Miljøgodkendelse til. Kvægproduktionen på Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager

Transkript

1 Miljøgodkendelse til Kvægproduktionen på Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager Godkendelsen omfatter: Husdyrbruget samt ejede og forpagtede arealer Adresse: Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager Godkendelsen er meddelt til: Henning Nøhr Andersen Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager Grundejer: Henning Nøhr Andersen Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager CVR/P nr.: / CHR nr.: Konsulent for ansøger: Centrovice v/anne Sloth Godkendelse udarbejdet af: Svendborg Kommune v/lene Jultved Journal nr. 13/1661 Maj 2014 Natur og Klima

2 Henning Nøhr Andersen Stigbjergvej Hesselager Kultur, Erhverv og Udvikling Erhverv, Bolig og Natur Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf: Godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens kapitel 3 Godkendelsen omfatter hele husdyrbruget med et dyrehold på i alt 340 DyreEnheder. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 5. maj 2014 Godkendt: Lene Jultved Agronom Annonceret den 6. maj 2014 Klagefristen udløber den 5. juni Søgsmålsfristen udløber den 6. november Revurderes inden den 6. maj

3 Ikke teknisk resumé Henning Nøhr Andersen har søgt Svendborg kommune om godkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på adressen Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager. Husdyrbruget godkendes med denne godkendelse første gang efter Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. LBK. nr af 4. december 2009).. Efter meddelsen af denne godkendelse er dyreholdet sammensat som vist i tabellen: Dyrehold Ansøgt Vægt/ Antal Dyreenheder aldersgrænse årsdyr Årskøer, jersey ,1 Småkalve 0 6 mdr Kvier 6 25 mdr ,1 Dyreenheder i alt 340,2 Der søges om at udvide Jersey-malkekvægs produktionen på Stigbjergvej 23 fra 149 årskøer, 31 opdræt (1 6 mdr.) og 99 opdræt (6 25 mdr.), svarende til 213,4 DE til 250 årskøer, 60 opdræt (0 6 mdr.) og 120 opdræt (6 25 mdr.), svarende til 340,2 DE. Resten af opdrættet skal gå på Viemosegård, Purreskovvej 18, 5874 Hesselager, hvilket der søges særskilt godkendelse til. Der bygges en ny stald parallelt med og magen til den eksisterende kostald. Samtidig forlænges den eksisterende kostald med tre fag for at gøre plads til fodervogn og strømaskine. Bygningen opføres i samme materialer, farver og højde som eksisterende kostald. Der bygges desuden mere opbevaringsplads til ensilage, for fortsat at have plads til alt grovfoder på befæstet areal. Landskabsmæssigt er der tale om et byggeri, som er vurderet passende i landskabet. Der produceres gylle og dybstrøelse i staldanlægget. Opbevaringskapaciteten til gylle er på m 3 incl. beholder på m 3 på anden ejet ejendom (Purreskovvej 18). Det svarer til knap 12 mdr. opbevaring. Den del af dybstrøelsen (5 %), som ikke bringes direkte ud og pløjes ned, opbevares på ensilagepladsen. Der er rådighed over 72,0 ha ejet jord og 45,2 ha forpagtet jord som udbringningsarealer. Der er et dyretryk på 1,7 DE/ha på udbringningsarealerne. 138,7 DE afsættes til kommende biogasanlæg i Ørbæk i form af både gylle og dybstrøelse. Transporterne til og fra ejendommen er vurderet til at være pr. år. På baggrund af ansøgers oplysninger forventes det, at transporterne vil øges med 42 %. Besætningen øges med 70% (besætningen øges fra 149 årskøer med opdræt til 250 årskøer med opdræt). Der er ikke forventet stigning i mængden af støv fra selve anlægget. Støj vurderes ikke at udgøre et problem, da de fleste mulige støjkilder (foderblanding og kompressorer til malkeanlæg og tank) bliver placeret indendørs. Der forventes ingen ændringer i antallet af fluer. Geneafstandene for lugt overholdes. 3

4 Ammoniak emissionen fra staldanlægget reduceres ved valg af staldtype, direkte udbringning af 95 % af dybstrøelsen og optimering af råproteinindhold i foderet (max. 171 g råprotein/fe). Det generelle ammoniak reduktionskrav og BAT-niveau overholdes. Kategori 1, 2 og 3 natur er beskevet, og det vurderes at kravene i husdyrgodkendelsesloven er overholdt. I forhold til næringsstofudvaskning til overfladevand er den eksisterende produktion reguleret med skærpede krav til nitratudvaskning, svarende til et planteavlsbrug af hensyn til habitat-områder. Ansøger har gjort dette, ved at etablere 51% ekstra efterafgrøder, eller reducere kvælstofnormen med 24 %. Der er dermed, trods en væsentlig større ansøgt produktion, tale en mindsket nitratudvaskning. Alle udbringningsarealer er beliggende i nitratklasse 0. Der kan således udbringes 1,7 DE/ha. Ingen af markerne er beliggende i fosforfølsomt område. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at en udvidelse af husdyrproduktionen vil have størst betydning i forhold til landskabs- og transportpåvirkningen, og at udvidelsen kan gennemføres indenfor rammerne af husdyrloven. Kommunen vurderer, at udvidelsen ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 4

5 Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Indledning... 7 Svendborg Kommunes afgørelse... 7 Lovgrundlag... 7 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug... 7 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug... 7 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v Forvaltningsloven... 8 Afgørelse med vilkår... 8 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 9 Husdyrhold og staldanlæg Foder... 9 Oplag af olie... 9 Kemikalier Gødningsopbevaring og håndtering Driftsforstyrrelser og uheld Lugt Støj Transport Støv Lys Skadedyr Spildevand Affald Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Ophør af drift Egenkontrol og dokumentation Generelle forhold Ændringer og udvidelser Underretningspligt Retsbeskyttelse Revurdering af godkendelse Klagevejledning Søgsmål Miljøteknisk redegørelse Grundforhold Ansøger og ejerforold Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Varetagelse af hensyn til landskab Kommunens vurdering Årsproduktion Biaktiviteter Husdyrbrugets anlæg Drift af staldanlæg

6 Ventilation Rengøring Management Foder Ensilage Ressourceforbrug Opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin Gødningsproduktion, opbevaring og håndtering Driftsforstyrrelser og uheld Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniak Påvirkning af 7-naturområder, internationale naturbeskyttelsesområder og øvrige naturområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Lugt Støj Transport Støv Lys Skadedyr Spildevand Affald Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Påvirkning af naturområder Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord og hav Påvirkning af grundvand Egenkontrol alternativ Ophør af drift Konklusion Beskrivelse af eventuelle høringssvar, og vurdering BILAG

7 Indledning Svendborg Kommune har via Anne Sloth, Centrovice den 4. januar 2013 modtaget ansøgning om udvidelse af husdyrproduktionen på Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager. Husdyrbruget godkendes med denne godkendelse første gang efter Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ved et husdyrbrug forstås en ejendom, hvor der er et dyrehold på mere end 3 dyreenheder (DE), dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, også selvom disse er skærpede i forhold til denne godkendelse. Denne godkendelse er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for godkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i godkendelsen. Derudover er der vedhæftet en række kortbilag. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr af 4. december 2009, (husdyrgodkendelsesloven)) Husdyrholdet er på i alt 340 dyreenheder og godkendes derfor efter 12 i husdyrgodkendelsesloven. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med husdyrbrugets eksterne miljøforhold. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at husdyrbruget kan drives på stedet, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr af 8. november 2013) Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrgodkendelsesloven. Desuden sætter bekendtgørelsen bla. regler for udskiftning af udbringningsarealer og regler for revurdering af godkendelser af husdyrbrug. 7

8 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 915 af 27. juni 2013) Samt senere bekendtgørelser om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne. Forvaltningsloven (Lov nr. 606 af 12. juni 2013) I henhold til forvaltningsloven skal kommunen foretage partshøring inden der træffes afgørelse i en konkret sag, såfremt sagen indeholder oplysninger, der kan være til ugunst for den pågældende part, og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Der har i denne sag været foretaget høring af i alt 22 parter (4 ejere af forpagtet jord og 18 naboer (ejere og lejere) indenfor en lugtkonsekvensradius på 293 m). Der er indkommet i alt 3 høringssvar. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, husdyrbruget på Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager, matrikelnummer 28i, Hesselager By, Hesselager. Godkendelsen meddeles til ejeren af husdyrbruget pt. Henning Nøhr Andersen Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager, der dermed er ansvarlig for, at husdyrbruget placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Det afgøres, at godkendelsen af husdyrbruget ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Der gives dispensation fra 8 i husdyrgodkendelsesloven til opførsel af plansilo med ensilage indenfor 15 m fra privat fællesvej. Der gives dispensation til udledning af tagvand til nærliggende sø efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, 28. Godkendelsen omfatter hele husdyrbruget og godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år fra den dato, hvor godkendelsen meddeles, ud fra følgende plan, og under forudsætning af at det maksimale antal DE ikke overkrides: Godkendelsen udnyttes som følger: År 1 2: Staldbyggeri påbegyndes og plansilo bygges År 1-5: Indsættelse af dyr. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden efterfølgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: 8

9 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 1. Plansiloen til ensilage bygges efter principper beskrevet i Landbrugets Byggeblad omkring Ensilageplads (arkivnr ) -vist som bilag Nybyggeri skal opføres som beskrevet i den miljøtekniske redegørelse, og placeres som vist på bilag 1 og 2 Husdyrhold og staldanlæg. 3. Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på følgende måde: Dyrehold Ansøgt Stald- Vægt/ Antal Dyreenheder Type aldersgrænse årsdyr Årskøer, jersey Dybstr. lang ædeplads m. spalter ,8 Årskøer, jersey Dybstrøelse ,3 Småkalve Dybstrøelse 0 6 mdr Kvier Dybstrøelse 6 25 mdr ,1 Dyreenheder i alt 340,2 4. Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 340 DE på årsplan. Inden for dette produktionsniveau tillades mindre afvigelser i ind- og afgangsvægt/afgangsalder, så længe det maksimale antal dyreenheder ikke overskrides. Foder 5. Den samlede foderration til malkekøerne (Jersey) må i gennemsnit maksimalt indeholde 171 g råprotein/fe på årsbasis. Oplag af olie 6. Beholdere til opbevaring af olie samt tanke til olieholdige produkter skal placeres på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag uden afløb, og med minimum 15 cm. opkanter eller opkanter svarende til at indholdet af den største beholder kan rummes i opsamlingskarret. Desuden skal beholdere/tanke placeres overdækket, så der ikke er mulighed for at det regner på tanke/beholdere eller i opsamlingskarret. 7. Der skal være monteret en afriverkobling mellem tank og slange. 8. Tankpistolen må ikke kunne fastlåses under påfyldning. 9. Håndtering af olieholdige produkter f.eks. ved tankning af diesel, skal foregå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, som samtidig er dimensioneret til tung trafik. Belægningen skal have fald mod midten, og påfyldningsslangen må ikke kunne nå 1 meter ud over belægningen. 10. Der hvor olie og lign. opbevares og håndteres skal der findes opsugningsmateriale 9

10 11. Spild af olie skal straks opsamles. Al opsamlet spild inkl. opsamlingsmaterialet skal opbevares og bortskaffes, som farligt affald. Kemikalier 12. Kemikalier, rester og tom emballage skal opbevares på et for kemikalierne tæt underlag, og uden mulighed for spild til afløb, jord, overfladevand og grundvand. Gødningsopbevaring og håndtering 13. Andelen af dybstrøelse, der udspredes på markerne direkte fra stalden skal være minimum 95 %. Driftsforstyrrelser og uheld Lugt 14. Beredskabsplanen og dennes placering skal være kendt af husdyrbrugets ansatte. Placeringen skal være let tilgængelig. 15. Beredskabsplanen skal revideres én gang årligt og skal på tilsynsmyndighedens forlangende kunne fremvises med angivelse af seneste tidspunkt for revision. Støj 16. Der skal etableres lugtreducerende tiltag, hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at produktionen giver anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende. Inden etablering skal tiltagene accepteres af tilsynsmyndigheden. Med henblik på vurderingen af lugtbelastningen kan tilsynsmyndigheden stille krav om lugtmåling el. lign., dog maksimalt 1 gang pr. år. Inden målinger og beregninger foretages skal de godkendes af tilsynsmyndigheden. 17. Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) og målt i ethvert punkt ved naboer eller deres opholdsarealeroldsarealer må ikke overstige følgende værdier: Mandag-fredag kl (8) Lørdag kl (7) Mandag - fredag kl (1) Lørdag kl (4) Søn- og helligdag kl (8) Alle dage kl (½) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. 10

11 18. Hvis tilsynsmyndigheden anser det for nødvendigt skal det dokumenteres, at støjgrænserne i ovenstående vilkår overholdes. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Transport Dokumentationen skal foretages i form af målinger eller beregninger efter Miljøstyrelsens retningslinier. Målingerne/beregningerne skal udføres af en person eller et firma, der er opført på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over firmaer/personer, der er godkendt til at udføre Miljømåling - ekstern støj. Målinger/beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger om beregning og målinger af ekstern støj fra virksomheder ( Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj virksomheder, Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5/1993 vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder) og skal desuden være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Hvis det kan konstateres, at de fastsatte støjgrænser ikke kan overholdes, skal der senest 2 mdr. efter, at resultatet foreligger sendes en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, og et økonomisk overslag over de foreslåede ændringer. 19. Kørsel med gylle/dybstrøelse via transportveje, der går gennem Hesselager og Gudme, må kun foregå på hverdage (mandag til fredag). 20. Transport af gylle/dybstrøelse til aftalearealer, biogasanlæg el. lign. må gennem landsbymæssig bebyggelse (byskilte) kun foregå på hverdage (mandag til fredag). Større fordelingsveje er undtaget. Støv Lys 21. Udenfor ejendommens areal må der ikke være støvgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 22. Hvis der efter tilsynsmyndighedens vurdering opstår væsentlige støvgener skal der foretages støvreducerende tiltag. Inden etablering skal tiltag accepteres af tilsynsmyndigheden. 23. Udenfor ejendommen areal må der ikke være lysgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 24. Hvis der efter tilsynsmyndighedens vurdering opstår væsentlige lysgener, skal der foretages lysregulerende tiltag. Inden etablering skal tiltagene accepteres af tilsynsmyndigheden. 11

12 Skadedyr 25. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet). 26. Hvor foder opbevares og håndteres skal der renholdes og vedligeholdes, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Spildevand Affald 27. Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på en plads med et for spildevandet vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og med afledning af spildevandet til en opsamlingsbeholder (dog kan vask af sprøjter foregå på udbringningsareal). 28. Både ikke farligt og farligt affald skal opbevares sådan, at der ikke er risiko for spredning af affaldsfraktionerne på ejendommen og sådan, at der ikke kan ske forurening af jord, grundvand og overfladevand. Drift af husdyrbrugets arealer 29. Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 199 DE dybstrøelse, svarende til 1,7 DE/ha per planår. Dybstrøelsen kan eventuelt erstattes med gylle. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Sædskifte 30. Der skal på bedriftens arealer etableres et sædskifte med ét af to alternativer: - Der skal på alle arealer, som gennemsnit årligt etableres 51 % -point ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. De ekstra efterafgrøder beregnes af efterafgrødegrundlaget. - Kvælstofnormen for hele sædskiftet reduceres med 24 % i forhold til Plantedirektoratets norm. 31. Der skal på bedriftens arealer der ligger indenfor NFI-område (mark 1-0, 1-1, 2-0, 4-0, 7-0, 15-0, 16-0, 16-1, 17-0, 18-0) etableres 11 % -point ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige eller kvælstofnormen skal reduceres med 5 % i forhold til Plantedirektoratets norm. Procentsatsen skal ses i forhold til de nævnte arealer på i alt 36,95 ha. Ophør af drift 32. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres, hvis driften ophører. Orienteringen skal være skriftlig og skal sendes til tilsynsmyndigheden så snart ændringen/ophøret indtræder. 33. Ved driftens ophør skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og tilhold af skadedyr. Foranstaltningerne skal drøftes med og accepteres af tilsynsmyndigheden. 12

13 Egenkontrol og dokumentation 34. Der skal foreligge dokumentation for, at husdyrholdet ikke er større end det, der meddeles godkendelse til. 35. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. 36. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10% af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. 37. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. 38. Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedernes forlangende. 39. Der skal foreligge dokumentation for forpagtede arealer. 40. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte mængde husdyrgødning. 41. Der skal føres logbog over perioder, mængder (kg N) og marker, hvor der er udbragt dybstrøelse direkte. 42. Der skal foreligge dokumentation for udbringningen af dybstrøelse - enten i form af faktura fra maskinstation, internt regnskab fra markdriftfællesskab, hvoraf husdyrbrugets udbringningarealer fremgår, eller i form af logbog hvis eget udstyr er anvendt. 43. Der skal foreligge dokumentation for kørsel/transporter med gylle/dybstrøelse. 44. Der skal foreligge dokumentation for antal ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder eller reduktion af kvælstofnormen. 45. Der skal foreligge dokumentation specifikt for markerne indenfor NFI områderne (mark 1-0, 1-1, 2-0, 4-0, 7-0, 15-0, 16-0, 16-1, 17-0, 18-0) for antal ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder eller reduktion af kvælstofnormen. 46. Der skal foreligge dokumentation for det årlige vand- og elforbrug. Det årlige vandforbrug skal måles med en godkendt måler. 47. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 34 46) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 48. Det skal registreres i driftsjournal, som skal opbevares i mindst 5 år og fremvises ved tilsyn, hvornår belægningen følgende steder er kontrolleret (mindst én gang årligt) for tæthed samt hvornår eventuelle utætheder er repareret (skal repareres straks): hvor olie opbevares og håndteres, hvor kemikalier, rester og emballage opbevares på vaskepladsen 13

14 på møddingspladsen i plansiloerne Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer eller udvidelser på husdyrbruget og de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underette alarmcentralen på tlf: 112 og Svendborg Kommune tlf: , såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. ( 52 i LBK nr af 4. december 2009). Retsbeskyttelse Vilkårene i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse ( 40 stk.1 i LBK nr af 4. december 2009). Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til husdyrbruget inden for de første 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, medmindre, der er lavet grundlæggende sagsbehandlingsfejl eller givet grundlæggende fejlagtige oplysninger, som nødvendiggør, at afgørelsen skal ændres. Husdybrugets egenkontrol er dog undtaget for retsbeskyttelsen, og tilsynsmyndigheden kan revidere denne for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening, eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn ( 53 stk.2 i LBK nr af 4. december 2009). Retsbeskyttelsesperioden regnes fra datoen for denne godkendelse. Påklages godkendelsen, regnes perioden fra den dato, hvor Miljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende klagen. Revurdering af godkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal revurderes ( 41, stk. 3 i LBK nr af 4. december 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at husdyrbruget første gang blev godkendt. Første revurdering skal foretages senest den 6. maj Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ( 76 i LBK nr af 4. december 2009). En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes til: kulturogplan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Natur og Klima, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. 14

15 Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelse af godkendelsen. Klagefristen er den 5. juni Svendborg Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, og underretter samtidig den godkendelsen er meddelt til. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholde vilkår efter husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. ( 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i LBK nr af 4. december 2009): Ansøger: Henning Nøhr Andersen, Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager Ejer af forpagtede arealer: Hesselager Menighedsråd, Purreskovvej 6, 5874 Hesselager Ejnar Andersen, Stokkebækvej 5, 5874 Hesselager Elisabeth Hansen, Teglværksvej 17, 5892 Gudbjerg Ole Petersen, Langgade 23, 5874 Hesselager Naboer indenfor lugtkonsekvensområde (293 m): Karen & Karsten Andersen, Stigbjergvej 25, 5874 Hesselager Bente & Allan Clement-Døssing, Tingstedet 20, 5874 Hesselager Susanne & Benny Karl Kruse Hansen, Tingstedet 25, 5874 Hesselager Andelsboligforeningen Tingstedet, V/Poul Henriksen, Industrivænget 7, 5700 Svendborg (Ejer af andelsboligforeningen Tingstedet) Jan Olsen, Tingstedet 22B, 5874 Hesselager (lejer) Birgit Andersen & Jens Otto Hunnicke, Tingstedet 22C, 5874 Hesselager (lejer) Preben Andersen, Tingstedet 24A, 5874 Hesselager (lejer) Helge Christian Rasmussen, Tingstedet 24B, 5874 Hesselager (lejer) Gydda Gilling, Tingstedet 26A, 5874 Hesselager (lejer) Kirsten Elisabeth Bæk & John Mathiesen, Tingstedet 26B, 5874 Hesselager (lejer) Helle Juul Christiansen Andersen, Tingstedet 26C, 5874 Hesselager (lejer) Ove Vielhelm Schlæger, Stordyssen 17, 2730 Herlev (ejer af Gartnervænget 57 A- B) Ena Foged Grandt, Gartnervænget 57A, 5874 Hesselager (lejer) Bente Uldahl, Gartnervænget 57B, 5874 Hesselager (lejer) Susan Rasmussen, Gartnervænget 63, 5874 Hesselager Louise & Rene Schaumann Vogn, Gartnervænget 65, 5874 Hesselager Karen & Frode Møller, Gartnervænget 67, 5874 Hesselager Foreninger: Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Sundhedsstyrelsen, syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Friluftsrådet, v. Christian Jensen, sydfyn@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk 15

16 Kopi af denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent ved Centrovice (Anne Sloth). Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening har ligeledes fået tilsendt en kopi af afgørelsen. Klagegebyr Der er fastsat et Klagegebyr på 500 kr. Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene ( 90 i LBK nr af 4. december 2009), skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Fristen for at anlægge søgsmål er den 6. november

17 Miljøteknisk redegørelse Denne miljøredegørelse danner grundlag for de vilkår, der meddeles i godkendelsen. Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning om godkendelse af husdyrbruget. Grundforhold Ansøger og ejerforold Godkendelsen meddeles til husdyrbruget på Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager. Ansøger og ejer pt. er Henning Nøhr Andersen, Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager. Henning Nøhr Andersen er dermed er ansvarlig for, at husdyrproduktionen placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med denne godkendelse, samt at de ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Ansøger ejer også ejendommen Viemosegård, Pureskovvej 18, 5874 Hesselager, hvor en del af opdrættet skal være efter udvidelsen. Denne produktion godkendes særskilt efter husdyrlovens 10. Desuden ejes en bygningsløs ejendom på ca. 5 ha på Svendborg Landevej 38, 5874 Hesselager. Kommunen skal ifølge husdyrloven vurdere om anlæg på ejers andre ejendomme skal medtages i miljøgodkendelsen på hovedanlægget. Ansøger ejer én anden ejendom hvor der skal være husdyr. Der er cirka 1 km af markveje til ejendommen på Purreskovvej 18, og det er opdræt der skal opstaldes der. Foderet til dyrene på Purreskovvej 18 skal opbevares på Stigbjergvej 23. Der er på nuværende tidspunkt ikke dyr på Purreskovvej 18. Der er indsendt en separat ansønging under 10 i husdyrloven om godkendelse af dyrehold på Purreskovvej 18. Kommunen vurderer, at de 2 ejendomme ikke er forureningsmæssigt forbundet, og dermed ikke skal betragtes som et samlet anlæg. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold. Ansøgers oplysninger Ejendommen er placeret i landzone ca. 230 m sydsydøst for Hesselager Der bygges i forbindelse med udvidelsen en ny stald magen til den eksisterende kostald. Desuden bygges 3 fag til den eksisterende kostald. Den nye stald opføres i samme farver som den eksisterende, i samme højde og bygget sammen med denne, spejlvendt indrettet. Til siderne anvendes røde stålplader op til ca. 2 m højde. Herover anvendes grønbejdsede brædder med luftgennemstrømning for at sikre god ventilation. Gavlen mod vest bliver af røde stålplader til ca. 4 m højde herover beige stålplader. I gavlen mod øst er der åbent som i den eksisterende stald. Tagbelægningen er grå eternitplader. Bygningens dimensioner er flg.: Grundareal m 2 Højde 7,3 m Benhøjde 3,5 m Bredde 21,2 m Længde 83,4 m Taghældning 20 0 Hertil kommer tilbygning til eksisterende kostald på 12,3 m længde (3 fag) med samme dimensioner, således at det samlede nye areal bliver m 2. 17

18 Der skal være køer i bygningen, bortset fra forlængelsen af den eksisterende stald. Her skal værre plads til at have fodervogn og strømaskine stående. Malkestalden gøres større. Der malkes nu 2x8 køer ad gangen, efter udvidelsen vil der kunne malkes 2x12 køer. For fortsat at kunne opbevare al grovfoder i silo ønskes opført endnu en plansilo ved siden af de eksisterende - 10 x 35 = 350 m 2. Siloen planlægges afskærmet med et læhegn ud mod vejen. Der henvises i øvrigt til bilag 1, 1-2, 2, 3, 4. I forbindelse med byggeriet er det nødvendigt at grave bygning og plansilo ca. 2 m ned i terrænet. Det forventes, at ville give ca m 3 jord. Muldjord og råjord holdes adskilt. Der hvor det afgravede skal placeres skrabes muldjorden af, hvorefter den afgravede jord lægges på, og muldjorden lægges tilbage. Det afgravede jord ønskes placeret i egne lavninger. Følgende matrikler er tilknyttet ejendommen: Ejerlav Hesselager By, Hesselager Hesselager By, Hesselager Hesselager By, Hesselager Matrikel 28i 58a 27a Bilag 1-2 viser et oversigtskort med placeringen af anlægget i forhold til nabo/byzone/samlet bebyggelse. Afstandskrav i forhold til Husdyrlovens 6 og 20: Afstandsforhold fra nærmeste anlæg og til nærmeste nabo/område Afstand (m) Afstandskrav 6/ 20 (m) Byzone- eller sommerhusområde* Ca /300 Samlet bebyggelse i landzone mv.** Ca /300 Enkeltbolig Ca / - * Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. ** Samlet bebyggelse i landzone mv. eller område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Nærmeste nabo, beboelse: ca. 215 m (Stigbjergvej 25). Nærmeste samlede bebyggelse: ca. 740 m (Gudmevej 16). Nærmeste byzone: ca. 215 m. Se bilag 1-2. Afstand angivet til ny stald Ansøger ejer Viemosegård, Purreskovvej 18, 5874 Hesselager, der ligger i en afstand af 330 m mod nordøst. Kommunens vurdering Byggeriet opføres i samme materialer og i samme kote som det eksisterende. Kommunen vurderer derfor, at indtrykket af en samlet bygningsmasse bevares. Bilag 1-2 viser et oversigtskort med placeringen af anlægget i forhold til naboer, samlet bebyggelse og byzone. Den nærmeste nabo uden landbrugspligt er Stigbjergvej 25, der ligger sydøst for ansøgers ejendom. Der er 215 m til den nye kostald på ansøgers ejendom. 18

19 Den nærmeste samlede bebyggelse ligger vest for ansøgers ejendom. Den samlede bebyggelse udløses af Gudmevej 16, hvor der indenfor en radius på 200 m ligger mere end 6 ejendomme, der ikke er landbrugsejendomme. Der er 740 m mellem den nye kostald på ansøgers ejendom og Gudmevej 16. Nærmeste byzone er placeret 215 m nord for den nye kostald. Byzonen er benævnt Gudme Kommune, Lokalplan nr. 39 fra 8. februar 1984, og er udlagt som boligområde i Hesselager: Tingstedet. Idet den nye kostald er planlagt under 300 m fra byzonen, så skal det sikres, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses. Der skal derfor vurderes særligt på støj, støv, lys, transport etc. jf. 20. Dette er gjort i den miljøtekniske redegørelse under de angivne afsnit. Lugtkonsekvensområdet er beregnet med en radius på 293 m. Indenfor denne radius ligger 16 beboelser der skal høres i forbindelse med ansøgningen (se nedenstående figur): Svendborg kommune har gennemgået det foreslåede staldanlæg med ejer, og vurderet, at staldanlægget overholder de brandtekniske krav til en senere byggegodkendelse. Det er desuden vurderet, at det afgravede jord, hvor stalden skal placeres, må udbringes på egen matrikkel, da jorden ikke vurderes som risiko jord. Der er ikke registreret jordforurening i området via områdeklassificeringskortet (ingen V1 og V2). Idet der ikke er brugt opfyldningsmateriale til den markvej der tidligere er lavet hvor den nye stald skal ligge, er det i orden at bringe jorden ud på egen matrikel. Kommunen vurderer, at afstandskravene i forhold til husdyrlovens 6 er overholdt, men byzonen ligger tættere på end husdyrlovens 20 umiddelbart giver mulighed for (indenfor 300 m). I den miljøtekniske redegørelse gennemgås bedriften dermed grundigt for at 19

20 sikre, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses. Der vurderes særligt på støj, støv, lys, transport. Afstandskrav i forhold til Husdyrlovens 8 Afstandsforhold fra nyt staldanlæg Afstand (m) Afstands-krav (m) og gyllebeholdere. Fælles vandindvindingsanlæg Ca. 400 m 50 Enkelt vandindvindingsanlæg Ca Vandløb Ca Sø Dræn Offentlig vej/ privat fællesvej 6 15 Levnedsmiddelvirksomhed >25 25 Naboskel Beboelse på samme ejendom Der søges dispensation til at placere plansiloen i forbindelse med de eksisterende plansiloer, selv om afstanden er < 15 m til vejen, da alt andet rent logistisk vil være uhensigtsmæssigt. På bilag 1-2 er tegnet en 25 m buffer omkring fælles vandværksboring, hvor der ikke må være udbringningsarealer. Kommunens vurdering Alle afstandskrav for nybyggeri af kostalden er opfyldt. Den planlagte plansilo overholder ikke afstanden på 15 m til privat fællesvej. Den er planlagt til at ligge op til 6 m fra vejen. Der er planlagt beplantning mellem vejen og plansiloen. Der er én ejendom mere (Stigbjergvej 25), der bruger den fælles vej. Beboerne på Stigbjergvej 25 er blevet hørt, og har ikke kommenteret en eventuel dispensationen. Svendborg kommune vurderer, at der kan dispenseres i forhold til husdyrlovens 8 stk 3 (dispensation via 9 stk. 3) til at bygge plansilo 6 m fra fælles vej på baggrund af den praktiske drift (logistiske hensyn) og symmetrien i bygningsmassen samt de landskabelige hensyn. For at hindre at den planlagte plansilo eventuelt forurener miljøet med ensilagesaft stilles der vilkår om indretningen af ensilagepladsen, for at sikre at pladsen udføres af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Det gøres, ved at stille vilkår til, at den nye plansilo skal bygges efter de principper der er beskrevet i Landbrugets byggeblad nr (vedlagt som bilag 13). Der stilles desuden vilkår omkring løbende kontrol af belægningen via egenkontrolvilkår hvor belægningen skal kontrolleres mindst én gang årligt, og kontrollen skal føres i journal. 20

21 Fastsættelse af vilkår Plansiloen til ensilage bygges efter principper beskrevet i Landbrugets Byggeblad omkring Ensilageplads (arkivnr ) vedlagt som bilag 13. Belægningen i plansiloen skal mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal som minimum indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. Kommunen vurderer, at afstandskravene i forhold til nybyggeri er overholdt bortset fra afstandskravet til offentlig vej. Der meddeles dispensation fra afstandskravet. Alternative placeringer Ansøgers oplysninger Med baggrund i ejendommens placering i landskabet og bygningernes indbyrdes placering vurderes der ikke at være alternative placeringer. Mod syd kan ikke udvides p.g.a. søen. Mod vest ligger vejen, og en placering på den anden side af vejen ville være uhensigtsmæssig rent logistisk. Det ville desuden være tættere på byzonen. En udvidelse mod øst ville heller ikke give en fornuftig logistik, da malkestalden ligger i den vestlige ende af den eksisterende stald. Skulle der udvides mod øst ville bygningen skulle placeres vinkelret på eksisterende stald. Herved ville den nå ud i søen. Desuden ville det være tættere på Præsteskoven, som er potentielt ammoniakfølsom. Der er således ikke andre placeringer, som kan realiseres. Kommunens vurdering Kommunen er enig i, at den ansøgte placering er byggeteknisk og miljømæssigt hensigtsmæssige, da det vil give mulighed for at udnytte de eksisterende faciliteter optimalt. Da det er kommunens prioritering, at undgå spredning af landbrugsbygninger, er der ikke undersøgt placeringer længere væk fra ejendommen. Den ansøgte placering er dermed valgt som grundlag for de efterfølgende vurderinger omkring de landskabsmæssige forhold. Der stilles vilkår til at byggeriet gennemføres som beskrevet. Fastsættelse af vilkår Nybyggeri skal opføres som beskrevet i den miljøtekniske redegørelse, og placeres som vist på bilag 1 og 2. Varetagelse af hensyn til landskab Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal hensynet til de landskabelige værdier varetages ved godkendelse af et husdyrbrug. De landskabelige værdier omfatter bla. naturværdier, kulturhistoriske, rekreative, geologiske værdier, samt landskabets æstetik og fortælleværdi. Ansøgers oplysninger Ejendommen er placeret udenfor: Fortidsmindebeskyttelseslinie Skovbyggelinie 21

22 Fredede områder Natura 2000 Særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde Særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde Særligt biologisk interesseområde Ejendommen er placeret indenfor et større sammenhængende landskabsområde Tilbygningen vurderes ikke at have landskabelig betydning, da den ligger i tilknytning til eksisterende bygninger og opføres i samme stil som disse Kommunens vurdering Ejendommen er placeret indenfor et større sammenhængende landskabsområde. Der er områder der over store flader har fælles træk, enten via geologiske (f.eks. bakkedrag, større ådale, lange kyster) arealanvendelse (f.eks. skove, græsning) eller er særligt oplevelsesrige. Svendborg Kommune har vurderet, at udvidelsen af bedriften sker under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Det omgivende landskab er angivet i kommunens landskabskarakter analyse som område 14.M1 (Vormark Moræneflade), hvor der skal ske en tilpasning. Karakteren for området er karakteristisk og god tilstand. Med denne karakteristik vurderes der ikke at være behov for særlige landskabelige tiltag eller afværgeforanstaltninger i forhold til det ansøgte byggeri. Kommunen har desuden vurderet, at det kan accepteres, at det afgravede jord placeres i lavninger i landskabet, da mængden er forholdsvis beskeden i forhold til at kunne ændre på landskabskarakteren i nævneværdig grad. I kommuneplan ligger staldanlægget indenfor særligt værdifulde landbrugsområder. De særligt værdifulde landbrugsområder er områder, der er værdifulde for såvel planteavl, husdyrbrug, økologi samt frugt- og grøntsagsproduktion. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår med hensyn til landskabeliger værdier, idet den planlagte bygningsmasse ikke vil påvirke landskabet væsenligt. 22

23 Årsproduktion Ansøgers oplysninger Der er søgt om en udvidelse af dyreholdet på ejendommen. Ansøgers oplysninger om sammensætningen af dyreholdet samt anvendt staldsystem for henholdvis nudrift og ansøgt drift er vist i efterfølgende tabeller: Dyrehold Nudrift Stald- Type Vægt/ aldersgrænse Antal årsdyr Staldafsnit nr. Dyreenheder Årskøer, jersey Dybstr. lang ædeplads ,8 m. spalter Årskøer, jersey Dybstrøelse ,7 Småkalve Dybstrøelse mdr. 15 2,7 Småkalve Dybstrøelse mdr. 16 3,5 Kvier Dybstrøelse mdr ,7 Dyreenheder i alt 213,4 Dyrehold Ansøgt Stald- Type Vægt/ aldersgrænse Antal årsdyr Staldafsnit nr. Dyreenheder Årskøer, jersey Dybstr. lang ædeplads ,9 m. spalter Årskøer, jersey Dybstr. lang ædeplads ,9 m. spalter Årskøer, jersey Dybstrøelse ,3 Småkalve Dybstrøelse 10 og 0 3 mdr. 30 5,4 11 Småkalve Dybstrøelse mdr. 30 6,6 Kvier Dybstrøelse mdr ,1 Kvier Dybstrøelse mdr ,1 Kvier Dybstrøelse mdr. 10 4,9 Dyreenheder i alt 340,2 Der er regnet med norm-mælkeydelse, svarende til kg EKM på det tidspunkt godkendelsen bliver givet. Der ønskes 5 % fleksibilitet m.h.t. aldersfordeling. Godkendelsen ønskes udnyttet som følger: År 1 2: Staldbyggeri påbegyndes og plansilo bygges År 3-5: Indsættelse af dyr over de kommende 3 år, idet eget opdræt forventes anvendt. Placeringen af staldafsnittene er angivet på bilag 1. Kommunens vurdering Det er kommunes vurdering, at der skal stilles vilkår til sammensætningen og antallet af dyr i de enkelte dyregrupper indenfor godkendelsen. Der tillades minimale udsving indenfor de givne dyregrupper under forudsætning af at de maksimale 340 DE ikke overskrides. Det skal bemærkes, at der er regnet med en normydelse på malkekøerne. Ydelsen indgår i beregningen af DE. 23

24 Kommunen vurderer at den foreslåede plan for ibrugtagnig af godkendelsen over 5 år er acceptabelt, da det drejer sig om en kvægproduktion med lang generationsinterval. Stalden skal opføres med den ansøgte gulvtype, da det har betydning for beregningen af ammoniakfordampningen. Fastsættelse af vilkår Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på følgende måde: Dyrehold Ansøgt Stald- Vægt/ Antal Dyreenheder Type aldersgrænse årsdyr Årskøer, jersey Dybstr. lang ædeplads m. spalter ,8 Årskøer, jersey Dybstrøelse ,3 Småkalve Dybstrøelse 0 6 mdr Kvier Dybstrøelse 6 25 mdr ,1 Dyreenheder i alt 340,2 Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 340 DE på årsplan. Inden for dette produktionsniveau tillades mindre afvigelser i ind- og afgangsvægt/afgangsalder, så længe det maksimale antal dyreenheder ikke overskrides. Ved tilsyn skal det kunne dokumenteres, at husdyrholdet ikke er større end det, der meddeles godkendelse til. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år. I tilfælde af ændringer af dyreenhedsdefinitionerne skal det påpeges, at man ved fortolkning af en afgørelse skal tage udgangspunkt i det godkendte antal dyr og alder/ydelse. Biaktiviteter Ansøger oplyser at der ikke er biaktiviteter. 24

25 Husdyrbrugets anlæg Drift af staldanlæg I dette afsnit beskrives og vurderes den ydre og indre indretning af staldanlæg, opbevaringsanlæg, foderopbevaringsanlæg mm. Ansøgers oplysninger Bilag 1-4 angiver den bygningsmæssige indretning. Der er ingen ventilationsafkast, men der er naturlig ventilation. Der er ingen møddingsplads. Kalvemøg og dybstrøelse fra kælvningsboksene lægges i tom plansilo. Udover gyllebeholderen er der 150 m 3 kanaler under både gammel og ny stald, i alt 300 m 3. BAT-niveauet er beregnet til kg N. Ammoniakfordampningen fra anlægget beregnes i Husdyrgodkendelse til kg N, hvilket er en stigning på 770 kg N/år. Dette niveau nås ved at fodre med max. 171 g råprotein/fe og bringe 95 % af dybstrøelsen direkte ud. Konceptet for egenkontrol i Arla-gården følges. Kommunens Vurdering Ansøger har i det senere afsnit Ammoniak beregnet et BAT niveau til kg N/år. Kommunen vurderer i afsnittet, at det ansøgte projekt opfylder BAT-krav, samt lever op til Miljøstyrelsens krav til standardvilkår. Da ansøgningen er indgået til kommunen i januar 2012 er ammoniakreduktionskravet til kvæggylle 30 %, og til dybstrøelse 15 %. Ifølge beregninger i ansøgningssystemet er ammoniakreduktionskravet opfyldt med 14 kg N/år mere end krævet. Samlet set vurderer kommunen, at såvel det generelle ammoniakreduktionskrav samt BAT-krav er overholdt med det ansøgte projekt. Der er stillet vilkår svarende til at fodre med max. 171 g råprotein/fe og bringe 95 % af dybstrøelsen direkte ud. Kommunen vil ved revurdering af godkendelsen tage stilling til hvilke BAT-krav, der til den tid skal gælde for staldene. Ventilation Ansøgers oplysninger Der er naturlig ventilation, hvilket er den mest energibesparende form for ventilation Kommunens vurdering Ifølge EU s BREF-dokument for intensiv svine- og fjerkræproduktion er det BAT at anvende stalde med naturlig ventilation, da der derved ikke anvendes energi til drift af et ventilationssystem. Idet der kun er naturlig ventilation i de enkelte staldafsnit, vurderer kommunen at der ikke skal stilles vilkår til ventilation. 25

26 Rengøring Ansøgers oplysninger Malkeanlæg vaskes to gange pr. dag efter afsluttet malkning. Til udvendig vask anvendes genbrugsvand fra malkeanlæg. Køletank vaskes efter afhentning af mælken hver anden dag. Ved rengøring af malkeanlæg og tank bruges desinfektionsmiddel (pt. F60) Kalvehytter vaskes hver måned. De højtryksspules med rent vand. Det er tilstrækkeligt, da de er fremstillet af rengøringsvenligt materiale. Vandkar renses to gange pr. uge. D.v.s. at de tømmes for vand, rengøres med rent vand og fyldes igen. Ved køerne strøes dybstrøelsesarealet 4 gange om dagen (der bruges batteridrevet strømaskine monteret i loftet), og ved kvierne strøes 1 gang om dagen. Kommunens vurdering Formålet med rengøring af stalde er at nedsætte smittetrykket i besætningen, men også at reducere evetuelle miljømæssige gener i form af f.eks. lugt, støv og fluer. For at begrænse de miljømæssige gener er det Svendborg Kommunes vurdering, at der til hver en tid skal sikres en god staldhygiejne, ved at kalvehytter og dybstrøelsesarealer holdes tørre. Det er en forudsætning for ammoniak- og lugtberegninger. Svendborg Kommune vurderer, at den valgte metode og hyppighed af rengøring umiddelbart vil sikre en god staldhygiejne. Management Ansøgers oplysninger Der udarbejdes årligt mark- og gødningsplan, hvorved optimal udnyttelse af næringsstofferne sikres. Der udarbejdes jævnligt foderplaner m.h.p. at optimere fodringen såvel i forhold til dyrenes ydelse, økonomisk som miljømæssigt. Til- og afgang af dyr registreres i CHR-registeret Vand- og energiforbrug opgøres årligt. Der er pt. en ansat med en arbejdsuge på 37 timer. Den ansatte arbejder hver 3. weekend. Der er morgenbriefing i stalden hver morgen kl. 8, middagsmad indtages sammen midt på dagen (under familiære forhold), hvor resten af dagens opgaver diskuteres. Kaffe midt på eftermiddagen. Den ansatte er med på div. kurser, herunder celletalskurser, reproduktionskurser, møder i ARLA og foderstof. Den ansatte orienteres om reproduktionen af kvægrådgiver. Der afholdes ikke formaliserede medarbejdersamtaler. Ansøger er godkendt som praktikplads af Landboungdommen. Ansøger lægger stor vægt på at have et godt forhold til det omgivende samfund og holder f.eks. åben Stald for bl.a. Stokkebækskolen og Produktionshøjskolen (sidstnævnte 3-4 gange pr. år). Ved disse lejligheder udleveres materiale fra ARLA-gården i form af rygsække, krus og pjecen Jord til Bord. På området vedr. håndtering og udbringning af husdyrgødning følger ansøger den danske lovgivning. Han bringer desuden 95 % af dybstrøelsen direkte ud fra stald til mark. Der er udarbejdet en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. 26

27 Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Konceptet for egenkontrol i Arla-gården følges. Kommunens vurdering I Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, er det beskrevet at miljøstyrelsen anbefaler, at kommunen selv vurderer og fastsætter vilkår med henblik på BAT og mangement. Svendborg Kommune vurderer, at der i forhold til fastlæggelse af et BAT-niveau for management for kvægbrug kan tages udgangspunkt i EU s BREF-dokumnet for intensiv fjerkræ og svineproduktion. Det vil sige, at Svendborg Kommune fastsætter følgende BATniveau for management: Løbende uddannelse af personale gennem kurser og efteruddannelse Journalføring af vand- og energiforbrug Etablering af en beredskabsplan, der sikrer faste procedurer til forebyggelse og begrænsning af uheld. Kontrol og vedligeholdelsesprogram, der sikrer, at bygninger og udstyr kan håndtere den pågældende produktion Optimal planlægning af leverancer til og fra ejendommen Kommunen vurderer, at med ansøgers beskrevelser under Management dækker de forslag til BAT der er beskrevet i EU s BREF-dokument for intensiv svine- og fjerkræsproduktion. Kommunen vurderer derfor, at ansøgningen lever op til kravene for BAT indenfor management på et kvægbrug. Der stilles vilkår omkring beredskabsplanen som beskrevet i afsnittet Driftsforstyrelser og uheld. Beredskabsplanen fremgår af bilag 9. Foder Ansøgers oplysninger Som grovfoder anvendes majs- og græsensilage samt halm. Desuden afgræsses, så ungdyrene også får frisk græs og motion. Med udvidelse af plansiloerne vil al ensilage fortsat kunnne opbevares i plansilo. Der laves wrapballer i de år, hvor græsvæksten bliver domineret af stængler og dermed giver for lille udbytte til ensilering. Da wrapballer er for dyre at lave, undgås det helst. Der indkøbes flg.: Rapskager, højprocentig kraftfoder, vitaminer, mineraler og salt. Der indkøbes også valset kalvefoder og piller. Rapskager tippes på ladegulv, højprocentigt kraftfoder og kalvefoder blæses i silo, vitaminer, mineraler, kridt og salt står på paller ved kraftfodersiloerne. Der indkøbes desuden HP-affald, som også lægges i silo. Der laves e-kontrol 5-6 gange/år. I denne forbindelse tages foderanalyser af al grovfoder. Der vil efter udvidelsen blive anvendt max. 171 g råprotein/fe. Der udarbejdes normalt foderplan 5-6 gange/år i forbindelse med e-kontollerne. Kommunens vurdering: Ifølge notat fra Miljøstyrelsen den 9. juli 2010, indgår optimeret fodring (AAT og PBVtildeling) ikke i fastlæggelsen af de endelige emissionsgrænseværdier for ammoniak for husdyrbrug med malkekvæg, da teknologien ikke er alment tilgængelig for branchen. 27

28 Ansøger har dog valgt at bruge indholdet af råprotein som fodringstiltag for at leve op til det generelle ammoniakreduktionskrav og BAT for ammoniak. Derfor stilles der følgende vilkår: Fastsættelse af vilkår Drift: Den samlede foderration til malkekøerne (Jersey) må i gennemsnit maksimalt indeholde 171 g råprotein/fe på årsbasis. Egenkontrol: Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10% af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedernes forlangende. I Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, er det beskrevet, at miljøstyrelsen ikke har udarbejdet vejledende emissiongrænseværdier for fosfor, idet miljøstyrelsen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes. Med baggrund i ansøgers oplysninger, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt opfylder BAT-kravene for så vidt angår foder. Ensilage Ansøgers oplysninger Som nævnt anvendes majs- og græsensilage. Majsensilage: Der ventes at skulle dyrkes omkring 70 ha majs med et forventet udbytte på FEN/ha. Græsensilage: Der forventes at skulle dyrkes omkring 25 ha kløvergræs, hvor der tages 3-4 slæt. Der ventes et udbytte på omkring 7500 FEN/ha. Begge typer ensilage opbevares i plansiloerne. Der laves wrapballer i de år, hvor græsvæksten bliver domineret af stængler og dermed giver for lille udbytte til ensilering. Da det er for dyrt, undgås det helst. Når der laves wrapballer, opbevares de udenfor siloen langs silovæggen. Efter udvidelsen bliver det langs de sydligste siloer. Kommunens vurdering Det meste af ensilagen opbevares i plansilo. Kommunen vurderer, at der ikke skal stilles vilkår til opbevaring af denne ensilage, idet de generelle regler er tilstrækkelige til at sikre den miljømæssige opbevaring af ensilagen. Enkelte år vil der kunne være wrapballer med 28

29 ensilage på ejendommen. Ansøger oplyser at de vil bliver opbevaret i tilknytning til plansiloerne. Jævnfør husdyrgødnings-bekendtgørelsen skal plansiloer renholdes og vedligeholdes herunder beskyttes mod tæring, så de til enhver tid overholder de lovbestemte krav. For at sikre, at ensilagepladsen til stadighed lever op til husdyrgødningsbekendtgørelsens krav, skal ensilagepladsens belægning mindst én gang årligt kontrolleres for revner og utætheder, og disse skal repareres straks. Der skal føres journal for kontrol og reparation. Der stilles derfor vilkår om vedligehold af plansiloen Fastsættelse af vilkår Belægningen i plansiloen skal mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Tidspunkt for kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal som minimum indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. Ressourceforbrug Ansøgers oplysninger Ud fra forbruget i 2010 og 2011 forventes nedenstående forbrug: Årligt forbrug. Nudrift Ansøgt Vaskevand (m 3 ) Drikkevand (m 3 ) Vanding (m 3 ) Øvrige formål (m 3 ) Dieselolie (liter) El (kwh) Energi egen produktion 0 0 Vand Der forventes en relativt større stigning i vandforbruget end stigningen i DE, idet der udvides med køer og reduceres relativt på opdrættet, og køerne er de mest vandforbrugende. Forbruget er ikke fordelt på forskellige typer af kilder, da der er vandmåler på ejendommen, idet der er tale om vandværksvand. Det anslås dog, at forbruget af vaskevand er ca. 365 m 3 pr. år, hvoraf halvdelen er genbrugsvand. Vaskevand genbruges til udvendig vask af malkeanlæg. Lunt vand fra afkøling af mælken i mælketank genbruges til drikkevand, hvilket er godt både for vandforbrug og køernes drikkelyst. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt - drikkekarrene kontrolleres dagligt - med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Energi Der er helt generelt en fornuftig omgang med ressourcerne, også energiforbruget er på et absolut rimeligt niveau. Retningsgivende normforbrug kan beregnes til at være ca kwh i nudriften, hvilket er væsentligt over det konstaterede forbrug (bilag 5). 29

30 Staldene er med naturlig ventilation, hvilket er en væsentlig energibesparelse i forhold til mekanisk ventilation. Samtidig opnås det bedste klima for dyrene, så deres trivsel optimeres. Vågelyset i stalden styres af dagslysstyring, idet der er lux-sensor. Udendørs belysning (halogenspots) tændes ved behov og slukker automatisk efter 10 minutter. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandevogn, er indrettet, så afstandene er kortest muligt, hvilket minimerer energiforbruget. Al ensilagen ligger samlet ved stalden, så der spares daglige transporter til eventuelle markstakke. Energiforbruget følges kvartalsvis. Kommunens vurdering Svendborg Kommune vurderer, at bedste tilgængelige teknik i forhold til vand- og energiforbrug vil svare til EU s BREF-dokument for intensiv svine- og fjerkræsproduktion. Der er her tale om bedste tilgængelige teknologi, når: rengøring af stalde og udstyr foregår med højtryksrenser, drikkevandsanlæg kalibreres for at undgå spild, vandforbrug registreres gennem måling af forbrug der udføres detektion og reparation af lækager. der i videst muligt omfang anvendes naturlig ventilation ventilationssystemet er optimeret i hvert staldafsnit modstand i ventilationssystemet undgås ved jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilatorer der anvendes energibesparende belysning Ansøgers konsulent har lavet en overslagsberegning af ejendommens elforbrug (bilag 5). Det er beregnet i regneark fra EnergiMidt. Resultatet viser, at forbruget ligger væsentlig (49 %) under det forventede forbrug på en ejendom med tilsvarende antal årskøer. Da overslagsberegningen viser, at energiforbruget ligger en del under det forventede, vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår om, at en energikonsulent skal udarbejde en rapport med forslag til energibesparende tiltag, inden den nye stald opføres. Svendborg Kommune vurderer, at det planlagte merforbrug af vand og energi svarer til den planlagte produktion, og ligger på et acceptabelt lavt forbrug. Der er bl.a. ikke markvandingsanlæg, hvilket mindsker vandforbruget. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at de tiltag ansøger har udført og vil videreføre i den ansøgte produktion i forhold til vand- og energiforbrug lever op til det fastsatte BATniveau. Der stilles vilkår om, at det årlige vand- og energiforbrug skal dokumenteres, Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år og skal kunne vises ved tilsyn. Fastsættelse af vilkår Det årlige el- og vandforbrug skal dokumenteres. Det årlige vandforbrug skal måles med en godkendt måler. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år og skal kunne vises ved tilsyn. 30

31 Opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin. Olie Ansøgers oplysninger Der er en dieseltank på l til brændstof til maskinerne. Tanken er fra 2003 (reg.nr , grp.nr ). Der er afriverkobling på tanken. Tanken vil efter udvidelsen stå i et rum med betongulv uden afløb (lavet af fundablokke). Rummet har aflåst dør. Kemikalier vil blive opbevaret sammen sted. Det er helt generelt ønskeligt, at placering af dieseltank ikke markeres på materiale, som er offentligt tilgængeligt p.g.a. risiko for tyveri. Spildolie opbevares i en opsamlingsbakke med 40 cm høje kanter i værkstedet. Her er underlag af beton og intet afløb. Der er kattegrus i nærheden til brug i tilfælde af læk. Afleveres på genbrugsplads. Tankattest er indsendt til kommunen. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at de gældende retningslinjer for placering af nye tanke og indretning af tankpladser også skal gælde for alle tanke på miljøgodkendte husdyrbrug. På den baggrund er nedenstående vilkår stillet. Kommunen vurderer, at opbevaring af olie i tønder på opsamlingsbakker, der kan rumme indholdet af den største beholder er i overensstemmelse med kommunens retningslinier. For at undgå forurening af f.eks. jord, kloak, overfladevand eller grundvand kan opbevaringspladsen ved olietanken indrettes med opkanter. Kommunen vurderer, at med den placering tanken har (i laden, inde i en container), er der en minimal risiko for påkørsel af tanken, så det er ikke relevant med en pullert til at hindre påkørsel. På godkendelsestidspunktet lever den eksisterende olietank op til kravene. Der stilles vilkår til olietanke på bedriften generelt. Fastsættelse af vilkår Beholdere til opbevaring af olie samt tanke til olieholdige produkter skal placeres på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag uden afløb, og med minimum 15 cm. opkanter eller opkanter svarende til at indholdet af den største beholder kan rummes i opsamlingskarret. Desuden skal beholdere/tanke placeres overdækket, så der ikke er mulighed for at det regner på tanke/beholdere eller i opsamlingskarret. Der skal være monteret en afriverkobling mellem tank og slange. Tankpistolen må ikke kunne fastlåses under påfyldning. Håndtering af olieholdige produkter f.eks. ved tankning af diesel, skal foregå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, som samtidig er dimensioneret til tung trafik. Belægningen skal have fald mod midten, og påfyldningsslangen må ikke kunne nå længere end 1 meter indenfor belægningen. Der hvor olie og lign. opbevares og håndteres skal der findes opsugningsmateriale Spild af olie skal straks opsamles. Al opsamlet spild inkl. opsamlingsmaterialet skal opbevares og bortskaffes, som farligt affald. Der hvor olie og lign. opbevares og håndteres skal belægningen mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Eventuelle utætheder skal straks repareres. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal som minimum indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne 31

32 fremvises ved tilsyn. Opbevaring af spildolie sker i i en opsamlingsbakke med 40 cm høje kanter i værkstedet (i laden, inde i en container). Dette vurderes at være i overensstemmelse med de gældende retningslinjer. Kemikalier Ansøgers oplysninger Kemikalier opbevares i aflåst fryser i aflåst rum i foderladen. Her er underlag af beton og intet afløb. Håndtering af kemikalier sker på tom ensilageplads, hvor der er afløb til gyllebeholder. Kommunens vurdering Opbevaring af bekæmpelsesmidler, rester herfra samt tom emballage følger reglerne i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og ændringer til denne bekendtgørelse (Bek. nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler). Foruden de generelle regler vurderer kommunen, at nedenstående vilkår skal stilles. Fastsættelse af vilkår Kemikalier, rester og tom emballage skal opbevares på et for kemikalierne tæt underlag uden mulighed for spild til afløb, jord, overfladevand og grundvand. Belægningen i kemikalierummet skal mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. Medicin Ansøgers oplysninger Medicin og kanyler opbevares efter udvidelsen under lås i teknikrum. Brugte kanyler opbevares i kanyledunk og afleveres til dyrlægen, hvilket fremgår af sundhedsrapport. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår vedr. opbevaring og håndtering af medicin idet opbevaringen er lovmæssigt forsvarligt. Gødningsproduktion, opbevaring og håndtering Ansøgers oplysninger I nedenstående tabel gives en oversigt over gødningsproduktionen ved ansøgt drift og opbevaring. Gødningstype Mængde (t) DE Opbevaring Dybstrøelse ,5 Direkte udbringning/ Plansilo Gylle ,7 Gyllebeholder 9 mdr. opbevaringskapacitet svarer til tons 32

33 I nedenstående tabel gives en oversigt over opbevaringsanlæggene til gødningen. Opført Størrelse m 3 Sidste kontrol Eks. gylletank Gyllebeholder på ejendom, Purreskovvej 18 Kanaler i eks. stalde 1997/ Kanaler i nye stalde I alt Den årlige gylleproduktion kan beregnes til m 3. Hertil kommer erfaringsmæssigt ca. 300 m 3 vand. Dette skønnes at øges til ca. 375 m 3, således, at produktionen vil blive på m 3 /år, hvilket gns. svarer til en månedlig produktion på 230 m 3. Der er således opbevaring til ca. 4 mdr. på ejendommen. Herudover rådes over en gyllebeholder på Purreskovvej 18. Der køres normalt ca. 600 m 3 derover medio december. Der anvendes maskinstation til flytningen. Med denne beholder er opbevaringskapaciteten på m 3, hvilket svarer til knap 12 mdr. opbevaring. Da der desuden er en del græs i sædskiftet, der tilføres gylle flere gange/vækstsæson, og vinterraps også indgår i sædskiftet er der rigelig opbevaringskapacitet. Der er i beregningen indregnet normtal for spildevand m.v. Gyllekanalerne tømmes ca. hver 14. dag. Udbringning/flytning af gylle udføres af maskinstation, der anvender gyllevogn med sugetårn. Påfyldning sker på befæstet areal med afløb til gyllebeholderen. Overskydende husdyrgødning planlægges leveret til Ørbæk biogas. Det, som skal bruges i marken afgasses ikke. Beregningerne er baseret på, at der anvendes dybstrøelse, da der så vurderes at kunne bruges både dybstrøelse og gylle. 95 % af dybstrøelsen bringes direkte ud. Hvis der anvendes gylle, nedfældes den, hvor det er muligt ellers udlægges med slanger. Kommunens vurdering Ansøger har vurderet at der er cirka 12 måneders opbevaringskapacitet til gyllen. Der bliver også produceret gylle fra Purreskovvej 18 (fra 10,5 DE), men den gyllemængde er minimal, og kan opbevares i kanalerne på Purreskovvej 18. Forholdene er beskrevet som det er aktuelt på nuværende tidspunkt. Ved en eventuel levering til biogasanlæg, vil der blive behov for, at den afgassede gylle opbevares separat i forhold til den rå gylle. Det beskrives når det bliver aktuelt. Det er kommunes vurdering at den overordnede krævede opbevaringskapacitet på 9 måneder af gyllen er opfyldt på bedriften. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås. Kommunen vurderer, at med de beskrevne forhold omkring overpumpning og påfyldning til/fra gylletank på faste pladser er risikoen for utilsigtet spild og og eventuel forurening via overløb minimeret. Gyllen i gyllekanalerne står lavere end gyllen i fortanken, og der er dermed sikret mod at gyllen løber utilsiget ud af fortanken. 33

34 Gylletanken ligger indenfor 100 m fra eksisterende sø på bedriften, men ikke med hældende areal over 6%. Dermed er der et lovkrav om gyllealarm på gylletanken. Det er der monteret. Størstedelen af dybstrøelsen bringes direkte ud. De resterende 5% opbevares i tomme plansiloer. Dermed er der ikke planlagt brug af markstakke. Der stilles vilkår om den nye plansilo skal bygges efter vedtagne foreskrifter. Kommunen vurderer, at risikoen for afløb af gylle og møddingssaft er minimeret ved opbevaring i tætte beholdere/pladser. Fastsættelse af vilkår Plansiloen til ensilage bygges efter principper beskrevet i Landbrugets Byggeblad omkring Ensilageplads (arkivnr )- vist som bilag 13. Belægningen i plansiloen skal mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal som minimum indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. I forhold til udbringning af husdyrgødning, vurderer kommunen, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). De beskrevne forhold vedrørende udbringning af husdyrgødningen lever op til kravet om brug af BAT jf. BREF-notatet og er i øvrigt reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen. I Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, vurderer miljøstyrelsen, at den gældende lovgivning er BAT. Miljøstyrelsen har derfor ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for nitratudvaskning og ammoniakemission i forbindelse med udbringing af husdyrgødning. Driftsforstyrrelser og uheld Ansøgers oplysninger Der er udarbejdet en beredskabsplan, vedlagt som bilag nr. 9. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at beredskabsplanen sikrer, at der kan iværksættes tiltag for at minimere risikoen for eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, og at tiltagene kan bekæmpe de gene- og forureningsmæssige konsekvenser. Beredskabsplanen er derfor godkendt af kommunen. Kommunen anbefaler, at nærved-uheld noteres, og at der udarbejdes procedurer, som evt. tilføjes beredskabsplanen, med henblik på at forebygge en lignende situation. Driftspersonalet bør altid orienteres om nærved-uheld og de eventuelle forebyggende procedurer. 34

35 Fastsættelse af vilkår Beredskabsplanen og dennes placering skal være kendt af husdyrbrugets ansatte og placeringen af beredskabsplanen skal være let tilgængelig. Beredskabsplanen skal revideres én gang årligt og skal på tilsynsmyndighedens forlangende kunne fremvises med angivelse af seneste tidspunkt for revision. 35

36 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniak Ansøgers oplysninger Beregning af BAT-niveauet: Dyr Staldtype Antal DE Emissionsg rænseværdi, kg NH3-N Gamle stalde Årskøer, jersey Dyb, lang ædeplads m. spalter, gskyl Korrig eret værdi dyb gylle dyb Samlet værdi Emission ,9 8,51 8,31 8, Årskøer, jersey Dybstrøelse 30 34,3 8,51 8, Småkalve, 0-6 mdr. Dybstrøelse ,15 2, Opdræt, 6-12 mdr. Dybstrøelse 60 17,1 2,37 1,82 1, Opdræt, mdr. Dybstrøelse 50 20,2 2,37 2,58 2, Opdræt, mdr. Dybstrøelse 10 4,9 2,37 3,12 3,12 31 Ny stald Årskøer, jersey Dyb, lang ædeplads ,9 8,51 6,2 7, m. spalter, bagskyl Ialt Korrektionsfaktor opdræt: emissionsværdi 2011 * (referenceligning for N ab dyr/3,25) BAT-værdier dybstrøelse: BAT-niveauet er beregnet til kg N. Ammoniakfordampningen fra anlægget beregnes i Husdyrgodkendelse til kg N, hvilket er en stigning på 770 kg N/år i forhold til nudrift. Dette niveau nås ved at fodre med max. 171 g råprotein/fe og bringe 95 % af dybstrøelsen direkte ud. Påvirkning af 7-naturområde, internationale naturbeskyttelsesområder og øvrige naturområder: Nærmeste kategori 1 natur er kalkoverdrev ved Klintholm (6210). Afstanden er ca. 4 km. Det er ikke muligt at beregne i denne afstand, men med så lille påvirkning af kategori 2 natur, som ligger i samme retning men halvt så langt væk, vurderes det ikke at være et problem. Nærmeste Kategori 2 natur er ca. 2 km mod nordøst, et overdrev beliggende ved Stokkebækken ved Hvenemosen. Merdepositionen kan med Husdyrgodkendelse beregnes til 0,0 og totaldepositionen til 0,1 kg N/ha.. Nærmeste kategori 3 natur er en lavt målsat mose beliggende ca. 180 m mod nord. Merdepositionen til denne kan beregnes til 1,4 kg N/ha. Da det er en lavt målsat mose, kommunen så vidt vides ikke har nogen plejeplan for den, og den ikke er fredet, vurderes det ikke at være et problem. Nærmeste potentielt ammoniakfølsomme skov er Præsteskoven beliggende ca. 400 m sydsydøst for ejendommen. Merdepositionen til denne kan beregnes til 0,1 kg N/ha. Bekendtgørelsens grænser er således overholdt. 36

37 Kommunens vurdering I det eksisterende staldsystem og det planlagte staldsystem er gulvtypen dybstrøelse. Miljøstyrelsen har den 6. februar 2012 udgivet notatet: Fastlæggelse af BAT emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer. Der er beskrevet BAT for eksisterende og planlagt staldbyggeri med dybstrøelse. Miljøstyrelsen definerer her, at for nye anlægsdele er BAT at vælge et staldsystem, hvor anvendelsen af dybstrøelse er begrænset til lejearealet, så en del af husdyrgødningen kan håndteres som gylle. Det er det system, som ansøger har valgt i den nye kostald, og ansøgningen lever derfor op til BAT i valg af staldsystem i det nybyggede. Der er ingen Teknologiblade der beskriver BAT for småkalve (kvier under 6 mdr.). Kommunen vurderer, at det er BAT med dybstrøelsessystemer for dyregruppen af hensyn til dyrevelfærden. Ansøger har beregnet et BAT-niveau for ammoniakemissionen på kg N/år. Dette er korrekt ifølge miljøstyrelsens tal, og dermed er kommunens vurdering at BAT-niveauet med hensyn til ammoniakemissionen for det ansøgte projekt er på kg N/år. Ansøger har med fodringstiltag (max. 171 g råprotein/fe) og gødningstiltag (bringe 95 % af dybstrøelsen direkte ud fra stalden) bragt ammoniakfordampningen fra anlægget ned på kg N/år, og ligger dermed under BAT-niveauet. Der stilles vilkår til disse tiltag. Udvidelsen medfører ifølge beregningerne en meremission på 770 kg N/år fra stald og lager. Det svarer til at ammoniakemissionen stiger med 48 %. I forhold til at besætningen øges med 70% (besætningen øges fra 149 årskøer med opdræt til 250 årskøer med opdræt), er det en forholdsvis mindre øgning. Kommunen vurderer derfor, at det ansøgte projekt opfylder BAT-krav, samt lever op til Miljøstyrelsens krav til standardvilkår. Da ansøgningen er indgået til kommunen i januar 2012 er ammoniakreduktionskravet til kvæggylle 30 %, og til dybstrøelse 15 %. Ifølge beregninger i ansøgningssystemet er ammoniakreduktionskravet opfyldt med 14 kg N/år mere end krævet. Samlet set vurderer kommunen, at såvel det generelle ammoniakreduktionskrav samt BAT-krav er overholdt med det ansøgte projekt. Fastsættelse af vilkår Drift: Den samlede foderration til malkekøerne (Jersey) må i gennemsnit maksimalt indeholde 171 g råprotein/fe på årsbasis. Egenkontrol: Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10% af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. 37

38 Foderplaner, analyser, resultater fra endagfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedernes forlangende. Andelen af dybstrøelse, der udspredes på markerne direkte fra stalden skal være minimum 95 %. Der skal føres logbog over perioder, mængder (kg N) og marker, hvor der er udbragt dybstrøelse direkte. Der skal foreligge dokumentation for udbringningen af dybstrøelse - enten i form af faktura fra maskinstation, internt regnskab fra markdriftfællesskab, hvoraf husdyrbrugets udbringningarealer fremgår, eller i form af logbog hvis eget udstyr er anvendt. Påvirkning af 7-naturområder, internationale naturbeskyttelsesområder og øvrige naturområder I dette afsnit har Svendborg Kommune vurderet en eventuel ammoniakbelastning på nærliggende naturområder ud fra bilag 3 i husdyrgodkendelsesloven. På efterfølgende 2 figurer er vist naturområder omkring bedriften. Internationale naturbestyttelsesområder: 38

39 EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv). Natura 2000-områder udgøres af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som til sammen danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også Ramsar-områderne. Der er 254 Habitat-, 113 Fuglebeskyttelses- og 27 Ramsar-områder i Danmark. Anlægget ligger ca. 3 km fra Natura 2000-område nr. 116 "Det centrale Storebælt og Vresen" og ca. 4 km væk fra Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm. Natura 2000-område nr. 116 "Det centrale Storebælt og Vresen" er altovervejende havområder uden naturtype-udpegningsgrundlag, og det vurderes, at projektet ikke har væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-havområderne. Indenfor Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm ligger flere 7 naturområder: Kalkoverdrev (6210) og Kransnålalgesø (3140). Disse naturområder tilhører Kategori 1 natur ifølge bilag 3, med en maksimal tilladt totaldeposition afhængig af antal af husdyrbrug i nærheden. Det drejer sig dels om et A-målsat kalkoverdrev (naturområde af international eller national betydning) med en tålegrænse på kg N/ha/år, og dels om flere kalkholdige søer. Søer er ikke målsat i Svendborg Kommune, men tålegrænsen for kransnålalgesøer er sat til 5-10 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 12,5 kg N/ha/år. Der er cirka 3,8 km til området fra anlægget. Da der ingen anlæg er indenfor den nævnte grænser i bilag 3 (hhv. 200 m, 300 m, 500 og 1000 m), så gælder det at der maksimalt må være en totaldepositon på 0,7 kg N/ha. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at totaldepositionen fra det ansøgte anlæg er 0 kg N/ha/år. Dermed vurderer kommunen, at udvidelsen af staldanlægget ikke vil påvirke 3 naturen indenfor Natura 2000-området væsentligt. 7-naturområde (Kategori 2 natur): Der ligger et overdrev cirka 2 km mod nordøst ved Stokkebækken ved Hvenemosen. Det er et C-målsat (regional betydning) naturområde, med en tålegrænse på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 13,0 kg N/ha/år. Merdepositionen er i Husdyrgodkendelse beregnet til 0,0 og totaldepositionen til 0,1 kg N/ha. Dermed vurderer kommunen, at udvidelsen af staldanlægget ikke vil påvirke kategori 2 natur i området væsenligt. 39

40 Øvrige naturområder (Kategori 3 natur): Kommunen skal vurdere beskyttede ammoniakfølsomme naturområder der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2, når det drejer sig om heder, moser og overdrev. Nedenstående beregninger af merbelastningen er foretaget i miljøstyrelsens it-stystem. Der ligger en sø i forbindelse med bygningsanlægget (markeret med punkt 1 på figuren). Denne sø er besigtiget af Svendborg Kommune i forbindelse med projektet, og er vurderet som ikke ammoniakfølsom. Søer indgår ikke i udpegningsgrundlaget for kategori 3 natur. Cirka 180 m nord for anlægget er en mose (markeret med punkt 2 på figuren). Mosen er D-målsat (naturområde af regional eller lokal betydning) med en tålegrænse på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 13,7 kg N/ha/år. Merdepositionen til mosen er beregnet til 1,4 kg N/ha/år fra anlægget. Da mosen ikke er fredet eller har en plejeplan og den laveste værdi i tålegrænseområdet på 20 kg N/ha/år ikke overskrides med baggrundsbelastningen og merdepostitionen, vurderer kommunen at udvidelsen af produktionen kan tillades, for såvidt angår påvirkningen af naturområder. Det viste naturområde 3 er en række 3-beskyttede naturområder i en ådal: mose, eng, overdrev og ammoniakfølsom skov: Naturområde Naturkvalitet Tålegrænse Merdeposition (kg N/ha/år) Mose B ,1 Eng B >30 0,1 Overdrev B ,1 NH3 følsom skov (Præsteskov) B ,1 Baggrundsbelastningen i området er på 13,7 kg N/ha/år Ingen af naturområdernes tålegrænser overskrides af beggrundsbelastingen og merdeopstitionen. 40

41 Cirka 600 m øst for anlægget ligger en potentiel ammoniakfølsom skov Gammel Dam (markeret med punkt 2 på figuren). Skoven er D-målsat (naturområde af regional eller lokal betydning) med en tålegrænse på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 13,7 kg N/ha/år. Merdepositionen til skoven er beregnet til 0,1 kg N/ha/år fra anlægget. Da skoven ikke er fredet eller har en plejeplan og den laveste værdi i tålegrænseområdet på 20 kg N/ha/år ikke overskrides med baggrundsbelastningen og merdepostitionen, vurderer kommunen at udvidelsen af produktionen kan tillades. Der ligger en række naturområder langs Stokkebækken NV for anlægget. Der er ifølge beregninger ingen merbelastning på disse områder. Dermed er den anbefalede maksimale nedre grænse for merdepositionen på 1,0 kg N/ha/år ikke overskredet. Efter kommunens konkrete vurdering, så er den maksimalt tilladte merdeposition til øvrige ammoniakfølsomme naturområder ikke overskredet for kategori 3 natur. Ca. 700 m NV for anlægget ligger det fredede område Hesselager Møllegård. Området blev fredet i 1985 med det formål at bevare landskabet og give offenligheden adgang. Svendborg Kommune vurderer at det ansøgte projekt ikke er i strid med fredningens formål. De 3-beskyttede naturområder i ådalene syd og NV for anlægget er desuden del af naturnetværket i Svendborg Kommunes kommuneplan Retningslinjerne for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne uden for naturnetværket er, at bebyggelse og etablering af anlæg kan finde sted, såfremt naturkvalitetsmålene samt hensynet til søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser ikke herved tilsidesættes. Svendborg Kommune vurderer at naturnetværks-interesserne ikke tilsidesættes i det ansøgte projekt. Områderne er ikke omfattet af handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) I Danmark findes der 76 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets Bilag IV (kaldet Bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesområde ifølge direktivets artikel 12. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder og yngle- og/eller rasteområder. I Svendborg Kommune er der registreret 13 bilag IV-dyrearter: Hasselmus, Marsvin, Markfirben, Stor Vandsalamander, Klokkefrø, Spidssnudet Frø, Springfrø, Strandtudse, Grønbroget Tudse, Dværgflagermus, Vandflagermus, Sydflagermus og Brunflagermus. Der er ikke fundet Bilag IV-plantearter i Svendborg Kommune. Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om projektet beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IVarterne. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse, herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Svendborg Kommune vurderer at følgende bilag IV-arter kan forekomme i området: Fire arter flagermus, Springfrø og Stor Vandsalamander. Det kan desuden ikke udelukkes at der kan forekomme Hasselmus, Markfirben og Klokkefrø i området. Marsvin forekommer desuden i Storebælt. Flagermusarterne Sydflagermus og Dværgflagermus er almindelige i området, mens Brunflagermus og Vandflagermus kan forekomme. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde langs skovbryn og levende hegn. 41

42 Springfrø og Stor Vandsalamander, der er til stede i hele området, yngler i småsøer og små vandhuller i hele området. Padderne forlader vandhullerne efter yngletiden, og opholder sig og overvintrer i områdets småskove, levende hegn og sten- og jorddiger. Hasselmus, der er fundet i skove øst for ejendommen, lever i småskove, beplantninger og levende hegn. Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder, eksempelvis markkanter, sten- og jorddiger og skovveje. Klokkefrø lever i lysåbne rene vandhuller, og er udpegningsgrundlag i Natura område Nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm. Der findes enkelte vandhuller indenfor 1000 m fra staldanlægget. Kommunen vurderer, at det atmosfæriske ammoniakbidrag fra ejendommen ikke vil ændre vandhullernes tilstand. Der findes flere vandhuller ved eller på udbringningsarealerne, men da ingen af arealerne er skrånende med mere end 6 grader, vil vandhullerne ikke blive påvirket væsentligt af afstrømning. Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IV-arter. Kommunen vurderer, at da der er tale om en fortsættelse af markdriften, vil det atmosfæriske ammoniakbidrag fra ejendommen og fra udbringning af husdyrgødning ikke ændre skovenes og de levende hegns tilstand. Samlet set vurderer kommunen derfor, at den forestående udvidelse på ejendommen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter, og at der derfor ikke skal sættes vilkår for driften i forhold til beskyttelse af Bilag IV-arter. Lugt Den primære kilde til lugt fra dyrehold er lugtemission fra stalde. Der vil også kunne forekomme lugt fra gødningsopbevaringsanlæg og ved udbringning. Der foreligger dog kun data og modeller, der kan beregne lugtbelastningen fra stalde til omgivelserne. Det betyder, at lugtgener fra gødningsopbevaringsanlæg og ved udbringning primært reguleres ved generelle regler om bla. flydelag/overdækning af gyllebeholder, samt tidspunkter for, hvornår husdyrgødning må udbringes jf. bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold over 3 DE, husdyrgødning, ensilage mv. (Bek. nr. 915 af 27. juni 2013). Lugtbelastningen fra stalde angives ved en række beregnede geneafstande og tilhørende genekriterier. Afstanden til naboer skal være længere end de beregnede geneafstande for, at genekriterierne kan overholdes. Beregningen af geneafstandene foretages både med NY model (tager udgangspunkt i ny lugtvejledning og OML- Operationelle Multi Luftforureningsmodel) og FMK-modellen (Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK 2. udgave maj 2002). Den model, der beregner den længste geneafstand anvendes. Der er for hver beregningsmodel fastsat tilhørende genekriterier. Resultater Beregningen af geneafstandene er foretaget både med NY model og FMK-modellen. 42

43 Ifølge husdyrgodkendelsesloven reduceres de model-beregnede geneafstande, hvis husdyrbruget er placeret nord for de omkringboende. Omvendt forøges geneafstanden, hvis der er andre husdyrbrug over 75 DE, indenfor 300 m fra byzone og lign. eller samlet bebyggelse eller 100 m fra enkeltliggende boliger. Desuden bortscreenes de staldafsnit, som ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Der er ingen husdyrbrug indenfor de beskrevne afstande,og der er dermed ikke korrigeret i forhold til kumulation. Enkeltboligen er placeret syd for anlægget ( grader) og er dermed reduceret i geneafstand. De fleste staldafsnit er bortscreenet, idet de ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Nedenstående tabel viser afstanden fra lugtcentrum til de nærmeste naboer, de beregnede geneafstande, og genekriterierne. Afstande, beregnede geneafstande efter NY/FMK model, genekriterier Områdetype Afstand Beregnet Korrigeret Geneafstand fra lugtcentrum geneafstand geneafstand Nudrift (m) (m) (m) (m) Genekriterie (OU E /m 3 / LE/ m 3 ) Byzone- eller sommerhusområde* Samlet bebyggelse i landzone mv.** (Gudmevej 16) Enkeltbolig (Stigbjergvej 26) (FMK) (NY) (NY) Ny Model/ FMK /1 (FMK) /3 (NY) /10 (NY) * Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. ** Samlet bebyggelse i landzone mv. eller område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Vurdering Svendborg Kommune vurderer, at geneafstandene er overholdt med hensyn til lugt ud fra beregningerne i husdyrgodkendelse.dk. Der stilles derfor ikke vilkår til lugtreducerende tiltag, men til tiltag hvis der opstår lugtgener. 43

44 Fastsættelse af vilkår Der skal etableres lugtreducerende tiltag, hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at produktionen giver anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende. Inden etablering skal tiltagene accepteres af tilsynsmyndigheden. Med henblik på vurderingen af lugtbelastningen kan tilsynsmyndigheden stille krav om lugtmåling el. lign., dog maksimalt 1 gang pr. år. Inden målinger og beregninger foretages skal de godkendes af tilsynsmyndigheden. Støj Støj fra husdyrbrug forekommer dels fra selve driften og dels fra transport til og fra ejendommen. Det betyder, at driftsstøjen inkluderer støj fra stationære støjkilder og fra den interne transport på ejendommen. I dette afsnit vurderes udelukkende driftsstøjen fra de stationære kilder. Ansøgers oplysninger Støjkilde Foderblanding (inde i kostald) Gyllepumpe, fortank Gyllepumpe ved udkørsel af gylle Kompressor, mælketank (udenfor til inde) Kompressor, malkeanlæg (udenfor til inde) Gyllepumpe ved afhentning/levering til/fra biogasanlæg Driftsperiode Nudrift Driftstid/døgn (t) 30 min. Kl timer i perioden 7-18 Max. 8 min/time i perioden min/time kl og min/time udenfor disse tider Kl Kl Periode på år Dagligt i 12 mdr. Hver 14. dag Apr./maj, maj/juni, juni/juli Hver dag året rundt Hver dag året rundt Ansøgt Driftstid/døgn (t) 45 min. Kl timer i perioden 7-18 Max. 8 min/time i perioden min/time kl og min/time udenfor disse tider Kl Kl Vides endnu ikke Periode på år Dagligt i 12 mdr. Hver 14. dag Apr./maj, maj/juni, juni/juli, flytning i dec. Hver dag året rundt Hver dag året rundt Vides endnu ikke De enkelte støjkilders placering fremgår af kortet på bilag 1. Vha. støjberegningsprogrammet udføres der en overslagsberegning af støjbelastningen ved de nærmeste naboer. Det angives, hvilke boliger beregningen er udført for, hvilke kildestyrker ( - den enkelte støjkildes belastning jf. støjberegningsprogrammets vejledning om kildestyrker), der er anvendt, og om der er foretaget korrektioner i forhold til om alle kilder er medtaget i beregning, afskærmning, mv. Nedenstående tabel udfyldes. 44

45 I forbindelse med udvidelsen indrettes teknikrum, hvor al teknik til malkning placeres. I dag er kompressorerne placeret udenfor stalden. De indendørs placerede støjkilder er ikke medtaget i beregningerne. Kommunens vurdering Ifølge ansøgers oplysninger, vil perioden, hvor der er støj fra de enkelte kilder ikke blive længere pr. dag. Det vil fremover primært være støj ved flytning af gylle, da de støjende kompressorer til malkeanlæg og mælketank vil blive flyttet indenfor, og dermed støje betydeligt mindre i forhold til i nudrift. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, bør støj fra landbrugsdrift ikke være større ved de omkringliggende boliger end de grænseværdier, der er vist i den efterfølgende tabel. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. Svendborg Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes. På baggrund af de oplyste kilder, deres placering og driftstid har ansøger foretaget overslagsberegninger af støjbelastningen ved de nærmeste naboer. Beregningerne er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens gældende vejledninger for beregning og måling af støj. Kildestyrken for de to kilder er henholdsvis 90 db(a) for den eldrevne gyllepumpe fra fortank til gyllebeholder, og 103 db(a) for traktorer, der trækker gyllepumpen ved udbringning af gylle. Beregningerne er foretaget i forhold til Stigbjergvej 25 og Tingstedet 26C. I forhold til boligerne, så er der regnet med afskærmning i begge tilfælde: Tingstedet fordi ejendommen ligger lavt i.f.t. beboelsen med jordvold og ensilagemur imellem - Stigbjergvej 25 fordi støjkilderne ligger på den anden side af gården bygninger. Nedenstående tabel viser de fastsatte støjgrænser og resultaterne af overslagsberegningerne. Beregningerne viser, at grænseværdierne ikke er overskredet. Beregningspunkt Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Støjgrænser 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Stigbjergvej db(a) 24 db(a) - Tingstedet 26C 26 db(a) 25 db(a) - 45

46 Det skønnes, at beregningerne er behæftet med en usikkerhed på +/- 5 db(a). Såfremt det med rimelig sikkerhed skal kunne fastslås, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes, skal resultatet + usikkerheden være mindre end eller lig med de fastsatte støjgrænser. Beregningerne viser, at resultatet + usikkerheden på 5 db(a) er væsenligt lavere end de fastsatte støjgrænser, og det vurderes derfor, at de fastsatte støjgrænser med stor sandsynlighed er overholdt. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal stilles et generelt vilkår om, at hvis tilsynsmyndigheden anser det for nødvendigt, skal den ansvarlige for husdyrbruget dokumentere, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Denne dokumentation kan dog kun kræves én gang årligt. Dokumentationen skal foretages i form af målinger eller beregninger efter Miljøstyrelsens retningslinier. Målingerne/beregningerne skal udføres af en person eller et firma, der er at finde på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over firmaer/personer, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Målinger/beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger om beregning og målinger af ekstern støj fra virksomheder (Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj virksomheder, Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5/1993 vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder), og skal desuden være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende bekendtgørelser om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Hvis det kan konstateres, at de fastsatte støjgrænser ikke kan overholdes, skal der senest 2 mdr. efter, at resultatet foreligger sendes en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, og et økonomisk overslag over de foreslåede ændringer. Fastsættelse af vilkår Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes. Hvis tilsynsmyndigheden anser det for nødvendigt, skal den ansvarlige for husdyrbruget dokumentere, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Denne dokumentation kan dog kun kræves én gang årligt. Dokumentationen skal foretages i form af målinger eller beregninger efter Miljøstyrelsens retningslinier. Målingerne/beregningerne skal udføres af en person eller et firma, der er at finde på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over firmaer/personer, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Målinger/beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger om beregning og målinger af ekstern støj fra virksomheder (Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj virksomheder, Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5/1993 vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder), og skal desuden være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede 46

47 laboratorier, certificerede personer m.v. Hvis det kan konstateres, at de fastsatte støjgrænser ikke kan overholdes, skal der senest 2 mdr. efter at resultatet foreligger sendes en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, og et økonomisk overslag over de foreslåede ændringer. Transport De miljømæssige gener forbundet med transport vil primært være støj, lugt, støv og trafiksikkerhed. Lugtgener vil oftest kun forekomme ved gyllekørsel. Derudover kan der opstå gener som følge af spild på veje, langsomtkørende trafik, tung trafik i landsbyer og lign. faktorer som kan påvirke trafiksikkerheden for borgerne i området. Støvgener vil oftest kun være et problem ved kørsel på grus- og markveje, og hvis naboerne ligger tæt ved kørselsvejen. Støjgener vil sandsynligvis opleves som værende mest generende i aften- og i de tidlige morgentimer. Ansøgers oplysninger Transporttype Nudrift Ansøgt Antal transporter pr. år Tidspunkt på døgn Antal transporter pr. år Tidspunkt pr. døgn Periode på år Dybstrøelse Forår og hverdage Hverdage efterår Gylle Jævnt over året til biogasanlæg. Flytning af ca. 600 m 3 i december til Viemosegård. Majsensilage Efterår Græsensilage gange/sommer Halm, anslået bigballer Halm, ansl Høst Minibigballer Rapskager Kraftfoder Kalvefoder Året rundt Slagtekøer Mælk 183 Døgnet 183 Døgnet Året rundt rundt rundt Døde dyr Året rundt Total

48 Kvier transporteres til Viemosegård ad markvejen mellem de to ejendomme, hvilket også gælder foder til kvierne. Besætningen øges fra 149 årskøer med opdræt til 250 årskøer med opdræt. Samtidig flyttes opdræt til Viemosegård. Der er altså tale om at produktionen samlet set øges med ca. 70%, mens antallet af transporter øges med ca. 42%. Transporterne af gylle til biogasanlæg er medregnet i transporterne i skemaet. Der planlægges afhentet gylle en gang/uge, altså 52 transporter/år. Dybstrøelse er medregnet med 10 tons/læs. Det må antages at der bliver større og dermed færre læs ved transport til biogasanlæg. Men som skrevet kendes betingelserne ikke i detaljer endnu. Til en del af markerne vil transporterne gå gennem Hesselager. Cirka 80 % af udbringningsarealet svarende til cirka 95 ha, kan dog nås uden at køre gennem selve Hesselager. De valgte transportruter fremgår af kortbilag 7. Der er ikke indtegnet alternativer. Transporter til/fra biogasanlæg beskrives hvis det bliver aktuelt. Kommunens vurdering Der sker en ændring i antal af transporter fra 809 til 1149 stk/år. Dette er en forholdsvis mindre stigning i forhold til udvidelsen af besætningen (42 % i forhold til 70 %). De eksterne transportveje er vist på bilag 7. Visse af transportvejene med gødning til arelerne kræver kørsel gennem Hesselager (40 %), og en mindre del af Gudme (11 %). Kommunen vurderer, at der ikke findes relevante alternative transportveje til og fra ejendommen i forhold til dem ansøger har angivet på bilag 7. For at begrænse generne ved transport med gylle/dybstrøelse gennem Hesselager og Gudme, vurderer kommunen, at disse transporter skal begrænses til hverdage, og der stilles vilkår om dette. Ansøger har mulighed for at indgå aftaler om at levere gylle fra produktionen på Stigbjergvej 23 til andre jorde, eventuelt til biogasanlæg. Det vil sige, at de viste transportruter på bilag 7 kan udvides. Det er imidlertid Svendborg Kommunes vurdering, at eventuelle krav til eksempelvis gylletransporter kun kan fastsættes i godkendelser efter husdyrgodkendelseslovens 11 eller 12. For at sikre eventuelle nye boliger mod gener fra gylletransporten fra Stigbjergvej 23, vurderer Svendborg Kommune, at der skal stilles vilkår om, at der i weekender og på helligdage kun må anvendes transportveje uden om landsbymæssig bebyggelse. En landsby defineres her, som værende et område indenfor byskilte, der medfører 50 km s fartgrænse. Kravet gælder dog ikke, når der er tale om større fordelingsveje. Fastsættelse af vilkår Kørsel med gylle/dybstrøelse via transportveje, der går gennem Hesselager og Gudme, må kun foregå på hverdage (mandag til fredag). Transport af gylle/dybstrøelse til aftalearealer, biogasanlæg el. lign. må gennem landsbymæssig bebyggelse (byskilte) kun foregå på hverdage (mandag til fredag). Større fordelingsveje er undtaget. Der skal foreligge dokumentation for kørsel/transporter med gylle/dybstrøelse. 48

49 Støv Ansøgers oplysninger Der vurderes ikke at være nogen støvkilder Kommunens vurdering Der vil kunne forekomme støvgener i forbindelse med intern/ekstern transport samt håndtering af foder og korn. Ét af høringssvarerne udtrykte bekymring omkring udvidelsen af husdyrproduktionen, da støvet fra landbrugsmaskiner kan forekomme og virke generende. Da afstanden til nærmeste nabo er cirka 215 m vurderer kommunen, at eventuelle støvgener fra selve bedriften (foderhåndtering) vil være minimal for naboer. Der kan eventuelt forekomme støvgener for beboere langs markvejen en sommerdag når der køres af markvejen til/fra Stigbjergvej 23. Der er tidligere i godkendelsen stillet krav til transporter af gylle/dybstrøelse, der er anslået til cirka 38% af transporterne. Disse gødningstransporter må kun foregå til hverdag. Dermed mindskes transporterne med landbrugsmaskiner i weekenderne, hvor naboer primært kan generes. De andre transporter med landbrugsmaskiner (hentning af ensilage og halm) vurderer kommunen foregår i koncentrerede korte intervaller oftest afhængige af vejret, og nødvendige for bedriften. Der stilles derfor kun generelle vilkår omkring støvgener. Fastsættelse af vilkår: Udenfor ejendommens areal må der ikke være støvgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndigheden vurdering. Hvis der opstår væsentlige støvgener skal der foretages støvdæmpende tiltag f.eks. vanding af transportveje, eller ændret drift ved indblæsning af korn og foder. Inden etablering skal tiltag accepteres af tilsynsmyndigheden. Lys Ansøgers oplysninger Vågelyset i stalden styres af dagslyset, idet der er lux-sensor. Udendørs belysning (halogenspots) tændes ved behov og slukker automatisk efter 10 minutter. Der er placeret 3 stk på gavlen mod vest på kostalden, i 3-4 metes højde hhv. over malkerummet samt over indkørslen til fodergangene Kommunens vurdering Ejendommen ligger lavt i landskabet, og er delvist skjult i forhold til byen, og de beboelser der ligger mod anlægget. Der bliver desuden beplantet på nordsiden af anlægget. Mellem anlægget og naboen på Stigbjergvej 25 er der et hegn der skærmer for eventulet lys. Der er ingen udendørs lamper på den side af staldanlægget. P.g.a. ejendommens beliggenhed, udendørslampernes placering og den automatiske styring af udendørs lys vurderer kommunen, at naboer ikke vil blive generet væsentligt af lys fra ejendommen. 49

50 Der stilles derfor kun generelle vilkår omkring lysgener. Fastsættelse af vilkår: Udenfor ejendommens areal må der ikke være lysgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndigheden vurdering. Hvis der opstår væsentlige lysgener skal der foretages lysregulerende tiltag. Inden etablering skal tiltag accepteres af tilsynsmyndigheden. Skadedyr Ansøgers oplysninger Der holdes altid rent. Ansøger har en stor hankat, som sørger for musebekæmpelse. Dette er godkendt af ARLA-gården. Desuden er der aftale med Mortalin gennem kommunen om rottebekæmpelse. Der anvendes ikke midler mod fluer hos småkalvene. Kommunens vurdering Produktionen må ikke give anledning til gener fra skadedyr for naboerne. Ansøger har pligt til jf. Miljøministeriets rottebestemmelser, at sikre og renholde sin ejendomme, så rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Ifølge Miljøstyrelsen kræver forebyggelse af flueplage først og fremmest en god gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester. Det bør være det primære for at undgå masseforekomst af fluer i staldene, mens forskellige former for aktiv bekæmpelse kan bruges som et supplement, hvor det kan være vanskeligt at forebygge. Kalvebokse giver ofte en stor produktion af fluer, hvis gødningen ligger mere end en uge. Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Århus Universitet har udarbejdet retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. De indeholder beskrivelse af forebyggelse og bekæmpelse af fluer. Kommunen stiller vilkår om, at bekæmpelse skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne. Fastsættelse af vilkår: Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet) Hvor foder opbevares og håndteres skal der renholdes og vedligeholdes, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 50

51 Spildevand Ansøgers oplysninger Spildevand Vaskevand (mælkerumsvand, vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter o.l.) Tagvand Ansøgt produktion Skønnet mængde m 3 /år Sanitært spildevand fra stalde (fra arbejdsbygninger - toilet) Evt. andet - - Total Opsamling/ udledes til Gyllebeholder Sø afløb - uden I nudriften tilledes ca. 300 m 3 vand pr. år til gyllebeholderen. Dette vurderes til at være 375 m 3 i ansøgt drift. Der afledes tagvand fra skønsmæssigt m 2. Antages gennemsnits nedbøren at være 700 mm/år svarer det til m 2 x 0.7 m = m 3. Det meste af tagvandet ledes til nærliggende lukket sø. Kun tagvand fra stuehus og de sydvendte tagnedløb på bygning 4 ledes til vandløb. Der vil blive ca m 2 befæstet areal (plansiloer og befæstet areal). Vand herfra ledes til gyllebeholder m 2 x 0,7 m 3 /år = m 3 /år. Der vaskes maskiner og redskaber på tomme arealer i plansiloerne, som har afløb til gyllebeholder. Påfyldning af sprøjte sker på plansiloer. Ansøger bruger en l mælketank på hjul til at fylde sprøjten fra, så tilbageløb undgås. Kravet om 50 m fra overfladevand overholdes ikke, hvis der fyldes på plansiloerne mod syd eller den sydøstligste spids af de tre nordlige plansiloer. Påfyldning sker altid i siloer mod nord udenfor de 50 m. Kommunens vurdering På bilag 1-1 er vist en tegning af bygninger med tagnedløb og dræn. Tagvand betragtes som spildevand. Ansøger har vurderet, at mængden af tagvand vil stige med cirka 1/3 på årsbasis, fra cirka m 3 til m 3. Svendborg Kommune har givet dispensation til udledning af tagvandet til den eksisterende sø, samt til at udvide søen efter følgende skitse: 51

52 Der er givet tilladelse til udledning af spildevand til søen. Der stilles derfor kun generelle vilkår omkring spildevand i denne afgørelse. Fastsættelse af vilkår: Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på en plads med et for spildevandet vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og med afledning af spildevandet til en opsamlingsbeholder. Vaskepladsen skal mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Eventuelle utætheder skal straks repareres. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal som minimum indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. 52

53 Affald Ansøgers oplysninger Ikke farligt affald Art Mængder (t) Placering indtil Bortskaffes til Nudrift Ansøgt bortskaffelse Wrapplastik Samles i bygn. 2 Genbrugsplads Tomme Samles i bygn. 2 Genbrugsplads rengjorte kemikaliedunke Halmbånd Ca. 200 Ca. 300 kg hver kg hver Samles i bygn. 2 Genbrugsplads Div. Plastsække anden anden Samles i bygn. 2 Genbrugsplads fra gødning, måned måned foder, indpakningsplast m.v. Landbrugsfolie Når Når Samles i Taarupvogn Klintholm vognen vognen udenfor er fuld leveres. er fuld le- bygn veres gange/år gange/år Pærer og I rød kasse i Genbrugsplads batterier bygning 5 (B) Jern og metal Ca. 3 tons/år Ca. 3 tons/år I Taarupvogn på Viemosegård Spildolie o. 50 l/år o. 50 l/år Spildbakker i værksted Ansøger har affaldskort til Klintholm. Afhentes pt. af H.I.Hansen (Jern og Metal i Svendborg) Genbrugsplads Farligt affald Art Mængder (t) Placering indtil Bortskaffes til Nudrift Ansøgt bortskaffelse Evt. Meget Meget Kemikalierum Genbrugsplads kemikalierester lidt. lidt. Bruges op Bruges op 200 l tromler fra kemikalier til vask af malke-anlæg 5 tromler/år Ca. 8 tromler/år Nyt teknikrum Forhandler (pt. Linds) Medicinrester Bruges op Bruges op Nyt teknikrum Afleveres til dyrlægen Kanyler Max. 1 l Max. 1 l Nyt teknikrum Afleveres til dyrlægen Aflevering af medicinrester og kanyler fremgår af dyrlægerapport. 53

54 Døde dyr Døde dyr ligger på spalter på befæstet areal NV for gyllebeholder og dækkes med pressenning, der holdes fast med stolper. Afhentes på hverdagene indenfor 1 døgn, i weekenderne går der lidt længere. På årsbasis i 2011 og 2012 er der afhentet døde dyr hhv. 45 og 47 gange. Kommunens vurdering Farligt affald, der indeholder olie skal følge samme vilkår, som for opbevaring og håndtering af olieprodukter. Medicinrester, kanyler mm. skal opbevares og bortskaffes som klinisk risikoaffald. Kommunen gør opmærksom på, at erhvervsvirksomheder må aflevere op til 200 kg farligt affald (dog ikke klinisk risikoaffald) på genbrugsstationerne om året, hvis de kommer i en vogn på under kg. Der udleveres kvittering på det afleverede farlige affald og virksomheden kan derved dokumentere, at affaldet er afskaffet korrekt. Kommunen vurderer, at affald skal opbevares og afskaffes efter kommunens regulativer, samt at genanvendeligt affald skal genanvendes. Det er kommunens vurdering, at der skal stilles vilkår om, at affald aldrig må spredes på ejendommen eller opbevares, så der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. I forhold til opbevaring og afhentning af døde dyr henvises der til Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender og Bek. nr. 439 af 11. maj 2007 om opbevaring af døde dyr samt den tilhørende vejledning (Vejledning nr af 23. august 2007 til bek. om opbevaring af døde dyr). Udgangspunktet er, at opbevaring og afhentning af døde dyr skal ske på en sådan måde, at en eventuel smitterisiko til dyr og mennesker undgås, at lugtgener mindskes mest muligt, og at placeringen vælges ud fra et æstetisk hensyn og sådan at der ikke opstår uhygiejniske forhold. Det er kommunens vurdering, at ansøger med den nuværende praksis sikrer, at affaldet opbevares og afskaffes i overensstemmelse med gældende lovgivning, fastsatte vilkår i denne afgørelse og under hensyntagen til omgivelserne. Fastsættelse af vilkår: Både ikke farligt og farligt affald skal opbevares sådan, der ikke er risiko for spredning af affaldsfraktionerne på ejendommen og sådan, at der ikke kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. 54

55 Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsenligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsenligt. Drift af husdyrbrugets arealer Nedenstående tabel angiver ansøgers oplysninger om landbrugsjord til rådighed for ejendommen: Udbringningsareal Ansøgt produktion, ha Ejet 72,0 Forpagtet 45,2 Aftale - I alt 117,2 Der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejere: Navn Adresse og postnr/by Mark nr Antal ha Hesselager Purreskovvej 6, 5874 Hesselager 16-0, ,86 Menighedsråd Ejnar Andersen Stokkebækvej 5, , 11-21,2 Hesselager 1a, 11-1b Elisabeth Hansen Teglværksvej 17, 5892 Gudbjerg 14-0, ,8 Ole Petersen Langgade 23, 5874 Hesselager 6-1 3,3 På bilag 8, fremgår det, hvilke arealer der skal anvendes til udbringning af husdyrgødning, samt hvilke der skal afgræsse og ikke er udbringningsareler. Det fremgår desuden, hvilke arealer der er ejet/forpagtet. Der tildeles arealerne følgende typer og mængder af husdyrgødning Gødningstype Kg N Kg P DE Ansøgt Dybstrøelse ,8 Gylle ,7 Afsat dybstrøelse Afsat gylle ,7 I alt til rådighed ,8 Der er planlagt afsat gylle og dybstrøelse til biogasanlæg. Det er det kommende biogasanlæg i Ørbæk, der ønskes leveret til. Da anlægget ikke er på plads endnu, kendes detaljerne ikke for nuværende. Det forventes dog, at skulle være afgasset gylle på Purreskovvej og ikke-afgasset gylle på Stigbjergvej 23. Gyllen fra Purreskovvej ventes ikke at skulle leveres til biogasanlæg, da der ikke kan blive nok pr. transport. Det skal bemærkes, at hvis den planlagte afsætning af dybstrøelse og gylle til biogasanlæg ikke gennenføres, så skal gødningen afsættes til arealer der skal være 55

56 godkendte i forhold til husdyrloven, altså de skal have en arealgodkendelse inden gødningen bringes ud. Der udbringes i alt på ejede og forpagtede arealer 1,696 DE/ha, hvilket overholder gældende harmonikrav på 1,7 DE/ha. Dybstrøelse har en lavere kvælstofudnyttelse end gylle, og gylle kan derfor ikke uden dokumentation for N-udvaskningen erstattes med dybstrøelse. Der imod kan dybstrøelse erstattes med gylle uden negative konsekvenser for miljøet. Vilkår er derfor formuleret, så der er en begrænsning på, hvor stor en andel dybstrøelse, der må udbringes på arealerne. Fastsættelse af vilkår: Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 199 DE dybstrøelse, svarende til 1,7 DE/ha per planår. Dybstrøelsen kan eventuelt erstattes med gylle. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte mængde husdyrgødning. Der skal foreligge dokumentation for forpagtede arealer. Sædskifte Af ansøgningen fremgår det, at der anvendes et sædskifte svarende til referencesædskifte K6 med et udvaskningsindeks på 92. Da der ikke er ændret på referencesædskiftet i beregningsprogrammet fra Miljøstyrelsen, stilles der ikke vilkår med hensyn til sædskiftevalg. Påvirkning af naturområder I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder. Vurderingen er baseret på natur indenfor 100 m af udbringningsarealerne jf. Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug, med særlig fokus på tætliggende Natura 2000-områder eller naturområder der indeholder yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter. Vurderingen tager bl.a. udgangspunkt i naturområdernes målsætning, tålegrænse og afstand fra udbringningsarealerne. Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning på sort jord og græsmarker. Se desuden afsnittet Påvirkning af 7-naturområde, internationale naturbeskyttelsesområder og øvrige naturområder. Med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning gælder det, at ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre med de nuværende krav om udbringningsteknik. Det gælder desuden, at jo tyndere gylle, jo hurtigere nedtrængning i jorden og jo mindre ammoniaktab. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Kvæggyllen, som typisk har højere tørstofindhold, kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes eller der anvendes forsuret gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt under 1,0 kg N/ha. 56

57 Der udbringes kun dybstrøelse på egne udbringningsarealer i den viste ansøgning. Der er ønsket mulighed for at kunne udbringe gylle/afgasset gylle alternativt. Der er ingen Natura 2000-områder eller 7 naturområder indenfor 100 m fra udbringningsarealerne. Markerne 15-0, 17-0, 19-0 og 24-0 grænser op til potentiel ammoniakfølsom skov, og markerne 4-0, 2-0 og 24-0 grænser op til et overdrev. Mark 4-0 grænser desuden op til en mose. Se nedenstående figurer. 57

58 Med en baggrundsbelastning i området på 13,7 kg N/ha/år er naturområdernes tålegrænser ikke overskredet, selv med en eventuel påvirkning fra udbringning af dybstrøelse eller gylle på godt 1 kg N/ha/år. På ovenstående baggrund hvor arealerne ligger op til naturområder, der ikke er Natura 2000-områder naturområderne er B-målsatte naturområdets tålegrænse ikke er overskredet med den eventuelle påvirkning fra udbringningen af dybstrøelse eller gylle ammoniakfordampning ved udbringning af dybstrøelse eller gylle ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter. vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår til anvendelse af udbringningsarealerne i forhold ammoniakfordampning ved udbringing af dybstrøelse eller gylle. Påvirkning af søer og vandløb Ansøgers oplysninger På ejendommen er flere arealer med en hældning på > 6%, men ikke indenfor 20 m fra sø over 100 m 2 eller vandløb. Kommunens vurdering Visse af markerne syd for gården har en hældning på mere end 6 procent (markeret med grå farve på nedenstående figur): 58

59 De skrånende arealer har en afstand på mere end 20 m fra den viste å. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er risiko for afstrømning af næringsstoffer fra markerne til åen. Kvælstof og fosfor til fjord og hav Alle 117,2 ha udspredingsarealer ligger i oplandet til Langelandssundet. Bilag 10 viser udbringningsarealerne på oplandsniveau. Det Sydfynske Øhav: Kystvandene omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelandssund og Marstal Bugt, og består af mange store lavvandede og 2 dybe bassiner, Ringsgårdsbassinet og Ærøbassinet, der er indbyrdes forbundne. Hertil kommer en række fjorde, bugte og nor, hvor de største er Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. De mindre fjorde, bugter og nor er Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme Nor, Tryggelev Nor og Dyreborg Nor. De åbne kystvande omkring Fyn ligger centralt i overgangen mellem det salte Skagerrak og den ferske Østersø. I de ca. 40 m dybe bassiner er vandmasserne derfor lagdelte med et relativt ferskt overfladelag og et salt bundlag. Denne lagdeling øger risikoen for iltsvind. Ifølge forslaget til Vandplan Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 72% af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). For fosfor er det angivet, at det samlede bidrag fra det åbne land udgør 80 %, da der er usikkerhed omkring kildeopslpitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Langelands Sund jf. vandplan Langelands Sund er præget af vandudskiftning mellem det tilstødende Sydfynske Øhav samt Storebælt. 59

60 Internationale beskyttelsesområder Den centrale del af Det Sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EFfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr 71 er rørdrum, rørhøg, havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, alm. ryle, plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr 72 er rørdrum, rørhøg, fjordterne, engsnarre, plettet rørvagtel, sangsvane, ederfugl og havlit. Kommunens vurdering vedr. Sydfynske Øhav Det følger af bilag 3 i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug mv., at i tiden indtil vandplanerne foreligger endeligt skal kommunerne i sagsbehandlingen inddrage al tilgængelig viden om miljøtilstanden. Det skal ske for at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan give anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område. Miljøministeriets forslag til vandplaner angiver, at der allerede med den nuværende næringsstofbelastning er tale om en væsentlig påvirkning af det Sydfynske Øhav, som frembringer en tilstand svarende til moderat eller dårlig. Det er derfor Svendborg Kommunes vurdering, at enhver øget tilførsel af næringsstoffer til vandområdet vil påvirke vandområdets tilstand i negativ retning. Næringsudvaskningen fra husdyrbrug i oplandet til det Sydfynske Øhav skal derfor begrænses mest muligt, så den nuværende tilstand i vandområdet ikke forringes yderligere. Derfor fastlægges der restriktioner for oplandet, der svarer til husdyrgodkendelseslovens niveau for meget kvælstofsårbare Natura områder, samt Natura 2000-områder, som er overbelastet med fosfor. Sydlige Storebælt Området omfatter det åbne Storebælt mellem Fyns Hoved i nord og Langelands sydspids, og adskilles fra Langelands Sund ved Vresen-Langeland nord. Oplandets vigtigste kystvande mod syd er Langelandsbæltet. Storebælt er et særdeles strømfyldt farvand og karakteriseret ved en op til ca. 50 meter dyb og smal nord-sydgående strømrende, der forbinder de salte vandmasser i Skagerrak (via Kattegat) med den ferske Østersø. Det fremgår af forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.14 Storebælt at kvælstof- og fosfortilførslen fra landbruget udgør henholdsvis ca. 68% og 35% af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). Tilstandsvurderingen for kystvandene 60

61 i Hovedvandopland Storebælt viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015, uden at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften.. International beskyttelsesområder Storebælt indeholder flere internationale beskyttelsesområder, som er beskyttet pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (f.eks. marsvin og kystfugle) eller specielle naturtyper (f.eks. stenrev). Habitatområde H110 Stenrev sydøst for Langeland ligger i Storebælt øst for sydspidsen af Langeland. Habitatområdet løber parallelt med kysten og udgør et areal på ca. 15 km². I udpegningsgrundlaget for habitatområdet indgår naturtyperne 1170, Rev. Selve stenrevet udgør ca. 4,8 km². Den overordnede målsætning for habitat-området er følgende Havet omkring stenrevet sydøst for Langeland sikres god vandkvalitet samt artsrig undervandsvegetation og dyreliv med forekomst af flere af de for naturtypen karakteristiske arter. Der sikres genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturtypen. Den økologiske integritet sikres i form af bl.a. en ringe tilførsel af næringsstoffer og miljøskadelige stoffer, samt mod fysisk ødelæggelse Kommunens vurdering vedr. Sydlige Storebælt Det følger af bilag 3 i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug mv., at i tiden indtil vandplanerne foreligger endeligt skal kommunerne i sagsbehandlingen inddrage al tilgængelig viden om miljøtilstanden. Det skal ske for at undgå at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan give anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område. Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau. Ifølge Miljøstyrelsens kortværk er 9,7 ha af udbringningsarealerne omfattet af nitrat- eller fosforklasser. 81,3 ha af udbringningsarealerne afvander dermed ikke direkte til sårbare Natura 2000 områder. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag 4-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Statens vandplaner for det Sydfynske Øhav er ikke vedtaget. Det forventes dog, at disse vedtages indenfor en relativ kort tidshorisont. Det antages, at indsatsen for at nå miljømålslovens mål i 2015 fortsat skal sikres via de kommunale handleplaner (der endnu ikke er gældende), og at miljøeffekten af husdyrlovens beskyttelsesniveau indgår i grundlaget for beregning af indsatsbehovet. Der vil derfor ikke i overensstemmelse med tidligere udmeldinger fra Miljøstyrelsen - med baggrund i vandplanerne være grundlag for at skærpe husdyrlovens beskyttelsesniveau, for så vidt angår nitrat- og fosforklasser. Med baggrund i ovenstående vurderer kommunen derfor, at der for det konkrete projekt ikke skal foretages en skærpelse af husdyrlovens nitrat- eller fosforklasser. Der skal dog foretages en vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau skal skærpes for at sikre, at projektet er i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens bestemmelser (se næste afsnit). 61

62 Vurdering af påvirkning af habitatområde Det følger af habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse for udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder mv.), at før der kan træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af om et projekt (- defineret her som den samlede husdyrproduktion) i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Det er væsentligt at påpege, at husdyrlovens definition af væsentlighed svarende til lovens afskæringskriterier ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at et habitatområde ikke påvirkes væsentligt. Det skal i vurderingen uden tvivl kunne fastslås, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning. Væsentlighedsvurdering af næringsstofudvaskning til habitatområde Miljøstyrelsen har med Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven fra 24. juni 2010 samt supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk fra 14. marts 2011 redegjort for, hvordan kommunerne skal foretage ovennævnte vurdering af påvirkningen af habitatområder. Indledningsvist skal der foretages en vurdering af om det pågældende område er følsomt overfor udvaskningen af næringsstoffer. Det fremgår af forslag til vandplanerne, at næringsstofudvaskningen fra oplandet har væsentlig betydning for tilstanden i det Sydfynske Øhav. Det er samtidig Svendborg Kommunes vurdering, at det ikke kan udelukkes pga. den relative korte afstand at næringsstofudvaskningen fra oplandet vil påvirke det internationale beskyttelsesområde centralt i Sydfynske Øhav. Med baggrund i denne vurdering foretages, der en egentlig habitatvurdering med udgangspunkt i vejledningens principper. Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal den kumulative effekt vurderes på baggrund af udviklingen i antal dyreenheder indenfor de oplande, hvor udbringningsarealerne er placeret. I dette tilfælde skal vurderingen foretages for Langelandssundet. Vurderingen af udviklingen af dyreenheder skal suppleres med en vurdering af, om der er andre kilder, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning siden 1. januar En øget nitratudvaskning skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland. I forhold til andre kilder vurderer kommunen, at der primært vil kunne forekomme en næringsstoftilførsel fra renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og virksomheder. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der ikke at være andre kilder, der vil give anledning til, at det samlede dyretryk i deloplandene skal reduceres. Ifølge Miljøstyrelsens dyretrykskort er antallet af dyreenheder (DE) i oplandet til Langelandssundet steget 174 DE svarende til 0,01 % siden 1. januar Miljøstyrelsens seneste tal er opgjort i februar Kommunen har ikke yderligere oplysninger om ophørte eller udvidede dyrehold end dem, der er medtaget i opgørelsen. Kommunen finder derfor ikke anledning til at justere tallet. Miljøstyrelsen oplyser: Kommunen kan uanset en eventuel stigning i husdyrholdet siden 2007 godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer, flere efterafgrøder, eller ændret sædskifte. Det vil sige, at en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyreholdet er steget, udformer en ansøgning, hvor der vælges en eller flere af disse muligheder, så det fremgår af ansøgningen, at fra de arealer, som anvendes til udbringning af husdyrgødning, ikke vil være en større nitratudvaskning i det pågældende opland, end hvis det havde været et planteavlsbrug, hvor der kun anvendes handelsgødning. 62

63 Idet dyretrykket er stigende i Langelandssundet, har ansøger valgt at tilrette ansøgningen så nitratudvaskningen fra arealerne ikke overstiger et planteavlsbrug svarende til 36,7 kg N/ha/år. For at sikre denne udvaskning, har ansøger valgt at etablere enten 51% ekstra efterafgrøder eller at reducere kvælstofnormen med 24%. Det stilles der vilkår om. Fastsættelse af vilkår: Der skal på bedriftens arealer etableres et sædskifte med ét af to alternativer: 1. Der skal på alle arealer, som gennemsnit årligt etableres 51 % -point ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. De ekstra efterafgrøder beregnes af efterafgrødegrundlaget. 2. Kvælstofnormen for hele sædskiftet reduceres med 24 % i forhold til Plantedirektoratets norm. Der skal foreligge dokumentation for antal ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder eller reduktion af kvælstofnormen. Dokumentationen skal kunne fremlægges ved tilsyn, og skal opbevares i mindst 5 år, og dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkåret er overholdt uanset drifsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg.. Det vurderes samlet, at det ansøgte ikke i kumulation med andre projekter i oplandet vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Vurdering af projektet i sig selv Nitrat Med udgangspunkt i det ansøgte projekt foretages der en beregning af nitratudvaskningen fra den husdyrgødning, der bliver udbragt på arealerne i deloplandet til Det Sydfynske Øhav (Langelandssundet). Udvaskningen skal efterfølgende vurderes i forhold til den samlede udvaskning fra oplandet og afskæringskriteriet for væsentlighed på 1 eller 5 %. Ifølge Miljøstyrelsen bør fastlæggelsen af afskæringskriteriet tage udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand. Beskyttelsesniveauet tager udgangspunkt i meget sårbare eller sårbare vandområder og har som sådan dermed fastlagt de lukkede vandområder med ringe vandudskiftning. For disse vandområder er afskæringskriteriet på 1 % gældende. Med baggrund i forslag til vandplanens beskrivelse af Det Sydfynske Øhavs tilstand vurderer Svendborg Kommune, at hele det Sydfynske Øhav skal betragtes som meget sårbart overfor nitrat. Det vil sige, at det skal vurderes om udvaskningen fra det ansøgte projekt udgør mere end 1 % af oplandets samlede udvaskning. Ansøger har dog tilpasset projektet således, at der er en udvaskning fra udbringningsarealerne, der ikke er større end udvaskningen fra et planteavlsbrug (jf., afsnittet ovenfor). Med etablering af 51 % ekstra efterafgrøder eller ved at reducere kvælstofnormen med 24 % er den relative udvaskning fra arealerne i oplandet til Langelandssundet ikke større end den tilsvarende udvaskning fra et planteavlsbrug uden anvendelse af husdyrgødning. 63

64 Det betyder, at projektet udgør 0 % af den totale årlige udledning af kvælstof til Langelandssundet og dermed til Det Sydfynske Øhav. Det vil sige, at det ansøgte projekt vil heller ikke i sig selv medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Fosfor Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning kan det ikke kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, og derfor må vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case situationen. For beregning af worst case situationen anvender Miljøstyrelsen følgende baggrund Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha (se seneste DMU rapporter om Novana landovervågning og Novana vandløbsovervågning for uddybning). Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøge jordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøges med 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 % pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen, typisk i,1 meters dybde også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning foretages der beregninger af den procentvise udvaskning fra oplandet til Langelandssundet (jf. tabel nedenfor). Vandopland Langelandssundet Ansøgt drift Areal 117,2 ha Overskud per hektar (ansøgningsskemaet) 4,3 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 4,3 kg P * 8 =34,4, 34,4/(2000/100) = 1,72 Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 117,2 ha * 1 kg P/ha = 117,2 kg P, (117,2 kg P/100) * 1,72 = 2,02 kg P Belastning af vandplansområde Langelandssundet ha landbrugsareal 0,2 kg P/ha * ha = 5415 kg P Øvrige kilder (bebyggelse)? Samlet belastning 5415 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 2,02/(5415/100) = 0,04 % Svendborg Kommune har ingen oplysning om øvrige kilders (bebyggelsers) belastning med fosfor til Langelandssundet, og der er derfor ikke medtaget et bidrag herfra. Ifølge Miljøstyrelsen kan det antages, at grænsen for hvornår, der kan ses en påvirkning med fosfor er den samme som for nitrat, dvs. hhv. 1 og 5 % til sårbare og mindre sårbare vandområder. På den baggrund vurderer kommunen, at det fastsatte afskæringskriterie på 1 % er overholdt. 64

65 Samlet konklusion Det er på baggrund af tilgængelig viden og beregninger vist, at der ikke er risiko for, at projektets næringsstofudledning i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav eller i Storebælt (Vresen) væsentligt. 65

66 Vurdering af påvirkning til samlede vandområder Nitrat Med udgangspunkt i ansøgningssystemets beregninger viser nedenstående tabel, hvor meget nitrat, der med den ansøgte produktion, udvaskes til rodzonen og efterfølgende udledes til fjord og hav. Ansøgt Samlede kvælstof-produktion, kg N/år Afsat til Biogas, kg N/år Tilførsel til udbringningsarealer, kg N/år Udvaskning fra rodzone, kg N/ha/år (36,2+36,5)/2= 36,4 Reduktionspotentiale, % 25 Udledning til vandområde, kg N/ha/år 27,3 I henhold til husdyrgodkendelseslovens krav til nitratklasse I, II og III må der kun udbringes hhv. 85%, 65%, 50% husdyrgødning i forhold til harmonikravet. På arealerne udenfor nitratklasser kan der udbringes, hvad der svarer til harmonikravet. Udbringningen betragtes for hele bedriften, hvilket betyder, at der for den konkrete sag i gennemsnit på alle arealer må udbringes 100 % (Ingen nitratklasser) i forhold til harmonikravet, hvilket svarer til, at der må udbringes 1,7 DE/ha. Udvaskningsberegningen i ansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte udvaskning af kvælstof som følge deraf er 50,6 kg N/ha. Ansøger har tidligere valgt følgende udfra habitat vurderings hensyn, og overholder dermed kravene til udvaskning: øge antallet efterafgrøder udover de lovpligtige med 51 % eller reducere kvælstofnormen med 24 % Der er tidligere stillet krav til ovenstående. Derved kan der udbringes 1,7 DE/ha, da udvaskningen af kvælstof som vist i tabellen er beregnet til 36,4 kg N/ha. Beregningerne dokumenterer, at udvidelsen opfylder kravet til maksimalt tilladte kvælstofudvaskning. Fosfor Svendborg Kommune vurderer, at ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fosforfølsomt område (se bilag 11). Oplandet afvander til Langelandssundet. Jordene i den konkrete sag er drænede lerjorde. Jordbundstypen er af ansøger vurderet til at være JB.6. Fakta om fosfortal: Ved en positiv nettotilførsel af fosfor kan jorden mættes med fosfor og evnen til at binde fosfor falder. Jordens indhold af opløst fosfor fosfor der reelt er tilgængeligt for planter men også for udvaskning angives ved det såkaldte fosfortal (Pt). Ved fosfortal under 2 kan der opstå akut fosformangel, eller fosfor kan være begrænsende for udbyttet. Ved fosfortal mellem 3-4 er jordens indhold af opløst fosfor moderat, og er fosfortallet over 4, stiger risikoen for mætning af jorden, og dermed øges sandsynligheden for udvaskning af fosfor. Ifølge husdyrgodkendelsesloven reguleres fosforoverskud ved fosfortal over 4, og ved fosfortal over 6 skal der være fosforbalance på arealerne. 66

67 Nedenstående tabel angiver fordelingen af udbringningsarealerne på de forskellige fosforklasser. * Jf. husdyrgodkendelsesloven må fosforoverskuddet ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for. I den konkrete sag er harmonikravet 1,7 DE/ha. Beregninger i ansøgningssystemet viser, at der med den ansøgte produktion og de valgte sædskifter tilføres arealerne 29,1 kg P/ha/år jf. nedenstående tabel. Ansøgt Samlede fosforproduktion, kg P/år Afsat til biogas, kg P/år Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/år Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/ha, år 29,1 Fraførsel med sædskifte, kg P/ha, år 24,8 Nettotilførsel, kg P/ha/år 4,3 Med udgangspunkt i husdyrgodkendelseslovens fastsatte krav, må der tilføres i alt 4,3 kg P/ha/år. Der er som vist fosforoverskud på arealerne. Som følge af de lave fosfortal på arealerne vurderer Svendborg Kommune, at der ikke er risiko for at overskydende fosfor udvaskes til vandmiljøet. Det kan derfor godt tillades, at der tilføres arealerne mere fosfor end der fjernes med afgrøderne. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for. I den ansøgte produktion giver harmonireglerne mulighed for et fosforoverskud på maksimalt 4,3 kg P/ha/år (beregnet i Miljøstyrelsens ansøgningssystem). Nettotilførslen for forfor er præcis 4,3 kg P/ha/år, og det maksimale fosforoverskud er dermed overholdt. Påvirkning af grundvand En del af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsområder (36,95 ha), se kortbilag 12 og nedenstående kort. Indenfor disse arealer må nitratindholdet i vand fra rodzonen ikke øges hvis det er højere end 50 mg NO 3 /l. Der er lavet beregninger i ansøgningssystemet, der viser at hvis nudriftens værdi på 72 mg/l ikke skal overskrides, skal der etabeleres enten 11% ekstra efterafgrøder eller kvælstofnormen skal reduceres med 5 %. For at sikre at udvaskningen ikke øges på de arealer, der ligger indenfor NFI-område, skal det sikres, at de valgte sædskiftetiltag eller reduceret kvælstofnorm etableres på netop disse arealer, og der stilles vilkår om dette. Kommunen vurderer, at udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området med de valgte tiltag. 67