mandag efter arbejde Om medborgerskab og frivilligt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mandag efter arbejde Om medborgerskab og frivilligt arbejde"

Transkript

1 lærersider 77 mandag efter arbejde Om medborgerskab og frivilligt arbejde

2 78 lærersider Fokus Serhat arbejder som frivillig på Asylcenter Kongelunden, hvor han selv har boet som barn og flygtning sammen med sine forældre. Filmen om Serhat har fokus på medborgerskab, dvs. hvordan man er eller bliver en del af det samfund, man lever i også udenfor skolen og det professionelle arbejdsliv. Filmens fokus er frivilligt arbejde, som er én måde at være aktiv medborger på. Opgavematerialet ser på, hvordan frivilligt arbejde kan bruges som et aktiv på ens CV. Opgavematerialet har desuden fokus på foreningsliv og demokratiske processer også allerede i skolen. Forløb: Oversigt over opgaver Udforskning af filmen via gruppearbejde --Hjemmearbejde: Slå op i ordbog / undersøg begreber --Brainstorm i klassen: Begreber Tema: Medborger allerede mens du går i skole! --Læsning og indblik Parvis undersøgelse på nettet - Besøg evt. Arbejdermuseet - Klassesamtale om demokratiske processer i skolen - Individuel hjemmeopgave: Interview forældre eller bedsteforældre Fortæl historierne i klassen. Lav en blog med historierne --Leg med holdninger. Argumenter i spil: Debatøvelse i klassen med afsluttende afstemning Tema: Frivilligt socialt arbejde --Læsning og indblik --Individuel opgave: Besvar spørgsmål, del i klassen --Arbejd ved computer individuelt eller parvis: Undersøg tre netsider Tema: Foreninger og foreningsdannelse --Læsning, indblik og klassesnak --Gruppearbejde: Dan en forening Fagrelevans og niveau Særlig relevant i dansk og samfundsfag. Niveau: Der er to temaer med øvelser om demokrati og foreningsdannelse. Den ene sætter fokus på elevrådsarbejde på skolen og er egnet til folkeskolen. Den anden handler bredere om foreningsarbejde og er egnet til elever, der er ældre end folkeskolens udskolingselever. side 1 af 4 lærersider

3 lærersider 79 Formål Filmserien I 7 sind har overordnet som mål at få de unge til at se sig selv som aktører i deres egne liv. Filmen om Serhat har som særligt mål at få de unge til at se sig selv som aktører i samfundslivet. I 7 sind handler overordnet om vejen fra uddannelse til arbejde, og særligt om de udfordringer, nogle unge kan møde fx i form af sprogvanskeligheder, besvær med at læse og skrive, følelsen af at være udenfor eller lignende. Frivilligt arbejde og foreningsliv kan være vejen til nye fællesskaber, og det kan være en anden vej til vigtige kompetencer og troen på sig selv, hvis skolevejen er skæv og bulet. Det kan også bare være en god måde at søge mening med livet og fritiden på! Med filmen om Serhat skabes der refleksioner over begreberne medborgerskab og demokrati, og der sås nysgerrighed og gives viden om forskellige former for frivilligt arbejde og foreningsliv. I opgavematerialet arbejdes der med at finde frem til fordelene ved frivilligt arbejde som fx kompetenceudvikling, selvudvikling, at gøre en forskel, at give andre succesoplevelser, selv at få oplevelser af inklusion osv. De unge får mulighed for at stifte bekendtskab med en række forskellige frivillighedsområder og gennemgår øvelser, der afklarer deres egne motivationer. Ud over opgaver, der giver indblik i foreningsarbejde, går en del opgaver i elevmaterialet ud på at skærpe oplevelsen af sig selv som aktiv deltager i et levende demokrati. Herunder øvelser, der træner de demokratiske processer, sådan som de allerede bruges i skolen med aktiv læring og elevrådsarbejde. Medborgerskab og etniske minoriteter Evaluering af frivilligkampagnen Skyd genvej til succes det er helt frivilligt 10 har fokus på frivilligt foreningsarbejde blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Den konkluderer, at det har stor betydning for børn og unges dannelses- og identitetsskabelse at deltage i aktive fritidsaktiviteter og i kulturelle fællesskaber med andre børn, unge og voksne. Gennem leg, sport og fritidsaktiviteter opbygger de unge en række sociale, faglige og personlige kompetencer, ligesom de opnår en tolerance og respekt for individet og fællesskabet og for værdier og normer i samfundet. Det organiserede fritidssamfund i Danmark er kendetegnet ved, at det danner ramme om mange aktivitets- og foreningsformer, hvor mennesker med forskellig baggrund, alder, køn, uddannelse og erhverv mødes om fælles interesser i socialt samvær. Desværre viser flere undersøgelser, at unge med minoritetsbaggrund typisk kun i begrænset omfang er aktive i idræts- og foreningslivet. En del af disse unge (og deres forældre) kender ikke tilbudsviften, er ikke fristet af foreningernes tilbud, eller er ikke i stand til i praksis at indrette sig på de eksisterende fritids- og foreningstilbud. Evalueringen konkluderer dog, at unge med etnisk minoritetsbaggrund de senere år er blevet mere synlige i foreningerne. Det skyldes at flere unge er opvokset i Danmark og kender til foreningslivet, men også at foreningerne har gjort en særlig indsats for at hverve nye medlem- 10 LGInsight: Evaluering af frivilligkampagnen Skyd genvej til succes det er helt frivilligt. Præsentation af hovedresultater fra undersøgelse af frivilligt foreningsarbejde blandt unge nydanskere. Brug for alle unge, Integrationsministeriet, lærersider side 2 af 4

4 80 lærersider mer blandt disse unge. Selvom det i nogen grad er lykkedes at få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund ind i foreningslivet som almindelige medlemmer, er der dog fortsat forholdsmæssigt få af dem, som er aktive i det frivillige arbejde i foreningslivet. Derved går foreningslivet glip dels af den kulturelle berigelse, som de unge med etnisk minoritetsbaggrund kunne tilføre, dels af de interessante kapaciteter og kompetencer, som findes i minoritetsgrupper. Samtidig får de unge med etnisk minoritetsbaggrund ikke de kompetencer og det netværk, som et aktivt foreningsliv kunne give dem, påpeger evalueringen. Ved frivilligt arbejde forstås den indsats, der: Ikke er lønnet. Det udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførelsen af opgaven, fx transport og telefonudgifter, eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. Udføres for personer uden for den frivilliges familie, slægt eller vennekreds. Derved adskiller frivilligt arbejde sig fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for venner og familiemedlemmer. Er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer eller lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Er aktiv engageret i foreningsarbejdet, hvilket vil sige arbejde, som ligger udover det almindelige medlemskab af en forening. Det frivillige arbejde kan ske som træner, instruktør, bestyrelsesmedlem, leder osv. 11 Definitionerne er fra evalueringsrapporten Skyd genvej til succes det er helt frivilligt, jf. forrige note Ved foreninger forstås: En forening, der er organiseret med vedtægter, bestyrelse og fast adresse. Det kan være en idrætsforening, spejderbevægelsen, en naturforening, et politisk parti eller en forening, der laver frivilligt socialt arbejde. Ikke-forretningsbaseret: Foreningen må ikke være en forretning som fx et fitnesscenter, et privat danseinstitut eller lignende. 11 Etnisk foreningsliv? Mange danskere med etnisk minoritetsbaggrund har tidligere typisk været organiseret i foreninger, der fulgte etniske, kulturelle og sproglige opdelinger fra deres oprindelseslande. Der er stadig mange etniske foreninger, men de er mere sammensatte end tidligere og afspejler den nye generation. De unge med etnisk minoritetsbaggrund tager i stigende grad del i, og tager initiativ til, foreninger. I dag er der øget fokus på en mere tværetnisk tilgang. Det betyder ikke nødvendigvis, at den kulturelle eller fx religiøse vinkel forsvinder, men at det specifikt etniske har fået mindre betydning. Det etniske foreningsbillede i dag består overordnet af: Ungdomsforeninger, idrætsorganisationer, politiske ungdomsforeninger, reli- side 3 af 4 lærersider

5 lærersider 81 giøse ungdomsorganisationer, politisk-religiøse ungdomsbevægelser og faglig-professionelle ungdomsorganisationer. Udover at være aktive i de etniske foreninger, er et stigende antal unge med etnisk minoritetsbaggrund aktive i det øvrige fritidsliv og i frivilligt socialt arbejde, hvor etnicitet, religion eller kultur ikke (nødvendigvis) spiller nogen rolle. Et stigende antal unge (og særligt kvinder) er herudover politisk engagerede og insisterer på at deltage i det danske demokrati uden at kræve særbehandling. Til gengæld forventer de typisk anerkendelse og respekt også for de særlige indsigter og kompetencer, deres flerkulturelle baggrunde kan give dem Jf. I Danmark er jeg født Etniske minoritetsunge i bevægelse kapitel 11 og 12. Mikkelsen, Fenger-Grøndahl og Shakoor, Frydenlund Rekvireres gratis via Trygfonden I arbejdet med filmen om Serhat er det målet, at både unge med dansk og etnisk minoritetsbaggrund inddrages og finder stoffet relevant. Der er ikke tanken, at unge med etnisk minoritetsbaggrund skal ses som en særlig gruppe, der har ekstra brug for at lære om eller inddrages i aktivt medborgerskab. Men hvis der skulle være elever i klassen, der er stødt på barrierer i forhold til frivilligt arbejde eller foreningsliv, kan det være brugbart at nævne de omtalte statistikker og undersøgelser, der peger fremad. Links og inspiration: Brug for alle unge helt frivilligt: heltfrivilligt.dk er sitet for en kampagne for frivillighed, som blev gennemført i 2009 af Brug for alle unge og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. På Brug for alle unges hjemmeside brugforalleunge.dk findes mere materiale og inspiration til arbejdet med medborgerskab og demokrati. På det digitale magasin SHORT CUT, som findes på heltfrivilligt.dk, kan I finde letlæste artikler og små filmspots om fordelene ved frivilligt arbejde I elevopgaverne henvises der desuden til frivillighed.dk og frivilligjob.dk Du kan orientere dig mere om forholdene for asylansøgere på: drk.dk/roede+kors+i+danmark/asyl/fakta+om+asylansoegere Filmen kan med fordel ses sammen med filmen om Khadije, som er aktiv i kultur- og foreningsliv, og som optræder som rollemodel for Brug for alle unge. I undervisningsmaterialet til filmen om Muhammad er der desuden øvelser til at arbejde endnu mere med demokrati og medborgerskab. Her ud fra en vinkel, hvor demokratiet trues af intolerance og ekstremisme. lærersider side 4 af 4

6 82

7 Elevsider 83 mandag efter arbejde

8 84 Elevsider Udforsk filmen! Se filmen i klassen: Se filmen igen fordelt i grupper. Hver gruppe er særligt opmærksom på ét eller flere aspekter: Noget der undrede jer Noget I godt kunne lide Noget I ikke brød jer om Noget I ville have gjort anderledes, hvis I havde lavet filmen Noget I ville have gjort anderledes, hvis I var hovedpersonen Præsenter jeres tanker og observationer i klassen. Find på spørgsmål til filmen: Find fem spørgsmål sammen med din sidemand, som I vil tale om i arbejdet med filmen og dens temaer. Skriv dem på papirlapper. Sæt lapperne på tavlen, så de passer sammen tematisk. Skriv overskrifter til hvert tema. I plenum: Diskuter spørgsmålene i klassen, tema for tema. Rundt om hovedpersonen Læs teksten to og to: Serhat har gået på gymnasiet og studerer i dag videre til civilingeniør. Han arbejder støt og roligt frem mod at realisere sine drømme om arbejde og livsform. Samtidig er det vigtigt for ham at deltage aktivt i det samfund, han lever i, og at hjælpe andre, der ikke er lige så heldigt stillet som ham selv. Han arbejder derfor som frivillig på asylcenteret. Kongelunden. For Serhat var det ikke svært at finde ud af, hvor han gerne ville lægge sin frivillige indsats, for han og hans familie boede selv på asylcentret, da de kom til Danmark. Serhats forældre flygtede fra Tyrkiet i forbindelse med et militærkup i Serhat har også prøvet at stille op til Integrationsrådet. Han ville arbejde for sine holdninger. Han blev ikke valgt ind, men han fandt ud af, at han var god til at argumentere, og at han kunne fungere i sammenhænge, hvor mange mennesker lyttede til ham. Det var vigtigt for ham at opdage. Serhat siger, at det ligefrem er idiotisk ikke at deltage som aktiv medborger i det samfund, man lever i! side 1 af 4 udforsk filmen!

9 Elevsider 85 Mandag efter arbejde Hver mandag eftermiddag tager Serhat ud på Kongelunden og bruger nogle timer på at være sammen med en gruppe flygtningedrenge. Kongelunden er et bosted for flygtninge, der venter på, at myndighederne afgør, om de kan få opholdstilladelse i Danmark. Det kan være svært at få tiden til at gå, mens man venter. Mange af familierne har oplevet krig i deres hjemland. Med sig har de indre rædselsbilleder af de oplevelser, der fik dem til at flygte fra deres land. Og de savner de venner og familiemedlemmer, som de har måttet forlade. I asylcentret oplever de en usikker tid. De ved ikke, om de bliver sendt tilbage eller videre, enten til et andet center eller et andet land. Hvis de er heldige, kan de indstille sig på at bo permanent i Danmark og skal derfor finde bolig, job og skole her. I Kongelunden og andre asylcentre er beboerne på en måde ikke medborgere nogen som helst steder. De er ikke en del af det danske samfund endnu, og bliver det måske aldrig, og samtidig har de forladt det land, de kommer fra. Der går som regel et år eller to, somme tider længere, før asylsøgerne får svar på, om de kan blive i Danmark. udforsk filmen! side 2 af 4

10 86 Elevsider Snak to og to: Hvad tror I, venskabet med Serhat betyder for børnene i Kongelunden? Hvorfor kan børnene ikke bare lege med deres forældre? Kender I nogle flygtninge, og har I talt med dem om, hvordan de kom hertil? Og om, hvor de nu føler sig hjemme? Giv eksempler på, hvad Serhat mener, og hvad han konkret gør sammen med børnene. Det giver en tilfredsstillelse selv at kunne lave ting, siger Serhat Som person er jeg sådan en, der gerne selv vil tage fat om tingene. Grafikken i starten af filmen henviser til det demokratiske valg ved stemmeboksen og til det sted og den kultur, hvor demokratiet opstod, nemlig det antikke Grækenland. side 3 af 4 udforsk filmen!

11 Elevsider 87 Lyt til, hvad Serhat siger om begrebet medborgerskab Hvad mener han hører med til at være aktiv medborger i et land? Hvad mener han, at begreberne medborger og idiot betyder? Hvordan lever han selv op til ikke at være en idiot? Arbejd med begreber Klassearbejde: Skriv nedenstående begreber på tavlen ét ad gangen. Notér de ord, I forbinder med begrebet. Hvad forstår I ved begrebet medborgerskab? Hvad forstår I ved begrebet dansker? Hvad forstår I ved begrebet frivilligt arbejde? Hvad forstår I ved begrebet forening? Hvad tror I, drengen i Kongelunden mener med sit hjemmestrikkede begreb om, at Serhat er en falsk dansker? Hvorfor tror I, at han siger sådan til Serhat? Lad begreberne stå på tavlen (eller skriv dem over på papir og hæng dem op på væggen). Kig på jeres begrebsassociationer igen, når I har arbejdet med hele opgavesættet. Se, om der er kommet flere ord til, og om der er ord, der skal slettes igen. I de følgende opgaver skal I arbejde videre med begreberne. Hjemmearbejde: Slå ordet demokrati op i fremmeordbogen eller på nettet. Se hvad der står om ordets oprindelse i det antikke Grækenland. Slå det antikke Grækenland op. Hvad var det? Og hvad betød det græske ord idiot for de antikke grækere? udforsk filmen! side 4 af 4

12 88 Elevsider Tema: Medborger allerede mens du går i skole! I gamle dage skulle man lære en masse udenad, når man gik i skole. Sådan er det ikke længere i Danmark. I dag er det vigtigere, at man bliver aktiv medborger i vores samfund. Det vil sige, at man lærer at søge viden, tænke selvstændigt, tage stilling og handle aktivt. Børn og unge skal lære at argumentere, forhandle og samarbejde. Vores samfund bygger på ideen om, at ALLE har en stemme! I gamle dage var der næsten altid et facit på alle spørgsmål. Læreren forventede et bestemt svar. Sådan er det heller ikke længere; læreren skal lægge op til diskussion, og hver elev har ret til at have sin egen holdning. Eleverne skal heller ikke længere sige hr. og frøken til lærerne eller rejse sig, når de træder ind i klassen, sådan som vores bedsteforældre gjorde. Tip: Læs mere om at gå i skole i Arbejdermuseets publikation Familiens liv og hverdag år 1900 side 4-5 på skoletjenesten.dk/sider/pdf/arbejdermuseet/sorensen.pdf Besøg gerne museet! Elevrådet Som elever deltager I også direkte i beslutningsprocesser omkring udvalgte ting på jeres skoler. Det har I mulighed for gennem jeres elevråd. I plenum: Tal med jeres elevrådsrepræsentant om, hvordan det er at arbejde for klassen i elevrådet. Hvad har han/hun lært af det? Hvornår er det sjovt, og hvornår er det måske svært? side 1 af 3 tema: medborger allerede mens du går i skole

13 Elevsider 89 Tal desuden med hinanden og jeres lærer om de demokratiske processer i jeres skole. Hvorfor tror I, at I skal lave gruppearbejde? Og hvorfor tror I, at læreren spørger jer om jeres vurdering af det, I oplever og lærer? Kunne læreren ikke bare hælde en masse viden på jer og fortælle jer, hvordan alting hænger sammen? Tal om, hvornår I sidst har været med til at bestemme, hvordan noget skulle være eller foregå: Hvordan gjorde I? Hvad bestemte I? Og hvordan var det? Tal om, hvornår der sidst var noget, I ikke var med til at bestemme. Hvad var det? Hvordan var det? Ville du have bestemt noget andet? Hvorfor var du ikke med til at bestemme? Det kan være svært at blive enige. Det er noget, man skal øve sig i! Kan du huske et eksempel fra klassen, hvor I havde svært ved at blive enige? Hvordan løste I det? Blev I enige? Kom I frem til en løsning, alle var tilfredse med? Drengene i Kongelunden kan ikke være med til at bestemme så meget om deres liv lige nu. Men når Serhat er sammen med dem, kan de måske være med til at bestemme, hvad de skal lave (fx om de skal tage i svømmehallen, spille fodbold eller hvilken mad, de vil lave). Individuel øvelse: Gå hjem og spørg din mor og far eller endnu bedre dine bedsteforældre om, hvordan det var at gå i skole for dem. Skulle de lære en masse udenad? Hvad fik de lov til at bestemme? Tal med dem om, hvordan de synes, din skolegang er i forhold til deres egen. Hvad synes de, at du får lov til at gøre i skolen, som de måske ikke måtte? Er der noget, der er nemmere for dig, end det var for dem? Eller omvendt? Skriv jeres historier ned. I kan oprette en klasseblog på blogspot.dk, hvor I kan lægge jeres fortællinger ind til glæde for hele klassen. tema: medborger allerede mens du går i skole side 2 af 3

14 90 Elevsider Klasseøvelse: Leg med holdninger. Argumenter i spil I skal nu diskutere en sag! I skal selvfølgelig forsøge at overbevise hinanden om, at jeres syn på sagen er det bedste. I skal helst ikke have samme holdning, men til gengæld SKAL I nå til enighed om en fælles beslutning i sidste ende. Måske kan I finde et kompromis det vil sige en løsning midt imellem. I kan eventuelt vælge en sag, som I allerede går og diskuterer på skolen. Eller I kan vælge følgende dilemma: Der bliver flere og flere rygere på skolen. Hvad skal vi gøre? Det skal gøres fuldstændig forbudt at ryge på skolens område. Det gælder både lærere og elever. Rygning er udvisningsgrund/fyringsgrund. Der skal opsættes en postkasse, hvor man kan angive dem, som man ser ryge. Hver måned læses navnene på synderne op ved morgensamling. Det skal være en privatsag, om man vil ryge. Der opsættes lukkede rygerum indenfor, og der bliver udendørs områder, hvor det gøres tilladt at ryge. Det er forbudt at mobbe rygere, ligesom det er forbudt at mobbe dem, der er for tykke, har en anden etnisk baggrund, en anden religion eller på anden måde er i mindretal. 1 Fem elever sætter sig på stole i en lille rundkreds. I andre sætter jer i en stor rundkreds rundt om dem. 2 Det første udsagn skrives på tavlen. 3 De fem i den lille kreds skal nu diskutere udsagnet. De skiftes til at argumentere. Ingen i den store kreds må sige noget. 4 Når en af de fem synes, at der ikke er mere at sige, så forlader han/hun den lille kreds og skifter plads med én fra den store, som nu kan deltage i diskussionen. Sådan vil der hele tiden være nye mennesker og nye argumenter i diskussionen i den lille kreds. 5 Jeres lærer vurderer, hvornår emnet er talt godt igennem. 6 Herefter laver I en afstemning i klassen. side 3 af 3 tema: medborger allerede mens du går i skole

15 Elevsider 91 Tema: Frivilligt socialt arbejde Serhat er en af de mange danskere, der udfører frivilligt socialt arbejde altså et arbejde, som er til gavn for andre, og som han ikke får løn for at udføre. Individuel opgave: Besvar spørgsmålene skriftligt. Skriv mindst to hele sætninger til hvert spørgsmål. I plenum: Fortæl hinanden om jeres svar i klassen. Hvad består Serhats frivillige arbejde i? Hvorfor gør han det? Kender du nogen, der udfører frivilligt arbejde? Hvilke årsager kan du finde til, at mennesker laver frivilligt arbejde? Kunne du selv forestille dig at udføre frivilligt arbejde? Hvilket og hvorfor? Du må gerne skrive flere ting. Eller, hvis du ikke kunne drømme om at udføre et stykket frivilligt arbejde, hvad er så din begrundelse? Fakta om frivilligt arbejde Frivilligt arbejde kan være alt lige fra at samle ind for Røde Kors til at være aktiv i en miljøorganisation, i en kulturel forening eller at hjælpe til i et spejderkorps. Frivilligt socialt arbejde er, når man udfører socialt eller sundhedsrettet arbejde uden at modtage betaling for det. Man mener, at cirka 35 % af alle danskere udfører frivilligt arbejde. Mænd er mest aktive i frivilligt arbejde indenfor idræt og politik. Kvinder er mere aktive end mænd på det sociale område. Unge mellem 16 og 29 år bruger flest timer, godt 20 timer om måneden i gennemsnit, på frivilligt socialt arbejde. De fleste er engagerede via en frivillig organisation eller forening. (Kilde: frivillighed.dk) tema: frivilligt socialt arbejde side 1 af 3

16 92 Elevsider Vidste du at Hvis du laver frivilligt arbejde, kan du skrive det på dit CV. En arbejdsgiver vil måske tænke, at du er et aktivt menneske, der vil bruge din tid på at hjælpe andre. Du kan også møde andre mennesker og få et netværk, der kan få betydning for, om du kan finde et arbejde eller en praktikplads. Mange vil tænke, at du er samvittighedsfuld, og at du nok også er god til lønnet arbejde! Gå på internettet Hjemmearbejde eller arbejde to og to: Gå ind på følgende tre hjemmesider og besvar spørgsmålene. Tal bagefter om jeres arbejde i klassen. Hvad tæller som frivilligt arbejde? Gå ind på frivillighed.dk og læs mere om frivilligt socialt arbejde. Find svar på følgende spørgsmål: Får man løn for arbejdet? Er det frivilligt socialt arbejde at hjælpe sin mormor med at male hendes stue? Er det frivilligt socialt arbejde at tilbyde sin gratis hjælp i Kvickly? Hvorfor lave frivilligt arbejde? Gå ind på heltfrivilligt.dk. Klik ind på e-magasinet Short cut side 2-3 og side 11. Her fortæller forskellige unge om deres argumenter for at lave frivilligt arbejde. Læs argumenterne højt for hinanden og se de små filmspots på side 11. Giv hvert argument overskrift på et stykke papir Føj jeres egne argumenter til Kan I blive enige om en rækkefølge, hvor det vigtigste argument står først? Test til sidst din frivilligtype! Er du Opinion Fighter, Heart Helper, Kids Coach eller? Giver det dig et kick at tale foran mange mennesker? Foretrækker du at lytte frem for at tale? Er det vigtigste for dig at få en gruppe til at fungere? Tag testen på websiden og find ud af, hvilken frivilligtype du er. (Gå ind på heltfrivilligt.dk). side 2 af 3 tema: frivilligt socialt arbejde

17 Elevsider 93 Find et frivilligt arbejde Gå ind på frivilligjob.dk. Det er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde. Vil du være lektiehjælper, spejderleder, fodboldtræner, bestyrelsesmedlem, telefonrådgiver eller noget helt sjette? Gå ind på portalen og søg og find et eller flere jobs som frivillig, der ville passe til netop dig. Skriv en kort tekst om jobbet og om, hvorfor det ville passe til dig. Fremlæg for din makker eller for klassen. Plenum i klassen: Snak om de forskellige argumenter, I har listet op for at lave frivilligt arbejde. Skriv de forskellige frivilligtyper op på tavlen og tæl, hvor mange der er af hver i jeres klasse. Fortæl hinanden om de jobs, I har fundet. Er der nogle af jer, der allerede har et frivilligt arbejde? tema: frivilligt socialt arbejde side 3 af 3

18 94 Elevsider Tema: Foreninger og foreningsarbejde Læs højt i klassen: Cirka 35 % af danskerne udfører frivilligt arbejde på én eller anden måde. Der findes over frivillige organisationer i Danmark. 13 Cirka hver tredie dansker er medlem af en forening. Idrætsforeninger, haveforeninger, politiske foreninger, piberygerforeninger Der er faktisk ingen grænser for, hvad man kan forene sig om! Hvis man har en idé, nedsætter en bestyrelse, skriver foreningens vedtægter og bliver enige om dem på en generalforsamling, så har man en forening. Og så kan man fx søge støtte til aktiviteterne fra staten, kommunen eller private fonde, og låne lokaler på skoler, i kulturhuse eller lignende. 13 Fra rapporten Frivilligt arbejde den frivillige indsats i Danmark, af Inger Koch- Nielsen m.fl., SFI 05:20, En forening er et sted, hvor man deler interessefællesskab med nogle andre. Et sted, hvor man føler sig hjemme og måske særligt accepteret. Det kan fx være i en forening for homoseksuelle, en religiøs forening, en kulturel forening for kurdiske tyrkere. Eller en forening for fodboldspillere eller hestepiger. I alle foreninger har man mulighed for at få et netværk og lære om demokrati, og gennem foreninger kan man få en indflydelse, man måske ikke kan få som enkeltperson. Det vil sige, at hvis man har en idé eller en holdning, OG hvis man kan få andre med på den, så har man mulighed for selv at være med til skabe noget nyt. Der er mange muligheder for at få indflydelse, både på det danske samfund og på sit lokalsamfund. side 1 af 2 tema: foreninger og foreningsarbejde

19 Elevsider 95 Alle kan danne en forening! Gruppeøvelse: Dan en forening Det er ikke så svært som det kan lyde at danne en forening. Vedtægterne kan se ud på mange måder. Nu skal I arbejde på at opfinde en forening og give den et navn, et formål, en bestyrelse og nogle vedtægter. 1 Etablering af en forening og dens vedtægter: Find på foreningsforslag og fremlæg dem for resten af klassen. Det må gerne være sjove forslag! Vedtægter kan skrives på mange forskellige måder. Her er et skabeloneksempel til inspiration fra Salaam Film & Dialog: Vedtægter for foreningen FORENINGENS NAVN 2 Alle i klassen stemmer nu på den forening, de synes er den mest spændende. Den forening, der får flest stemmer, skal I arbejde videre med. 1 NAVN + HJEMSTED 2 FORMÅL 3 MEDLEMMER 4 GENERALFORSAMLINGEN Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er: 1. Godkendelse af nye medlemmer, udtrædelser eller eksklusioner. 2. Fremlæggelse og godkendelse af den daglige ledelses beretning om foreningens aktiviteter siden sidste ordinære generalforsamling. 3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for sidste regnskabsår. 3 Giv den forening, der har vundet, et navn, og skriv så dens vedtægter! Før I ved af det, kan I stå og have brug for denne viden i virkeligheden! 4. Fremlæggelse og godkendelse af arbejdsprogram for perioden frem til næste generalforsamling. 5. Fremlæggelse og godkendelse af budget for indeværende regnskabsår. 6. Fastsættelse af kontingent for kommende regnskabsår. 7. Valg af bestyrelse. 8. Valg af daglig ledelse 9. Evt. 5 BESTYRELSEN (hvor mange skal sidde i bestyrelsen, og hvor ofte skal bestyrelsesmedlemmerne på valg?) 6 DEN DAGLIGE LEDELSE / FORENINGSFØREREN (er der en daglig leder af foreningen? Hvem er det? Og hvem udpeger ham/ hun stemmes ind på generalforsamlingen?) hende? Er det fx bestyrelsen, der vælger den daglige leder? Eller skal han/ 7 VEDTÆGTSÆNDRINGER (hvordan kan man beslutte at ændre foreningens vedtægter? 8 OPLØSNING AF FORENINGEN (hvem beslutter, og hvordan beslutter I, at foreningen skal opløses?) tema: foreninger og foreningsarbejde side 2 af 2

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde lærersider 59 hvad vil du være, OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 60 lærersider Fokus Filmen om Bülent har fokus på, hvad man drømmer om. Om forældres forestillinger og forventninger til deres børn, og om deres

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver

Forløb: Oversigt over opgaver lærersider 41 OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 42 lærersider Fokus Filmen om Omar handler om at kæmpe for det, man vil også når det er at finde en praktikplads! Opgavematerialet har bl.a. fokus på vigtigheden

Læs mere

Vejledning. Alle, der ønsker at blive godkendt som folkeoplysende forening i Næstved Kommune, skal indsende:

Vejledning. Alle, der ønsker at blive godkendt som folkeoplysende forening i Næstved Kommune, skal indsende: Center for Kultur og Borgerservice 2014 Vejledning Godkendelse som forening For at blive godkendt som forening i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning skal foreningen tilbyde folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

meningen med Om tro og livsværdier

meningen med Om tro og livsværdier lærersider 119 meningen med Om tro og livsværdier 120 lærersider Fokus Filmen sætter fokus på tro og livsværdier; og på livets rejser, der kan lede en på sporet af meningen med det hele. Både for de unge,

Læs mere

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Som en hjælp til nye foreninger, har Center for Kultur, Idræt og Sundhed udarbejdet et forslag til, hvordan en foreningsvedtægt kan opbygges.

Læs mere

Vejledning: Kom godt i gang med opstart af forening i Kerteminde Kommune. Ny forening hvordan gør I?

Vejledning: Kom godt i gang med opstart af forening i Kerteminde Kommune. Ny forening hvordan gør I? Ny forening hvordan gør I? Hvordan bliver I en forening? En forening skal være godkendt som folkeoplysende forening for at kunne modtage tilskud og låne ledige offentlige lokaler. Der er nogle ting, som

Læs mere

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011 Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

og kærligheden Om traditioner i forandring

og kærligheden Om traditioner i forandring lærersider 97 og kærligheden Om traditioner i forandring 98 lærersider Fokus Filmen om Khadije og de tilhørende elevopgaver fokuserer på nogle af de kulturelt betingede traditioner, som unge typisk kan

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS

Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS Mandag den 14. maj kl. 19.00 i festsalen, Det Jødiske Hus. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent, ordstyrer og referent. 2. Behandling og godkendelse af vedtægter.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K.

1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K. Vedtægter for Interkulturelt Kvinderåd 1. Foreningens navn og adresse 1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

En god start i Danmark med en frivillig ven

En god start i Danmark med en frivillig ven En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN 1 Navn Foreningens navn er, stiftet den 5. januar 2010. Foreningen har hjemsted i Greve Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at fremme interessen for faget brandmand, til børn og unge, på en sikker,

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Foreningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune

Foreningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Foreningsvejledning for Ikast-Brande Kommune Foreningsvejledning Ifølge folkeoplysningsloven stilles der en række krav til en

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv Præsentation for Pigeerfa-gruppen den 16. september 2014 Henriette Hansen, Ølstykke FC, helgesvej17@yahoo.dk Gift, 2 børn, arbejder på ScionDTU Træner ved et tilfælde da jeg var 16 år. Jeg vil dele mine

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet

undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet 2 ı ı indhold indhold 4 velkommen til i 7 sind 6 Produktionen 8 Fokus, formål og fagrelevans 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang,

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Vedtægter for SmerteDanmark

Vedtægter for SmerteDanmark Vedtægter for SmerteDanmark Indhold Vedtægter for... 1 1 Navn og hjemsted... 2 2 Formål... 2 3 Medlemskab... 2 4 Organisation... 3 5 Bestyrelsens kompetence... 3 6 Generalforsamlingen... 3 7 Regnskab og

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster,

Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster, Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster, 19.12.2016 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sammen om Lolland-Falster. Foreningens hjemsted er Lolland og Guldborgsund Kommuner. 2 Formål 2.1 Foreningen

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

3: Foreningen er en forening, hvis formål det er at, støtte det udviklende arbejde med vuggestuens børn ved at:

3: Foreningen er en forening, hvis formål det er at, støtte det udviklende arbejde med vuggestuens børn ved at: Vedtægter for Foreningen for børnene i Dosseringens Vuggestue Kapitel 1, Foreningen og dens medlemmer Generelle bestemmelser om foreningen 1: Foreningen er organiseret i Foreningen for børnene i Dosseringens

Læs mere

Vedtægter for Frivilliggruppen Aarhus En del af Dansk Flygtningehjælps

Vedtægter for Frivilliggruppen Aarhus En del af Dansk Flygtningehjælps Vedtægter for Frivilliggruppen Aarhus En del af Dansk Flygtningehjælps 1 2 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Frivilliggruppen Aarhus (herefter benævnt Frivilliggruppen ), og er en del af Dansk Flygtningehjælp.

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Vedtægter for. Grønbjerg Aktiv Forening For Alle (GAFFA)

Vedtægter for. Grønbjerg Aktiv Forening For Alle (GAFFA) Vedtægter for Grønbjerg Aktiv Forening For Alle (GAFFA) Foreningen er stiftet den 14. maj 2013 ved fusion af følgende foreninger Grønbjerg Gymnastik og Ungdomsforening Grønbjerg Idrætsforening Grønbjerg

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv

Læs mere

Elevark. Line Line udtrykker, at der aldrig er nogen, der har talt med hende om hendes overvægt. Hvad tror du er grunden til det?

Elevark. Line Line udtrykker, at der aldrig er nogen, der har talt med hende om hendes overvægt. Hvad tror du er grunden til det? Individuelt arbejde Besvar så mange spørgsmål, som du kan nå. Du kan vælge de mest interessante spørgsmål først det er ikke vigtigt, at du når alle spørgsmålene, men at du får tænkt over, hvad filmen betyder

Læs mere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for

Læs mere

Vejledning Udarbejdelse af en vedtægt for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde i Bornholms Regionskommune

Vejledning Udarbejdelse af en vedtægt for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde i Bornholms Regionskommune Vejledning Udarbejdelse af en vedtægt for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde i Bornholms Regionskommune Godkendelse sker efter reglerne i folkeoplysningsloven. I folkeoplysningslovens 4, stk. 3

Læs mere

Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER

Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER Foreningens navn er Kreds 57 Ferslev-Skibby, stiftet i 1896 og er hjemmehørende i Ferslev, 4050 Skibby, Frederikssund kommune. Foreningen har CVR.nr.

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Inspirationshæfte. Ung-til-Ung-netværk. med unge uledsagede flygtninge. www.dfunk.dk

Inspirationshæfte. Ung-til-Ung-netværk. med unge uledsagede flygtninge. www.dfunk.dk Inspirationshæfte Ung-til-Ung-netværk med unge uledsagede flygtninge www.dfunk.dk SIDE 3 Forord DFUNK - Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - arbejder for at skabe dialog, netværk og fælles oplevelser

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles

Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles Vedtægter for Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS) Hovedbestyrelse kan også benævnes NfS fælles 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nørremarkens forenede Sportsklubber (NfS). Stiftet den 08.05.2013.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området.

1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området. Vedtægter for Værløse Svømmeklub 1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området. 2 Formål Foreningens formål er under inspirerende

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere