Netværk for blinde og svagsynede tilknyttet Synscentralen i Vordingborg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværk for blinde og svagsynede tilknyttet Synscentralen i Vordingborg."

Transkript

1 Netværksforum Netværk for blinde og svagsynede tilknyttet Synscentralen i Vordingborg. 1

2 Synscentralen i Vordingborg etablerede i 2011 og 2012 et projekt med støtte fra Trygfonden med henblik på at screene gruppen af blinde og svagsynede borgere i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Formålet var at skaffe overblik over målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet samt undersøge mulighederne for en forstærket indsats med hensyn til at hjælpe arbejdssøgende blinde og svagsynede i deres jagt på et arbejde. Synscentralens screening af forsørgelsesgrundlaget for gruppen af blinde og svagsynede i aldersgruppen (antal: 466) viser at: 5,6 % af gruppen har arbejde på almindelige vilkår 4,5 % har fleksjob 1,0 % er jobsøgende 5,0 % er i skole/uddannelse 0,4 % modtager kontanthjælp 83,5 % modtager pension Som opfølgning på screeningen af gruppen har den målrettede indsats i væsentlig grad medført, at antallet af arbejdssøgende er faldet fra 23 personer i februar 2012 til 5 personer i november Det er ofte en sej kamp for synshandicappede at få og bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og forbundet med store personlige udfordringer. Screeningen af de 466 blinde og svagsynede personer afslørede en række forhold, hvor netværk med ligesindede/ligestillede vil kunne give deltagerne personligt overskud til at tage kampen op for at få arbejde eller modvirke, man bliver ekskluderet fra arbejdsmarkedet og bidrage til at bryde isolation. Som en videreudvikling af arbejdsmarkedsindsatsen, har Synscentralen i 2013 derfor etableret projekt Netværksforum. Blinde og svagsynede er forskellige ligesom alle andre mennesker. Ligeledes er måderne at håndtere sine synstab på forskellige. At lære nyttige håndteringer og holdninger af hinanden giver bedre styrke til at møde mange af livets udfordringer i en verden lavet af seende for seende. Netværkenes grundlæggende idé er at opkvalificere til øget styrke og mestring. Netværk kan inddrage professionelle, der kan bistå med ideer og forslag til, hvad der kan hjælpe de enkelte deltagere. Netværk kan etableres med Synscentralens hjælp, men skal på sigt være selvkørende. 2

3 Metode Udvælgelse til projektet: Blinde og svagsynede i den erhvervsaktive alder, som ikke er under uddannelse, har multible funktionsnedsættelser eller er udviklingshæmmet. Screeningen resulterede i 3 grupper: 59 personer, der ikke modtager pension. 57 førtidspensionister med et synstab bedre end grænsen for optagelse i Dansk Blindesamfund. 55 førtidspensionister med et synstab til optagelse i Dansk Blindesamfund. Opstart med en lille repræsentativ gruppe, Pionergruppen, som igangsætter med formulering af projektets struktur og indhold. Møder for hver af de 3 grupper.temadage for alle Målet er, at interessenetværk etableres i 2014 som selvkørende og åbne for nye deltagere. Formel organisering med 3 tovholdere hvoraf den ene har formandsstatus. Rapporten tilstræber en høj detaljeringsgrad i referater af hensyn til deltagere, som ikke kunne deltage i visse arrangementer samt af hensyn til potentielle nye deltagere og andre interesserede brugere af Synscentralen. Projektleder: Peter Lebech, cv: feb lærer ved Refsnæsskolen, 1975 synskonsulent i Storstrøms amt, 1982 etablerede Synscentralen og var forstander til pension i Indholdsfortegnelse Side 4 Første møde i Pionergruppen den 14. september Andet møde i Pionergruppen - Psykologisk sikkerhed den 26. oktober Møde for gruppen, der ikke modtager pension den 18. januar Konference På arbejde med nedsat syn den 8. marts Møde for svagsynsgruppen den 26. marts Møde for gruppen med synstab til optagelse i Dansk Blindesamfund den 23. april Tovholdermøde med beslutning om det videre forløb med udgangspunkt i resume af tidligere møder den 26. maj Temadag om tilgængelighed den 30. august Besøg på IKT messen, Nyborg Strand den 3. september Temadag om tilbagevenden til arbejdsmarkedet fra førtidspension den 10. september Temadag om aktivitet med kropsbevidsthed den 16. september Bilag: TRYGfonden: Ansøgning og bevilling og regnskab 58 Regnskab og evaluering 59 Fremtiden. 3

4 Inviterede til 1. møde vedr. netværksdannelse. 14 personer indbydes (Pionergruppen). 11 personer deltog. 3 personer havde ikke mulighed for at deltage på det valgte tidspunkt. Oplæg (som beskrevet). (PL). Kort gennemgang af tilbud: Landsdækkende (PL), Synscentralen (VJ), Dansk Blindesamfund (AFM). Oplæg til drøftelse i 2 grupper. (PL). Stikord til inspiration. Fundamentale færdigheder: Mobilitetsmæssige og tekniske udfordringer. Hvorledes klarer du sådanne udfordringer? Kommunikation: Læse, skrive og følge med i den daglige informationsstrøm. Hvorledes klarer du sådanne udfordringer? Beskæftigelse: Udfordringer på job eller i hobby. Gode ideer? Psykologisk sikkerhed: Hvornår taber du virkelighedskontakt med omgivelserne? Hvorledes klarer du sådanne udfordringer? Uafhængighed og selvagtelse: Hvad betyder det? Referat Gruppe 1, mændene og gruppeleder Anders Mortensen, Synscentralen. Tilgængelighedsproblemer kan afholde én fra at færdes og deltage i aktiviteter, som ellers kunne have interesse. Jobmæssige udfordringer, befordringsproblemer og behov for hjælpemidler. Udbredt modvilje mod at vise sit synshandicap konkret i form af stok eller mærker; men også i relationer og sammenhænge uden for hjemmet. 4

5 Gruppen fremsætter følgende konkrete forslag: - fælles mailliste - facitliste vedr. lovmæssige muligheder, herunder personlig assistance. - hjælpemiddeltema: Tips og Tricks. - APP`s gennemgang og anbefalinger - fælles motionsture - focus på auditive læsningsteknikker Godt arrangement, nyttigt at udveksle erfaringer. Gruppe 2, kvinderne og Vivi Juul, Synscentralen. I gruppen fremkom udsagn om episoder/situationer/problemer som opleves træls alene eller måske også fordi man ikke ser så godt. Gruppedrøftelse: Identitet og Isolation: - Det er vanskeligt ikke at kunne se eller at se med nedsat syn og man bruger meget energi på udføre dagligdags opgaver, ligesom man bruger megen energi på at udføre et arbejde. En udtalelse som: at det kneb med overskud fra kolleger i forbindelse med en øget sårbarhed/hudløshed efter tab af forældre. Det opleves, at udviklingen i samfundet går i retning af mindre overskud i al almindelighed, og at man måske rammes hårdere som blind/svagsynet. Synlighed: Ønske om offentlige instansers kendskab til handicaps og regler gældende for handicappede.. Hårdt at ha et handicap. Man skal stå fast. Tilgængelighed: En deltager har fået en bøde på kr. 750,- fordi hun ikke havde benyttet rejsekort. Fakta er, at det havde vedkommende, men kunne af gode grunde ikke se, at det var gjort. Havde også hørt, at der havde lydt et klik, men tilsyneladende virkede standeren ikke. Kan være vanskeligt at skelne trappetrin. Trapper! Ved ikke om de går op eller ned. 5

6 Helbred/fysik: Spændinger i ryg og nakke, - skyldes ofte at man spænder i kroppen som led i beskyttelse af sin krop, - når man ikke ved præcis, hvor man går eller hvad struktur underlaget har. Befordring: Bor man langt ude på landet kan det være vanskeligt eller umuligt at benytte offentlig befordring. Både i forbindelse med almindelige indkøb og i forbindelse med befordring til og fra arbejdsplads. Endvidere kan kontrol af busnummer og togrute give anledning til usikkerhed. DSB: På de input, der nævnes, kan man få det indtryk at der findes mange forskellige regler vedrørende befordring af blinde og svagsynede. Ønske: Besøg af en medarbejder fra DSB, som kunne informere om befordringsregler for handicappede. Opsamling og beslutninger Alle i denne pionergruppe finder netværk nyttigt. Uden tvivl er målgruppen omfattende blandt de af Synscentralen kendte 466 blinde og svagsynede personer. Der var imidlertid enighed om, at pionergruppen i første omgang igen samles. Her vil oplæg til sådanne tiltag blive drøftet. Samtidig vil et eller to af de fremførte emner kunne sættes på dagsorden. Der udveksles mailadresser. Dette giver alle mulighed for at kommunikere indbyrdes: Planlægning af næste møde vil blive foretaget af deltager RH og fra Synscentralen Vivi Juul, Anders Mortensen og Peter Lebech. Næste møde aftales til lørdag den 26. oktober

7 2. møde i Netværksforum: Psykologisk sikkerhed. 26. oktober 2014 Deltagere i denne pionergruppe: Samme som ved 1. møde med følgende afvigelse: Afbud fra K. P. og P. T. Nye i gruppen: S P, K B og C J. I gruppen er helt blinde samt svagsynede i forskellige grader fortsat repræsenterede. Endvidere såvel mænd som kvinder, alle i den erhvervsaktive alder, ligesom også førtidspensionister, jobsøgende og personer i job er repræsenteret. Fra Synscentralen medvirker: Vivi Juul, Anders Mortensen og Peter Lebech. Ved 1. møde den 14. september besluttede den indbudte gruppe at mødes igen den 26. oktober med henblik på at behandle udvalgte emner, som blev fremført på mødet som meget væsentlige. Der henvises til referat fra dette møde. Blandt emnerne blev det besluttet at denne gruppe skulle mødes igen og arbejde videre med følgende fra 1. møde: Oplæg: Psykologisk sikkerhed: Hvornår taber du virkelighedskontakt med omgivelserne? Hvorledes klarer du sådanne udfordringer? Gruppens oplevelse: Det er vanskeligt ikke at kunne se eller at se med nedsat syn, og man bruger meget energi på at udføre dagligdags opgaver, ligesom man bruger megen energi på at udføre et arbejde. Det kniber ofte med overskud fra kolleger, og det opleves, at udviklingen i samfundet går i retning af mindre overskud i al almindelighed, og at man måske rammes hårdere som blind/svagsynet. Problemerne blev bl.a. beskrevet ved, at der er en udbredt modvilje mod at vise sit synshandicap konkret i form af stok eller mærker; men også i relationer og sammenhænge uden for hjemme. Mødet den 26. oktober: 1: Psykolog, cand. psych. aut. Maria Krøl fra Instituttet for Blinde og svagsynede talte om det væsentlige omkring, hvordan man håndterer formidlingen af eget synshandicap. 2: S P og C J, begge deltagere og begge blinde, talte om egne erfaringer. 3: De videre initiativer i Netværksforum. 7

8 1: Maria Krøl fandt det væsentligt, at man bliver bevidst om, hvorledes man formidler sit synshandicap. Der er ikke en rigtig løsning for alle, snarere er der fordele og ulemper ved forskellige udmeldinger alt efter situationen. Der er forskel på, om det er en formidling på arbejdspladsen, i private sammenhænge eller personer, man har tæt på. Fx er nogle arbejdspladser mere rummelige end andre. Det er et livslangt dilemma omkring, hvem man fortæller hvad, og hvordan man gør det mest konstruktivt for sig selv på lang sigt. Både så man får hjælp og støtte fra omgivelserne, men også selvstændighed. Børn er åbne og nysgerrige, og i de tidlige år gør det ikke noget at være anderledes, men omkring 6. klasse opstår udfordringen med, at det er vigtigt at være som andre og passe ind. For at blive en del af det sociale fællesskab, opstår der ofte bestræbelser på at skjule handicappet. Det kan umiddelbart virke som den bedste løsning, men for mange viser det sig på lang sigt at være uhensigtsmæssigt. Uanset om man siger noget eller ej, så er synshandicappet en realitet. Når kommunikationen udebliver, så ved de seende ikke, hvordan de skal håndtere det. Ligesom det er vanskeligt for den synshandicappede at finde ud af, hvorledes der skal ageres, er det tilsvarende svært for den seende. Udover at håndtere sit synshandicap står man med en ekstra udfordring om at fortælle om synshandicappet til de seende i sine omgivelserne, så de lærer at forstå og give hjælp/plads efter dit behov. BH: Man skal rumme andres usikkerhed, mens man også skal rumme sin egen. Træls med afhængighedsgæld. Maria Krøl: Hjernen vil gerne have en automatiseret reaktion. Derfor foreslår hjernen først den genkendelige og kortsigtede løsning, selv om det i den givne situation måske ikke er det bedste. Derfor er det vigtigt at tænke over sin egen strategi og justere sin autopilot. Langsigtede løsninger kræver mere, eksempelvis ved en jobsamtale, så der ikke opstår den lille bebrejdelse: Hvorfor har han ikke sagt det før? CJ: Man vil gerne starte med at præsentere sine stærke sider. Det er surt altid at starte med at fortælle om sine svage sider. KB: Nogle øjensygdomme er tydelige, eksempelvis nystagmus. Andre øjensygdomme kan ikke ses. AM: Jo oftere, det nævnes, jo lettere bliver det: Autopilot. Nyttigt at mærke efter med sig selv. Det gjorde alle, og vi takkede Maria Krøl for sit indlæg. 8

9 2: CJ, 42 år, stærkt svagsynet (5/60) som barn, i dag blind. Har job og er ansat med flexvilkår. CJ betegner sig selv som verdensmester i at skjule og snyde i 35 år. Det var dobbeltarbejde, dels at klare sig med det nedsatte syn, dels at skjule det. Og ofte lykkedes det galt: Som da han kørte for langt i bussen, fordi solen stod på, så han ikke med sin lille synsrest kunne se kendemærkerne. Og som da han i skolen satte sig ind på sin plads, og først opdagede, det var et forkert klasseværelse, da en helt anden lærer kom ind til undervisning. Og som da han en sen aften måtte træde af på naturens veje og en patruljevogn ville notere en bøde for uretmæssig vandladning. Den sammenklappede stok sad i brystlommen. For første gang kom stokken frem, og da politiet så den og blev klar over situationen, slap han for bøden. Og måtte så efterfølgende benytte stokken, så politiet kunne se, at den var god nok. Først da blindheden nærmede sig, kom erkendelsen af svagsynethed. Set i bakspejlet kunne CJ som ung have ønsket sig en mentor, en ligestillet. Det sociale fællesskab på Synscentralen med rejserne kunne have været dyrket yderligere. Det var i hvert fald tåbeligt ikke at have haft større åbenhed om synstabet, herunder at anvende stokken. AM føjede til, at han som blindfødt og elev på Refsnæsskolen ikke havde haft samme problemer. Blind eller svagsynet er 2 helt forskellige verdener. SP, 45 år, for 13 år siden skred synet gradvist, i dag blind. Er førtidspensionist. På en vagt som sygeplejerske konstaterede SP for 13 år siden, at hun ikke kunne aflæse nogle blodprøver. Så fulgte et forløb med inddragelse af læge og Instituttet for Blinde og Svagsynede samt Synscentralen. Følte isolation, vanskeligt af aflæse mimik og kontakt Et halvt år efter optagelse 10 måneder på Instituttet. Tilbage til Næstved. Følte sig beskuet, og kæmpede med at erstatte et pleasergen med: Jeg har lov at være her. Efter 3 år fik hun førerhund, og denne synlighed at blindheden medførte, at hun kunne gå uden folk standsede og ville hjælpe. Påtrængende ledsagerhjælp må iblandt tåles, andre gange kan hjælp være ønsket. AM: Nu og da må vi tage det, som det kommere. 9

10 SP havde sine forældre med på Instituttet, så de kunne lære korrekt ledsagerteknik.det var dengang en stor hjælp. SP er i dag gift og har en lille datter. I ægteskabet var det aftalt, at blindheden intet betød. Senere snigede der sig situationer ind, som viste, at dette var forkert. F. eks. stod SP i en salgsbod, hvor køberen ikke kunne vide, at SP er blind. Det kan bestemt ikke ses. Da SP efterfølgende fik en badges på jakken, blev meget lettere. Såvel for SP og potentielle kunder. Synligheden om handicappet er en vigtig sag. Hver på sin måde bidrog SP og CJ med en flot afrunding af dette emne, som er en livslang udfordring for alle synshandicappede i den seendes verden. Ligesom Maria Krøl modtog også SP og CL klapsalver sammen med 2 flasker super god frikadellevin. 3: Oplæg: Fremtidige aktiviteter: Opsamling af forslagene fra sidste møde: Synscentralens optælling af årige fordeler sig således: (Opgørelse fra Rapport: Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune, december 2012.) Pensionister (187) Flerhandicappede (202 - også pensionister) I skole eller uddannelse(23) Erhvervsrelateret gruppe (52), fordeling: I arbejde, almindelige vilkår (26) I flexjob (21) Jobsøgende (5) Alle er i et potentiale med initiativ om netværksdannelser. Til overvejelse: Pionergruppen, eller medlemmer heraf, samles med én eller flere af nævnte grupper. Der drøftes forslag til indhold og varighed. Skal Synscentralen oprette en intern lukket konference eller et mailingssystem sendes der til én, sendes der til alle). Initiativ af denne art vil kunne anvendes af såvel Synscentralens brugere som af Synscentralens medarbejdere med orientering om nye tiltag, eksempelvis APP-listen og så meget andet 10

11 Opsamling: Anders gruppe: Emneforslag: Jobsøgning Orientering om Flex Jobskifte Tilgængelighed til jobs Tilgængelighed generelt små trix Oprettelse af mailingliste Møde omkring andre aktiviteter som f.eks. motion Blinde som småbørnsforældre. Vivis gruppe: En langt større gruppe af Synscentralens målgruppe kunne have haft udbytte af dagens første punkter, ikke mindst Maria Krøl. Gruppen skole og uddannelse kunne profitere af det erfaringsmæssige fra den jobrelaterede gruppe (mentor). Aktivitet med kropsbevisthed og massage. Præsentation af samtlige synshjælpemidler, - andre skal ikke vurdere for os. Etablering af liste. Alle i Pionergruppen finder netværk nyttigt, ligesom der gives udtryk for tilfredshed med dagens arrangement. Beslutning: Der tilrettelægges et næste arrangement, hvor den erhvervsrelaterede gruppe inviteres sammen med Pionergruppen. Det overvejes samtidig at invitere skole og uddannelsesgruppen. Pionergruppen foreslår et næste møde snarest efter årsskiftet. Der arbejdes videre med tilrettelægning af et sådant stormøde. Medlemmer af Pionergruppen opfordres til at tage del i dette arbejde. I kan kontakte mig (Peter), såfremt I har interesse i blot at låne 2. sal til egne møder. Dette er muligt, såfremt der ikke er reserveret. 11

12 Jeg vedhæfter den efterspurgte oversigt over Apps til iphone og ipad, der er tilgængelige for mennesker med nedsat syn, og som samtidig kan være med til at gøre hverdagen lettere. Ring, såfremt du også ønsker at få en papirudgave (den er på 24 sider). Der etableres en liste. Dette sker i forbindelse med fremsendelse af nærværende referat, fordi det sendes til ALLE. Hvis du vælger at trykke på svar til alle, vil ALLE modtage, hvad du måtte skrive. Samtidig kan du slette teksten i denne mail, så dette referat ikke fortsat hænger på. Du kan også vælge at sende til én eller flere. Skema med telefonnumre og mailadresser fremgår af nedenstående skema. Tak for en dejlig dag sammen med Jer. 12

13 Invitation til 18. januar 2014 Kære Du inviteres til møde på Synscentralen lørdag den 18. januar kl Vi inviterer ved denne lejlighed dem vi på Synscentralen kender i alderen år, og som ikke modtager pension eller er i uddannelse, i alt 60 personer, som alle er bosat i én af de 5 kommuner, vi har leveringsaftale med. Hermed tilbyder vi, at folk med nedsat syn møder andre med nedsat syn. Dette vil give mulighed for fremover at danne grupper eller netværk, hvor man kan samles om anliggender, som er væsentlige, når synet svigter i større eller mindre udstrækning. Mødet er gratis, og vi refunderer dine rejseudgifter. Til orientering passer tiden til tog fra Næstved kl og til tog fra Nakskov kl Jeg vil være på stationen i Vordingborg og sørge for, at alle kan få plads i taxa til Synscentralen. Efter mødet kører togene mod henholdsvis Næstved og Nykøbing kl og Af praktiske årsager deltager man uden ledsager, så vi kan være i salen på Synscentralen. Program vedlægges. På mødet vil udstillingen af synshjælpemidler være åben, og her kan der træffes eventuelle aftaler om ny assistance af Synscentralen. Vi beder dig træffe en hurtig beslutning og ved tilmelding udfylde vedlagte blanket og sende den til os i den frankerede svarkuvert senest torsdag den 12. december. Med venlig hilsen Peter Lebech Projektmedarbejder 13

14 T I L M E L D I N G I vedlagte returkuvert senest torsdag den 12. december. Jeg tilmelder mig mødet på Synscentralen den 18. januar 2014 Kl Navn: Adresse: Telefon: Sæt kryds hvis du også ønsker at deltage kl om forældrerollen. Sæt kryds hvis du har ægtefælle, som også deltager fra kl Her kan du oplyse, om du har job: Sæt kryds: Jeg har arbejde på almindelige vilkår Jeg har arbejde og er ansat i flexvilkår Jeg er ledig og søger job Andet: 14

15 Netværksmøde den 18. januar 2014 For blinde og svagsynede, der ikke modtager førtidspension Indledning: Oplæg som tidligere beskrevet. Referat Følgende var inviteret til dette møde: Blinde og svagsynede personer i alderen år som ikke modtager pension eller er i uddannelse, i alt 59 personer, som alle er bosat i én af de 5 kommuner, vi har leveringsaftale med. 26 personer deltog. Fra synscentralen medvirkede Vivi Juul, Anders Fynbo Mortensen, Steven Andersen og Peter Lebech (PL). Indledningsvis præsenterede alle sig, og PL beskrev, at gruppen repræsenterede en bred vifte af synsdiagnoser og synstab, lige fra moderat synsnedsættelse til blindhed. Kort beskrev PL om diagnoser, som kan være knyttet til et eller flere af områderne: Det optiske (hornhinde og linse), Optisk/kemisk (nethinde) Neurologisk (synsnerve) Perceptuelle (hjernen/opfattelsen) Ligesom måling af synstab, synsstyrke, blev repeteret. Herefter præsenterede 3 deltagere deres oplevelser som blinde eller stærkt svagsynede: KM: Opvoksede i en familie med 2 søskende, der også er svagsynede. I skolen sad hun forrest i klassen. Denne placering blev fravalgt på efterskolen for i højere grad at være som de andre. Det er ikke lykkedes at få hjæp af en afstandsbrille, men en kikkert blev benyttet for at se tavlen. Glad for idræt men skuffet, når der skulle spilles boldspil. Som svagsynet får man mange knubs. Efterfølgende uddannet først til sygeplejerske, herefter til fysioterapeut. Studerede på lige vilkår med seende. I dag ville hun nok have valgt en anden uddannelse. Måske bager. KM har aldrig væltet sig i hjælpemidler, som er begrænset til en lille kikkert og en indkøbslup i lommen. Katrine er i dag arbejdsløs og alene med 2 børn. 15

16 TT: Husker fra sin skoletid, at PL kom som synskonsulent til en pige i klassen. Det fæstnede han sig ikke meget ved. Men i 7. klasse blev han en dag kørt ned i trafikken og blev ilde tilredt. Lå i koma og uden syn en periode. En del af synet kom tilbage, men det var slut med at dyrke tidligere interesser, fodbold m.v., så der måtte søges nye interesseområder. Håndværk blev vurderet som håbløst. Efter gymnasium og handelsskole har han siden 1999 altid måttet kæmpe mod de fuldt seende om job. Har i en periode været medarbejder på en lokalradio, men desværre lukkede denne arbejdsplads. Dette var en meget god periode i TT s liv: Glad for arbejdsopgaverne og fik stor anerkendelse for sit arbejde. Tiden siden beskrives som en kamp for at overleve og med kampe med myndighederne om flexjob. I dag ansat på deltid som kontorassistent på flexvilkår. RH: Husker ved skolestart, at der kom en stor mand med et svagsynsbord. Efter skolegang uddannelse som køkkenassistent og efterfølgende head hunted til anden restaurant med lærerplads til kok. Efter kokkeuddannelse arbejde i København, hvor han boede i campingvogn i Køge. Jeg startede med en formue på kr og tjente en masse penge. Jeg gav den gas. En sjov periode i mit liv. Efter 2 år var alle pengene væk, og jeg flyttede til Lolland. En køkkenchef var her tøvende for at ansætte mig på grund af det nedsatte syn, men jeg fik en prøvevagt og blev senere souschef i 4 år med ansættelse på normale vilkår. Efterfølgende køkkenleder på ny arbejdsplads, hvor han senere fik tildelt personlig assistent. Fyret grundet aktivitetsnedgang. Arbejdsløs i 2 måneder indtil nyt job som kok med personlig assistent i et halvt år. Nu næsten helt blind samtidig med ordrenedgang på jobbet. RH fyres og søger nu førtidspension. Det er nu så hårdt at forsøge at klare en arbejdsdag, at når jeg kommen hjem, falder jeg sammen på sofaen og må overfor min familie undskylde mig med, at jeg lige var blevet lækkersøvning. Efter de 3 indlæg var der debat, hvor alle havde erfaringer med, at man som synshandicappet skal vise noget ekstra for at blive accepteret på lige fod med de seende. Flere arbejdsmarkedsspørgsmål kom frem, og der blev peget på at tilrettelægge en temadag dette forår med indbydelse af relevante fagfolk. Gruppearbejde Opdeling i 3 grupper, hver med én af indlægsholderne som ordstyrer. Opgave for grupperne: Forslag til indhold i temadag og forslag til interesseområder, som man kunne samles om, helt eller delvist. Endvidere udpegning af en talsmand. 16

17 Opsamling Her bringes de samlede ideer fra grupperne i usorteret rækkefølge: Emner til paneldeltagere ved en temadag samt øvrige ideer til gruppen: Fremlæggelse af regler, love og cirkulærer af en jobcentermedarbejder Deltagelse af repræsentant fra hver af de 5 berørte jobcentre Måske deltagelse af respektiv fagperson fra Institut for Blinde og Svagsynede Efterspørgsel af gennemgang af: Flexjobregler Skånejob Personlig assistent Mulighederne for at komme i virksomhedspraktik, så man kan vise, man kan klare jobbet med henblik på ansættelse. Iværksættermuligheder, herunder særlige regler om at starte egen virksomhed Pension, herunder regler for midlertidigt eller permanent at frasige sig en bevilget pension med ønske om at påbegynde/forsøge sig med en uddannelse. Grundlæggende information/inspiration hvad kan jeg blive. Servicelovens respektive paragraffer: 96, 97, 100, 112 og 113. Hvordan ansøger man om diverse? Der blev foreslået etablering af en mentorordning (Engang fandtes der en statslig blindekonsulentordning). Kunne der etableres en ny funktion, som kunne hjælpe med at komme videre. Initiativ til oprettelse af seniornetværk, så ikke der er en aldersgrænse på 65 år. Der blev rejst forslag om indførelse af en hoplanål til jakke eller kjole, som gruppen kan uddele til arbejdsledere, der er gode medspillere. Vedr. jobcentrene: Der ønskes en højnelse af indsigt, forståelse og dialog. Fokus på forældre- og bedsteforældrerollen. Forsikringsspørgsmål Forskningsresultater vedr. syn Forslag om at give paneldeltagerne simulationsbriller på. Dansk Blindesamfund skal informeres om initiativerne. Der er i gruppen mange medlemmer. 17

18 Talsmand Frem for at udpege én talsmand for hele gruppen, var der enighed om, at det kunne være nyttigt at lade 2 personer om dette. Følgende blev valgt i enighed: Bettina Hansen og Helene Pedersen Helene har efterfølgende måttet trække sig grundet stort arbejdspres på jobbet. Handleplan Der fremsendes mailliste. Talskvinderne indgår i den fremtidige planlægning af temadag, og kan kontaktes af alle via mail, ligesom alle kan kontakte hinanden og os alle. De, der ikke kunne deltage ved dagens arrangement, vil blive opfordret til at koble sig på. Hjælpemidler og nye aftaler Steven Andersen, Synscentralen, gennemgik de nye procedurer vedr. afprøvning og eventuel efterfølgende ansøgning af hjælpemiddel. Herefter var der besøg i hjælpemiddeludstillingen, hvor Steven tog imod nye anmodninger om assistance. Afslutning og tak for i dag. Herefter havde blinde og svagsynede forældre til seende børn deres eget 1. møde. 18

19 20. februar 2014 Invitation Til konference: På arbejde med nedsat syn. Kære Har du lyst til at mødes med andre personer, der har nedsat syn? Ved møde på Synscentralen den 18. januar besluttede en gruppe af personer med nedsat syn at danne et netværk, så man kunne samles om udvalgte emner. Det blev besluttet at gennemføre en erhvervskonference, som bliver den 8. marts. TRYGfonden betaler også dette arrangement, som er gratis for dig, og vi refunderer dine rejseudgifter. Til orientering passer tiden til tog fra Næstved kl og til tog fra Nakskov kl Jeg vil være på stationen i Vordingborg og sørge for, at alle kan få plads i taxa til Synscentralen. Efter mødet kører togene mod henholdsvis Næstved og Nykøbing kl og Af praktiske årsager deltager man uden ledsager, så vi kan være i salen på Synscentralen. Program vedlægges. Vi beder dig træffe en hurtig beslutning og ved tilmelding udfylde vedlagte blanket, som vi skal modtage senest torsdag den 27. februar. (frankeret svarkuvert vedlagt). Vi håber, du kommer. Med venlig hilsen Peter Lebech 19

20 Konference lørdag den 8. marts 2014 På arbejde med nedsat syn Referat 22 blinde og svagsynede personer deltog ud af en gruppe på Velkomst Kort præsentation af Synscentralen. (Peter Lebech). Præsentation af de 2 talsmænd for netværket af blinde og svagsynede personer i alderen år, som ikke modtager pension og som blev valgt ved sidste møde på Synscentralen den 18. januar. Begge fortalte om deres oplevelser af livet med et nedsat syn: Helene Petersen Bettina Hansen Alle præsenterede sig kort. Her bringes en anonymiseret præsentationen af deltagerne i den ene gruppe: A er 37 år. Mistede synet helt for 10 år siden grundet Diabetes. Er til daglig ansat i Ydelsesenheden i en kommune. 25 timer ugentlig. B er svagsynet og uddannet både sygeplejerske og fysioterapeut. Er i virksomhedspraktik pt. C er uddannet lærer. Har søgt mange jobs. Er nu i virksomhedspraktik. D er 37 år. Uddannet ergoterapeut. Nystagmus. Arvet fra faderen. D arbejder i ergoterapien på et sygehus. Har ekstra lys på arbejdsplads og Zoom Text (forstørrelsesprogram). Arbejder på ordinære vilkår. E er uddannet socialrådgiver. Blev færdig i januar i år. Søger på livet løs. Også uddannet socialpædagog. F stammer oprindeligt fra Østasien. Har været i Danmark i 14 år. Er dansk gift. Ingen børn. 20

21 Er uddannet fra universitetet i Østasien i psykologi. Arbejdet med salg og markedsføring. Fik kandidateksamen som Master of arts. Language teaching og research fra USA. Har Retinitis Pigmentosa med stærkt indskrænket synsfelt. F er nu i gang med organistuddannelsen på IBOS. Bliver færdig i 2014 G er 56 år og slagter. Øjnene blev medicinsk ødelagt for 5-6 år siden på grund af Malariapiller. Har været i slagterafdeling i ca. 18 mdr. Aftale udløber d. 22/4. H arbejder på dagcenter for fysisk og psykisk handicappede. Arbejder på fuld tid i ordinær ansættelse. Har personlig assistance 8 timer ugtl. til kørsel af bus. I arbejder på Synscentralen 22 timer ugtl. I ordinær ansættelse med personlig assistent. I er helt blind. I er uddannet lærer. Har blandt andet været ansat på Synscenter Refsnæs som underviser. J er 43 år. Socialformidler i en kommune. Arbejder med regnskab og visitation indenfor social og handicap, botilbud og socialpædagogisk støtte. K er 57 år. Arbejder i fleksjob indenfor hjemmeplejen. Har hund med på job. 22 timer ugtl. L er 39 år. Kikkertsyn. Fleksjob som kontorassistent. 20 timer. M er 23 år. Uddannet indenfor lager og logistik. Arbejdsløs siden Stærkt nærsynet. Herefter erfaringsudvekslinger i hver gruppe (se fortsættelse under kl. 15:30) Frokost 21

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen

- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen - løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen Erhvervserfaring til nyuddannede Nye muligheder - nyuddannede medarbejdere Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med et handicap

Læs mere

Ledige fleksjobberettigede

Ledige fleksjobberettigede Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status marts 217 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,

Læs mere

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status

Læs mere

Nye regler på det sociale område

Nye regler på det sociale område Nye regler på det sociale område Asperger Konference 29. september 2012 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Saturday, 29 September 2012 1 LAB 78 - fleksjob - nuværende Under folkepensionsalderen

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference Beskæftigelsesregion Nordjylland Handicapkonference 1. Oktober 2009 Leif Scherrebeck Hanan A. Wallentin 1 El Kaouchi Årsberetning 2008 Den landsdækkende indsats for beskæftigelse af personer med handicap

Læs mere

Fællesmøde TSS og TSP Rehabilitering af borgere med komplekse forløb

Fællesmøde TSS og TSP Rehabilitering af borgere med komplekse forløb Fællesmøde TSS og TSP Rehabilitering af borgere med komplekse forløb 10 år siden den første sundhedsaftale 1.0.. Med fokus på den gode udskrivning af komplekse borgere, forebyggelse for at forhindre genindlæggelser,

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Konsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS

Konsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS Hvor mange vil være på ressourceforløb Antagelser om tilgang Ville ellers have været på førtidspension, 12.200 personer (2/3 af tilkendelser)

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104 SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104 Godkendt i udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg den 29. maj 2017 og i udvalget Uddannelse og Job den 31. maj 2017 Indhold Beskyttet beskæftigelse (SEL

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel: Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten

Læs mere

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

KONTANTYDELSE. Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse.

KONTANTYDELSE. Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse. KONTANTYDELSE Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse. KONTANTYDELSE Når den 2-årige dagpengeret og retten til midlertidig

Læs mere

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2 Pensionslovgivning Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen og personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Frister for afgørelser på Beskæftigelsesområdet

Frister for afgørelser på Beskæftigelsesområdet Frister for afgørelser på Beskæftigelsesområdet Sagsnr. 10/3027 Resumé Retssikkerhed og Administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) fastsætter, at en kommune skal behandle spørgsmål om hjælp

Læs mere

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012 Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Informationsmøde den 14. juni 2012 Program Brug for alle et nyt initiativ Ved Beskæftigelsesregionen Formål med initiativet, elementerne

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 8 Offentligt Ørnevej 2 4873 Væggerløse. Til Folketingets Socialudvalg Kære damer og herrer, jeg tillader mig at henvende mig til Dem i håb om at kunne få et svar

Læs mere

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013 Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune Aalborg 3. oktober 2013 Agenda Organisering vedr. ressourceforløb Fordeling af sager i rehabiliteringsteam antal ressourceforløb hvor kommer de fra hvilke

Læs mere

Hvem henvender vi os til?

Hvem henvender vi os til? 1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere