Pædagogisk arbejde i ungdomsklub med unges online brug i forhold til de unges dannelse af relationer

Transkript

1 10V1, , LOUISE FRYDENSBERG BALTZARSEN Pædagogisk arbejde i ungdomsklub med unges online brug i forhold til de unges dannelse af relationer Educational work in youth club with young people s online use in order to young people s formations of relations Bachelorprojekt Vejleder: Thea Juhl Roloff Clausen Censor: Kirsten Mathiasen VIA University College, Pædagoguddannelsen Jydsk & Grenaa Anslag:

2 Louise Frydensberg Baltzarsen Juni 2014 Abstrakt Dette bachelorprojekts formål er at undersøge hvordan klubpædagogen kan arbejde med unges dannelse af relationer, i forhold til de unges brug af sociale netværkssider. Der tages udgangspunkt i teori primært af Malene Larsen, Thomas Ziehe, Bent Madsen, Stine Lomborg og Ivar Frønes omhandlende unge, sociale netværkssider, relationer, jævnaldrende og identitetsdannelse. Der inddrages desuden et interview af en pædagog og tre unge, foretaget i en ungdomsklub i forbindelse med projektet. Relationer til jævnaldrende er vigtige for den grundlæggende menneskelige udvikling, og selvom venskaber praktiseret via sociale netværkssider er udsat for stor kritik, er det stadig vigtigere at vedligeholde venskaber her end slet ikke. Pædagogen må derfor støtte unge til at skabe lighed i den identitet de udstråler online og offline, for at de unge ikke virker utroværdige. Pædagogen må arbejde med de unges relationsdannelse, ved hjælp af faglig viden, forståelse og dialog. Klubben kan evt. oprette deres egen Facebook-profil, således at også de er til stede her sammen med de unge.

3 Louise Frydensberg Baltzarsen Juni 2014 Indhold Indledning... 1 Problemformulering... 1 Emneafgrænsning og metode... 1 Unge og ungdomskultur... 3 Klubbens opgave i et samfundsmæssigt perspektiv... 5 Sociale netværkssider... 6 Facebook... 7 Unges kommunikation på Facebook... 8 Relationer... 9 Jævnalder relationer Venskabsbegrebet anno En kærlighedsdiskurs Digital mobning Dannelse af identitet et fælles projekt Social og personlig identitet Tre identitetsmønstre Pædagogens arbejde i ungdomsklubben Konklusion Litteratur Bøger Artikler Web Bilag Notat af interview... 28

4 Indledning Brugen af sociale medier fylder meget hos den yngre del af befolkningen i dag. Især sociale netværkssider, som f.eks. Facebook, er populære. De unge bruger Facebook til at holde kontakten med personer de allerede kender og til at danne nye relationer. Herigennem opstår muligheden for at kommunikere med hele verden og kommunikationen er ikke længere begrænset af tid og sted. I det pædagogiske arbejde er et af kernebegreberne relationer. Der er ingen tvivl om, at gode relationer betyder meget for et menneskes velbefindende. Venskab og uvenskab kan vende op og ned på livet. Derfor er det i klubpædagogisk øjemed vigtigt, at støtte de unge i dannelsen af relationer. Men hvilken betydning har det for kvaliteten af relationerne, at de i dag dannes og vedligeholdes på sociale netværkssider? Og er der forskel på kommunikationen, om den foregår online eller offline? I dette bachelorprojekt vil jeg kigge nærmere på dette. Jeg vil forholde mig til gruppen af unge mellem år i ungdomsklub. Jeg vil søge at belyse, hvad der gør sig gældende når unge bruger sociale netværkssider, og hvilken rolle disse spiller i forhold til de unges dannelse af relationer. Herunder deres betydning for praktisering af venskab og dannelse af identitet. Jeg vil belyse, hvad pædagogens rolle kan være i forhold til unges brug af sociale netværkssider. Dette fører mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan pædagogen arbejde med unges dannelse af relationer i forhold til de unges brug af sociale netværkssider? Emneafgrænsning og metode Dette bachelorprojekts teoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk. Indenfor socialkonstruktivismen, menes der at al menneskelig forståelse er dannet af den kulturelle og historiske fortid, som den enkelte er en del af. Forståelsen er dermed socialt konstrueret deraf social konstruktivisme 1. Dette betyder, at både de anvendte teorier og min egen opfattelse heraf, tager udgangspunkt i, at mennesket udvikles i kraft af de sociale og kulturelle sammenhænge som vedkommende indgår i. 1 Thurén, Torsten (2007): Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, s. 162 Side 1 af 32

5 Jeg vil desuden argumentere for, at selve opgaven er opbygget efter en hermeneutisk retning. Med dette forstås, at opgaven kun giver et bud på fortolkning, analyse og diskussion. Konklusionen rummer altså ikke nogen absolut sandhed 2. Jeg har i opgaven valgt at undersøge sociale netværkssiders betydning for unges relationsdannelse. Jeg har valgt at afgrænse sociale netværkssider til primært at omhandle Facebook. Dette har jeg valgt ud fra tanken om, at Facebook er en af de mest anvendte sociale netværkssider i Danmark. Naturligvis er jeg klar over, at andre medier også spiller en stor rolle i unges liv, bl.a. det populære Snapchat, som jeg dog ikke vil komme yderligere ind på i denne opgave. Jeg har valgt at bruge forkortelserne SNS for sociale netværkssider og FB for Facebook. Med udgangspunkt i problemformuleringen vil jeg undersøge, hvad der i dag kendetegner unge og ungdomskultur. Her vil jeg primært forholde mig til ungdomsforsker og professor i pædagogik Thomas Ziehe, da han sætter ungdomsbegrebet ind i et historisk perspektiv, som kan være med til at forklare, hvordan ungdommen er kommet dertil, hvor den er i dag. Herefter vil jeg belyse samfundets forventninger til de unge og dermed til ungdomsklubben. Jeg vil her anvende Dagtilbudsloven, hvor jeg vil fokusere på krav og forventninger til pædagogens arbejde med de unge. I forbindelse med et bachelorprojekt omhandlende unge, finder jeg det relevant at vide, hvad samfundet forventer af klubpædagogens arbejde. Dernæst vil jeg med udgangspunkt i ph.d. og cand. mag. i kommunikation Malene Charlotte Larsen, redegøre for, hvad der kendetegner en social netværksside. Herunder kommer jeg ind på en nærmere karakteristik af Facebooks forskellige kommunikationsformer. Her vil jeg, foruden Larsen, anvende Stine Lomborg, som er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved KU. Jeg vil derefter gå videre til afsnittet om relationer, hvor den primære teoretiker vil være cand. pæd. psych. Flemming Andersen. Efter et grundlæggende afsnit om relationer vil jeg gå i dybden med betydningen af relationer mellem jævnaldrende, med udgangspunkt i sociolog Ivar Frønes. Jeg bevæger mig således videre til en diskussion om venskabsbegrebet i dag med udgangspunkt i cand. mag. i medievidenskab Anna Katrine Skall Sørensen. Jeg bevæger mig fra venskabsbegrebet videre til at redegøre for unges fremstilling af hinanden på SNS under punktet En kærlighedsdiskurs. Her vil jeg igen tage fat på Malene Larsen. 2 Vestergaard, Ebbe (2005): Pædagogisk filosofi en grundbog, Hans Reitzels Forlag, s. 121 Side 2 af 32

6 Som et modstykke til kærlighedsdiskursen har jeg valgt at inddrage digital mobning. Her anvender jeg ph.d. i filosofi Robin May Schott til at definere begrebet mobning og dernæst cand. mag. i minoritetsstudier Jette Kofoed til at redegøre for, hvad der gør sig gældende i forhold til mobning i dag. Jeg bevæger mig videre til afsnittet om identitetsdannelse, hvor jeg, ud fra professor emeritus ved DPU Knud Illeris, vil beskrive det centrale ved identitetsdannelsen i dag. I underpunktet om social og personlig identitet, anvender jeg cand. pæd. Bent Madsen og Malene Larsen, til at beskrive vigtigheden af sociale relationer i forhold til identitetsdannelsen. Efterfølgende vil jeg redegøre for Thomas Ziehes tre identitetsmønstre for dernæst at diskutere Ziehe og Madsen, i perspektiv til SNS. Til slut vil jeg diskutere den beskrevne teori i et klubpædagogisk perspektiv. Jeg vil tillade mig kun at benævne teoretikerne ved efternavn. Løbende i opgaven vil jeg trække på det semistrukturerede kvalitative interview af en pædagog og tre unge, som jeg foretog i en ungdomsklub i forbindelsen med bachelorprojektet 3. Jeg har valgt denne interviewform, for at gøre interviewet så uformelt som muligt. Min tanke var, at pædagogen og de unge ville have lettere ved at tale uden at skulle tænke for meget over, hvad de sagde, når situationen var så naturlig som mulig. Grundlæggende fungerede interviewet som en samtale, hvor udgangspunktet var, at pædagogen fortalte og jeg løbende stillede uddybende spørgsmål. De unge bidrog løbende med egne holdninger og erfaringer. Interviewet er at finde under bilag. Unge og ungdomskultur Ungdomsbegrebet er et bredt begreb, som af Illeris defineres som perioden mellem barndom og voksenliv 4. Nogle mener, at det i dag slet ikke er relevant at tale om ungdom som en aldersafgrænset periode, da den livsstil, som hører ungdommen til, i dag slet ikke er forbeholdt de unge 5. Ziehe arbejder med tre ungdomsdefinitioner: den fysiske ungdom; betegner de der er unge i kropslig forstand, ca. op til 17-årsalderen, den psykiske ungdom; op til ca. 22 år og den kulturelle ungdom, 3 Kvale, Steinar (1994): InterView, Hans Reitzels Forlag, s Illeris, Katznelson, Nielsen, Simonsen, & Sørensen (2009): Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering, Samfundslitteratur, s Larsen, Malene Charlotte (2010): Ph.d. afhandling: Unge og online sociale netværk en neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskursers, Institut for kommunikation, Aalborg Universitet, s. 14 Side 3 af 32

7 som omhandler de, der virker unge i kraft af deres livsstil. Sidstnævnte er ifølge Ziehe den mest udbredte. Han mener, at der i den offentlige debat imidlertid arbejdes med en samlet forståelse om unge, som dækker over alle tre begreber, og at det med den forståelse, kan det være vanskeligt for unge at leve op til definitionen af at være ung 6. Det, der især kendetegner ungdommen i dag, er frihed og valg. De unge har aldrig haft så mange muligheder, som de har nu. Ziehe mener, at det er kendetegnende for senmoderniteten som betegnes som perioden fra 1970 og frem til i dag at unge i dag kan designe deres liv, som de ønsker og evner 7. Ifølge Trine Larsen mener Ziehe, at noget af det der karakteriserer unge i dag, er hvad han kalder post detraditionalization, altså dét at unge i dag lever i tiden efter ungdomsoprøret 8. Ungdomsoprøret nåede sit klimaks i Selve oprøret handlede i store træk om, at unge ville bryde med de gældende normer. I mange år havde man levet efter traditioner og indordnet sig under samfundets forventninger. Det skulle være slut nu. Ungdomsoprøret startede blidt op, med bl.a. eksperimenterende familieformer, seksualitet og påklædning. Snart skiftede det dog karakter, og politik kom til at spille en stor rolle. Store politiske ændringer trådte i kraft bl.a. med frigivelsen af billedpornografien og retten til fri abort 9. Nutidens unge er børn af forældre, som deltog i ungdomsoprøret. Forældre, som ønskede selv at bestemme over deres liv, selv at træffe beslutningerne. Disse forældre viderefører valgmulighederne til deres egne børn, som efterhånden er ved at nå et punkt, hvor mulighederne bliver for mange og valgene for svære. De utallige jordomrejser, festivaler og kærester som unge i dag må igennem, før de finder deres vej i livet, vidner om dette. Mange unge søger i dag mere struktur. De mangler noget kontinuerligt, som er til at tage og føle på. Noget, der kan holde sammen på den uoverskuelighed, som de unge i høj grad oplever, når de f.eks. skal vælge uddannelse eller helt grundlæggende: danne deres identitet 10. De unge bruger i høj grad hinanden, f.eks. når de skal skabe sig en identitet. Igennem SNS som f.eks. FB, kan unge fortælle omverdenen om dem selv og hinanden. En stor del af ungdomskulturen må i dag siges til at høre til der. Den verden, som førhen kun var forbeholdt de unge selv og som 6 Ziehe, Thomas (1989): Ambivalenser og mangfoldighed, Politisk revy, s Ziehe, Thomas: Betydningen af orienteringen mod selv-verdenen, s. 106 i Illeris, Knud (red.) (2014): Læring i konkurrencestaten kapløb eller bæredygtighed, Samfundslitteratur 8 Ziehe, Thomas ifølge Larsen, Trine Vinther: Ungdomskultur; mellem valgfrihed og vildfarelse i Børn & Unge, nr. 16, erne/ 10 Ziehe, Thomas ifølge Illeris m.fl. i Illeris m.fl. (2009), s. 111 Side 4 af 32

8 typisk hørte til på gadehjørnet eller teenageværelset, er nu rykket på FB, hvor resten af verden kigger med, mens de unge praktiserer ungdom. Klubbens opgave i et samfundsmæssigt perspektiv Der stilles i dag store krav til ungdomsklubbernes arbejde. Klubben er ikke bare et sted, hvor unge kan holde en pause fra skolen og forældrene, det er også her, de skal støttes og udvikles til at kunne begå sig i samfundet, blandt andre mennesker. Ifølge Dagtilbudslovens 65 skal klubberne: i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber 11 Vi ønsker som samfund at danne de unge til at være sociale, demokratiske mennesker, som har en klar forståelse for, hvad vores samfund har brug for. Vi vil have unge mennesker, som forstår at handle selvstændigt og som tager ansvar for sig selv og andre. Pædagogerne i klubben skal hjælpe de unge til at forstå, hvordan samfundet ser ud i dag og støtte de unge til at finde deres plads i det. I citatet ses det, at relationer står fremhævet som et område, klubpædagogerne skal arbejde målrettet med. SNS har medvirket til en stor ændring i de unges måde at danne og vedligeholde deres relationer på, og umiddelbart ser det ud til, at dette ikke kommer til at ændre sig fremover. Klubpædagogerne må derfor til at tænke nye metoder ind i deres arbejde med at støtte de unges relationsdannelse. I kraft af den nye skolereform, får pædagogerne også en anden rolle. De kommer i højere grad til at indgå i dagligdagen i skolen også hos de unge i udskolingsklasserne og får dermed større mulighed for at arbejde med de unge 12. De får et større kendskab til de unge i deres klassesammenhæng og kan på den måde få et bredere udgangspunkt for at støtte deres relationsdannelse Bilag, s. 31 Side 5 af 32

9 Sociale netværkssider Ifølge Larsen er det, der kendetegner SNS, muligheden for at oprette en personlig profil og synliggøre relationer. SNS er et relativt nyt fænomen, men det betyder ikke, at det er første gang vi socialiserer på internettet. Tidligere foregik det blot via såkaldte virtuelle communities. I begyndelsen handlede det mest om at socialisere med personer, man ikke kendte i forvejen. Typisk via en chatside, hvor udgangspunktet kunne være en fælles interesse for f.eks. spil, politik eller heste 13. Efterhånden udvikledes SNS, hvor udgangspunktet ikke nødvendigvis var en fælles interesse for andet, end det at kunne kommunikere online med hinanden. Oftest personer man kendte i forvejen. SNS har dog ikke erstattet virtuelle communities. De findes stadig, endog på SNS, f.eks. i form af interessebestemte grupper på FB. Selvom SNS efterhånden er hvermandseje, diskuterer forskerne stadig, hvordan man skal definere det. danah boyd og Nicole Ellison er kommet med deres definition, som ifølge Larsen pt. fungerer som den mest anvendte: We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system 14 Denne definition er meget bred, og under den kan inkluderes mange forskellige sider. Men fælles for dem må være, at de kan betegnes som egocentriske i den forstand, at de tager udgangspunkt i det enkelte individ. Hver enkelt bruger har sin egen personlige profil og en venneliste med de venner, som vedkommende selv har tilføjet eller godkendt til listen. Hver enkelt profil vil derfor være unik og målrettet den enkelte. FB må i dag betegnes som værende den mest populære SNS, blandt den brede befolkning. 13 Larsen (2010), s boyd og Ellison ifølge Larsen i Larsen (2010), s. 10 Side 6 af 32

10 Facebook Ifølge en undersøgelse lavet i 2013 af Medierådet for Børn og Unge, har hele 94 % af danske unge mellem år en profil på FB 15. I begyndelsen blev FB mest brugt af den yngre generation, men langsomt har flere og flere oprettet en profil og i dag er brugerne fordelt over en meget bred aldersgruppe. Som tidligere nævnt er det grundlæggende formål med FB at vedligeholde relationer med mennesker, man har mødt offline på et eller andet tidspunkt i sit liv. Dette gøres i høj grad gennem smalltalk og ved at iagttage hinanden 16. En af de mest anvendte features på FB er statusopdateringsfunktionen. Her bliver man høfligt modtaget hver gang, man logger på, med spørgsmålet om, hvorvidt man har noget på hjerte. Funktionen lægger dermed op til, at man konstant informerer om, hvad man foretager sig. Men ikke alle bruger funktionen lige hyppigt. Der synes at være en forskel i brugen, fra generation til generation. Der synes at være en tendens til, at voksne vil have en god grund til at opdatere deres status. Det skal være gennemtænkt og give mening. For den yngre generation handler det i højere grad om en iscenesættelse af sig selv og vennerne 17. Her kan man f.eks. vise andre, hvor gode venner man er. Dette vil blive uddybet i afsnittet En kærlighedsdiskurs. Gennem statusopdateringsfunktionen arbejder man med multiple publikummer, for når man besvarer spørgsmålet om, hvad man har på hjerte, kan alle ens venner læse svaret 18. Men dét at skulle henvende sig til mange forskellige personer i den samme sætning, kan være en stor udfordring. Det handler om at skrive om et tema, som hele ens netværk vil finde interessant. Der er derfor stor risiko for, at nogle af ens venner vil finde opdateringen irriterende, dum e.l. Samtidig kan en opdatering kræve noget af publikummerne. F.eks. kan indholdet blive meget personligt på en måde, der nærmest forpligter publikummerne til at respondere. På FB er der ellers en uskreven norm der siger, at man frit kan vælge, hvor aktiv man ønsker at være. Dette giver mulighed for, at holde øje med hvad netværket laver, men selv holde sig i baggrunden. På den måde kan FBgenren forstås som uforpligtende kommunikation Larsen, Malene Charlotte: Unges identitetsdannelse på Facebook, s. 157 i Jensen & Tække (red.) (2013): Facebook. Fra socialt netværk til metamedie, Samfundslitteratur 16 Lomborg, Stine: Genreforhandling som kommunikativ praksis på Facebook, s. 103 i Jensen & Tække (red.) (2013) 17 Ibid., s Ibid., s Ibid., s Side 7 af 32

11 En middelvej til respons på statusopdateringer, billeder osv., er synes-godt-om-knappen. Ved at trykke på den tilkendegiver man, at man har set opdateringen. I langt de fleste tilfælde betragtes det som nok til at vise, at man stadig er interesseret i hinanden 20. Det er en meget populær tilkendegivelse, da man på den måde ikke blander sig for meget i hinandens sager, men samtidig markerer sig som tilstedeværende. Alt hvad man gør på FB oploader billeder, skriver en statusopdatering mm. bliver samlet på den såkaldte News Feed, som er en oversigt over de seneste indlæg fra venner og interessesider. News Feeden er individuel og målrettet den enkelte bruger, idet jeg ser det, mine venner har delt, og vi ikke nødvendigvis har de samme venner 21. På den måde tydeliggøres det, at FB er egocentrisk, for siden designer sig automatisk alt efter hvilket bruger-id man er logget på med. På den måde opnår FB også at opretholde vores interesse for mediet, idet indholdet altid er målrettet os og tilrettes, når vi får nye venner eller tilkendegiver, at vi følger nye grupper eller sider. Unges kommunikation på Facebook Noget af det, der kendetegner kommunikation online på FB som kontrast til kommunikation offline altså fysisk er, at der ingen kendte kommunikative spilleregler er. Hver enkelt bruger må skabe sine egne regler for, hvad og hvordan vedkommende ønsker at kommunikere. Kommunikationen må derfor tænkes at blive påvirket af de relationer vedkommende har dannet udenfor FB. Det har f.eks. betydning for, hvilke billeder man kan finde på at lægge ud på sin profil, og hvordan man skriver til henholdsvis sin veninde og mor. Ifølge Larsen har de unges kommunikation på FB som regel ikke noget egentligt indholdsmæssigt formål, men handler primært om at holde venskaber ved lige. Der er tale om indholdsløs kommunikation, for kommunikationens skyld, og den kan betegnes som fatisk i den forstand, at det mere handler om dét at kommunikere end om selve indholdet i kommunikationen 22. De unge foretrækker at benytte hinandens væg hvor alle kan se, hvad der skrives til at skrive beskeder i stedet for den mere private feature beskeder, som fungerer lidt ligesom et mailsystem. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse som Larsen lavede i forbindelse med sin ph.d. afhandling 23, skyldes dette, at væggen simpelthen er mere tilgængelig og virker som det mest indlysende valg. De 20 Ibid., s Ibid., s Larsen (2010), s Unge og online sociale netværk En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser Side 8 af 32

12 unger siger selv, at de primært bruger beskeder, til at sende f.eks. invitationer til fester o.l. 24. De unge vægter via den fatiske kommunikation dét at kunne være sammen uden egentlig at være sammen. Det ser ud til at handle om en konstant tilstedeværelse, hvor man altid står til rådighed for hinanden. En anden populær feature på FB, er tagging-funktionen. Her kan man med links via vennernes navne, markere hinanden i billeder, opslag og statusopdateringer. Oprindeligt var denne funktion tænkt til at identificere personer på billeder, men FBs brugere har selv videreudviklet mulighederne for funktionen. Blandt andet designer flere unge hjemmelavede billedfiler, som de oploader og tagger hinanden i. Denne form for kommunikation handler om at markere sine bedste venner som værende noget særligt, for i kraft af taggingen vil det pågældende billede, optræde under vennens profil. På den måde styrkes og vedligeholdes relationerne 25. Herved kan vi se, at dét at kunne fremvise kvaliteten i relationer, er meget vigtigt for de unge. At tagge hinanden på billeder er både noget de unge gør for hinanden og for sig selv. Det kan ses lidt som en usynlig kontrakt: hvis jeg viser at jeg holder af dig, gør du det samme ved mig. De gode relationer rummer dermed en høj grad af bevidst betydning hos de unge. Relationer Igennem hele livet og i særlig grad i ungdommen arbejder mennesket med at skabe sig selv. Men det er ikke kun noget, vi gør alene. Relationer til andre har stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv og hinanden. Ifølge Rønsholdt m.fl. er identitetsfornemmelsen rodfæstet i de relationer, vi indgår i, og vi beskriver da også os selv ud fra disse; f.eks. Jeg er lillesøster og datter 26. Det er dermed gennem andres øjne, at vi får øje på os selv 27. I kraft af SNS, har mennesket fået en ny måde at danne og vedligeholde relationer på. For de fleste brugere af FB, handler det som tidligere nævnt om at vedligeholde allerede eksisterende relationer. Sådan er det også for de unge. Som den 15-årige pige fra mit interview sagde, kan hun via FB holde kontakten med dem, hun har mødt på forskellige lejrskoler 28. Det handler om at kunne 24 Larsen (2010), s Ibid., s Rønsholdt, Groot, Godrim & Bech (2013): Relationspsykologi i praksis, Dafolo Forlag, s Andersen, Flemming: Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ, s. 181 i Ritchie, Tom (red.) (2010): Relationer i praksis perspektiver på pædagogisk tænkning, Billesø & Baltzer 28 Bilag, s. 29 Side 9 af 32

13 følge med i hinandens liv og udvikling, og på den måde bevare relationen. Selvom der måske går lang tid, før man ses igen, vil man føle, at relationen stadig er frisk. Også for de unge, som har svært ved at danne relationer de steder, de kommer offline, kan SNS være et brugbart redskab. Ifølge pædagogen fra mit interview, kommer mange af disse lidt sårbare unge i kontakt med hinanden via f.eks. interessefællesskaber på SNS. De udvikler så en form for virtuelt venskab, som hun i flere tilfælde har oplevet, har udviklet sig til offline venskaber, når den ene part tager initiativ til at mødes fysisk 29. Ifølge Larsen mener sociologen Mary Chayko ikke, at sociale relationer nødvendigvis skal baseres på ansigt til ansigt-kommunikation. Hun anvender begrebet sociomental bond, som henviser til relationer, som foregår i bevidstheden. Disse virtuelle relationer kan ifølge hende være lige så værdifulde, som relationer til mennesker vi har mødt 30. Ud fra dette kan man argumentere for, at relationer som enten vedligeholdes eller måske endda dannes på SNS, kan være af ligeså stor betydning for den menneskelige udvikling, som de almindelige måder at gøre det på. Andersen skelner mellem fire relationsformer; den asymmetriske: Her er den ene person overordnet den anden. Der eksisterer dermed et ulige forhold. Den symmetriske: Der eksisterer her en gensidig uafhængighed mellem parterne, som Andersen beskriver som poler. Parterne er meget opmærksomme på, hvad den anden tænker og gør, og relationen ses hos bl.a. konkurrenter og rivaliserende søskende. Den symbiotiske: Parterne har her en mental og praktisk samhørighed. De flyder så at sige sammen og kan ikke umiddelbart eksistere uafhængigt af hinanden. Denne relation ses f.eks. hos nyforelskede. Til sidst den komplementære relation: Her er parterne afhængige af hinanden. Andersen siger, at relationen her gør samtalen nødvendig, for hverken den ene eller andens forståelse er tilstrækkelig. Denne relation kræver, at parterne er bevidste om, at den enes erkendelse af virkeligheden ikke behøver være den samme som den andens. Begge parter må anerkende hinanden, ellers kan den komplementære relation ikke eksistere 31. Den komplementære relation er derfor den, jeg mener typisk forbindes med venskaber. Det er her man udvikler sig og lærer at se nye sider af verden. Man kan dermed tænke, at det er gennem denne relationsform, at man udvikler evnen til empati og dermed et godt fundament for at kunne udvikle sig til et socialt og demokratisk menneske. 29 Bilag, s Chayko, Mary ifølge Larsen i Larsen (2010), s Andersen, s i Ritchie (red.) (2010) Side 10 af 32

14 Det er meget kendetegnende for de unge, at de helst vil tilbringe tiden sammen med jævnaldrende. Under mit interview i ungdomsklubben, beskrev pædagogen, hvor svært det er at få de unge til at deltage i arrangementer, der arrangeres udenfor klubben. De unge vil helst bruge tiden i klubben på at slappe af, hygge sig med deres venner og bare være sammen 32. Det opleves som meget vigtigt for de unge at kunne være sammen uden anden grund, end den at man ønsker at tilbringe tiden sammen. Det lader heller ikke til, at de unge ønsker at blive forstyrret i deres samvær. Denne samværsform kan således sammenlignes med den, vi ser hos de unge på FB. Samværet og dermed kommunikationen kan dermed, også offline, betegnes som fatisk. Jævnalder relationer Relationen til jævnaldrende har stor betydning for unge. Ifølge Frønes oplever de unge i relationen til jævnaldrende en ligeværdighed, som er særlig vigtig. Relationen til jævnaldrende danner grundlag for en oplevelse af lighed og mulighed for jævnbyrdig diskussion, som ifølge Frønes er central for udviklingen. Sammenligner man med unges relationer til voksne og i særlig grad til forældrene dannes der her ofte grund for ulighed, tilpasning og instruktion. Her er det tydeligt, hvem der bestemmer i sidste ende, også selvom den unge og forældrene forsøger at skabe rum for diskussion. Frønes mener, at for at kunne tale om en vellykket udviklingsproces, må den unge lære at opfatte andre som ligeværdige, hvilket kun i ringe grad kan formidles af forældrene. Han taler om, at aldersafstand mellem unge skaber en særlig spænding, da de unge befinder sig i den samme kategori og er nogenlunde samme sted i livet, samtidig med at den ældre på nogle områder skiller sig ud i forhold til kompetence og position 33. Man kan forestille sig, at der således opstår en form for hierarki: Den yngre har én at se op til, og udviklingen ligger tæt på, hvilket virker overskueligt. Det kan føles som svært for unge at se op til voksne, da skridtet fra ungdom til voksenliv kan virke meget stort. Men det, at se op til en anden ung som blot er få år ældre, kan virke som et langt mere overskueligt sigte. Så samtidig med at de unge kan bruge hinanden som rollemodeller, er der i relationen en følelse af ligeværd. Den ældre unge kan samtidig lære af den yngre, da denne kan sætte spørgsmålstegn ved den ældre unges adfærd. Frønes bemærker desuden, at der i relationen mellem unge, ikke er samme behov for frigørelse og selvstændighed, som der ofte er i relationen til forældrene Bilag, s Frønes, Ivar (1994): De ligeværdige, Pædagogisk bogklub, s Ibid., s. 160 Side 11 af 32

15 Også kommunikationen mellem jævnaldrende, mener Frønes, er af særlig væsentlig karakter. Han fremhæver, at kommunikationen her bliver foranderlig, fordi den handler om læring mellem to lige parter. I relationen mellem en voksen og en ung, vil den voksne altid på en eller anden vis have rollen som læreren og den unge som eleven. Men ifølge Frønes, kan man ikke lære at være voksen af en voksen. De unge skal lære af sig selv og hinanden. De kan naturligvis have brug for støtte fra voksne i processen, men de må grundlæggende selv gøre sig erfaringer for at udvikle sig. Frønes mener endvidere, at det er i kontakten mellem jævnaldrende, at unge øver sig i kommunikation under usikre og tvetydige omstændigheder 35. Det opleves som vigtigt for de unges udvikling og fremtidige kommunikative færdigheder, at de har bevæget sig i denne uforudsigelige form for kommunikation. Det vigtige består bl.a. i at lære forhandlingsteknikker, idet der som udgangspunkt i et ligeværdigt forhold ikke er én, som ved bedre end den anden. I relationen til den voksne er det ofte sådan, at den unge skal tilpasse sig den voksnes regler og koder, men i relationen til jævnaldrende medfører jævnbyrdigheden ofte, at alle eller begge parter har ret. Ligeværdigheden skaber dermed læringspotentialet, og i den ligeværdige relation udvikler de unge deres sociale perspektivering 36. Frønes mener også, at motivationen for forhandlingen er forskellig, alt efter om der er tale om relationer mellem unge, eller mellem ung og forældre. I relationen til forældrene er der en slags usynlig kontrakt, som binder forholdet sammen, selvom grænserne for en forhandling overskrides. Men i relationen til jævnaldrende, har forhandlingens udfald stor betydning for det videre sociale samvær. Både videre kommunikation og venskab er her på spil 37. Ud fra Frønes tanker kan vi se, hvor stor betydning relationer til jævnaldrene har for unges grundlæggende udvikling. I forhold til dette kan SNS have en støttende effekt, idet kommunikationen kan finde sted, selv hvis de unge ikke kan være sammen ansigt til ansigt. Og hvis vi følger Chaykos tankegang, har relationer som finder sted online, ligeså stor betydning som relationer, der finder sted offline. F.eks. kan unge, for hvem det er svært at danne relationer til jævnaldrende i skolen, via SNS udvikle de kommunikative færdigheder, som kun udvikles i relationen til jævnaldrende. På den måde kan man se SNS som yderst fordelagtige, da det nu kan lade sig gøre for de unge, for hvem det tidligere ville være problematisk at danne betydningsfulde relationer til jævnaldrende, at danne disse via f.eks. FB. 35 Ibid., s Evnen til at se en situation fra flere sociale synsvinkler i Ibid., s Ibid., s. 164 Side 12 af 32

16 Venskabsbegrebet anno 2014 Vi ved nu, at det er af yderste vigtighed at de unge udvikler gode relationer til hinanden. Men hvilken betydning har det, hvordan de unge praktiserer venskaber? De seneste år har der været megen snak om unges måde at praktisere venskab på via SNS. Sørensen mener, at venskabsformen har ændret sig fra at være en fysisk form, til nu at være to sameksisterende former: fysisk og medieret. Hun mener altså, at venskaber har ændret sig i deres kommunikative form, og derfor nu kan praktiseres på flere forskellige måder. Hun henviser til, at vedligeholdelse af venskab er blevet mere enkelt og f.eks. kan vedligeholdes ved et synes-godt-omklik på FB 38. Men hvis venskaber grundlæggende praktiseres via asynkron, offentlig kommunikation, er de da ligeså meningsfulde, som hvis de praktiseres via de mere traditionelle kommunikationsformer? At synes godt om sin vens statusopdatering er jo en enkel og hurtig måde at fortælle, at man stadig er her og er interesseret i relationen men er det nok? Ifølge Sørensen mener kritikeren William Deresiewicz, at netgenerationens 39 venskaber er i krise som følge af deres enorme forbrug af digitale medier. Han mener, at denne generation vil være tilbøjelig til ubevidst at vælge medierne, da de er opvokset med dem og derfor ikke tænker videre over deres brug af dem. Deresiewicz kritiserer især FB for at være en af årsagerne til, at nutidens venskaber er, hvad han kalder overfladiske pseudobekendtskaber. Også Digby Anderson er ifølge Sørensen kritisk, når det gælder praktisering af venskab på sociale medier. Anderson mener, at venskaberne mister nærhed og i dag kun handler om adspredelse og falsk tillid 40. De unges venskaber betegnes af Deresiewicz og Anderson som overfladiske, og det handler måske mest for de unge om at have mange venskaber end de mere betydningsfulde af slagsen. Betydningen af venskaber bliver at bruge dem til at positionere sig selv, og fokus ligger derfor hos individet. Man kan også forestille sig, at et overfladisk venskab, som udelukkende praktiseres over SNS, ikke vil danne tilstrækkelig grundlag for udviklingen af bl.a. empati. Modsat Deresiewicz og Anderson mener Liz Spencer og Ray Pahl ifølge Sørensen, at vi skal stoppe med at sammenligne tidligere generationers måde at praktisere venskab på med nutidens. De mener, 38 Sørensen, Anna Katrine Skall: Venskab i krise? Venner og venskab i de sociale mediers tidsalder, s. 137 i Jensen & Tække (red.) (2013) 39 Netgenerationen: mennesker født mellem 1977 og 1998 ifølge Sørensen, s. 138 i Ibid. 40 Ibid., s Side 13 af 32

17 at der også i dag findes nære venskaber, men at det handler om en anden måde at praktisere dem på 41. Man kan altså forestille sig to måder at opfatte unges venskaber på i dag: De der skelner mellem venner henholdsvis online og offline, og de der mener, at disse to smelter sammen. For de fleste unge synes tendensen at være, at venskaberne på FB betragtes som en forlængelse af deres venskaber offline. Det er altså et kriterium for at blive venner på FB, at man har en relation udenfor FB 42. Hvis man skal holde sig til den forståelse, giver det ikke mening at skelne mellem venner henholdsvis online og offline. Og i så fald vil venskaberne være lige meget værd, ligegyldigt hvor de praktiseres hyppigst. Men selvom de fleste primært kommunikerer på FB med venner, de har fra deres offline netværk, findes der stadig gruppen, for hvem udgangspunktet for venskabet er FB. Men hvis den gruppe af unge netop danner venskaber med hinanden over SNS, vil disse muligvis være de eneste nære relationer, som disse unge har til jævnaldrende og dermed ligeså vigtige, som hvis de mødtes fysisk i klubben. Her kan man tale om, at det er bedre kun at have online relationer, end slet ingen relationer. I så fald er det ikke relevant at skelne mellem venskaber online og offline. Ifølge pædagogen fra mit interview er vi voksne måske gammeldags i vores tankegang omkring praktisering af venskaber 43. For måden at praktisere venskab på må siges at have ændret sig over de sidste år, men er ungdommen ikke netop kendt for at lede efter nye måder at gøre tingene på? Lige meget hvor langt vi ser tilbage i historien, har ungdommen altid været et problematiseret kapitel i livet, set fra de voksnes side. Så måske handler det i virkeligheden om at forstå unge som nogle, der nok altid vil træde et skridt eller to forbi det, de voksne finder normalt. Og det samme gør sig måske gældende, når vi taler om venskabspraksis. Det handler i bund og grund om at udvide forståelsen af venskabsbegrebet og måden at praktisere det på. Hvis man skal følge Sørensens definition af et venskab, der lyder som følger: 41 Ibid., s Ibid., s Bilag, s. 30 Side 14 af 32

18 Et venskab er en individuel relation mellem to (eller flere) personer, og det er kun de personer, der kan definere og opstille rammerne for, hvad der skaber værdi i og for venskabet, og hvordan venskabet vedligeholdes 44 må man erkende, at kun de involverede parter i det specifikke venskab, kan definere rammerne for lige netop deres venskab. I så fald vil venskabet have lige meget værdi for de involverede, om kommunikationen foregår online eller offline. Det er dermed op til den enkelte at skabe sin egen definition af et venskab. En kærlighedsdiskurs Selvom vi nu antager, at det er op til den enkelte at definere venskab, ser det ud til, at venskabsbegrebet har ændret sig og at dem vi engang karakteriserede som venner, nu benævnes som mere end det. Dem som ældre generationer vil betegne som deres bekendte, betegnes af nutidens unge som venner 45. Der synes at eksistere en særlig kærlighedsdiskurs blandt unge på FB, hvor man igennem offentligt tilgængelige beskeder, profiltekster og statusopdateringer, positionerer hinanden, som i eksemplet her fra Larsens ph.d. afhandling, der er en statusopdatering fra en ung pige på Facebook (navnene er fjernet af Larsen): Elsk påë dig [navn]. Elsker min dejlige piie [navn] du alt [navn] is the best [navn] is the best [navn] is the best Har ikke lige skrevet jer alle men er i mine venner burde i vide i er noget helt særligt Elsker jer Ser frem til en fantastisk aften med [navn]& [navn]:d<3 bliver mega sjovt elsker jer tøser:d<3 46 Pigen har her valgt, at bruge sin statusopdatering, til at fremhæve sine bedste venner og veninder i en meget kærlig tone. Statusopdateringen bruges blandt unge ikke kun til at fortælle om sig selv, men i ligeså høj grad om vennerne. I ovenstående statusopdatering er der linket til venindernes navne, således at man ved at klikke på navnene, kommer ind på de pågældendes profiler. På den måde, fokuseres der yderligere på veninderne. Men faktisk er det ikke kun til venindernes fordel, at pigen her skriver om dem. Ifølge Larsen eksisterer der nemlig et gensidigt bytteforhold, hvilket vil 44 Sørensen, s. 142 i Jensen & Tække (red.) (2013) 45 Larsen (2010), s Ibid., s. 200 Side 15 af 32

19 sige, at de i statusopdateringen omtalte veninder, formentlig nu vil skrive noget om pigen i deres opdateringer. Andre kan tro, at de unge ved en fejl har skrevet disse kærlige beskeder offentligt i stedet for privat, men det er i virkeligheden et meget bevidst valg fra de unges side. For de unge er det vigtigt, at deres kærlighedserklæringer står offentligt. Det giver dem en følelse af at være accepteret og at være noget værd i andres øjne, når veninder viser omverdenen, hvor meget de holder af hinanden. Larsen kalder det en performet medialiseret intimitet, og det handler om at unge ret bevidst fungerer som medkonstruktører af hinandens identitet 47. Det er ikke kun for sjov at de unge omtaler hinanden i meget følelsesladede vendinger. De er afhængige af hinanden, som en del af hinandens relationelle netværksidentitet. Hvis man rager uklar, modtager man ikke de søde og følelsesladede beskeder. Det er derfor meget vigtigt for de unge at vedligeholde deres gode relationer til hinanden. Larsen mener, at årsagen til udviklingen af venskabsbegrebet, er at finde på SNS. For siden vi begyndte at anvende disse, er begrebet ven begyndt at klinge tomt og hult. På sider som FB, betegnes alle vore bekendtskaber som venner. Vi eller måske især de unge har derfor fået behov for at opfinde nye betegnelser for vores nærmeste, for at markere dem som noget særligt, i de lange vennelister 48. Digital mobning Men desværre er det ikke kun venskaber der praktiseres via sociale medier. Også mobning er rykket online, hvilket skaber helt nye udfordringer for både offer, forældre og pædagoger. Med den digitale verdens indtog, har mobning taget en ny drejning, som kræver, at vi som voksne genovervejer vores metoder til bekæmpelse heraf. Der gælder nemlig nogle helt nye spilleregler i disse nye mobbe-stile. Mobning afledes af det engelske mob, som henviser til en gruppe eller bande, som er løst organiseret, opstår spontant og som relativt hurtigt opløses igen 49. Ifølge Schott er det ikke muligt at finde en endegyldig definition på mobning. Hun mener desuden ikke, at dette ville være ønskværdigt, da mobning ifølge hende er forskelligt afhængig af kulturelle og sproglige miljøer Larsen, s i Jensen & Tække (2013) (red.) 48 Larsen (2010), s Schott, Robin May: Mobning som socialt begreb: Filosofiske refleksioner over definitioner, s. 227 i Kofoed & Søndergaard (red.) (2009): Mobning sociale processer på afveje, Hans Reitzels Forlag 50 Ibid., s. 229 Side 16 af 32

20 I dag har man som mobbeoffer aldrig helle. Et forholdsvis uskyldigt drilleri i skolen, vil i mange tilfælde fortsætte og i nogle tilfælde eskalere på sociale medier efter skoletid. Det kan være ment som en spøg i klassen, men ende med at inkludere hele årgangen og udstille én person. Ifølge Kofoed gør smartphones det muligt at udvide og forlænge kontakterne, når det handler om mobning 51. Det er nemt for de unge at oprette en gruppe på FB eller skrive en tråd omkring en person eller en sjov episode. Smartphones har de unge til rådighed hele dagen og behøver derfor ikke vente med at dele deres oplevelser eller holdninger med andre, til de kommer i nærheden af en computer. Måske er en af de største problematikker når det gælder digital mobning, at der ikke er enighed om, hvor grænsen går for, hvornår det kan kaldes mobning. Under mit interview i ungdomsklubben, bragte jeg emnet op. Pædagogen mente, at det grundlæggende problem slet ikke er, at der finder mobning sted. Det er, at de unge ikke forbinder, det der sker, med mobning. Hun fremhævede det, ifølge hende, meget voldsomme sprogbrug som hersker på sider som FB. Hun mener, at den føromtalte kærlighedsdiskurs kun eksisterer på overfladen og at det er en farlig tendens, at de unge bruger FB til at sige ting, som de ikke tør sige ansigt til ansigt 52. Sprogbruget og den voldsomme tone starter med sociale medier, hvor det skaber et grundlag, som måske rykker ud i virkeligheden. Larsen mener, at online problematikker ikke eksisterer uafhængigt af andre sociale praksisser 53. En problematik kan starte i klasseværelset, opbygges og udvides på FB og vende tilbage til klasseværelset igen. De unge i klubben mente ikke, at deres adfærd var hverken bekymrende eller tenderede til mobning. Men pædagogen fandt det bekymrende. Hun mente også, at de unges forældre ikke var klar over adfærden. Det gav de unge hende ret i. Ifølge dem sørger de unge enten for at kommunikere i et forum, som er utilgængeligt for forældrene, eller også blokerer de dem. De unge mener, at det handler om privatliv 54. Det kan medvirke til yderligere problematisering ved bekæmpelse af mobning, hvis forældrene ikke er klar over problemets omfang. Hvis de kun ser den overkærlige kommunikation mellem unge, hvem skal så tage hånd om det og hvordan? For der er ingen tvivl om, at unge der udstilles på FB 51 Kofoed, Jette: Genkendelser af digital mobning. Freja vs. Ronja vs. Arto vs. Sara vs. Emma, s. 99 i Kofoed & Søndergaard (red.) (2009) 52 Bilag, s Larsen (2010), s Bilag, s. 29 Side 17 af 32

21 og i den fysiske virkelighed, oplever et enormt pres på deres person og kan skades for livet 55. Udsættes man for voldsom kritik på sin person, især i ungdomsfasen, kan det være svært at danne et stabilt udgangspunkt for en god identitetsdannelse. Dannelse af identitet et fælles projekt At danne sig en identitet handler ifølge Illeris m.fl. om, at oparbejde en nogenlunde stabil opfattelse af, hvem man er. I kraft af, at de unge i dag lever i tiden efter ungdomsoprøret, er identiteten ikke længere noget man får, det er noget man danner. Men identitet kan ikke forstås som et 100 % fast billede af hvem man er, det må i stedet betegnes som et udgangspunkt, hvorfra man over tid og alt efter hvem man er sammen med, og hvad man er sammen om agerer på forskellig vis 56. Social og personlig identitet Ifølge Madsen skabes menneskets identitet gennem relationer. Han kalder det en interaktionistisk forståelse af menneskelig udvikling og ser identitet som en dynamisk proces, der forandres over tid. Det interaktionistiske identitetsbegreb beskriver betydningen af, hvad mennesker gør, i stedet for betydningen af hvad den enkelte er 57. Man kan dermed argumentere for, at vi har forskellige identiteter eller underidentiteter. Vi udvikler os gennem hele livet, og alt efter situationen og hvilke personer vi er sammen med, vil vores identitet forandres og dannes. Madsen bruger begreberne social identitet og personlig identitet. Han beskriver den sociale identitet som den, andre mennesker kan iagttage udefra. Den kendetegnes ved en persons alder, udseende, køn, sprog og påklædning, og er derfor den identitet, vi deler med andre, som tilhører samme type eller gruppe som os selv. Når vi møder en person for første gang, vil vi identificere hinanden ud fra den sociale identitet, som den enkelte aldrig kan have fuldstændig kontrol over. Igennem den udviser vi nogle identitetsprocesser, som andre vil vurdere os ud fra 58. F.eks. vil en pædagog måske stille andre forventninger til den unge fra det velstillede barndomshjem, end til den unge fra det belastede, når hun møder dem første gang. 55 Henningsen, Inge: Sammenhænge mellem mobning, barndomserfaringer og senere livskvalitet, s. 222 i Kofoed & Søndergaard (red.) (2009) 56 Illeris m.fl. (2009), s Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund, Hans Reitzels Forlag, s Ibid., s. 272 Side 18 af 32

22 Madsen fastslår, at den sociale identitet spiller en stor rolle i forhold til dannelsen af den personlige identitet, da den sociale identitet er udtryk for de positioner, som man placeres i af sine omgivelser. En person kan f.eks. forbindes med en positiv social identitet, og denne kan således understøtte en positiv personlig identitet, mens det modsatte kan gøre sig gældende, hvis en person forbindes med en negativ social identitet 59. Det udtryk en persons sociale identitet sender til omverdenen, er dermed meget vigtigt for selvforståelsen. Det kan derfor have stor betydning for identiteten, hvordan unge fremstiller sig selv og hinanden på FB. Ifølge Larsen ses det tydeligt på SNS, hvor stor betydning jævnaldrende har for identitetsdannelsen. Hun redegør i sin ph.d. afhandling for, hvordan de unge fremstiller hinanden og sig selv igennem hinanden på f.eks. FB 60. Hun beskriver, hvordan unge på den måde forstærker deres individualisering og samtidig bliver mere og mere afhængige af hinanden 61. Som vi har erfaret i afsnittet En kærlighedsdiskurs, handler det for de unge om at fremstille hinanden så godt som muligt. Det er til fordel for både den der fremstiller, og den der bliver fremstillet. De unge bliver dermed medkonstruktører af hinandens identitet. En sådan form for identitetsdannelse gennem social interaktion, gør det også klart, hvorfor venskaber er så vigtige for unge i dag, og hvorfor de dermed føler et stort behov for at være online konstant 62. Tre identitetsmønstre Ifølge Ziehe, er det i det senmoderne samfund op til den enkelte, ud fra sin egen selvforståelse, at tolke omverdenen frit. Han mener, at alt dermed kan gøres til et refleksivt problem. Individet står selv for at designe sin identitet og konstruktionen af virkeligheden udgår dermed fra selvet 63. Ziehe beskriver tre identitetsmønstre, der danner grundlaget for opbygningen af identitet i det senmoderne. Først nævner han fokus på selvverdenen, hvilket ifølge ham handler om, at alle i dag er i stand til at opbygge deres egen selvverden. Denne forstås som en mental konstruktion af, hvad den enkelte anser for værende personligt relevant. I selvverdenen foregår der en konstant frasortering af, hvad der passer ind, og hvad der ikke passer ind. Den er dermed under konstant forandring 64. Problemet med selvverdener er ifølge Ziehe, at mennesket får tendens til at blive en smule snæversynet, idet selvverdenen rummer alt det, vi selv finder relevant og interessant, og alt, hvad 59 Ibid., s Larsen (2010), s Ibid., s Ibid., s Ziehe, s. 106 i Illeris (red.) (2014) 64 Ibid., s. 109 Side 19 af 32

23 der umiddelbart opleves som fremmed, sorteres fra. Han eksemplificerer dette med en af hans egne elever, som en dag i hans undervisning spurgte hvad har det med os at gøre?. Ziehe mener, at det som udgangspunkt er et ganske legalt spørgsmål, men at der jo findes mange centrale ting, som ikke nødvendigvis har noget med én selv af gøre 65. Dette eksempel passer fint på det billede, mange har af, hvad forskellige SNS, som FB gør ved ungdommen i dag. Tendensen ser ud til at blive, at alt centreres omkring individet, for det er det, vi er vant til. SNS er skræddersyet til den enkelte bruger og på f.eks. News Feeden på FB, ses kun det, som er relevant for lige netop mig. Det næste identitetsmønster kalder Ziehe behovet for nye rammer. Her argumenterer han for, at unge i dag ses som børn af en de-strukturering. Dermed mener han, at de unge overordnet set er trætte af, at strukturerne hele tiden forsvinder. Som tidligere nævnt, er unge i dag børn af forældre, der flygtede fra traditionerne og den overstrukturerede socialisering, som Ziehe kalder den. De unge søger i dag nogle af de gammeldags værdier, som f.eks. nærhed, sammenhæng og stabilitet 66. Det tredje og sidste identitetsmønster omhandler relationerne til andre. Ziehe kalder dette mønster for lejlighedsvis selvobservation, hvilket finder sted i hverdagslivet og omhandler det, at vi i dag er meget opmærksomme på os selv. Ziehe mener ikke, er disse selvobservationer er særligt bevidste, men alligevel har de stor betydning, da man kan opleve en form for over-selvbevidsthed, idet den enkelte kan blive meget optaget af, hvordan vedkommende opfattes af andre. Han mener, at man derved kan opleve en følelse af skam 67. Han mener også, at behovet for resonans er meget karakteristisk for ungdommen i dag. Det handler om at få andres bekræftelse, og det at få resonans er noget, unge nærmest bliver afhængige af. Ziehe beskriver netop digitale medier, som noget der understøtter denne tendens. Han mener, at unge igennem sociale medier, søger at få bekræftet deres livsform, og han bemærker også, at de unge mentalt er sammen hele tiden 68. Grundlæggende kan jeg konstatere, at Ziehe betegner individet som den vigtigste faktor i dannelsen af identiteten. Altså kan Ziehe her betegnes som uenig med Madsen, idet han fremhæver relationerne som altafgørende for identitetsdannelsen. Men i kraft af Ziehes tanke om resonans, får relationerne også her en stor betydning. Oplever de unge ikke at blive bekræftet af andre, kan det tænkes, at de kan opleve en usikkerhed på deres person, og de vil måske være tilbøjelige til konstant 65 Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 113 Side 20 af 32