Kontanthjælp. Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontanthjælp. Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK"

Transkript

1 Kontanthjælp Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK European Minimum Income Network December

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Panorama. 3 Kontanhjælpen i historisk perspektiv (s.3). Aktuelle reformer og deres konsekvenser (s.5) 2. Kontanthjælpen. 6 Kontanthjælpsreformen (s.7) konsekvenserne for unge (s.8), set i et fattigdomsperspektiv (s.10). Stigende antal (s.11). 3. Forbindelsen mellem kontanthjælp, service og arbejdsmarked Holdninger til minimum indkomster og til løsninger 14 Reguleringer (s. 14). Grupper, der ikke får hjælp (s. 14), men har ret til hjælp (s. 15). Kan det betale sig at arbejde? (s.15). 5. Forslag til forbedringer af kontanthjælpen 16 En dansk fattigdomsgrænse (s.16). Budgetmetoden (s. 17). Minimumindkomster og arbejdsmarkedet (s.19 ). Sammenfattende forslag (s. 20). Monitorering (s. 20). EU s sociale strukturfond (s. 21). Bilag 1: Interviewpersoner 22 Bilag 2. Referencer Forord. European Anti-Poverty Network (EAPN), der består af fattigdomsbekæmpende NGO er i alle EU medlemslande, Island og Norge, er i gang med at gennemføre et fælles projekt: European Minimum Income Network (EMIN). Formålet er at skal skabe større forståelse for at landenes minimum indkomster skal være tilstrækkelige for alle, der ikke kan forsørge sig selv. Projektet støttes af EU kommissionen som led EU s indsats for aktiv inklusion af social udsatte og bekæmpelse af fattigdom frem mod år Projektet løber Resultaterne fremlægges så de kan anvendes nationalt og i EU i arbejdet med de årlige reformplaner og sociale rapporter, samt i faglige og politiske debatter. Du kan følge med på EAPN.DK er ansvarlig for den danske del og for nærværende rapport, der er udarbejdet sammen med CASA. Rapporten er en gennemgang af den danske minimums indkomst kontanthjælpen - krydret med erfaringer og inspiration til forbedringer. Kommentarer og invitationer til debat er velkommne. Kontakt 2

3 1. Panorama Globalisering, finansspekulationer og stærke liberale tendenser har ændret forudsætningerne for de danske velfærdsydelser. De senere år har været præget af reformer af dagpenge til arbejdsløse og syge, førtidspensioner og kontanthjælp, som skal få flere ud på arbejdsmarkedet og gøre danskere mere konkurrencedygtige ved at nedsætte ydelserne. Der lægges stor vægt på at arbejdsløse, syge og handicappede kommer i arbejde, både af menneskelige og økonomiske grunde. Men hvad med dem, der ikke finder arbejde? Tendenserne ses i alle EU medlemslande og har medført debat om minimum indkomst defineret som en indkomststøtte, et økonomisk sikkerhedsnet for de, der ikke kan arbejde, ikke har arbejde, ikke er kvalificerede til forsikring mod ledighed eller hvis rettigheder til dagpenge er udløbet. Minimum indkomst skal sikre en minimum levestandard for individer og deres familie, når de ikke har andre former for indkomst eller formue. Den danske minimum indkomst er kontanthjælpen. Kontanthjælpen i historisk perspektiv Kontanthjælpen har rødder tilbage i gamle tiders fattighjælp. Men vor tids moderne udgave blev skabt med social- og kommunalreformerne i 1970 erne. Dengang var billedet ret klart: mennesker der bliver udsat for sociale begivenheder og ikke kan forsørge sig selv, har ret til økonomisk hjælp, rådgivning og revalidering indtil de kan arbejde og forsørge sig selv igen. Kort fortalt var der fire forskellige typer af kontante ydelser: Ø Arbejdsløshedsdagpenge til mennesker, der bliver ledige Ø Sygedagpenge til mennesker, der er for syge til at arbejde Ø Førtidspension til mennesker, som har varigt nedsatte arbejdsevner. Ø Kontanthjælp til ledige og syge, som ikke har adgang til andre ydelser. Kontanthjælpen er den danske minimumsindkomst. Den er det nederste økonomiske sikkerhedsnet og besluttes af Folketinget. Ikke at forveksle med minimumsløn til folk i arbejde, som aftales mellem parterne på arbejdsmarkedet. De fire økonomiske ydelser hedder fortsat det samme her 40 år senere. Men da de blev introduceret var det som ydelser, der skulle sikre et anstændigt liv for alle borgere i alderen år. Siden midten af 1980 erne er de imidlertid blevet begrænsede, både med hensyn til alderskriterier, beløbsrammer og varighed og der er kommet nye, lave ydelser. Samtidig har der været en vildt voksende vækst i antallet af regler, der foreskriver kriterier for tildeling, rådgivningsprocesser, tidsrammer, adfærd, økonomi og refusioner mm. De mange regler er blevet en alvorlig barriere mod social rådgivning og revalidering, især i mere komplicerede sager, og får borgere til at søge professionel hjælp og menneskelig støtte hos patientforeninger og frivillige sociale organisationer. Set i Europæisk sammenhæng er Danmark stadig blandt de lande, der har det bredeste net af sociale ydelser og er dermed også blandt de lande, der har størst lighed, økonomisk set. Men set i dansk og nordisk perspektiv, er uligheden voksende og udfordrer de fundamentale værdier i den Danske og Nordiske velfærdsmodel: Solidaritet, lighed og universalitet. Et politisk spørgsmål, som rejses med stigende kraft, handler om minimum indkomst som social sikkerhed vs. incitament til arbejde. Formålet med kontanthjælpen er på den ene side, at sikre et anstændigt liv for mennesker som ikke har andre indtægtskilder. Det vil sige, den skal være tilstrækkelig til at dække udgifter til bolig, mad, børn, tøj, transport osv. og dermed sikre tryghed og fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedet. På den anden 3

4 side må hjælpen ikke være så stor, at det økonomisk set bedre kan betale sig at leve af kontanthjælp, frem for arbejdsmarkedets minimums lønninger. Kontanthjælpen er allerede langt under de overenskomstaftalte minimumslønningerne. Unge under 30 år får kun 1/3 og andre voksne kun 2/3. Men globaliseringen og den fri bevægelighed af arbejdskraft og kapital mellem EU landene indebærer at arbejdere fra fx. Polen, Estland, Rumænien mv. arbejder i Danmark for en løn, der er langt under de aftalte minimumslønninger. Så hvornår er kontanthjælpen lav nok som incitament - og hvad sker der, når man ikke længere kan leve af kontanthjælpen? Generelt set har der været reduktioner i de økonomiske ydelser siden 1980 erne. Tendenserne er følgende: Ydelserne begrænses i tid. Tidsgrænsen for arbejdsløshedsdagpenge der i 1970 erne var 9 år, er i 2013 begrænset til 2 år. Sygedagpenge der oprindeligt varede indtil personen var rask nok til at arbejde igen eller fik førtidspension, er begrænset til 5 måneder hvorefter ydelsen reduceres til kontanthjælp, med enkelte undtagelser, fx personer med livstruende sygdom. Adgangen til førtidspension er stærkt begrænset for alle under 40 år. Aldersgrænsen for efterløn er hævet fra 60 til 62 år og for folkepension fra 65 til 67 år. Begge aldersgrænser vil fremover blive hævet i takt med den stigende levealder. Kontanthjælpen reduceres for unge. Unge tibydes en uddannelseshjælp, svarende til SU, dvs. ca. 50 % af kontanthjælpen til andre voksne. Tendensen startede i1980 erne, hvor den omfattede årige. I 1990 erne blev grænset hævet til 24 år. I 2013 gælder den med få undtagelser for alle under 30 år. Ydelserne satsreguleres med priser. Indtil 2013 er de reguleret svarende til lønudviklingen, dog med en vis forsinkelse. Siden starten af 1990 erne har de været reguleret efter en såkaldt sats-regulering, der har bevirket at ydelserne i 2013 er 5 6 % mindre, end hvis de havde fulgt lønudviklingen. Satsreguleringen fortsætter, men fra 2014 reguleres ydelserne ikke længere med lønudviklingen, men med prisudviklingen. De politiske argumenter bag er at ydelser skal betale leveomkostninger, medens lønninger skal reflektere overskud og vækst. Resultaterne af de nye regulerings-principper kendes endnu ikke. Helhedsorienteringen mangler. Ledige og syge skal hjælpes i arbejde med helhedsorienterede, individuelle handleplaner. Dette er hidtil ikke lykkedes i de 40 år der er gået siden de første kommunalreformer i 1970 erne. Der er gennemført mange projekter, men det er ikke lykkedes at skabe varige strukturer, der støtter en helhedsorientering i det kommunale, sociale arbejde. Måske er der i virkeligheden tale om en basal systemfejl, som ikke kan løses i kommunerne. Forsøget gøres alligevel endnu en gang med den seneste kontanthjælpsreform, som lægger vægt på koordineret sagsbehandling, tværgående teams og lange rehabiliteringsforløb på op til 5 år, styret af kommunerne. Retssikkerheden mindskes. Kommunalreformerne skulle øge retssikkerheden for svagt stillede grupper ved at samle alle ydelser hos én myndighed, her kommunen. Men blandingen af rollen som myndighed, der skal sikre borgernes retssikkerhed, med rollen som økonomisk administrator for statens besparelser fører til stadig flere fejl i kommunernes sagsbehandling. Tendensen er at svage borgere får færre og mindre ydelser end de har ret til. Seneste eksempel er en undersøgelse foretaget 2013 af Den Sociale Ankestyrelse som viser at kommunerne på forkert grundlag har frakendt ledige deres kontanthjælp i 95 % af de sager, hvor borgere klagede over sanktioner fra Jobcentrene. Ofrene isolerer sig eller søger rådgivning, støtte og fællesskaber i sociale organisationer og patientforeninger, væk fra de kommunale forvaltninger og jobcentre. Udviklingen fører væk fra den klassiske universelle velfærdsmodel og hen mod noget andet. Spørgs- 4

5 målet er til hvad og om der fortsat er plads til en minimumindkomst, man kan leve af, uden at blive ekskluderet fra samfundet og arbejdsmarkedet. Aktuelle reformer. Siden 2009 har skiftende regeringer gennemført en serie af reformer, som stort set dækker hele spektret af sociale ydelser og sikkerheder. Reformerne er præsenteret i relation til den Danske Nationale Reform Plan / EU 2020 plan og er især motiveret af to hensyn: Det første er hensynet til balancen i de offentlige budgetter. Reduktionerne af de sociale ydelser skal bidrage til finansiering af planer for vækst, jobskabelse, herunder lavere skatter på arbejde og for virksomheder. Det andet er hensynet til at øge udbuddet af arbejdskraft i forventning om at øget udbud skaber øget beskæftigelse. Den politiske tanke er, at lavere skatter på arbejde og virksomheder vil få alle til at arbejde mere, skabe nye job og fremme virksomhedernes vækst. Medens lavere ydelser til ledige vil øge udbuddet af arbejdskraft og få flere i arbejde til lavere lønninger. Metoderne er problematiske og har hidtil ikke skabt vækst men blot øget ulighed. Der er dog sideløbende heldigvis også mere tradtionelle og sikre planer om store offentlige investeringer i infrastrukturer som toge, broer og veje, samt investesteringer i renovering af almene boliger, metoder som med større sandsynlighed giver vækst og flere arbejdspladser. Det samlede antal personer i den erhvervsduelige alder, som modtager sociale ydelser har været stort set konstant i mange år. Omkring , eller tæt på ¼ af de årige, omregnet til fuldstidspersoner. Målet er at nedbringe antallet og øge udbuddet af arbejdskraft i håbet om at flere kommer i arbejde. Reformerne er, kort fortalt: Tilbagetrækningsreformen, som bl.a. betyder at efterlønsalderen er blevet rykket, således at man først kan få efterløn, når man er 62 år (tidligere 60 år), ligesom tiden for efterløn er blevet afkortet til tre år (tidligere fem år). Dagpengereformen, som bl.a. betyder at varigheden af arbejdsløshedsdagpenge nedsættes fra 4 år til 2 år og at genoptjeningsperioden forlænges. Ledige, der opbruger den 2- årige ret er midlertidig sikret en lavere arbejdsmarkedsydelse og en aktiv indsats. Ydelsen udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere og er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst. Ydelsen omfatter ledige, der opbruger retten til uddannelsesordningen i 1. halvår 2014, og ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår Sygedagpengereformen begrænser adgangen til sygedagpenge til 5 måneder, undtaget for livstruede syge og enkelte andre. I dag modtager personer hvert år sygedagpenge. Langt de fleste er hurtigt ude af sygedagpengesystemet igen, og kun fire procent af sygedagpengemodtagerne personer er fortsat sygemeldt efter et år. Sygemeldte, der ikke opfylder betingelserne for forlængelse, bliver nu sikret en ydelse, der svarer til kontanthjælpen, men ikke afhænger af formue eller ægtefælle -.indkomst og tilbydes en individuel, helhedsorienteret indsats, der skal hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet. Mennesker med en livstruende sygdom får sygedagpenge i hele sygdomsforløbet. Førtidspension- og fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013 indebærer, at handicappede unge under 40 år som udgangspunkt skal have kontanthjælp i stedet for førtidspension, samt tilbydes et individuelt og helhedsorienteret ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Rehabiliteringsteam i kommunerne skal sikre at indsatsen er helhedsorienteret og koordineret. Fleksjobordningen målrettes. så den også omfatter personer, der kun kan arbejde få timer ugentlig. 5

6 Kontanthjælpsreformen, der træder i kraft , skal være med til at sikre, at alle unge under 30 år uden uddannelse bliver mødt med klare krav og forventninger så flest mulig uddannes og kommer i arbejde. Deres kontanthjælp erstattes af uddannelseshjælp, dvs. kontanthjælp på SU niveau. For at modtage kontanthjælp er det en grundlæggende betingelse, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres kontanthjælp, ligesom der skal sanktioners ved manglende rådighed, og der sættes nyt fokus på aktiv og realistisk jobsøgning. Voksne kontanthjælpsmodtagere over 30 år får kontanthjælp som i dag. Reformerne medfører alt i alt at et stærkt stigende antal personer udelukkes fra at kunne få arbejdsløsheds- og sygedagpenge, førtids- og alderspensioner. Da der langt overvejende er tale om bogligt svage unge, nedslidte ældre, syge og handicappede, vil de med stor sandsynlighed få brug for den danske minimusindkomst, dvs. kontanthjælp. Ændringerne på kontanthjælpsområdet bliver derfor gennemgået mere detaljeret i næste afsnit. 2. Kontanthjælpen. Kontanthjælpen har været og er præget af skiftende politiske holdninger og ikke blot hensynet til forsørgelse. I kom der fx mange nye krav og tildelingskriterier for ydelser til bestemte grupper med relativt mange indvandrere, men ændringerne ramte også etnisk danske grupper. (se Social Årsrapport 2009). De nedsatte ydelser som blev indført i perioden, blev ophævet i 2012, således at der ikke længere er starthjælp, nedsat hjælp, kontanthjælpsloft og timers regler. Baggrunden var, at et stigende antal personer ikke kom videre, men blot fik det økonomisk dårligere, samt at bestemmelserne ud over en etnisk også havde en social slagside. Af de nedsatte ydelser er kun ungeydelsen bibeholdt. Denne er så til gengæld blevet udvidet fra at omfatte alle op til 30 år. For at modtage kontanthjælp skal følgende kriterier være opfyldt: De sociale vilkår skal være ændrede markant på grund af fx. arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse, og medføre at modtageren ikke længere kan forsørge sig selv. Andre årsager som fx. lave indkomster, berettiger ikke til kontanthjælp. Borgere har kun ret til kontanthjælp, hvis de ikke har adgang til andre former for indtægter. Det vil sige, at kontanthjælp for det første er subsidiær til andre ydelser. Hvis behovet for indkomst kan imødekommes på andre måder, fx. med arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge eller uddannelsesstøtte, er der ikke adgang til kontanthjælp. For det andet er kontanthjælpen subsidiær til private former for økonomisk støtte. Hvis personen, ægtefællen eller samleveren har aktiver for mere end kr , eller ægtefællen / samleveren har indtægter over en vis størrelse, er der ikke adgang til kontanthjælp. Mennesker som har fx. pensionsopsparing eller ejendom, kan ikke få kontanthjælp. Mennesker, der får kontanthjælp må i modsætning til fx pensionister og studerende ikke tjene ekstra. Ekstra indtægter modregnes i kontanthjælpen. De mange ændringer har medført en svækkelse af kontanthjælpsmodtageres legale rettigheder. Indtil 2001 var reglerne ret enkle. Der var forskellige niveauer for personer med børn, personer uden børn og personer under 25 år. Men siden 2001 er der ændret meget i ydelser, kriterier og sanktioner mv. Systemet er kompliceret, ofte inkonsistent og det er svært at beregne, hvor meget kontanhjælpsmodtagere har ret til at modtage. Resultatet ses i et stigende antal fejl og klager og i et dårligere arbejdsmiljø for socialrådgiverne. Reformerne har ikke gjort beregningerne enklere. Der er kommet flere forskellige ydelser og der er lagt endnu et lag af regler oven i de eksisterende med kravet om helhedsorientering og rehabiliteringsteams. Regler som isoleret set kan virke rigtige, vil - implementeret i et indviklet kommunalt system med stor sandsynlighed ikke virke efter hensigten. 6

7 Kontanthjælpen er en minimumsindkomst, men har også til formål at bidrage til forebyggelse og rehabilitering. Idealet i det danske velfærdssystem er, at kontanhjælp er en midlertidig ydelse, som kun varer, til personen kan forsørge sig selv. Idealet er stadig formuleret i den sociale rettighedslov, men realiteterne i dag er fjernt fra idealerne. Fx. lægger loven op til at personer, der får kontanthjælp skal have hjælp til afklaring og kunne forsørge sig selv hurtigst muligt. Der er ingen klare tidsgrænser, men indikationer for at personer helst skal være i gang igen, helst i arbejde inden 3-12 måneder, for ikke at miste mod og selvværd. Det er vigtigt at komme hurtigt i gang, men hjælpen til rehabilitering og forbindelsen til arbejdsmarkedet er desværre ofte svag. Kontanthjælpsmodtagere, der har brug for håb, oplever alt for ofte kun manglende respekt, adfærdskontrol og sanktioner. Hovedelementerne i Kontanthjælpsreformen er følgende: Ø Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse. Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU. Ø Tillæg til udsatte unge. Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme. Ø Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg. Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. Unge, der kan, skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Ø Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere. Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Ø Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder. For personer over 30 år og for unge med en uddannelse er der de første tre måneder fokus på intensiv jobsøgning også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen. Ø Krav om at arbejde for kontanthjælpen. Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte. Ø Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. 7

8 Ø Effektivt sanktionssystem. Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Ø Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift. Dette punkt forventes allerede nu at ville volde mange tvister og skaber tvivl om den enkeltes rettigheder. Kontanthjælpreformen berører især unge under 30 år. Fremover vil blive skelnet mellem unge med og uden uddannelse. Blandt unge uden uddannelse skelnes der mellem uddannelsesparate og aktiveringsparate. Som det fremgår af tabel 1 vil unge under 30 år uden uddannelse, som er uddannelsesparate, fremover modtage uddannelseshjælp, svarende til SU-niveau. Aktiveringsparate fortsætter med uændret kontanthjælp. Ændringerne vil også have konsekvenser for enlige mødre og samlevende, hvor begge er uddannelsesparate. Beløbet for unge uden uddanelse under 30 år vil fremover være kr , altså ca. 50 % af hvad borgere over 30 år modtager. Det er op til jobcentrene at vurdere om den unge er parat til uddannelse eller aktivering. Men de politiske signaler og de kommunale budgetter vil med stor sandsynlighed føre til, at langt de fleste fremover vil blive vurderet som uddannelsesparate. Hvorvidt de gennemfører en uddannelse og senere får arbejde, melder historien ikke noget om endnu. Foreløbige tal tyder på at 8 ud af 10 ikke gennemfører uddannelserne. Tabel 1 Kontanthjælp pr. måned for unge under 30 år uden uddannelse efter reformerne. Uddannelsesparate Aktiveringsparate Ydelse Ændring Ydelse Ændring Under 25, hjemmeboende Under 25, udeboende år Enlig forsørger Forsørger m/samlever på uddannel- seshjælp. Andre forældre Kilde: Beskæftigelsesministeriet Anm: Uddannelsesparate unge er unge uden uddannelse, der kan starte på en uddannelse. Aktivitetsparate unge er unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at kunne starte på en uddannelse Også for unge under 30 år med uddannelse vil kontanthjælpsreformen have konsekvenser. Der vil være mindre konsekvenser for enlige forsørgere, men samlevende og andre forældre vil få et klart mindre beløb end før reformen. Jobcentrene skal beordre unge uden uddannelse til at uddanne sig eller til at være i aktivering, der fører til uddannelse. Unge over 25 år med uddannelse skal beordres i aktivering, i lighed med andre voksne. De økonomiske konsekvenser vises neden for i tabel 2. Enkelte grupper er undtaget fra økonomiske konsekvenser, hvis de ikke kan leve op til kravene, fx. unge med visse psykiatriske lidelser. Desuden er der særlige regler for forsørgere. 8

9 Men ellers er reglen at alle under 30 år uden uddannelse, skal være klar til uddannelse eller til aktivering, der leder til uddannelse, samt at alle med uddannelse skal være i aktivering, hvis de vil modtage kontanthjælp. Tabel 2 Kontanthjælp pr. måned for unge under 30 år med uddannelse efter reformerne. jobparate Aktiveringsparate Ydelse Ændring Ydelse Ændring Under 25, hjemme boende Under 25, ude boende år Enlig forsørger Forsørger m/samlever på uddannel- seshjælp Andre forældre Anm: Ydelsesmodtagere med psykiske lidelser vil modtage en sats svarende til 10500/ kr. og gravide i de sidste 12 uger vil modtage en sats, svarende til kr. Personer under 30 år, der har bidragpligt over for et barn, får et månedligt tillæg. Beskæftigelsesministeriet har fremlagt tal for, hvad reformen vil betyde for uddannelsesparate unge i deres månedlige rådighedsbeløb det de har tilbage efter skat og husleje. Beregningern er baseret på økonomi- og beskæftigelsesmninisteriets Familietypemodel og derfor er der fastlagt et bestemt niveau for husleje. Tabel 3: Månedligt rådighedsbeløb efter skat og husleje mv. for uddanelsesparate unge under 30 år. Kr. (2013) Rådighedsbeløb Før reformen Rådighedsbeløb Efter reformen Ændring i Rådighedsbeløb Under 25 år, hjemmeboende Under 25 år, udeboende år Enlige forsørgere Forsørger saml/gift SUeller udd.m Øvrige forsørgere Kilde : Beskæftigelsesministeriet Med de opstillede forudsætninger vil det for unge mellem år betyde en reduktion i rådighedsbløbet på 57 %. Der er tale om knap så drastiske ændringer for de øvrige unge, men for alle er der tale om en nedgang i rådighedsbeløbet. Der er regnet med ens husleje, men netop huslejeniveauet varierer meget og er geografisk forskelligt, vil der være unge, hvor rådighedsbeløbet bliver nedsat mere eller mindre end det fremgår af tabellen. Unge på kontanhjælp har med stor sandsynlighed allerede prøvet at gennemføre erhversuddannelse en eller flere gange. Flere forsøg med uddannelse, aktivering og nyttejob kan føre til flere nederlag, hvis ikke uddannelser og job ændres og tilpasses de unges forudsætninger og evner. På kort sigt vil det mest sikre resultat derfor også være at der kommer flere fattige unge, hvilket da også er Regeringens forventning: 4 ud af 5 vil vedblive med at modtage uddannelseshjælp, kun 1 vil komme i arbejde. De langsigtede konsekvenser kendes ikke, men evalueringer af effekten af lave kontanthjælpsydelser i 00 erne viser, at 9

10 lave ydelser til social udsatte ikke giver øget motivation, men fører til opgivelse og yderligere social eksklusion (Ejrnæs 2010). Der er også væsentlige samfundsmæssige konsevenser. Øget ulighed vil med tiden medføre mere økonomisk og social ustabilitet. (se bl.a. Wilkinson og Pickett: The spirit level 2009, Stewart Lansley: The Cost of Inequality 2011, Lars Torpe Det stærke samfund 2013). Uligheden rammer især de, som ikke har råd til at betale for ydelser, service og forsikringer, når den offentlige velfærd svigter. Tendenserne viser sig allerede i stigende socialt betingede opdelinger af befolkningen på arbejdsmarkedet, i uddannelser, sundhedsvæsen og på boligområdet. Pointen er at alle hele samfundet taber, økonomisk og socialt, når fattigdommen og uligheden stiger. Kontanhjælpsreformen, set i et fattigdomsperspektiv Sammenligner man de unges kontanthjælp med de to almindelig anvendte fattigdomsgrænser, OECD s 50 % af medianindkomsten og EU s 60 % risiko-for-fattigdom-grænse, viser det sig at de unge ligger under begge grænser. Dog undtaget unge forsørgere, som er under EU grænsen, men over OECD grænsen. I Tabel 4 og tabel 4 a har vi udregnet fattigdomsgrænserne, både 50%-grænsen, som anvendes af OECD og 60% grænsen, som anvendes af EU. I tabel 4 a angives grænserne som månedlige beløb. Der er tale om grænser baseret på disponibel indkomst dvs. indkomsten efter skat Tabel 4. OECD og EU s fattigdomsgrænser for enlige og familier , beregnet som årlig disponibel indkomst, dvs. indkomst efter skat, DKK Enlige Familier Enlige Familier Median % -grænsen %-grænsen Tabel 4 a. OECD og EU s fattigdomsgrænser for enlige og familier, månedlige disponible indkomster efter skat Enlige Familier Median % -grænsen %-grænsen Tabel 5: disponibel indkomst pr. måned for kontanthjælpsmodtagere under 30 år. I tabel 5 neden for har vi beregnet den disponible indkomst efter skat for de forskellige ydelser for henholdsvis unge under 30 år som er uddannelsesparate, jobparate og aktivitetparate. 10

11 Ydelse pr. måned 2013 Uddannelsesparat Jobparat Aktiverings-klar Under 25, hjemme boende Under 25, udeboende år Enlige forsørgere Forsørger m/samlever på uddannelseshjælp Andre forsørgere Sammenligner vi de disponible indkomster pr.måned med beløbene for fattigdomsgrænserne, ser vi, at stort set alle ydelserne ligger under 60%-grænsen. Kun enlige forsørgere, samlevende forsørgere og øvrige forsørgere som er aktivitetsparate ligger lige over grænsen eller meget tæt på grænsen, som er kr for familier. Men alle ligger under EU - fattigdomsgrænsen for enlige, som er på kr kr. Sammenligner vi med 50%- grænsen for enlige er det alene enlige forsørgere, som er jobparate og enlige forsørgere, samt samlevende forsørgere og øvrige forsørgere som er aktivitetsparate som ligger over denne grænse på kr. I forhold til 50%-grænsen for familier ligger også enlige forsørgere som er uddannelsesparate over denne grænse på kr. Stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere Siden den økonomiske krise i midten af 2008, har antallet af kontanthjælpsmodtagere været konstant voksende. Antallet af personer som modtog kontanthjælp voksede fra i 2007 til i 2012, en stigning på næsten Antallet af kontanthjælpsmodtagere er fortsat med at stige ind i 2013, påvirket af reformerne, især dagpenge- og førtidspensionsreformen. Der er tale om en stigning på godt fra juni 2012 til juni I 2013 omfatter økonomisk hjælp til forsørgelse også uddannelsesydelsen for ledige. Antallet af modtagere af uddannelsesydelse for ledige var ledige personer i juni Der er en fortsat stigning i antal personer, som alene modtager kontanthjælp. En stigning på personer alene inden for det sidste år fra juni 2012 til juni Tabel 6: Antal personer med økonomisk hjælp til forsørgelse. Juli 2008, juni 2009, juni 2010, juni 2012 og juni 2013 Juli 2008 Juni 2009 Juni 2010 Juni 2012 Juni 2013 Økonomisk hjælp til forsørgelse, i alt Kontanthjælp Revalidering Aktivering Anm: økonomisk hjælp til forsørgelse omfatter også ledighedsydelse og introduktionsydelse Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. Figur1 neden for viser antal kontanthjælpsmodtagere, opgjort i antal berørte personer og antal helårsmodtagere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid.

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid. POLICY PAPER OM KONTANTHJÆLPSREFORMEN C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013 Indledning En kontanthjælpsreform skal opfylde to formål. Reformen skal 1) definere, hvad der i Danmark er

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

SOCIAL ÅRSRAPPORT SOCIALE YDELSER OG ULIGHED CASA & SOCIALPOLITISK FORENING

SOCIAL ÅRSRAPPORT SOCIALE YDELSER OG ULIGHED CASA & SOCIALPOLITISK FORENING SOCIAL ÅRSRAPPORT SOCIALE YDELSER OG ULIGHED 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2016 2016 CASA & SOCIALPOLITISK FORENING SOCIAL ÅRSRAPPORT 2014 SOCIALPOLITISK FORENING OG CENTER FOR ALTERNATIV SAMFUNDSANALYSE

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere