Kredsbestyrelsens beretning

Transkript

1 Kredsbestyrelsens beretning Kredsbestyrelsens beretning 2015 samler op på kredsens arbejde i de sidste 2 år og beskriver den politiske og socialfaglige udvikling, der er sket, og som vi som fagpolitisk aktør har været en del af. Beretningen beskæftiger sig derfor både med overordnede politiske perspektiver og med lokale og interne aktiviteter på kredsniveau. Lars Løkke fik nøglerne tilbage Vælgernes dom var klar ved folketingsvalget den 18. juni i år. Danskerne valgte et borgerligt flertal og en markant opbakning til Dansk Folkeparti, som nu er det bærende støtteparti for Lars Løkke Rasmussens mindretalsregering. Den socialdemokratisk ledede regering fik således kun små 4 år ved regeringsmagten før Lars Løkke Rasmussen igen kunne sætte sig i statsministersædet. Tilbage i 2011 var der ellers store forhåbninger til, at der nu skulle gøres op med og ryddes op efter 10 års benhård borgerlig blokpolitik. Sådan gik det som bekendt ikke helt, men kigger vi isoleret på det socialpolitiske område, så blev der i Helle Thorning-Schmidts regeringstid sat en række gode aftryk, som både satte nye mål og varslede ambitioner om at skabe bedre forhold for nogle af de mest udsatte grupper i samfundet. Fattigdomsydelserne blev afskaffet og der blev indført en fattigdomsgrænse. De socialpolitiske mål frem mod 2020 blev fremlagt i september 2013 og udmøntede sig i ni konkrete mål 4 på B&U-området og 5 på voksen-området. Der blev indgået en aftale om modernisering af den offentlige sektor eller som vi ynder at kalde den en tillidsreformaftale. Der blev oprettet en social tilsynsenhed, hvor 5 regionale enheder siden 1. januar 2014 har haft opgaven med at re-godkende og føre tilsyn på socialpædagogiske arbejdspladser og hos familieplejere. Men der groede også tidsler i Helle Thornings baghave; Sygedagpengereformen og reform af førtidspension og fleksjob var brede politiske aftaler som skulle skabe øget sikkerhed for de sygemeldte og bedre muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Virkeligheden her er blevet, at en stor gruppe mennesker har oplevet det modsatte. Beskæftigelsesreformen er fuldt udrullet fra starten af Igen her er det en aftale med mange gode intentioner, men en virkelighed som er blevet beskrevet som at gå fra aktiveringscirkus til samtalecirkus og hvor man har en fornemmelse af, at intentionen med reformen et eller andet sted også er at afprøve A-kasserne på, om de kan levere i forhold til at få ledige medlemmer tilbage i arbejde. Social dumping har gennem mange år været en politisk kampplads, hvor diskussionerne har bølget om at skabe gennemsigtighed og regulerede forhold for udenlandsk arbejdskraft beskæftiget i Danmark. Senest eksemplificeret i kampen mod Ryan Air, som fagbevægelsen vandt og dermed fik fastholdt helt centrale elementer i Den danske model. 1

2 Social dumping beskrives og forstås ofte som problemstillinger på det private arbejdsmarked, men i de senere år er det lykkedes at få italesat social dumping på det offentlige område, som er det der sker, når private udbydere slår sig ned med tilbud som underbyder de gældende overenskomster og skaber uigennemskuelige selskabskonstruktioner bag deres sociale tilbud. Den slags gør flere og flere kommuner op med, når de indgår aftaler om sociale klausuler. Men desværre er det bare ikke alle kommuner, som helt forstår konsekvensen af disse klausuler, og derfor har vi fortsat en stor opgave i at italesætte denne problemstilling og forlange overenskomstdækning på den private del af det socialpædagogiske arbejdsområde. Vi står i en brydningstid, hvor vi diskuterer individualisering kontra fællesskab, og hvor vi taler om konkurrencestat som forudsætning for velfærdsstatens fortsatte udvikling. Den nye regering har inden for ganske kort tid signaleret at nye vinde kommer til at blæse på en lang række områder, og der tegner sig et billede af, at der skal skabes politiske aftaler i et broget samarbejde på kryds og tværs af partierne. Senest har flygtningespørgsmålet i den grad udfordret regeringen ja, vel hele det politiske establishment og vist, at der er grøde i folkevældet, når bare sagen er der. En del af kredsbestyrelsens opgave i de kommende år bliver kritisk at følge den politiske udvikling og søge samarbejde hvor det giver mening, med faglige kolleger og andre organisationer, der vil den samme politiske dagsorden, som vi vil. Faglighed og arbejdsmiljø går hånd i hånd også for socialpædagogerne i fremtiden Forbundets kongres i november 2014 blev holdt under overskriften Arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd. Overskriften lagde op til, at der på kongressen skulle besluttes en strategi for Forbundets arbejde med at sætte fokus på, og formulere udfordringerne omkring, arbejdsmiljøet på