Et blik på borgerinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et blik på borgerinddragelse"

Transkript

1 Et blik på borgerinddragelse Bachelorprojekt af Jørn Flintholm Fink ( ) Amina Diasso ( ) Juni, 2014 Vejleder Annelise Murakami anslag (inkl. mellemrum) Side 1 af 63

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING(Fælles) Socialfaglig relevans PROBLEMFELT(Fælles) Problemafgrænsning Antagelse PROBLEMFORMULERING(Fælles) UNDERSØGELSESDESIGN(Fælles) METODE OG METODEOVERVEJELSE(Jørn) Vignetmetoden Validitet i Vignetmetoden VIDENSKABSTEORETISK TILGANG(Amina) Analysestrategi DATAINDSAMLING OG VALG AF INFORMANTER(Fælles) Kritik af dataindsamling Præsentation af felt CAB Udfoldelse af observation under feltbesøg Vejlederen Informationsmødet ETISKE OVERVEJELSER(fælles) SEKUNDÆR EMPIRI(Fælles) TEORI Begrundelse for teori valg Honneth(Amina) Habermas(Jørn) ANALYSE(Fælles) Indledning Case Operationalisering Casens hovedtemaer Rammerne Kommunikation og position Identitet Opfattelse af mødet KONKLUSION(Fælles) INDSATS(Fælles) Netværk for ledige borgere via en organisering af ledige: Side 2 af 63

3 Selvhjælp Netværk Bisidder Videns center Tænketank Advokering Messoniveau Makroniveau Etiske overvejelser LITERATURLISTE BILAG Side 3 af 63

4 1. INDLEDNING Beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved interaktion mellem mange omstændigheder, interessenter og aktører, der tilsammen udgør det system, der omsætter den aktive beskæftigelsesindsats i mødet med den ledige borger. Det er samtidig et område, som de fleste af os får erfaring med, enten via egen ledighed eller via den omfattende politiske bevågenhed og tiltag, som hyppigt er genstand for diskussion, vurdering og evaluering i den samfundsmæssige debat (Marco Goli, mf. 2012:11). I 2010 vedtager den daværende regering, bestående af Venstre og Konservative, med støtte fra Dansk Folkeparti, under stor mediebevågenhed og debat en dagpengereform, der nedbragte den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år. Samtidig blev optjeningskravet fordoblet fra seks til 12 måneders fuldtidsarbejde. Den efterfølgende regering ved Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De radikale, med støtte fra Enhedslisten, reformerer i efteråret 2011 aftalen, da antallet af ledige, der står til at miste dagpengeretten bliver kendt. Vi finder netop beskæftigelsesområdet interessant, da det er omgærdet af en stor omskiftelighed, da diskurserne er under konstant forandring med nye tilgange og tiltag, men hvor borgerens problem er det samme, nemlig ledighed. 1.1 Socialfaglig relevans Beskæftigelsesområdet er præget af snævre rammer, som kan medfører udfordringer i det sociale i socialt arbejde. Socialrådgiverrollen på beskæftigelsesområdet kan bære præg af magt og tvang. Ret og pligt spiller en stor rolle på området, som reelt betyder at socialrådgiver kan komme i en situation, hvor man faktisk fratager borgerens forsørgelsesgrundlag. Det strider imod et helt grundlæggende aspekt ved socialrådgiverens faglige forståelse. Der stilles endvidere meget høje krav til socialrådgiverens etik; Side 4 af 63

5 socialt arbejde skal fremme ligestilling, solidaritet og sammenhold mellem mennesker. Socialrådgiver forventes derfor at gøre opmærksom på uligheder, social uretfærdighed og undertrykkende politiske og sociale strukturere samt at arbejde for forbedringer, og om nødvendigt, ændre sådanne strukturere og systemer. 2. PROBLEMFELT Med den seneste reform på dagpengeområdet ønsker vi i denne bachelor, at undersøge kommunikationen ved et førstegangsmøde mellem en borger og en socialrådgiver inden for rammerne på beskæftigelsesområdet for forsikrede ledige. Kommunikation bruger vi som begreb på en forståelig og legitim dialog mellem to parter med fælles mål, med hver deres position. Når vi kommunikere, skaber, udveksler og afveksle vi en mening, vi med-deler os. Vi bringer noget egenverden` ind i det intersubjektive fælleskab, så det bliver tilgængelig for andre. (Odd Harald Røkenes:150) Baggrunden for vores undersøgelse er de oplevelser vi har haft i forbindelse med vores praktikperiode 1 på et jobcenter, og med baggrund i vores udviklingsprojekt 2 omhandlende somaliske kvinders oplevelser i en beskæftigelsesorienteret indsats. I praktikken var det en oplevelse af at borger i jobcentret blev mødt med en forforståelse, der bar præg af negativ kategorisering. Vores oplevelse var, at borgerne ikke altid følte sig hørt. Udviklingsprojektet konkluderede, at de langtidsledige somaliske kvinder oplever, at socialrådgiveren ikke lytter til dem, deres mål og drømme. De føler sig ikke set som det individ de er. De følte sig udnyttet og snydt i beskæftigelsessystemet som somalierne fandt, brugte menneskers tid til unødig aktivering i stedet for at opkvalificere dem. En rapport udfærdiget af Sfi 3 Somaliere og det danske arbejdsmarked sammenfatter ligeledes et konfliktfyldt kontaktforløb mellem somaliere og beskæftigelsesområdet. Ovenstående kaster også et lys over den forforståelse vi går ind i feltet med. 1 Fjerde semester på socialrådgiveruddannelsen består af fire måneders praktik. 2 En obligatorisk opgave der skal udfærdiges på 6 semester på socialrådgiveruddannelsen. 3 Det nationale forskningscenter for velfærd. Side 5 af 63

6 2.1 Problemafgrænsning I dette projekt har vi fokus på borgere, som har mistet retten til dagpenge og derfor overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse via et beskæftigelsescenter 4. Overgangen fra dagpenge sker i Københavns Kommune via en visitation fra det jobcenter, der har varetaget borgerens ledighedsperiode. Målgruppen har en nedsat dagpengesats, alt efter om de er forsørger eller ej. En forsørger kan få op til 80% af højeste dagpengesats, og en borger uden forsørgelsespligt kan få op til 60% af højeste dagpengesats. Målgruppen er omfattet af Lov om arbejdsløshedsforsikring 59 g 5, når det gælder deres forsørgelsesgrundlag som ledige. Og i Lov om aktivbeskæftigelse indsats 6 i forhold til deres rettigheder og pligter i beskæftigelsesøjemed, herunder nyttejob 74v. Når den ledige overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse betyder det, med andre ord, en nedsat ydelse og tiltaget nyttejob. 7 Hovedvægten i denne Bachelor er lagt på borgerens perspektiv, i kommunikationen med beskæftigelsescentrets socialrådgiver i mødet ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. 2.2 Antagelse Problemfeltet bygger på en antagelse om, at mødet mellem en borger og en socialrådgiver kan have indflydelse på, hvordan borgeren, med sin forforståelse og erfaring, kan opleve kontakten med socialrådgiveren i en beskæftigelsesindsats og visa versa. 4 Jobcentret København har tre beskæftigelsescentrer: Center for Afklaring og Beskæftigelse, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration og Center for Kompetence og Beskæftigelse. 5 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Nyttejob er et tiltag der pålægger en ledig borger at tage et job kommunen henviser til, under forudsætning af at dette ikke er konkurrenceforvridende. Politisk diskurs om at den ledige skal være til nytte for den ydelse man får (ret og pligt) Side 6 af 63

7 Beskæftigelsesfeltet er præget af snævre rammer, hvori borger og socialrådgiver må manøvrere ud fra den samfundsmæssige diskurs, som de seneste år har været management orienteret. Fokus har været rettet mod refusions mulighederne for Kommunen og mindre fokus på individets indflydelse. Dette fører til vores problemformulering. 3. PROBLEMFORMULERING Hvilken oplevelse af selvbestemmelsesret har borgerne på midlertidig arbejdsmarkedsydelse i mødet med en socialrådgiver i et beskæftigelsescenter i Københavns Kommune? For at kunne besvare problemformuleringen opstilles følgende undersøgelsesspørgsmål: 1: Hvilke betydning har Vejleders forforståelse 8 i mødet med den midlertidig arbejdsmarkedsydelses berettigede borgere, i forhold til inddragelse? 4. UNDERSØGELSESDESIGN Vi har nu præsenteret socialfaglige relevans for vores undersøgelse, vores problemfelt, vores problemafgrænsning, antagelse og problemformulering med underspørgsmål. De følgende afsnit består af metode og metodeovervejelser, indsamling af data og valg af informanter. Derefter kommer etiske overvejelser, sekundær empiri, teori og afslutningsvis analyse, konklusion og indsats. 8 Forforståelse refererer vi til viden, erfaringer og de værdier, som alle individer er indlejret med. Side 7 af 63

8 5. METODE OG METODEOVERVEJELSE For at besvarer vores problemformulering, har vi valgt Vignetmetoden. Vi søger, at få et indblik i borgernes holdning til en fiktiv case, med baggrund i de erfaringer borger har fra beskæftigelsesområdet. Derudover søger vi at få et indblik i Vejledernes holdning og forforståelse i forhold til samme fiktive case. På CAB skabte vi kontakt til vejledere der kunne besvarer vores Vignette. Undersøgelsen blev uddelt på et fællesmøde, hvor alle Vejledere var til stede. Vi delte ti ud og fik fire besvarelser tilbage. Kontakten til Borgerne skete via et informationsmøde for midlertidige arbejdsmarkedsydelses berettigede Borger. Til informationsmødet var der indkaldt 8 Borgere, som vi fik lejlighed til at præsentere vores projekt for. Dette skete som en del af informationsmødet. Ud af de otte Borgere valgte én at medvirke. De øvrige 3 informanter opsøgte vi i receptionen på beskæftigelsescentret, hvor vi spurgte Borgerne om deres interesse for at være med i vores undersøgelse. 5.1 Vignetmetoden Vignetmetoden bygger på en grundlæggende viden i det felt man ønsker at undersøge, for at gøre vignetten så realistisk som mulig og gøre informanterne i stand til at genkende situationen (Vignetmetoden s60). Observationerne danner grundlag for den vignetcase vi efterfølgende har søgt at få forskellige informanter til at medvirke i. Vignetter er - som cases - korte beskrivelser af samfundsmæssige fænomener. En vignet kan rumme en beskrivelse af en person, en social situation eller udgøre en hel fortælling med et kortere eller længere hændelsesforløb. Vignetmetoden består i, at nogle respondenter dvs. personer, hvis holdning man er interesseret i præsenteres for en eller flere vignetter og skal tage stilling til personer, hændelsesforløb eller andre samfundsmæssige fænomener, som er skitseret i vignetterne. Vignetter er realistiske beskrivelser af et fænomen, men de vil ofte være fiktive eller hypotetiske, fordi man konstruerer dem, så de passer til ens forskningsinteresse. Side 8 af 63

9 Vignetmetoden er egnet til at afdække problemstillinger, der drejer sig om holdninger, forestillinger, vurderinger, forståelser, tolkninger, værdier eller normer i forhold til et givent fænomen eller scenarie. (Vignetmetoden s13) Vi anvender vignetten i en kvalitativt undersøgelse også kaldet den vertikale vignet. I kvalitativ forskning kan man f.eks. bruge vignetter til at studere personers subjektive definitioner af den beskrevne situation. Den vertikale vignet er kendetegnet ved at være en case i en version, i modsætning til den horisontale vignet, som kommer i mange korte versioner med forskellige variabler og som er egnet i kvantitative studier. Essensen i vignetmetoden er at man beder informanter om at besvare en fiktiv case. Casen bygger på en, for informanten, genkendelig situation. Det specielle ved vignetmetoden er, at informanten skal vurdere en situation ude fra` og altså ikke ser sig selv som en del af casen. Dette medfører ifølge vignetmetoden, at informantens holdning træder tydeligere frem. Den vertikale vignet er velegnet til at undersøge forskelligheder i opfattelsen af en vignet/case mellem forskellige fagprofessioner. Men egner sig også principielt til at en fagperson og en klient kan tage stilling til samme case. (Vignetmetoden s. 108). Ud fra dette princip, at fagperson og klient kan svare på samme case, vælger vi at undersøge, hvilke holdninger der kommer frem i henholdsvis borger- som vejlederperspektiv i et beskæftigelsescenter. Vi har udformet en vignet omhandlende Peter, der skal til vejledningssamtale på CAB. Vi vil præsentere denne vignet for vejlederne på CAB og undersøge, hvilke holdninger der kommer til udtryk ved vignetten. Derudover præsentere casen for en gruppe borgere tilknyttet CAB, som med deres individuelle baggrunde skal besvare samme case. 5.2 Validitet i Vignetmetoden Vignetter kan opfattes som en måde, at specificere en fælles kontekst for respondenternes besvarelser, hvilket kan være svært at gøre i almindelige spørgeundersøgelser. Vignetter bruges til at mindske måleproblemer i holdningsundersøgelser, fordi de kan minimere den variation, der kan være blandt respondenter i forståelsen af spørgsmålene, hvis beskrivelsen af konteksten er præcis og troværdig. Side 9 af 63

10 I vores vignetundersøgelse har vi lagt vægt på, at lave en genkendelig case for både Borger og Vejleder. Dette er dog ikke altid muligt, da en case bliver forstået som respondenten forstår casen. Dette kan give vanskeligheder ved validiteten af undersøgelsen, hvis man ikke undersøger respondentens forståelse af teksten i et efterfølgende interview. Dette var ikke muligt i vores undersøgelse, da vejlederne ikke havde ressourcerne, og borgerne ikke lyst. I vignetter skal vi være opmærksomme på, at ord kan forstås forskelligt. Særligt poetiske og flertydige sprogbrug kan gøre en vignet mindre forståelig, hvorfor vi har bestræbt os på et sprogbrug vi formoder respondenterne er bekendt med, da vi fokuserer på, at beskrive en mødekonstruktion vi ved alle respondenter har medvirket i, og som vi selv har observeret. Vi beskriver kontekst, mødedeltagerne, baggrund for møde, Borgers situation og de udsagn vi har hørt via vores observationsstudier på CAB. Derudover har vi forsøgt at undgå tomme pladser, som i vignetmetoden beskrives som et fraværd i teksten, noget som ikke nævnes eksplicit, men som læseren selv må udfylde. I en spørgeskemaundersøgelse er det ofte blevet taget for givet, at forskellige respondenter forstår spørgsmålene ens, og at deres forståelse af spørgsmålene er sammenfaldende med forskerens intention med spørgsmålet. Sådanne antagelser er dog hverken holdbare, når man taler om spørgeskemaer eller vignetter. Meningen med vignet og spørgsmål overføres nemlig ikke direkte til respondenten, tværtimod bliver respondenten nødt til, igennem sin læsning, at fortolke vignet og spørgsmål for at nå frem til en forståelse af dem. Derfor bliver man i konstruktionen af vignetter nødt til at tage højde for respondentens fortolkningsproces, dvs. læsning af vignetter. (Vignetmetoden s67). Her er det vigtig at have syn for sprogbrug og praksiserfaring. 6. VIDENSKABSTEORETISK TILGANG 6.1 Fænomenologi Fænomenologi tager udgangspunkt i den østrigsk fødte Edmund Husserls (f. 1859) Berømte kampråb: Til sagen selv og er et forsøg på at gøre op med filosofien og videnskaben som en teoretisk og metodisk abstraktion og i stedet gå direkte til sagen kerne. (Fuglsang og Olsen. (2004: ). Fænomenologi er en generel lære om, hvordan virkelighed fremtræder for den Side 10 af 63

11 menneskelige bevidsthed, og er baseret på en åben og fordomsfri indstilling til, at analysegenstanden ikke lader sig begrænse af metodisk tilgang. (Jacobsen mf. 1999:160). (Fulglsang og Olsen 2004:304). Fænomenologien skal ifølge Husserl etablere en beskrivelse og analyse i forbindelsen mellem menneskelige bevidsthed rettet hen mod objekter (Jacobsen mf. 1999:160). Hermed vil Husserl bidrage til at komme ud over det klassiske epistemologiske 9 problem om den ydre verdens eksistens. Endnu et betydningsfuldt begreb af fænomenologien er Husserls livsverdensbegreb: En livsverden bygger på en horisont i tid og rum, hvor tingende viser sig i deres konkrete menings og erfaringsstrukturer (Fuglsang og Olsen 2004:281). Denne opfattelse af, at bevidstheden aldrig er passiv for erfaring bryder med skellet mellem objekt og subjekt, da det ses som en vildledelse at beskæftige sig med et ydre objekt og et isoleret subjekt, da man bliver nødt til at forstå subjektet i dets kontekst. Det er samtidig grundlaget for Husserls argumentation for at fænomenologien som metode åbner forskerens sind således at fænomenerne kan fremtræde så uhindret som muligt i forskeren erfaring. For at muliggøre dette fremstiller b.la. den fænomenlogiske Psykolog Ernesto Spinelli tre regler for fænomenologien som metode. ; Parentes- Beskrivelse Ligeværdighedsreglen. I vores problemstilling relaterer vi det til, at en Vejleder går ind i mødet med Borger uden at have øje for andet end Borger og hvad der sker i mødet. Altså ikke se på tidligere erfaringer, ikke kigge på lovgivning og være åben for at der fremkommer i den konkrete situation. Parentesreglen betyder i korthed, at man bør sætte en parentes om omverdens eksistens og i stedet se verden, som den melder sig i ens bevidsthed. Man skal altså forsøge at tilsidesætte alt, hvad man mener at vide om det man undersøger, herunder sine mere eller mindre teoretiske forforståelser. Beskrivelsesreglen opfordrer til, at man efter etableringen af den åbne erfaring af undersøgelsesområdet tilbageholder forklaringer og i stedet, så konkret som muligt, beskriver det, man har erfaret. Forskeren placere ofte sine iagttagelser i et hierarki efter større eller mindre betydning. Reglen om ligeværdighed tilskynder, at alle iagttagelser i stedet behandles ligeværdige i beskrivelsen, således muliggøres et åbent og fordomsfrit fortolkningsarbejde. 6.2 Kritik af fænomenologisk tilgang. Fænomenologien kritiseres for, at det synes umuligt at gennemføre en fuldstændige teorifri 9 De antagelser vi har om, hvordan viden er mulig. (Jacobsen mf. 1999:160) Side 11 af 63

12 beskrivelse. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt det har lykkedes os udelukkende at have fænomenologisk tilgang i dataindsamlingen og kodningen, trods vores ønsker herom. I vores analyse går vi ind og tolker på de holdninger som kommer til udtryk i vignetten, hvorfor vi læner os op ad Hermeneutikken. 6.3 Hermeneutik Hermeneutik betyder netop fortolkningskunst eller forståelseslære, og grundprincippet i både den traditionelle, den metodiske og den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel eller forståelsens cirkulation. Denne cirkulation betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. For at forstå de enkelte dele må helheden nødvendigvis inddrages og omvendt. Således at det skaber sammenhænge mellem del og helhed, som er meningsskabende, og det er denne relation der gør, at vi kan forstå og fortolke (Fuglsang og Olsen 2004:312) Jacosen m.fl.1999). En fortolkning kan således ikke finde sted uafhængig af den begrebsverden, man forstår og fortolker ud fra. Hermeneutikken afviser dermed en adskillelse af subjekt og objekt i selve fortolkningsprocessen, idet subjekter eller fortolkeren altid vil spille en aktiv rolle og befinde sig inde i cirklen (Fuglsang & Olsen ). Den Tyske filosof Hans-George Gardama (f.1900) kalder begrebsverden for individets forståelseshorisont. Et menneskes forståelseshorisont opbygges gennem hele livet og udspringer af erfaringer, der fungerer som fremadrettede forventninger eller forforståelser. Alt hvad vi forstår, forstår vi således i forhold til vor egen forståelseshorisont (Jacobsen m.fl. 1999: ). Ved dataindsamling og bearbejdning vil vi ud fra fænomenologisk tilgang bestræbe os på at lægge vores forståelseshorisont bort, dog vil vi i projektets analyse -og fortolkningsdel forsøge at udfordre vores forståelseshorisont ved at fortolke de besvarelser vi har fået fra vores informanter. 6.4 Analysestrategi I nærværende projekt tager vi udgangspunkt i en abduktiv analysestrategi. Abduktion er en fremgangsmåde, hvor der genereres en hypotese, som kan medvirker til en ny forståelse og ny viden. Den hypotetiske problemstilling i dette projekt er, at inddragelse og anerkendelse er vigtige elementer i socialrådgiverens arbejde, men at det må være besværligt at udføre dette arbejde under jobcentrenes nuværende betingelser. Det er på baggrund af denne hypotese, vi Side 12 af 63

13 ønsker at skabe ny viden. At der tages udgangspunkt i abduktion betyder helt praktisk for analysen, at der tages udgangspunkt i den empiriske data, altså besvarelser fra en fiktiv case, hvorefter vil vi forsøge at identificere det, der må ligge bag disse besvarelser. Analysen er delt op i 3 temaer hvor hver temaer vil blive diskuteret med Honneths teori om behovet for anerkendelse for at se om det samspil, der foregår mellem socialrådgiver og borger er anerkendende. Parallelt med det, vil Habermas teori om kommunikation gennemsyre analysen i den specifikke kommunikation situationer, altså kode de forskellige kommunikationsaspekter i mødet. mellem Vejleder og Borger. Undervejs i analysens vil besvarelserne fra casen sammenfatte vejleders opfattelse af inddragelse og anerkendelse sammenligne med borgernes oplevelse af inddragelse og anerkendelse. Analysen vil berører informanternes forforståelse, hvilket indebærer de forskellige positioner i kommunikationen. Afslutningsvis vil vi konkludere på den samlede analyse. 7. DATAINDSAMLING OG VALG AF INFORMANTER Som udgangspunkt var vores fokusområde for vores bachelorprojekt kontanthjælpemodtager og førstegangsmødet i jobcentret. Her forsøgte vi os med at etablere kontakt ved at skrive til relevante jobcentre i København og omegn. Vi formidlede kontakten via mail. Vi kontaktede Københavns Kommune, Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, Ballerup Kommune og Gentofte Kommune. Samtlige jobcentre vendte tilbage med samme budskab. vi kan ikke afse ressourcer til at medvirke i en undersøgelse. På baggrund af disse tilbagemeldinger begynder vi en revurdering af vores undersøgelse for at finde alternative muligheder. Vi bliver via en underviser på socialrådgiveruddannelsen informeret om et projekt på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol, hvor Adjunkt Esbjørn Mildh søger bachelorstuderende der undersøger beskæftigelsesområdet i forbindelse med et borger- og medarbejderdrevet innovationsprojekt på beskæftigelsesområdet. Vi undersøger muligheden, og et møde blev etableret. Her fik vi lejlighed til at drøfte vores projekt og se på mulighederne i samarbejdet. Det viser sig, at vores projekt næsten` var et match. Med ganske få ændringer, bl.a. målgruppe og små metodeændringer, var vi i stand til at fortsætte vores undersøgelse som tiltænkt. Side 13 af 63

14 Esbjørn formidler kontakten til CAB 10. På CAB aftales det med den lokale leder, at vi får lejlighed til at møde en af centrets Vejledere som kan sætte os ind i, hvad centret beskæftiger sig med. Dette møde lagde kimen til vores valg af observationsstudier. Ud af de i alt otte besvarelser, vælger vi i analysen at forholde os til 4 af informanternes besvarelser. To Borgere og to Vejledere. Begrundelsen for vi ikke bruger alle informanter bygger på at vi gerne vil behandle de besvarelser vi analyserer ligeværdigt, og at vi ønsker at foretage en dybdegående analyse af de udvalgte besvarelser. 7.1 Kritik af dataindsamling Vores metodetilgang til projektet har vis sig, at være en udfordring da vi har fundet store begrænsninger i metoden. Metoden vagte vores interesse ved at være et alternativ til en interviewundersøgelse. Det har dog vist sig at metoden har været problematisk da svarene på vores spøgeskema var begrænset til korte sætninger. Et interview ville have givet os mulighed for at få underbygget informanternes svar. 7.2 Præsentation af felt I det følgende vil vi beskrive det felt vi arbejder i, beskrive organisationen CAB. En beskrivelse af CAB, en beskrivelse af vores møde med en Vejleder på CAB, vores deltagelse i et informationsmøde for ledige Borgere der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Med baggrund i vores problemfelt og via kontakten til Esbjørn skabes der kontakt med Center for afklaring og beskæftigelse også kaldet CAB. CAB er et beskæftigelsescenter under Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. (figur 1) 10 Center for afklaring og beskæftigelse, Københavns Kommune. Side 14 af 63

15 (Figur 1) Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsatsregler fastlægger ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Loven fastlægger, at ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler kommunen, og at kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre CAB CAB hører under denne paraply` og er underlagt Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens 4 er et retskrav for borgeren, der skal sikre, at borgeren i den enkelte sag får mulighed for at medvirke ved sagens 11 og Regler/Centrale%20regler/Styringen af den aktive beskaeftigelsesi.aspx Side 15 af 63

16 behandling og pålægger den kompetente myndighed at sørge for, at forvaltningen fungerer på en sådan måde, at det kan lade sig gøre, altså et krav til organisationens indretning. (Notat om tolkning af retssikkerhedslovens 4. Af Nina v. Hielmcrone). Lov om aktiv beskæftigelsesindsats danner rammerne for persongruppe og indsatser på beskæftigelsesområdet, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven sikrer, at en afgørelse er gyldig. (At skrive en afgørelse, Ankestyrelsen 2011) Disse lovgivninger danner rammen for CAB s virke som beskæftigelsescenter. CAB fungerer som jobcenter for de borgere der er tilknyttet centret, med de beføjelser og begrænsninger der ligger i lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Fysisk er CAB placeret i Sydhavnen og har flere funktioner. Vores problemfelt omhandler forsikrede ledige der er ved, at miste dagpengeretten, hvorfor vi fokuserer på den afdeling der hedder afd. 2 okt. 2012`, som varetager dagpenge, akutpakker, midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt nyttejob. Målet for CAB er, at få den ledige til at arbejde målrettet på at blive selvforsørgende frem for at nå et bestemt job. Mange af de ledige borgere har oplevelsen af, at der ikke er noget der virker, og har opbygget en mistro til det kommunale system. Derfor handler indsatsen ofte om, at få den ledige i gang med en proces, hvor der sættes realistiske mål og ses på muligheder, ud over de umiddelbare forestillinger om ønskejobbet Udfoldelse af observation under feltbesøg Vejlederen På CAB møder vi en Vejleder, som er uddannet socialpædagog, og har arbejdet i CAB i 5 år. Vejlederen har været ansat i psykiatrien og i et jobcenter som sagsbehandler med de daværende matchgruppe 3 Borgere. Vejleder sidder i dag i CAB og er vejleder for dagpengeberettigede ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse. For at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse er det et krav, at Borger er tilmeldt en A-kasse, at borger står til rådighed for arbejdsmarkedet, er parat til løntilskud, praktik, og hvis ikke det er en mulighed, overgå til nyttejob. Løntilskud og praktik hører til indsatser i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvor nyttejob er en ny indsats. Nyttejob må ikke omfatte jobs som allerede bliver varetaget af andre 12 kbh.dk/sidste nyt/kontanthj%c3%a6lp til debat 783 Side 16 af 63

17 professionelle. Det må med andre ord ikke være konkurrenceforvridende 13. Vejleder fortæller om arbejdet med Borgere, der enten har akademisk baggrund eller en stor arbejdsmarkedserfaring. Det er ressourcestærke Borgere, i forhold til de Borgere Vejlederen kender fra sit virke som sagsbehandler for match 3 borgere. CAB s organisationskultur lægger vægt på professionalisme 14, kvalitetsorienteret 15 og en anerkendende tilgang til Borgeren. Den metodiske tilgang til Borgeren er en blanding af anerkendelse og coaching. Borgeren er i centrum, og det tilstræbes at borgeren har samme Vejleder fra start til slut. Derudover har ledelsen et humanistisk menneskesyn, som gennemsyrer` hele organisationen, lige fra borgerkontakt til den kollegiale tilgang til hinanden. Der er klare jobbeskrivelser til de forskellige funktioner på CAB, som er med til at gøre det klart, hvem der har kompetence til hvad. Dette giver, ifølge Vejlederen, et godt og trygt samarbejde de forskellige faggrupper imellem. CAB lægger vægt på kommunikation og sparring. Den interne kultur bærer, ifølge Vejlederen, præg af nærhed, indflydelse, tillid, fleksibilitet, og af at være uformel de ansatte imellem. Vejlederens udsagn omkring CAB s vision, værdisæt og organisationskultur underbygges af CAB s værdisæt, som beskriver ovenstående, (bilag 1) samt jobbeskrivelse for Vejledere. (Bilag 2) Via Vejleder får vi adgang til et informationsmøde for de Borgere, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Alternativet til ovenstående er, at Borger kan søge om kontanthjælp Informationsmødet På informationsmødet deltager Borgere der har været tilknyttet CAB, og derfor kender organisationen, og Borgere der er visiterede fra deres jobcentre, og dermed ikke kender organisationen CAB. Ens for alle er, at de har været ledige i 2 år, og nu overgår til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Informationsmødet er obligatorisk og evt. fravær skal begrundes ved kontakt til CAB. Informationsmødet bliver afholdt af 2 Undervisere, undervisere kendetegner den faggruppe på CAB der tager del i informationsmøder og andre aktiviteter hvor 13 er du stillet hvis du opbruger din rettil dagpenge/du opbruger din ret til dagpenge eller uddannelsesydelse i 2013.aspx 14 Vil ikke sammenlignes med Kommunens jobcentre 15 Professionel service til tiden Side 17 af 63

18 Borgeren undervises`. De Undervisere vi har mødt, i introduktionsmødet har alle haft socialrådgiverbaggrund. Der er afsat 3 timer til informationsmødet. Ved informationsmødet deltager 12 Borgere. Mødet starter med en præsentation af det politiske tiltag 16 midlertidig arbejdsmarkedsydelse. De to Undervisere beskriver, hvordan CAB har fokus på løntilskud og praktik, da det er her CAB ser Borgerne kommer i fast beskæftigelse. CAB s erfaring er, at 70% af de Borgere der kommer i løntilskud eller praktik er selvforsørgende efter 3 måneder, derfor opfordrer CAB alle til at tage en samtale med en Vejleder for at se på de muligheder, der ligger i ovenstående og opfordrer til, at tage en samtale med CUBE 17 der er til stede på dagen. Vores mantra er virksomhedsplacering, som de to Undervisere siger. Ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse har pligt til aktivering, men samtidig afhænger det eventuelle løntilskud eller praktik af den tilbageværende tidsperiode med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Denne tidsperiode er individuel, hvorfor CAB beder borgerne om at få en afklaring på dette via deres A-kasse. Derefter følger en introduktion af nyttejob ordningen som er et alternativet til løntilskud og praktik. Nyttejob er en aktivering af borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som dermed er forpligtiget til at yde for deres overførelsesindkomst. Nyttejobbet starter den følgende dag, med mindre andet aftales, på det efterfølgende vejledermøde. Vejledermødet er det møde CAB afholder med hver borger i forbindelse med informationsmødet. De Vejledere vi er stødt på, har enten socialrådgiverbaggrund eller socialpædagogisk baggrund. I Københavns Kommune er der indtil videre oprette nyttejob på Slusen`, et rekreativt område på Amager Fælled. Området består af en motorcross bane og en BMX bane. Området er ved, at blive invaderet af ukrudtsplanten Japansk pileurt 18 og initiativet er, at afhjælpe dette problem via nyttejobberne. Underviserne beskriver arbejdet på Slusen og fortæller, at der vil blive taget hensyn til Borgere med problematikker der kan begrænse Borgerens ydeevne. Her nævnes fysiske skavanker, allergier osv. Underviserne fortæller, at der er ca. 80 Borgere indskrevet på Slusen via 16 Det politiske tiltag blev det kaldt af den underviser der stod for dette punkt i informationsmødet. 17 En privat organisation der specialisere sig i, at knytte ledige borger til arbejdsmarkedet 18 En aggressivt voksende plante. Side 18 af 63

19 nyttejobordningen, heraf møder ca. 50 op dagligt. Grunde til fravær kan skyldes Borgers jobsamtaler, sygdom osv. Al fravær skal meldes CAB inden kl. 10 den pågældende dag, alternativet er en sanktionering 19 af deres ydelse. Informationsmødet afsluttes med en gennemgang af DIN PLAN A, B og C. Dokumentet skal udfyldes af Borgeren. A, B, C modellen er en model CAB benytter sig af for at få afklaret den enkelte Borgers jobperspektiver. A `for drømmejobbet der matcher Borgerens uddannelse/kvalifikationer. B` for de job der stiler bredere end A`. C` for job Borger kan bestride uden opkvalificering inde for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Underviserne anbefaler Borgerne, at fx job så som rengøring, social og sundhed samt servicejobs er optimale fagområder at skrive under C`. Dokumentet skal udfyldes af Borgerne med en kort beskrivelse af uddannelsesbaggrund, joberfaring og andet med relevans for beskæftigelse, som specielle hensyn i forhold til arbejdsmarkedet. Det skal tilkendegives om virksomhedspraktik eller løntilskud er interessant. Derudover skal Borgeren, via sin A-kasse, finde datoen på den sidste dag borger er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. 8. ETISKE OVERVEJELSER Fremført af statens samfundsvidenskabelig forskningsråd. Det påhviler samfundsforskeren at udfører sin forskning under hensynstagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskningen som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater. Forsker må undgå at volde unødig besvær og ulempe eller unødig at krænke andres privatliv Vores etiske overvejelser går hovedsageligt på måden vi blev introdukseret til borgerne på. Vi blev introduceret på informationsmøderne, som to socialrådgiverstuderende der var ved at lave en undersøgelse om CAB. Borgerne blev ikke spurgt om hvorvidt de ville acceptere vores 19 Der skal ved fravær ske en rådighedsvurdering af den ledige. Vurderes den ledige ikke at stå til rådighed for beskæftigelse kan det medfører en midlertidig frakendelse af dagpengegodtgørelsen. Side 19 af 63

20 tilstedeværelse. Dermed har vi en følelse af, at vi pressede os ind i deres privatliv for at opnå den empiri vi havde brug for. På et tidspunkt i processen, modtager vi en mail fra CAB s leder der afviser, at vi kan få mulighed for at fuldfører vores undersøgelse, som vi har planlagt den. Begrundelsen var, at dette ikke var aftalt med CAB og at CAB ikke så sig i stand til, at pålægge deres medarbejdere yderlige opgaver. Vi fandt et kompromis ved selv at påtage os opgaven med, at opsøge informanter blandt Vejledere og Borgere. Her ligger også en etisk problemstilling; hvordan opfatter en informant muligheden for at sige nej, når vi konfronter dem direkte, kontra via en mellemmand? Der er for og imod og vi er bevidste om, at der kan lægges pres på informanter uanset hvilken tilgang vi bruger. 9. SEKUNDÆR EMPIRI Der har været gennemført flere undersøgelser af beskæftigelsesindsatser. (Marco Goli, mf. 2012:299) Hvad virker, hvad virker ikke, og hvad har størst betydning? Med fokus på borgerinddragelse finder vi rapporten Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv interessant. Rapport er udfærdiget af Side 20 af 63

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 392 Offentligt T A L E Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 29. april 2016 APOL/NFM J.nr.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Notat. Lovændringer på beskæftigelsesområdet. Bekæmpelse af langtidsledighed. Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Lovændringer på beskæftigelsesområdet. Bekæmpelse af langtidsledighed. Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget Lovændringer på beskæftigelsesområdet Lovændringer på beskæftigelsesområdet. På beskæftigelsesområdet har det været 2 store lovændringer i foråret

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Vedtagelsen af kontanthjælpsreformen med ikrafttræden 01.01.14 og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med ikrafttræden 30.12.13 har medført en ny aktiveringsmulighed

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Møde med jobcentercheferne 2. december 2010 1 Disposition Baggrunden Formålet og målet med analysen Metode og datagrundlag Resultater Hvad forstås ved kvalitet i aktiveringsindsatsen?

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet STOF NR. 13, 2009 Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet 300 kursuspladser var ikke nok til at dække behovet for efteruddannelse. - I efteråret 2009 oprettes der derfor to nye kurser.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere