BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK"

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK Maj 214

2 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Maria Bille Høeg Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: Maj 214

3 Indhold 1. Overblik 7 2. Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate Effekter af indsatsen 37 Appendiks 47 Litteraturliste 51

4

5 1. Overblik 1.1 Hver femte modtager offentlig forsørgelse Flest er forsørget af det offentlige i Danmark Ikke-arbejdsmarkedsparate er en bred gruppe Færre på sygedagpenge men flere på kontanthjælp Ikke-arbejdsmarkedsparate er længe på offentlig forsørgelse Unge er på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrere er ofte på kontanthjælp Store kommunale forskelle 15

6

7 Side 7 1. Overblik 1.1 Hver femte modtager offentlig forsørgelse Mange danskere forsørges i dag af det offentlige og modtager f.eks. dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension eller efterløn. I 213 rundede det samlede antal offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder 75. fuldtidspersoner. Det svarer til 2 pct. af alle personer i den arbejdsdygtige alder, jf. figur 1. Figur 1 Hver 5. modtager offentlig forsørgelse Befolkningen år, fuldtidspersoner, pct. 7 pct. 9 pct. Arbejdsmarkedsparate ledige Ikke-arbejdsmarkedsparate grupper Førtidspension og Efterløn Selvforsørgede 8 pct. ANM.: I gruppen af selvforsørgede personer indgår også personer under uddannelse, der modtager SU. KILDE: Jobindsats.dk. 1 ud af 5 modtager offentlig forsørgelse Blandt personer, der er forsørget af det offentlige, er den mindste del, svarende til ca. 15. personer eller 4 pct. af alle i den erhvervsaktive alder, arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. De øvrige personer, der er forsørget af det offentlige svarende til 16 pct. af alle i den erhvervsaktive alder er ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Af dem modtager ca. 34. fuldtidspersoner en permanent offentlig overførselsindkomst som enten efterlønner eller førtidspensionist.

8 Side er ikkearbejdsmarkedsparate De resterende ca. 26. fuldtidspersoner, og som svarer til 7 pct. af befolkningen, kan betegnes som ikke-arbejdsmarkedsparate. Dvs. personer, som vurderes midlertidigt at have nedsat arbejdsevne. Disse personer står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og tæller som hovedregel ikke med i arbejdsstyrken eller i arbejdsløshedsstatistikken. Udviklingen viser, at antallet af arbejdsmarkedsparate ledige (dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1) svinger med konjunkturerne, mens antallet af ikkearbejdsmarkedsparate ikke påvirkes af konjunkturudviklingen i samme grad, jf. figur 2 Figur 2 Ikke-arbejdsmarkedsparate stort set uændret Førtidspension og efterløn Ikke-arbejdsmarkedsparate Arbejdsmarkedsparate ledige 8 Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, 1. personer ANM.: Arbejdsmarkedsparate ledige omfatter dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, match 1. Ikke-arbejdsmarkedsparate omfatter kontanthjælpsmodtagere, match 2 og 3, og personer på sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob og ressourceforløb. KILDE: Jobindsats.dk. Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige udgjorde i 26 ca. 16. fuldtidspersoner, og i 28 var antallet faldet til ca. 8. fuldtidspersoner. Herefter mere end fordobledes antallet til ca. 17. fuldtidspersoner i 21, hvorefter antallet atter er faldet en anelse og udgør ca. 15. fuldtidspersoner i 213. Modsat de arbejdsmarkedsparate ledige er antallet af ikkearbejdsmarkedsparate (kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af ledighedsydelse og fleksjobbere) mere konstant over tid.

9 Side 9 4. flere ikkearbejdsmarkedsparate siden 26 I 25 var antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate omtrent 22. fuldtidspersoner, og antallet er hvert år steget, så der i 213 er ca. 26. ikke-arbejdsmarkedsparate. Den tredje gruppe af personer, der modtager offentlig forsørgelse, er personer, der har trukket sig permanent bort fra arbejdsmarkedet på enten førtidspension og efterløn. I 213 udgør denne gruppe ca. 34. fuldtidspersoner, svarende til ca. 45 pct. af alle fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder. Tilsvarende udgør de arbejdsmarkedsparate ledige ca. 2 pct., mens de ikke-arbejdsmarkedsparate udgør ca. 35 pct., jf. figur 3. Figur 3 Hver tredje er ikke-arbejdsmarkedsparat Andel offentligt forsørgede på ydelsesgrupper, pct., 213 A-dagpenge Kontanthjælp match 1 Førtidspension og efterløn, 45 pct. Arbejdsmarkedsparate, 2 pct. Ikkearbejdsmarkedsparate, 35 pct. Kontanthjælp match 2 og 3 Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Ressourceforløb Fleksjob Førtidspension Efterløn KILDE: Jobindsats.dk. 1.2 Flest er forsørget af det offentlige i Danmark Danmark har den største andel af offentligt forsørgede sammenlignet med fire af Danmarks nabolande, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland. Samtidig har Danmark også en væsentlig større andel af modtagere af helbredsbetingede ydelser, så som sygedagpenge og førtidspension. I Danmark er godt 1 pct. på offentlig forsørgelse på grund af helbredet. I Tyskland, som har den laveste andel, er det godt 5 pct., jf. figur 4.

10 Side 1 Figur 4 DK har flest længst fra arbejdsmarkedet Andel af befolkningen, der er offentligt forsørgede, pct., år, Helbredsbetingede ydelser Forsikrede ledige Andre ydelser Socialhjælp Tidlig tilbagetrækning Danmark Tyskland Storbritannien Sverige Holland KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (212). Til gengæld har Tyskland den højeste andel af offentligt forsørgede på sociale ydelser (kontanthjælp). Dette er et resultat af en kortere sygedagpengeperiode og strengere adgang til førtidspension. Fordelingen i Sverige minder mere om den danske fordeling, selv om Sverige har færre inden for alle grupper, fordi ydelserne er kortere, og adgangskravene mere restriktive. 1.3 Ikke-arbejdsmarkedsparate er en bred gruppe 1 ud af 3 er ikkearbejdsmarkedsparat Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate omfatter personer, der midlertidigt ikke er jobparate. Personerne har mulighed for at blive mere jobparate gennem f.eks. aktivering eller behandling, så de kan forsørge sig selv. Ikke-arbejdsmarkedsparate er således en potentiel ressource for arbejdsmarkedet i modsætning til eksempelvis førtidspensionister, der vurderes at have en varigt nedsat arbejdsevne, om end førtidspensionister og efterlønner kan arbejde samtidigt med, at de modtager offentlig forsørgelse. Ikke-arbejdsmarkedsparate består af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3, revalidender inkl. forrevalidering, sygedagpengemodtagere og personer på ledighedsydelse i ressourceforløb eller fleksjob. Denne gruppe udgør godt en tredjedel af alle fuldtidspersoner i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse.

11 Side 11 De største ydelsesgrupper er kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere med hhv. ca. 15. fuldtidspersoner og ca. 75. fuldtidspersoner i 213, jf. figur 5. Figur 5 Flest modtager kontanthjælp Antal fuldtidspersoner, 1. personer, pct. 29 pct. 21 pct pct. 4 pct. pct. 4 2 Kontanthjælp match 2 og 3 Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Revalidering Ressourceforløb ANM.: For en detaljeret opgørelse af antallet af arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate personer og fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgrupper, se appendiks. KILDE: Jobindsats.dk. 1.4 Færre på sygedagpenge men flere på kontanthjælp Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate har været støt stigende de senere år dog ikke lige meget for alle ydelsesgrupper. Faktisk kan der konstateres et faldende antal fuldtidspersoner på sygedagpenge og revalidering, hvor antallet af fuldtidspersoner er reduceret med hhv. 2 og 46 pct. siden 27. Dette svarer til en reduktion på knap 3. fuldtidspersoner. 5 pct. flere kontanthjælpsmodtagere end i 27 Omvendt er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset med mere end 5 pct. siden 27, svarende til en stigning på ca. 5. fuldtidspersoner, jf. figur 6.

12 Side 12 Figur 6 Flere på kontanthjælp og fleksjob Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Alle Fuldtidspersoner, indeks, 27 = ANM.: Kontanthjælp omfatter alle matchkategorier. KILDE: Jobindsats.dk. For kontanthjælp udgør ikke-arbejdsmarkedsparate ca. 4. fuldtidspersoner af stigningen på i alt 5. fuldtidspersoner siden 27. Stigningen kan ikke umiddelbart forklares med, at gruppen af årige er blevet forøget. Der er heller ikke observeret tilsvarende store fald i de andre typer overførelsesmodtagere, som ville kunne forklare den store stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken. 1.5 Ikke-arbejdsmarkedsparate længere på offentlig forsørgelse Svage kontanthjælpsmodtagere er længe på offentlig forsørgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 er den ydelsesgruppe blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate, der modtager offentlig forsørgelse længst. Den gennemsnitlige varighed af ydelsen er ca. 4 uger for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3. Også personer på ledighedsydelse i matchkategori 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere i matchkategori 3 modtager forsørgelse i relativt mange uger. Derimod er sygedagpengemodtagere i matchkategori 1 den ydelsesgruppe, der med en gennemsnitlig varighed af ydelsen på ca. 6 uger modtager ydelsen i kortest tid, jf. figur 7.

13 Side 13 Figur 7 Ydelsens varighed er længst for match 2 og Gennemsnitlig varighed, uger, Sdp. match 1 A-dagpenge Kth. match 1 Sdp. match 2 Led.yd. match 1 Sdp. match 3 Led.yd. match 2 Revalidering Led.yd. match 3 Kth. match 2 Kth. match 3 KILDE: Jobindsats.dk. 1.6 Unge er på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere er unge Alderssammensætningen er forskellig fra ydelsesgruppe til ydelsesgruppe. Mens ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og revalidender i høj grad består af yngre aldersgrupper, er der langt flere ældre blandt personer på sygedagpenge, ledighedsydelse, i fleksjob og ressourceforløb, jf. figur 8.

14 Side 14 Figur 8 Mange unge på kontanthjælp og i revalidering 2 15 Alder inden for ydelsesgrupperne, pct., 213 Kontanthjælp match 2+3 og revalidering Sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og ressourceforløb år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år 65+ år KILDE: Jobindsats.dk. 1.7 Ikke-vestlige indvandrere er oftere på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrere modtager hyppigt kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere modtager langt hyppigere kontanthjælp end danskere og vestlige indvandrere og efterkommere. Særligt er der relativt mange ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 2 og 3) blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, jf. figur 9.

15 Side 15 Figur 9 Ikke-vestlige indvandrere ofte på kontanthjælp Andel af fuldtidspersoner på pågældende ydelse, pct., 213 Ledighedsydelse fleksjob og ressourceforløb Sygedagpenge, revalidering og forrevalidering Kontanthjælp match 2+3 Kontanthjælp match 1 A-dagpenge Danskere Vestlige indvandrere Ikke-venstlige indvandrere ANM.: Indvandrere omfatter både indvandrere og efterkommere KILDE: Jobindsats.dk. Blandt danskere og vestlige indvandrere og efterkommere er den hyppigst forekommende forsørgelsesydelse dagpenge. 1.8 Store kommunale forskelle Der er relativ stor forskel på hvor stor en andel af indbyggere i de enkelte kommuner, der er ikke-arbejdsmarkedetsparate. Særligt på kontanthjælpsområdet træder denne forskel tydeligt frem. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 i kommunerne er således mellem,7 og 3 pct. Generelt er andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere størst i de kommuner, med de dårligste rammebetingelser. Der er dog undtagelser. Særligt blandt de dårligt stillede kommuner er der stor variation i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I kommuner som f.eks. København, Hvidovre og Glostrup bor der flere kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 end deres rammevilkår tilsiger, jf. figur 1.

16 Side 16 Figur 1 ANM.: Opgørelsen er baseret på fuldtidspersoner. KILDE: jobindsats.dk. Også på sygedagpengeområdet er der kommunale forskelle. Trods samme rammebetingelser har sammenlignelige kommuner vidt forskelligt sygefravær blandt borgerne. I Vallensbæk kommune er borgerne i gennemsnit på sygedagpenge i 4 uger, mens det er ca. 7 uger blandt borgere i Dragør kommune. Det samme billede tegner sig for Ringsted, der har knap 2 ugers mindre sygefravær end gennemsnittet for sygedagpengemodtagere i Sønderborg og København, jf. figur 11.

17 Side 17 Figur 11 ANM.: Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er udeladt. Rammevilkårene er baseret på alle ydelser inkl. førtidspension. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken (SOCDAG99).

18

19 2. Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate 2.1 Flere får en aktiv indsats Matchkategori 3 aktiveres i mindre grad Flest unge får en indsats Flere deltager i privat virksomhedspraktik Brugen af redskaber er vidt forskellig Delvise raskmeldinger vinder frem De kommunale forskelle er store der er et stort potentiale Beskæftigelsesindsatsen koster milliarder 31

20

21 Side Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate 2.1 Flere får en aktiv indsats Formålet med den aktive beskæftigelsesindsats er at bidrage til, at flere ledige og personer langt fra arbejdsmarkedet kommer i arbejde eller bliver parate til et job. Jobcentrenes indsats skal være individuelt tilrettelagt og der er forskellige muligheder for at tilrette en aktiv indsats over for ikkearbejdsmarkedsparate grupper, jf. boks 1. Boks 1 Indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate Matchkategori 2: På tværs af ydelseskategorier gælder det, at personer, der er visiteret til matchkategori 2, ikke er parate til et job, men er parate til en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder eksempelvis, at der er krav om, at kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 deltager i et individuelt tilrettelagt kontaktforløb og i aktive tilbud. For sygedagpengemodtagere gælder dog, at kommunen kun skal iværksætte en indsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Da personer omfattet af matchkategori 2 ikke vurderes arbejdsmarkedsparate, skal de ikke være aktivt jobsøgende og være til rådighed for arbejdsmarkedet. Matchkategori 3: Personer, der er visiteret til matchkategori 3 er omfattet af færre krav. De vurderes at have så alvorlige problemer, at de som udgangspunkt hverken kan arbejde eller deltage i aktive tilbud. Det vil sige, at personerne er fritaget fra krav om at søge arbejde og fra aktive beskæftigelsesrettede tilbud. Dog skal personerne deltage i de løbende kontaktsamtaler. Kommunerne kan give personer i matchkategori 3 tilbud efter lov om social service, ligesom kommuner kan give beskæftigelsesrettede tilbud i forbindelse med sygeopfølgning eller afklaring af ansøgning om førtidspension. Nye regler fra 1. januar 214: Det bemærkes, at matchkategorierne er blevet afskaffet fra 1. januar 214. I stedet skal der laves en visitation af kontanthjælpsmodtagere ud fra følgende retningslinjer: Unge under 3 år uden uddannelse skal i gang med en uddannelse. De fleste af dem vil blive vurderet som uddannelsesparate. De vil fremover få uddannelseshjælp.

22 Side 22 Unge under 3 år uden uddannelse, som ikke umiddelbart vil være klar til en uddannelse, vil være "aktivitetsparate". Målet vil fortsat være uddannelse, og de vil kunne modtage uddannelseshjælp samt et aktivitetstillæg. Kontanthjælpsmodtagere over 3 år og unge med en uddannelse, der er parat til at kunne komme i arbejde, er "jobparate". De vil som hidtil få kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtagere over 3 år og unge med en uddannelse, der ikke vurderes parate til at komme i arbejde, er "aktivitetsparate". De vil som hidtil få kontanthjælp. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, spørgsmålsvar om matchmodellen m.v. Staten tilskynder gennem refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter til et højt aktiveringsvolumen. Det hænger sammen med, at refusionen ligger på et højere niveau ved deltagelse i aktive tilbud end i perioder med passive udbetaling af ydelser. I 213 deltog i alt ca. 4. personer i et aktivt tilbud som en del af beskæftigelsesindsatsen. Det er næsten en fordobling i forhold til 27, hvor godt 2. personer deltog i et tilbud. Stigningen i aktiveringsomfanget har fortrinsvis fundet sted blandt de arbejdsmarkedsparate grupper, så dobbelt så mange arbejdsmarkedsparate aktiveres i 213 som i 27, jf. figur 12.

23 Side 23 Figur 12 Flere får en aktiv indsats 25 2 Antal aktiverede personer, 1. personer Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate KILDE: Jobindsats.dk. Også antallet af aktiverede ikke-arbejdsmarkedsparate er steget siden 27. I 213 deltog ca. 16. ikke-arbejdsmarkedsparate i et aktivt tilbud mod ca. 1. i 27. Udviklingen betyder dog ikke, at ikke-arbejdsmarkedsparate er længere tid i aktivering. For i samme periode er den gennemsnitlige varighed for aktiveringsforløbene aftaget for de fleste ydelsesgrupper. 2.2 Matchkategori 3 aktiveres i mindre grad Det er fortsat primært de stærkeste ledige, der deltager i et aktivt tilbud. Jo længere væk fra arbejdsmarkedet desto mindre deltager personen i aktivering. Aktiveringsgraden for arbejdsmarksparate kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 1) er således væsentlig højere end for de øvrige ydelsesgrupper, jf. figur 13.

24 Side 24 Figur 13 Jo svagere - jo mindre i aktivering Aktiveringsgrad, pct., Kth. match 1 Sdp. match 1 Led. ydelse match 1 Kth. match 2 Sdp. match 2 Led. ydelse match 2 Kth. match 3 Sdp. match 3 Led. ydelse match 3 ANM.: Aktiveringsgraden opgør, hvor stor en andel af tiden (opgjort på time- eller dagsniveau), som ydelsesmodtagerne i den valgte periode er aktive. KILDE: Jobindsats.dk. I 212 tilbragte de jobklare kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit godt 1/3 del af tiden i aktivering, mens ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og ledighedsydelsesmodtagere i matchkategori 1 tilbragte hhv. ca. 1/4 del og 1/5 del af tiden i aktivering. Lavest er aktiveringsgraden for grupperne længst fra arbejdsmarkedet. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 tilbragte således kun i gennemsnit under 2 pct. af tiden i aktivering. Det er væsentligt lavere end i 27. Dette skift hænger sammen med ændringer i refusionssystemet fra januar 211 og de svækkede lovgivningsmæssige krav til kommunerne om ikke at have en aktiveringspligt over for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori Flest unge får en indsats Blandt kontanthjælpsmodtagerne er det primært de yngre, der deltager i en aktiv indsats. Det gælder særligt for matchkategori 2 og 3, hvor andelen af aktiverede over 4 år er under 15 pct. Den tilsvarende andel for matchkategori 1 er dobbelt så stor, jf. figur 14.

25 Side 25 Figur 14 Flest unge får en indsats 4 Andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, pct., Matchkategori Matchkategori 2 og år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år 65+ år ANM.: Fuldtidspersoner. KILDE: Jobindsats.dk. Der er i lovgivningen større krav til kommunerne om at have en aktiv indsats over for borgere under 3 år. 2.4 Flere deltager i privat virksomhedspraktik Det er op til det enkelte kommunale jobcenter at vurdere, hvilken type aktiveringstilbud, som skal gives. Jobcentret kan, uanset om den ledige er arbejdsmarkedsparat eller ej, give følgende 3 typer aktiveringstilbud: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud, jf. boks 2:

26 Side 26 Boks 2 Tilbud i den aktive beskæftigelsesindsats Vejledning og opkvalificering. Dette redskab dækker over alt lige fra korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb til ordinære uddannelsesforløb. Virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed bruges til personer, som har behov for afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Formålet med tilbuddet er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. For ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan tilbuddet vare op til 13 uger med mulighed for forlængelse. Ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere kan bruges til genoptræning af lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Forløbet kan vare i op til et år. For at blive ansat med løntilskud i en privat virksomhed, er det en betingelse, at man har 6 måneders forudgående ledighed. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Beskæftigelsesrettet aktivering. Vejledning og opkvalificering er den aktiveringsform, der anvendes oftest blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate. I 213 var andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3, der deltog i vejledning og opkvalificering 12,5 pct. Andelen er faldet siden 29, hvor 17,5 pct. deltog i vejledning og opkvalificering. I samme periode er privat virksomhedspraktik blevet langt mere udbredt, men udgør i 213 alene 4 pct., jf. figur 15.

27 Side 27 Figur 15 Flere deltager i praktik i en privat virksomhed Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik Offentlig virksomhedspraktik Øvrig vejledning og opkvalificering Ordinære uddannelsesforløb Andel fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3, pct KILDE: Jobindsats.dk. 2.5 Brugen af redskaber er vidt forskellig Der er vidt forskellig brug af de enkelte redskaber i aktiveringsindsatsen for de enkelte ydelsesgrupper og matchkategorier. Generelt er de fleste af de tilbud, der gives, forløb af vejledning og opkvalificering. Men vejlednings- og opkvalificeringsforløb anvendes langt hyppigere blandt grupper langt fra arbejdsmarkedet end for eksempelvis dagpengemodtagere, jf. figur 16.

28 Side 28 Figur 16 Stor forskel på sammensætningen af tilbud Øvrig vejledning og opkvalificering Privat løntilskud Privat virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Offentlig løntilskud Offentlig virksomhedspraktik Andel af fuldtidspersoner i pågældende tilbud, pct., A-dagpenge Kth. match 1 Kth. match 2+3 Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse KILDE: Jobindsats.dk. Virksomhedsrettede tilbud findes oftest i den private sektor. Generelt er der flere personer i virksomhedspraktik eller løntilskud på private arbejdspladser end på offentlige. I 213 deltog godt 1 pct. af de ikkearbejdsmarkedsparate aktiverede i et forløb på en offentlig arbejdsplads, mens godt 2 pct. deltog i et forløb på en privat arbejdsplads. Ansættelse med løntilskud anvendes i mindre udstrækning blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate end blandt ledige, der er parate til arbejdsmarkedet. 2.6 Delvise raskmeldinger vinder frem På sygefraværsområdet er et andet redskab i indsatsen, der finder stadig hyppigere anvendelse, delvis raskmelding. Sygemeldte undgår oftere at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis den sygemeldte bevarer kontakten til arbejdspladsen og måske endda arbejder under langvarig sygdom enten med tilpassede arbejdsopgaver eller på nedsat tid, jf. Det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (28). Kommunerne har i samarbejde med virksomhederne og lønmodtagerne mulighed for at bruge delvise raskmeldinger til at fremme, at sygemeldte vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. En delvis raskmelding giver en sygemeldt medarbejder mulighed for gradvist at genoptage arbejdet med delvis sygedagpengedækning.

29 Side 29 Siden 24 er anvendelsen af delvise raskmeldinger steget fra 39.5 til 71.8 i 213, jf. figur 17. Figur 17 Øget brug af delvise raskmeldinger 8 Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger, KILDE: Jobindsats.dk 2.7 De kommunale forskelle er store der er et stort potentiale Generelt er der stor forskel på, hvor flittigt virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud anvendes i de enkelte kommuner. Forskellen på andelen af virksomhedsrettet aktivering af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 varierer fra 1 pct. i Vordingborg Kommune til 54 pct. i Norddjurs Kommune, jf. figur 18.

30 Side 3 Figur 18 ANM.: Jobcentrene er angivet efter rammevilkår. KILDE: Jobindsats.dk. Der er stort potentiale Der er ikke noget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem kommunernes rammevilkår og brugen af den virksomhedsrettede indsats. Virksomhedsrettede tilbud har med størst sikkerhed en positiv beskæftigelseseffekt også for de svageste grupper længst fra arbejdsmarkedet, jf. kapitel 3. Dermed er der umiddelbart et stort potentiale for en effektivisering og målretning af beskæftigelsesindsatsen for de svageste grupper i landets kommuner med deraf følgende økonomiske gevinster. Også på sygedagpengeområdet er der kommunale forskelle særligt når det gælder kontakten til de sygemeldte. Med den politiske aftale på sygedagpengeområdet fra december 214 er der et politisk ønske om, at sygedagpengeindsatsen iværksættes på et tidligt tidspunkt for at understøtte, at sygemeldte bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. Som det er i dag, skal kommunerne gennemføre den første opfølgningssamtale inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag, og der er fastsat, hvordan mødeforløbet skal være herefter. Med sygedagpengeaftalen bliver det muligt at sætte en tidlig indsats i gang før uge 8. Der er forskel på, hvor ofte jobcentrene afholder sygesamtalerne inden for den tidsramme, som sygedagpengeloven fastsætter. En sygemeldt borger i Sorø og Køge bliver langt sjældnere kontaktet af kommunen til tiden, når der skal planlægges genoptræning, behandling eller lignende for at få den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.

31 Side 31 I Struer sker det derimod stort set aldrig, at den sygemeldte ikke bliver kontaktet til tiden, jf. figur 19. Figur 19 ANM.: Jobcentrene er angivet i alfabetisk rækkefølge. KILDE: Jobindsats.dk. Samlet set får 94 pct. af sygemeldte deres samtaler til tiden, hvilket er på niveau med rettighed af samtaler for dagpengemodtagere. Det er især kategori 2-sager, dvs. sager, der har risiko for langvarigt sygefravær, eller risiko i forhold til arbejdsevnen, at kommunerne ikke gennemfører samtalerne inden for fristerne, jf. Slotsholm (212). I nogle kommuner er der potentiale for at komme tidligere i gang med opfølgningssamtalerne, jf. Rigsrevisionen (214). 2.8 Beskæftigelsesindsats koster milliarder. Forsørgelsen koster 37 mia. kr. De samlede forsørgelsesudgifter til kontanthjælpsmodtagere (alle matchkategorier), revalidender, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere udgjorde i alt 36,8 mia. kr. i 212 (reguleret med pris- og lønudviklingen for 213). Herudover kommer udgifterne til selve beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen koster 5 mia. kr. I 212 udgjorde de samlede offentlige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats for kontanthjælps-, sygedagpengemodtagere, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere knap 5 mia. kr., jf. Carsten Kochudvalget (214). Hovedparten af udgifterne kan henføres til tilbud til

32 Side 32 kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1, 2 og 3, som udgør ca. 3,2 mia. kr. jf. figur 2. Figur 2 Flest udgifter til kontanthjælpsmodtagere 3,5 Offentlige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats, mia. kr., 212 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kontanthjælp Ledighedsydelse Revalidering Sygedagpenge 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, ANM.: Omfatter de samlede offentlige udgifter. Dvs. både de statslige udgifter til refusion og de kommunale udgifter. Udgifterne til løntilskud er beregnet som differencen mellem de direkte udgifter til løntilskud fratrukket udgifterne til alternativ forsørgelse (kontanthjælp, sygedagpenge osv.). Kontanthjælp indeholder alle tre matchkategorier. Udgifterne er opgjort i 212, men reguleret med pris- og lønudviklingen for 213. KILDE: Carsten Koch-udvalget (214). De ovennævnte udgifter er inklusiv en række indirekte følgeudgifter til aktiveringsindsatsen. Disse omfatter blandt andet tilskud til befordring, hjælpemidler og mentorer. Fælles for tilskuddene er, at de kan ydes i forbindelse med iværksættelse af aktiveringsindsatsen, hvis nogle andre betingelser om f.eks. afstand til aktiveringsstedet er opfyldt. Administration koster 3,2 mia. kr. Derudover afholder kommunerne også udgifter til drift og administration af jobcentrene. Disse er ikke inkluderet i figur 2. Kommunerne prioriterer selv, hvordan de administrative ressourcer anvendes i forhold til de forskellige ydelsesgrupper. Jobcentrenes udgifter til drift og administration er skønsmæssigt opgjort til 3,2 mia. kr. i 212, jf. Carsten Koch (214). De administrative ressourcer opgøres ikke fra centralt niveau. Men et casestudie i 3 mellemstore kommuner, der ligner hinanden i forhold til placering, størrelse og ledighed, viser, at i to ud af tre kommuner fylder ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ca. 1/3 af jobcentrets årsværksanvendelse på borgerrettede opgaver, jf. figur 21.

33 Side 33 Figur 21 Kommunerne prioriterer kontanthjælpsmodtagere 1 A-dagpenge Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2+3 Sygedagpenge Fleksjob, ledighedsydelse, integration Fordeling af jobcentres årsværk, pct., Case A Case B Case C KILDE: Carsten Koch-udvalget (214).

34

35 3. Effekter af indsatsen 3.1 Flest i beskæftigelse efter et virksomhedsrettet tilbud Om effektstudier generelt Virksomhedsrettede indsatser virker Inddragelse af arbejdspladsen virker for syge Stort besparelsespotentiale i kommunerne 41

36

37 Side Effekter af indsatsen Det primære formål med beskæftigelsesindsatsen er at hjælpe personer uden job tættere på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. For at kunne indrette indsatsen optimalt, så effekten bliver så stor som mulig, er det nødvendigt at have viden om, hvilke indsatser der virker bedst for forskellige grupper af personer uden job. 3.1 Flest i beskæftigelse efter et virksomhedsrettet tilbud Jo tættere et aktivt tilbud er på en virksomhed, desto mere effektfuldt er det. Løntilskud i privat og offentlig virksomhed er det redskab, der tilsyneladende virker bedst, uanset om en kontanthjælpsmodtager er tæt på eller langt fra arbejdsmarkedet, jf. figur 22. Figur 22 Virksomhedsrettede tilbud virker bedst Andel i beskæftigelse 6 mdr. efter aktivering, kontanthjælp, pct., 212 Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik Match 1 Match 2 Match 3 Offentlig virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering KILDE: Jobindsast.dk. Flest i job efter privat løntilskud Det er især deltagelse i private løntilskudsjob, der er med til at forkorte ledighedsperioden og fastholde den efterfølgende beskæftigelse. Dette gælder for kontanthjælpsmodtagere inden for alle matchkategorier. Målingen siger ikke noget om, hvorvidt personerne ville være kommet i beskæftigelse uden deltagelse i de pågældende tilbud. Dette undersøges f.eks. i såkaldte effektanalyser med kontrollerede forsøg.

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten. Notat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pkt. 1, 1. Oversigt over antal medarbejder i Jobcentret og antal ledige Notatet har følgende opbygning: 1. Først beskrives aktuelt antal medarbejdere i Jobcentret

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa Debatoplæg Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i Arbejdsmarkedskontor Syd Marts 21 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 1.1. BESKÆFTIGELSEN

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013 Social og Arbejdsmarked Dato: 8-1-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 76 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Januar 213 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 19-9-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 57 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - September 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. November 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. November 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 6-11-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 66 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - November 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde

Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde Jobcenter Kerteminde Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde Endelig version 06.10.2011 Forord Beskæftigelsesplanen beskriver Jobcenter Kertemindes strategi og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2015 Jobcenter Gladsaxe Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission... 2 1.2 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøget...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere