige projekter. Det er næsten umuligt at lade være med at inddrage et dokument som en del af selve analysen (Lynggaard 2015, s. 153). Et dokument er mange ting, men dem, som oftest bruges, er rapporter, retslige tekster, og videnskabelige artikler. Der er derfor også mange undersøgelsesområder inden for dokumentanalyse for eksempel bruges de ofte til at forklare, hvilken mening udvalgte aktører mener om politiske/sociale fænomener (Lynggaard 2015, s. 153). Men selvom dokumenter tit bliver anvendt i samfundsvidenskabelige projekter, er overvejelserne omkring den systematiske og metodiske tilgang tit overset. På baggrund af dette er der en række udfordringer, som der skal tænkes på i forbindelse med udvælgelse af dokumenterne efter hvilke kriterier har vi indsamlet vores dokumentmateriale og hvad skulle vi bruge dem til, altså hvad skulle de gerne give et svar på? (Lynggaard 2015, s. 153). Dertil har vi overvejet, hvordan denne analyse skal gennemføres, og hvordan vi fremlægger resultatet bedst. Yderligere har vi haft for øje, om det er primære eller sekundære kilder, vi vælger; dette har ikke noget med sandhed at gøre, men at man skal overveje den tidsmæssige kontekst og hvilken målgruppe/afsender dokumentet har for øje (Lynggaard 2015, s. 155). Vi har derfor valgt dokumenterne ud fra, hvilken information vi gerne vil have ud af dem, og netop give den mest nuancerede analyse. 2

3 Ud over casestudier og kvalitative forskningsinterview har vi som sagt valgt at anvende dokumentanalyse, både som en del af forarbejdet, men også som en del af selve analysen. Dokumenterne er med til at give inspiration/baggrundsviden i forbindelse med formulering af problemfelt og den dertilhørende problemformulering, men også med til at danne rammen om analysen. De metodiske overvejelser ligger primært på analysen af radikaliseringsbegrebet, men også som et forsøg på at forklare, hvad der fører til det, dertil hvilke forebyggelsesmuligheder der er. Dokumenterne er med til at give os den mest nuancerede analyse af begrebet radikalisering som vi har fundet ud af, er meget kompleks. Vi har valgt at analysere følgende dokumenter som en del af analysen: Rapporter fra regeringen og Aarhus Kommune, artikler, både videnskabelige og avisartikler, biografi om Ahmed Akkari. De rapporter vi bruger indeholder blandt andet interview, hvor folk som pr. definition er radikaliseret, men også en beskrivelse af hvilken slags målgruppe Aarhus Modellen retter sig imod. I og med at et dokument er kontekstualiseret, altså fastholdt i tid og sted, har vi valgt at supplere med interview for at få blandt andre Ahmed Akkari til at uddybe sine udsagn i hans bog. Dette med et kritisk blik, da han er ude af det radikaliserede miljø, og derfor kan tolke hans fortid anderledes end den var. Dertil har vi suppleret rapporten med en undersøgelse af Aarhus Modellens målgruppe og de dertilhørende tiltag, med et interview med hende som står bag den. Dette er også for at få hende til at uddybe rapporten, men også med henblik på om der er sket en udvikling siden. Vi har valgt at gøre brug af den analytiske induktive analysemetode. Her har vi på baggrund af analysen, hvor vi forsøger at koble vores indsamlede empiri med den valgte teori, forsøgt at udpege nogle variable, som vi ønsker at undersøge herunder fællesskabsfølelse og anerkendelse i forbindelse med radikaliseringsbegrebet osv. (Lynggaard, 2015, s. 160). Med andre ord har vi udvalgt nogle gennemgående temaer, som vi ønsker at analysere på baggrund af at svare på det undersøgte spørgsmål. Analysen går derfor ud på identificere mønstre i materialet som kan beskrives via bestemte tematikker som teorien beskriver. Dataindsamlingen har med andre ord været styrende for hvilken teori vi har valgt. På baggrund af dette vil nye undersøgelsesspørgsmål formentlig dukke op (Lynggaard, 2015, s. 161). 3

4 Kvalitative interviews Som nævnt før, har vi valgt at supplere med kvalitative interviews. Vi har interviewet Ahmed Akkari, som er tidligere radikaliseret, samt Margit Helle Thomsen, der er konsulent og forsker inden for radikalisering. Vores interview med Akkari er bygget op omkring hans selvbiografi Min afsked med islamismen. Vi stillede ham yderligere opklarende spørgsmål i interviewet i forhold til hans holdninger i selvbiografien. Et eksempel fra interviewet kunne være, at vi spørger ind til hans fars skepsis over for de islamistiske miljøer. Akkari forklarer, at hans far kunne have gjort en større indsats, men også at hans gymnasielærere til dels forholdt sig tavse. Til dét spørger yderligere vi; Så denne her kontakt du beskriver, der kunne have hjulpet dig, den skulle ske allerede i starten af din beskæftigelse med miljøet, føler du? Vi ønsker en uddybning af bogen igennem et forberedt spørgsmål. Herefter ønsker vi en yderligere uddybning, og stiller et ikke forberedt men ledende spørgsmål til det foregående svar, hvilket også bekræfter den semistrukturerede interviewform. Vi anvender semistruktureret interview både i Akkari og Thomsen interviewet, da vi igennem denne interviewform sikrer, at vi får fulgt op på hans svar og forstår det korrekt. Akkari interviewet har fokus på egne oplevelser og erfaringer indefra i et radikaliseret miljø, hvilket i høj grad er interviewets styrke. Thomsen interviewet vil forhåbentlig give os empiri og oplysninger fra en ekspert på området. En fordel ved at anvende forskningsinterview som metode for dataindsamling kan være svar, der bærer præg af personlige holdninger. I henhold til de semistrukturerede interviews giver metoden anledning til yderligere uddybende og klargørende spørgsmål. Med et følsomt emne som radikalisering er fokus på etikken vitalt. Hvad må der spørges om, hvad må der ikke og hvad er over grænsen? Først og fremmest er fokus på, hvem som skal interviewes. En offentlig person som Ahmed Akkari eller en SSP medarbejder kan naturligvis håndterer mere kritiske spørgsmål, end en interviewperson som lige har eller måske stadig er i radikaliseret miljøer. 4

5 De etiske beslutninger vi foretager os, skal og er ikke bare knyttet til enkelte dele af interviewundersøgelsen, men derimod igennem hele forskningsprocessen. (Kvale 2008, s. 116) Ved interviewet ligger vores fokus i henhold til etik primært på det tredje forskningsstadie interviewsituation. Vi tilbyder interviewpersonen fortrolighed, hvis dette er relevant og vurderer desuden interviewpersonens oprigtighed og troværdig samt eventuel udsættelse for stress eller andre faktorer i interviewsituationen. (Kvale 2008, s. 117) Casestudier Ordet case kommer af det latinske ord casus, der på dansk betyder tilfælde. Casestudier bliver derfor til en undersøgelse af tilfældet. Det vil sige, at casestudier er en metodologi, hvor man undersøger en problemstilling ved hjælp af et empirisk eksempel. Det empiriske eksempel er med til at give et realitetsnært billede af området. Metoden giver samtidig mulighed for en større fordybelse og mere dybdegående undersøgelse af feltet. Denne realitetsnære fordybelse betyder ofte, at der tages udgangspunkt i et udvalg af datakilder. Vi har valgt at bruge de mest fremtrædende som er dokumentanalyser og interviews. Denne fordybelse hjælper casestudiemetoden med at opdage de unikke og skjulte relationer, der ikke nødvendigvis ville være afdækket hvis man havde en udelukkende kvantitativ tilgang til problemstillingen. Disse relationer kan have afgørende betydning for forståelsen af en problemstilling. Dertil kan de forskellige datatilgange give et mere detaljeret og nuanceret resultat. Casestudier søger at forklare både hvad, hvorfor og hvordan. (Knud Ramian) Casestudier bruges i høj grad til empiriske eksempler, sammenligninger og beviser. Disse kan forholdes til allerede udarbejdet teori, samt være med til at udvikle nye teorier og hypoteser. (Knud Ramian) Der er delte meninger om hvorvidt metodens fordybelse kan være skadelig for casestudiets validitet og reliabilitet som generaliserbar metode. Flere forskere mener casestudier er invalide og ubrugelige når det kommer til at danne en videnskabelig forståelse af en problemstilling. Bent Flyvbjerg modsætter sig denne forståelse. Han betegner casestudiet som en misforstået og undervurderet metode. (Flyvbjerg 2015, s. 498) 5

6 Flyvbjerg tager blandt andet udgangspunkt i casestudiet som en detaljeret undersøgelse af et enkelt eksempel på en klasse af fænomener (Flyvbjerg 2015, s. 498). Hvilket han mener, er en simplificeret og yderst mangelfuld forståelse af metoden (Flyvbjerg 2015, s. 498). Han betegner casestudiemetodikken som en fyldestgørende og nødvendig metode for samfundsvidenskabelig forskning. Dens validitet styrkes gennem velovervejet og kontrolleret håndtering af casen. (Flyvbjerg 2015, s. 519) Casestudiets kvalitet og brugbarhed som eksempel for generalisering, afhænger i højere grad af forskerens evne til at udvælge de rette komponenter til studiet (Flyvbjerg 2015, s. 504). Flyvbjerg understreger casestudier som et nødvendigt værktøj indenfor samfundsvidenskabelig metode eftersom, at samfundsvidenskaben beskæftiger sig med samfundets problematikker og det deraf er kritisk at kunne forstå hele problematikken. Denne forståelse opnås i visse tilfælde bedst gennem casestudiet (Flyvbjerg 2015, s. 519). I forhold til vores projekt har vi valgt Aarhus Kommune som case. Mere specifikt fokuserer vi på Aarhus Kommunes håndtering og forebyggelse af islamistisk radikalisering. Casestudiet har givet os et mere realitetsnært og håndgribeligt indblik til et ellers yderst kompliceret felt. Med udgangspunkt i Flyvbjergs typer af casestudier kan vi bedst identificere os med den paradigmatiske casetype. Denne casetype har til formål at undersøge og eventuelt udvikle et mønstereksempel inden for det specifikke felt (Flyvbjerg 2015, s. 508). Dette afspejles i vores forsøg på at afdække de sider af Aarhus Kommunes tiltag, der har gjort modellen til en succes. Aarhus modellen er senere blevet brugt som netop mønstereksempel og ideal for vellykket forebyggelse af radikalisering. Litteraturliste: 6

7 Brinkmann, S. & Tanggaard, L., 2015, Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver i Kvalitative metoder, i Brinkmann, S. & Tanggaard, L., Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1.oplag, Danmark, s Flyvbjerg, B, 2015, Fem Misforståelser Om Casestudiet i Kvalitative metoder, i Brinkmann, S. & Tanggaard, L, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1.oplag, Danmark, s Kvale, S, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Lynggaard, K, 2015, Dokumentanalyse i Kvalitative metoder, i Brinkmann, S. & Tanggaard, L, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1.oplag, Danmark, s Ramian, K 2014, Casestudiet kort. Tilgængelig på: > [ ] 7

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Aarhus-modellens forebyggelse af radikalisering blandt unge muslimer. The Aarhus-models prevention of radicalization among young muslims

Aarhus-modellens forebyggelse af radikalisering blandt unge muslimer. The Aarhus-models prevention of radicalization among young muslims Aarhus-modellens forebyggelse af radikalisering blandt unge muslimer The Aarhus-models prevention of radicalization among young muslims Gruppenummer: 10 Uddannelse: Sam-bach, hus P11 Semester og årstal:

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Repition. 21. maj 2012

Repition. 21. maj 2012 Repition 21. maj 2012 Nu følger forskellige centrale metodiske begreber Vi skal diskutere dem ikke lære dem udenad Brug dem AKTIVT diskutér dem i jeres opgave Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Fremgår af semesterplanen for det enkelte bachelorhus. I store auditorium i bygning 01 samt i dit bachelorhus.

Fremgår af semesterplanen for det enkelte bachelorhus. I store auditorium i bygning 01 samt i dit bachelorhus. basiskursus 6: Kvalitativ metode Om kurset Fag Kursustype Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Basiskursus Kursus starter 06-02-2014 Kursus slutter 22-04-2014 Undervisningstidspunkt Undervisningssted

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

En genre og et værktøj til research

En genre og et værktøj til research Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til interview Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Hvis du har brug for at skaffe data og gå i dybden med en enkelt eller nogle få personers

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Intro til psykologiske metoder på psykologi C

Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro... 2 Lidt basis begreber... 3 Kvalitativ og kvantitativ forskning... 4 Etiske overvejelser i forbindelse med forskning... 4 Den eksperimentelle metode...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk

Læs mere

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Forside til projektrapport 2. semester, BP2: Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2 Hus: 22.1 Projekttitel: Offentlighed i TV2 - et spørgsmål om legitimitet Projektvejleder: Carina Saxlund Bischoff Gruppenr.: 2 Studerende:

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Problemfelt

1. Indledning. 1.1 Problemfelt Side 1 af 81 1. Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 8 1.4 Afgrænsning... 8 1.5 Begrebsafklaring... 10 1.5.1 Konkurrencegymnasium... 10 1.5.2 Frygt...

Læs mere

Effektivisering på Plejehjemmet Falkenberg. Efficiency at Plejehjemmet Falkenberg

Effektivisering på Plejehjemmet Falkenberg. Efficiency at Plejehjemmet Falkenberg 1 Effektivisering på Plejehjemmet Falkenberg Efficiency at Plejehjemmet Falkenberg Den Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse Gruppe 14, Hus 20.2, 3. Semester, RUC Afleveringsdato: 21. december 2015

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Kapitel 1: Introduktion... 3. Indledning... 3 Problemfelt... 4 Fakta om casen... 5 Temarammerefleksion... 6

Kapitel 1: Introduktion... 3. Indledning... 3 Problemfelt... 4 Fakta om casen... 5 Temarammerefleksion... 6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion... 3 Indledning... 3 Problemfelt... 4 Fakta om casen... 5 Temarammerefleksion... 6 Kapitel 2: Fra problemformulering til konklusion... 10 Projektets videnskabsteoretiske

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere