KOMMISSIONENS DIREKTIV 97/29/EF af 11. juni 1997 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/757/EØF vedrørende refleksanordninger

Transkript

1 KOMMISSIONENS DIREKTIV 97/29/EF af 11. juni 1997 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/757/EØF vedrørende refleksanordninger på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/79/EF (2), særlig artikel 13, stk. 2, under henvisning til Rådets direktiv 76/757/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende refleksanordninger på motordrevne køretøjer og på påhængskøretøjer dertil (3), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 10, og ud fra følgende betragtninger: Direktiv 76/757/EØF er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure, der er fastlagt ved direktiv 70/156/EØF; følgelig finder bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF vedrørende køretøjssystemer, komponenter og separate tekniske enheder også anvendelse på nærværende direktiv; i direktiv 70/156/EØF, særlig artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 3, kræves det, at der til hvert særdirektiv knyttes et oplysningsskema og en typegodkendelsesattest, der er baseret på bilag VI til nævnte direktiv, således at typegodkendelser kan edb-registreres; typegodkendelsesattesten i direktiv 76/757/EØF må ændres i overensstemmelse hermed; der er behov for at forenkle procedurerne, således at visse særdirektiver og de dertil svarende regulativer fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa forbliver ækvivalente, som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF, når de nævnte regulativer ændres; som første skridt bør de tekniske forskrifter i direktiv 76/757/EØF afløses af forskrifterne i regulativ nr. 3 ved krydshenvisning; der bør henvises til Rådets direktiv 76/756/EØF (4), senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/28/EF (5); den tekniske terminologi, der er anvendt i henholdsvis den engelske udgave af direktiv 76/757/EØF og de øvrige sproglige udgaver, er forskellig; den engelske udgave bør derfor berigtiges; de i dette direktivs fastsatte bestemmelser er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved direktiv 70/156/EØF - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 I direktiv 76/757/EØF foretages følgende ændringer: 1) (Vedrører kun den engelske udgave). 2) Artikel 1, stk. 1, affattes således:»1. Den enkelte medlemsstat meddeler EF-typegodkendelse for enhver type refleksanordning, der er i overensstemmelse med fremstillings- og afprøvningsforskrifterne i de pågældende bilag.«

2 3) Artikel 2, første afsnit, affattes således:»medlemsstaterne tildeler fabrikanten et EF-komponenttypegodkendelsesmærke som vist i bilag I, tillæg 3, for hver type refleksanordning, som de godkender i medfør af artikel 1.«4) Artikel 4 affattes således:»artikel 4 De ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne underretter hinanden om, hvilke godkendelser de har meddelt, nægtet eller inddraget i henhold til dette direktiv, efter proceduren i artikel 4, stk. 6, i direktiv 70/156/EØF.«5) Artikel 9 affattes således:»artikel 9 Ved køretøjer forstås i dette direktiv alle motordrevne køretøjer med eller uden karosseri, som er bestemt til færdsel på vej, og som har mindst fire hjul og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 25 km/h samt påhængskøretøjer til sådanne køretøjer med undtagelse af skinnekøretøjer, landbrugs- og skovbrugstraktorer samt alle mobile maskiner.«6) Bilagene til direktiv 76/757/EØF affattes som angivet i bilaget til nærværende direktiv. Artikel 2 1. Fra den 1. januar eller seks måneder efter offentliggørelsen af de tekster, der henvises til i artikel 3, hvis offentliggørelsen finder sted efter den faktiske dato for den 1. juli kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører refleksanordninger: - nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en type motorkøretøj eller refleksanordning, eller - forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af motorkøretøjer eller salg eller ibrugtagning af refleksanordninger hvis refleksanordningerne opfylder kravene i direktiv 76/757/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, og hvis - for køretøjernes vedkommende - refleksanordningerne er monteret i overensstemmelse med kravene i direktiv 76/756/EØF. 2. Fra den 1. oktober 1998 har medlemsstaterne: - ikke ret til at meddele EF-typegodkendelse - mulighed for at nægte national typegodkendelse af en motorkøretøjstype med begrundelse i refleksanordningerne, og af en type refleksanordning, hvis kravene i direktiv 76/757/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, ikke er opfyldt. 3. Fra den 1. oktober 1999 gælder de krav, der i direktiv 76/757/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, stilles til refleksanordninger som komponenter ved anvendelse af artikel 7, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 meddeler medlemsstaterne fortsat, når der er tale om reservedele, EF-typegodkendelse for og tillader salg og ibrugtagning af refleksanordninger, der opfylder kravene i tidligere versioner af direktiv 76/757/EØF, hvis refleksanordningerne: - er beregnet til et køretøj, der allerede er i brug, og

3 - opfylder kravene i det direktiv, der var gældende, da køretøjet blev registreret første gang. Artikel 3 De i bilag II, punkt 2.1, omhandlede dele af og bilag til FN/ECE-regulativ nr. 3 offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende inden 1. juli Artikel 4 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1998; hvis de i artikel 3 omhandlede tekster ikke er offentliggjort 1. juli 1997, opfylder medlemsstaterne førnævnte forpligtelse seks måneder efter den faktiske dato for offentliggørelse af nævnte tekster. De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 1998; hvis de i artikel 3 omhandlede tekster ikke er offentliggjort 1. juli 1997, anvender medlemsstaterne bestemmelserne seks måneder efter den faktiske dato for offentliggørelse af nævnte tekster. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 5 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 6 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni På Kommissionens vegne Martin BANGEMANN Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 42 af , s. 1. (2) EFT nr. L 18 af , s. 7. (3) EFT nr. L 262 af , s. 32. (4) EFT nr. L 262 af , s. 1. (5) Se side 1 i denne Tidende. BILAG»BILAGSFORTEGNELSE BILAG I: Administrative bestemmelser om typegodkendelse Tillæg 1: Oplysningsskema Tillæg 2: EF-typegodkendelsesattest Tillæg 3: Eksempler på EF-komponenttypegodkendelsesmærke

4 BILAG II: Anvendelsesområde og tekniske forskrifter BILAG I ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER OM TYPEGODKENDELSE 1. ANSØGNING OM EF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSE 1.1. Ansøgning om EF-komponenttypegodkendelse af en type refleksanordning i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF, indgives af fabrikanten Tillæg I indeholder en model for oplysningsskemaet Til den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, indleveres for refleksanordninger i klasse I A eller III A ti (10) prøveeksemplarer med den af producenten påtænkte farve to prøveeksemplarer af anden (andre) farve(r), hvis godkendelsen samtidig eller efterfølgende ønskes udvidet til at omfatte refleksanordninger af anden (andre) farve(r) for refleksanordninger af klasse IV A, ti (10) prøveeksemplarer og en eventuel fastgøring. 2. PÅSKRIFTER 2.1. Refleksanordninger, som forelægges til EF-komponenttypegodkendelse, skal være forsynet med følgende angivelser: fabriksmærke (firmabetegnelse) påskriften»top«, påført vandret på den øverste del af den reflekterende overflade, såfremt sådan påskrift er nødvendig for entydig fastlæggelse af de(n) af producenten foreskrevne drejningsvinkel (-vinkler) Disse påskrifter skal være let læselige og uudslettelige og være påført refleksanordningens lysflade eller en af disse. De skal være synlige udefra, når refleksanordningen er monteret på køretøjet På den enkelte refleksanordning skal der være afsat tilstrækkelig plads til placering af komponenttypegodkendelsesmærket. Denne plads skal være angivet i de i tillæg 1 angivne tegninger. 3. MEDDELELSE AF EF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSE 3.1. Hvis de relevante bestemmelser er opfyldt, meddeles EF-typegodkendelse i henhold til direktiv 70/156/EØF, artikel 4, stk. 3 eller Tillæg 2 indeholder en model for EF-typegodkendelsesattesten Til hver godkendt type refleksanordning tildeles der et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med direktiv 70/156/EØF, bilag VII. En medlemsstat må ikke tildele samme nummer til to forskellige typer refleksanordning Hvis der søges EF-komponenttypegodkendelse for en type lygte eller lyssignal, som består af en refleksanordning og andre lygter, kan der tildeles et enkelt EFkomponenttypegodkendelsesnummer, når refleksanordningen opfylder forskrifterne i dette direktiv og hver af de andre lygter, der indgår i den lygte eller det lyssignal, der søges EFkomponenttypegodkendelse, opfylder forskrifterne i de særdirektiver, der gælder for dem. 4. EF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSESMÆRKE

5 4.1. Refleksanordninger, der er i overensstemmelse med en type, der er godkendt efter dette direktiv, skal ud over den i punkt 2.1 omhandlede mærkning være forsynet med EFkomponenttypegodkendelsesmærke Dette mærke består af følgende: et rektangel, som omslutter bogstavet»e«efterfulgt af kodenummer eller -bogstaver på den medlemsstat, som har meddelt typegodkendelse: i nærheden af rektanglet,»basisgodkendelsens nummer«- som udgør del 4 af typegodkendelsesnummeret omhandlet i direktiv 70/156/EØF, bilag VII - med to foranstillede cifre, der er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af direktiv 76/757/EØF på dagen for meddelelse af EF-typegodkendelse. I nærværende direktiv er dette løbenummer et yderligere symbol som følger: »I A«,»III A«eller»IV A«, der angiver, hvilken klasse refleksanordningen tilhørte ved godkendelsen EF-komponenttypegodkendelsesmærket skal være påført refleksanordningens lysemitterende flade på uudslettelig måde og således, at det er let læseligt, når anordningen er monteret på køretøjet I tillæg 3, figur 1, er der vist eksempler på EF-komponenttypegodkendelsesmærker Hvis der for en type lygte eller lyssignal indeholdende en refleksanordning og andre lygter eller lyssignaler tildeles ét enkelt EF-komponenttypegodkendelsesnummer i medfør af punkt 3.4, kan lygten/lyssignalet påføres ét enkelt EF-komponenttypegodkendelsesmærke, som består af følgende: et rektangel, som omslutter bogstavet»e«efterfulgt af kodenummer eller -bogstaver på den medlemsstat, som har meddelt typegodkendelse (jf. punkt 4.2.1) basisgodkendelsens nummer (jf. punkt 4.2.2, første ledsætning) den foreskrevne pil, hvis dette kræves for lygteenheden som helhed Dette mærke kan placeres et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat: at mærket er synligt, når lygterne er monteret at det ikke er muligt at fjerne nogen lysoverførende del af den pågældende sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, uden at typegodkendelsesmærket samtidig fjernes Identifikationsmærket for hver lygte, svarende til hvert af de direktiver, som der er meddelt EF-komponenttypegodkendelse i henhold til, samt løbenummeret (jf. punkt 4.2.2, anden ledsætning) og, hvis det kræves, bogstavet»d«og den foreskrevne pil, skal være angivet: enten på den pågældende lysemitterende flade eller samlet, på en sådan måde, at hver af de pågældende sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter tydeligt kan identificeres.

6 4.8. Størrelsen af de enkelte dele af dette mærke må ikke være mindre end den mindste størrelse, som foreskrives for de mindste enkeltmærker i de forskellige direktiver, som der er meddelt EF-komponenttypegodkendelse i henhold til Eksempler på et EF-komponenttypegodkendelsesmærke for en enhed, der består af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, er vist i tillæg 3, figur ÆNDRING AF TYPE OG TYPEGODKENDELSE 5.1. Ved ændring af en type, der er godkendt i henhold til dette direktiv, finder artikel 5 i direktiv 70/156/EØF anvendelse Hvis en typegodkendelse udvides til at omfatte en refleksanordning, der kun afviger ved sin farve, kræves kun, at de prøveeksemplarer, der indleveres ifølge punkt , opfylder de kolorimetriske specifikationer; de øvrige prøver kræves ikke udført. Dette punkt gælder ikke for refleksanordninger i klasse IV A. 6. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 6.1. Produktionens overensstemmelse med den godkendte type sikres som hovedregel ved de foranstaltninger, der er fastlagt i direktiv 70/156/EØF, artikel Hvad angår mekaniske og geometriske egenskaber, anses overensstemmelse for at foreligge, såfremt der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige fremstillingstolerancer Produktionens overensstemmelse anfægtes ikke, hvis alle fotometriske målinger på et tilfældigt udtaget eksemplar giver resultater svarende til mindst 80 % af den foreskrevne værdi Hvis det i punkt 6.3 anførte krav ikke er opfyldt, skal der udtages en ny stikprøve, bestående af fem eksemplarer. Gennemsnittet af hver type målinger skal nå op på den foreskrevne værdi, og ingen enkelt måling må være under 50 % af den foreskrevne værdi. Tillæg 1 Oplysningsskema nr.... vedrørende EF-komponenttypegodkendelse af refleksanordninger >START GRAFIK> (Direktiv 76/757/EØF, senest ændret ved direktiv.../.../ef Følgende oplysninger skal i de relevante tilfælde indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i passende målestok i A4-format eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkelig detaljerede. Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer. ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): Fabrikantens navn og adresse: For komponenter og separate tekniske enheder, EF-godkendelsesmærkets anbingelsessted og -måde:.

7 0.8. Adresse på samlefabrik(ker): 1. BESKRIVELSE AF ANORDNINGEN 1.1. Anordningens type: Anordningens funktioner: Anordningens kategori eller klasse: Farven af det udsendte eller reflekterede lys: Tegning(er), der er så detaljerede, at anordningens type kan fastslås, og som: viser, med hvilken geometrisk placering anordningen agtes monteret på køretøjet (gælder ikke nummerpladelygter): viser, hvilken iagttagelsesretning der skal anvendes som referenceakse (vandret vinkel H = 0, lodret vinkel V = 0 ), og hvilket punkt der skal benyttes som referencecentrum ved prøvningen (gælder ikke refleksanordninger og nummerpladelygter): viser, hvor EF-komponenttypegodkendelsesmærket agtes anbragt: viser, med hvilken geometrisk placering anordningen agtes monteret i forhold til anbringelsesstedet for nummerpladen, og hvor stort et område der oplyses tilstrækkeligt (gælder kun nummerpladelygter): viser lygten set forfra med sådanne detaljer som eventuelle ribber i lygteglasset og tværsnit (gælder kun forlygter og tågeforlygter): En kort teknisk beskrivelse, som for andre lygter end lygter med ikke-udskiftelig lyskilde bl.a. angiver, hvilke af de i direktiv 76/761/EØF omhandlede kategorier af lyskilder der foreskrives (gælder ikke refleksanordninger): Særlige oplysninger For nummerpladelygter angivelse af, om lygten er bestemt til at belyse en bred, en høj eller en både bred og høj nummerplade: For forlygter oplysning om, om forlygten er bestemt til både nærlys og fjernlys eller kun nærlys eller fjernlys: oplysning om, om lygten er konstrueret til både højre- og venstrekørsel eller kun højre- eller venstrekørsel, hvis lygten er bestemt til nærlys: angivelse af, hvor lygten skal monteres i forhold til jorden og køretøjets midterplan i længderetningen, hvis lygten har justerbar reflektor, og den kun er bestemt til brug ved den anførte placering: For positionslygter, baglygter, stoplygter og retningsviserblinklygter om anordningen desuden tillades anvendt i en enhed bestående af to lygter af samme kategori: for anordninger med to lysstyrker (stoplygter og retningsviserblinklygter af kategori 2b), monteringsdiagram og specifikationer for det system, der styrer de to lysstyrker: For refleksanordninger en kort beskrivelse med de tekniske specifikationer for det materiale, der er anvendt til refleksanordningens optiske del:.

8 For baklygter angivelse af, om anordningen kun agtes monteret på køretøjet som en del af et par:. >SLUT GRAFIK> Tillæg 2 MODEL (Største format: A4 ( mm)) EF-TYPEGODKENDELSESATTEST >START GRAFIK> Myndighedens stempel Meddelelse om - typegodkendelse (1), - udvidelse af typegodkendelse (1), - nægtelse af typegodkendelse (1), - inddragelse af typegodkendelse (1), af en type køretøj/komponent/separat teknisk enhed (1) i henhold til direktiv.../.../eøf, senest ændret ved direktiv.../.../ef. Typegodkendelse nr.:. Begrundelse for udvidelse:. DEL I 0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (1) (2): Mærkets anbringelsessted: Køretøjets klasse (1) (3): Fabrikantens navn og adresse: For komponenter og separate tekniske enheder, EØF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og -måde: Adresse på samlefabrik(ker):. DEL II 1. Eventuelle supplerende oplysninger: se tillæg: 2. Teknisk tjeneste, som forestår prøvernes udførelse:. 3. Prøverapportens dato:. 4. Prøverapportens nummer:. 5. Eventuelle bemærkninger (se tillæg): 6. Sted:. 7. Dato:.

9 8. Underskrift:. 9. Indholdsfortegnelsen til den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt. (1) Det ikke gældende overstreges.(2) Indeholder typeidentifikationen tegn, som ikke indgår i beskrivelsen af den type køretøj, komponent eller separat teknisk enhed, som omfattes af denne typegodkendelsesattest, erstattes de pågældende tegn i dokumentationen med symbolet»?«(f.eks. ABC??123??).(3) Som defineret i bilag II A til direktiv 70/156/EØF.Tillæg til EF-typegodkendelsesattest nr.... om komponenttypegodkendelse af lygte og/eller lyssignal i henhold til direktiv 76/757/EØF, 76/758/EØF, 76/759/EØF, 76/760/EØF, 76/761/EØF, 76/762/EØF, 77/538/EØF, 77/539/EØF og 77/540/EØF (1), senest ændret ved direktiv SUPPLERENDE OPLYSNINGER 1.1. For hver lygte anføres følgende, hvis det er relevant: Anordningens kategori: Antal og kategori af lyskilder (gælder ikke for refleksanordninger) (2) Farven af det udsendte eller reflekterede lys: Godkendelse meddelt udelukkende til brug som reservedel på køretøjer, der er taget i brug: ja/nej (1): Særlige oplysninger for visse typer lygter eller lyssignaler: For refleksanordninger: Separat/del af samling af anordninger: (1) For nummerpladelygter: Lygte til belysning af høj/bred (1) nummerplade: For forlygter: Angivelse af, hvor lygten skal monteres i forhold til jorden og køretøjets midterplan i længderetningen, hvis lygten har justerbar reflektor, og den kun er bestemt til brug ved den anførte placering: For baklygter: Angivelse af, om anordningen kun skal monteres på køretøjet som en del af et par: ja/nej: (1). 5. BEMÆRKNINGER 5.1. Tegninger For nummerpladelygter: Vedlagte tegning nr.... viser, med hvilken geometrisk placering anordningen agtes monteret i forhold til anbringelsesstedet for nummerpladen, og hvor stort et område der oplyses tilstrækkeligt For refleksanordninger: Vedlagte tegning nr.... viser, med hvilken geometrisk placering anordningen agtes monteret på køretøjet For alle andre lygter og lyssignaler: Vedlagte tegning nr.... viser, med hvilken geometrisk placering anordningen agtes monteret på køretøjet, samt anordningens referenceakse og -centrum For forlygter: Betjeningsmåde anvendt under prøvningen (punkt i bilag I til direktiv 76/761/EØF):. (1) Det ikke gældende overstreges.(2) For lygter med ikke-udskiftelig lyskilde anføres lyskildernes antal og samlede effektforbrug.>slut GRAFIK>

10 Tillæg 3 EKSEMPLER PÅ EF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSESMÆRKE Figur 1 >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Anordningen med det ovenfor viste EF-komponenttypegodkendelsesmærke er en refleksanordning af klasse I A, som er typegodkendt i Tyskland (e1) i henhold til nærværende direktiv (02), og som har basisgodkendelsesnummeret Figur 2 Forenklet mærkning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, når to eller flere lygter indgår i samme enhed. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> MODEL B >REFERENCE TIL EN GRAFIK> MODEL C >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bemærkning: De tre eksempler på EF-typegodkendelsesmærker (model A, B og C) viser tre mulige varianter af mærkningen på en lygte eller et lyssignal, når der indgår to eller flere sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter i samme anordning. Det viste EF-typegodkendelsesmærke angiver, at anmodningen er godkendt i Tyskland (e1) under basisgodkendelsesnummer 1712 og omfatter: En refleksanordning af klasse I A godkendt i henhold til direktiv 76/757/EØF, løbenummer 02. En bageste retningsviserblinklygte af kategori 2a godkendt i henhold til Rådets direktiv 76/759/EØF (EFT nr. L 262 af , s. 71), løbenummer 01. En baglygte (R) godkendt i henhold til bilag II til Rådets direktiv 76/758/EØF (EFT nr. L 262 af , s. 54), løbenummer 02. En tågebaglygte (F) godkendt i henhold til Rådets direktiv 77/538/EØF (EFT nr. L 220 af , s. 60), løbenummer 00. En baklygte (AR) godkendt i henhold til Rådets direktiv 77/539/EØF (EFT nr. L 220 af , s. 12), løbenummer 00. En stoplygte med to lysstyrker (S2) godkendt i henhold til bilag II til direktiv 76/758/EØF, løbenummer 02. En nummerpladelygte (L) godkendt i henhold til Rådets direktiv 76/760/EØF (EFT nr. L 262 af , s. 85), løbenummer 00. BILAG II ANVENDELSESOMRÅDE OG TEKNISKE FORSKRIFTER 1. ANVENDELSESOMRÅDE Direktivet gælder for refleksanordninger til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil. 2. TEKNISKE FORSKRIFTER

11 2.1. De tekniske forskrifter er de forskrifter, der findes i punkt 2, 6 og 7 i bilag 1 og 4-15 i FN/ECE-regulativ nr. 3, som er en kodificering af følgende dokumenter: - ændringsserie 01 og 02 (1); - supplement 1 til ændringsserie 02 (2); - supplement 2 til ændringsserie 02 (3); - supplement 3 til ændringsserie 02 (4), dog således, at henvisninger til regulativ nr. 48 læses som henvisninger til direktiv 76/756/EØF. Tekniske forskrifter i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 3, der er omhandlet i artikel 3 og bilag II, punkt 2.1, i Kommissionens direktiv 97/29/EF (1) om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/757/EØF om refleksanordninger på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil 2. DEFINITIONER (2) I dette regulativ forstås ved 2.1. De definitioner i regulativ nr. 48 med ændringer, der gælder, når der indgives ansøgning om typegodkendelse, anvendes også for dette regulativ. 2.2.»Retrorefleksion«: en refleksion, som kendetegnes ved tilbagekastning af lyset i retninger nær dem, det kommer fra. Denne refleksion finder sted selv ved betydelige ændringer af indfaldsvinklen. 2.3.»Refleksoptik«: en kombination af optiske komponenter, som gør det muligt at opnå retrorefleksion. 2.4.»Refleksanordning«: (3) en brugsklar kombination med en eller flere refleksoptikelementer. 2.5.»Observationsvinkel«: vinklen imellem de rette linjer fra referencecentret til henholdsvis centrum af modtageren og centrum af lyskilden. 2.6.»Indfaldsvinkel«: vinklen imellem referenceaksen og en ret linie fra referencecentret til lyskildens centrum. 2.7.»Drejningsvinkel«: den vinkel, refleksanordningen er drejet omkring referenceaksen ud fra en bestemt stilling. 2.8.»Refleksanordningens vinkelåbning«: den vinkel, hvorunder den største dimension af den synlige del af lysfladen ses, hvad enten det er ud fra lyskildens eller modtagerens centrum. 2.9.»Belysning af refleksanordningen«: sædvanligt udtryk for den lysstyrke, der måles i et plan, som er vinkelret på de indfaldende stråler og går gennem referencecentret »Refleksionsfaktor«: forholdet mellem styrken af det tilbagekastede lys i den betragtede retning og belysningen af refleksanordningen ved givne indfalds-, observationsog drejningsvinkler De symboler og enheder, der anvendes i dette regulativ, er anført i bilag 1.

12 2.12. En type refleksanordning er bestemt ved de skemaer og beskrivende dokumenter, som forelægges ved ansøgningen om godkendelse. Refleksanordninger kan anses som værende af samme type, hvis de har en eller flere»refleksoptikker«, der er identiske med standardtypens, eller, hvis de ikke er identiske, er symmetriske og beregnet til montering på henholdsvis venstre og højre side af køretøjet, og hvis de øvrige dele, der indgår i dem, kun udviser sådanne afvigelser fra standardtypen, at de ikke har nogen indflydelse på de egenskaber, der omhandles i dette regulativ Refleksanordningerne opdeles efter deres fotometriske kendetegn i tre klasser, der benævnes»klasse I A«,»klasse III A«og»klasse IV A«. 6. ALMINDELIGE FORSKRIFTER 6.1. Refleksanordninger skal være udført således, at de ved normal brug forbliver funktionssikre. Desuden må de ikke udvise nogen fejl i konstruktion eller udførelse, som kan skade deres funktion eller holdbarhed De forskellige dele, af hvilke de består, må ikke kunne demonteres med simple hjælpemidler Refleksoptikken må ikke være udskiftelig Refleksanordningens udvendige overflade skal være let at rengøre. Den må følgelig ikke være ru; eventuelle fremspringende dele må ikke hindre en nem rengøring Fastgøring af refleksanordninger af klasse IV A skal sikre en stabil og varig forbindelse mellem anordningen og køretøjet. 7. SÆRLIGE FORSKRIFTER (AFPRØVNINGER) 7.1. Refleksanordningerne skal yderlige opfylde kravene til dimensioner og form, samt til kolorimetriske, fotometriske, fysiske og mekaniske egenskaber, således som disse er beskrevet i bilag Prøveprocedurerne er beskrevet i bilag 4 (klasse I A og klasse III A) og i bilag 14 (klasse IV A) Afhængigt af arten af de materialer, der er anvendt til refleksanordningerne, navnlig refleksoptikken, kan de kompetente myndigheder bemyndige laboratorierne til at undlade at udføre visse unødvendige prøver, med det udtrykkelige forbehold, at der gøres bemærkning herom på godkendelsesattesten i rubrikken»bemærkninger«. (1) Berører ikke den danske tekst. (2) EFT nr. L 171 af , s. 11. (3) Definitionerne af de tekniske udtryk svarer til dem, Den Internationale Belysningskommission har vedtaget (undtagen definitionerne i regulativ nr. 48). BILAG 1 Refleksanordning Refleksanordninger Symboler >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >START GRAFIK> Lodret projektion

13 >SLUT GRAFIK> BILAG 4 Prøveprocedure - klasse I A og klasse III A 1. Til ansøgningen om godkendelse skal forelægges 10 prøveeksemplarer, som afprøves den rækkefølge, der er angivet i bilag Efter kontrol ifølge de almindelige forskrifter (regulativets punkt 6) og forskrifterne med hensyn til former og dimensioner (bilag 5) underkastes de 10 prøveeksemplarer varmebestandighedsprøven, der er beskrevet i bilag 10, og mindst en time derefter afprøves de kolorimetriske egenskaber (bilag 6) og refleksfaktor (bilag 7) ved en observationsvinkel på 20' og en indfaldsvinkel V = H = 0 eller, dersom det er nødvendigt, i den stilling, der er foreskrevet i bilag 7, punkt 4 og 4.1. De to refleksanordninger med henholdsvis den mindste og den største værdi afprøves derpå fuldstændigt efter forskrifterne i bilag 7. Disse 2 prøveeksemplarer opbevares af laboratorierne til eventuel senere kontrol, som måtte vise sig nødvendig. De 8 andre prøveeksemplarer fordeles i 4 grupper med 2 i hver: 3. Efter at have været underkastet de i foregående afsnit anførte prøver skal refleksanordningerne opfylde følgende krav: 3.1. kravene til farve i bilag 6. Kontrol udføres ved en kvalitativ metode, men i tvivlstilfælde skal resultatet efterprøves med en kvantitativ metode kravene til refleksfaktor i bilag 7. Kontrol sker alene ved observationsvinkel på 20' og indfaldsvinkel V = H = 0, eller om nødvendigt i den i bilag 7, punkt 4 og 4.1 angivne position. BILAG 5 Forskrifter for form og dimensioner 1. FORM OG DIMENSIONER AF REFLEKSANORDNINGER I KLASSE I A 1.1. Formen af lysfladerne skal være enkel og må ikke i normal observationsafstand kunne forveksles med et bogstav, et tal eller en trekant Uanset bestemmelsen i punkt 1.1. er en form, der ligner bogstaver og tal med simple former som O, I, U og 8 tilladt. 2. FORM OG DIMENSIONER FOR REFLEKSANORDNINGER I KLASSE III A (jf. tillægget til dette bilag) 2.1. Lysfladerne på refleksanordninger i klasse III A skal have form som en ligesidet trekant. Hvis det ene hjørne har påskriften»top«, skal dette vende opefter I midten af lysfladen kan der være et trekantet, ikke reflekterende parti, hvis sider er parallelle med den ydre trekants Lysfladen kan enten være sammenhængende eller ikke sammenhængende. I alle tilfælde må den korteste afstand imellem to optiske naboelementer ikke være over 15 mm Lysfladen på en refleksanordning anses for sammenhængende, når kanterne af optiske naboelementer er parallelle, og de optiske elementer er fordelt ensartet over hele den ikke udsparede del af trekanten Såfremt lysfladen ikke er sammenhængende, skal der være mindst fire uafhængige refleksoptiske elementer for hver side af trekanten, hjørneelementer medregnet.

14 De uafhængige refleksoptiske elementer må ikke være udskiftelige, medmindre de består af godkendte refleksanordninger i klasse I A For trekantede refleksanordninger i klasse III A skal længden af de reflekterende fladers ydersider være mellem 150 og 200 mm. For anordninger af udsparet type skal bredden af kanterne, målt vinkelret på disse, være mindst 20 % af den effektive længde mellem yderpunkterne af lysfladerne. 3. FORM OG DIMENSIONER FOR REFLEKSANORDNINGER I KLASSE IV A 3.1. Formen af de lysemitterende flader skal være enkel og må ikke i normal observationsafstand kunne forveksles med et bogstav, et tal eller en trekant. En form, der ligner bogstaver og tal med simple former som O, I, U og 8, er dog tilladt Refleksanordningens lysemitterende flade skal udgøre mindst 25 cm². 4. Kontrol af ovennævnte krav sker ved besigtigelse. Tillæg REFLEKSANORDNINGER TIL PÅHÆNGSKØRETØJER - KLASSE III A >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >START GRAFIK> 150 mm A 200 mm B A 5 C 15 mm>slut GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Anmærkning: De viste skitser tjener kun som eksempler. BILAG 6 Kolorimetriske forskrifter 1. Disse forskrifter gælder kun for klare, røde eller gule refleksanordninger Refleksanordninger kan eventuelt bestå af en kombination af en refleksoptik og et filter og skal være således udført, at de ikke kan adskilles under normale brugsforhold Farvning af refleksoptiske elementer og filtre med maling eller lak er ikke tilladt. 2. Ved belysning af refleksanordninger med en CIE standardlyskilde A ved en observationsvinkel på og en indfaldsvinkel V = H = 0, eller, ved refleksion fra en ikke farvet indgangsflade, V = ± 5, H = 0, skal de trikromatiske koordinater af det reflekterede lys ligge inden for følgende grænser: 2.1. For farverne rød og ravgul finder kontrol af overensstemmelse med de kolorimetriske specifikationer sted ved sammenlignende besigtigelse Er der efter udførelse af denne prøve tvivl, skal overensstemmelsen med de kolorimetriske specifikationer efterprøves ved bestemmelse af de trikromatiske koordinater for den prøve, der har givet størst anledning til tvivl.

15 3. Klare refleksanordninger må ikke reflektere selektivt; herved forstås, at refleksionen højst må medføre en forskydning på 0,01 af de trikromatiske koordinater x og y af standardlystypen A anvendt ved belysning af refleksanordningen Kontrol heraf finder sted ved sammenlignende besigtigelse som angivet ovenfor, idet sammenligningsfeltet belyses med lyskilder, hvis trikromatiske koordinater afviger 0,01 fra koordinaterne for standardlystype A I tvivlstilfælde bestemmes de trikromatiske koordinater for det prøveeksemplar, som reflekterer mest selektivt. BILAG 7 Fotometriske forskrifter 1. Ved ansøgning om godkendelse giver ansøgeren oplysning om referenceaksen. Denne svarer til indfaldsvinklen V = H = 0 i tabellen over refleksfaktorer (CIL). 2. For anordninger i klasse I A begrænses de fotometriske målinger til den del af lysfladen, der kan indskrives i en cirkel med diameter 200 mm, og der betragtes et areal på højst 100 cm², uden at arealet af refleksoptikken nødvendigvis skal have denne størrelse. Producenten angiver omkredsen af den flade, der skal anvendes. For klasse III A og klasse IV A tages samtlige lysflader i betragtning uden nogen størrelsesbegrænsning. 3. VÆRDIER AF REFLEKSFAKTOREN (CIL) 3.1. Klasse I A og III A For røde refleksanordninger skal refleksfaktoren mindst være lig værdierne i nedenstående tabel, der er angivet i millicandela pr. lux for de angivne observations- og indfaldsvinkler: Refleksfaktoren skal mindst være lig værdierne i de sidste to spalter i ovenstående tabel inden for en rumvinkel, der som spids har referencecentret og begrænses af de planer, der skærer hinanden i følgende linjer: For gule refleksanordninger af klasse I A skal refleksfaktoren mindst være lig 2,5 gange værdierne i tabellen i punkt ovenfor For farveløse refleksanordninger af klasse I A skal refleksfaktoren mindst være lig 4 gange værdierne i tabellen i punkt ovenfor For refleksanordninger af klasse IV A skal refleksfaktoren mindst være lig værdierne i nedenstående tabel, der er angivet i millicandela pr. lux for de angivne observations- og indfaldsvinkler: 4. Medens man måler refleksanordningens refleksfaktor ved en vinkel â lig med V = H = 0, kontrolleres det, om der fremkommer en spejlingseffekt ved let drejning af anordningen. Gør der det, foretages målingen for â lig med V = ± 5, H = 0. Af de undersøgte positioner vælges den, der resulterer i mindste refleksfaktor Refleksanordninger, der ikke er mærket»top«, skal ved en indfaldsvinkel â lig med V = H = 0 eller ved den vinkel, der er defineret i punkt 4, og ved en observationsvinkel på 20' drejes om deres referenceakse, indtil laveste refleksfaktor opnås; denne skal mindst opfylde

16 kravet i punkt 3. Ved måling af refleksfaktoren ved andre indfalds- og observationsvinkler skal refleksanordningen anbringes i den således bestemte drejningsvinkel å. Hvis de krævede værdier ikke opnås i denne stilling, kan refleksanordningen drejes ± 5 omkring referenceaksen fra denne stilling Refleksanordninger mærket»top«drejes ± 5 omkring referenceaksen ved indfaldsvinklen â lig med V = H = 0 eller ved den indfaldsvinkel, som er beskrevet i punkt 4, og ved en observationsvinkel på 20'. Under denne drejning må refleksfaktoren ikke i nogen position være under den foreskrevne værdi Såfremt refleksfaktoren for retningen V = H = 0 og ved å = 0 er mindst 50 % større end den specificerede værdi, foretages alle målinger ved alle indfalds- og observationsvinkler for å = 0. BILAG 8 Bestandighed mod ydre påvirkninger 1. BESTANDIGHED MOD VAND 1.1. Uanset om der er tale om sammenbyggede eller i en lygte indbyggede refleksanordninger, nedsænkes disse efter afmontering af eventuelle aftagelige dele i 10 minutter i vand med temperaturen 50 ± 5 C, således at det højeste punkt på øverste del af lysfladen befinder sig 20 mm under vandoverfladen. Denne prøve gentages, efter at refleksanordningen er drejet 180, således at lysfladen er underst, og således at bagsiden er dækket af ca. 20 mm vand. Refleksoptikken sænkes derpå straks i vand ved 25 ± 5 C under samme omstændigheder Intet vand må trænge ind til refleksoptikkens reflekterende overflade. Hvis besigtigelse utvetydigt afslører vand, har anordningen ikke bestået prøven Såfremt besigtigelsen ikke har afsløret vand, eller der er tvivl, måles CIL efter den i bilag 4, punkt 3.2., eller bilag 14, punkt 4.2., beskrevne metode efter forudgående let afrystning af overskydende vand fra refleksanordningens overflade. 2. KORROSIONSBESTANDIGHED 2.1. Refleksanordninger skal være konstrueret således, at de bevarer de foreskrevne fotometriske og kolorimetriske egenskaber trods den fugt- og tæringspåvirkning, de normalt er udsat for. Kontrollen skal gælde modstandsdygtigheden af forsiden mod at blive mat samt af bagsidens beskyttelseslag mod nedbrydning, når vigtige metaldele er udsat for tæring Efter afmontering af refleksanordningens aftagelige dele udsættes denne eller den lygte, som den er sammenbygget med eller indbygget i, for salttåge i en 50 timers periode bestående af to gange 24 timers eksposition, adskilt af et interval på 2 timer, hvor man lader prøven tørre Salttågen frembringes ved forstøvning af en saltopløsning ved en temperatur på 35 ± 2 C; saltopløsningen fremstilles ved opløsning af 20 ± 2 vægtdele natriumklorid i 80 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 % Umiddelbart efter prøvens afslutning må prøven ikke frembyde tegn på stærk korrosion, som kan indvirke på refleksanordningens funktion. 3. BESTANDIGHED MOD BRÆNDSTOFFER Refleksanordningens ydre overflade, navnlig lysfladen, gnides let med en bomuldsklud, gennemvædet med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen. Efter ca. 5 minutter

17 besigtiges den nævnte overflade. Den må ikke fremvise synlige forandringer, dog kan lette overfladiske ridser accepteres. 4. BESTANDIGHED MOD SMØREOLIER Refleksanordningens ydre overflade, navnlig den lysende flade, gnides let med en bomuldsklud, gennemvædet med en rensende smøreolie. Efter ca. 5 minutter aftørres den nævnte overflade. Derefter måles refleksfaktoren (punkt 3.2. i bilag 4 eller punkt 4.2. i bilag 14). 5. MODSTANDSDYGTIGHED AF DEN TILGÆNGELIGE BAGSIDE AF REFLEKSANORDNINGER MED SPEJLBELÆGNING 5.1. Efter afbørstning af refleksanordningens bagside med en hård nylonbørste dækkes denne flade i et minut med en klud gennemvædet med den i punkt 3 anførte blanding. Derefter fjernes kluden, og man lader refleksanordningen tørre Når fordampningen er afsluttet, foretages en slibeprøve ved børstning af bagsiden med den allerede anvendte børste Efter at hele den spejlbelagte bagside er dækket med sort tusch måles refleksfaktoren (punkt 3.2. i bilag 4 eller punkt 4.2. i bilag 14). BILAG 9 Tidsmæssig stabilitet af refleksanordningernes optiske egenskaber (1) 1. De myndigheder, som har meddelt godkendelse, kan kontrollere den tidsmæssige stabilitet af de optiske egenskaber af en refleksanordning i brug. 2. De kompetente myndigheder i andre medlemsstater end den, der har meddelt godkendelse, kan på deres områder foretage tilsvarende kontrol. I tilfælde af systematisk uoverensstemmelse hos en type refleksanordning, der er i brug, kan disse myndigheder eventuelt sende dele, der er udtaget til undersøgelse, til den myndighed, der har meddelt godkendelsen, med anmodning om en udtalelse. 3. I mangel af andre kriterier skal begrebet»systematisk uoverensstemmelse«hos en refleksanordning i brug opfattes i den i punkt 6.1. anvendte forstand. (1) Skønt det er vigtigt at kontrollere den tidsmæssige stabilitet af refleksanordningernes optiske egenskaber, er det med den nuværende teknologi endnu ikke muligt at vurdere stabiliteten ved laboratorieprøver af begrænset varighed. BILAG 10 Varmebestandighed 1. Refleksanordningen anbringes i 48 timer uafbrudt i tør luft ved en temperatur på 65 ± 2 C. 2. Efter prøven må der ikke ved besigtigelse kunne konstateres nogen mærkbar deformation eller revne i refleksanordningen, navnlig ikke i de optiske dele. BILAG 11 Farvebestandighed (1) 1. Den myndighed, der har meddelt godkendelse, kan kontrollere refleksanordningstypens farvestabilitet under brug.

18 2. De kompetente myndigheder i andre medlemsstater end den, der har meddelt godkendelse, kan på deres områder foretage tilsvarende kontrol. I tilfælde af systematisk uoverensstemmelse hos en type refleksanordning, der er i brug, kan disse myndigheder eventuelt sende dele, der er udtaget til undersøgelse, til den myndighed, der har meddelt godkendelsen, med anmodning om en udtalelse. 3. I mangel af andre kriterier skal begrebet»systematisk uoverensstemmelse«hos en refleksanordning i brug opfattes i den i punkt 6.1. anvendte forstand. (1) Skønt det er vigtigt at kontrollere refleksanordningernes farvebestandighed er det med den nuværende teknologi endnu ikke muligt at vurdere bestandigheden ved laboratorieprøver af begrænset varighed. BILAG 12 BILAG 13 Stødmodstandsdygtighed - klasse IV A 1. Refleksanordningen monteres på tilsvarende måde, som den er monteret på køretøjet, men med linsen anbragt vandret og opadrettet. 2. Man lader en massiv, poleret stålkugle med diameter 13 mm falde én gang lodret fra en højde af 0,76 m på midten af linsen. Kuglen kan være styret, men skal falde frit. 3. Udførelse af denne prøve ved stuetemperatur må ikke medføre revner i linsen. BILAG 14 Prøveprocedure - klasse IV A 1. Ansøgeren skal til godkendelse indgive 10 prøveeksemplarer, som afprøves i den i bilag 15 angivne rækkefølge. 2. Efter kontrol af de i punkt 6.1. til 6.5. angivne specifikationer samt af specifikationerne for form og dimensioner (bilag 5), underkastes de ti prøveeksemplarer prøve for varmebestandighed (bilag 10), og, mindst en time efter afslutningen heraf, kontrol af kolorimetriske egenskaber (bilag 6) og refleksfaktor (bilag 7) ved en observationsvinkel på 20' og en indfaldsvinkel V = H = 0, eller om nødvendigt i de i bilag 7 angivne positioner. De to refleksanordninger, der har givet henholdsvis de mindste og største værdier, afprøves derefter komplet efter anvisningerne i bilag 7. Disse to prøveeksemplarer opbevares af laboratorierne med henblik på eventuel senere kontrol, som måtte vise sig nødvendig. 3. På tilfældig måde udtages fire af de otte resterende prøveeksemplarer, og disse fire opdeles i to grupper med to eksemplarer i hver. Gruppe 1: De to prøveemner underkastes først prøve for bestandighed mod vand (bilag 8, punkt 1); er resultatet heraf tilfredsstillende, udføres prøve for bestandighed mod brændstoffer og smøreolier (bilag 8, punkt 3 og 4). Gruppe 2: De to prøveeksemplarer underkastes, dersom det er nødvendigt, afprøvning for korrosionsbestandighed (bilag 8, punkt 2), derefter afprøves modstandsdygtigheden af refleksanordningens bagside (bilag 8, punkt 5). De to prøveemner underkastes derefter prøven for stødmodstandsdygtighed (bilag 13).

19 4. Efter at være udsat for de i ovenstående punkt anførte prøver skal refleksanordningerne i hver gruppe tilfredsstille følgende krav: 4.1. kravene til farve i bilag 6. Kontrol sker ved en kvalitativ metode, men i tvivlstilfælde skal resultatet efterprøves med en kvantitativ metode Kontrol sker alene ved en observationsvinkel på 20' og en indfaldsvinkel V = H = 0, eller om nødvendigt i de bilag 7 angivne positioner. 5. De tilbageværende fire prøveeksemplarer kan eventuelt anvendes til andre formål. BILAG 15