Et blik på borgerinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et blik på borgerinddragelse"

Transkript

1 Et blik på borgerinddragelse Bachelorprojekt af Jørn Flintholm Fink ( ) Amina Diasso ( ) Juni, 2014 Vejleder Annelise Murakami anslag (inkl. mellemrum) Side 1 af 63

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING(Fælles) Socialfaglig relevans PROBLEMFELT(Fælles) Problemafgrænsning Antagelse PROBLEMFORMULERING(Fælles) UNDERSØGELSESDESIGN(Fælles) METODE OG METODEOVERVEJELSE(Jørn) Vignetmetoden Validitet i Vignetmetoden VIDENSKABSTEORETISK TILGANG(Amina) Analysestrategi DATAINDSAMLING OG VALG AF INFORMANTER(Fælles) Kritik af dataindsamling Præsentation af felt CAB Udfoldelse af observation under feltbesøg Vejlederen Informationsmødet ETISKE OVERVEJELSER(fælles) SEKUNDÆR EMPIRI(Fælles) TEORI Begrundelse for teori valg Honneth(Amina) Habermas(Jørn) ANALYSE(Fælles) Indledning Case Operationalisering Casens hovedtemaer Rammerne Kommunikation og position Identitet Opfattelse af mødet KONKLUSION(Fælles) INDSATS(Fælles) Netværk for ledige borgere via en organisering af ledige: Side 2 af 63

3 Selvhjælp Netværk Bisidder Videns center Tænketank Advokering Messoniveau Makroniveau Etiske overvejelser LITERATURLISTE BILAG Side 3 af 63

4 1. INDLEDNING Beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved interaktion mellem mange omstændigheder, interessenter og aktører, der tilsammen udgør det system, der omsætter den aktive beskæftigelsesindsats i mødet med den ledige borger. Det er samtidig et område, som de fleste af os får erfaring med, enten via egen ledighed eller via den omfattende politiske bevågenhed og tiltag, som hyppigt er genstand for diskussion, vurdering og evaluering i den samfundsmæssige debat (Marco Goli, mf. 2012:11). I 2010 vedtager den daværende regering, bestående af Venstre og Konservative, med støtte fra Dansk Folkeparti, under stor mediebevågenhed og debat en dagpengereform, der nedbragte den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år. Samtidig blev optjeningskravet fordoblet fra seks til 12 måneders fuldtidsarbejde. Den efterfølgende regering ved Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De radikale, med støtte fra Enhedslisten, reformerer i efteråret 2011 aftalen, da antallet af ledige, der står til at miste dagpengeretten bliver kendt. Vi finder netop beskæftigelsesområdet interessant, da det er omgærdet af en stor omskiftelighed, da diskurserne er under konstant forandring med nye tilgange og tiltag, men hvor borgerens problem er det samme, nemlig ledighed. 1.1 Socialfaglig relevans Beskæftigelsesområdet er præget af snævre rammer, som kan medfører udfordringer i det sociale i socialt arbejde. Socialrådgiverrollen på beskæftigelsesområdet kan bære præg af magt og tvang. Ret og pligt spiller en stor rolle på området, som reelt betyder at socialrådgiver kan komme i en situation, hvor man faktisk fratager borgerens forsørgelsesgrundlag. Det strider imod et helt grundlæggende aspekt ved socialrådgiverens faglige forståelse. Der stilles endvidere meget høje krav til socialrådgiverens etik; Side 4 af 63

5 socialt arbejde skal fremme ligestilling, solidaritet og sammenhold mellem mennesker. Socialrådgiver forventes derfor at gøre opmærksom på uligheder, social uretfærdighed og undertrykkende politiske og sociale strukturere samt at arbejde for forbedringer, og om nødvendigt, ændre sådanne strukturere og systemer. 2. PROBLEMFELT Med den seneste reform på dagpengeområdet ønsker vi i denne bachelor, at undersøge kommunikationen ved et førstegangsmøde mellem en borger og en socialrådgiver inden for rammerne på beskæftigelsesområdet for forsikrede ledige. Kommunikation bruger vi som begreb på en forståelig og legitim dialog mellem to parter med fælles mål, med hver deres position. Når vi kommunikere, skaber, udveksler og afveksle vi en mening, vi med-deler os. Vi bringer noget egenverden` ind i det intersubjektive fælleskab, så det bliver tilgængelig for andre. (Odd Harald Røkenes:150) Baggrunden for vores undersøgelse er de oplevelser vi har haft i forbindelse med vores praktikperiode 1 på et jobcenter, og med baggrund i vores udviklingsprojekt 2 omhandlende somaliske kvinders oplevelser i en beskæftigelsesorienteret indsats. I praktikken var det en oplevelse af at borger i jobcentret blev mødt med en forforståelse, der bar præg af negativ kategorisering. Vores oplevelse var, at borgerne ikke altid følte sig hørt. Udviklingsprojektet konkluderede, at de langtidsledige somaliske kvinder oplever, at socialrådgiveren ikke lytter til dem, deres mål og drømme. De føler sig ikke set som det individ de er. De følte sig udnyttet og snydt i beskæftigelsessystemet som somalierne fandt, brugte menneskers tid til unødig aktivering i stedet for at opkvalificere dem. En rapport udfærdiget af Sfi 3 Somaliere og det danske arbejdsmarked sammenfatter ligeledes et konfliktfyldt kontaktforløb mellem somaliere og beskæftigelsesområdet. Ovenstående kaster også et lys over den forforståelse vi går ind i feltet med. 1 Fjerde semester på socialrådgiveruddannelsen består af fire måneders praktik. 2 En obligatorisk opgave der skal udfærdiges på 6 semester på socialrådgiveruddannelsen. 3 Det nationale forskningscenter for velfærd. Side 5 af 63

6 2.1 Problemafgrænsning I dette projekt har vi fokus på borgere, som har mistet retten til dagpenge og derfor overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse via et beskæftigelsescenter 4. Overgangen fra dagpenge sker i Københavns Kommune via en visitation fra det jobcenter, der har varetaget borgerens ledighedsperiode. Målgruppen har en nedsat dagpengesats, alt efter om de er forsørger eller ej. En forsørger kan få op til 80% af højeste dagpengesats, og en borger uden forsørgelsespligt kan få op til 60% af højeste dagpengesats. Målgruppen er omfattet af Lov om arbejdsløshedsforsikring 59 g 5, når det gælder deres forsørgelsesgrundlag som ledige. Og i Lov om aktivbeskæftigelse indsats 6 i forhold til deres rettigheder og pligter i beskæftigelsesøjemed, herunder nyttejob 74v. Når den ledige overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse betyder det, med andre ord, en nedsat ydelse og tiltaget nyttejob. 7 Hovedvægten i denne Bachelor er lagt på borgerens perspektiv, i kommunikationen med beskæftigelsescentrets socialrådgiver i mødet ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. 2.2 Antagelse Problemfeltet bygger på en antagelse om, at mødet mellem en borger og en socialrådgiver kan have indflydelse på, hvordan borgeren, med sin forforståelse og erfaring, kan opleve kontakten med socialrådgiveren i en beskæftigelsesindsats og visa versa. 4 Jobcentret København har tre beskæftigelsescentrer: Center for Afklaring og Beskæftigelse, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration og Center for Kompetence og Beskæftigelse. 5 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Nyttejob er et tiltag der pålægger en ledig borger at tage et job kommunen henviser til, under forudsætning af at dette ikke er konkurrenceforvridende. Politisk diskurs om at den ledige skal være til nytte for den ydelse man får (ret og pligt) Side 6 af 63

7 Beskæftigelsesfeltet er præget af snævre rammer, hvori borger og socialrådgiver må manøvrere ud fra den samfundsmæssige diskurs, som de seneste år har været management orienteret. Fokus har været rettet mod refusions mulighederne for Kommunen og mindre fokus på individets indflydelse. Dette fører til vores problemformulering. 3. PROBLEMFORMULERING Hvilken oplevelse af selvbestemmelsesret har borgerne på midlertidig arbejdsmarkedsydelse i mødet med en socialrådgiver i et beskæftigelsescenter i Københavns Kommune? For at kunne besvare problemformuleringen opstilles følgende undersøgelsesspørgsmål: 1: Hvilke betydning har Vejleders forforståelse 8 i mødet med den midlertidig arbejdsmarkedsydelses berettigede borgere, i forhold til inddragelse? 4. UNDERSØGELSESDESIGN Vi har nu præsenteret socialfaglige relevans for vores undersøgelse, vores problemfelt, vores problemafgrænsning, antagelse og problemformulering med underspørgsmål. De følgende afsnit består af metode og metodeovervejelser, indsamling af data og valg af informanter. Derefter kommer etiske overvejelser, sekundær empiri, teori og afslutningsvis analyse, konklusion og indsats. 8 Forforståelse refererer vi til viden, erfaringer og de værdier, som alle individer er indlejret med. Side 7 af 63

8 5. METODE OG METODEOVERVEJELSE For at besvarer vores problemformulering, har vi valgt Vignetmetoden. Vi søger, at få et indblik i borgernes holdning til en fiktiv case, med baggrund i de erfaringer borger har fra beskæftigelsesområdet. Derudover søger vi at få et indblik i Vejledernes holdning og forforståelse i forhold til samme fiktive case. På CAB skabte vi kontakt til vejledere der kunne besvarer vores Vignette. Undersøgelsen blev uddelt på et fællesmøde, hvor alle Vejledere var til stede. Vi delte ti ud og fik fire besvarelser tilbage. Kontakten til Borgerne skete via et informationsmøde for midlertidige arbejdsmarkedsydelses berettigede Borger. Til informationsmødet var der indkaldt 8 Borgere, som vi fik lejlighed til at præsentere vores projekt for. Dette skete som en del af informationsmødet. Ud af de otte Borgere valgte én at medvirke. De øvrige 3 informanter opsøgte vi i receptionen på beskæftigelsescentret, hvor vi spurgte Borgerne om deres interesse for at være med i vores undersøgelse. 5.1 Vignetmetoden Vignetmetoden bygger på en grundlæggende viden i det felt man ønsker at undersøge, for at gøre vignetten så realistisk som mulig og gøre informanterne i stand til at genkende situationen (Vignetmetoden s60). Observationerne danner grundlag for den vignetcase vi efterfølgende har søgt at få forskellige informanter til at medvirke i. Vignetter er - som cases - korte beskrivelser af samfundsmæssige fænomener. En vignet kan rumme en beskrivelse af en person, en social situation eller udgøre en hel fortælling med et kortere eller længere hændelsesforløb. Vignetmetoden består i, at nogle respondenter dvs. personer, hvis holdning man er interesseret i præsenteres for en eller flere vignetter og skal tage stilling til personer, hændelsesforløb eller andre samfundsmæssige fænomener, som er skitseret i vignetterne. Vignetter er realistiske beskrivelser af et fænomen, men de vil ofte være fiktive eller hypotetiske, fordi man konstruerer dem, så de passer til ens forskningsinteresse. Side 8 af 63

9 Vignetmetoden er egnet til at afdække problemstillinger, der drejer sig om holdninger, forestillinger, vurderinger, forståelser, tolkninger, værdier eller normer i forhold til et givent fænomen eller scenarie. (Vignetmetoden s13) Vi anvender vignetten i en kvalitativt undersøgelse også kaldet den vertikale vignet. I kvalitativ forskning kan man f.eks. bruge vignetter til at studere personers subjektive definitioner af den beskrevne situation. Den vertikale vignet er kendetegnet ved at være en case i en version, i modsætning til den horisontale vignet, som kommer i mange korte versioner med forskellige variabler og som er egnet i kvantitative studier. Essensen i vignetmetoden er at man beder informanter om at besvare en fiktiv case. Casen bygger på en, for informanten, genkendelig situation. Det specielle ved vignetmetoden er, at informanten skal vurdere en situation ude fra` og altså ikke ser sig selv som en del af casen. Dette medfører ifølge vignetmetoden, at informantens holdning træder tydeligere frem. Den vertikale vignet er velegnet til at undersøge forskelligheder i opfattelsen af en vignet/case mellem forskellige fagprofessioner. Men egner sig også principielt til at en fagperson og en klient kan tage stilling til samme case. (Vignetmetoden s. 108). Ud fra dette princip, at fagperson og klient kan svare på samme case, vælger vi at undersøge, hvilke holdninger der kommer frem i henholdsvis borger- som vejlederperspektiv i et beskæftigelsescenter. Vi har udformet en vignet omhandlende Peter, der skal til vejledningssamtale på CAB. Vi vil præsentere denne vignet for vejlederne på CAB og undersøge, hvilke holdninger der kommer til udtryk ved vignetten. Derudover præsentere casen for en gruppe borgere tilknyttet CAB, som med deres individuelle baggrunde skal besvare samme case. 5.2 Validitet i Vignetmetoden Vignetter kan opfattes som en måde, at specificere en fælles kontekst for respondenternes besvarelser, hvilket kan være svært at gøre i almindelige spørgeundersøgelser. Vignetter bruges til at mindske måleproblemer i holdningsundersøgelser, fordi de kan minimere den variation, der kan være blandt respondenter i forståelsen af spørgsmålene, hvis beskrivelsen af konteksten er præcis og troværdig. Side 9 af 63

10 I vores vignetundersøgelse har vi lagt vægt på, at lave en genkendelig case for både Borger og Vejleder. Dette er dog ikke altid muligt, da en case bliver forstået som respondenten forstår casen. Dette kan give vanskeligheder ved validiteten af undersøgelsen, hvis man ikke undersøger respondentens forståelse af teksten i et efterfølgende interview. Dette var ikke muligt i vores undersøgelse, da vejlederne ikke havde ressourcerne, og borgerne ikke lyst. I vignetter skal vi være opmærksomme på, at ord kan forstås forskelligt. Særligt poetiske og flertydige sprogbrug kan gøre en vignet mindre forståelig, hvorfor vi har bestræbt os på et sprogbrug vi formoder respondenterne er bekendt med, da vi fokuserer på, at beskrive en mødekonstruktion vi ved alle respondenter har medvirket i, og som vi selv har observeret. Vi beskriver kontekst, mødedeltagerne, baggrund for møde, Borgers situation og de udsagn vi har hørt via vores observationsstudier på CAB. Derudover har vi forsøgt at undgå tomme pladser, som i vignetmetoden beskrives som et fraværd i teksten, noget som ikke nævnes eksplicit, men som læseren selv må udfylde. I en spørgeskemaundersøgelse er det ofte blevet taget for givet, at forskellige respondenter forstår spørgsmålene ens, og at deres forståelse af spørgsmålene er sammenfaldende med forskerens intention med spørgsmålet. Sådanne antagelser er dog hverken holdbare, når man taler om spørgeskemaer eller vignetter. Meningen med vignet og spørgsmål overføres nemlig ikke direkte til respondenten, tværtimod bliver respondenten nødt til, igennem sin læsning, at fortolke vignet og spørgsmål for at nå frem til en forståelse af dem. Derfor bliver man i konstruktionen af vignetter nødt til at tage højde for respondentens fortolkningsproces, dvs. læsning af vignetter. (Vignetmetoden s67). Her er det vigtig at have syn for sprogbrug og praksiserfaring. 6. VIDENSKABSTEORETISK TILGANG 6.1 Fænomenologi Fænomenologi tager udgangspunkt i den østrigsk fødte Edmund Husserls (f. 1859) Berømte kampråb: Til sagen selv og er et forsøg på at gøre op med filosofien og videnskaben som en teoretisk og metodisk abstraktion og i stedet gå direkte til sagen kerne. (Fuglsang og Olsen. (2004: ). Fænomenologi er en generel lære om, hvordan virkelighed fremtræder for den Side 10 af 63

11 menneskelige bevidsthed, og er baseret på en åben og fordomsfri indstilling til, at analysegenstanden ikke lader sig begrænse af metodisk tilgang. (Jacobsen mf. 1999:160). (Fulglsang og Olsen 2004:304). Fænomenologien skal ifølge Husserl etablere en beskrivelse og analyse i forbindelsen mellem menneskelige bevidsthed rettet hen mod objekter (Jacobsen mf. 1999:160). Hermed vil Husserl bidrage til at komme ud over det klassiske epistemologiske 9 problem om den ydre verdens eksistens. Endnu et betydningsfuldt begreb af fænomenologien er Husserls livsverdensbegreb: En livsverden bygger på en horisont i tid og rum, hvor tingende viser sig i deres konkrete menings og erfaringsstrukturer (Fuglsang og Olsen 2004:281). Denne opfattelse af, at bevidstheden aldrig er passiv for erfaring bryder med skellet mellem objekt og subjekt, da det ses som en vildledelse at beskæftige sig med et ydre objekt og et isoleret subjekt, da man bliver nødt til at forstå subjektet i dets kontekst. Det er samtidig grundlaget for Husserls argumentation for at fænomenologien som metode åbner forskerens sind således at fænomenerne kan fremtræde så uhindret som muligt i forskeren erfaring. For at muliggøre dette fremstiller b.la. den fænomenlogiske Psykolog Ernesto Spinelli tre regler for fænomenologien som metode. ; Parentes- Beskrivelse Ligeværdighedsreglen. I vores problemstilling relaterer vi det til, at en Vejleder går ind i mødet med Borger uden at have øje for andet end Borger og hvad der sker i mødet. Altså ikke se på tidligere erfaringer, ikke kigge på lovgivning og være åben for at der fremkommer i den konkrete situation. Parentesreglen betyder i korthed, at man bør sætte en parentes om omverdens eksistens og i stedet se verden, som den melder sig i ens bevidsthed. Man skal altså forsøge at tilsidesætte alt, hvad man mener at vide om det man undersøger, herunder sine mere eller mindre teoretiske forforståelser. Beskrivelsesreglen opfordrer til, at man efter etableringen af den åbne erfaring af undersøgelsesområdet tilbageholder forklaringer og i stedet, så konkret som muligt, beskriver det, man har erfaret. Forskeren placere ofte sine iagttagelser i et hierarki efter større eller mindre betydning. Reglen om ligeværdighed tilskynder, at alle iagttagelser i stedet behandles ligeværdige i beskrivelsen, således muliggøres et åbent og fordomsfrit fortolkningsarbejde. 6.2 Kritik af fænomenologisk tilgang. Fænomenologien kritiseres for, at det synes umuligt at gennemføre en fuldstændige teorifri 9 De antagelser vi har om, hvordan viden er mulig. (Jacobsen mf. 1999:160) Side 11 af 63

12 beskrivelse. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt det har lykkedes os udelukkende at have fænomenologisk tilgang i dataindsamlingen og kodningen, trods vores ønsker herom. I vores analyse går vi ind og tolker på de holdninger som kommer til udtryk i vignetten, hvorfor vi læner os op ad Hermeneutikken. 6.3 Hermeneutik Hermeneutik betyder netop fortolkningskunst eller forståelseslære, og grundprincippet i både den traditionelle, den metodiske og den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel eller forståelsens cirkulation. Denne cirkulation betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. For at forstå de enkelte dele må helheden nødvendigvis inddrages og omvendt. Således at det skaber sammenhænge mellem del og helhed, som er meningsskabende, og det er denne relation der gør, at vi kan forstå og fortolke (Fuglsang og Olsen 2004:312) Jacosen m.fl.1999). En fortolkning kan således ikke finde sted uafhængig af den begrebsverden, man forstår og fortolker ud fra. Hermeneutikken afviser dermed en adskillelse af subjekt og objekt i selve fortolkningsprocessen, idet subjekter eller fortolkeren altid vil spille en aktiv rolle og befinde sig inde i cirklen (Fuglsang & Olsen ). Den Tyske filosof Hans-George Gardama (f.1900) kalder begrebsverden for individets forståelseshorisont. Et menneskes forståelseshorisont opbygges gennem hele livet og udspringer af erfaringer, der fungerer som fremadrettede forventninger eller forforståelser. Alt hvad vi forstår, forstår vi således i forhold til vor egen forståelseshorisont (Jacobsen m.fl. 1999: ). Ved dataindsamling og bearbejdning vil vi ud fra fænomenologisk tilgang bestræbe os på at lægge vores forståelseshorisont bort, dog vil vi i projektets analyse -og fortolkningsdel forsøge at udfordre vores forståelseshorisont ved at fortolke de besvarelser vi har fået fra vores informanter. 6.4 Analysestrategi I nærværende projekt tager vi udgangspunkt i en abduktiv analysestrategi. Abduktion er en fremgangsmåde, hvor der genereres en hypotese, som kan medvirker til en ny forståelse og ny viden. Den hypotetiske problemstilling i dette projekt er, at inddragelse og anerkendelse er vigtige elementer i socialrådgiverens arbejde, men at det må være besværligt at udføre dette arbejde under jobcentrenes nuværende betingelser. Det er på baggrund af denne hypotese, vi Side 12 af 63

13 ønsker at skabe ny viden. At der tages udgangspunkt i abduktion betyder helt praktisk for analysen, at der tages udgangspunkt i den empiriske data, altså besvarelser fra en fiktiv case, hvorefter vil vi forsøge at identificere det, der må ligge bag disse besvarelser. Analysen er delt op i 3 temaer hvor hver temaer vil blive diskuteret med Honneths teori om behovet for anerkendelse for at se om det samspil, der foregår mellem socialrådgiver og borger er anerkendende. Parallelt med det, vil Habermas teori om kommunikation gennemsyre analysen i den specifikke kommunikation situationer, altså kode de forskellige kommunikationsaspekter i mødet. mellem Vejleder og Borger. Undervejs i analysens vil besvarelserne fra casen sammenfatte vejleders opfattelse af inddragelse og anerkendelse sammenligne med borgernes oplevelse af inddragelse og anerkendelse. Analysen vil berører informanternes forforståelse, hvilket indebærer de forskellige positioner i kommunikationen. Afslutningsvis vil vi konkludere på den samlede analyse. 7. DATAINDSAMLING OG VALG AF INFORMANTER Som udgangspunkt var vores fokusområde for vores bachelorprojekt kontanthjælpemodtager og førstegangsmødet i jobcentret. Her forsøgte vi os med at etablere kontakt ved at skrive til relevante jobcentre i København og omegn. Vi formidlede kontakten via mail. Vi kontaktede Københavns Kommune, Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, Ballerup Kommune og Gentofte Kommune. Samtlige jobcentre vendte tilbage med samme budskab. vi kan ikke afse ressourcer til at medvirke i en undersøgelse. På baggrund af disse tilbagemeldinger begynder vi en revurdering af vores undersøgelse for at finde alternative muligheder. Vi bliver via en underviser på socialrådgiveruddannelsen informeret om et projekt på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol, hvor Adjunkt Esbjørn Mildh søger bachelorstuderende der undersøger beskæftigelsesområdet i forbindelse med et borger- og medarbejderdrevet innovationsprojekt på beskæftigelsesområdet. Vi undersøger muligheden, og et møde blev etableret. Her fik vi lejlighed til at drøfte vores projekt og se på mulighederne i samarbejdet. Det viser sig, at vores projekt næsten` var et match. Med ganske få ændringer, bl.a. målgruppe og små metodeændringer, var vi i stand til at fortsætte vores undersøgelse som tiltænkt. Side 13 af 63

14 Esbjørn formidler kontakten til CAB 10. På CAB aftales det med den lokale leder, at vi får lejlighed til at møde en af centrets Vejledere som kan sætte os ind i, hvad centret beskæftiger sig med. Dette møde lagde kimen til vores valg af observationsstudier. Ud af de i alt otte besvarelser, vælger vi i analysen at forholde os til 4 af informanternes besvarelser. To Borgere og to Vejledere. Begrundelsen for vi ikke bruger alle informanter bygger på at vi gerne vil behandle de besvarelser vi analyserer ligeværdigt, og at vi ønsker at foretage en dybdegående analyse af de udvalgte besvarelser. 7.1 Kritik af dataindsamling Vores metodetilgang til projektet har vis sig, at være en udfordring da vi har fundet store begrænsninger i metoden. Metoden vagte vores interesse ved at være et alternativ til en interviewundersøgelse. Det har dog vist sig at metoden har været problematisk da svarene på vores spøgeskema var begrænset til korte sætninger. Et interview ville have givet os mulighed for at få underbygget informanternes svar. 7.2 Præsentation af felt I det følgende vil vi beskrive det felt vi arbejder i, beskrive organisationen CAB. En beskrivelse af CAB, en beskrivelse af vores møde med en Vejleder på CAB, vores deltagelse i et informationsmøde for ledige Borgere der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Med baggrund i vores problemfelt og via kontakten til Esbjørn skabes der kontakt med Center for afklaring og beskæftigelse også kaldet CAB. CAB er et beskæftigelsescenter under Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. (figur 1) 10 Center for afklaring og beskæftigelse, Københavns Kommune. Side 14 af 63

15 (Figur 1) Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsatsregler fastlægger ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Loven fastlægger, at ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler kommunen, og at kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre CAB CAB hører under denne paraply` og er underlagt Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens 4 er et retskrav for borgeren, der skal sikre, at borgeren i den enkelte sag får mulighed for at medvirke ved sagens 11 og Regler/Centrale%20regler/Styringen af den aktive beskaeftigelsesi.aspx Side 15 af 63

16 behandling og pålægger den kompetente myndighed at sørge for, at forvaltningen fungerer på en sådan måde, at det kan lade sig gøre, altså et krav til organisationens indretning. (Notat om tolkning af retssikkerhedslovens 4. Af Nina v. Hielmcrone). Lov om aktiv beskæftigelsesindsats danner rammerne for persongruppe og indsatser på beskæftigelsesområdet, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven sikrer, at en afgørelse er gyldig. (At skrive en afgørelse, Ankestyrelsen 2011) Disse lovgivninger danner rammen for CAB s virke som beskæftigelsescenter. CAB fungerer som jobcenter for de borgere der er tilknyttet centret, med de beføjelser og begrænsninger der ligger i lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Fysisk er CAB placeret i Sydhavnen og har flere funktioner. Vores problemfelt omhandler forsikrede ledige der er ved, at miste dagpengeretten, hvorfor vi fokuserer på den afdeling der hedder afd. 2 okt. 2012`, som varetager dagpenge, akutpakker, midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt nyttejob. Målet for CAB er, at få den ledige til at arbejde målrettet på at blive selvforsørgende frem for at nå et bestemt job. Mange af de ledige borgere har oplevelsen af, at der ikke er noget der virker, og har opbygget en mistro til det kommunale system. Derfor handler indsatsen ofte om, at få den ledige i gang med en proces, hvor der sættes realistiske mål og ses på muligheder, ud over de umiddelbare forestillinger om ønskejobbet Udfoldelse af observation under feltbesøg Vejlederen På CAB møder vi en Vejleder, som er uddannet socialpædagog, og har arbejdet i CAB i 5 år. Vejlederen har været ansat i psykiatrien og i et jobcenter som sagsbehandler med de daværende matchgruppe 3 Borgere. Vejleder sidder i dag i CAB og er vejleder for dagpengeberettigede ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse. For at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse er det et krav, at Borger er tilmeldt en A-kasse, at borger står til rådighed for arbejdsmarkedet, er parat til løntilskud, praktik, og hvis ikke det er en mulighed, overgå til nyttejob. Løntilskud og praktik hører til indsatser i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvor nyttejob er en ny indsats. Nyttejob må ikke omfatte jobs som allerede bliver varetaget af andre 12 kbh.dk/sidste nyt/kontanthj%c3%a6lp til debat 783 Side 16 af 63

17 professionelle. Det må med andre ord ikke være konkurrenceforvridende 13. Vejleder fortæller om arbejdet med Borgere, der enten har akademisk baggrund eller en stor arbejdsmarkedserfaring. Det er ressourcestærke Borgere, i forhold til de Borgere Vejlederen kender fra sit virke som sagsbehandler for match 3 borgere. CAB s organisationskultur lægger vægt på professionalisme 14, kvalitetsorienteret 15 og en anerkendende tilgang til Borgeren. Den metodiske tilgang til Borgeren er en blanding af anerkendelse og coaching. Borgeren er i centrum, og det tilstræbes at borgeren har samme Vejleder fra start til slut. Derudover har ledelsen et humanistisk menneskesyn, som gennemsyrer` hele organisationen, lige fra borgerkontakt til den kollegiale tilgang til hinanden. Der er klare jobbeskrivelser til de forskellige funktioner på CAB, som er med til at gøre det klart, hvem der har kompetence til hvad. Dette giver, ifølge Vejlederen, et godt og trygt samarbejde de forskellige faggrupper imellem. CAB lægger vægt på kommunikation og sparring. Den interne kultur bærer, ifølge Vejlederen, præg af nærhed, indflydelse, tillid, fleksibilitet, og af at være uformel de ansatte imellem. Vejlederens udsagn omkring CAB s vision, værdisæt og organisationskultur underbygges af CAB s værdisæt, som beskriver ovenstående, (bilag 1) samt jobbeskrivelse for Vejledere. (Bilag 2) Via Vejleder får vi adgang til et informationsmøde for de Borgere, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Alternativet til ovenstående er, at Borger kan søge om kontanthjælp Informationsmødet På informationsmødet deltager Borgere der har været tilknyttet CAB, og derfor kender organisationen, og Borgere der er visiterede fra deres jobcentre, og dermed ikke kender organisationen CAB. Ens for alle er, at de har været ledige i 2 år, og nu overgår til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Informationsmødet er obligatorisk og evt. fravær skal begrundes ved kontakt til CAB. Informationsmødet bliver afholdt af 2 Undervisere, undervisere kendetegner den faggruppe på CAB der tager del i informationsmøder og andre aktiviteter hvor 13 er du stillet hvis du opbruger din rettil dagpenge/du opbruger din ret til dagpenge eller uddannelsesydelse i 2013.aspx 14 Vil ikke sammenlignes med Kommunens jobcentre 15 Professionel service til tiden Side 17 af 63

18 Borgeren undervises`. De Undervisere vi har mødt, i introduktionsmødet har alle haft socialrådgiverbaggrund. Der er afsat 3 timer til informationsmødet. Ved informationsmødet deltager 12 Borgere. Mødet starter med en præsentation af det politiske tiltag 16 midlertidig arbejdsmarkedsydelse. De to Undervisere beskriver, hvordan CAB har fokus på løntilskud og praktik, da det er her CAB ser Borgerne kommer i fast beskæftigelse. CAB s erfaring er, at 70% af de Borgere der kommer i løntilskud eller praktik er selvforsørgende efter 3 måneder, derfor opfordrer CAB alle til at tage en samtale med en Vejleder for at se på de muligheder, der ligger i ovenstående og opfordrer til, at tage en samtale med CUBE 17 der er til stede på dagen. Vores mantra er virksomhedsplacering, som de to Undervisere siger. Ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse har pligt til aktivering, men samtidig afhænger det eventuelle løntilskud eller praktik af den tilbageværende tidsperiode med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Denne tidsperiode er individuel, hvorfor CAB beder borgerne om at få en afklaring på dette via deres A-kasse. Derefter følger en introduktion af nyttejob ordningen som er et alternativet til løntilskud og praktik. Nyttejob er en aktivering af borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som dermed er forpligtiget til at yde for deres overførelsesindkomst. Nyttejobbet starter den følgende dag, med mindre andet aftales, på det efterfølgende vejledermøde. Vejledermødet er det møde CAB afholder med hver borger i forbindelse med informationsmødet. De Vejledere vi er stødt på, har enten socialrådgiverbaggrund eller socialpædagogisk baggrund. I Københavns Kommune er der indtil videre oprette nyttejob på Slusen`, et rekreativt område på Amager Fælled. Området består af en motorcross bane og en BMX bane. Området er ved, at blive invaderet af ukrudtsplanten Japansk pileurt 18 og initiativet er, at afhjælpe dette problem via nyttejobberne. Underviserne beskriver arbejdet på Slusen og fortæller, at der vil blive taget hensyn til Borgere med problematikker der kan begrænse Borgerens ydeevne. Her nævnes fysiske skavanker, allergier osv. Underviserne fortæller, at der er ca. 80 Borgere indskrevet på Slusen via 16 Det politiske tiltag blev det kaldt af den underviser der stod for dette punkt i informationsmødet. 17 En privat organisation der specialisere sig i, at knytte ledige borger til arbejdsmarkedet 18 En aggressivt voksende plante. Side 18 af 63

19 nyttejobordningen, heraf møder ca. 50 op dagligt. Grunde til fravær kan skyldes Borgers jobsamtaler, sygdom osv. Al fravær skal meldes CAB inden kl. 10 den pågældende dag, alternativet er en sanktionering 19 af deres ydelse. Informationsmødet afsluttes med en gennemgang af DIN PLAN A, B og C. Dokumentet skal udfyldes af Borgeren. A, B, C modellen er en model CAB benytter sig af for at få afklaret den enkelte Borgers jobperspektiver. A `for drømmejobbet der matcher Borgerens uddannelse/kvalifikationer. B` for de job der stiler bredere end A`. C` for job Borger kan bestride uden opkvalificering inde for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Underviserne anbefaler Borgerne, at fx job så som rengøring, social og sundhed samt servicejobs er optimale fagområder at skrive under C`. Dokumentet skal udfyldes af Borgerne med en kort beskrivelse af uddannelsesbaggrund, joberfaring og andet med relevans for beskæftigelse, som specielle hensyn i forhold til arbejdsmarkedet. Det skal tilkendegives om virksomhedspraktik eller løntilskud er interessant. Derudover skal Borgeren, via sin A-kasse, finde datoen på den sidste dag borger er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. 8. ETISKE OVERVEJELSER Fremført af statens samfundsvidenskabelig forskningsråd. Det påhviler samfundsforskeren at udfører sin forskning under hensynstagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskningen som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater. Forsker må undgå at volde unødig besvær og ulempe eller unødig at krænke andres privatliv Vores etiske overvejelser går hovedsageligt på måden vi blev introdukseret til borgerne på. Vi blev introduceret på informationsmøderne, som to socialrådgiverstuderende der var ved at lave en undersøgelse om CAB. Borgerne blev ikke spurgt om hvorvidt de ville acceptere vores 19 Der skal ved fravær ske en rådighedsvurdering af den ledige. Vurderes den ledige ikke at stå til rådighed for beskæftigelse kan det medfører en midlertidig frakendelse af dagpengegodtgørelsen. Side 19 af 63

20 tilstedeværelse. Dermed har vi en følelse af, at vi pressede os ind i deres privatliv for at opnå den empiri vi havde brug for. På et tidspunkt i processen, modtager vi en mail fra CAB s leder der afviser, at vi kan få mulighed for at fuldfører vores undersøgelse, som vi har planlagt den. Begrundelsen var, at dette ikke var aftalt med CAB og at CAB ikke så sig i stand til, at pålægge deres medarbejdere yderlige opgaver. Vi fandt et kompromis ved selv at påtage os opgaven med, at opsøge informanter blandt Vejledere og Borgere. Her ligger også en etisk problemstilling; hvordan opfatter en informant muligheden for at sige nej, når vi konfronter dem direkte, kontra via en mellemmand? Der er for og imod og vi er bevidste om, at der kan lægges pres på informanter uanset hvilken tilgang vi bruger. 9. SEKUNDÆR EMPIRI Der har været gennemført flere undersøgelser af beskæftigelsesindsatser. (Marco Goli, mf. 2012:299) Hvad virker, hvad virker ikke, og hvad har størst betydning? Med fokus på borgerinddragelse finder vi rapporten Beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv interessant. Rapport er udfærdiget af Side 20 af 63

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere