Referat af hovedbestyrelsesmøde 5/ oktober 2014, Toldbodgade

Transkript

1 Referat af hovedbestyrelsesmøde 5/ oktober 2014, Toldbodgade Deltagere Hovedbestyrelsen Majbrit Berlau, formand Niels Christian Barkholt, næstformand Annemette El-Azem Galle Anne Jørgensen Mads Bilstrup Henrik Mathiasen Birthe Povlsen Trine Quist Susanne Grove Susanne Lyngsø Rasmus Balslev Flemming Bo Hansen Mette Blauenfeldt Mette Valentin, afbud Nanna Viborg Olesen Mie Backmann Anne Hegelund Louise Dülch Kristiansen, 1. suppleant Gæst: Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening Øvrige Rasmus Meyer, sekretariatschef Per Vagnby, kontorleder, region Nord John Nielsen, kontorleder, region Syd Aase Madsen, sekretær Charlotte Holmershøj, under pkt. 5,8,9,10,11,12,13,14,15,16 Henrik Egelund Nielsen, under pkt. 2,3,7,17,18

2 Dansk Socialrådgiverforening side 2 af 16 1 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af pkt. O-4 kommende HB-møder. 2 Samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening om udvikling af virksomhedsservice Et af de vigtige punkter i beskæftigelsesreformen fra juni i år er en udvikling af jobcentrenes samarbejde med virksomhederne om rekruttering, ansættelse på særlige vilkår og fastholdelse af medarbejdere, der pga. sygdom eller andre forhold er i fare for at miste deres job. Dette samarbejde udbygges i det lovforslag om beskæftigelsesreformen, der netop nu er på vej til Folketinget, men det skal også udvikles grundlæggende i de enkelte jobcentre. DS har siden Folkemødet haft en dialog med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Begge parter ønsker dette samarbejde udviklet, fordi det ikke fungerer optimalt i dag, og der er en fælles forståelse af, at det er en udviklingsopgave, der vil tage lang tid, fordi den til en vis grad skal bryde nyt land fagligt og organisatorisk. DA og DS har som led i denne dialog skrevet en fælles kronik om emnet, som er sendt til Berlingske. Vi ved ikke, om den optages. Der er også enighed om i fællesskab at sende kronikken til Carsten Kochudvalget, fordi samarbejdet med virksomhederne indgår i udvalgets arbejde. Senere kan dialogen mellem DS og DA muligvis udmøntes i andre konkrete aktiviteter med henblik på at fremme udviklingen af samspillet mellem jobcentre og virksomheder. DS har prioriteret dialogen med DA, fordi vi kan se, at samarbejdet med virksomhederne ikke fungerer optimalt, og at det vil spille en stor rolle i udviklingen af jobcentrene. Det er særdeles vigtigt, at socialrådgiverne placeres rigtigt i den proces. Vi mener, at dialogen med DA er en god indgang til en udvikling, som vi kan forudse vil være prioriteret i lang tid både nationalt og lokalt. Som led i dialogen med DA er det aftalt, at DS administrerende direktør Henrik Bach Mortensen deltager i HB-mødet med henblik på at fortælle, hvordan DA ser situationen, og hvad de mener, der skal gøres for at udvikle samarbejdet med virksomhederne og dermed udvide arbejdsmarkedets rummelighed ift. mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet eller pt. uden for det. Forslag til beslutning Det indstilles at HB med udgangspunkt i oplægget fra direktør Henrik Bach Mortensen drøfter udviklingen af jobcentrenes samarbejde med virksomhederne og mulighederne for at samarbejde med DA om det. Indstiller Henrik Egelund Nielsen Hovedbestyrelsen havde en debat med Henrik Bach Mortensen, DA. 3 Medlemsundersøgelsen 2013 Medlemsundersøgelsen 2013 har til formål at kende medlemmernes tilfredshed med DS på en række områder samt at vide hvilke forhold ved medlemsskabet medlemmerne tillægger størst værdi. Dette giver et grundlag for at identificere, hvad der skal til for at øge medlemstilfredsheden i DS fremover. Undersøgelsens resultater er blevet fortolket af HB i løbet af Emnerne for temadebatterne på HB-møderne var baseret på hvilke område DS scorede dårligst på og hvor DS kan få mest ud af at forbedre medlemmernes oplevelse set i forhold til medlemstilfredshed.

3 Dansk Socialrådgiverforening side 3 af 16 Af bilaget Medlemsundersøgelsen Temadebatterne - Kort fortalt fremgår en kondenseret udgave af afrapporteringen på temadebatterne med oversigter over de tiltag, der er blevet foreslået af HB ifm. debatterne. Langt størstedelen af forslagene har et længere sigte og falder under organisationsudvikling. Disse forslag vurderes at kunne indeholdes af DS2022. Ideerne kan bruges som videre inspiration i udviklingen af de udviklingsprojekter, der foreslås på Repræsentantskabsmødet 14. Der er nogle få forslag (i kursiv) af mindre omfang, som allerede nu kan føres ud i livet og som kan videregives som forslag til de respektive afdelinger/regioner. Bilaget Medlemsundersøgelsen Temadebatter - fortolkning af resultaterne og omsætning til handling. Afrapportering er den lange version af ovenstående pixi-notat. Dette notat indeholder opsummeringerne af temadebatterne inkl. idekataloger for hvert tema. Dette notat indeholder også baggrunden for de forskellige forslag og kan dermed bruges fremover til at forstå baggrunden for forslagene og vurdere værdien af ændringer i forhold til medlemstilfredsheden. Det er dette notat, det foreslås at videregive til DS2022-udvalget, som kan bringe ideerne, generet på baggrund af medlemsundersøgelsens resultater og HB s tolkning, videre i organisationsudviklingen af DS. Forslag til beslutning HB beslutter, at forslagene fra temadiskussionerne går videre i DS2022 arbejdet i næste repræsentantskabsperiode. HB beslutter, at forslag af mindre omfang lægges ud til de respektive afdelinger/regioner til videre drøftelse og evt. implementering. HB godkender at DS også i den kommende periode gennemfører en medlemsundersøgelse, men at HB inddrages i forbindelse med udviklingen af medlemsundersøgelsens design og indhold. Indstiller Forretningsudvalget Hovedbestyrelsen godkendte indstillingen. 4 OK15 DS ved Forhandlingsdelegationen har nu udtaget og oversendt generelle krav på det kommunale og regionale område til OAO. Oversigten over de generelle krav vedlægges til orientering. Medlemmerne er ved DS-nyhedsmail ligeledes orienteret om DS forslag til generelle krav til OK15. Næste skridt er at kravene koordineres i OAO-regi med henblik på oversendelse til Forhandlingsfællesskabet (tidligere KTO, som nu formelt er gået sammen med Sundhedskartellet i Forhandlingsfællesskabet). Der er desuden indgået forhandlingsaftale mellem Forhandlingsfællesskabets organisationer. I forhandlingsaftalerne er der givet politisk håndslag på, at ingen efterlades på perronen, at alle skal opnå et tilfredsstillende resultat og samtidig at man heller ikke vil forhindre nogle i at indgå en aftale. Forhandlingsaftalerne indebærer desuden at der skal tages stilling til konfliktudløsende pejlemærker, drøftes og debatteres hvordan Forhandlingsfællesskabet vil forholde sig i en konfliktsituation. Der er ligeledes opnået enighed om en køreplansaftale med hhv. KL og RLTN. Køreplansaftalerne skitserer, hvordan forhandlingerne forløber, herunder hvornår der udveksles krav mellem parterne. Der udveksles krav med arbejdsgiverne medio december. Til brug herfor vil DS udtage de specielle krav, dvs. krav som udelukkende vedrører vores egne overenskomster.

4 Dansk Socialrådgiverforening side 4 af 16 På det statslige område blev der på CO10 repræsentantskabsmøde den 22. oktober udtaget overenskomst og aftalekrav til OK15. Som tidligere oplyst er disse begrænset til fokus på de generelle krav, idet der ikke forventes midler til organisationsforhandlingerne. Forslag til beslutning Det indstilles, at HB tager orienteringen om status vedr. OK15 til efterretning. Indstiller Forretningsudvalget Hovedbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 5 Jubilæumslegatet, lukket punkt 6 Udskiftning af tag, Toldbodgade Hovedbestyrelsen er tidligere blevet orienteret om renoveringsarbejderne på taget i Toldbodgade 19A, senest ved HB 4/14 i september Efterfølgende har det vist sig, at der bl.a. er råd i etageadskillelsen mellem tagetagen og underliggende etage. Der er udført endnu en Svampeundersøgelse og ingeniører og arkitekter har foretaget beregninger over omfanget. Det økonomiske overslag pr. 10. oktober 2014 udviser en samlet sum på ca. 3,2 mio. kr., hvilket er 0,7 mio.kr. mere end sidste overslag fra den 3. september Forretningsudvalget blev på HB 4/14 bemyndiget til at træffe beslutninger om nødvendige opgaver og forbedringsopgaver som kan have et økonomisk rationale og/eller et miljømæssigt hensyn. Denne bemyndigelse opretholdes, og hovedbestyrelsen godkender den økonomiske ramme på 3,2 mio. kr. til tagrenovering af Toldbodgade 19A Administrationsafdelingen Hovedbestyrelsen godkendte indstillingen. 7 Ansøgning, Kirgisistanprojektet Budgettet for ansøgningen til CISU om støtte til projekt Uddannelses- og kapacitetsopbygningsindsats for socialarbejdere i Kirgistan, der gennemføres i samarbejde med den kirgisiske socialarbejderforening ASWKR, er i alt på kr. Beløbet fremkommer ud fra de aftaler, der er indgået om projektet ved møder i sommeren 2014 mellem ASWKR og Birthe Poulsen og Liv Hansson. Det har ikke været muligt at skære aktiviteter og udgifter længere ned. Der kan søges om et beløb på max kr. til et projekt om Partnerskabsindsats i CISU, og der kan ikke søges om støtte til en offentlig institution. Da ansøgningen omfatter kr. til et center, der er placeret på Bishkek Universitet, så skal denne del af udgifterne dækkes på anden måde. Det samme gælder de danske udgifter til monitorering af projektet på kr. Dermed er der i alt trukket udgifter på kr. ud, samt den tilsvarende andel af budgetmarginen ( kr.), således at der kun søges om udgifter på i alt kr. hos CISU.

5 Dansk Socialrådgiverforening side 5 af 16 Udgifterne til centret på Bishkek Universitet, til monitoreringen i Danmark samt til en budgetmargin på kr., beløber sig til kr. Dette beløb søges dækket ved en bevilling fra Solidaritetsfonden. Der er ikke hidtil trukket fra denne konto til dette projekt, alle udgifter til sommerens rejse til Kirgistan blev betalt ved en bevilling til Fælles færdiggørelse fra CISU. Der står lige nu kr. på Solidaritetsfonden. Det indstilles, at de kr. bevilges fra denne konto. Til orientering vedlægges den afsluttende rapport om den Fælles færdiggørelse af projektansøgningen, som Liv har skrevet efter rejsen i sommer. CISU bevilligede kr. til færdiggørelsen, så hele rejsen samt oversættelse af undervisningsmateriale kunne finansieres på den måde. Det indstilles, at de kr., der går til centret på Bishkek Universitet og til monitoreringen fra Danmark, bevilges fra Solidaritetsfonden. International koordinationsgruppe Hovedbestyrelsen godkendte indstillingen. Projektet skal formidles i fagbladet. 8 REP14 Lønforsikring På HB-møde den september 2014 behandlede Hovedbestyrelsen spørgsmålet om en obligatorisk lønforsikringsordning for DS medlemmer. HB blev præsenteret for dels de beregningsmæssige forudsætninger, dels kriterier for at kunne modtage en forsikringsydelse udover dagpengesatsen og endelig for beregningseksempler. HB vedtog at bede Repræsentantskabet forholde sig til de principielle spørgsmål i relation til obligatorisk lønforsikring med henblik på at tage stilling til en medlemsundersøgelse/markedsanalyse, som der kan arbejdes videre med i perioden. Det indstilles, at HB godkender (tager) indstilling samt baggrundsnotat vedr. lønforsikring til brug for Repræsentantskabet 2014 (til efterretning). Forretningsudvalget Hovedbestyrelsen besluttede, at FU gennemarbejder notatet og sender det til godkendelse i Hovedbestyrelsen. Repræsentantskabet skal tage en principiel diskussion af, om de ønsker lønforsikring. 9 REP14 Resolutionsforslag DS2022 På Rep14 afrapporteres resolutionen fra 2012 om DS Dette resolutionsforslag beskriver hvorledes der skal arbejdes videre med projekt DS2022 i perioden Udviklingsprojekterne gennemføres med sigte på at kunne fremlægge en samlet strategi for Dansk Socialrådgiverforening Strategi DS 2022 for Repræsentantskabet HB beslutter om resolutionsforslaget skal fremsættes til Rep14.

6 Dansk Socialrådgiverforening side 6 af 16 Forretningsudvalget Hovedbestyrelsen godkendte indstillingen. 10 REP14 Foreløbig tidsplan Andet udkast til tidsplan for afvikling af repræsentantskabsmødet. Tidsplanen ændrer sig erfaringsmæssigt flere gange undervejs. Første dag har vi lagt et oplæg og diskussion med socialminister Manu Sareen om formiddagen inden den egentlige start på mødet. Om eftermiddagen er der afsat tid til afrapportering af DS 2022 og de indledende drøftelser af ny resolution. I forhold til de pt. kendte lovændringsforslag kan forslaget om udvidet forretningsudvalg nok afstedkomme en del diskussion. Det samme gælder muligvis forslagene fra Syd og HB vedr. selvstændige. HB drøfter tidsplanen og tager stilling til om der er andre debatter som skal lægges ind i programmet. Sekretariatet Hovedbestyrelsen godkendte tidsplanen. 11 REP14 Mødeudvalg HB vælger traditionelt at nedsætte tre mødeudvalg til repræsentantskabsmødet. Til mødeudvalgene knyttes relevante sekretariatsmedarbejdere samt et antal HBmedlemmer og repræsentanter. Udvalgenes kommissorium: Et mødeudvalg har til opgave om nødvendigt efter en politisk forhandling at sammenskrive og redigere de forslag/ændringsforslag som er oversendt til udvalget og herefter at udarbejde og fremlægge et egentligt forslag til debat/vedtagelse på repræsentantskabsmødet. Dirigenterne kan sende et forslag i mødeudvalg. Formanden leder udvalgets arbejde. Det er ikke sikkert at udvalgene kommer i arbejde. Mødeudvalg 1: organisatoriske forhold, herunder love, vedtægter og resolutioner Mødeudvalg 2: Budget og kontingent Mødeudvalg 3: Øvrige forslag (socialpolitik, udtalelser, principprogram) Der skal tages beslutning om, hvilke HB medlemmer, der ønsker at sidde i mødeudvalgene. At HB drøfter og beslutter forslag til mødeudvalg Sekretariatet Hovedbestyrelsen besluttede: Mødeudvalg 1: Anne Jørgensen, Sune Kirketerp, Rikke Helk Mødeudvalg 2: Majbrit Berlau, Susanne Lyngsø, Jesper Nissen, Maiken Tingstrøm Mødeudvalg 3: Niels Chr. Barkholt, Ida Louise Jervidalo, Birthe Povlsen, Kathrine Gudmandsen.

7 Dansk Socialrådgiverforening side 7 af REP14 Ordførerskaber Der har udviklet sig en tradition for, at Hovedbestyrelsen fordeler ordførerskaber på de forskellige politikområder i forhold til debatterne på repræsentantskabsmødet. Det kan, udover at give repræsentanterne indtryk af den samlede bestyrelse, også lette dirigenterne. Derfor anbefales det, at der fordeles ordførerskaber. Sekretariatet hjælper de enkelte ordførere, hvis det ønskes. Forslag til fordeling af politikområder, som erfaringsmæssigt fordrer ordførerskaber vedlægges. HB beslutter, at bruge ordførerskaber og fordele disse på politikområder Forretningsudvalget Hovedbestyrelsen fordelte ordførerskaber på politikområder. FU kommer med indstilling til ordførerskab på lønforsikring til HB-mødet 27. nov. Område Ordfører Sekr.medarbj. Beretning Majbrit Berlau Rasmus Meyer Generel politik Majbrit Berlau Socialpolitik Majbrit Berlau Henrik Egelund Beskæftigelsespolitik Majbrit Berlau Henrik Egelund Uddannelsespolitik Niels Chr. Barkholt Nicolai Paulsen Arbejdsmiljø Majbrit Berlau Elisabeth Huus Forhandlingsområdet/OK15 Majbrit Berlau Dorte Gotthjælp Gunda Herlufsen Studerende Mie Backmann Nicolai Paulsen Lederområdet Majbrit Berlau Charlotte Holmershøj Selvstændige socialrådgivere Anne Jørgensen Charlotte Holmershøj 2 forslag Det internationale område Trine Quist Henrik Egelund Regnskab samt budget Majbrit Berlau Lars Madsen Område Ordfører Sekr. medarbj. Lov og Vedtægtsændringer Lønningsvedtægt Susanne Lyngsø Lars Madsen 2 forslag Aktionsfond 4 forslag Mads Bilstrup Gunda Herlufsen Udvidet FU Annemette El-Azem Charlotte Holmershøj Kontingentkategorier Birte Poulsen Lars Madsen Andre forslag/projekter DS 2022 Niels Chr. Barkholt Rasmus Meyer Udtalelse om ydelser Mette Blauenfeldt Henrik Egelund Lønforsikring? Lars Madsen

8 Dansk Socialrådgiverforening side 8 af REP14 Stemmeudvalg Traditionelt nedsætter vi 2 stemmeudvalg, der varetager optælling at stemmer ved afstemninger. Det foreslås, at vi nedsætter 2 stemmeudvalg, som bemandes med repræsentanter. At HB beslutter at nedsætte stemmeudvalg og at HB kommer med forslag til bemanding af udvalgene. Sekretariatet Hovedbestyrelsen besluttede: Stemmeudvalg 1: Line Moth, Niels Skinnerup, Mai Birk Anderen Stemmeudvalg 2: Karen Falck Hansen, Hanne Sørensen, Lykke Frederiksen Suppleant: Sune Kirketerp 14 REP14 Valg af revisorer Der skal vælges revisorer på repræsentantskabsmødet: 1. Valg af ekstern revisor 2. Valg af intern, kritisk revisor 3. Valg af intern, kritisk revisorsuppleant. Ad 1. Det foreslås, at genvælge Deloitte som ekstern revisor. Ad 2. Der skal genvælges eller vælges kritisk revisor. Mads Edwards blev valgt på Rep12 og genopstiller. Ad. 3 Der skal desuden vælges en kritisk revisorsuppleant. Dennis Ørsted Petersen blev valgt på Rep12, men er ikke længere valgbar, da han ikke er medlem af foreningen. HB opfordres til at komme med forslag til kandidater til posterne. At HB kommer med forslag til kandidater til intern, kritisk revisor og suppleant samt godkender Deloitte som forslag til ekstern revisor. Sekretariatet Hovedbestyrelsen indstiller til Repræsentantskabet at vælge Deloitte som ekstern revisor Hovedbestyrelsen indstiller Majken Tingstrøm som intern kritisk revisor. Hovedbestyrelsen indstiller Mads Edwards som intern kritisk revisorsuppleant. 15 REP14 Oversigt over lov- og vedtægtsændringsforslag Sekretariatet har udarbejdet en oversigt over de forslag til lovændringer og vedtægtsændringer, som var fremsat inden udløbet af fristen den 15. oktober. Fristen for at fremsætte andre forslag er den 24. oktober. HB drøfter om der er kendte ændringsforslag til de allerede fremsendte forslag og at oversigten i øvrigt tages til efterretning.

9 Dansk Socialrådgiverforening side 9 af 16 Sekretariatet Henrik Mathiasen udarbejder organisatoriske udtalelser som omhandler en ændret sammensætning af Repræsentantskabet i DS samt en udtalelse om nedsættelse af en etikgruppe. Forretningsudvalget fik til opgave at udarbejde en udtalelse til REP14 vedr. lave ydelser. Mette Blauenfeldt er ordfører på udtalelsen. 16 Evaluering af Folkemødet 2014 Dansk Socialrådgiverforening deltog i Folkemødet i Der er udarbejdet et notat om deltagelsen på baggrund af tilbagemeldinger på en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne. Med henblik på at samle erfaringer til den fremadrettede tilrettelæggelse af HB s deltagelse på næste års Folkemøde, er der brug for at HB drøfter følgende emner: 1. Indkvartering 2. Telt 3. HB s deltagelse i debatter og egne debatter 4. Fremtidige indsatsområder På baggrund af evalueringen vil HB 1/15 få et oplæg til diskussion af Folkemødet 2015 herunder også forslag til økonomi og ressourcer. Forslag til beslutning HB drøfter evalueringen af deltagelse i Folkemødet i forhold til de nævnte punkter og giver input til drøftelsen på HB 1/15 Forretningsudvalget Hovedbestyrelsen havde en debat om Folkemødet. Der var enighed om at mødet skal forberedes godt hjemmefra, og at det er for sent at starte i marts. Der er tilbud om at få en plads i Cirkusteltet. MBB taler med Perter Westersø. Punktet skal på HB-mødet i december. Det bemærkes at der foregår Nordisk Konference i Finland på samme tidspunkt som Folkemødet. 17 Organizing som metode HB 4/14 besluttede, at HB i forbindelse med drøftelserne om DS 2022 havde brug for et oplæg om organizing. Der vedlægges kort skriftligt oplæg, folder samt powerpoint som baggrund for et mundtligt oplæg. På den baggrund bedes HB drøfte, om foreningen kan gøre brug af de principper der ligger bag tankerne om organizing, herunder de muligheder og risici organizing som metode rummer. Forslag til beslutning HB drøfter, om foreningen kan gøre brug af de principper, der ligger bag tankerne om organizing herunder de muligheder og risici organizing som metode rummer. Sekretariatet Hovedbestyrelsen drøftede organizing som metode.

10 Dansk Socialrådgiverforening side 10 af Socialrådgiverdage 2015, nedsættelse af programgruppe Der skal nedsættes en programgruppe til Socialrådgiverdage 2015, som skal bistå projektgruppen i at udforme program til Socialrådgiverdage. Programgruppen skal være med til at vælge det overordnede tema for Socialrådgiverdage og være med til at beslutte, hvilke hovedoplægsholdere samt konkrete konferencer og workshops, der skal være på programmet. Programgruppen skal bestå af 8 personer. Udover 2 personer fra hovedbestyrelsen, indstiller sekretariatet, at følgende personer bliver inviteret til at deltage i programgruppen: Jeppe Bülow Sørensen (Leder/integration) Rikke Helk (Fagbevægelsen) Nina Særkjær Olsen (Beskæftigelse) Katrine Heglund Veje (Sundhed) Bente Falk Nielsen (Efter- og videreuddannelse) Rikke Ludvigsen (Børn og unge) Programgruppen skal mødes en gang i foråret 2015, hvor de indkomne forslag til workshops og konferencer skal vurderes i forhold til, om de skal med i programmet eller ej. Herudover skal programgruppen aktivt deltage i løbende debat via mail. Projektgruppen bag Socialrådgiverdage regner med at der vil være ca. fire debatrunder via mail, som deltagerne i programgruppen forventes at deltage aktivt i: en runde hvor konferencens overordnede tema fastlægges, en runde med hovedoplægsholdere, en runde om gode ideer til konferencer samt en runder om struktur samt ideer til underholdning. Sekretariatet laver med udgangspunkt i programgruppens diskussioner og beslutninger det endelige program. Deltagerne i programgruppen får en friplads til Socialrådgiverdage 2015 som tak for hjælpen. Det foreslås at udpegningen af de to HB-medlemmer, der skal sidde i programgruppen først sker på HB-mødet i december, hvor den nye hovedbestyrelse samles og skal konstituere sig selv. Det betyder at programgruppens arbejde vil begynde midt i december. Det indstilles at HB vedtager sekretariatets indstilling til sammensætning af programgruppen. HB godkender, at udpegningen af to nye HB medlemmer vil ske på HB-mødet i december, hvor det nye HB skal konstituere sig. Sekretariatet Hovedbestyrelsen mente der manglede deltagere fra socialområdet, voksen, og foreslog Pia Mathiasen, TR i København og Tina Petersen, TR i Esbjerg. Sekretariatet tager kontakt til dem. Efterretningspunkter: E-1 FU-referat 9/14, 21. august E-2 FU-referat 10/14, 15. september Hovedbestyrelsen tog referaterne til efterretning

11 Dansk Socialrådgiverforening side 11 af 16 Orienteringspunkter: O-1 Aktuelle politiske emner Høringssvar vedr. lovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen samt forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om reform af beskæftigelsesindsatsen samt forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Dansk Socialrådgiverforening tilslutter sig de høringssvar, LO og FTF sammen har afgivet om en række generelle forhold vedr. de to lovforslag. Derudover er der en række konkrete forhold, vi ønsker at knytte nogle kommentarer til. Ikrafttræden og høringsfrist: Vi finder det meget kritisabelt, at lovforslagene skal færdigbehandles i efteråret, og at store dele af lovkomplekset skal træde i kraft omkring 1. januar De senere års store reformer på beskæftigelsesområdet er stort set alle sat i gang med meget kort varsel, ofte uden at tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger har været færdige. Det har medført problemer ved opstarten, både for borgerne, der har oplevet en usikker retstilstand, fordi reformerne faktisk ikke var kommet op at stå i kommunerne, og for de ansatte, der er blevet udsat for et særdeles stort arbejdspres. Et arbejdspres, som har skabt en forøget arbejdsmiljøbelastning for socialrådgiverne. På den baggrund finder vi det urimeligt, at vi igen skal igennem en forhastet vedtagelse og igangsætning af en stor reform på beskæftigelsesområdet. Dansk Socialrådgiverforening mener også, at høringsfristen til så omfattende lovforslag som de foreliggende er for kort, hvis man skal kunne nå en grundig vurdering af dem. Det nedsætter kvaliteten i det lovforberedende arbejde. Den korte frist hænger selvfølgelig sammen med lovenes pressede tilblivelsesproces. Beskæftigelsessystemets struktur: Dansk Socialrådgiverforening hilser velkommen, at beskæftigelsessystemets hidtidige struktur ikke er blevet brudt op, fx med en opsplitning af jobcentrene, men at der kun er foretaget specifikke justeringer. Vi ser afskaffelsen af styrelseslovens 15, stk. 1 om en organisatorisk afgrænsning af jobcentret fra andre kommunale forvaltninger som et markant fremskridt. Denne afgrænsning har i høj grad fordrejet indsatsen, især fordi den har styrket tendensen til at oprette adskilte siloer i den kommunale forvaltning. Det har skadet bestræbelserne på at etablere en samlet og koordineret indsats, og Dansk Socialrådgiverforening har da også konstant påpeget, at denne afgrænsning skulle fjernes. Vi er meget glade for, at det nu sker. Det kan sammen med bl.a. forslaget om én plan (se nedenfor) åbne for, at vi kan udvikle den sammenhæng og koordination, der er absolut nødvendig i indsatsen ift. borgere med flersidede problemer. Dansk Socialrådgiverforening støtter, at a-kasserne får en styrket rolle i det samlede system. Vi mener, at en god indsats for de ledige forudsætter et godt samarbejde mellem de to instanser, så det er vigtigt, at såvel lov som efterfølgende bekendtgørelser og vejledninger lægger op til det. Den nye konstruktion med et fastlagt samspil omkring samtalerne må ikke blive til en kampplads mellem A-kasse og Jobcenter om kompetenceforhold i den enkelte sag. Vi frygter, at bl.a. de nye regler om rådighedsafprøvende tilbud (se nedenfor), hvor a-kassens rådighedsprøvning meget bastant kan blive underkendt, når jobcentret pålægger den ledige en rådighedsafprøvende aktivitet, kan medføre uenighed og i værste fald konflikt mellem jobcentre og a-kasser. Samtidig

12 Dansk Socialrådgiverforening side 12 af 16 vil vi advare mod, at den nye ordning medfører mere bureaukrati. Vi er i den forbindelse usikre på, om der er behov for at udforme en særskilt bekendtgørelse om a- kassernes deltagelse i samtalerne, som der åbnes for i forslaget til 21, stk. 3 i LAB. Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at organiseringsloven giver tilstrækkelige muligheder for at koordinere mellem kommunerne ift. tværgående problemstillinger vedr. virksomhedsarbejdet, særlige grupper af ledige mv. Der vil være mange situationer, hvor der kan være meget gode grunde til at koordinere på tværs af kommunerne, men det er svært at forestille sig, at bestemmelsen i organiseringslovens 2 om en fælles drøftelse i Kommunekontaktrådene (KKR) vil sikre nogen forpligtende og relevant koordinering. Samtidig er lovforslagets kapitel 5 udformet, så De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) heller ikke får mulighed for at sikre det. Det fremgår tydeligt af såvel lovtekst som af bemærkningerne i afsnit , hvor det slås fast, at rådene skal gå i dialog med kommunerne og kun har en rådgivende funktion i den forbindelse. Vi vurderer, at det kan blive svært på den måde at sikre et tværkommunalt samarbejde. Partsinddragelse: Dansk Socialrådgiverforening bakker op om styrkelsen af partinddragelsen i organisationsloven. Den er velbegrundet og tiltrængt. Vi støtter også, at de nye regionale organer kaldes Regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), fordi det viser, at de har et bredere mål end blot at få ledige i (kortvarig) beskæftigelse. Det peger på en bredere arbejdsmarkedspolitisk ambition. Det er en af grundene til, at vi er skeptiske ift. den svage kompetence, RAR har fået ift. koordineringen mellem kommunerne. Det er vigtigt, at der er kompetence og kraft i RAR til at føre en sammenhængende udviklings- og arbejdsmarkedspolitik i det enkelte arbejdsmarkedsopland. Vi hilser også med glæde den afbureaukratisering, der foreslås i organiseringen af RAR og ift. kommunernes forpligtelser mht. beskæftigelsesplaner og resultatrevision af dem. Det er betydelige forenklinger i konstruktionen. Ydermere slipper kommunerne for statslige rammeudbud og for pålæg om at bruge andre aktører, og Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål reduceres til noget, kommunerne kan lade sig inspirere af og ikke vil blive pålagt. Alt i alt er der elementer af en tillidsdagsorden ift. kommunerne. Det støtter vi, men vi efterlyser, at der etableres en tilsvarende dagsorden ift. socialrådgiverne. Den mangler. Det intensiverede kontaktforløb: Dansk Socialrådgiverforening bakker op om skiftet fra en aktiveringspræget indsats til et meget stærkere fokus på kontakt og samtaler. Det kan give de ledige en bedre hjælp, hvis samtaler og rådgivning får kvalitet og afpasses efter forholdene. Vi er dog skeptiske over den ret rigide form, kontaktforløbet har fået. Vi er bange for, at de ret faste tidsrammer kan gøre nogle af samtalerne unødvendige eller i værste fald meningsløse. Det kan også føre til yderligere bureaukrati at lægge så faste rammer om samtalerne. Vi mener, at kontaktforløbet i højere grad bør tilrettelægges i form og indhold ud fra en faglig vurdering af, hvad der er nødvendigt for at hjælpe den enkelte ledige videre. Der bør derfor være en større fleksibilitet i, hvornår samtalerne skal afholdes, og hvad de skal indeholde. Man kunne fx gøre det muligt at undlade at afholde en samtale eller i stedet at erstatte den med andre aktiviteter, der kan fremme den lediges jobsøgning, hvis jobloggen er korrekt og fyldestgørende udfyldt. Formmæssigt skal samtalerne være fremadrettede, individuelle og præget af dialog med den ledige. Indførelsen af faste værktøjer vedr. afklaring og dialog (se nedenfor) må ikke lægge en ramme over samtalerne, der udhuler deres individuelle grundtræk.

13 Dansk Socialrådgiverforening side 13 af 16 Virksomhedsservice: Dansk Socialrådgiverforening bakker op om målsætningen om at styrke jobcentrenes virksomhedsservice. Netop samarbejdet med virksomheder og offentlige arbejdspladser om at sikre ledige en plads på arbejdsmarkedet eller hjælp til at blive der, hvis man er i fare for at falde ud har været overset i de hidtidige beskæftigelsesreformer. Dermed risikerer man, at reformerne ikke kan realisere det egentlige mål at borgere på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet får fodfæste på det selvom der arbejdes kvalificeret med at realisere reformerne i kommunerne. Det gælder især ift. de mange borgere med problemer, som kræver en ekstra indsats, hvis de skal have en plads på arbejdsmarkedet. Et mere rummeligt arbejdsmarked forudsætter, at jobcentrenes samarbejde med virksomhederne udvikles og udbygges. Der skal udvikles metoder og organisering, så man kan hjælpe virksomhederne med at udrede og fastholde de medarbejdere, der er i fare for at falde ud af arbejdspladsen. Tilsvarende skal jobcentrene medvirke til at udrede borgere, der skal have ansættelse på særlige vilkår, og jobcentrene skal sammen med arbejdspladserne kunne sikre, at de pågældende efter ansættelsen får den nødvendige støtte i hverdagen. Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at bemærkningerne i forslaget til organisationslov (afsnit og kommentarerne til 7 på side 69) i tilstrækkeligt omfang lægger op til en udvikling, der kan styrke jobcentrenes virksomhedsservice. Det anføres, at kommunerne skal informere virksomhederne om mulighederne for at få hjælp til fastholdelse, og at der skal opbygges digitale løsninger til at understøtte en styrket virksomhedsservice. Sådanne skridt vil slet ikke være nok. En forbedret hjælp til både rekruttering af borgere med begrænsninger ift. arbejdsmarkedet og til fastholdelse af medarbejdere vil forudsætte mere vidtgående skridt. Der er brug for metodeudvikling, en fremskudt sagsbehandling ude på virksomhederne, og for at kommunerne organiserer sig sådan, at det faktisk bliver muligt at hjælpe virksomhederne. Det vil sige med én indgang og et tæt samarbejde mellem de instanser i kommunen, som sammen skal stå for denne service. Socialrådgiverne er absolut indstillet på at medvirke i denne udvikling, og vi ser i øjnene, at det vil være en omstilling over tage lang tid, som både vil omfatte organisation, metoder og kultur. Dansk Socialrådgiverforening opfordrer til, at bemærkningerne til organisationsloven formuleres, så dette udviklingsperspektiv bliver tydeligt. En forstærket uddannelsesindsats: Dansk Socialrådgiverforening bakker helt op om de langt bedre muligheder for uddannelse, som forslagene til ændringer i LAB indeholder. Det er vigtigt at gå fra et snævert og måske kortsigtet beskæftigelsesfokus og gentagen brug af mere eller mindre meningsløs aktivering til et klart uddannelsesfokus, der er rettet mod de ledige, som har den dårligste uddannelse. Vi er dog uforstående over for, at ledige, der får mulighed for et egentligt uddannelsesløft efter 33 a kun skal have en ydelse, der er max. 80 % af højeste dagpengesats. Det vil afskrække mange fra at gå i gang med en sådan uddannelse, ikke mindst fordi reglerne om supplerende lån forekommer meget uoverskuelige og bureaukratiske. Vi er glade for, at der afsættes midler til uddannelsesløft på i alt 152 mio. kr. årligt, men vi er meget uforstående over for, at 20 % af disse penge går til budgetgaranterede udgifter, der tildeles kommunerne over bloktilskuddet. Det udhuler den samlede bevilling, og der er ingen garanti for, at kommunerne faktisk bruger pengene til dette formål. Umiddelbart vurderer vi det positivt at dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere side-

14 Dansk Socialrådgiverforening side 14 af 16 stilles mht. 6 ugers selvvalgt uddannelse. Man skal dog være opmærksom på, at der kun vil være få reelle uddannelsesmuligheder til de ledige fleksjobbere idet deres arbejdsevne ved nye visiteringer vil være begrænset, og dermed vil uddannelsestilbuddene også være meget færre. Vi finder det i den forbindelse uhensigtsmæssigt at begrænse ledighedsydelsesmodtageres ret til selvvalgt uddannelse, hvis de allerede har erhvervs- eller videregående uddannelse, som det foreslår i 73 b i LAB. Mange fleksjobvisiterede er i en situation, hvor de af helbredsmæssige årsager skal skifte erhverv. Disse borgere kan have glæde af muligheden for mini-omskoling i en selvvalgt uddannelse for at kvalificere sig til de fleksjobs de nu skal ud og søge. Det er derfor meget uheldigt at fratage dem den mulighed. Afbureaukratisering: Gennem mange år er der udviklet af yderst bureaukratisk system på beskæftigelsesområdet. Det er måske det mest bureaukratiske område overhovedet, og Dansk Socialrådgiverforening har igen og igen foreslået en radikal afbureaukratisering. Vi glæder os derfor over, at beskæftigelsesforliget lægger op til konkrete skridt i den retning, ikke mindst med løftet om en gennemskrivning af de vigtigste beskæftigelseslove. Det ser vi meget frem til. Vi hilser også med glæde de konkrete ændringer i de to lovforslag med henblik på afbureaukratisering. Herunder de vigtige ændringer i styringen og i partsinddragelsen i RAR og BER, som er nævnt ovenfor. Der er også forslag om forenkling af reglerne om befordringsgodtgørelse, om selvbookning og om digitalisering af voksenlærlingeordningen, som skal mindske bureaukratiet. Endelig er der indførelsen af én plan i form af Min plan efter 27 i LAB, som er nævnt nedenfor. Vi hilser disse konkrete skridt meget velkommen. Men samtidig kan vi se, at bureaukratiet også sniger sig ind i de to lovforslag. Som nævnt frygter vi, at de stive regler om samtaler kan blive bureaukratiske, men vi ser det også i de nye værktøjer til afklaring og dialog med de ledige. Vi har meget svært ved at se behovet for disse værktøjer, fordi vi mener, at formålet kvalitet i den indledende afklaring og i den løbende dialog med de ledige kan nås ved at ansætte medarbejdere med de rigtige kvalifikationer og ved at uddanne dem løbende. Indførelsen af obligatoriske systemer vil blive mere bureaukratisk og stift, og vi vil kraftigt henstille, at det kun bliver vejledende for kommunerne. Til inspiration, som det gælder Beskæftigelsesministerens formulering af beskæftigelsespolitiske mål til kommunerne. Forslaget om obligatoriske værktøjer til medarbejderne netop understreger vores pointe, at lovforslagene måske lægger op til en tillidsdagsorden ift. kommunerne, men at der ikke er tilløb til det samme ift. medarbejderne. Dansk Socialrådgiverforening mener, at der er behov for en tillidsstyret dagsorden, som kan skabe en kvalificeret faglig proces med et selvdrevet udviklingsarbejde med base i det faglige personale. Endelig er der de særlige bureaukratiserende forhold, der knytter sig til joblog og selvbookning, som er nævnt nedenfor. Én plan - Min plan: Vi kan kraftigt bakke op om forslaget om Min plan som én plan for indsatsen over for den ledige. Grebet rigtigt an kan den både forbedre koordineringen i sagerne og medføre vigtig afbureaukratisering. Min plan kan forhåbentlig erstatte det vildnis af planer, som en borger i dag kan have fra forskellige forvaltninger. Det vil være en stor gevinst for både borgerne og systemet selv, og så må kommunerne overvinde besværet med at koordinere planlægningen efter de forskellige lovkomplekser. Dansk Socialrådgiverforening har meget længe foreslået, at der åbnes for en samlet planlægning af indsatsen til borgere, der får hjælp fra flere forvaltninger og lovkom-

15 Dansk Socialrådgiverforening side 15 af 16 plekser. Forslaget om Min plan er et vigtigt skridt i den retning. Men man må gå endnu længere, idet også planer fra Serviceloven, Sundhedsloven, Psykiatriloven og andre love, som kan være relevante for ledige borgere, skal inddrages. Det fremgår i afsnit i bemærkningerne til forslaget om ændringer i LAB, at man er opmærksomme på dette forhold, og det nævnes, at planen på sigt ud over beskæftigelsesindsatsen også vil indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det afspejler en erkendelse af problemet med de mange, usammenhængende planer, men formuleringen er alt for svag til at løse det. Netop beskæftigelsesreformen er en oplagt anledning til at tage fat på den større og mere krævende opgave at skabe en model for koordinering af alle de mange planer, som borgerne kan have. Det bør formuleres meget tydeligere og i en form, der efterfølgende forpligter regeringen til at følge det op. Vi vil også pege på, at der skal arbejdes bevidst med IT-udbyderne for at sikre, at det ikke bliver begrænsningerne i IT-systemerne, der sætter rammer for indholdet i planerne. Det er en erfaring fra kommunerne i frikommuneforsøgene, og det er meget uhensigtsmæssigt. Det stiller store faglige krav at lave en samlet plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og der bør afsættes tid en kvalificeret udvikling af rammen for en samlet plan, måske svarende til den proces der førte op til indførelse af ressourceprofilerne. Indførelsen af Min plan stiller faglige krav, som må imødekommes, men det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger, at der er bevidsthed om det. Selvregistrering i jobblog og selvbookning: Umiddelbart kan selvregistrering i jobblog og selvbookning virke indlysende og i bedste fald have et skær af empowerment over sig, fordi borgerne selv får mere ansvar for elementer i sagsbehandlingen. Men konsekvenserne af disse nye instrumenter er ret uforudsigelige, og de kan ramme nogle borgere hårdt. Generelt skal nogle borgere have meget hjælp for at kunne bruge disse muligheder. Det giver et stort ekstraarbejde for de ansatte, men hvis de ikke yder det, så kan det hægte nogle borgere alvorligt af. De hidtidige erfaringer med jobblog for jobparate kontanthjælpsmodtagere er, at en optimal brug kræver, at borgeren har gode IT-kompetencer og ikke har svære læseog skrivevanskeligheder. Socialrådgiverne ser allerede nu på jobcentrene mange, som har så lavt funktionsniveau og så lave IT-kompetencer, at oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobnet må foregå med sagsbehandleren enten lige ved siden eller selv ved tasterne. Hovedbestyrelsen tog orienteringen til efterretning O-2 Lovkataloget Regeringen har samtidig med åbningstalen fremlagt lovkataloget for I vedhæftede notat er der samlet de annoncerede lovforslag, som kan have relevans for DS og socialrådgiverne. De er kommenteret i den udstrækning, vi har viden om eller kommentarer til dem. Hovedbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. O-3 Ændring af vedtægter, Ledersektionen Ledersektionen holdt generalforsamling den 2. oktober 2014 og vedtog på dette møde en ændring af formålsparagraffen. Formålet med ændringen er at få tydeliggjort og adskilt formålet med Ledersektionen fra driftsopgaver. Driftsopgaven omkring bidrag til overenskomstforhandlingerne er flyttet til et nyt stk. 2. Der er med ændringerne ikke tilsigtet en egentlig ændring af formålet.

16 Dansk Socialrådgiverforening side 16 af 16 Hovedbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. O-4 HB-mødeplan for /15: 16. december 2014 (konstituerende møde) Politikerskole for HB- og RB-medlemmer: januar 2/15: marts 3/15: april 4/15: juni 5/15: september ( november, Socialrådgiverdage) 6/15: november 2016: 1/16: januar 2/16: april 3/16: 2. juni (en-dagsmøde) 4/16: august 5/16: oktober november: Repræsentantskabsmøde Hovedbestyrelsen foreslog ændringer til mødeplanen. Mødeplanen er nu opdateret efter HB s ønsker. Referatet er udsendt 6. november Referent: Aase Madsen