Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S
|
|
- Jesper Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Energioptimering af solvarmeanlæg BILAGSHÆFTE Fredericia Maskinmesterskole
2 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Interview med Dan C. Appel... 2 Bilag 2: Datablad ARCON Solar HT Bilag 3: Arcon Solar HT Bilag 4: Solvarmeproduktion ved Gråsten Fjernvarme i Bilag 5: Plan over opstilling af solfanger Bilag 6: Diagram over solvarmeproduktion i Gråsten ved de forskellige hældninger Bilag 7: Udregninger Scenocalc Beregningsprogramm Scenocalc ved 60 graders hældning: Beregningsprogramm Scenocalc ved 60 graders hældning: Beregningsprogramm Scenocalc ved 45 graders hældning: Beregningsprogramm Scenocalc ved 45 graders hældning: Bilag 8: Procentændringer for indstråling Würzburg / Stockholm Bilag 9: Fjernvarmeproduktion ved 38 vinkling Bilag 10: Fjernvarmeproduktion ved 45 vinkling Bilag 11: Fjernvarmeproduktion ved 60 vinkling Bilag 12: Ændring af produktionen Bilag 13: Ændring af produktionen Bilag 14: Merproduktion kontra overproduktion Bilag 15: Tab kontra overproduktion ved Bilag 16: Solfangeranlæggets samlede udbytte spidseffekt ved 45 vinkling Bilag 17: Solfangeranlæggets samlede udbytte spidseffekt ved 60 vinkling Bilag 18: Natkøling/ Overproduktion jan-dec Bilag 19: Måleskema for glykolfrysepunkt *Bilag 20.1: Kemiske egenskaber for propylenglykol * Bilag 20.2: Frysepunktkurver for propylenglykol * Bilag 20.3: Varmeledningstal for propylenglykol * Bilag 20.4: Varmefylde for propylenglykol Bilag 21: Tegning buffertank vand/glykol-blandingen Bilag 22: Regneark Merproduktion ved glykolblanding Bilag 23: Regning over glykolleverance
3 Bilag 1: Interview med Dan C. Appel Fakta om Dan C. Appel Stilling/funktion: Driftsleder assistent og praktikvejleder Ved Gråsten Fjernvarme Uddannelse/Erfaring: Maskinmester uddannet ved Århusmaskinmesterskole Interviewet: K: Karsten Wieck; D: Dan C. Appel K: Hvordan producerer Gråsten Varme A/S deres varme? D: Værket der producerer varme ud til Gråsten blev bygget og færdiggjort i 2012/13. Varmen produceres vi værkets halm og pillekedel. Pillekedlen har en på koblet absorptionsvarmepumpe, som bruges til at lave koldt vand i vinterperioden. Kedlerne har en samlet effekt på 13MW. 28% af Gråstens varmebehov produceres med værkets m 2 stor solfangerpark der har en samlet effekt på 13MW. K: Hvem har bygget værket? Projekt ledelsen? D: Værket er bygget og konstrueret af Rambøll. Halmkedlen kommer fra Weiss. Pillekedlen og absorptionsvarmepumpen kommer fra Danstoker. K: Hvad koster et at opføre et værk i den størrelse med tilhørende anlæg? D: Den samlede udgift på værket ligger mellem millioner kroner. K: Hvor lagrer i varmen? D: Vi har en 5630m 3 stor akkumuleringstank som kan rumme 350 MWh varme. Om sommeren er dette nok til 8-10 døgn. Om vinteren rækker varmen til 1,5 døgn. K: I har nogen specielle facader!? D: Ja, på værkets facader er der monteret solceller, som producere strøm til værkets eget forbrug. Der er monteret 502 paneler, som tilsammen kan producere 75 KW. På årsbasis er det ca KWh. K: Hvordan regulerer i fremløbstemperaturene på solfangeranlægget? D: Om sommeren bliver glykolen varmet op til 98 C og om vinteren til 60 C. Ydermere kan personalet ved Gråsten Varme A/S selv regulere fremløbstemperaturen på fremløbet. Dette gøres efter vejrforholdene. 2
4 K: Hvordan hænger temperaturen og effektiviteten sammen i solfangeranlægget? D: Jo koldere vand der kan sendes retur til solfangerparken jo mere energi fra solen kan dette vand optage. Der siges, at for hver grad vandet er koldere når det pumpes ud i solfangerparken, bliver solfangerne 1% mere effektivt. K: Hvor høj en årsproduktion forventer i fra solfanger anlægget? D: Mellem MWh. Det varier lidt da det er meget afhængig af solindstrålingen fordelt på året. K: Hvor stor er jeres tank til opbevaring af vand/glykol- blandingen? D: Det kan jeg ikke sige 100%, men den skal ved lækage kunne rumme 1,5 så meget som der kan være i solfangeranlægget. Og da tanken kan rumme 40 m 3 må det være mellem 26 og 27 m 3 K: Hvor meget koster det for jer at producere 1 MWh fjernvarme til forbrugerne i Gråsten? D: Aktuelt ligger prisen for 1 MWh ved ca. 400 kr. K: Hvordan styres start og stop af solfangeranlægget? I grunden styres solfangeranlægget ved de monterede pyranometer, som er monteret i samme vinkel som solpanelerne oppe på akkumuleringstanken. Setpunktet for starten af anlægget ligger på 150 w/m 2. Dernæst for frekvensomformerne som er forbundet med pyranometerne signal om start. Frekvensomformerne giver så signalet videre til pumpen, der cirkulerer væsken rundet i anlægget. Kølevandet bliver løbende cirkuleret efterhånden som solens stråler varmer det op. K: Hvilken koncentrationen af vand/glykol-blanding driftes anlægget med? D: Koncentrationen ligger på omkring 35-40%. Den høje koncentration sikrer et høj frysepunkt af blandingen ned til ca. 22 C. K: Hvilken fabrikant kommer solpanelerne fra? D: Vi har alle vores paneler fra ARCON solar. K: Har i dokumentation om solfangeranlægget? D: Ja der er et ringbind med alle informationer! Gråsten Varme A/S database: Dokumentation vedr. solvarmeanlæg udarbejdet af ARCONSOLAR 3
5 K: Jeg har i Dokumentation vedr. solvarmeanlæg udarbejdet af ARCONSOLAR læst om Tichelmann systemet og regulering ved reguleringsventiler!? Hvilket af disse to reguleringsmetoder reguleres jeres solfangeranlæg efter? D: På grund af anlæggets størrelse og det vanskelige layout, reguleres flowet i panelerne med reguleringsventiler. For at sikre at tryktabet og panelerne holdes nede. K: Hvordan kan solindstrålingen ved forskelle vinkler beregnes? D: Hvis jeg husker ret, er der et program på nettet, som hedder ScenoCalc. Programmet er ligeledes anbefalet fra ARCONSOLAR, som er leverandør for vores solpaneler. K: Er dette program pålideligt? D:Det virker fint nok. Men man skal vurdere resultaterne kritisk, da lokationerne i programmet ikke er Gråsten. Men man kan vel vælge dem der ligger tættest på og finde en middelværdi, som ca. svarer til Gråstens placering. K: Har i problemer med overproduktion af solvarme om sommeren? D: Det er ikke noget problem. Det er der. K: Hvad gør i med overproduktionen af varme? D: Vi Natkøler. Det vil sige Om sommeren når det rigtig er varmt og solen skinner fra en sky fri himmel i flere uger i træk, produceres der mere solvarmeenergi end bynettet og forbrugerne har behov for. Når denne situation opstår, vil mængden af den producere solvarme overstige akkumuleringstankens kapacitet. Derfor er man, som anlægget køre nu, nød til at natkøle. Det vil sige at man vender processen om. Man tager det varme fjernvarmevand fra akkumuleringstanken, køler det gennem varmeveksleren og tilbage i tanken. I varmeveksleren bliver glykolen nu opvarmet, glykolen afkøles ved at løbe gennem solfangerne. Den mænge der skal afkøles, skal svare til næste dags produktion gerne med en sikkerheds margen der hedder + 5 %. K: Er der problemer med natkøling af varmen på de andre fjernvarmeværker rundt omkring i landet. D: Der er ikke problemer med natkølingen på de andre værker. Det kommer an på hvor god man er til at vurdere kapaciteten af akkumuleringstankens kapacitet. Jeg har undersøgt dette problem før. Jeg har snakket med Flemming Sørensen fra Strandby varmeværk, han sagde: 4
6 Vi har benyttet natkøling én gang i den tid vi har haft solvarme, siden 2008, årsag var at vi IKKE var gode nok til at vurdere akk. kapaciteten i begyndelsen, "griskhed" med el-produktion samtidig. I nogen s jeg fik fra Vojens fjernvarme, Sæby varmeværk, Ringkøbing fjernvarmeværk og Gram fjernvarme. Fik jeg det indtryk at overproduktionen og natkølingen ikke volder de store problemer for varmeværkerne. K: Har Gråsten fjernvarme planer om at udvide fyringsområdet i de næste år? D: Ja, for tiden arbejdes på at udvide ud til Egernsund, hvor der ca. regnes med 600 nye kunder. Vi har allerede fået nogen industrivirksomheder med som nye kunder. K: Er der mulighed for at kunne udvide det eksisterende solfangeranlæg yderligere? D: Ja, vi har mulighed for at udvide det eksisterende anlæg yderligere. Vi har en grund mere hvor man har planer om at udvide anlægget om nogen år. Hvis det tages i betragtning skal selve anlægget nok også revurderes med hensyn til varmeveksler pumper osv. 5
7 Bilag 2: Datablad ARCON Solar HT
8 7
9 Bilag 3: Arcon Solar HT
10 9
11 1 Bilag 4: Solvarmeproduktion ved Gråsten Fjernvarme i 2014 Varmeproduktion Gråsten Varme A/S 2014 Målinger Varmeproduktion (MWh) Varmeproduktion (Wh/m2) Solindstråling (Wh/m2) Januar 29, Februar 319, Marts 863, April 1.226, Maj 1.231, Juni 1.352, Juli 1.435, August 1.062, September 964, Oktober 334, November 100, December 10,
12 Varmeproduktion (MWh) , , , , , ,16 863, ,48 334, ,09 29,89 10,57 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 11
13 Varmeproduktion Gråsten Varme A/S , ,48 863, , , , , ,04 964,16 334, ,09 10, Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Varmeproduktion (MWh) Solindstråling (Wh/m2) 2 Periode gleit. Mittelw. (Solindstråling (Wh/m2) ) Varmeproduktion (Wh/m2) 2 Periode gleit. Mittelw. (Varmeproduktion (Wh/m2)) 12
14 Bilag 5: Plan over opstilling af solfanger 13
15 Produktion i MWh Bilag Bilag 6: Diagram over solvarmeproduktion i Gråsten ved de forskellige hældninger 1600 Solvarmeproduktion ved de forskellige hældninger Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Måneder 38 vinkling 45 vinkling 60 vinkling 2 Periode gleit. Mittelw. (38 vinkling) 2 Periode gleit. Mittelw. (45 vinkling) 2 Periode gleit. Mittelw. (60 vinkling) 14
16 Produktion ved Produktion i MWh Januar 29,89 MWh Februar 319,48 MWh Marts 863,78 MWh April 1.226,80 MWh Mai 1.231,83 MWh Juni 1.352,95 MWh Juli 1.435,89 MWh August 1.062,04 MWh September 964,16 MWh Oktober 334,93 MWh November 100,09 MWh December 10,57 MWh Total 8932,41 MWh Produktion ved Produktion i MWh %-ændring Ny produktion Januar 29,89 MWh 7,99595 % 32,28 MWh Februar 319,48 MWh 5,68145 % 337,63 MWh Marts 863,78 MWh 2,2633 % 883,33 MWh April 1.226,80 MWh -3,3775 % 1185,36 MWh Mai 1.231,83 MWh -3,8809 % 1184,02 MWh Juni 1.352,95 MWh -5,2475 % 1281,95 MWh Juli 1.435,89 MWh -4,70435 % 1368,34 MWh August 1.062,04 MWh -2,1205 % 1039,52 MWh September 964,16 MWh 1,70765 % 980,62 MWh Oktober 334,93 MWh 4,7698 % 350,91 MWh November 100,09 MWh 6,737 % 106,83 MWh December 10,57 MWh 8,62 % 11,48 MWh Total 8932,41 MWh -1,9045 % 8762,29 MWh Produktion ved Produktion i MWh %-ændring Ny produktion Januar 29,89 MWh 15,01065 % 34,38 MWh Februar 319,48 MWh 9,37985 % 349,45 MWh Marts 863,78 MWh 1,47735 % 876,54 MWh April 1.226,80 MWh -6,6748 % 1144,91 MWh Mai 1.231,83 MWh -14,9869 % 1047,22 MWh Juni 1.352,95 MWh -18,45005 % 1103,33 MWh Juli 1.435,89 MWh -16,9148 % 1193,01 MWh August 1.062,04 MWh -10,11065 % 954,66 MWh September 964,16 MWh -0,40495 % 960,26 MWh Oktober 334,93 MWh 6,4518 % 356,54 MWh November 100,09 MWh 10,95465 % 111,05 MWh December 10,57 MWh 14,8061 % 12,14 MWh Total 8932,41 MWh -9, % 8143,48 MWh 15
17 Bilag 7: Udregninger Scenocalc ScenoCalc - a program for calculation of annual solar collector energy output 2 SP has developed a user-friendly tool for calculating the annual energy output for solar collectors available in the market. The tool is now being used within Solar Keymark, the quality labeling of solar thermal products in Europe for calculating certified collector output. The tool was developed within the EU-project Quality Assurance in Solar Thermal Heating and Cooling Technologies (QAIST) and uses a Microsoft Excel interface. Its purpose is to give end-users the possibility to fairly compare different collectors under different weather conditions, independent on which of the two EN performance test methods used, i.e. Steady State or Quasi Dynamic. By using collector test results performed by, accredited test laboratories the user can insert the desired parameters and location and be presented with annual energy gains with a monthly dissection at different collector operating temperatures. The tool is also able to convert from Steady State parameters to comparable Quasi Dynamic values. All results are presented through a graph and a table :55 16
18 Beregningsprogramm Scenocalc ved 60 graders hældning: Sted: Stockholm Dato: Results from the ScenoCalc evaluation Identification label for the solar collector: ArconSolar 60 grader Dato for beregning : 27 April, 2015 Evaluation method: Steady state Thermal yield per collector module (kwh/module) Total indstrålingsenergi Udbytte for panelerne ved forskellige Total temperaturer indstrålingsenergi 60 indstråling 25 C 50 C 75 C 38 indstråling Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December År Lokation: Stockholm 17
19 Beregningsprogramm Scenocalc ved 60 graders hældning: Sted: Würzburg Dato: Results from the ScenoCalc evaluation Identification label for the solar collector: ArconSolar 60 grader Dato for beregning : 27 April, 2015 Evaluation method: Steady state Thermal yield per collector module (kwh/module) Total indstrålingsenergi Udbytte for panelerne ved forskellige Total temperaturer indstrålingsenergi 60 indstråling 25 C 50 C 75 C 38 indstråling Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December År Lokation: Würzburg 18
20 Beregningsprogramm Scenocalc ved 45 graders hældning: Sted: Stockholm Dato: Results from the ScenoCalc evaluation Identification label for the solar collector: ArconSolar 45 grader Dato for beregning : 27 April, 2015 Evaluation method: Steady state Thermal yield per collector module (kwh/module) Total indstrålingsenergi Udbytte for panelerne ved forskellige Total temperaturer indstrålingsenergi 45 indstråling 25 C 50 C 75 C 38 indstråling Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December År Lokation: Stockholm 19
21 Beregningsprogramm Scenocalc ved 45 graders hældning: Sted: Würzburg Dato: Results from the ScenoCalc evaluation Identification label for the solar collector: ArconSolar 45 grader Dato for beregning : 27 April, 2015 Evaluation method: Steady state Thermal yield per collector module (kwh/module) Udbytte for panelerne ved forskellige Total Total indstrålingsenergi temperaturer indstrålingsenergi 45 indstråling 25 C 50 C 75 C 38 indstråling Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December År Lokation: Würzburg 20
22 Bilag 8: Procentændringer for indstråling Würzburg / Stockholm For at beregne den procentvise ændring af solindstrålingen for de forskellige vinkler i Würzburg og Stockholm bruges følgende metode: Vinkel 45 Vinkel 38 Vinkel 45 Eksempel på fremgangsmåden for januar måned: = procentændring 100 = 8,5616% Denne fremgangsmåde vil bruges for de resterende beregninger for 60 hældning samt for Würzburg. Beregningerne ses for neden. Ændring Stockholm 45 Ændring af strålingen i procent ved ændring af vinkling fra grader Måned 38 indstråling 45 indstråling Ændring i % Januar 267 KWh 292 KWh 8,5616 % Februar 595 KWh 641 KWh 7,1763 % Marts KWh KWh 3,8991 % April KWh KWh 0,2964 % Mai KWh KWh -3,1708 % Juni KWh KWh -4,3437 % Juli KWh KWh -3,8707 % August KWh KWh -1,1364 % September KWh KWh 2,7697 % Oktober 705 KWh 745 KWh 5,3691 % November 273 KWh 298 KWh 8,3893 % December 155 KWh 172 KWh 9,8837 % Total året KWh KWh -0,1162 % Ændring Stockholm 60 Ændring af strålingen i procent ved ændring af vinkling fra grader Måned 38 indstråling 60 indstråling Ændring i % Januar 267 KWh 320 KWh 16,5625 % Februar 595 KWh 683 KWh 12,8843 % Marts KWh KWh 5,1321 % April KWh KWh -3,9433 % Mai KWh KWh -12,4871 % Juni KWh KWh -15,7068 % Juli KWh KWh -14,2241 % August KWh KWh -7,4756 % September KWh KWh 2,2711 % Oktober 705 KWh 768 KWh 8,2031 % November 273 KWh 317 KWh 13,8801 % December 155 KWh 189 KWh 17,9894 % Totral året KWh KWh -4,4110 % 21
23 Ændring Würzburg 45 Ændring af strålingen i procent ved ændring af vinkling fra grader Måned 38 indstråling 45 indstråling Ændring i % Januar 598 KWh 646 KWh 7,4303 % Februar 801 KWh 836 KWh 4,1866 % Marts KWh KWh 0,6275 % April KWh KWh -1,6739 % Mai KWh KWh -4,5910 % Juni KWh KWh -6,1513 % Juli KWh KWh -5,5380 % August KWh KWh -3,1046 % September KWh KWh 0,6456 % Oktober KWh KWh 4,1705 % November 504 KWh 531 KWh 5,0847 % December 403 KWh 435 KWh 7,3563 % Total året KWh KWh -1,1926 % Ændring Würzburg 60 Ændring af strålingen i procent ved ændring af vinkling fra grader Måned 38 indstråling 60 indstråling Ændring i % Januar 598 KWh 691 KWh 13,4588 % Februar 801 KWh 851 KWh 5,8754 % Marts KWh KWh 15,4206 % April KWh KWh -9,4063 % Mai KWh KWh -17,4867 % Juni KWh KWh -21,1933 % Juli KWh KWh -19,6055 % August KWh KWh -12,7457 % September KWh KWh -3,0810 % Oktober KWh KWh 4,7005 % November 504 KWh 548 KWh 8,0292 % December 403 KWh 456 KWh 11,6228 % Total året KWh KWh -5,7079 % Der skal findes en middelværdi for Gråsten. Denne middelværdi vil anvendes til de resterende beregninger. For at finde middelværdien, er følgende metode anvendt: (Würzburg% + Stockholm%) 2 = Procent Gråsten 22
24 Eksempel for januar ved måned med 45 hældning af solfanger: 7, , = 7,99% Metoden er anvendt til beregninger for de resterende måneder. Metoden er brugt ved både 45 og 60 graders hældning. Ændring Gråsten 45 Ændring af strålingen i procent ved ændring af vinkling fra grader Måned Ændring Stockholm Ændring Würzburg % for Gråsten Januar 8,5616 % 7,4303 % 7,99595 % Februar 7,1763 % 4,1866 % 5,68145 % Marts 3,8991 % 0,6275 % 2,2633 % April 0,2964 % -1,6739 % -3,3775 % Mai -3,1708 % -4,591 % -3,8809 % Juni -4,3437 % -6,1513 % -5,2475 % Juli -3,8707 % -5,538 % -4,70435 % August -1,1364 % -3,1046 % -2,1205 % September 2,7697 % 0,6456 % 1,70765 % Oktober 5,3691 % 4,1705 % 4,7698 % November 8,3893 % 5,0847 % 6,737 % December 9,8837 % 7,3563 % 8,62 % Total året. -0,1162 % -1,1926 % -0,6544 % Ændring Gråsten 60 Ændring af strålingen i procent ved ændring af vinkling fra grader Måned Ændring Stockholm Ændring Würzburg % for Gråsten Januar 16,5625 % 13,4588 % 15,01065 % Februar 12,8843 % 5,8754 % 9,37985 % Marts 5,1321 % -2,1774 % 1,47735 % April -3,9433 % -9,4063 % -6,6748 % Mai -12,4871 % -17,4867 % -14,9869 % Juni -15,7068 % -21,1933 % -18,45005 % Juli -14,2241 % -19,6055 % -16,9148 % August -7,4756 % -12,7457 % -10,11065 % September 2,2711 % -3,081 % -0,40495 % Oktober 8,2031 % 4,7005 % 6,4518 % November 13,8801 % 8,0292 % 10,95465 % December 17,9894 % 11,6228 % 14,8061 % Total året. -4,411 % -5,7079 % -5,05945 % 23
25 Bilag 9: Fjernvarmeproduktion ved 38 vinkling Da solfangeranlægget er vinklet 38 ved Gråsten Fjernvarme A/S, tages der udgangspunkt i solfangeranlæggets varmeproduktionen fra Produktion ved Produktion i MWh Januar 29,89 MWh Februar 319,48 MWh Marts 863,78 MWh April 1.226,80 MWh Mai 1.231,83 MWh Juni 1.352,95 MWh Juli 1.435,89 MWh August 1.062,04 MWh September 964,16 MWh Oktober 334,93 MWh November 100,09 MWh December 10,57 MWh Total 8932,41 MWh 24
26 Bilag 10: Fjernvarmeproduktion ved 45 vinkling Til beregning af, hvad solfangerne vil producere ved en hældning af 45 bruges følgende metode: Produktion 2014 ( ) %procentændring = ny produktion i MWh 100 Eksempel for januar Måned: ( 29,89 ) 107,99595 = 32,28 MWh 100 Denne metode anvendes til de resterende beregninger for produktionen 2014 Produktion ved Produktion i 2014 MWh %-ændring Ny produktion Januar 29,89 MWh 7,99595 % 32,28 MWh Februar 319,48 MWh 5,68145 % 337,63 MWh Marts 863,78 MWh 2,2633 % 883,33 MWh April 1.226,80 MWh -3,3775 % 1185,36 MWh Mai 1.231,83 MWh -3,8809 % 1184,02 MWh Juni 1.352,95 MWh -5,2475 % 1281,95 MWh Juli 1.435,89 MWh -4,70435 % 1368,34 MWh August 1.062,04 MWh -2,1205 % 1039,52 MWh September 964,16 MWh 1,70765 % 980,62 MWh Oktober 334,93 MWh 4,7698 % 350,91 MWh November 100,09 MWh 6,737 % 106,83 MWh December 10,57 MWh 8,62 % 11,48 MWh Total 8932,41 MWh -1,9045 % 8762,29 MWh 25
27 Bilag 11: Fjernvarmeproduktion ved 60 vinkling Til beregning af, hvad solfangerne vil producere ved en hældning af 60 bruges følgende metode: Produktion 2014 ( ) %procentændring = ny produktion i MWh 100 Eksempel for januar Måned: ( 29,89 ) 115,01065 = 34,038 MWh 100 Denne metode anvendes til de resterende beregninger for produktionen 2014 Produktion ved Produktion 2014 i MWh %-ændring Ny produktion Januar 29,89 MWh 15,01065 % 34,38 MWh Februar 319,48 MWh 9,37985 % 349,45 MWh Marts 863,78 MWh 1,47735 % 876,54 MWh April 1.226,80 MWh -6,6748 % 1144,91 MWh Mai 1.231,83 MWh -14,9869 % 1047,22 MWh Juni 1.352,95 MWh -18,45005 % 1103,33 MWh Juli 1.435,89 MWh -16,9148 % 1193,01 MWh August 1.062,04 MWh -10,11065 % 954,66 MWh September 964,16 MWh -0,40495 % 960,26 MWh Oktober 334,93 MWh 6,4518 % 356,54 MWh November 100,09 MWh 10,95465 % 111,05 MWh December 10,57 MWh 14,8061 % 12,14 MWh Total 8932,41 MWh -9, % 8143,48 MWh 26
28 Bilag 12: Ændring af produktionen 45 Til beregning af den faktiske merproduktion bruges følgende metode: Ny produktion gammle produktion = ændring af produktion Eksempel for januar Måned: 32,28 29,89 = 2,39 MWh Denne metode anvendes til de resterende beregninger for produktionen 2014 Produktion ved ændring Produktion 2014 i MWh Ny produktion Ændring i tal Januar 29,89 32,28 MWh 2,39 MWh Februar 319,48 337,63 MWh 18,15 MWh Marts 863,78 883,33 MWh 19,55 MWh April 1.226, ,36 MWh -41,44 MWh Mai 1.231, ,02 MWh -47,81 MWh Juni 1.352, ,95 MWh -71,00 MWh Juli 1.435, ,34 MWh -67,55 MWh August 1.062, ,52 MWh -22,52 MWh September 964,16 980,62 MWh 16,46 MWh Oktober 334,93 350,91 MWh 15,98 MWh November 100,09 106,83 MWh 6,74 MWh December 10,57 11,48 MWh 0,91 MWh Total 8932, ,27 MWh MWh Forøgelse 80,18 MWh Forringelse -250,32 MWh Samlet tab -170,14 MWh 27
29 Bilag 13: Ændring af produktionen 60 Til beregning af den faktiske merproduktion bruges følgende metode: Ny produktion gammle produktion = ændring af produktion Eksempel for januar Måned: 34,83 29,89 = 4,49 MWh Denne metode anvendes til de resterende beregninger for produktionsåret 2014 Produktion ved ændring Produktion i MWh Ny produktion Ændring i tal Januar 29,89 34,38 MWh 4,49 MWh Februar 319,48 349,45 MWh 29,97 MWh Marts 863,78 876,54 MWh 12,76 MWh April 1.226, ,91 MWh -81,89 MWh Mai 1.231, ,22 MWh -184,61 MWh Juni 1.352, ,33 MWh -249,62 MWh Juli 1.435, ,01 MWh -242,88 MWh August 1.062,04 954,66 MWh -107,38 MWh September 964,16 960,26 MWh -3,90 MWh Oktober 334,93 356,54 MWh 21,61 MWh November 100,09 111,05 MWh 10,96 MWh December 10,57 12,14 MWh 1,57 MWh Total 8932, ,48 MWh MWh Forøgelse 81,35 MWh Forringelse -870,28 MWh Samlet tab -788,93 MWh 28
30 Bilag 14: Merproduktion kontra overproduktion 45 Ved at sammenligne forringelsen af solvarmeproduktionen ved en ændring solfangernes vinkling til 45 fås følgende resultater. Resultaterne fremgår som følge: Produktion ved ændring er en forøgelse og forringelse af solvarmeproduktionen når solfangeranlæggets solpaneler er ændret til en vinkel på 45. Det samlede tab ved ændringen af solfangeranlæggets vinkling til en vinkel på 45 er beregnet til 170,14 MWh (bilag) i forhold til produktion i Efterfølgende blev den samlede natkøling/overproduktion beregnet for produktionsåret Følgende metode for beregning er anvendt: Prosuktion ved ændring + Natkøling = Ændring i tal Eksempel for januar måned: 2,39 + 0,00 = 2,39 Ved at summere tallene for alle måneder, vil den samlede merproduktion ved 45 vinkling blive 158,66 MWh. Produktion ved 45 Natkøling 2014 Produktion ændring Natkøling Ændring i tal Januar 2,39 0,00 MWh 2,39 MWh Februar 18,15 0,00 MWh 18,15 MWh Marts 19,55 0,00 MWh 19,55 MWh April -41,44 21,80 MWh -19,64 MWh Mai -47,81 0,00 MWh -47,81 MWh Juni -71,00 85,50 MWh 14,50 MWh Juli -67,55 181,50 MWh 113,95 MWh August -22,52 40,00 MWh 17,48 MWh September 16,46 0,00 MWh 16,46 MWh Oktober 15,98 0,00 MWh 15,98 MWh November 6,74 0,00 MWh 6,74 MWh December 0,91 0,00 MWh 0,91 MWh Total -170,14 328,80 MWh 158,66 MWh Merproduktion ved ,66 MWh 29
31 Bilag 15: Tab kontra overproduktion ved 60 Ved at sammenligne forringelsen af solvarmeproduktionen ved en ændring solfangernes af vinklen til 60 fås følgende resultater: Resultaterne fremgår som følge: Produktion ved ændring er en forøgelse og forringelse af solvarmeproduktionen når solfangeranlæggets solpaneler er ændret til en vinkel på 60. Det samlede tab ved ændringen af solfangerne til en vinkel på 60 er beregnet til 788,92 MWh i forhold til produktion i Efterfølgende blev den samlede natkøling/overproduktion beregnet for produktionsåret Følgende metode for beregning er anvendt: Prosuktion ved ændring + Natkøling = Ændring i tal Eksempel for januar måned: 4,49 + 0,00 = 4,49 Ved at summere tallene for alle måneder, vil det samlede tab ved 60 vinkling blive 460,13 MWh. Produktion ved 60 Natkøling 2014 Produktion ændring Natkøling Ændring i tal Januar 4,49 0,00 MWh 4,49 MWh Februar 29,97 0,00 MWh 29,97 MWh Marts 12,76 0,00 MWh 12,76 MWh April -81,89 21,80 MWh -60,09 MWh Mai -184,61 0,00 MWh -184,61 MWh Juni -249,62 85,50 MWh -164,12 MWh Juli -242,88 181,50 MWh -61,38 MWh August -107,38 40,00 MWh -67,38 MWh September -3,90 0,00 MWh -3,90 MWh Oktober 21,61 0,00 MWh 21,61 MWh November 10,96 0,00 MWh 10,96 MWh December 1,57 0,00 MWh 1,57 MWh Total -788,92 328,80 MWh MWh Tab i produktionen ved ,13 MWh 30
32 Bilag 16: Solfangeranlæggets samlede udbytte spidseffekt ved 45 vinkling. Til beregning af solfangeranlæggets maksimale udbytte bruges solfangerligningen. Da der ved solfangerligninger ikke tages hensyn til infaldsvinkelkorrektionen vil den beregnes med en formel som er opgives i solfangeres datablad. Solfangerligningen benyttes: η = η 0 a 1 (Tm Ta) G Middeltemperatur i solfangeranlæg: T-frem= 98 C T-retur: 40 C Infaldsvinkelkorrektionen 45 Θ: Indfaldsvinkel [ ] a: eksponent (4,51) Tm = (T frem + T retur) 2 a 2 (Tm Ta) 2 G = ( ) 2 = 69 C K θ = 1 tan a ( θ 2 ) 1 tan4,51 ( 45 2 ) = 0,918 Virkningsgrad pr. solfanger η = 0,839 3,2 (69 C 25 C) 0,0137 (69 C 25 C)2 = 0, Ydelsen pr. m 2 η Kθ 1000 = 0,672 0, = 616,9 W/m 2 Mulig maksimal effekt ved vinkling på 45 Antal m 2 solfanger ydelse pr. m 2 Antal m 2 solfangere: m = 11,71 MW 31
33 Ydelsen pr. m 2 η Kθ 1000 = 0,672 0, = 486,6 W/m 2 Bilag Bilag 17: Solfangeranlæggets samlede udbytte spidseffekt ved 60 vinkling. Til beregning af solfangeranlæggets maksimale udbytte bruges solfangerligningen. Da der ved solfangerligninger ikke tages hensyn til infaldsvinkelkorrektionen vil den beregnes med en formel som er opgives i solfangeres datablad. Solfangerligningen benyttes: η = η 0 a 1 (Tm Ta) G Middeltemperatur i solfangeranlæg: T-frem= 98 C T-retur: 40 C Infaldsvinkelkorrektionen 60 Θ: Indfaldsvinkel [ ] a: eksponent (4,51) Tm = (T frem + T retur) 2 a 2 (Tm Ta) 2 G = ( ) 2 = 69 C K θ = 1 tan a ( θ 2 ) = 1 tan4,51 ( 60 2 ) = 0,724 Virkningsgrad pr. solfanger η = 0,839 3,2 (69 C 25 C) 0,0137 (69 C 25 C)2 = 0, Mulig maksimal effekt ved vinkling på 45 Antal m 2 solfanger ydelse pr. m 2 Antal m 2 solfangere: m , = 9,255 MW 32
34 Bilag 18: Natkøling/ Overproduktion jan-dec
35 34
36 35
37 36
38 37
39 38
40 Natkøling / overproduktion 2014 Måned Antal MWh Januar 0,00 MWh Februar 0,00 MWh Marts 0,00 MWh April 21,8 MWh Mai 0,00 MWh Juni 85,5 MWh Juli 181,5 MWh August 40,00 MWh September 0,00 MWh Oktober 0,00 MWh November 0,00 MWh December 0,00 MWh Samlet 328,8 MWh 39
41 Bilag 19: Måleskema for glykolfrysepunkt Måleskema for vand/glykol-koncentrationen Dato Tidspunkt Temp. C Måling refraktometer : : : : : : : : : : :17-21 Gennemsnitsværdi: -20,64 Rød linje viser gennemsnitet på målingerne 40
42 *3Bilag 20.1: Kemiske egenskaber for propylenglykol 3 PEKASOL L Kälte- und Wärmeträgerflüssigkeit auf Basis 1.2 Propylenglykol (bilag) side :
43 *4 Bilag 20.2: Frysepunktkurver for propylenglykol 4 PEKASOL L Kälte- und Wärmeträgerflüssigkeit auf Basis 1.2 Propylenglykol side :
44 *5 Bilag 20.3: Varmeledningstal for propylenglykol 5 PEKASOL L Kälte- und Wärmeträgerflüssigkeit auf Basis 1.2 Propylenglykol side :
45 * 6 Bilag 20.4: Varmefylde for propylenglykol 6 PEKASOL L Kälte- und Wärmeträgerflüssigkeit auf Basis 1.2 Propylenglykol side :
46 Bilag 21: Tegning buffertank vand/glykol-blandingen 45
47 Bilag 22: Regneark Merproduktion ved glykolblanding 46
48 Bilag 23: Regning over glykolleverance 47
Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S. - Energioptimering af solvarmeanlæg
Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S - Energioptimering af solvarmeanlæg Fredericia Maskinmesterskole 27.05.2015 Titelblad Titel: Optimering af solvarmeanlæg Navn: Karsten Wieck Studie nr.: G20102009
Læs mereBachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Solvarme udvidelse af solfangerparken 2014
Bachelorprojekt ved Gråsten Varme A/S Solvarme udvidelse af solfangerparken 2014 Esben Ludvigsen E20101031 FREDERICIA MASKIMESTERSKOLE 19-12-2014 Titelblad Titel: Skribent: Studie nr.: Klasse: Bachelorprojekt
Læs mereBilag 1:
Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Her findes beregninger over antallet af solfangere der forventes at kunne placeres på grunden. Areal: 22621,44m 2 2,5m
Læs mereOptimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler
Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua
Læs mereMaskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology
Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres
Læs mereCSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme
CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,
Læs mere1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Læs mereGreenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.
Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DU Byg Åbningskonference 01 Elsa Andersen DU Byg Brovej bygning 118 800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.dk Greenlab prøvestande på DU Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Læs mereYdelse og effektivitet for HT solfanger
Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department
Læs mereSilkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
Læs mereOPTIMERING AF GASMOTORANLÆG
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen
Læs mere(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)
Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller
Læs mereOptimering af varmegenvinding ved Nukissiorfiit i Aasiaat, Grønland
Indhold Bilag 1 - Årsagerne til den yderligere afgrænsning... 2 Bilag 2 - KVV Driftsrapporter... 6 Bilag 3 - Originale anlægstegninger...16 Bilag 4 - Mærkeplade DANSTOKER røggasveksler...20 Bilag 5 - Transmitterfejl,
Læs mereVVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til
Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. VVM anmeldelse om etablering af 5.000 m 2 solfangeranlæg i relation til Jerslev Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereProjektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark
skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs mereMega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen SDH Conference Toulouse 17-18 June 2015 1 2 Marstal (1) 1996
Læs mereSolvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden Morten Hofmeister, Daniel Trier og Per Alex Sørensen PlanEnergi Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 1 Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 2
Læs mereHoteller CAMPING SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE. wellness og sport. www.sonnenkraft.dk
Hoteller CAMPING WELLNESS OG SPORT SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE Solvarmeløsninger til hoteller, camping, wellness og sport www.sonnenkraft.dk DERFOR ER SOLVARME DEN BEDSTE VARMEKILDE Solen har
Læs mereProjektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark
Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok
Læs mereIndregulering af varmeanlæg
GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...
Læs mereSDHplus Solar District Heating in Europe
1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereSvend Erik Mikkelsen, COWI
CITIES Workshop, 6 April 2018, DTU Demonstration of supply systems for heating, cooling and hot water with PVT - solar collectors with build-in PV - heat pump and battery storage Svend Erik Mikkelsen,
Læs mereUdvikling af installationspakker: Solvarme kombineret med varmepumper i Bygninger Teknologisk Institut, d
Udvikling af installationspakker: Solvarme kombineret med varmepumper i Bygninger Teknologisk Institut, d. 17.9.213 Designværktøjer Din (kundes) bolig Vision Energiforsyning Varmeanlæg Varmepumpe + PV
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan
Læs mereSolvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri
Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereIntelligente energiløsninger til industri og erhverv
Intelligente energiløsninger til industri og erhverv fra Mathiasen Mathiasen Holstebrovej 58-6950 Ringkøbing velkommen Velkommen til Mathiasen...... din lokale sparringspartner inden for vedvarende energiløsninger.
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereFællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser
Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose
SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereOpvarmning med naturlig varme
varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereTermisk energilagring i metaller
Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs merePeter Dallerup. Ingeniør SustainHort
Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereSolvarme et væsentligt bidrag
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt Solvarme et væsentligt bidrag Vores budskab: Solvarme kan bidrage væsentligt til den danske varmeforsyning til målsætningen om 30% VE i 2025
Læs mereFremtidens KV - Anlæg
Fremtidens KV - Anlæg - Et kludetæppe af produktionsanlæg Kraftvarmeværk anno 2005 Før alt skulle liberaliseres Typisk kraftvarmeværk 8 Naturgasbaseret produktionsanlæg 8 Gasmotor 8 Drift på tre-ledstarif
Læs mereKrav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg
Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg Hvad er mindre anlæg? EN 303-5 = max 300 kw Krav efter EN 303-5 75 77% Krav ved Tilskud i Tyskland (op til 1.000 kw): 60 pr. kw. (virkningsgrad min.
Læs mere01.09.2015/TS Vers.: 1.0/Rev.: Drift og vedligehold. af Gaia Solar-solcelleanlæg
01.09.2015/TS Vers.: 1.0/Rev.: Drift og vedligehold af Gaia Solar-solcelleanlæg Drift- og vedligeholdelsesmanual for solcelleanlæg Funktionsbeskrivelse... 3 Driftsvejledning... 3 Sikkerhed... 4 Start og
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1 Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Titel: Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Udarbejdet
Læs mereHARVESTING THE SUN IN THE MOST EFFICIENT WAY - to lower energy cost of district heating. Kolding den 15. marts 2017 Per Aasted
HARVESTING THE SUN IN THE MOST EFFICIENT WAY - to lower energy cost of district heating Kolding den 15. marts 2017 Per Aasted VISION & MISSION vor Vision -Changing Energy Accelerere verdens overgang til
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereHvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion
Læs mereRING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem
RING SØPARK - BRÆDSTRUP Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem Ring Søpark-projektet udføres i et samarbejde mellem: Rambøll PlanEnergi ArCon Solvarme Advansor varmepumpeanlæg Danfoss SKALA
Læs mereProduktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle
Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:
Læs mereMega solvarmeanlæg og transmissionsledninger. - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen Temadag om næste generation solvarme 23. juni 2015 1 Per
Læs mereDesign af jordvarmeanlæg med og uden lagring
Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereRørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se
Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6
Læs mereBILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole
BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning
Læs merePANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT
PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at
Læs mereEnergiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?
Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse
Læs mereIntegrated Engine, Vehicle, and Underhood Model of a Light Duty Truck for VTM Analysis
Integrated Engine, Vehicle, and Underhood Model of a Light Duty Truck for VTM Analysis GT-SUITE Conference 2009 Dr. Philip Keller Dr. Wolfgang Wenzel Dr. Michael Becker December 7, 2009 Outline Introduction
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereSOLVARMEANLÆG TIL SVØMMEBADE
KANDIDATSPECIALE BYGGETEKNOLOGI DTU, LYNGBY SOLVARMEANLÆG TIL SVØMMEBADE SOLAR HEATING FOR SWIMMING POOL FACILITIES AF: CHRISTIAN JØNS NIELSEN S042455 JESPER JØNS NIELSEN S042454 Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereSnesmeltningsanlæg i Reykjavik, Island. Þorleikur Jóhannesson, M.Sc. Maskiningeniør FJARHITUN - ISLAND
Snesmeltningsanlæg i Reykjavik, Island Þorleikur Jóhannesson, M.Sc. Maskiningeniør FJARHITUN - ISLAND Historiskt overblik To store snesmeltningsanlæg i Reykjavik Reykjavik - Centrum Reykjavik - Grafarholt,
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereKONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------
PROJEKTFORSLAG ------------------------------------------------------------------------------ KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereOVERVEJER DU SOLCELLER?
OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte
Læs mereTelefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013
Bilag 3 Bilag 3.1 Telefoninterview Telefoninterview med Carsten Munk Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013 5 C= Carsten Munk, A= Anne Pedersen, J= Josephine
Læs mereSyddansk erhvervsskole
Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereEksempler og anbefalinger vedr. design
Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer
Læs mereÅRSBERETNING 2008 / 2009
1 ÅRSBERETNING 2008 / 2009 Produktion nøgletal: Varmesalg 2.500 MWh fald 136 MWh Elproduktion 2.118 MWh stigning 781 MWh Gasforbrug 619.041 m³ stigning 58.701 m 3 Vi startede året med en pris på kr. 1,15
Læs mereMatematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver
Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver 1) opgave 336, side 23 Opgaven går ud på at jeg skal finde ud af hvor gamle børnene højst kan være, når forældrene tilsammen er 65 år og de skal være 40 år ældre end
Læs mereSimon Furbo DTU Byg Danmarks tekniske Universitet Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: sf@byg.dtu.dk
Simon Furbo DTU Byg Danmarks tekniske Universitet Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: sf@byg.dtu.dk Indfaldsvinkel Indfaldsvinklen ændrer sig igennem hele dagen Indfaldsvinklen ændrer sig fra dag
Læs mereRAPPORT. Gas og vedvarende energi. Projektrapport Maj 2012. Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse
Gas og vedvarende energi Solfanger og gaskedler ved klyngehusbebyggelse Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereLavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen
Læs mereOprindelige spørgsmål. 1. mail til selskaberne. -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Bjørn Horsum Rom [mailto:bhrom@ruc.dk] Sendt: 7.
Oprindelige spørgsmål 1. mail til selskaberne -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Bjørn Horsum Rom [mailto:bhrom@ruc.dk] Sendt: 7. april 2014 11:54 Hej, Vi er to specialestuderende i faget Forvaltning
Læs mereKom godt i gang med Eforsyning.
Kom godt i gang med Eforsyning. December 2015 Indhold Indhold Kom godt i gang med Eforsyning.... 1 Indhold... 2 Kom godt i gang med Eforsyning.... 3 Kom godt i gang... 3 Mit forbrug... 3 Mine dokumenter...
Læs mereMAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften Med Danfoss EnergyTrim kan du spare 15-25% på varmeforbruget og få maksimal
Læs mereSOLVARMEANLÆG FORÅR 2010
SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereNBE SUN COMFORT Version 6.00
Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk
Læs mereEnergimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder
Læs mereA. Baggrundsspørgsmål
Videncenter for energibesparelser i Bygninger Spørgeskema Introtekst: Goddag, mit navn er Jeg ringer fra NIRAS Konsulenterne. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse for Go Energi om energibesparelser
Læs mereProblempræsentation. Er der overhovedet nogen, der interesserer sig for det, I vil lave? PRO-Programmet.dk 1
Problempræsentation Er der overhovedet nogen, der interesserer sig for det, I vil lave? PRO-Programmet.dk 1 Formål En problempræsentation har til formål at undersøge problemets betydning for kunden eller
Læs mereØkonomi og drift af solvarme og damvarmelagre
Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Niels From, PlanEnergi Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Kolding, den 17. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år
Læs mereEnergiforsyning i landdistrikter
Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow
Læs mere