Kontanthjælp. Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontanthjælp. Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK"

Transkript

1 Kontanthjælp Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK European Minimum Income Network December

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Panorama. 3 Kontanhjælpen i historisk perspektiv (s.3). Aktuelle reformer og deres konsekvenser (s.5) 2. Kontanthjælpen. 6 Kontanthjælpsreformen (s.7) konsekvenserne for unge (s.8), set i et fattigdomsperspektiv (s.10). Stigende antal (s.11). 3. Forbindelsen mellem kontanthjælp, service og arbejdsmarked Holdninger til minimum indkomster og til løsninger 14 Reguleringer (s. 14). Grupper, der ikke får hjælp (s. 14), men har ret til hjælp (s. 15). Kan det betale sig at arbejde? (s.15). 5. Forslag til forbedringer af kontanthjælpen 16 En dansk fattigdomsgrænse (s.16). Budgetmetoden (s. 17). Minimumindkomster og arbejdsmarkedet (s.19 ). Sammenfattende forslag (s. 20). Monitorering (s. 20). EU s sociale strukturfond (s. 21). Bilag 1: Interviewpersoner 22 Bilag 2. Referencer Forord. European Anti-Poverty Network (EAPN), der består af fattigdomsbekæmpende NGO er i alle EU medlemslande, Island og Norge, er i gang med at gennemføre et fælles projekt: European Minimum Income Network (EMIN). Formålet er at skal skabe større forståelse for at landenes minimum indkomster skal være tilstrækkelige for alle, der ikke kan forsørge sig selv. Projektet støttes af EU kommissionen som led EU s indsats for aktiv inklusion af social udsatte og bekæmpelse af fattigdom frem mod år Projektet løber Resultaterne fremlægges så de kan anvendes nationalt og i EU i arbejdet med de årlige reformplaner og sociale rapporter, samt i faglige og politiske debatter. Du kan følge med på EAPN.DK er ansvarlig for den danske del og for nærværende rapport, der er udarbejdet sammen med CASA. Rapporten er en gennemgang af den danske minimums indkomst kontanthjælpen - krydret med erfaringer og inspiration til forbedringer. Kommentarer og invitationer til debat er velkommne. Kontakt 2

3 1. Panorama Globalisering, finansspekulationer og stærke liberale tendenser har ændret forudsætningerne for de danske velfærdsydelser. De senere år har været præget af reformer af dagpenge til arbejdsløse og syge, førtidspensioner og kontanthjælp, som skal få flere ud på arbejdsmarkedet og gøre danskere mere konkurrencedygtige ved at nedsætte ydelserne. Der lægges stor vægt på at arbejdsløse, syge og handicappede kommer i arbejde, både af menneskelige og økonomiske grunde. Men hvad med dem, der ikke finder arbejde? Tendenserne ses i alle EU medlemslande og har medført debat om minimum indkomst defineret som en indkomststøtte, et økonomisk sikkerhedsnet for de, der ikke kan arbejde, ikke har arbejde, ikke er kvalificerede til forsikring mod ledighed eller hvis rettigheder til dagpenge er udløbet. Minimum indkomst skal sikre en minimum levestandard for individer og deres familie, når de ikke har andre former for indkomst eller formue. Den danske minimum indkomst er kontanthjælpen. Kontanthjælpen i historisk perspektiv Kontanthjælpen har rødder tilbage i gamle tiders fattighjælp. Men vor tids moderne udgave blev skabt med social- og kommunalreformerne i 1970 erne. Dengang var billedet ret klart: mennesker der bliver udsat for sociale begivenheder og ikke kan forsørge sig selv, har ret til økonomisk hjælp, rådgivning og revalidering indtil de kan arbejde og forsørge sig selv igen. Kort fortalt var der fire forskellige typer af kontante ydelser: Ø Arbejdsløshedsdagpenge til mennesker, der bliver ledige Ø Sygedagpenge til mennesker, der er for syge til at arbejde Ø Førtidspension til mennesker, som har varigt nedsatte arbejdsevner. Ø Kontanthjælp til ledige og syge, som ikke har adgang til andre ydelser. Kontanthjælpen er den danske minimumsindkomst. Den er det nederste økonomiske sikkerhedsnet og besluttes af Folketinget. Ikke at forveksle med minimumsløn til folk i arbejde, som aftales mellem parterne på arbejdsmarkedet. De fire økonomiske ydelser hedder fortsat det samme her 40 år senere. Men da de blev introduceret var det som ydelser, der skulle sikre et anstændigt liv for alle borgere i alderen år. Siden midten af 1980 erne er de imidlertid blevet begrænsede, både med hensyn til alderskriterier, beløbsrammer og varighed og der er kommet nye, lave ydelser. Samtidig har der været en vildt voksende vækst i antallet af regler, der foreskriver kriterier for tildeling, rådgivningsprocesser, tidsrammer, adfærd, økonomi og refusioner mm. De mange regler er blevet en alvorlig barriere mod social rådgivning og revalidering, især i mere komplicerede sager, og får borgere til at søge professionel hjælp og menneskelig støtte hos patientforeninger og frivillige sociale organisationer. Set i Europæisk sammenhæng er Danmark stadig blandt de lande, der har det bredeste net af sociale ydelser og er dermed også blandt de lande, der har størst lighed, økonomisk set. Men set i dansk og nordisk perspektiv, er uligheden voksende og udfordrer de fundamentale værdier i den Danske og Nordiske velfærdsmodel: Solidaritet, lighed og universalitet. Et politisk spørgsmål, som rejses med stigende kraft, handler om minimum indkomst som social sikkerhed vs. incitament til arbejde. Formålet med kontanthjælpen er på den ene side, at sikre et anstændigt liv for mennesker som ikke har andre indtægtskilder. Det vil sige, den skal være tilstrækkelig til at dække udgifter til bolig, mad, børn, tøj, transport osv. og dermed sikre tryghed og fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedet. På den anden 3

4 side må hjælpen ikke være så stor, at det økonomisk set bedre kan betale sig at leve af kontanthjælp, frem for arbejdsmarkedets minimums lønninger. Kontanthjælpen er allerede langt under de overenskomstaftalte minimumslønningerne. Unge under 30 år får kun 1/3 og andre voksne kun 2/3. Men globaliseringen og den fri bevægelighed af arbejdskraft og kapital mellem EU landene indebærer at arbejdere fra fx. Polen, Estland, Rumænien mv. arbejder i Danmark for en løn, der er langt under de aftalte minimumslønninger. Så hvornår er kontanthjælpen lav nok som incitament - og hvad sker der, når man ikke længere kan leve af kontanthjælpen? Generelt set har der været reduktioner i de økonomiske ydelser siden 1980 erne. Tendenserne er følgende: Ydelserne begrænses i tid. Tidsgrænsen for arbejdsløshedsdagpenge der i 1970 erne var 9 år, er i 2013 begrænset til 2 år. Sygedagpenge der oprindeligt varede indtil personen var rask nok til at arbejde igen eller fik førtidspension, er begrænset til 5 måneder hvorefter ydelsen reduceres til kontanthjælp, med enkelte undtagelser, fx personer med livstruende sygdom. Adgangen til førtidspension er stærkt begrænset for alle under 40 år. Aldersgrænsen for efterløn er hævet fra 60 til 62 år og for folkepension fra 65 til 67 år. Begge aldersgrænser vil fremover blive hævet i takt med den stigende levealder. Kontanthjælpen reduceres for unge. Unge tibydes en uddannelseshjælp, svarende til SU, dvs. ca. 50 % af kontanthjælpen til andre voksne. Tendensen startede i1980 erne, hvor den omfattede årige. I 1990 erne blev grænset hævet til 24 år. I 2013 gælder den med få undtagelser for alle under 30 år. Ydelserne satsreguleres med priser. Indtil 2013 er de reguleret svarende til lønudviklingen, dog med en vis forsinkelse. Siden starten af 1990 erne har de været reguleret efter en såkaldt sats-regulering, der har bevirket at ydelserne i 2013 er 5 6 % mindre, end hvis de havde fulgt lønudviklingen. Satsreguleringen fortsætter, men fra 2014 reguleres ydelserne ikke længere med lønudviklingen, men med prisudviklingen. De politiske argumenter bag er at ydelser skal betale leveomkostninger, medens lønninger skal reflektere overskud og vækst. Resultaterne af de nye regulerings-principper kendes endnu ikke. Helhedsorienteringen mangler. Ledige og syge skal hjælpes i arbejde med helhedsorienterede, individuelle handleplaner. Dette er hidtil ikke lykkedes i de 40 år der er gået siden de første kommunalreformer i 1970 erne. Der er gennemført mange projekter, men det er ikke lykkedes at skabe varige strukturer, der støtter en helhedsorientering i det kommunale, sociale arbejde. Måske er der i virkeligheden tale om en basal systemfejl, som ikke kan løses i kommunerne. Forsøget gøres alligevel endnu en gang med den seneste kontanthjælpsreform, som lægger vægt på koordineret sagsbehandling, tværgående teams og lange rehabiliteringsforløb på op til 5 år, styret af kommunerne. Retssikkerheden mindskes. Kommunalreformerne skulle øge retssikkerheden for svagt stillede grupper ved at samle alle ydelser hos én myndighed, her kommunen. Men blandingen af rollen som myndighed, der skal sikre borgernes retssikkerhed, med rollen som økonomisk administrator for statens besparelser fører til stadig flere fejl i kommunernes sagsbehandling. Tendensen er at svage borgere får færre og mindre ydelser end de har ret til. Seneste eksempel er en undersøgelse foretaget 2013 af Den Sociale Ankestyrelse som viser at kommunerne på forkert grundlag har frakendt ledige deres kontanthjælp i 95 % af de sager, hvor borgere klagede over sanktioner fra Jobcentrene. Ofrene isolerer sig eller søger rådgivning, støtte og fællesskaber i sociale organisationer og patientforeninger, væk fra de kommunale forvaltninger og jobcentre. Udviklingen fører væk fra den klassiske universelle velfærdsmodel og hen mod noget andet. Spørgs- 4

5 målet er til hvad og om der fortsat er plads til en minimumindkomst, man kan leve af, uden at blive ekskluderet fra samfundet og arbejdsmarkedet. Aktuelle reformer. Siden 2009 har skiftende regeringer gennemført en serie af reformer, som stort set dækker hele spektret af sociale ydelser og sikkerheder. Reformerne er præsenteret i relation til den Danske Nationale Reform Plan / EU 2020 plan og er især motiveret af to hensyn: Det første er hensynet til balancen i de offentlige budgetter. Reduktionerne af de sociale ydelser skal bidrage til finansiering af planer for vækst, jobskabelse, herunder lavere skatter på arbejde og for virksomheder. Det andet er hensynet til at øge udbuddet af arbejdskraft i forventning om at øget udbud skaber øget beskæftigelse. Den politiske tanke er, at lavere skatter på arbejde og virksomheder vil få alle til at arbejde mere, skabe nye job og fremme virksomhedernes vækst. Medens lavere ydelser til ledige vil øge udbuddet af arbejdskraft og få flere i arbejde til lavere lønninger. Metoderne er problematiske og har hidtil ikke skabt vækst men blot øget ulighed. Der er dog sideløbende heldigvis også mere tradtionelle og sikre planer om store offentlige investeringer i infrastrukturer som toge, broer og veje, samt investesteringer i renovering af almene boliger, metoder som med større sandsynlighed giver vækst og flere arbejdspladser. Det samlede antal personer i den erhvervsduelige alder, som modtager sociale ydelser har været stort set konstant i mange år. Omkring , eller tæt på ¼ af de årige, omregnet til fuldstidspersoner. Målet er at nedbringe antallet og øge udbuddet af arbejdskraft i håbet om at flere kommer i arbejde. Reformerne er, kort fortalt: Tilbagetrækningsreformen, som bl.a. betyder at efterlønsalderen er blevet rykket, således at man først kan få efterløn, når man er 62 år (tidligere 60 år), ligesom tiden for efterløn er blevet afkortet til tre år (tidligere fem år). Dagpengereformen, som bl.a. betyder at varigheden af arbejdsløshedsdagpenge nedsættes fra 4 år til 2 år og at genoptjeningsperioden forlænges. Ledige, der opbruger den 2- årige ret er midlertidig sikret en lavere arbejdsmarkedsydelse og en aktiv indsats. Ydelsen udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere og er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst. Ydelsen omfatter ledige, der opbruger retten til uddannelsesordningen i 1. halvår 2014, og ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår Sygedagpengereformen begrænser adgangen til sygedagpenge til 5 måneder, undtaget for livstruede syge og enkelte andre. I dag modtager personer hvert år sygedagpenge. Langt de fleste er hurtigt ude af sygedagpengesystemet igen, og kun fire procent af sygedagpengemodtagerne personer er fortsat sygemeldt efter et år. Sygemeldte, der ikke opfylder betingelserne for forlængelse, bliver nu sikret en ydelse, der svarer til kontanthjælpen, men ikke afhænger af formue eller ægtefælle -.indkomst og tilbydes en individuel, helhedsorienteret indsats, der skal hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet. Mennesker med en livstruende sygdom får sygedagpenge i hele sygdomsforløbet. Førtidspension- og fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013 indebærer, at handicappede unge under 40 år som udgangspunkt skal have kontanthjælp i stedet for førtidspension, samt tilbydes et individuelt og helhedsorienteret ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Rehabiliteringsteam i kommunerne skal sikre at indsatsen er helhedsorienteret og koordineret. Fleksjobordningen målrettes. så den også omfatter personer, der kun kan arbejde få timer ugentlig. 5

6 Kontanthjælpsreformen, der træder i kraft , skal være med til at sikre, at alle unge under 30 år uden uddannelse bliver mødt med klare krav og forventninger så flest mulig uddannes og kommer i arbejde. Deres kontanthjælp erstattes af uddannelseshjælp, dvs. kontanthjælp på SU niveau. For at modtage kontanthjælp er det en grundlæggende betingelse, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres kontanthjælp, ligesom der skal sanktioners ved manglende rådighed, og der sættes nyt fokus på aktiv og realistisk jobsøgning. Voksne kontanthjælpsmodtagere over 30 år får kontanthjælp som i dag. Reformerne medfører alt i alt at et stærkt stigende antal personer udelukkes fra at kunne få arbejdsløsheds- og sygedagpenge, førtids- og alderspensioner. Da der langt overvejende er tale om bogligt svage unge, nedslidte ældre, syge og handicappede, vil de med stor sandsynlighed få brug for den danske minimusindkomst, dvs. kontanthjælp. Ændringerne på kontanthjælpsområdet bliver derfor gennemgået mere detaljeret i næste afsnit. 2. Kontanthjælpen. Kontanthjælpen har været og er præget af skiftende politiske holdninger og ikke blot hensynet til forsørgelse. I kom der fx mange nye krav og tildelingskriterier for ydelser til bestemte grupper med relativt mange indvandrere, men ændringerne ramte også etnisk danske grupper. (se Social Årsrapport 2009). De nedsatte ydelser som blev indført i perioden, blev ophævet i 2012, således at der ikke længere er starthjælp, nedsat hjælp, kontanthjælpsloft og timers regler. Baggrunden var, at et stigende antal personer ikke kom videre, men blot fik det økonomisk dårligere, samt at bestemmelserne ud over en etnisk også havde en social slagside. Af de nedsatte ydelser er kun ungeydelsen bibeholdt. Denne er så til gengæld blevet udvidet fra at omfatte alle op til 30 år. For at modtage kontanthjælp skal følgende kriterier være opfyldt: De sociale vilkår skal være ændrede markant på grund af fx. arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse, og medføre at modtageren ikke længere kan forsørge sig selv. Andre årsager som fx. lave indkomster, berettiger ikke til kontanthjælp. Borgere har kun ret til kontanthjælp, hvis de ikke har adgang til andre former for indtægter. Det vil sige, at kontanthjælp for det første er subsidiær til andre ydelser. Hvis behovet for indkomst kan imødekommes på andre måder, fx. med arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge eller uddannelsesstøtte, er der ikke adgang til kontanthjælp. For det andet er kontanthjælpen subsidiær til private former for økonomisk støtte. Hvis personen, ægtefællen eller samleveren har aktiver for mere end kr , eller ægtefællen / samleveren har indtægter over en vis størrelse, er der ikke adgang til kontanthjælp. Mennesker som har fx. pensionsopsparing eller ejendom, kan ikke få kontanthjælp. Mennesker, der får kontanthjælp må i modsætning til fx pensionister og studerende ikke tjene ekstra. Ekstra indtægter modregnes i kontanthjælpen. De mange ændringer har medført en svækkelse af kontanthjælpsmodtageres legale rettigheder. Indtil 2001 var reglerne ret enkle. Der var forskellige niveauer for personer med børn, personer uden børn og personer under 25 år. Men siden 2001 er der ændret meget i ydelser, kriterier og sanktioner mv. Systemet er kompliceret, ofte inkonsistent og det er svært at beregne, hvor meget kontanhjælpsmodtagere har ret til at modtage. Resultatet ses i et stigende antal fejl og klager og i et dårligere arbejdsmiljø for socialrådgiverne. Reformerne har ikke gjort beregningerne enklere. Der er kommet flere forskellige ydelser og der er lagt endnu et lag af regler oven i de eksisterende med kravet om helhedsorientering og rehabiliteringsteams. Regler som isoleret set kan virke rigtige, vil - implementeret i et indviklet kommunalt system med stor sandsynlighed ikke virke efter hensigten. 6

7 Kontanthjælpen er en minimumsindkomst, men har også til formål at bidrage til forebyggelse og rehabilitering. Idealet i det danske velfærdssystem er, at kontanhjælp er en midlertidig ydelse, som kun varer, til personen kan forsørge sig selv. Idealet er stadig formuleret i den sociale rettighedslov, men realiteterne i dag er fjernt fra idealerne. Fx. lægger loven op til at personer, der får kontanthjælp skal have hjælp til afklaring og kunne forsørge sig selv hurtigst muligt. Der er ingen klare tidsgrænser, men indikationer for at personer helst skal være i gang igen, helst i arbejde inden 3-12 måneder, for ikke at miste mod og selvværd. Det er vigtigt at komme hurtigt i gang, men hjælpen til rehabilitering og forbindelsen til arbejdsmarkedet er desværre ofte svag. Kontanthjælpsmodtagere, der har brug for håb, oplever alt for ofte kun manglende respekt, adfærdskontrol og sanktioner. Hovedelementerne i Kontanthjælpsreformen er følgende: Ø Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse. Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU. Ø Tillæg til udsatte unge. Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme. Ø Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg. Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. Unge, der kan, skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Ø Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere. Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Ø Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder. For personer over 30 år og for unge med en uddannelse er der de første tre måneder fokus på intensiv jobsøgning også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen. Ø Krav om at arbejde for kontanthjælpen. Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte. Ø Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. 7

8 Ø Effektivt sanktionssystem. Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Ø Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift. Dette punkt forventes allerede nu at ville volde mange tvister og skaber tvivl om den enkeltes rettigheder. Kontanthjælpreformen berører især unge under 30 år. Fremover vil blive skelnet mellem unge med og uden uddannelse. Blandt unge uden uddannelse skelnes der mellem uddannelsesparate og aktiveringsparate. Som det fremgår af tabel 1 vil unge under 30 år uden uddannelse, som er uddannelsesparate, fremover modtage uddannelseshjælp, svarende til SU-niveau. Aktiveringsparate fortsætter med uændret kontanthjælp. Ændringerne vil også have konsekvenser for enlige mødre og samlevende, hvor begge er uddannelsesparate. Beløbet for unge uden uddanelse under 30 år vil fremover være kr , altså ca. 50 % af hvad borgere over 30 år modtager. Det er op til jobcentrene at vurdere om den unge er parat til uddannelse eller aktivering. Men de politiske signaler og de kommunale budgetter vil med stor sandsynlighed føre til, at langt de fleste fremover vil blive vurderet som uddannelsesparate. Hvorvidt de gennemfører en uddannelse og senere får arbejde, melder historien ikke noget om endnu. Foreløbige tal tyder på at 8 ud af 10 ikke gennemfører uddannelserne. Tabel 1 Kontanthjælp pr. måned for unge under 30 år uden uddannelse efter reformerne. Uddannelsesparate Aktiveringsparate Ydelse Ændring Ydelse Ændring Under 25, hjemmeboende Under 25, udeboende år Enlig forsørger Forsørger m/samlever på uddannel- seshjælp. Andre forældre Kilde: Beskæftigelsesministeriet Anm: Uddannelsesparate unge er unge uden uddannelse, der kan starte på en uddannelse. Aktivitetsparate unge er unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at kunne starte på en uddannelse Også for unge under 30 år med uddannelse vil kontanthjælpsreformen have konsekvenser. Der vil være mindre konsekvenser for enlige forsørgere, men samlevende og andre forældre vil få et klart mindre beløb end før reformen. Jobcentrene skal beordre unge uden uddannelse til at uddanne sig eller til at være i aktivering, der fører til uddannelse. Unge over 25 år med uddannelse skal beordres i aktivering, i lighed med andre voksne. De økonomiske konsekvenser vises neden for i tabel 2. Enkelte grupper er undtaget fra økonomiske konsekvenser, hvis de ikke kan leve op til kravene, fx. unge med visse psykiatriske lidelser. Desuden er der særlige regler for forsørgere. 8

9 Men ellers er reglen at alle under 30 år uden uddannelse, skal være klar til uddannelse eller til aktivering, der leder til uddannelse, samt at alle med uddannelse skal være i aktivering, hvis de vil modtage kontanthjælp. Tabel 2 Kontanthjælp pr. måned for unge under 30 år med uddannelse efter reformerne. jobparate Aktiveringsparate Ydelse Ændring Ydelse Ændring Under 25, hjemme boende Under 25, ude boende år Enlig forsørger Forsørger m/samlever på uddannel- seshjælp Andre forældre Anm: Ydelsesmodtagere med psykiske lidelser vil modtage en sats svarende til 10500/ kr. og gravide i de sidste 12 uger vil modtage en sats, svarende til kr. Personer under 30 år, der har bidragpligt over for et barn, får et månedligt tillæg. Beskæftigelsesministeriet har fremlagt tal for, hvad reformen vil betyde for uddannelsesparate unge i deres månedlige rådighedsbeløb det de har tilbage efter skat og husleje. Beregningern er baseret på økonomi- og beskæftigelsesmninisteriets Familietypemodel og derfor er der fastlagt et bestemt niveau for husleje. Tabel 3: Månedligt rådighedsbeløb efter skat og husleje mv. for uddanelsesparate unge under 30 år. Kr. (2013) Rådighedsbeløb Før reformen Rådighedsbeløb Efter reformen Ændring i Rådighedsbeløb Under 25 år, hjemmeboende Under 25 år, udeboende år Enlige forsørgere Forsørger saml/gift SUeller udd.m Øvrige forsørgere Kilde : Beskæftigelsesministeriet Med de opstillede forudsætninger vil det for unge mellem år betyde en reduktion i rådighedsbløbet på 57 %. Der er tale om knap så drastiske ændringer for de øvrige unge, men for alle er der tale om en nedgang i rådighedsbeløbet. Der er regnet med ens husleje, men netop huslejeniveauet varierer meget og er geografisk forskelligt, vil der være unge, hvor rådighedsbeløbet bliver nedsat mere eller mindre end det fremgår af tabellen. Unge på kontanhjælp har med stor sandsynlighed allerede prøvet at gennemføre erhversuddannelse en eller flere gange. Flere forsøg med uddannelse, aktivering og nyttejob kan føre til flere nederlag, hvis ikke uddannelser og job ændres og tilpasses de unges forudsætninger og evner. På kort sigt vil det mest sikre resultat derfor også være at der kommer flere fattige unge, hvilket da også er Regeringens forventning: 4 ud af 5 vil vedblive med at modtage uddannelseshjælp, kun 1 vil komme i arbejde. De langsigtede konsekvenser kendes ikke, men evalueringer af effekten af lave kontanthjælpsydelser i 00 erne viser, at 9

10 lave ydelser til social udsatte ikke giver øget motivation, men fører til opgivelse og yderligere social eksklusion (Ejrnæs 2010). Der er også væsentlige samfundsmæssige konsevenser. Øget ulighed vil med tiden medføre mere økonomisk og social ustabilitet. (se bl.a. Wilkinson og Pickett: The spirit level 2009, Stewart Lansley: The Cost of Inequality 2011, Lars Torpe Det stærke samfund 2013). Uligheden rammer især de, som ikke har råd til at betale for ydelser, service og forsikringer, når den offentlige velfærd svigter. Tendenserne viser sig allerede i stigende socialt betingede opdelinger af befolkningen på arbejdsmarkedet, i uddannelser, sundhedsvæsen og på boligområdet. Pointen er at alle hele samfundet taber, økonomisk og socialt, når fattigdommen og uligheden stiger. Kontanhjælpsreformen, set i et fattigdomsperspektiv Sammenligner man de unges kontanthjælp med de to almindelig anvendte fattigdomsgrænser, OECD s 50 % af medianindkomsten og EU s 60 % risiko-for-fattigdom-grænse, viser det sig at de unge ligger under begge grænser. Dog undtaget unge forsørgere, som er under EU grænsen, men over OECD grænsen. I Tabel 4 og tabel 4 a har vi udregnet fattigdomsgrænserne, både 50%-grænsen, som anvendes af OECD og 60% grænsen, som anvendes af EU. I tabel 4 a angives grænserne som månedlige beløb. Der er tale om grænser baseret på disponibel indkomst dvs. indkomsten efter skat Tabel 4. OECD og EU s fattigdomsgrænser for enlige og familier , beregnet som årlig disponibel indkomst, dvs. indkomst efter skat, DKK Enlige Familier Enlige Familier Median % -grænsen %-grænsen Tabel 4 a. OECD og EU s fattigdomsgrænser for enlige og familier, månedlige disponible indkomster efter skat Enlige Familier Median % -grænsen %-grænsen Tabel 5: disponibel indkomst pr. måned for kontanthjælpsmodtagere under 30 år. I tabel 5 neden for har vi beregnet den disponible indkomst efter skat for de forskellige ydelser for henholdsvis unge under 30 år som er uddannelsesparate, jobparate og aktivitetparate. 10

11 Ydelse pr. måned 2013 Uddannelsesparat Jobparat Aktiverings-klar Under 25, hjemme boende Under 25, udeboende år Enlige forsørgere Forsørger m/samlever på uddannelseshjælp Andre forsørgere Sammenligner vi de disponible indkomster pr.måned med beløbene for fattigdomsgrænserne, ser vi, at stort set alle ydelserne ligger under 60%-grænsen. Kun enlige forsørgere, samlevende forsørgere og øvrige forsørgere som er aktivitetsparate ligger lige over grænsen eller meget tæt på grænsen, som er kr for familier. Men alle ligger under EU - fattigdomsgrænsen for enlige, som er på kr kr. Sammenligner vi med 50%- grænsen for enlige er det alene enlige forsørgere, som er jobparate og enlige forsørgere, samt samlevende forsørgere og øvrige forsørgere som er aktivitetsparate som ligger over denne grænse på kr. I forhold til 50%-grænsen for familier ligger også enlige forsørgere som er uddannelsesparate over denne grænse på kr. Stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere Siden den økonomiske krise i midten af 2008, har antallet af kontanthjælpsmodtagere været konstant voksende. Antallet af personer som modtog kontanthjælp voksede fra i 2007 til i 2012, en stigning på næsten Antallet af kontanthjælpsmodtagere er fortsat med at stige ind i 2013, påvirket af reformerne, især dagpenge- og førtidspensionsreformen. Der er tale om en stigning på godt fra juni 2012 til juni I 2013 omfatter økonomisk hjælp til forsørgelse også uddannelsesydelsen for ledige. Antallet af modtagere af uddannelsesydelse for ledige var ledige personer i juni Der er en fortsat stigning i antal personer, som alene modtager kontanthjælp. En stigning på personer alene inden for det sidste år fra juni 2012 til juni Tabel 6: Antal personer med økonomisk hjælp til forsørgelse. Juli 2008, juni 2009, juni 2010, juni 2012 og juni 2013 Juli 2008 Juni 2009 Juni 2010 Juni 2012 Juni 2013 Økonomisk hjælp til forsørgelse, i alt Kontanthjælp Revalidering Aktivering Anm: økonomisk hjælp til forsørgelse omfatter også ledighedsydelse og introduktionsydelse Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. Figur1 neden for viser antal kontanthjælpsmodtagere, opgjort i antal berørte personer og antal helårsmodtagere

Kontanthjælp. Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK

Kontanthjælp. Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 92 Offentligt Kontanthjælp Minimumindkomster og fattigdomsgrænser i Danmark og EU. Finn Kenneth Hansen, CASA & Per K. Larsen, EAPN.DK European Minimum Income Network

Læs mere

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Hoved elementer - I Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepart) har den 18. april 2013 indgået en aftale om reform af kontanthjælpssystemet

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 27.juni, kl Frokost fra kl

Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 27.juni, kl Frokost fra kl Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 27.juni, kl. 13.00 Frokost fra kl. 12.30 Tema (fra kl. 13.00 til 14.00): Mentorforsøget Der er tale om et kontrolleret forsøg, hvor blandt andet to nordjyske

Læs mere

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 4/2014 Indledende kommentarer Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Vedtagelsen af kontanthjælpsreformen med ikrafttræden 01.01.14 og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med ikrafttræden 30.12.13 har medført en ny aktiveringsmulighed

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Indledende kommentarer Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 1/2015 Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Vedrørende: Udviklingen i Jobcentrets målgrupper i 3. Kvartal 215 Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal 215. et viser udviklingen i Jobcentrets målgrupper

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Landssupporten 8. december 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 8. december 2016

Landssupporten 8. december 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 8. december 2016 Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 8. december 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet.

Læs mere

Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål 2015

Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål Resultatmål 2014 Resultat 2014 Resultatmål 2015 1.1 Skal have et merfald på 150 borgere på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn, førtidspension og fleksjob) end landsudviklingen I 2014 var der et merfald på 141 borgere på offentlig forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4. for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4. %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og integration 616,620

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo december 2015 - Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse Notat om: pr. ultimo december - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 19. januar 2016 J. nr.: 16/000536-002 pr. ultimo december Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Signe Færch, MB Dato 27. maj 2014 Sagsnr. 2014-0099873 Dokumentnr. 2014-0099873-6 Kære Signe Færch Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Familie- og Socialudvalget 28. februar 2014 Disponering af oplæg 1) Ny lovgivning: baggrund, målgrupper og kategorisering (herunder gennemgang af

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere