Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning"

Transkript

1 Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret

2 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET BERETNINGENS OVERORDNEDE FORMAT TEMAER TILGANG OG METODE I RAPPORTERINGEN SAMMENHÆNG MED ØVRIGE RAPPORTERINGSKRAV OPFØLGNING PÅ DEN ÅRLIGE TVÆRGÅENDE BERETNING RAPPORTERINGSKRAV HVEM ER OMFATTET AF RAPPORTERINGSKRAVET? TIDSFRISTER KRAV TIL OMFANG AF INDRAPPORTERING OBLIGATORISKE SPØRGSMÅL DEN GODE BESVARELSE... 8 TABEL 1: SPECIFIKKE RAPPORTERINGSKRAV... 9 TABEL 2: SPØRGSMÅL S i d e

3 1 Årlig beretning om dansk støtte til civilsamfundet Den danske støtte til civilsamfundet er gennem årene blevet monitoreret gennem de danske organisationers årlige indrapportering til Udenrigsministeriet på de enkelte programmer og bevillinger. Med lanceringen i 2008 af den opdaterede Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) valgte Udenrigsministeriet yderligere at aflæse gennemførelsen af strategiens målsætninger på et overordnet plan på tværs af organisationer, programmer og aktiviteter. Dette er udtrykt i Civilsamfundsstrategiens mål 9, der lyder: Styrke resultatorienteringen af aktiviteterne til støtte for civilsamfundsudviklingen, samt Rapportere om fremskridt i relation til de strategiske mål. Udenrigsministeriet udarbejder derfor på årlig basis en skriftlig beretning om gennemførelsen af de strategiske målsætninger i Civilsamfundsstrategien. Beretningen fokuserer på, i hvilket omfang målsætningerne i Civilsamfundsstrategien er blevet fremmet gennem de danske organisationers aktiviteter i det foregående år og dermed har medvirket til at skabe forandringer for civilsamfundet i udviklingslandene. Beretningen baserer sig på en analyse af informationer, som alle danske organisationer, der modtager finansiering over NGO-bevillingen, er forpligtet til at bidrage med. Den årlige beretning henvender sig primært til ulandsmiljøet dvs. ledelse, medarbejdere og frivillige i danske organisationer og deres internationale netværk og alliancer, der alle på forskellig vis er engageret i udmøntningen af dansk støtte til civilsamfundsudvikling, Danidas Styrelse, samt i mindre omfang til akademikere, studerende, forskere, politikere samt ligesindede bistandsorganisationer, netværk og alliancer i det internationale bistandsmiljø. Denne vejledning beskriver procedurerne og kravene for organisationernes årlige indrapportering. Vejledningen er et bilag til Udenrigsministeriets administrative retningslinjer for forvaltning af civilsamfundsstøtte gennem danske organisationer. Derudover er der udarbejdet et inspirationskatalog, som uddyber de temaer, de danske organisationer skal rapporteres på, og giver eksempler på besvarelse af spørgsmålene. 1.1 Beretningens overordnede format I overensstemmelse med strategiens langsigtede, overordnede mål for dansk civilsamfundsstøtte, vil den årlige beretning ud fra seks udvalgte temaer, som beskrives mere udførligt nedenfor, søge at besvare nøglespørgsmålet: 2 S i d e

4 Hvordan har de danske organisationer gennem deres partnere eller på anden vis bidraget til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene? Organisationerne skal rapportere om deres bidrag til sociale og politiske forandringsprocesser. Resultaterne af disse forandringsprocesser skal ikke nødvendigvis kun kunne tilskrives de danske organisationers indsatser. Desuden søger den årlige beretning at frembringe en bredere analyse af, hvordan den danske civilsamfundsstøtte har bidraget til at skabe forbedringer i rammebetingelserne for civilsamfundets arbejde i udviklingslandene. Denne analyse bygger udover organisationernes bidrag på ambassadernes indrapporteringer til Udenrigsministeriet. Beretningen udarbejdes af Udenrigsministeriet og indeholder en overordnet analyse af temaerne samt overordnede konklusioner. Beretningen vil desuden omfatte en række bilag om rapportens datagrundlag og metodeovervejelser, organisationer der har bidraget til rapporteringen samt NGO-bistandens fordeling på organisationer, bevillingstyper, tilsagn og geografisk fordeling. For at fremme læring blandt organisationer vil der desuden i processen med behandling af organisationernes bidrag blive lagt fokus på læringsprocesser og involvering af de organisationer, som indrapporterer, eksempelvis gennem puljen til støtte gennem de faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Dette i en erkendelse af, at læring optimeres gennem deltagelse og engagement. 1.2 Temaer Udenrigsministeriet har valgt at belyse Civilsamfundsstrategiens mål ud fra en række temaer: 0. Rammebetingelser for civilsamfundet 1. Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat 2. Bistandens effektivitet og harmonisering (Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action) 3. Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund 4. Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene 5. Skrøbelige stater og situationer. Hvert år kan have et særligt hovedtema, der rapporteres mere uddybende på i det givne år. 3 S i d e

5 1.3 Tilgang og metode i rapporteringen Rapporteringen baserer sig på, at alle danske organisationer, der har igangværende bevillinger fra Udenrigsministeriets NGO-bevilling, besvarer et antal spørgsmål som anført i tabel 1 nedenfor. Rapporteringen søger at producere et samlet overblik gennem fortællinger og eksempler om fremme af civilsamfundet i udviklingslandene. De enkelte fortællinger (cases) skal derfor ses som en perspektivering af opnåede resultater gennem eksemplets magt. Fokus i den tværgående rapportering er på at understøtte erfaringsopsamling og læring for organisationerne frem for dokumentation. Organisationernes udvælgelse af eksemplariske fortællinger (cases) kan baseres på flere kriterier. Organisationerne kan således rapportere ud fra et strategisk hensyn i forhold til, hvilke arbejdsområder de gerne vil fremhæve, eller ud fra et formidlingsperspektiv i forhold til at bidrage med interessante og lærerige historier. Endelig er det selvfølgelig også en mulighed at rapportere på baggrund af allerede tilgængelige informationer i organisationen. En case vil oftest spænde over flere år. En proces, der forløber i et år, vil sjældent vise resultater det samme år, når det drejer sig om at fremme udvikling i et land. Selvom casen skal skitsere organisationernes arbejde i et bestemt år, vil det derfor stadig være relevant at medtage enten den forudgående proces eller eventuelle efterfølgende resultater, hvis disse ikke har fundet sted i det pågældende år. Mere dybtgående vurderinger af de langsigtede virkninger af en aktivitet forventes ikke medtaget, da det typisk vil kræve en egentlig evaluering at analysere dette. Dog skal den mulige effekt af organisationernes indsatser gøres tydelig. Puljeordningernes rapportering skal dække tendenser i de udviklingsindsatser, som udføres af de organisationer, der modtager støtte gennem puljeordningerne. Puljeorganisationerne kan gøre dette ved at rapportere på konkrete cases, som i videst muligt omfang forsøges knyttet op på generelle tendenser og erfaringer, som opleves på tværs af bevillingsmodtagere eller grupper af bevillingsmodtagere. Overvejelserne omkring hvordan den konkrete case relaterer sig til tendenser og erfaringer gøres eksplicit i rapporteringen. Puljeorganisationerne skal således ikke rapportere på eget virke som puljeorganisation. Organisationerne forventes at rapportere ud fra en kvalitativ og narrativ tilgang, hvor konkrete cases og fortællinger illustrerer kvalitative indikatorer i organisationernes programmer. Denne kvalitative og narrative tilgang blev valgt for at give et mere retvisende billede af, hvordan de danske organisationer lever op til strategiens målsætninger, idet dette er vanskeligt at illustrere med kvantitative data. 4 S i d e

6 Rapporteringens tilgang indeholder størstedelen af de elementer, som kvalitativ metode siges at omfatte. Samtidig indeholder tilgangen dog også et element af den kvantitative metode. Denne kombination af kvalitativ og kvantitativ metode gør den tværgående rapportering unik i dens tilgang. Klassisk opdeling mellem tilgangene. Cirklerne illustrerer, hvordan rapporteringen placerer sig Kvalitativ metode Kvantitativ metode Få cases Mange variable Bedre mulighed for at inddrage nuancer og kontekst Mange cases Få variable Bedre mulighed for at generalisere resultater 1.4 Sammenhæng med øvrige rapporteringskrav Rapporteringsmodellen bygger på organisationernes eksisterende monitoreringssystemer og på organisationernes egne rapporter, som forventes forvaltningsmæssigt at være af en så høj standard, at bevisførelsen fortsat kan ligge i organisationerne. Bidragene søger at skabe sammenhæng mellem organisationernes eksisterende individuelle rapportering, og dermed sætte Udenrigsministeriet i stand til at rapportere på strateginiveau på tværs af alle organisationer og programmer. 1.5 Opfølgning på den årlige tværgående beretning På baggrund af den årlige tværgående rapportering vil Udenrigsministeriet arbejde videre med beretningens anbefalinger i forbindelse med tilrettelægningen af rapporteringen for NGObevillingens anvendelse i det efterfølgende år. Årsberetningen vil indeholde et forslag til en plan for opfølgning på rapportens konklusioner og anbefalinger. Sådanne indsatser kan tænkes at omfatte feedback-møder med NGO-forum og repræsentanter for de danske organisationer med henblik på at tage bestik af fremdrift i udmøntningen af strategiens målsætninger; erfaringsudveksling og læring med de faglige netværk som omdrejningspunkt for denne indsats; faglige konferencer eller debatmøder med fokus på udkommet af rapporteringen, de faglige netværks videre arbejde med Civilsamfundsstrategiens kernebegreber, relevante evalueringer, relevante internationale strømninger og tiltag. 2 Rapporteringskrav 2.1 Hvem er omfattet af rapporteringskravet? Alle organisationer, der modtager støtte under NGO-bevillingen i form af følgende bevillingstyper, er omfattet af rapporteringskravene i denne vejledning: Rammefinansiering Programmer 5 S i d e

7 Enkeltprojekter Puljemidler (Projektpuljen og mini-programmerne). Følgende bevillingstyper er ikke omfattet af kravene i denne vejledning: Forsendelses- og renoveringspuljen Faglige netværk. Der skal indrapporteres oplysninger på alle igangværende bevillinger. 2.2 Tidsfrister Udenrigsministeriet tilstræber, at årets tema og en revideret vejledning med eventuelle modificerede spørgsmål annonceres inden udgangen af november måned i det finansår, som beretningen dækker. Rapporteringssystemet åbner for inddatering den 30. marts. Sidste frist for organisationernes inddatering er den 1. maj for organisationer med enkeltprojekter og puljer og 1. juni for organisationer med programmer og rammeorganisationer, med mulighed for enkelte dispensationer efter skøn. Den endelige rapport forventes færdig i slutningen af august. 2.3 Krav til omfang af indrapportering Den årlige beretning ønsker at afspejle mangfoldigheden i det danske u-landsmiljø og blandt de danske organisationer. Der er derfor fleksibilitet for organisationerne i valg af temaer og spørgsmål, som organisationerne kan rapportere på. En organisation kan således vælge at rapportere på de temaer og spørgsmål, der ligger i forlængelse af egne strategier og programmer. Konkret tager rapporteringen form af besvarelse af spørgsmål (se tabel 2). En organisation kan højst pålægges at besvare 10 spørgsmål. Kravene til antal spørgsmål er afhængig af i) støtteformen (ramme, program, enkeltprojekt, puljemidler) og ii) porteføljens størrelse (samlede årlige udbetalinger). Se flere detaljer i tabel 1. Kravene til rapporteringens omfang gradueres yderligere i forhold til organisationens årlige udbetalinger. Jo større årlige udbetalinger, des flere spørgsmål skal der besvares. Puljeordningernes rapportering skal dække projekter op til 1 mio. kr., som finansieres via puljen. Puljeorganisationerne skal ikke rapportere på eget virke som puljeorganisation. Såfremt 6 S i d e

8 en puljeorganisation også modtager støtte til egne programmer eller enkeltprojekter, skal der rapporteres særskilt på disse, jf. kravene i tabel 1. Alle organisationer med årlige udbetalinger på over 1 mio. kr. skal indrapportere direkte til systemet, uanset om finansieringen bevilges direkte af Udenrigsministeriet eller via selvforvaltende puljer (f.eks. Projektpuljen eller mini-programmerne). Organisationernes indrapportering forventes at have et omfang på ca. ½-1 side per spørgsmål, dvs. maks normalsiders tekst. Det foretrækkes, at indberetningerne foretages på engelsk. Organisationernes bidrag vil blive gjort tilgængelig i digital form til de organisationer, som har bidraget til den tværgående rapportering i det aktuelle år. Dette vil blive gjort for at muliggøre gensidig udveksling og læring på tværs af organisationerne. Herudover kan Udenrigsministeriet anvende bidragene i forbindelse med udarbejdelse af årsberetningen, tematiske reviews og evalueringer. 2.4 Obligatoriske spørgsmål For at sikre tilstrækkelig tyngde i den efterfølgende analyse, vil udvalgte spørgsmål være obligatoriske at besvare for organisationerne. Dette gælder: Rammebetingelser: Der er formuleret tre overordnede spørgsmål om rammebetingelser for civilsamfundsudvikling, hvoraf ét er obligatorisk for størstedelen af organisationerne. Besvarelserne inden for disse spørgsmål skal samlet set kunne give et billede af tendenser i forhold til civilsamfundets rum, samt hvordan organisationerne arbejder med de overordnede rammebetingelser. Organisationerne forventes ikke at levere en landeanalyse på rammebetingelser, men en konkret case eller fortælling om hvordan organisationen arbejder med dette emne i sine partnerskaber. Skrøbelige stater/situationer: Organisationer, der angiver at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien og med midler fra NGO-bevillingen, skal obligatorisk besvare mindst et spørgsmål under dette tema. Årets tema: Udenrigsministeriet har for 2011 udpeget Tema I: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat som årets tema. Dette er begrundet i den centrale placering af rettighedsbaseret bistand i finansloven for 2012 samt den fremtrædende placering, som området vil få i den kommende, danske udviklingspolitiske strategi. Udvalgte spørgsmål herunder vil derfor være obligatoriske for alle organisationer. 7 S i d e

9 2.5 Den Gode Besvarelse Den årlige beretning fokuserer på læring, og organisationerne tilskyndes derfor til at bringe cases og fortællinger, der er problematiserende og fokuserer på, hvordan der arbejdes under vilkår og med mål, hvor succes ikke er givet på forhånd, men som tværtimod tilbyder stor læring af relevans for mange andre. Organisationerne opfordres til at inddrage partnerne i forarbejdet med besvarelse af spørgsmål, således at partnernes perspektiv bliver afspejlet i besvarelserne. Organisationerne forventes ikke at bruge tid og kræfter på journalistisk bearbejdelse af deres cases og fortællinger. Der er udarbejdet en række generelle kriterier for besvarelse af spørgsmålene, som organisationerne bør holde sig for øje: Et spørgsmål må kun besvares en gang af hver organisation; Minimal længde af en besvarelse (per spørgsmål): ½ A4-side; Maksimal længde af en besvarelse (per spørgsmål): 1 A4-side; Påkrævede oplysninger (inddateres i særskilte datafelter, adskilt fra case-beskrivelsen): land/region; partnerorganisationens fulde navn; partnerorganisationens type. Casen bør opbygges ved en beskrivelse af problemet, den foretagne indsats, løsningsresultat, samt hvad partner og dansk organisation har lært af forløbet. I spørgsmål, der specifikt vedrører den danske organisation, bør den danske organisations indsats tydeligt fremgå af casen. 8 S i d e

10 Tabel 1: Specifikke rapporteringskrav Organisationstype Rapporteringskrav Obligatoriske krav og spørgsmål for Rammeorganisationer Rapporterer samlet for hele rammebevillingen. 10 spørgsmål skal besvares. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 2 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 2 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. 2. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på over 20 mio. kr. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 8 spørgsmål skal besvares. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 2 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. 9 S i d e

11 3. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på mio. kr. 4. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på 5-10 mio. kr. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 6 spørgsmål skal besvares. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 4 spørgsmål skal besvares. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 2 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema I - Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat: Som årets tema skal som minimum besvares 1 spørgsmål. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. 10 S i d e

12 De resterende spørgsmål kan vælges frit. 5. Organisationer med programbevilling og/eller et eller flere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) og samlede årlige udbetalinger på 1-5 mio. kr. Rapporterer samlet for alle bevillinger (program, enkeltprojekter og puljemidler). 2 spørgsmål skal besvares. Tema V Skrøbelige stater/situationer: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål, såfremt organisationen i sit bevillingsgrundlag har anført at arbejde i skrøbelige stater og/eller situationer under Civilsamfundsstrategien. De resterende spørgsmål kan vælges frit. 6. Puljeordninger (puljeprojekter på under 1 mio. kr.) Rapporterer samlet for de af pulje-bevillinger under 1 mio. kr., som ikke er underlagt tilsvarende rapporteringskrav under en program- eller enkeltprojektorganisation (jf ovenfor). Antal spørgsmål, der skal besvares, fastsættes i forhold til udbetalte midler fra puljen i det pågældende finansår: Over 20 mio. 8 spørgsmål mio. 6 spørgsmål 5-10 mio. 4 spørgsmål Under 5 mio. 2 spørgsmål Rammebetingelser for civilsamfundsudvikling: Der skal som minimum besvares 1 spørgsmål. De resterende spørgsmål kan vælges frit. Puljeordningernes bidrag skal i videst muligt omfang relatere sig til generelle tendenser og erfaringer, som opleves på tværs af (grupper af) bevillingsmodtagere. 11 S i d e

13 Tabel 2: Spørgsmål For hvert af de seks temaer er der opstillet vejledende spørgsmål. Yderligere forklaring på temaer og spørgsmål samt eksempler på besvarelser kan findes i inspirationskataloget. Tema 0. Rammebetingelser for civilsamfundet 1. Partnerorganisationen: Giv et eksempel på, hvordan ændringer i de overordnede rammebetingelser for civilsamfundet har haft indflydelse på en eller flere partnerorganisationers virke, og vurder om disse har været positive eller negative? 2. Indflydelse: Hvordan og med hvilke metoder har den danske organisation støttet partneren i at øve indflydelse på de overordnede rammebetingelser for civilsamfundet? 3. Netværk: Giv et eksempel på, hvordan en eller flere partnerorganisationer har samarbejdet med andre civilsamfundsorganisationer mhp. at forbedre rammebetingelserne for civilsamfundsudvikling. Tema 1. Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat 4. Rettighedsbaseret arbejde: Hvordan og med hvilke metoder er partnerorganisationers kapacitet til at styrke målgrupper i at få indfriet deres rettigheder blevet forøget? 5. Menneskerettigheder: Hvordan og med hvilke metoder har partnerorganisationen med afsæt i FNs internationale konventioner arbejdet for, at menneskerettigheder overholdes? 6. Adgang til ydelser: Hvordan og med hvilke metoder er partnerorganisationens kapacitet blevet forbedret til at sikre målgruppernes rettigheder i forhold til serviceydelser og ressourcer fra det offentlige eller fra andre aktører? 7. Ansvarshavere: Hvordan og med hvilke metoder er ansvarshaveres (staten, lokale myndigheder, private virksomheder mm.) kapacitet og vilje til at respektere, beskytte og opfylde rettigheder blevet forøget? 8. Fortalervirksomhed: Hvordan har partnerorganisationerne og/eller målgruppen forstærket deres fortalervirksomhed med henblik på: i) at skabe politikændringer centralt eller lokalt, eller ii) at påvirke lovgivning eller gennemførelse af eksisterende lovgivning, fordeling og anvendelse af offentlige midler? 9. Offentlig debat og meningsdannelse: Hvordan har partnerorganisationen arbejdet for at sætte nye dagsordener og påvirke den offentlige meningsdannelse og debat? 12 S i d e

14 Tema 2. Bistandens effektivitet og harmonisering (Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action). 10. Ejerskab: Hvilke initiativer, metoder og redskaber har den danske organisation brugt for at fremme partnerorganisationens ejerskab til den fælles udviklingsindsats? 11. Gennemsigtighed: Hvordan og med hvilke metoder er den gensidige gennemsigtighed i partnerorganisationens og den danske organisations beslutningsprocesser og forvaltning blevet øget? 12. Tilpasning: Hvilke initiativer, metoder og redskaber har den danske organisation brugt for at fremme tilpasning til partnerorganisationens systemer og procedurer, både i forhold til egne interne krav og rapportering, og i forhold til udvikling af partnerorganisationens systemer og procedurer? 13. Harmonisering: Hvordan og med hvilke metoder har den danske organisation øget graden af harmonisering og koordinering mellem internationale organisationer/donorer, der arbejder med samme partner? Tema 3. Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund 14. Partnerskab: Hvorledes og med hvilke metoder har den danske organisation bidraget til at styrke et gensidigt og ligeværdigt partnerskab? 15. Tillægsværdi: Hvilke erfaringer og hvilken kapacitet har den danske organisation bragt ind i partnerskabet, som gør en særlig forskel for partnerorganisationens virke? 16. Demokratisk struktur og praksis: På hvilken måde er partnerorganisationens demokratiske struktur og praksis blevet styrket med henblik på at sikre lokal forankring, repræsentativitet og legitimitet? 17. Rettigheder: Hvorledes påvirker partnerskabsrelationen partnerorganisationens evne og gennemslagskraft i forhold til at arbejde rettighedsbaseret? 13 S i d e

15 Tema 4. Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene 18. Kontekst: Hvordan og med hvilket resultat er partnerorganisationer blevet understøttet i at kunne respondere på krav til organisationen fra omgivelserne på en relevant måde? 19. Resultatorientering: Med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationers evne til at præstere resultater i overensstemmelse med planer og strategier blevet styrket? Og med hvilke resultater/outcomes som effekt? 20. Effektivitet: Med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationer blevet understøttet i internt at kunne fungere hensigtsmæssigt gennem opbygning af effektive og velegnede systemer og procedurer? Og med hvilke resultater som effekt? 21. Relationer og netværk: Med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationers kapacitet til aktivt at agere i eksterne relationer og netværk blevet forøget? Og med hvilke resultater/outcomes som effekt? Tema 5. Skrøbelige stater og situationer 22. Kontekst: Hvordan og med hvilke metoder søger den danske organisation at tilpasse sin støtte til vanskelige arbejdsvilkår? 23. Partnerskab: Hvordan samarbejder den danske organisation med lokale, andre danske og internationale civilsamfundsorganisationer i skrøbelige situationer? 24. Stabilisering: På hvilken måde og med hvilke metoder har den danske organisations indsats bidraget til konfliktforebyggelse, stabilisering (stabiliserende serviceydelser) og forsoning? 25. Overgangsbistand: Hvordan søger den danske organisation at skabe bedre overgang mellem kortsigtede humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand? 14 S i d e

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10 Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelse af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien i 2009 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 1. Baggrund og formål... 6 2. Data...7 3. Metode

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien 2011 DEL 1 Forord Den gældende version af Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (eller

Læs mere

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt Civilsamfundsstrategien strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene December 2008 2 Civilsamfundsstrategien Forord Danmark er et

Læs mere

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Årets hovedtema: Projektrådgivningen under forandring: Ny lov, ny udviklingsstrategi, nye støtteformer: I

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Kvalitets og Tilsynsstyrelsen bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder.

Kvalitets og Tilsynsstyrelsen bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder. Til bestyrelserne på Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasieskoler, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal

Læs mere

Tilbudsindhentning, evaluering af kampagnen På forkant

Tilbudsindhentning, evaluering af kampagnen På forkant København, d. 14. januar 2016 På forkant c/o Borgergade 111 DK - 1300 København K info@paaforkant.dk www.paaforkant.dk Tilbudsindhentning, evaluering af kampagnen På forkant Erhvervs- og Vækstministeriet

Læs mere

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018 Adam Moe Fejerskov Jeg er 28 år og i gang med min anden periode i MS-Rådet. Jeg forsker i udvikling på Dansk Institut for Internationale Studier og har tidligere arbejdet i NGOnetværket Globalt Fokus og

Læs mere

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration annoncerer hermed følgende opgave: Evaluering af Rehabiliteringscentret

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6 OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr.

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr. Ansøgningsskema 2012 - Mindre kapacitetsopbygningsinitiativer Enkeltstående aktiviteter eller afgrænsede initiativer, som normalt afvikles indenfor et år Ansøgning som word dokument på MAX 4½ SIDE (eksl.

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

Budgetvejledning Revideret

Budgetvejledning Revideret Budgetvejledning Revideret 19-05-2010 Denne vejledning tjener som uddybende bilag til det obligatoriske budgetformat, der skal anvendes ved ansøgning om støtte til enkeltprojekter. Vejledningen kan ligeledes

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 824 endelig. KOMMISSIONENS ENDELIGE RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Odense Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

LUT. Lederuddannelse og træning. Ledelsens vejledning. DI-version 2014-12-12

LUT. Lederuddannelse og træning. Ledelsens vejledning. DI-version 2014-12-12 DI-version 2014-12-12 LUT Lederuddannelse og træning Alle rettigheder tilhører DI 3-5-2 - LUT - Ledelsens Vejledning - 2014-12-1207 side 1 af 5 Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion.

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Implementering af beskæftigelsesreformen

Implementering af beskæftigelsesreformen Den 18. september 2015 Implementering af beskæftigelsesreformen Regeringen indgik den 18. juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10

Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10 Socialministeriet Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets målgruppe... 2 4 Ansøgerkreds... 3 5 Projektperiode...

Læs mere

NOTAT. Kultur og Fritidscenter. 4. oktober 2011. Kulturaftale for KulturMetropolØresund

NOTAT. Kultur og Fritidscenter. 4. oktober 2011. Kulturaftale for KulturMetropolØresund Kultur og Fritidscenter NOTAT 4. oktober 2011 Sagsbehandler: John Romlund Telefon: 43 57 71 10 Email: jrk@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201101872 Dokument 1 - jrk Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Indstillingsudvalget. Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014

Indstillingsudvalget. Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014 Indstillingsudvalget Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014 2 hovedopgaver 1) Indstiller til godkendelse af aktionsgrupperne Krav til aktionsgruppens ansøgning Indstillingsudvalgets vurderinger

Læs mere

VISION OG KERNEVÆRDI

VISION OG KERNEVÆRDI VISION OG KERNEVÆRDI Brøndby IF - det handler om os alle sammen For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21. Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Baggrund Region Sjælland har afsat puljemidler i 2016 til finansiering af de prioriterede indsatsområder på arbejdsmiljøområdet.

Baggrund Region Sjælland har afsat puljemidler i 2016 til finansiering af de prioriterede indsatsområder på arbejdsmiljøområdet. Vejledning til ansøgning til Arbejdsmiljøpuljen i 2016 Baggrund Region Sjælland har afsat puljemidler i 2016 til finansiering af de prioriterede indsatsområder på arbejdsmiljøområdet. Ansøgninger til puljen

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere