Beskæftigelsespolitik Ringsted Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsespolitik Ringsted Kommune Beskæftigelsesplan med forbehold for Byrådets godkendelse af virksomhedsmål.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Beskæftigelsespolitik Indledning Krav til indholdet i beskæftigelsespolitik De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Den virksomhedsrettede indsats Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer i Tillæg nr. 3: Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Rammer Mål for indsatsen Resultater Oversigt over etaberede virksomhedscentre og partnerskabsaftaler: Tillæg nr. 4: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Tillæg nr. 5: Tidsfrister ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

3 1. Beskæftigelsespolitik Indledning Beskæftigelsespolitikken udarbejdes for en 4-årig periode i henhold til Byrådets beslutning i Nærværende beskæftigelsespolitik og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i kap. 2 er således godkendt for en 4-årig periode på byrådets møde den 8. oktober Den nye samlede beskæftigelsespolitik understøtter Ringsted Kommunes vision som helhed, herunder især visionerne: I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling, Erhvervslivet kan ikke komme udenom Ringsted samt nøgleordet mangfoldighed. Beskæftigelsespolitikken skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsespolitikken indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende fire år, herunder justeres politikken årligt i forhold til ministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske mål. Beskæftigelsespolitikken omfatter alle områder af beskæftigelsesindsatsen for alle kommunens borgere, herunder også områderne for handicap, integration, unge og førtidspension, som tidligere har haft særskilte politikker og indsatsmål. Vurderingen af de lokale udfordringer samt fastsættelsen af niveauer for de årlige ministermål følger den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet og har 2 overordnede formål: At bidrage til at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, og at bidrage til at borgerne kommer ud på eller tilbage på arbejdsmarkedet. Herunder skal indsatsen også bidrage til at sikre borgerne mulighed for at tilegne sig de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. I henhold til loven skal Byrådet derudover inden den 15. oktober godkende en årlig opdatering i form af en strategi for indsatsen, benævnt beskæftigelsesplanen. BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

4 1.2. Krav til indholdet i beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitikken skal omfatte kravene til en årlig beskæftigelsesplan og opdateres derfor med en årlig beskæftigelsesplan, som angiver en strategi for indsatsen ud fra den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Planen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde 1 : 1) De af beskæftigelsesministeren udmeldte overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på baggrund af: a) de af ministeren udmeldte mål, b) resultatrevisionen for det forudgående år, og c) det regionale beskæftigelsesråds analyserapport for det forudgående år 3-5) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats samt for inddragelse af andre aktører m.v. 6) Budget for beskæftigelsesindsatsen. 1 Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 14/12/2011 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

5 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet har siden efteråret 2008 været præget af stigende ledighed og lavere beskæftigelse, hvilket fortsat forventes at præge arbejdsmarkedet i 2013 og videre frem. Generelt forventes en svagt stigende beskæftigelse i Østdanmark, især indenfor fremstilling og privat service, mens der forventes vigende beskæftigelse indenfor offentlig service. Siden 2012 er beskæftigelsen imidlertid fortsat faldet i Østdanmark og på nationalt plan er konjunkturerne først begyndt at vise en svag stigning i løbet af 2013, med svagt faldende beskæftigelse i landbrug, industri og privat service og svagt stigende beskæftigelse i bygge og anlæg og den offentlige sektor. På baggrund af de seneste målinger i 2. kvt forventes ledigheden at være svagt faldende, da en del vil forlade arbejdsstyrken, samtidig med at der forventes en svagt stigende beskæftigelse. Udover den aldersbetingede tilbagetrækning forventes det med den kommende kontanthjælpsreform, at flere unge går i uddannelse, at tilgangen til offentlig forsørgelse falder, men at der bliver flere personer uden forsørgelse, f.eks. personer, som reelt er uden arbejde, men som er forsørget af en ægtefælle. Den demografiske udvikling medfører, at der kommer et generelt fald i de yngre årgange og stigning i antallet af borgere over 40 år frem til 2019, og der kommer en stigende andel af borgere på offentlig forsørgelse. Der skal således påregnes en øget forsørgerbyrde for erhvervsaktive borgere fremover, og dette vil skabe et stigende behov for at udvide arbejdsudbuddet blandt personer i den erhvervsaktive alder i de kommende år. Denne udfordring skal håndteres sideløbende med, at langtidsledigheden og antallet af personer uden for arbejdsstyrken i disse år er stigende. Nedenstående nøgletal viser udviklingen i antallet af beskæftigede fra 2008 til 2012 fordelt på brancher. Som det ses, er beskæftigelsen fra uændret eller stigende inden for flere private brancher som landbrug, industri, bygge-anlæg, handel, kommunikation og erhvervsservice, mens beskæftigelsen fortsat falder i den offentlige sektor. Det bemærkes, at det lave antal beskæftigede i flere af de nævnte brancher kan give store procentvise udsving, selvom tilbagegangen kun vedrører relativt få personer: Figur 1: Udvikling i beskæftigelsen i Ringsted fordelt på brancher: Antal november Dec-08 til Dec-10 til Udvikling Antal december 2008 dec-10 dec-12 i alt 2012 Landbrug mv % 1% -4% 176 Industri mv % 7% -3% Bygge/anlæg % -1% -14% Handel/transport % 3% -4% Kommunikation mv % 1% -10% 352 Finans/forsikring % -11% -20% 469 Ejendomshandel 191-5% -3% -8% 176 Erhvervsservice % 2% 6% Off. brancher % -5% -6% Uoplyst % -43% -55% 253 I alt ,4% -1,6% -7,0% Kilde: Mploy juni 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

6 Globaliseringen har medført, at ufaglærte jobs i tiltagende grad er forsvundet fra Danmark, og siden 2008 har faldet i beskæftigelsen yderligere skubbet mange ufaglærte og faglærte ud i langvarig ledighed, fortrinsvist inden for byggeri, industri transport, finansiering, handel, service m.v. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at store årgange af velkvalificeret arbejdskraft vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for det kommende årti. På kortere og længere sigt vil der opstå et stigende gab mellem arbejdskraftens kvalifikationer og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Der forventes herunder især mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor på undervisnings- og sundhedsområdet. Dette gab er en af de væsentlige udfordringer, der skal håndteres gennem beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrets opgave er således at begrænse den nuværende ledighed samtidig med, at der fortsat fastholdes arbejdskraft i de brancher, som inden for få år forventes at mangle arbejdskraft. Fremtidens arbejdsmarked i Danmark forventes at blive præget af en voksende andel af oplevelses-, livstils- og automatiseringsvirksomhed, samt turisme, sundhed og sikkerhed. Flere af disse områder kræver nye former for kompetencer og fremtidens arbejdskraft skal være indstillet på nye måder at arbejde på. Dette kræver, at arbejdskraften er velkvalificeret og omstillingsparat. Eftersom Ringsted har en lavere andel af borgere under uddannelse end gennemsnittet for Østdanmark, er der i særlig grad behov for fokus på uddannelse og efteruddannelse. Med etableringen af gymnasiet samt ungeenheden har kommunen siden 2010 formået at øge andelen af unge i uddannelse. Samtidig er antallet af unge ledige imidlertid stigende, og kommunen har derfor fortsat behov for et skærpet fokus på at fastholde og videreudvikle en helhedsorienteret indsats for at få unge på offentlig forsørgelse tilbage i uddannelsessystemet. Beslutningen om at indføre sociale klausuler i kommunale kontrakter med fokus på virksomhedernes sociale ansvar skal blandt andet medvirke til at skabe opkvalificerings- og elevpladser til ledige og uddannelsessøgende. Ringsteds ambition er at være en vækstkommune med planer om en udvidelse af boligområderne samt erhvervssektorerne. Ringsted har en aktiv markedsføringsstrategi med henblik på at tiltrække nye virksomheder, og kommunens vision om et stærkt samspil mellem beskæftigelse, uddannelse samt erhvervs- og boligområdet er væsentlig for kommunens fortsatte udvikling. De kommende større offentlige anlægsarbejder i Østdanmark, som Femern Bælt, statsfængslet på Nordfalster, sygehusbyggerier, MetroCity ringen, samt større togbane- og motorvejsanlæg forventes at skabe såvel direkte som afledt beskæftigelse i de kommende år. Den største efterspørgsel vil omfatte faglærte og højtuddannede som f.eks. elektrikere og struktører, men der forventes også en vis efterspørgsel efter specialarbejdere, f.eks. kranførere og maskinførere. For Ringsted Kommune forventer jobcentret især, at strukturinvesteringerne vil give en afledt effekt i form af underleverancer og øget efterspørgsel efter service og handel på det lokale arbejdsmarked. Derudover kan den øgede beskæftigelse forventes at skabe øget behov for elev- og lærlingepraktikpladser for unge og voksenlærlinge. Arbejdsstyrken i Ringsted omfatter flere ufaglærte og faglærte samt færre med en videregående uddannelse end gennemsnittet i Østdanmark. Dette skaber en særlig udfordring, som vil blive adresseret i de kommende år gennem et intensiveret samarbejde mellem jobcentret, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer med det formål at udvikle voksen- og efteruddannelsestilbud til den voksne del af arbejdsstyrken til kommende områder med behov for arbejdskraft. Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

7 Figur 2: Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund (16-64 år) i Ringsted og Østdanmark, nov. 2011: Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, BRHS marts 2013 Ubalancen i uddannelsesniveauet i Ringsted Kommune vil i de kommende år skabe et overskud af ufaglært arbejdskraft med kun grundskole og gymnasium, og et underskud af arbejdskraft med faglært og videregående uddannelse. Se nedenstående beregningseksempel for år 2019: Figur 3: Overskud og underskud af arbejdskraft i Ringsted Kommune i 2019 Beregningseksempel: Kilde: Mploy, juni 2013 Behovet for at øge arbejdsudbuddet og antallet af arbejdspladser illustreres tydeligt af figuren nedenfor. Her ses det, at antallet af beskæftigede og personer i arbejdsstyrken har været faldende siden 2009, mens antallet af ledige og personer udenfor arbejdsstyrken har været stigende: BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

8 Figur 4: Indekseret udvikling i ledighed, beskæftigelse, arbejdsstyrke og personer udenfor arbejdsstyrken (16-64 år) i Ringsted, nov nov Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, marts Et vigtigt aspekt af indsatsen for at øge arbejdsudbuddet er integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Tabellen nedenfor viser, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat er lavere end for etniske danskere og indvandrere fra vestlige lande. Det samme gælder efterkommere fra vestlige lande. Det konkrete antal borgere er dog her kun 27 personer, hvilket betyder, at selv små udsving vil give store procentvise udslag. Se tabel: Tabel 1: Befolkning og beskæftigede (16-64 år) i Ringsted fordelt efter herkomst, nov Ringsted Antal beskæftigede Beskæf- Befolkningen tigelses- frekvens I alt Mænd Kvinder Indvandrere fra vestlige lande % Indvandrere fra ikke-vestlige % lande Efterkommere fra vestlige % lande Efterkommere fra ikke-vestlige % lande Personer med dansk oprindelse % I alt % Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, marts Det er Jobcentrets ambition at være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner, og indsatsen i Ringsted Kommune tager udgangspunkt i et samarbejde mellem alle aktører på beskæftigelsesområdet. Eksternt samarbejdes med virksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og internt deltager jobcentret i erhvervsforums aktiviteter og indgår i tæt dialog om udvikling af konkrete samarbejdsområder. Derudover er jobcentret en væsentlig del af BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

9 samarbejde på tværs af relevante kommunale enheder omkring udvikling og drift af parallelindsats med vægt på forebyggelse og opkvalificering. Som led i en langsigtet udvikling af den helhedsorienterede indsats har Ringsted Kommune i 2010 iværksat en tværgående indsats på ungeområdet, og i har kommunen udviklet og idriftsat et banebrydende projekt for en mere helhedsorienteret indsats på sundheds- og beskæftigelsesområdet med det formål at rehabilitere udsatte borgere gennem at give tilbud, som kan styrke selvforsørgelsen og dermed forebygge og begrænse tilgangen til varig offentlig forsørgelse. Udsatte borgere med behov for en helhedsorienteret indsats indgår således i kommunens parallelindsats og samt førtidspensions- og fleksjobindsats. Herunder behandles borgerens sag af et team, der kan indstille til et helhedsorienteret forløb, med f.eks. tilbud inden for sundhed, livsstil, fysisk træning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgivning, samt beskæftigelsesrettede tilbud efter behov. Denne indsats vil med den forventede vedtagelse af en kontanthjælpsreform og andre reformer i 2013 blive yderligere udvidet i årene fremover. Den helhedsorienterede politik betyder, at den enkelte kommunale sektor er ansvarlig for alle borgere i et tværgående samarbejde. Herunder er det bl.a. jobcentrets ansvar at varetage indsatsen for nydanskere og personer med funktionsnedsættelser, så disse grupper så vidt muligt kan opnå integration på arbejdsmarkedet. Dette er et dagligt fokus i jobcentrets møde med borgerne, og indsatsen varetages ud fra menneskerettighedskonventionen om at sikre en lige behandling af alle. Hovedudfordringerne på beskæftigelsesområdet i Ringsted vurderes således at være følgende: Uddannelsesniveauet for såvel voksne som unge Ungeledigheden Antallet af personer uden for arbejdsstyrken og på varig offentlig forsørgelse, heraf en høj andel af nydanskere Langtidsledigheden Faldende beskæftigelse og fald i antallet af arbejdspladser Det er jobcentrets vurdering, at disse udfordringer fortsat vil præge situationen på beskæftigelsesområdet i de kommende år. Den beskæftigelsespolitiske indsats har fokus på at imødegå disse udfordringer, og med forbehold for ændringer i rammer, lovgivning og politiske fokusområder vil denne indsats fortsætte den samme driftsikkerhed og evne til fleksibilitet og tilpasning, som har været jobcentrets hidtidige kendetegn. Beskæftigelsesregionens fremskrivning af ledigheden viser et forventet fald på 6,8 pct. i Ringsted frem til 2014, mens faldet i Østdanmark forventes at være på 8,8 pct. Fremskrivningen er baseret på, at Ringsted har haft en lidt kraftigere ledighedsstigning end Østdanmark det seneste år. Figuren nedenfor viser udviklingen og fremskrivning af ledigheden i Ringsted fra : BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

10 Figur 5: Bruttoledighed i Ringsted Kommune 4.kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt.2014 Kilde: Jobindsats (4.kvt kvt.2012), Økonomi- og Indenrigsmisteriet samt egne beregninger (4.kvt kvt.2014). De fastsatte ministermål for 2013 er videreført i 2014 og matcher i høj grad de nævnte hovedudfordringer for Ringsted. Derudover vil den beskæftigelsespolitiske strategi og indsats i 2014 tage udgangspunkt i følgende igangværende og kommende rammer for beskæftigelsesområdet: Fortsat implementering af førtidspensions- og fleksjobreform Implementering af kontanthjælpsreformen Ny aftale om indfasning af dagpengereformen Eventuel ændring af refusionsreglerne Eventuel ny sygedagpengemodel Øvrige kommende ændringer på området som følge af arbejdet i Carsten Koch udvalget. Med forbehold for konsekvenserne af både kendte og endnu ukendte reformer på beskæftigelsesområdet, vil den følgende beskrivelse af udfordringer og strategi i forhold til ministermålene være gældende for den overordnede indsats i BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

11 3. Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for 2014 De nationale beskæftigelsespolitiske mål skal indgå som et centralt omdrejningspunkt i kommunens årlige beskæftigelsesplan. Kommunen skal opstille konkrete niveaumål for de beskæftigelsespolitiske mål (2), inden for rammerne af den anvendte formulering (Den konkrete formulering for mål 4 er fortsat ikke udmeldt). Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål for 2013, som videreføres i Kommunen har fastsat følgende niveauer for målene: MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26 pct, svt. en stigning på 7 procentpoint fra december 2012 til december MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension må højst stige til 85 personer i december 2014 (rullende år), svt. en stigning på 8,9 pct. pct. fra december 2012 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal være på 258 personer) i december 2014, svt. et fald på 15 pct. fra december 2012 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne samt dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal stige med 1 pct. fra 42,9 i december 2012 til 43,9 pct. i december Opgørelsen af mål 1 vil ske på baggrund af måling af uddannelsesgraden, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året (år-til-dato) divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året (årtil-dato). Opgørelsesmetoden vil grundlæggende svare til opgørelsen af aktiveringsgraden. Dvs. det opgøres, hvor stor en del af perioden som ledig, ledige gennemsnitligt er i uddannelse Opgørelsen af mål 2 vil ske på baggrund af en ny måling, der opgør antallet af årige, der inden for den valgte periode for første gang får bevilliget førtidspension, uanset om personen kommer fra fleksjob eller ledighedsydelse. Opgørelse af mål 3. vil ske på baggrund af den eksisterende måling (Antal langtidsledige personer) i jobindsats.dk. Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge eller kontanthjælp i Match 1: Jobklar, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

12 Fastsættelse af endelige konkrete niveaumål for de beskæftigelsespolitiske mål afventer den officielle prognose for fremskrivning af ledigheden årligt i januar måned og vil fremgå ved offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen senest 31. januar, med forbehold for Byrådets godkendelse af målfastsættelsen. Inden for rammerne af det fjerde beskæftigelsespolitiske mål har Ringsted Kommune opstillet et konkret mål for kontakten med virksomhederne. Opfølgningen af målet sker i forbindelse med den årlige resultatrevisionen ved at udarbejde en oversigt over eksisterende virksomhedscentre og partnerskabsaftaler ved begyndelsen af året, samt en opgørelse over tilgangen i forbindelse med resultatrevisionen året efter. Se desuden Tillæg nr. 3. De beskrevne udfordringer vil blive håndteret via beskæftigelsesindsatsen og vil fremgå af indsatsplan 2014, som udarbejdes i 1. kvartal Midlerne til indsatsen vil fremgå af budget 2014, hertil kommer løbende evt. centralt udmeldte puljemidler til særskilte indsatser. Indsatsen vil derudover blive løbende justeret i forhold til politiske aftaler og organisationsændringer, herunder eventuelle konsekvenser af Carsten Koch udvalgets arbejde i BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

13 4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4.1 Den borgerrettede indsats Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden 3 for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26 pct, svt. en stigning på 7 procentpoint fra december 2012 til december (fastsat ud fra BRHS anbefaling) Ringsted har generelt et lavt uddannelsesniveau. Størstedelen af de ledige unge i Ringsted har ingen uddannelse, dvs. at de hverken har eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I alt 68 pct. af de ledige unge i januar 2011 var uden uddannelse, svarende til 199 ud af 292 unge under 30 år. Det er en større andel end gennemsnittet for Østdanmark (63 pct.). Se figur nedenfor: Figur 6: Ledige unge med og uden uddannelse opgjort på kommuner i Østdanmark, januar 2011 Kilde: Figur 13, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, Beskæftigelsesregionen marts Det er en væsentlig udfordring at motivere de helt unge til at søge ind på- og fastholde sig i uddannelse. Kun 8 pct. af unge under 30 år i Ringsted gik i uddannelse efter ledighed i 2010, mod 10 pct. i Østdanmark. Se figur nedenfor: 3 uddannelsesgrad, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året (år-til-dato) divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året (år-til-dato) BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

14 Figur 7: Andel af afsluttede forløb for nyledige unge i Østdanmark opgjort på kommuner, 2. kvt. 2010: Kilde: Figur 15, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, Beskæftigelsesregionen marts Med etableringen af gymnasiet og kommunens generelt styrkede fokus på ungdomsuddannelse i 2010 er andelen af unge i uddannelse imidlertid steget betydeligt. Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, udarbejder en månedlig statistik for unge op til 25 år, fordelt på aldersgrupper. Den viste måling fra marts 2013 viser, at andelen af unge med en igangværende uddannelse er stigende for de årige, mens andelen af ikketilfredsstillende aktiviteter er faldet for alle aldersgrupper i perioden. Figur 8A-C nedenfor viser de unge åriges aktiviteter fordelt på 3 aldersgrupper: Figur 8A: Fordeling af de 15-17årige i forhold til status marts 2013 Note: Ikke tilfredsstillende aktiviteter: Ukendt - eller uden igangværende aktivitet BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

15 Figur 8B: Fordeling af de årige i forhold til status: Figur 8C: Fordeling af de årige i forhold til status: Kilde: UU: Diagram 3, Uddannelsesstatistik Marts 2013 Som figur 8A-C viser, er andelen af unge under uddannelse svagt stigende for alle aldersgrupper, men andelen af årige med gennemført ungdomsuddannelse er ret stabil fra , hvilket viser, at der fortsat er behov for et forstærket fokus på indsatsen. Med den stigende andel i uddannelse er der også et stigende frafald på uddannelserne, og særligt unge på offentlig forsørgelse har et højt frafald. Figuren nedenfor viser frafald fordelt på unge på offentlig forsørgelse og andre unge (hvor forsørgelsen er forældre og SU), samt fordelt på forberedende forløb og kompetencegivende uddannelse: Figur 9: Ledige ufaglærte unges og andre unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 2010 i Ringsted: BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

16 Kilde: Mploy, juni 2013 Der kan være meget forskellige årsager til frafaldet: Nogle har svært ved at leve op til de faglige krav på uddannelsen problemer med at læse, stave og regne, indlæringsvanskeligheder mv. En del har midlertidige psykiske eller fysiske problemer, herunder f.eks. sygdom, kriser i familie eller samliv, depression mv. For nogle gælder, at de ikke trives i uddannelsesmiljøet Nogle opgiver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Siden 2012 har der været et stigende antal ledige kontanthjælpsmodtagere, og denne stigning i ledigheden har i særlig grad ramt unge under 30 år. Dels er den høje ledighed en konsekvens af, at der er en del unge, som er ufaglærte, og dels, at de har uddannet sig inden for de brancher, som har været ramt af faldende beskæftigelse, herunder bygge- og anlæg, industri og offentlig service, på f.eks. social- og sundhedsområdet. Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 1 om unge: Andelen af unge under 30 år med en uddannelse er lavere end gennemsnittet i Østdanmark Andelen af unge uden igangværende eller forberedende uddannelsesaktivitet er faldende, men der er fortsat en lav andel med gennemført uddannelse blandt de årige Frafaldet på uddannelser er stigende og størst for unge på offentlig forsørgelse. Ringsteds strategi er at skabe en helhedsorienteret indsats for unge, ved at etablere gode overgange fra barn til voksen, fra folkeskole til uddannelsessystemet og videre til arbejdslivet. Strategien omfatter således også en indsats for at øge uddannelsesgraden for unge via et stærkt fokus på en helhedsorienteret tværgående indsats i kommunen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Indsatsen for unge mellem fra år følger jobcentrets overordnede strategi for indsatsen med særligt fokus på opkvalificering og motivation til ordinær uddannelse, virksomhedsnær aktivering og nyttejob, ud fra borgerens individuelle forudsætninger. Herunder samarbejdes med faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner og BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

17 frivillighedsorganisationer om udvikling af opkvalificering til områder med behov for arbejdskraft, samt motivation til at søge uddannelses på tværs af kommune- og regionsgrænser. Med den kommende kontanthjælpsreform vil der ifølge forslaget være forstærket fokus på at få såvel unge som voksne kontanthjælpsmodtagere i job og uddannelse. For de ikkeuddannelsesparate unge vil et af redskaberne være uddannelsesforberedende tilbud og nyttejob, som på sigt kan føre mod opkvalificering og øget selvforsørgelse. Som led i det forstærkede fokus på uddannelser og uddannelsesforberedende tilbud til unge er der indgået et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU, herunder vil den fremtidige form for samarbejdet blive drøftet og evt. forelagt til politisk behandling. For unge med en kompetencegivende uddannelse er der fokus på en tidlig forebyggende indsats med tilbud om privat løntilskud efter 6 måneders ledighed, samt jobrotation og motivation til at udvide det geografiske og branchemæssige søgefelt i jobsøgningen. Udsatte borgere, herunder også unge, med behov for en helhedsorienteret indsats indgår i kommunens parallelindsats og samt førtidspensions- og fleksjobindsats. Herunder behandles borgerens sag af et team, der kan indstille til et helhedsorienteret forløb, med f.eks. tilbud inden for sundhed, livsstil, fysisk træning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgivning kombineret med beskæftigelsesrettede tilbud efter behov. Formålet med denne forstærkede indsats er at øge borgernes mulighed for at opnå selvforsørgelse og dermed forebygge tilgang til varig offentlig forsørgelse. Der samarbejdes tæt med andre kommuner og uddannelsesinstitutioner for at øge tilgangen til og fastholdelsen på både ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelser. Indsatsen differentieres ift. de unges uddannelsesparathed og personlige ressourcer, fra uddannelsespålæg med mentorstøtte til ordinære uddannelser og til erhvervsgrunduddannelse og særligt tilrettelagt uddannelse, EGU og STU, for unge med særlige behov. Desuden screenes unge for ordblindhed og læse-, skrive-, regnevanskeligheder og tilbydes undervisning samt deltagelse i projekter med uddannelsesforberedende aktiviteter med henblik på indslusning på ordinær uddannelse. Der er desuden et forstærket fokus på at udvikle samarbejdet med uddannelsesstederne omkring fastholdelse af unge i uddannelsessystemet, f.eks. ved frafald på grund af manglende praktikplads. Støtte kan bl.a. foregå via misbrugsrådgivning, mentorstøtte, samt bo- og familiestøtte. Endelig samarbejdes med kriminalforsorgen for at sikre unge den bedst mulige indslusning til civilsamfundet efter afsoning. For unge over 25 er der fokus på meritvurdering og grunduddannelsesforløb for voksne, GVU, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, som en genvej til at opnå erhvervsuddannelsesniveau for ufaglærte. Med den kommende kontanthjælpsreform vil der ifølge forslaget desuden være forstærket fokus på at få alle unge i uddannelse samt aktivere med nyttejob i evt. venteperioder inden uddannelsesstart. Den konkrete indsats: Hurtig visitation til tilbud ud fra den unges behov og uddannelsesparathed Opsøgende og motiverende indsats i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne for at unge uddannelsesparate påbegynder og fastholdes i uddannelse, bl.a. med tværgående projekter som brobygningsprojektet samt projekt Mønsterbryder for unge med behov for uddannelsesforberedende aktiviteter Mentorstøtte, netværksgruppe eller jobklub, hvor der arbejdes med arbejdsidentitet og støttes op om de unges vej mod uddannelse eller job BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

18 For de ikke uddannelsesegnede vil der være fokus på virksomhedsaktivering med uddannelsesperspektiv, etablering af relevante særlige uddannelsesforløb (STU) og EGU og udvikling af uddannelsesforberedende og forebyggende aktiviteter, som skal bidrage til at styrke de unges tilknytning til uddannelsessystemet Redskaberne er under fortsat udvikling og omfatter blandt andet rehabiliteringsindsatsen, og herunder tværgående beskæftigelses- og sundhedsprojekter for unge med misbrug og/eller psykiske lidelser og kriminalitetsproblemer som en parallelindsats, jobrotation og udvikling af evt. nye redskaber som nytteaktivering Deltagelse i kampagner såsom voksenlærlingekampagne for unge over 25 år Fokus på etablering af ordinære elevpladser i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Etablering af nyttejob på særskilte områder Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og unge med funktionshæmninger indgår som hovedregel i de øvrige målgrupper med et særligt fokus på særlige problemer eller behov, som er forankret i deres individuelle baggrund Anvendelse af sociale klausuler i Ringsted Kommunes indkøbspolitik vedr. virksomhedsrettet aktivering. Lokale mål til understøtning af 1. ministermål om flere unge i uddannelse vil fremgå af målene i de enkelte puljer og projekter på området. BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

19 Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension må højst stige til 85 personer i december 2014 (rullende år), svt. en stigning på 8,9 pct. pct. fra december 2012 til december (fastsat ud fra BRHS måltal) Udfordringen for ledige på kanten af arbejdsmarkedet i Ringsted har især baggrund i, at arbejdsmarkedet i Ringsted er præget af brancher med stor nedslidning af arbejdskraften og et generelt lavt uddannelsesniveau. For de unge skaber det stagnerende arbejdsmarked en høj ungeledighed samt mangel på elev- og lærlingepladser, og denne situation forstærkes af en stigning i antallet af unge med psykiske diagnoser, som har vanskeligt ved at fastholde deres uddannelsesforløb. Byrådet i Ringsted har fokus på at udvikle den borgerrettede indsats hen imod en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum og der er idriftsat en parallelindsats med tværgående tilbud både unge og voksne ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, med det formål at forebygge udglidning til varig forsørgelse. Der er i 2012 oprettet et rehabiliteringsteam under parallelindsatsen i samarbejde mellem myndighed, sundhed og jobcentret. Indsatsen er langsigtet og forventes at få en bred effekt på de målgrupper, som primært er fødekæderne til permanent forsørgelse. I januar 2013 er Førtidspensions- og fleksjobreformen trådt i kraft. Det betyder, at sager om førtidspension og fleksjob skal forelægges et rehabiliteringsteam, hvor sagen drøftes inden indstilling til afgørelse. Udsatte borgere med behov for en helhedsorienteret indsats indgår således i kommunens parallelindsats eller førtidspensions- og fleksjobindsatsen. For sager til førtidspension indstilles til et ressourceforløb, med mindre sagen er en åbenlys førtidspensionssag. Teamet kan indstille til et helhedsorienteret forløb med f.eks. tilbud inden for sundhed, livsstil, fysisk træning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgivning efter behov. Formålet med denne forstærkede indsats er at øge borgernes mulighed for at opnå selvforsørgelse og dermed forebygge tilgang til varig offentlig forsørgelse. Med denne indsats forventes på sigt en begrænsning af tilgangen til førtidspension. Nedenfor ses en fremskrivning af den forventede tilgang til førtidspension på baggrund af reformen, hvor Ringsted siden 2008 har haft et fald i tilgangen, fra 136 til 78 tilkendelser i Med reformens forudsætninger forventes en tilgang på 62 i 2013, stigende til 85 i 2014, hvor en del af de borgere, der har fået bevilget ressourceforløb i 2013, vil have gennemført deres ressourceforløb og herefter vil blive tilkendt pension. Se tabel: Tabel 2: Fremskrivning af tilgang til FØP pba. reformens budgetforudsætninger Gns. tilgang Andel af landstilgang (ekskl. Uoplyst) Tilgang år Over 40 I alt år Over 40 I alt I alt Antal Reformforudsætninger 2014 Udvikling Antal Reformforudsætninger 2013 Udvikling ,9% 0,8% 0,8% ,1% 85 8,9% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ringsted har historisk haft et højt antal førtidspensionister, idet kommunen har prioriteret at have gode skole- og botilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser. I de seneste år BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

20 har kommunens fokus på området imidlertid ført til et fald i tilgangen til varig forsørgelse under ét, herunder også i et vist omfang til et fald i førtidspensioner. Figur 10A nedenfor viser udviklingen i antallet af personer på varig forsørgelse fra dec dec. 2012, hvor Ringsted har haft et fald på godt 2 pct. Det ses, at udviklingen i kommunerne i Østdanmark er ret spredt, fra et fald på 6 pct. i København til en stigning på 3,9 pct. i Lejre. Figur 10A: Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark fordelt på jobcentre, dec dec Kilde: Figur 15, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. kvartal Beskæftigelsesregionen feb Samtidig har Ringsted et fald i tilgang til offentlig forsørgelse på godt 15 pct., mens faldet for Østdanmark er på ca. 12 pct. Se figur 10B: BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

21 Figur 10B: Udvikling i tilgangen af personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark fordelt på jobcentre, dec dec Kilde: Figur 16, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. kvartal Beskæftigelsesregionen feb Det er en særlig udfordring i indsatsen at begrænse antallet af nydanskere i varig forsørgelse. Som vist i tabellen nedenfor er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande på varig forsørgelse væsentlig højere i Ringsted end i Østdanmark, hhv. 17,8 og 10,5 pct., mens andelen for danskere er lidt højere i Ringsted, på hhv. 8,3 mod 6,9 pct. i Østdanmark. Tabel 3: Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanente ydelser Ringsted og i Østdanmark fordelt på herkomst, jan jan Kilde: Tabel 4, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, Beskæftigelsesregionen marts BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

22 Tal fra Beskæftigelsesregionens kvartalsrapport for 4. kvartal 2012 viser, at antallet af ikkevestlige ydelsesmodtagere i Ringsted er faldet med ca. 2 pct. siden december 2011, mens antallet i Østdanmark generelt er steget med godt 2 pct. Se figur: Figur 11: Udviklingen i ikke-vestlige ydelsesmodtagere i kommunerne i Østdanmark, dec dec. 2012: Kilde: Figur 26, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. kvartal Beskæftigelsesregionen feb Langvarigt sygemeldte borgere er i risiko for at blive en del af fødekæden til varig offentlig forsørgelse, og indsatsen overfor sygemeldte har i høj grad fokus på at fastholdelse på arbejdspladsen under sygemelding samt begrænsning af de langvarige sygedagpengeforløb. En høj andel af sygemeldte har stressrelaterede og psykiske diagnoser og dette afspejles i andelen af psykisk betingede diagnoser ved tilkendelse af førtidspension. I Ringsted har 52 pct. af de nytilkendte førtidspensionister en psykisk diagnose, mod 49 pct. i Østdanmark. Samtidig er andelen af psykiske diagnoser især er høj for personer under 40 år. Se figur: Figur 12A: Nytilgang fordelt efter diagnose Figur 12B: Nytilkendelser med psykiske lidelser fordelt på alder Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6, april 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

23 Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 2 om ledige på kanten af arbejdsmarkedet: Højt antal borgere på permanent offentlig forsørgelse Høj andel af nydanskere fra ikke vestlige lande på permanent offentlig forsørgelse Ringsteds strategi tager udgangspunkt i, at antallet at borgere på førtidspension ikke kan ændres, da borgere på førtidspension modtager en berettiget varig ydelse. Strategien er derfor at begrænse tilgangen til førtidspension ved at tage udgangspunkt i målgrupper, der er identificeret som primære fødekæder til varig offentlig forsørgelse og sikre en tværgående sammenhængende indsats overfor disse målgrupper på tværs af kommunale enheder. Herunder vil målgruppen for rehabiliteringsindsatsen blive udvidet til at omfatte sygemeldte, som led i den forebyggende indsats for at begrænse tilgange til førtidspension. Udsatte borgere med behov for en helhedsorienteret indsats indgår således i kommunens parallelindsats eller førtidspensions- og fleksjobindsatsen. For sager til førtidspension indstilles til et ressourceforløb, med mindre sagen er en åbenlys førtidspensionssag. Teamet kan indstille til et helhedsorienteret forløb med f.eks. tilbud inden for sundhed, livsstil, fysisk træning, misbrugsbehandling og psykologisk rådgivning kombineret med beskæftigelsesrettede tilbud efter behov. Formålet med denne forstærkede indsats er at øge borgernes mulighed for at opnå selvforsørgelse og dermed forebygge tilgang til varig offentlig forsørgelse. For skrøbelige unge og unge med stressrelaterede og psykisk betingede belastninger har Ringsted iværksat et omfattende mentornetværk med såvel professionelle og frivillige mentorer, som på forskellige områder kan indgå som faglige og personlige støttepersoner for de unge. Samtidig forventes det at de nystartede ressourceforløb for unge i denne målgruppe kan bidrage til på sigt at begrænse tilgangen af unge til førtidspension. Den konkrete indsats: Indsatsen er tilrettelagt i et tværfagligt rehabiliteringsteam. Teamet behandler og indstiller sager vedr. fleks- og førtidspension til myndighedsafgørelse. Teamet kan endvidere indstille til ressourceforløb, hvor det skønnes relevant at tilbyde en helhedsorienteret indsats på tværs af social-, sundheds og beskæftigelsesområderne til borgerne. Formålet med ressourceforløb er at udvikle og afklare borgernes ressourcer og derigennem styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet. Jobcentret og sundhedsforvaltningen planlægger derudover en tidlig forebyggende indsats mod en række forskellige målgrupper på tværs i forvaltningen, hvor borgere i risiko for at ende i varig forsørgelse modtager konkrete tilbud til eksempelvist: Tidlig forebyggende indsats overfor jobklare med tæt opfølgning med fokus på ressourcer frem for barrierer Videreudvikling og udvidelse af driften af den tværfaglige forebyggende rehabiliteringsindsats på beskæftigelse, sundhed, socialområdet, psykiatri, m.v. for sygemeldte og ikke jobklare borgere Udvikling og drift af STU uddannelser med konkrete kompetencer og konkret jobindhold, f.eks. Glad Mad og Glad Fagskole. Projekter til hhv. en styrkelse af en tidlig forebyggende indsats overfor indsatsklare kontanthjælpsmodtagere samt til en særlig håndholdt indsats overfor ledighedsydelsesmodtagere Fokus på tidlig screening, afprøvning og praktikforløb for at begrænse de langvarige sygeforløb Fokus på etablering af rummelige arbejdspladser og virksomhedsrettede revalideringsforløb BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

24 Fastholdelse af sygemeldte med stressrelateret sygdom via et projekt med samtaleforløb og fysisk træning Sporskifteindsats med psykiatriske samtaler for nysygemeldte. Lokale mål til understøtning af 2. ministermål om færre i permanent offentlig forsørgelse vil fremgå af målene i de enkelte puljer og projekter på området. BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

25 Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal være på 258 personer) i december 2014, svt. et fald på 15 pct. fra december 2012 til december (skøn ud fra BRHS anbefaling: fald på 18,8 pct) Langtidsledigheden belyses i sammenhæng med antallet i arbejdskraftreserven dvs. ledige med mere end 3 måneders ledighed, da målinger på arbejdskraftreserven kan belyse behovet for en forebyggende indsats overfor ledige i risiko for langtidsledighed. Som følge af de seneste års faldende beskæftigelse har langtidsledigheden været generelt stigende. Jobcentret har allerede siden 2010 haft fokus på langtidsledige via en særlig indsats med virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder, da erfaringen viser, at ledige i denne gruppe ofte har behov for en ekstraordinært støttende indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fra er beskæftigelsen imidlertid igen uændret eller stigende inden for flere private brancher som landbrug, industri, bygge-anlæg, handel, kommunikation og erhvervsservice, mens beskæftigelsen fortsat falder i den offentlige sektor. Se figur nedenfor: Figur 13: Udvikling i beskæftigelsen i Ringsted fordelt på brancher Antal november Dec-08 til Dec-10 til Udvikling Antal december 2008 dec-10 dec-12 i alt 2012 Landbrug mv % 1% -4% 176 Industri mv % 7% -3% Bygge/anlæg % -1% -14% Handel/transport % 3% -4% Kommunikation mv % 1% -10% 352 Finans/forsikring % -11% -20% 469 Ejendomshandel 191-5% -3% -8% 176 Erhvervsservice % 2% 6% Off. brancher % -5% -6% Uoplyst % -43% -55% 253 I alt ,4% -1,6% -7,0% Kilde: Mploy juni 2013 Flere af de nævnte private sektorer beskæftiger blandt andet de ufaglærte og faglærte, som har haft en høj ledighed de seneste år. Det er imidlertid væsentligt at sikre, at de ledige har de kvalifikationer, der kræves i de nye jobs, der evt. er på vej. Tabellen nedenfor viser udviklingen i arbejdskraftreserven fra fordelt på køn, herkomst og alder. Der er i perioden et lille fald for mænd generelt, men derudover er der sket en samlet stigning på godt 9 pct. Til sammenligning er stigningen i Østdanmark kun på godt 6 pct.: BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

26 Tabel 4: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Ringsted og Østdanmark, fordelt på køn, herkomst og alder, jan jan. 2011: Kilde: Tabel 3, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, Beskæftigelsesregionen marts Figuren nedenfor viser udviklingen i arbejdskraftreserven fra fordelt på kommuner. Der er i perioden sket en stigning for Ringsted på ca. 4 pct. Til sammenligning er stigningen i Østdanmark kun på godt 2 pct.: Figur 14: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Østdanmark, dec dec. 2012: Kilde: Figur 8, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. kvartal Beskæftigelsesregionen feb Som det ses, er forskellen i ledighedsniveau for forskellige ydelsesgrupper steget siden For udsatte borgere og ledige med problemer ud over ledighed har den forebyggende helhedsorienterede indsats til formål at sikre, at ledige opbygger personlige kompetencer og fastholder muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet: Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

27 Figur 15: Udvikling i bruttoledigheden i Ringsted, fordelt på ydelse, jan jan Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, marts Tal for beskæftigelsen i Østdanmark viser, at jobåbninger inden for alle sektorer bortset fra én - koncentrerer sig om københavnsområdet. Ledige med en høj grad af geografisk mobilitet har derfor større mulighed for job, end ledige, der søger job på Midtsjælland, hvor kun landsbrugssektoren har centrum. Se figur nedenfor: Figur 16: Geografisk midtpunkt for jobåbninger fordelt på branche: Kilde: Mploy, juni 2013 For ledige, som kan modtage en beskæftigelsesrettet indsats, har Ringsted Kommune fokus på den virksomhedsrettede aktivering og har også en højere selvforsørgelse efter aktivering i virksomhedsrettede forløb end Østdanmark. Dette gælder for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Ringsted har således en hurtigere udslusning til job end Østdanmark ge- BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

28 nerelt. Det betyder, at der er et lavere antal, der ender i langtidsledighed og en højere grad af selvforsørgelse efter deltagelse i aktivering. Se tabel 5A-C nedenfor. Tabel 5A-C: Selvforsørgelse i Ringsted, klynge og Østdanmark fordelt på aktiveringstype, 6 mdr. efter afsluttet aktivering, 1. kvt. 2012: Tabel 5A: Dagpengemodtagere Tabel 5B: Jobklare kontanthjælpsmodtagere: Tabel 5C: Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere: Kilde: Kvartalsoverblik, Selvforsørgelsesgrad, Beskæftigelsesregionen, februar Udfordringen ift. langtidsledigheden er, at de nye jobåbninger opsuges af nyledige, som dermed under et opsving kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De langtidsledige bliver hængende og kommer dermed stadig længere væk fra arbejdsmarkedet. Andelen af langtidsledige i Ringsted har været stigende de seneste år, men er fortsat lavere end gennemsnittet i Østdanmark, ca. 28 mod ca. 32 pct. Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

29 Figur 17: Andel langtidsledige af alle ledige, fordelt på kommuner i Østdanmark, januar 2012 Kilde: Langtidsledige i Østdanmark, Beskæftigelsesregionen marts Fordelingen af langtidsledige på ydelser viser, at der generelt har været en stigende andel frem til ca. marts Herefter er andelen af a-dagpengemodtagere faldet, mens andelen af kontanthjælpsmodtagere fortsat har været stigende. Se figur nedenfor: Figur 18: Udvikling i antal langtidsledige, fordelt på a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, januar 2008-marts 2012 Kilde: Langtidsledige i Østdanmark, Beskæftigelsesregionen marts Afkortningen af dagpengeretten, som træder i kraft 1. januar 2013 betyder, at jobcentret vil iværksætte en forstærket indsats for ledige i sidste del af ledighedsperioden, med fokus på formidling, opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud på områder med jobåbninger i samarbejde med de faglige organisationer og uddannelsesinstitutionerne. For ledige over 55 år, der mister dagpengeretten, er der endvidere mulighed for seniorjob i kommunen i henhold til lovgivningens rammer. Pr. december 2011 var der i alt 123 personer, der havde modtaget dagpenge i mere end 2 år inden for de seneste 3 år. Erfaringen viser fra tidligere situationer med afkortning af dagpengeretten, at der sker en øget afgang til selvforsørgelse ved dagpengerettens ophør, men analyser af flow mellem ydelser i Østdanmark viser også, at ca. 20 pct. af personer med mere end 3 års ledighed overgår til sygedagpenge, mens kun ca. 5 pct. overgår til uddannelse. Figurerne nedenfor BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan

30 viser antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fordelt på kommuner i Østdanmark: Figur 19: Dagpengemodtagere, der har været ledige mindst 80 pct. af tiden det seneste år, dec. 2012: Kilde: Figur 11, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. kvartal Beskæftigelsesregionen feb Figur 20: Jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige mindst 80 pct. af tiden det seneste år, dec. 2012: Kilde: Figur 13, Resultater af beskæftigelsesindsatsen, 4. kvartal Beskæftigelsesregionen feb Ledighed opgøres for personer på a-dagpenge og jobklar kontanthjælp, mens indsatsklare og midlertidigt passive på kontanthjælp ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke er omfattet af ledighedsstatistikken. Disse målgrupper er omfattet af den forebyggende indsats og deltager efter en konkret individuel vurdering bl.a. i den kommunale parallelindsats eller i virksomhedsrettet aktivering med mentorstøtte, f.eks. i virksomhedscentre. BESKÆFTIGELSESPOLITIK Beskæftigelsesplan