det socialpædagogiske arbejdsområde. Baggrunden var alvorlig. Dels har vi oplevet fatale hændelser rundt i landet, som har kostet menneskeliv, dels tydeliggjorde Forbundets arbejdsmiljøundersøgelse, som blev gennemført i efteråret 2013, at der er alvorlig grund til bekymring på flere planer både når det gælder det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Læs resultaterne fra undersøgelsen her. Arbejdsmiljøstrategien blev besluttet og efterfølgende blev der formuleret en 11 punkts handleplan for, hvordan vi både på forbundsniveau og lokalt i kredsene og på de enkelte arbejdspladser skal arbejde for at sætte arbejdsmiljø på dagsordenen. Læs arbejdsmiljøstrategien og handleplanen her. En særlig problemstilling i arbejdsmiljøet på socialpædagogiske arbejdsplader opstår, når man som medarbejder bliver bragt i et etisk dilemma, når borger / bruger foretager ansvars pådragende handlinger overfor den ansatte. Skal man så rejse civilt søgsmål mod et menneske, som man fremadrettet skal være sammen med? 2

3 Ofte kan en manglende forsikring betyde, at medarbejderen ikke kan få erstatning i de tilfælde, hvor medarbejderen har rejst krav om erstatning. Særlig problematisk er det, når man som medarbejder bliver udsat for vold og skal rejse civilt søgsmål overfor skadevolderen for at få erstatning for svie/smerte, tabt arbejdsfortjeneste, medicin m.m. Det er oplagt problematisk som offer, at skulle konfrontere skadevolderen med krav om erstatning. Det har Folketinget for længst set, og derfor er der lavet en offererstatningslov. For at offererstatningsnævnet har kunnet behandle sager, har det krævet en politianmeldelse fra offerets side. I mange år har medarbejdere fra sociale arbejdspladser kunnet anmelde sager uden politianmeldelse ved, overfor nævnet, at forklare om den særlige situation, som i de fleste tilfælde i relationen mellem medarbejder og borger / bruger. Dette accepterer nævnet ikke længere. Der skal nu foreligge en politianmelder, senest 72 timer efter skadevolders handling. For et par år siden blev der i anledning af de skærpede regler om politianmeldelse afholdt en høring på Christiansborg. Her lovede Enhedslisten og Dansk Folkeparti at tage sagen op i Folketinget med et lovgivningsforslag. Dilemmaet eksisterer stadigvæk og det medfører desværre, at man som medarbejder ofte oplever ikke at få erstatning for tingskade og personskade. Det bliver interessant at følge, hvorvidt de to partier husker deres løfte i den nye folketingssamling. Ellers skal medlemmerne i SL og organisationen selv tage sagen op igen. Forbundets fokus på arbejdsmiljø på kongressen i 2014 ligger i direkte forlængelse af temaet på kongressen i 2012, hvor vi diskuterede Socialpædagogerne i fremtiden og formulerede 10 pejlemærker, som vi skulle arbejde med i en offensiv strategi om at sætte dagsorden overfor beslutningstagere på alle niveauer. Læs mere om Socialpædagogerne i fremtiden her. For at give dette arbejde mere kraft, besluttede Hovedbestyrelsen i efteråret 2014, at den økonomi der var sat af til det overordnede projekt Socialpædagogerne i Fremtiden, skulle fordeles i de 10 kredse, sådan at hver kreds selvstændigt kunne tilrettelægge og prioritere den lokale indsats. Første nedslag her i kredsen var fokus på netop arbejdsmiljø og et ønske, vi har haft gennem flere år, om at få knyttet AMR gruppen tættere til organisationen. Vi ville have afdækket vores registrering af arbejdsmiljørepræsentanterne, og vi ville sikre værktøjer til at understøtte det grundlæggende vigtige samarbejde mellem TR, AMR og lederen. Derfor producerede vi hen over sommeren i år en ny publikation Arbejdsmiljø og tillid i samarbejde med Kreds Nordsjælland, som netop tog det sigte at give AMR en overskuelig og letlæselig introduktion til opgaverne som AMR, og hvordan man kan arbejde med AMR stoffet. Publikationen bliver præsenteret for arbejdsmiljørepræsentanter på en temadag den 8. oktober og vil fremadrettet blive introduceret på lokale TR / AMR møder og for lederne i ledersektionsbestyrelsen. Derudover har vi sendt et eksemplar til alle arbejdspladser. 3

4 Kredsbestyrelsen har en bunden opgave i 2016 med at arbejde med Socialpædagogerne i fremtiden. Den nuværende bestyrelse har i flere omgange drøftet mulige indsatser og foreslår, at det oplæg, som er formuleret, gives videre til den nye bestyrelse med henblik på at beslutte en præcis handlestrategi. Medlemmet i fokus Det har gennem flere år været bestyrelsens målsætning at arbejde med udgangspunkt i, at det enkelte medlem skal opleve Socialpædagogerne som en nærværende og relevant fagforening at være medlem i. Det skal vi vise - både gennem den service medlemmet oplever i forbindelse med konkret sagsbehandling, men også i de tilbud vi i øvrigt stiller op for medlemmerne. For at få en fornemmelse af hvad medlemmet tænker om Socialpædagogerne, har vi gennem de sidste 3 år foretaget medlemsopringninger 3-4 gange om året, hvor kredsbestyrelsens medlemmer har kontaktet et udsnit af kredsens medlemmer på telefon. Vi har dér haft en undersøgende dialog om det enkelte medlems oplevelse af Socialpædagogerne Storkøbenhavn som deres fagforening. Det har været en god oplevelse at tale direkte med medlemmer og på den måde få inspiration og ideer til, hvordan vi kan forbedre vores tilbud og måde at arbejde på. Vi når selvfølgelig ikke rundt til alle kredsens medlemmer på denne måde, men en anden måde hvor Socialpædagogerne som samlet organisation fik en pejling på, hvordan medlemmerne forholder sig til organisationen, var gennem den store medlemsundersøgelse i efteråret Her blev medlemmernes holdninger til Socialpædagogerne afdækket, og der blev givet en række anbefalinger til Hovedbestyrelsen til hvordan og på hvilke områder - vi ville kunne skabe en endnu stærkere organisation. Der blev afrapporteret på en vurdering af Socialpædagogerne som samlet Forbund, og der blev afrapporteret på de enkelte kredses resultat. Som organisation ligger vi på linje med sammenlignelige faglige organisationer og på kredsniveau opnåede vi gode resultater på mange af de parametre der blev målt på. Af de 7 anbefalinger der blev givet til Hovedbestyrelsen, satte vi her i kredsen særligt fokus på en nemlig, at medlemmerne savner faglige fællesskaber. Vi var interesserede i at undersøge hvad der lå bag et udsagn om mangel på fællesskab og afviklede derfor et projekt, som skulle gøre os klogere på dette. Er det et særligt fællesskab i hverdagen som efterlyses, - er det en egentlig faglig klub, eller noget helt tredje som gemmer sig bag udsagnet om mangel på fagligt fællesskab? Vi udpegede en række arbejdsområder, hvor vi med hjælp fra ledere og tillidsrepræsentanter fandt de 6 arbejdspladser som kunne indgå i projektet. Projektet gjorde det helt klart for os, at det ikke er faglige klubber i traditionel forstand, som medlemmerne efterspørger. Derimod blev det tydeligt, at arbejdspladsfællesskabet er betydningsfuldt og at det er en vigtig forudsætning for at skabe en god arbejdsplads, at der gives mulighed for at medarbejdergrupperne kan mødes i både monofaglige og tværfaglige rum. Resultatet og afrapporteringen fra projektet kan du læse her. 4

5 Målsætningen om at være en nærværende og relevant fagforening understøtter vi gennem vores vedvarende fokus på organisering Organizing opmærksomheden på fastholdelse af nuværende medlemmer og fokus på at hverve de medarbejdere, vi møder på kredsens arbejdspladser, som vælger at stå uden for det fagpolitiske fællesskab. Filosofien bag Organizing er at gøre en konkret problemstilling på en arbejdsplads til en fælles udfordring for alle medarbejdere på arbejdspladsen, og dermed også vise, at det ofte er fællesskabets styrke som kan være med til at løse udfordringerne. Vi tror på denne tilgang til dialog med arbejdspladser, medlemmer og potentielle medlemmer, og vi kan se, at vi, på trods af at vi mister hele arbejdspladser, stadig er en kreds med gode medlemstal og en smule fremgang i tallet. Som bekendt dækker Socialpædagogerne mange arbejds- og ansættelsesområder, og vi vil ikke i en beretning kunne komme omkring dem alle. Men vil her fremhæve; Lærerområdet hvor vi køber bistand for at kunne levere kvalificeret sagsbehandling til lærergruppen. Herunder en lille gruppe lærere på SOSU skolen, som også oplever en presset hverdag og et hårdt arbejdsmiljø i forlængelse af lærerkonflikten, lovindgreb og nye arbejdstidsregler. PFF området med et godt organisatorisk samarbejde med BUPL, - men også med udfordringer i forhold til overenskomstforhold og medlemstilknytning til enten BUPL eller Socialpædagogerne. På familieplejeområdet er der formuleret en ny formel struktur omkring det lokale arbejde, og vi har nu en velfungerende lokal organisation med en gruppe på seks familieplejere som udgør den lokale repræsentation. De varetager familieplejernes interesser, kommer med anbefalinger til kredskontoret i forhold til konkrete problemstillinger omkring arbejdsforhold mm. i kommunerne, og de planlægger div. aktiviteter for medlemsgruppen i samarbejde med kredskontoret. Blandt kredsens øvrige medlemsaktiviteter skal nævnes Socialpædagogernes dag, som nu er blevet en tilbagevendende årlig begivenhed og en konference, som trækker fulde huse. Efterlønsmøder holder vi 2 gange om året i samarbejde med forbundets efterlønsenhed, der deltager og informerer om de ting, man skal være opmærksom på, når man nærmer sig den tid, hvor overvejelserne om efterløn og seniortilværelsen begynder at melde sig. På efterlønsmøderne deltager som regel en repræsentant fra kredsens seniorudvalg, som her får mulighed for at gøre opmærksom på de muligheder, der er for socialt og fagligt samvær med ligesindede som enten har nået, eller begynder at nærme sig, pensionsalderen. Den tidligere sektion for seniorer og efterlønnere har skiftet navn til seniorudvalg. Men til trods for det nye navn, er der ikke sket ændringer i udvalgets gode arbejde og høje aktivitetsniveau. Alle der er fyldt 55 år og er medlem af Socialpædagogerne i Storkøbenhavn er velkomne. Udvalgets aktiviteter er tilgængelige på kredsens hjemmeside, de omtales i nyhedsbrevet og i Socialpædagogen. Alle er velkomne til at komme og være med til at videreudvikle seniorudvalgets aktiviteter. 5

6 Vi har i mange år deltaget med et hold af entusiastiske cyklister i det traditionsrige motionscykelløb Sjælsø Rundt. Også i 2014 slog vi tilbuddet op i vores nyhedsbrev og i Socialpædagogen, men der var ikke tilstrækkelig tilslutning, så vi valgte at aflyse vores deltagelse. Grunden til den manglende tilslutning kan være mange, men vi skal selvfølgelig fremadrettet vurdere, om det er et arrangement, vi skal bruge energi og økonomi på at deltage i. Som noget nyt inviterede vi i 2014 til Juletræsfest for kredsens medlemmer med familie. Det blev en stor succes, hvor mere end 100 medlemmer med børn og børnebørn fyldte salen på Kellersvej til en eftermiddag med julesang bankospil tryllekunst og ballondyr dans omkring træet og godteposer til børnene. Opbakningen til det arrangement betyder, at vi igen i år vil invitere til juletræsfest. Som noget der på ingen måde er nyt men tværtimod har rod i en 125 årig tradition er vores deltagelse i fejringen af 1. maj. Arbejdernes internationale kampdag. Og som traditionen byder, indledte vi dagen hos vores faglige kolleger i LFS inden turen gik mod Socialarbejdernes telt i Fælledparken. I foråret 2015 indgik vi i et samarbejde med GAB netværket om finansiering af en stor konference på det familiebehandlende område. Bag GAB netværket står de dagbehandlende foranstaltninger i Glostrup, Albertslund og Brøndby og er et eksempel på, at et tværkommunalt netværk der er opstået med udgangspunkt i projektpenge fra Socialpædagogerne for en del år siden, er blevet videreført, og i dag står som et eksempel til inspiration for mange andre til, hvordan man kan søge sammen i faglige fællesskaber. Fastholdelse af nuværende medlemmer og organisering af endnu flere medarbejdere på kredsens arbejdspladser vil også i 2016 være i fokus. Blandt andet understøttet af en central kampagne som sættes i gang i Socialpædagogerne i uge 4 og 5. Resultaterne fra medlemsundersøgelsen 2015 præsenteres for bestyrelsen i starten af december måned og vil indeholde en række anbefalinger til, hvilke ting vi skal være opmærksomme på for at forbedre medlemmernes oplevelse af Socialpædagogerne Storkøbenhavn. Derudover skal bestyrelsen videreføre og videreudvikle på medlemsaktiviteter, som kan bidrage til at understrege Socialpædagogerne Storkøbenhavn, som det naturlige valg af faglig organisation. Overenskomstfornyelse 2015 Der var ingen dramatik, da parterne på det offentlige område i foråret 2015 indgik aftale om fornyelse af overenskomsterne. Det blev en 3-årig overenskomstperiode, og medlemmerne i Socialpædagogerne gav en massiv tilslutning til resultatet. Med massiv skal man forstå, at der blandt de kun 31,1 procent, som afgav deres stemme, var 93 procent som stemte ja. Det er ikke tilfredsstillende, at under en tredjedel af Forbundets medlemmer forholder sig aktivt til grundlaget for deres egne løn- og ansættelsesvilkår, og det svækker vores 6

7 forhandleres mandat fremadrettet, når forlig indgås med en så forholdsvis lille medlemstilslutning. På trods af det store ja, er der dog torne i forligene og særligt to forhold stikker ud; - Det nye privatlønsværn, der betyder, at lønnen fremover reguleres nedad med hele beløbet, hvis den offentlige lønudvikling stikker af fra det private, i modsætning til den tidligere reguleringsordning hvor reguleringen på 80 procent gik begge veje. - Den nye arbejdstidsaftale på det kommunale område, som fra 1. april 2016 ændrer 37/3 reglen og tidligere kronetillæg for aften- nat og lørdagsarbejde, gives fremover som en procentdel af lønnen. Læs mere om OK-15, arbejdstidsaftalen og regneeksempel her. På kredsens generalforsamling i 2014 diskuterede vi OK krav, og der blev stemt om bl.a. ændring i arbejdstidsaftale. Generalforsamlingen gik enstemmigt imod ændringer, men som en del af den samlede pakke, var det en pris som skulle betales, og som altså også vandt opbakning blandt de medlemmer, der deltog i urafstemningen. Den kommunale Kompetencefond bliver videreført, men har sine udfordringer. På PFF området (det forebyggende og dagbehandlende område), hvor vi har fælles overenskomst med BUPL, og hvor medarbejderne kan være organiseret i enten BUPL eller SL, kan man opleve den besynderlighed, at man kan få godkendt et uddannelsesforløb i BUPL, som man ikke kan i SL. Det er en problemstilling som er italesat i Forbundets centrale overenskomstudvalg, en problemstilling der skal forsøges at finde løsning på, da det er ulogisk og totalt meningsløst for det enkelte medlem, at ikke alle medarbejdere på den samme arbejdsplads og med de samme efteruddannelsesbehov ikke kan få godkendt de samme uddannelser. Problemstillingen opstår også på arbejdspladser med flere faggrupper, hvor man kan opleve, at ansøgningen til det samme uddannelsesforløb kan godkendes i en anden organisation, men ikke i Socialpædagogerne. På det regionale område blev der ved denne forhandling afsat penge til en egentlig kompetencepulje, som der dog først kan søges fra pr. 1. april På Statens område har vi enkelte arbejdspladser, og her må vi desværre konstatere, at pædagogisk uddannet personale halter bagud i lønudvikling i forhold til det kommunale område. Problemstillingen opstår i de overordnede forhandlingskonstruktioner, hvor vi som faggruppe er en ubetydelig brik i forhold til overenskomstdækningen af hele centraladministrationens område, og der er derfor ikke i flere overenskomstfornyelser blevet udmøntet en pulje til organisationsforhandling, som kunne have løftet socialpædagoger på statens område. Denne problemstilling er italesat i Forbundet, hvor vi allerede nu begynder at forberede hvordan dette kan forbedres ved den næste overenskomstfornyelse i På det private område har Forbundet en overenskomst med Dansk Erhverv, som forhandles i en anden takt end de offentlige aftaler. Denne overenskomst sikrer et aftalesæt på private tilbud, som er tilknyttet Dansk Erhverv, og giver et fornuftigt grundlag for dialog og forhandling. Kredsen har en række overenskomster med private tilbud uden for Dansk Erhverv, men tilbage står desværre stadig en række arbejdspladser, det ikke er muligt at få overenskomstdækket. På flere af disse oplever vi fra tid til anden uregelmæssigheder både i forhold til måden at ansætte og holde medarbejdere på, men også i forhold til det faglige fundament, som på 7

8 flere af disse tilbud hviler på et meget usikkert grundlag. Banach er et af de navne, som vi fra tid til anden er stødt på og som vi ved også er et kendt og diskuteret navn i flere kommuner. Her har vi måttet støtte en række medarbejdere i forhold til at få deres løn- og ansættelsesforhold redt ud, og vi oplever, hvordan der indgives konkursbegæring, så vi skal kæmpe for at få medlemmernes penge udbetalt, samtidig med at vi kan notere, at personerne bag firmaet hurtigt optræder som stiftere af nye private tilbud. Den slags udhuler troværdigheden og tilliden til dele af det private område og understreger med alt tydelighed behovet for fortsat at have dette område i fokus. Implementering af den nye arbejdstidsaftale pr. 1. april 2016 bliver en helt central opgave for kredskontor og tillidsvalgte, ligesom vi selvfølgelig skal forholde os til alle øvrige elementer i overenskomstfornyelsen og arbejde med de muligheder, der ligger i aftalerne. På det private område skal vi fortsat have fokus på at forsøge at opnå overenskomst, og vi skal være opsøgende i forhold til at komme i dialog med de private arbejdsgivere. De tillidsvalgte i fokus Krumtappen i det fagpolitiske arbejde på arbejdspladsen og den direkte kontakt til medlemmerne er og bliver de lokale tillidsvalgte. I alle kommuner og i regionen har vi en stærk og godt dækkende repræsentation. De arbejdspladser, hvor vi ikke har en valgt tillidsrepræsentant kan tælles på ganske få hænder. Vi arbejder kontinuerligt med at sikre, at tillidsrepræsentanten har de bedste forudsætninger for at løse de opgaver der ligger i hvervet. For at komme tættere på den enkelte tillidsrepræsentant, har vi gennemført et TR projekt Ny KURS, med fokus på hvordan vi kan understøtte og kompetenceudvikle den enkelte tillidsrepræsentant bedst muligt. Der er udarbejdet individuelle handleplaner for stort set hele TR gruppen, som nu danner baggrund for fremadrettet dialog om, på hvilke områder vi skal have opmærksomhed på at understøtte den enkelte TR. Der blev i projektet arbejdet med et internetbaseret dialogværktøj ECHO-it hvor TR gruppen havde mulighed for at komme i direkte dialog med hinanden, de kunne fortælle den gode historie, give og få anderkendelse, kunne hente inspiration og gode råd mm. Denne del af projektet viste sig dog ikke at slå an blandt tillidsrepræsentanterne, så vi valgte at nedlægge den del af projektet. Fællestillidsrepræsentanter Hvor den lokale tillidsrepræsentant er forposten på arbejdspladsen, så er fællestillidsrepræsentanten den strategiske forpost i 6 kommuner og i regionens Psykiatri. FTR sidder tæt på ledelsen i forvaltningerne og indgår i kommunernes/regionens overordnede samarbejdsstruktur. Dermed er de i tæt dialog med beslutningslaget, og derfor er de også en vigtig medspiller omkring politikudvikling i kredsen. FTR er bindeled til den lokale TR kommunegruppe og samler derigennem vigtig viden, som vi bruger på kredsniveau, når vi skal drøfte fremadrettede politiske nedslag og opmærksomhedspunkter. 8

9 Der holdes møde med FTR gruppen ca. en gang om måneden. Dels for at samle op og drøfte de lokale udfordringer, men også for at FTR gruppen kan have en mødeforum, hvor de kan mødes og sparre med hinanden om konkrete problemstillinger, som de ofte står alene med i deres hverdag. Vi har i Masterplanen for 2015 formuleret en målsætning om, at vi vil have FTR i alle kommuner. Dette er vi ikke i mål med. Lokale forhold i flere kommuner er bestemmende for, om vi kan have en FTR, så i det overordnede billede er vores FTR dækning ganske tilfredsstillende. Der er pres på det at være tillidsvalgt, og vi ser og hører desværre ofte, hvordan den enkelte TR/FTR kan opleve det dilemmafyldt at skulle varetage kollegernes interesser, samtidig med at man også gerne selv vil være en del af hverdagen på arbejdspladsen. Det kræver prioriteringer og overskud, samtidig med at det også kræver kollegernes forståelse for, at TR/FTR skal have den nødvendige tid til at udføre sit TR hverv. FTR og TR gruppen skal vi hele tiden understøtte og udvikle, så de kan fungere optimalt i forhold til de lokale opgaver. Det sikrer vi gennem vores møder på kommunalt- og på kredsniveau, gennem udviklingssamtaler, og ved at vi følger op på de handleplaner, der er lagt for hver enkelt TR. I den kommende tid sættes AMR gruppen i centrum, og vi skal have opbygget en tættere samarbejdsrelation til denne gruppe. Dels fordi det giver mening i forhold til at understøtte det lokale arbejde med at sikre godt arbejdsmiljø dels fordi vi også har brug for at høre fra denne gruppe, hvilke udfordringer de oplever lokalt, og som vil give mening, at vi arbejder videre med på politisk niveau. På samme måde skal vi have genoptaget vores møder med de tillidsvalgte som sidder i MED repræsentation op ad til i forvaltningerne. Det skal vi, dels for at bidrage til at klæde dem på til at varetage opgaven, dels fordi det er afgørende vigtigt for den strategiske politikudvikling, at vi har en meget præcis information om, hvordan det socialpædagogiske arbejdsområde diskuteres i de enkelte kommuner og i regionen. Socialpædagogiske ledere som vigtig aktør og bindeled til kommunerne På samme måde som vi er interesseret i at være i tæt dialog med kredsens tillidsvalgte, så er vi også grundlæggende afhængige af at være i en god dialog med kredsens ledere. På forbundsniveau vedtog man en ny lederplatform, som skaber mere tydelige rammer for ledergruppens politiske placering i organisationen, og samtidig formulerer en række aktiviteter, som kredsen skal udvikle på i samarbejde med ledersektionsbestyrelsen. Det lokale lederbestyrelsesarbejde bærer præg af, at ledere (også) er travle mennesker, og derfor har det med mellemrum været en udfordring at kunne samle bestyrelsesmedlemmer nok til, at det ville give mening at holde et møde. Derfor har lederbestyrelsen nu lagt op til, at man i den kommende tid vil afvikle åbne bestyrelsesmøder, hvor alle kredsens ledere inviteres til at deltage. Arbejdet i ledersektionsbestyrelsen tager naturligt nok afsæt i fokus på ledelse. Det handler om ledernes position og om lederens rolle(r) i en tid fyldt med forandringer. 9

10 Ledersektionen afvikler eget årsmøde, hvor bestyrelsen vælges og tilrettelægger også selv mødeaktiviteterne gennem året. Temaer og oplægsholdere de sidste par år har været Steen Hildebrandt om bæredygtig ledelse, Christian Ørsted om livsfarlig ledelse og Rasmus Willig om kritik og kritikkens fravær i den offentlige sektor og senest i år Ove Kaj Pedersen om konkurrencestaten. Også på lederområdet har vi gennemført et projekt at være leder og menneske, hvor vi i samarbejde med en ekstern konsulent afviklede lokale temadage i stort set alle kommuner. Her blev der sat fokus på ledelsesmæssige dilemmaer i praksis, og dagen sluttede med en politisk dialog om de konkrete politiske udfordringer i de enkelte kommuner set fra ledergruppens stol. Læs afrapportering af projektet her. Som nævnt afholder ledersektionen eget årsmøde, hvor oplæg til det fremtidige arbejde diskuteres og efterfølgende formuleres i sektionsbestyrelsen. Den socialpædagogiske kernefaglighed og fagpolitik Tidligere i denne beretning er der redegjort for arbejdet omkring Socialpædagogerne i fremtiden og de overordnede målsætninger. Som et led i det politiske arbejde med pejlemærkerne inviterede vi os selv til møde med borgmestrene i alle kredsens kommuner og med regionsformanden. Vi lagde op til, at møderne skulle være uformelle og fremhævede, at vi gerne ville i dialog omkring forholdene generelt på det socialpædagogiske område i kommunerne, vi ville gerne drøfte nye ansættelsesområder for socialpædagoger, og så ville vi der til også gerne drøfte mulighederne for at folde tillidsreformen ud i kommunen. Reaktionerne var blandende. Flere borgmestre meldte hurtigt tilbage og var klar til at mødes med os. Et par af dem henviste til deres direktører, men der var også flere som vi aldrig hørte fra. I forhold til tillidsreformen er det et generelt indtryk, at kommunerne ikke helt er parate til at tage de 7 pejlemærker til sig. Det gælder for både borgmestre og forvaltningsdirektører, at de ikke føler sig voldsomt forpligtet af den aftale, der er indgået mellem parterne. Derimod vil man i alle kommuner meget gerne fortælle om de initiativer man i øvrigt har gang i. Og retfærdigvis skal der da også siges til det, at der i flere kommuner foregår gode ting, som man sagtens ville kunne kategorisere som tillidsreform i en eller anden afskygning. F.eks. fokus på arbejdspladsens sociale kapital. Tilbage i diskussionen af tillidsreform / modernisering af den offentlige sektor står flere spørgsmål. Helt centralt selvfølgelig hvordan vi kan få gjort op med systemets behov for måle og veje kultur og udvikling baseret på evidensbaserede metoder(kontrol og dokumentation) og i stedet få udviklingsperspektivet for borgeren tilbage til de fagprofessionelle (tillid) som med deres faglige indsigt har metoderne og tilgange til at skabe udvikling. 10

11 I sommeren 2014 trådte bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse i kraft. Socialpædagogerne fik som bekendt ikke en selvstændig uddannelse, men en ny specialisering målrettet det socialpædagogiske arbejdsområde. På centralt niveau har Forbundet fulgt tilblivelsen af den nye uddannelse tæt og har spillet ind på alle beslutningsniveauer for at kvalificere indholdet og for at sikre det nødvendige antal praktikplader på specialiseringen. Lokalt har vi samarbejdet med UCC om at få formidlet indholdet i den nye uddannelse. Det har vi gjort i samarbejde med kreds Nordsjælland på et regionalt ledermøde og på en temadag for praktikvejledere. Derudover har vi gode relationer til centrale personer på uddannelsen og flere invitationer til et tæt samarbejde omkring udvikling af det socialpædagogiske specialiseringsspor. Vi skal fortsat arbejde med synlighed på uddannelsesstederne og i samarbejde med BUPL og LFS være til stede, når mulighederne byder sig. I den sammenhæng spiller samarbejdet med PLS en helt afgørende rolle, og vi skal fastholde og udvikle relationen til de studerendes organisation Rammevilkår i kommuner og region Den kommunale økonomi er under pres og har været det gennem de sidste mange år. Flere parametre kan spille ind for, hvorfor den enkelte kommune er udfordret. Skattestop og loft på servicerammen er afgørende faktorer nogle steder, mens det i andre kommuner kan være demografiske udfordringer, som er afgørende, når det kommunale budget skal fastlægges. Et fælles mantra i alle kommuner bliver derfor effektiviseringer og nødvendige prioriteringer. Yderligere har den nye regering i sit regeringsgrundlag indskrevet et omprioriteringsbidrag på 1% af den kommunale økonomi og efterfølgende viste Claus Hjorts kasseeftersyn, at der manglede et betragteligt milliardbeløb i statskassen. Herom kan der siges meget om politisk spin og drillerier, men tilbage står, at man ude i kommunerne er sat yderligere under pres, og at det dertil heller ikke står helt klart, hvorvidt det socialpædagogiske område blive forstået som et af de velfærdsområder, som omprioriteringsbidraget er tiltænkt at skulle bringe forbedringer på. I regionen oplever vi, at arbejdspladserne i den sociale virksomhed er glade for fortsat at være i regionalt regi, mens vi i psykiatrien desværre igen og igen oplever, hvordan økonomien er presset til det yderste. Her står det sundhedsfaglige perspektiv nemlig i fokus, og desværre bliver den socialpædagogiske faglighed i nogen omfang presset ud, når man i de enkelte klinikker og virksomheder skal finde den nødvendige økonomi. Pres fra medicinudgifter og behandlingsgarantier skaber denne situation, og vi oplever i tiltagende grad, hvordan det er de små faggrupper som presses ud. Det er ikke en situation vi er tilfredse med, da vi mener, at man både i den somatiske og den psykiatriske del af sundhedsvæsnet har hårdt brug for den socialpædagogiske faglighed. Som et nyt tiltag lancerede Socialpædagogerne i efteråret 2014 et Socialt indeks, som rangordnede landets kommuner i forhold til deres indsats på det sociale område. 11

12 Målet med Socialt indeks var at få sat en socialpolitisk dagsorden med udgangspunkt i de konkrete tal, og derefter at komme i dialog med kommunerne ud fra en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan indsatsen kunne forbedres. Socialt indeks fik massiv presseomtale, flere af kredsens kommuner lå med i toppen nogle også helt i bund, og diskussionen i pressen drejede meget hurtigt over i at blive en metodekritik. Forbundet stod for skud og her i kredsen deltog vi også i møder, hvor kritikken stod centralt. Forbundsledelsen har lyttet til kritikken og har valgt ikke at gentage Socialt indeks her i 2015, som det ellers oprindeligt var tænkt. Økonomi, rammevilkår og placeringen af den socialpædagogiske faglighed i kommuner og region vil også i de kommende år stå helt centralt som det, vi skal arbejde med og have fokus på i kredsens politiske arbejde. Det organisatoriske område Det er ikke kun ude i den store verden, at økonomien sætter rammen for, hvad man kan. Også i Socialpædagogerne Storkøbenhavn er vi afhængige af at have en sund økonomi. I denne valgperiode har vi arbejdet på at foretage nødvendige økonomiske tilpasninger, så der blev bragt overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. På indtægtssiden er vi helt afhængige af et godt medlemstal for at have en sund økonomi, og det har i en årrække været svært at skabe den nødvendige balance. Derfor har vi været nødt til at foretage ændringer i personalesammensætningen på kredskontoret. Vi har således sagt farvel til en administrativ medarbejder og til vores kontorleder og ansætter i stedet pr. 1. november 2015 en konsulent i en 30 timers stilling. Det er bestyrelsens vurdering, at tiden er moden til denne strukturelle ændring på kredskontoret, efter at der gennem meget lang tid har været et stort pres på arbejdsmiljø og opgavemængde. Blandt andet afledt af uforholdsmæssigt mange og lange sygdomsforløb, som har sat alle på kontoret under stort pres. Bestyrelsen har været meget opmærksom på situationen og har fulgt tæt med i de tiltag, der er blevet gjort fra den daglige politiske ledelses side. Bestyrelsen trådte i karakter da det gjaldt og bakkede op om de nødvendige beslutninger, der skulle tages hele vejen igennem. På trods af det pres der har været på kontoret, er det vores opfattelse, at det er lykkes os at fastholde et fokus på, at man som medlem skal opleve god sagsbehandling, og at dette også i stor udstrækning er lykkedes, - ikke mindst i kraft af en gruppe engagerede og dedikerede medarbejdere, som hele vejen igennem har stået op for hinanden. På det tværfaglige organisatoriske plan har vi et godt samarbejde med andre organisationer både i LO Hovedstaden og med de pædagogiske fagfæller i LFS, BUPL og PLS, samt med DS, Ergoterapeuterne og andre FTF organisationer. LO holder kongres den oktober i år, og det har i et langt forløb op til denne kongres været diskuteret, hvorvidt LO og FTF skal finde sammen i et tættere samarbejde og eventuelt 12

13 også afsøge mulighederne for at arbejde frem mod en egentlig fusion af de to hovedorganisationer. Temaet har været diskuteret vidt og bredt og har også delt vandene i LO familien, men tilsyneladende har LO s daglige ledelse nu opnået enighed om et kompromisforslag, som alle kan samles om. Det bliver spændende at se, hvilket resultat, der kommer ud af diskussionen og beslutningen på kongressen. Det tværfaglige samarbejde Fagligt Ansvar, der opstod i kølvandet på, at Anders Fogh Rasmussen fik regeringsmagten i 2001, og som vi alle år har været aktive omkring, har haft svært ved at fastholde opbakning i de senere år, hvor det politiske landskab har flyttet sig en del. Som en konsekvens af det, blev sekretariatet lukket ved årsskiftet i erkendelse af, at der ikke var de fornødne, hverken menneskelige eller økonomiske, ressourcer til at drive det videre. Samtidig var der også opstået et nyt og bredere samarbejde omkring et initiativ, vi kalder Folket åbner tinget. Her samler vi fagforeninger, sociale organisationer, de studerendes organisationer og miljøfolk på en dagsorden, som handler om at anlægge et bredere perspektiv - for med fællesstemme at kunne gøre opmærksom på de markante udfordringer, vi står overfor. Ikke bare i et snævert socialpædagogfagligt perspektiv, men i et perspektiv som både handler om anstændige leveforhold, ordentlige vilkår for studerende på alle uddannelsesniveauer og en bæredygtig udvikling og udnyttelse af klodens ressourcer til gavn og i respekt for kommende generationer. Den nye bestyrelse skal bidrage til at sikre gode arbejdsbetingelser for medarbejdere og valgte, udstikke nye lokale pejlepunkter i en Masterplan 16 og fastholde et kritisk blik på udviklingen i kredsens økonomi. På det politiske plan skal kredsen fortsat tilslutte sig tværfaglige initiativer og spille aktivt ind på dagsordner, som både tager sigte på det socialpolitiske område og forholder sig til bredere politiske dagsordner. 13