Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Transkript

1 Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret

2 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET BERETNINGENS OVERORDNEDE FORMAT TEMAER TILGANG OG METODE I RAPPORTERINGEN SAMMENHÆNG MED ØVRIGE RAPPORTERINGSKRAV OPFØLGNING PÅ DEN ÅRLIGE TVÆRGÅENDE BERETNING RAPPORTERINGSKRAV HVEM ER OMFATTET AF RAPPORTERINGSKRAVET? TIDSFRISTER KRAV TIL OMFANG AF INDRAPPORTERING OBLIGATORISKE SPØRGSMÅL DEN GODE BESVARELSE... 8 TABEL 1: SPECIFIKKE RAPPORTERINGSKRAV... 9 TABEL 2: SPØRGSMÅL S i d e

3 1 Årlig beretning om dansk støtte til civilsamfundet Den danske støtte til civilsamfundet er gennem årene blevet monitoreret gennem de danske organisationers årlige indrapportering til Udenrigsministeriet på de enkelte programmer og bevillinger. Med lanceringen i 2008 af den opdaterede Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) valgte Udenrigsministeriet yderligere at aflæse gennemførelsen af strategiens målsætninger på et overordnet plan på tværs af organisationer, programmer og aktiviteter. Dette er udtrykt i Civilsamfundsstrategiens mål 9, der lyder: Styrke resultatorienteringen af aktiviteterne til støtte for civilsamfundsudviklingen, samt Rapportere om fremskridt i relation til de strategiske mål. Udenrigsministeriet udarbejder derfor på årlig basis en skriftlig beretning om gennemførelsen af de strategiske målsætninger i Civilsamfundsstrategien. Beretningen fokuserer på, i hvilket omfang målsætningerne i Civilsamfundsstrategien er blevet fremmet gennem de danske organisationers aktiviteter i det foregående år og dermed har medvirket til at skabe forandringer for civilsamfundet i udviklingslandene. Beretningen baserer sig på en analyse af informationer, som alle danske organisationer, der modtager finansiering over NGO-bevillingen, er forpligtet til at bidrage med. Den årlige beretning henvender sig primært til ulandsmiljøet dvs. ledelse, medarbejdere og frivillige i danske organisationer og deres internationale netværk og alliancer, der alle på forskellig vis er engageret i udmøntningen af dansk støtte til civilsamfundsudvikling, Danidas Styrelse, samt i mindre omfang til akademikere, studerende, forskere, politikere samt ligesindede bistandsorganisationer, netværk og alliancer i det internationale bistandsmiljø. Denne vejledning beskriver procedurerne og kravene for organisationernes årlige indrapportering. Vejledningen er et bilag til Udenrigsministeriets administrative retningslinjer for forvaltning af civilsamfundsstøtte gennem danske organisationer. Derudover er der udarbejdet et inspirationskatalog, som uddyber de temaer, de danske organisationer skal rapporteres på, og giver eksempler på besvarelse af spørgsmålene. 1.1 Beretningens overordnede format I overensstemmelse med strategiens langsigtede, overordnede mål for dansk civilsamfundsstøtte, vil den årlige beretning ud fra seks udvalgte temaer, som beskrives mere udførligt nedenfor, søge at besvare nøglespørgsmålet: 2 S i d e

4 Hvordan har de danske organisationer gennem deres partnere eller på anden vis bidraget til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene? Organisationerne skal rapportere om deres bidrag til sociale og politiske forandringsprocesser. Resultaterne af disse forandringsprocesser skal ikke nødvendigvis kun kunne tilskrives de danske organisationers indsatser. Desuden søger den årlige beretning at frembringe en bredere analyse af, hvordan den danske civilsamfundsstøtte har bidraget til at skabe forbedringer i rammebetingelserne for civilsamfundets arbejde i udviklingslandene. Denne analyse bygger udover organisationernes bidrag på ambassadernes indrapporteringer til Udenrigsministeriet. Beretningen udarbejdes af Udenrigsministeriet og indeholder en overordnet analyse af temaerne samt overordnede konklusioner. Beretningen vil desuden omfatte en række bilag om rapportens datagrundlag og metodeovervejelser, organisationer der har bidraget til rapporteringen samt NGO-bistandens fordeling på organisationer, bevillingstyper, tilsagn og geografisk fordeling. For at fremme læring blandt organisationer vil der desuden i processen med behandling af organisationernes bidrag blive lagt fokus på læringsprocesser og involvering af de organisationer, som indrapporterer, eksempelvis gennem puljen til støtte gennem de faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Dette i en erkendelse af, at læring optimeres gennem deltagelse og engagement. 1.2 Temaer Udenrigsministeriet har valgt at belyse Civilsamfundsstrategiens mål ud fra en række temaer: 0. Rammebetingelser for civilsamfundet 1. Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat 2. Bistandens effektivitet og harmonisering (Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action) 3. Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund 4. Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene 5. Skrøbelige stater og situationer. Hvert år kan have et særligt hovedtema, der rapporteres mere uddybende på i det givne år. 3 S i d e

5 1.3 Tilgang og metode i rapporteringen Rapporteringen baserer sig på, at alle danske organisationer, der har igangværende bevillinger fra Udenrigsministeriets NGO-bevilling, besvarer et antal spørgsmål som anført i tabel 1 nedenfor. Rapporteringen søger at producere et samlet overblik gennem fortællinger og eksempler om fremme af civilsamfundet i udviklingslandene. De enkelte fortællinger (cases) skal derfor ses som en perspektivering af opnåede resultater gennem eksemplets magt. Fokus i den tværgående rapportering er på at understøtte erfaringsopsamling og læring for organisationerne frem for dokumentation. Organisationernes udvælgelse af eksemplariske fortællinger (cases) kan baseres på flere kriterier. Organisationerne kan således rapportere ud fra et strategisk hensyn i forhold til, hvilke arbejdsområder de gerne vil fremhæve, eller ud fra et formidlingsperspektiv i forhold til at bidrage med interessante og lærerige historier. Endelig er det selvfølgelig også en mulighed at rapportere på baggrund af allerede tilgængelige informationer i organisationen. En case vil oftest spænde over flere år. En proces, der forløber i et år, vil sjældent vise resultater det samme år, når det drejer sig om at fremme udvikling i et land. Selvom casen skal skitsere organisationernes arbejde i et bestemt år, vil det derfor stadig være relevant at medtage enten den forudgående proces eller eventuelle efterfølgende resultater, hvis disse ikke har fundet sted i det pågældende år. Mere dybtgående vurderinger af de langsigtede virkninger af en aktivitet forventes ikke medtaget, da det typisk vil kræve en egentlig evaluering at analysere dette. Dog skal den mulige effekt af organisationernes indsatser gøres tydelig. Puljeordningernes rapportering skal dække tendenser i de udviklingsindsatser, som udføres af de organisationer, der modtager støtte gennem puljeordningerne. Puljeorganisationerne kan gøre dette ved at rapportere på konkrete cases, som i videst muligt omfang forsøges knyttet op på generelle tendenser og erfaringer, som opleves på tværs af bevillingsmodtagere eller grupper af bevillingsmodtagere. Overvejelserne omkring hvordan den konkrete case relaterer sig til tendenser og erfaringer gøres eksplicit i rapporteringen. Puljeorganisationerne skal således ikke rapportere på eget virke som puljeorganisation. Organisationerne forventes at rapportere ud fra en kvalitativ og narrativ tilgang, hvor konkrete cases og fortællinger illustrerer kvalitative indikatorer i organisationernes programmer. Denne kvalitative og narrative tilgang blev valgt for at give et mere retvisende billede af, hvordan de danske organisationer lever op til strategiens målsætninger, idet dette er vanskeligt at illustrere med kvantitative data. 4 S i d e

6 Rapporteringens tilgang indeholder størstedelen af de elementer, som kvalitativ metode siges at omfatte. Samtidig indeholder tilgangen dog også et element af den kvantitative metode. Denne kombination af kvalitativ og kvantitativ metode gør den tværgående rapportering unik i dens tilgang. Klassisk opdeling mellem tilgangene. Cirklerne illustrerer, hvordan rapporteringen placerer sig Kvalitativ metode Kvantitativ metode Få cases Mange variable Bedre mulighed for at inddrage nuancer og kontekst Mange cases Få variable Bedre mulighed for at generalisere resultater 1.4 Sammenhæng med øvrige rapporteringskrav Rapporteringsmodellen bygger på organisationernes eksisterende monitoreringssystemer og på organisationernes egne rapporter, som forventes forvaltningsmæssigt at være af en så høj standard, at bevisførelsen fortsat kan ligge i organisationerne. Bidragene søger at skabe sammenhæng mellem organisationernes eksisterende individuelle rapportering, og dermed sætte Udenrigsministeriet i stand til at rapportere på strateginiveau på tværs af alle organisationer og programmer. 1.5 Opfølgning på den årlige tværgående beretning På baggrund af den årlige tværgående rapportering vil Udenrigsministeriet arbejde videre med beretningens anbefalinger i forbindelse med tilrettelægningen af rapporteringen for NGObevillingens anvendelse i det efterfølgende år. Årsberetningen vil indeholde et forslag til en plan for opfølgning på rapportens konklusioner og anbefalinger. Sådanne indsatser kan tænkes at omfatte feedback-møder med NGO-forum og repræsentanter for de danske organisationer med henblik på at tage bestik af fremdrift i udmøntningen af strategiens målsætninger; erfaringsudveksling og læring med de faglige netværk som omdrejningspunkt for denne indsats; faglige konferencer eller debatmøder med fokus på udkommet af rapporteringen, de faglige netværks videre arbejde med Civilsamfundsstrategiens kernebegreber, relevante evalueringer, relevante internationale strømninger og tiltag. 2 Rapporteringskrav 2.1 Hvem er omfattet af rapporteringskravet? Alle organisationer, der modtager støtte under NGO-bevillingen i form af følgende bevillingstyper, er omfattet af rapporteringskravene i denne vejledning: Rammefinansiering Programmer 5 S i d e

7 Enkeltprojekter Puljemidler (Projektpuljen og mini-programmerne). Følgende bevillingstyper er ikke omfattet af kravene i denne vejledning: Forsendelses- og renoveringspuljen Faglige netværk. Der skal indrapporteres oplysninger på alle igangværende bevillinger. 2.2 Tidsfrister Udenrigsministeriet tilstræber, at årets tema og en revideret vejledning med eventuelle modificerede spørgsmål annonceres inden udgangen af november måned i det finansår, som beretningen dækker. Rapporteringssystemet åbner for inddatering den 30. marts. Sidste frist for organisationernes inddatering er den 1. maj for organisationer med enkeltprojekter og puljer og 1. juni for organisationer med programmer og rammeorganisationer, med mulighed for enkelte dispensationer efter skøn. Den endelige rapport forventes færdig i slutningen af august. 2.3 Krav til omfang af indrapportering Den årlige beretning ønsker at afspejle mangfoldigheden i det danske u-landsmiljø og blandt de danske organisationer. Der er derfor fleksibilitet for organisationerne i valg af temaer og spørgsmål, som organisationerne kan rapportere på. En organisation kan således vælge at rapportere på de temaer og spørgsmål, der ligger i forlængelse af egne strategier og programmer. Konkret tager rapporteringen form af besvarelse af spørgsmål (se tabel 2). En organisation kan højst pålægges at besvare 10 spørgsmål. Kravene til antal spørgsmål er afhængig af i) støtteformen (ramme, program, enkeltprojekt, puljemidler) og ii) porteføljens størrelse (samlede årlige udbetalinger). Se flere detaljer i tabel 1. Kravene til rapporteringens omfang gradueres yderligere i forhold til organisationens årlige udbetalinger. Jo større årlige udbetalinger, des flere spørgsmål skal der besvares. Puljeordningernes rapportering skal dække projekter op til 1 mio. kr., som finansieres via puljen. Puljeorganisationerne skal ikke rapportere på eget virke som puljeorganisation. Såfremt 6 S i d e

8 en puljeorganisation også modtager støtte til egne programmer eller enkeltprojekter, skal der rapporteres særskilt på disse, jf. kravene i tabel 1. Alle organisationer med årlige udbetalinger på over 1 mio. kr. skal indrapportere direkte til systemet, uanset om finansieringen bevilges direkte af Udenrigsministeriet eller via selvforvaltende puljer (f.eks. Projektpuljen eller mini-programmerne). Organisationernes indrapportering forventes at have et omfang på ca. ½-1 side per spørgsmål, dvs. maks normalsiders tekst. Det foretrækkes, at indberetningerne foretages på engelsk. Organisationernes bidrag vil blive gjort tilgængelig i digital form til de organisationer, som har bidraget til den tværgående rapportering i det aktuelle år. Dette vil blive gjort for at muliggøre gensidig udveksling og læring på tværs af organisationerne. Herudover kan Udenrigsministeriet anvende bidragene i forbindelse med udarbejdelse af årsberetningen, tematiske reviews og evalueringer. 2.4 Obligatoriske spørgsmål For at sikre tilstrækkelig tyngde i den efterfølgende analyse, vil udvalgte spørgsmål være obligatoriske at besvare for organisationerne. Dette gælder: Rammebetingelser: Der er formuleret tre overordnede spørgsmål om rammebetingelser for civilsamfundsudvikling, hvoraf ét er obligatorisk for størstedelen af organisationerne. Besvarelserne inden for disse spørgsmål skal samlet set kunne give et billede af tendenser i forhold til civilsamfundets rum, samt hvordan organisationerne arbejder med de overordnede rammebetingelser. Organisationerne forventes ikke at levere en landeanalyse på rammebetingelser, men en konkret case eller fortælling om hvordan organisationen arbejder med dette emne i sine partnerskaber. Skrøbelige stater/situationer: Organisationer, der angiver at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien og med midler fra NGO-bevillingen, skal obligatorisk besvare mindst et spørgsmål under dette tema. Årets tema: Udenrigsministeriet har for 2011 udpeget Tema I: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat som årets tema. Dette er begrundet i den centrale placering af rettighedsbaseret bistand i finansloven for 2012 samt den fremtrædende placering, som området vil få i den kommende, danske udviklingspolitiske strategi. Udvalgte spørgsmål herunder vil derfor være obligatoriske for alle organisationer. 7 S i d e

9 2.5 Den Gode Besvarelse Den årlige beretning fokuserer på læring, og organisationerne tilskyndes derfor til at bringe cases og fortællinger, der er problematiserende og fokuserer på, hvordan der arbejdes under vilkår og med mål, hvor succes ikke er givet på forhånd, men som tværtimod tilbyder stor læring af relevans for mange andre. Organisationerne opfordres til at inddrage partnerne i forarbejdet med besvarelse af spørgsmål, således at partnernes perspektiv bliver afspejlet i besvarelserne. Organisationerne forventes ikke at bruge tid og kræfter på journalistisk bearbejdelse af deres cases og fortællinger. Der er udarbejdet en række generelle kriterier for besvarelse af spørgsmålene, som organisationerne bør holde sig for øje: Et spørgsmål må kun besvares en gang af hver organisation; Minimal længde af en besvarelse (per spørgsmål): ½ A4-side; Maksimal længde af en besvarelse (per spørgsmål): 1 A4-side; Påkrævede oplysninger (inddateres i særskilte datafelter, adskilt fra case-beskrivelsen): land/region; partnerorganisationens fulde navn; partnerorganisationens type. Casen bør opbygges ved en beskrivelse af problemet, den foretagne indsats, løsningsresultat, samt hvad partner og dansk organisation har lært af forløbet. I spørgsmål, der specifikt vedrører den danske organisation, bør den danske organisations indsats tydeligt fremgå af casen. 8 S i d e

10 Tabel 1: Specifikke rapporteringskrav Organisationstype Rapporteringskrav Obligatoriske krav og spørgsmål for Rammeorganisationer Rapporterer samlet for hele rammebevillingen. 10 spørgsmål skal besvares. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 2 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 2 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. 2. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på over 20 mio. kr. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 8 spørgsmål skal besvares. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 2 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. 9 S i d e

11 3. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på mio. kr. 4. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på 5-10 mio. kr. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 6 spørgsmål skal besvares. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 4 spørgsmål skal besvares. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 2 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. 10 S i d e

12 De resterende spørgsmål kan vælges frit. 5. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på 1-5 mio. kr. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 2 spørgsmål skal besvares. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. De resterende spørgsmål kan vælges frit. 6. Puljeordninger (puljeprojekter på under 1 mio. kr.) Rapporterer samlet for de af pulje-bevillinger under 1 mio. kr., som ikke er underlagt tilsvarende rapporteringskrav under en program- eller enkeltprojektorganisation (jf ovenfor). Antal spørgsmål, der skal besvares, fastsættes i forhold til udbetalte midler fra puljen i det pågældende finansår: Over 20 mio. 8 spørgsmål mio. 6 spørgsmål 5-10 mio. 4 spørgsmål Under 5 mio. 2 spørgsmål Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Puljeordningernes bidrag skal i videst muligt omfang relatere sig til generelle tendenser og erfaringer, som opleves på tværs af (grupper af) bevillingsmodtagere. 11 S i d e

13 Tabel 2: Spørgsmål For hvert af de seks temaer er der opstillet vejledende spørgsmål. Yderligere forklaring på temaer og spørgsmål samt eksempler på besvarelser kan findes i inspirationskataloget. Tema 0. Rammebetingelser for civilsamfundet 1. Partnerorganisationen: Giv et eksempel på, hvordan ændringer i de overordnede rammebetingelser for civilsamfundet har haft indflydelse på en eller flere partnerorganisationers virke, og vurder om disse har været positive eller negative? 2. Indflydelse: Hvordan og med hvilke metoder har den danske organisation støttet partneren i at øve indflydelse på de overordnede rammebetingelser for civilsamfundet? 3. Netværk: Giv et eksempel på, hvordan en eller flere partnerorganisationer har samarbejdet med andre civilsamfundsorganisationer mhp. at forbedre rammebetingelserne for civilsamfundsudvikling. Tema 1. Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat 4. Rettighedsbaseret arbejde: Hvordan og med hvilke metoder er partnerorganisationers kapacitet til at styrke målgrupper i at få indfriet deres rettigheder blevet forøget? 5. Menneskerettigheder: Hvordan og med hvilke metoder har partnerorganisationen med afsæt i FNs internationale konventioner arbejdet for, at menneskerettigheder overholdes? 6. Adgang til ydelser: Hvordan og med hvilke metoder er partnerorganisationens kapacitet blevet forbedret til at sikre målgruppernes rettigheder i forhold til serviceydelser og ressourcer fra det offentlige eller fra andre aktører? 7. Ansvarshavere: Hvordan og med hvilke metoder er ansvarshaveres (staten, lokale myndigheder, private virksomheder mm.) kapacitet og vilje til at respektere, beskytte og opfylde rettigheder blevet forøget? 8. Fortalervirksomhed: Hvordan har partnerorganisationerne og/eller målgruppen forstærket deres fortalervirksomhed med henblik på: i) at skabe politikændringer centralt eller lokalt, eller ii) at påvirke lovgivning eller gennemførelse af eksisterende lovgivning, fordeling og anvendelse af offentlige midler? 9. Offentlig debat og meningsdannelse: Hvordan har partnerorganisationen arbejdet for at sætte nye dagsordener og påvirke den offentlige meningsdannelse og debat? 12 S i d e

14 Tema 2. Bistandens effektivitet og harmonisering (Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action). 10. Ejerskab: Hvilke initiativer, metoder og redskaber har den danske organisation brugt for at fremme partnerorganisationens ejerskab til den fælles udviklingsindsats? 11. Gennemsigtighed: Hvordan og med hvilke metoder er den gensidige gennemsigtighed i partnerorganisationens og den danske organisations beslutningsprocesser og forvaltning blevet øget? 12. Tilpasning: Hvilke initiativer, metoder og redskaber har den danske organisation brugt for at fremme tilpasning til partnerorganisationens systemer og procedurer, både i forhold til egne interne krav og rapportering, og i forhold til udvikling af partnerorganisationens systemer og procedurer? 13. Harmonisering: Hvordan og med hvilke metoder har den danske organisation øget graden af harmonisering og koordinering mellem internationale organisationer/donorer, der arbejder med samme partner? Tema 3. Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund 14. Partnerskab: Hvorledes og med hvilke metoder har den danske organisation bidraget til at styrke et gensidigt og ligeværdigt partnerskab? 15. Tillægsværdi: Hvilke erfaringer og hvilken kapacitet har den danske organisation bragt ind i partnerskabet, som gør en særlig forskel for partnerorganisationens virke? 16. Demokratisk struktur og praksis: På hvilken måde er partnerorganisationens demokratiske struktur og praksis blevet styrket med henblik på at sikre lokal forankring, repræsentativitet og legitimitet? 17. Rettigheder: Hvorledes påvirker partnerskabsrelationen partnerorganisationens evne og gennemslagskraft i forhold til at arbejde rettighedsbaseret? 13 S i d e

15 Tema 4. Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene 18. Kontekst: Hvordan og med hvilket resultat er partnerorganisationer blevet understøttet i at kunne respondere på krav til organisationen fra omgivelserne på en relevant måde? 19. Resultatorientering: Med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationers evne til at præstere resultater i overensstemmelse med planer og strategier blevet styrket? Og med hvilke resultater/outcomes som effekt? 20. Effektivitet: Med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationer blevet understøttet i internt at kunne fungere hensigtsmæssigt gennem opbygning af effektive og velegnede systemer og procedurer? Og med hvilke resultater som effekt? 21. Relationer og netværk: Med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationers kapacitet til aktivt at agere i eksterne relationer og netværk blevet forøget? Og med hvilke resultater/outcomes som effekt? Tema 5. Skrøbelige stater og situationer 22. Kontekst: Hvordan og med hvilke metoder søger den danske organisation at tilpasse sin støtte til vanskelige arbejdsvilkår? 23. Partnerskab: Hvordan samarbejder den danske organisation med lokale, andre danske og internationale civilsamfundsorganisationer i skrøbelige situationer? 24. Stabilisering: På hvilken måde og med hvilke metoder har den danske organisations indsats bidraget til konfliktforebyggelse, stabilisering (stabiliserende serviceydelser) og forsoning? 25. Overgangsbistand: Hvordan søger den danske organisation at skabe bedre overgang mellem kortsigtede humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand? 14 S i d e