Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014."

Transkript

1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

2

3 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

4 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Redaktionen er afsluttet den 7. maj 214. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 262 Albertslund T F E Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Omslag: Design Dialogue Foto: Trine Søndergaard Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 1 Pris: 125 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside: TRYKSAG 457 Rosendahls

5 Forord Nyt kapitel Hvem har oplevet de største stigninger i indkomsten? Hvordan har forskellene i indkomst udviklet sig? Og hvor stor er familiernes tilskyndelse til at arbejde og spare op? Det er nogle af de spørgsmål, man kan finde svar på i Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 214. Langt de fleste familier har gode levevilkår, en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at skabe det liv, de ønsker sig. Det er godt og skal ses i lyset af, at skiftende regeringer har haft fokus på at understøtte høj beskæftigelse, og at Danmark er et velfærdssamfund med høj grad af lige muligheder, herunder fri og lige adgang til uddannelse. De fleste har en betydelig økonomisk tilskyndelse til at arbejde, indkomstforskellene er små, og lavindkomst er for de fleste et forbigående fænomen. Regeringens reformer styrker yderligere den enkeltes mulighed for et aktivt liv med uddannelse og arbejde. Reformen af folkeskolen og af erhvervsuddannelserne skal sikre, at flest muligt står med en god ungdomsuddannelse, som afsæt for et godt arbejdsliv eller for at kunne læse videre. Reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob sigter på at give bedst mulig støtte og hjælp til mennesker, der af den ene eller anden grund har vanskeligheder med at være på arbejdsmarkedet. Vi ønsker at løfte hele det danske samfund og vil derfor følge udviklingen tæt - reelt lige muligheder skal blive til virkelighed. Vi har særligt fokus på, om reformerne løfter levevilkårene for socialt udsatte mennesker. Det er blandt andet baggrunden for, at regeringen har sat en række sociale 22-mål og fastsat en økonomisk fattigdomsgrænse. Med "Familiernes økonomi 214" er det første gang, at regeringen fremlægger sin fattigdomsredegørelse. Redegørelsen skal hvert år belyse udviklingen i økonomisk fattigdom og komme med dybdegående analyser, der kaster lys over årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i det danske samfund. Analyserne viser, at fattigdom er et komplekst problem. Udfordringerne kan ikke beskrives med få ord. Man kan sige det samme om løsningerne. Den gode nyhed er, at uddannelse og arbejde er et effektivt værn mod fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge for reelt lige muligheder netop for uddannelse og arbejde. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Indkomstforskelle Økonomisk fattigdom Afgang fra økonomisk fattigdom Mobilitet på det danske arbejdsmarked Styrket tilskyndelse til beskæftigelse Ældres økonomiske vilkår Incitamenter og rådighed Ledige, der reelt ikke står til rådighed Økonomiske incitamenter og rådighed Rådighed og efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning Udvikling i rådighed blandt ledige Bilag 2.1 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde Bilag 2.2 Andel selvforsørgende i ugerne efter AKU-interview Lønmobilitet i Danmark Jobmobilitet i et internationalt perspektiv Lønmobilitet på det danske arbejdsmarked Høj lønmobilitet efter ledighed Stor lønmobilitet for dem, som træder ind med relativt lav løn Pensionsopsparing Indledning Husholdningernes opsparing til pension Pensionsdækning Sammensatte marginale afkastprocenter Bilag 4.1 Indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Bilag 4.2 Modregning i offentlig pension Bilag 4.3 Variation i sammensatte marginale afkastprocenter Bilag 4.4 Forudsætninger for beregning af sammensatte marginale afkast-... procenter Bilag 4.5 Eksempel på beregning af sammensat marginal afkastprocent Bilag 4.6 Sammensatte marginale afkastprocenter ved opsparing i aktier Indkomstforskelle og -udvikling Indkomstudvikling Udvikling i indkomstfordelingen Et mere nuanceret syn på indkomstforskelle Udvikling i lavindkomstgruppen Bilag 5.1 Udfordringer ved mål for indkomstforskelle Bilag 5.2 Bidrag til Gini-koefficienten og ændringer i denne Bilag 5.3 Bidrag til Gini-koefficienten fra forskellige faktorer Bilag 5.4 Over- og underrepræsentation i lavindkomstgruppen Bilag 5.5 Indkomstfordeling

8 6. Ældres økonomiske vilkår Ældres indkomst og formue Ældre i lavindkomstgruppen Ældres helbred Supplerende ydelser til ældre Bilag 6.1 Ældres indkomster på etårs alderstrin Redegørelse om fattigdom Økonomisk fattigdom i Kort om afgrænsning af økonomisk fattigdom Fokus på økonomisk fattige i Økonomisk fattige børn Bilag 7.1 Kommissorium for ekspertudvalg om fattigdom Bilag 7.2 Indkomstbegreb til fastsættelse af den kritiske indkomstgrænse Bilag 7.3 Økonomisk fattige i 1999 og Bilag 7.4 Økonomisk fattige opdelt på kommuner Bilag 7.5 Uddybende om betydning af familiens karakteristika Bilag 7.6 Den 1-årige lavindkomstgruppe fra 1997 til Bilag 7.7 Virkning af tekniske korrektioner i datagrundlag Udvikling i økonomisk fattigdom Udviklingen fra 1999 til Mobilitet Initiativer med betydning for økonomisk fattigdom Bilag 8.1 Indkomstudvikling Bilag 8.2 Virkning af skatteændringer frem til Bilag 8.3 Socialpolitiske initiativer Bilag 8.4 Betydning af datakilder mv Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom Sociale indikatorer Sociale indikatorer blandt børn Sociale indikatorer blandt unge Opvækstvilkår og økonomisk fattigdom som ung Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom blandt 3-64-årige Sociale indikatorer og mobilitet Bilag 9.1 Sociale indikatorer datagrundlag og afgrænsning Bilag 9.2 Sociale indikatorer opdelt på arbejdsmarkedsstatus

9

10 Kapitel 1 1

11 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel Det danske samfund er kendetegnet ved et højt niveau for offentlig service, herunder fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og relativt gunstige indkomstoverførsler til familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Det er blandt andet baggrunden for, at Danmark har små indkomstforskelle, og at den enkeltes udfoldelsesmuligheder i mindre grad er afhængige af forældres indkomst og sociale status. Et veludbygget velfærdssamfund som det danske forudsætter et højt arbejdsudbud. Hvis arbejdsstyrken og arbejdstiden bliver for lav, vil skatteindtægterne ikke kunne dække de offentlige udgifter til offentlig service og forsørgelse. Det er derfor centralt, at skatte- og overførselssystemet ikke unødigt svækker den økonomiske gevinst ved at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det forringer mulighederne for såvel offentlig velfærd som privat forbrug. 1.1 Indkomstforskelle Danmark er et af de lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst, jf. figur 1.1. Sådan har det været gennem årtier. De små indkomstforskelle i Danmark skal ses i lyset af en relativt lille lønspredning, og at skatter og overførsler omfordeler en stor del af indkomsten i samfundet. Figur 1.1 Indkomstforskelle i OECD-landene, NOR DNK FIN BEL AUT SWE DEU NLD CHE FRA IRL ITA CAN AUS UK USA Anm.: Fordeling af disponible indkomster. Jo mindre indkomstforskelle, jo lavere Gini-koefficient. Definitionen af den disponible indkomst i OECD s opgørelse er ikke identisk med definitionen, der ligger til grund for opgørelsen i figur 1.2 mv. Se i øvrigt kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: OECD (213): Income Distribuation Database. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Gini-koefficienten, der omregner de samlede indkomstforskelle til ét enkelt tal, er i Danmark steget fra ca. 2 pct. i 1994 til godt 25½ pct. i 212. En af hovedforklaringerne på stigende indkomstforskelle er udviklingen i kapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af boligpriserne. Hvis man ser bort fra kapitalindkomsterne, har indkomstforskellene kun været svagt stigende, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten Gini-koefficient, pct Gini-koefficient, pct Disponibel indkomst Disponibel indkomst uden nettokapitalindkomst Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Nettokapitalindkomst er inkl. imputeret lejeværdi for boligejere. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Lavere skat på arbejde har isoleret set bidraget til at øge indkomstforskellene, men de fleste skattereformer har kun haft begrænset effekt på indkomstforskellene. Det skal ses i lyset af, at der i forbindelse med reformerne er taget betydelige fordelingsmæssige hensyn. Skatten på arbejdsindkomst er fx nedsat over hele indkomstskalaen. Lavindkomstgruppen er også vokset siden midten af 9 erne, jf. figur 1.3. Lavindkomstgruppen er den del af befolkningen, hvor den disponible indkomst udgør under 5 pct. af den disponible indkomst i midten af indkomstfordelingen (medianindkomst). 1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

13 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.3 Indkomstforskelle og lavindkomstgruppen, af befolkningen Gini Lavindkomstgruppen (h. akse) Vedvarende lavindkomst (h. akse) Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv. Debatten fokuserer ofte på udviklingen nederst i indkomstfordelingen. Når lavindkomstgruppen er steget, skyldes det blandt andet, at flere unge er under uddannelse og dermed midlertidigt (og frivilligt) i en situation med relativt lav indkomst. Når flere får en uddannelse, styrker det den enkeltes muligheder for et godt og udbytterigt liv på arbejdsmarkedet i form af lavere ledighedsrisiko, større erhvervsdeltagelse og højere løn. Et højere uddannelsesniveau har også samfundsmæssige gevinster i form af højere produktivitet og højere beskæftigelse på sigt. For de fleste i lavindkomstgruppen er relativt lav indkomst kun et midlertidigt fænomen. Hvis der udelukkende ses på længerevarende lavindkomst relativt lav indkomst 3 år i træk og der ses bort fra studerende, udgør lavindkomstgruppen omkring 1 pct. af befolkningen, og den er kun steget svagt i det seneste årti, jf. figur 1.4. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.4 Personer med relativ lavindkomst, Lavindkomstgruppe (1-årig) Vedvarende lavindkomst (3 år i træk) Vedvarende lavindkomst ekskl. studerende Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. I et internationalt perspektiv er Danmark desuden kendetegnet ved, at der er relativt få personer i lavindkomstgruppen, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Andele af personer i lavindkomstgruppen (1-årig) DNK FIN NOR NLD FRA AUT DEU IRL SWE CHE UK BEL CAN ITA AUS USA Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: OECD (213): Income Distribuation Database. I internationale sammenligninger er det ikke muligt at tage højde for den betydelige omfordeling, der sker via forbruget af offentlige service. I Danmark styrker dette forbrug især forbrugsmulighederne i bunden af indkomstfordelingen og bidrager blandt andet til en høj grad af lige muligheder for uddannelse og sundhed. Danmark er det OECD-land, hvor det indivi- 12 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

15 Kapitel 1 Sammenfatning duelle offentlige forbrug udgør den største andel af økonomien, og adgangen til ydelserne er mere universel end i andre lande. 1.2 Økonomisk fattigdom Selv i meget velstående lande med små indkomstforskelle vil der altid være personer, som har en relativt lav indkomst i forhold til det typiske i befolkningen. Relativt lav indkomst kan afspejle manglende muligheder i forhold til resten af befolkningen. Hvis situationen er vedvarende, kan det være problematisk og udtryk for økonomisk fattigdom. Der er en række udfordringer knyttet til det at definere og måle økonomisk fattigdom. Regeringen nedsatte derfor i maj 212 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse metoder og udarbejde et forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Arbejdet skulle forbedre grundlaget for at følge udviklingen i antallet af fattige og styrke muligheden for at målrette politiske initiativer mod særligt udsatte grupper. Ekspertudvalget har defineret fattigdom som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske, hvor situationen er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har, eller kun i begrænset omfang har, mulighed for ved egen drift at ændre situationen. Ekspertudvalget understreger i sin beretning, at økonomisk fattigdom ikke kan defineres objektivt og entydigt, ligesom der er udfordringer forbundet med at foretage en præcis opgørelse på statistiske data, som afspejler den formelle definition. Udvalget har i sin beretning peget på en statistisk afgrænsning, som ifølge udvalget primært vil omfatte personer, som ufrivilligt vedvarende er i en meget vanskelig økonomisk situation. Konkret afgrænses økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har en relativt lav disponibel indkomst (under 5 pct. af medianindkomsten), ikke har formue af betydning, og ikke er studerende over 17 år eller er i familie med en studerende over 17 år. Regeringen har besluttet at følge ekspertudvalgets anbefalinger, der foruden det konkrete forslag til afgrænsning af økonomisk fattigdom også omfatter forslag om, at der udarbejdes en årlig fattigdomsredegørelse. Regeringen vil årligt redegøre for fattigdom i Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter. Analyserne skal belyse den overordnede udvikling i antallet af personer med begrænsede økonomiske ressourcer, styrke vidensgrundlaget og identificere særligt udsatte grupper og derigennem bidrage til at målrette politiske tiltag. Økonomisk fattigdom kan forebygges og afhjælpes på mange måder. Et effektivt værn mod fattigdom er en stærk arbejdsmarkedstilknytning, som fx kan fremmes gennem uddannelse og en effektiv beskæftigelsesindsats. For nogle kan der være konkrete sociale problemer, der Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

16 Kapitel 1 Sammenfatning skal løses, før den enkelte kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Højere ydelser kan principielt løfte indkomstoverførselsmodtagere ud af økonomisk fattigdom, men mindre tilskyndelse til beskæftigelse og uddannelse kan samtidig føre til fastlåsning i langvarig offentlig forsørgelse. Højere forsørgelsesydelser gør det desuden vanskeligere at finansiere fri og lige adgang til uddannelse, sundhed mv. Analyserne i denne redegørelse tegner et billede af gruppen af økonomisk fattige som en lille og meget sammensat gruppe, hvilket svarer til konklusionerne i ekspertudvalgets beretning. Gruppen af økonomisk fattige udgør i 212 ca personer, svarende til godt,7 pct. af befolkningen, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Økonomisk fattige i personer personer ,7 pct. 1 Antal Andel (h. akse) Anm.: Se kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Når økonomisk fattige udgør en relativt lille andel af befolkningen, skal det blandt andet ses i lyset af, at der i Danmark som nævnt er fri og lige adgang til en række velfærdsydelser og et finmasket socialt sikkerhedsnet for familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Opgørelserne af økonomisk fattigdom baserer sig i denne redegørelse alene på analyser af danske data, da det ikke er muligt at opgøre antallet af økonomisk fattige i andre lande efter den danske afgrænsning. Man skal desuden være opmærksom på, at ekspertudvalget ikke fandt eksempler på sammenlignelige højindkomstlande med veludbyggede velfærdssamfund, der opererer med en egen officiel fattigdomsgrænse. Det er ikke muligt at pege på nogle få udvalgte karakteristika, der med stor præcision karakteriserer personer, der er økonomisk fattige. Der er imidlertid nogle grupper, der er overrepræsenterede. Kontanthjælpsmodtagere, selvstændige og personer uden kendt forsørgelsesgrundlag udgør den største del af økonomisk fattige, jf. figur Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

17 Kapitel 1 Sammenfatning Lønmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere udgør derimod en relativt lille del af de økonomisk fattige mellem 18 og 64 år. Blandt lønmodtagerne er særligt de fuldtidsbeskæftigede klart underrepræsenterede. Det understreger, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har stor betydning for risikoen for at være økonomisk fattig. Figur 1.7 Økonomisk fattige mellem 18 og 64 år opdelt på egen arbejdsmarkedsstatus, Fuldtidsbeskæftigede Selvstændige Deltidsbeskæftigede Delårsbeskæftigede Dagpenge Kontanthjælp Andre midlertidige offentlige ydelser Førtidspensionister Efterlønsmodtagere Ukendt forsørgelsesgrundlag Anm.: årige. Opgørelsen tager udgangspunkt i den enkeltes arbejdsmarkedsstatus. Beskæftigede, der er omfattet af økonomisk fattigdom, kan fx have meget store renteudgifter eller være i familie med en selvstændig med lav indkomst. Øvrige midlertidigt offentligt forsørgede er fx ledighedsydelse, fleksjob, SU, sygedagpenge, revalidering. Se i øvrigt kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. For en del af de økonomisk fattige er der kun meget sporadiske statistiske oplysninger om deres indkomster, idet de hverken modtager overførselsindkomst eller har lønindkomst ( ukendt forsørgelsesgrundlag ). Denne gruppe kan have forbrugsmuligheder, der ikke foreligger oplysninger om, fra familier og venner, indkomst fra sort arbejde mv. Der kan også være tale om personer, som er rejst ud af landet i længerevarende perioder, uden at det er blevet registreret. Et andet karakteristika, der er fremtrædende i gruppen af økonomisk fattige, er knyttet til alderen. Der er økonomisk fattige i alle aldersklasser, men personer fra starten af 2 erne til starten af 4 erne er markant overrepræsenterede. Det skal blandt andet ses i lyset af, at en del af de unge endnu ikke har færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, og at mange er i færd med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Overrepræsentationen hænger også sammen med ungeydelserne i kontanthjælpssystemet. Voksne i aldersklasserne fra midten af 4 erne og frem er modsat underrepræsenterede. Det hænger sammen med, at disse alderstrin generelt har et godt fodfæste på arbejdsmarkedet, og at ydelserne for pensionister ligger over indkomstgrænsen for økonomisk fattigdom. Der er således meget få pensionister blandt de økonomisk fattige. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

18 Kapitel 1 Sammenfatning Personer i børnefamilier er set under ét ikke oftere økonomisk fattige end andre personer i befolkningen, jf. figur 1.8. Modsat er især unge enlige uden børn markant overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige. Figur 1.8 Repræsentativitet opdelt på familie- og alderskategorier i 212 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 Hele befolkningen 1,5 1, 1,,5,5, Enlig under 3 år, uden børn Enlig over 3 år, uden børn Enlig med børn Par med børn Par uden børn Over 64-årige, Anm.: Alle over 64-årige er placeret i egen kategori uanset øvrig familiestatus. Hvis andelen for en familieog alderskategori er større (mindre) end andelen i hele befolkningen, svarer det til, at kategorien er overrepræsenteret (underrepræsenteret) blandt økonomisk fattige. Se i øvrigt kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Ud af de 39.2 økonomisk fattige er 7.9 børn. Børnene er økonomisk fattige, fordi deres familie set under ét er økonomisk fattige. Forældrene til økonomisk fattige børn er kendetegnet ved et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Omkring 7 pct. af børnene er i familie med voksne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

19 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 Økonomisk fattige børn opdelt efter højeste uddannelse hos de voksne i familien i Grundskole og uoplyst Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Anm.: Grundskole omfatter personer med uoplyst uddannelsesniveau, der blandt andet typisk omfatter indvandrere med medbragt uddannelse. Se kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Et af hovedformålene med fattigdomsredegørelsen er at følge og om muligt at forklare udviklingen i antallet af økonomisk fattige. Antallet af økonomisk fattige personer er steget gradvist fra 16.2 i 1999 til 42.1 i 29. Herefter har antallet ligget stabilt frem mod 211, hvorefter antallet af økonomisk fattige er faldet til 39.2 personer i 212, hvilket svarer til,7 pct. af befolkningen. Der er især sket et fald i antallet af økonomisk fattige børn fra 211 til 212, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Økonomisk fattige, ,5 1,5 1, 1,,5,5, , Alle Børn Anm.: Se kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

20 Kapitel 1 Sammenfatning Der er mange forhold, der påvirker antallet af økonomisk fattige, og det er ikke muligt at lave en præcis opdeling i bidrag, der kan forklare den samlede stigning i antallet af økonomisk fattige siden Der kan imidlertid peges på tre forhold, der i betydeligt omfang kan bidrage til at forklare udviklingen frem til 212: Indførslen af de såkaldte fattigdomsydelser, de gennemførte skattereformer i perioden frem til 211 samt udviklingen i kapitalindkomsterne (som blandt andet er påvirket af boligpriserne). Indførelsen af fattigdomsydelserne starthjælp, kontanthjælpsloftet mv. i starten af erne har sænket indkomsten i bunden af indkomstfordelingen og har derfor isoleret set øget antallet af økonomisk fattige, formentlig med op mod 5.5 personer. Virkningen kan opgøres til omkring 1.2 personer i 212, idet fattigdomsydelserne er afskaffet med virkning fra 1. januar 212, jf. figur Når der stadig er en effekt på antallet af økonomisk fattige i 212, skyldes det, at kriteriet for økonomisk fattigdom er baseret på indkomstforholdene i tre år. Figur 1.11 Isolerede bidrag til stigning i økonomisk fattigdom fra 1999 til personer 1. personer Samlet stigning Fattigdomsydelser Skattereformer Kapitalindkomst Anm.: Bidraget fra kapitalindkomst skal blandt andet ses i lyset af boligprisudviklingen. Se kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Skattereformerne frem til 211 og udviklingen i kapitalindkomsterne i perioden herunder det imputerede afkast af stigende huspriser kan isoleret set forklare en stigning på henholdsvis 6.7 og 9.5 økonomisk fattige i perioden Når disse forhold har øget gruppen af økonomisk fattige, skyldes det en anden mekanisme end indførslen af fattigdomsydelserne. Indførslen af fattigdomsydelserne mindskede indkomsterne i bunden af indkomstfordelingen. Skattereformerne og øget kapitalindkomst har især bidraget til en forholdsmæssig stor stigning i medianindkomsten og dermed indkomstkriteriet for fattigdom men har altså ikke sænket indkomsten i bunden af indkomstfordelingen. 18 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

21 Kapitel 1 Sammenfatning Ændringerne i skattereglerne er indført med henblik på at øge gevinsten ved at arbejde. De styrkede økonomiske incitamenter øger arbejdsudbuddet, hvilket betyder, at flere opnår og fastholder beskæftigelse, og færre er på overførselsindkomst. Disse effekter er betydelige, men er ikke indregnet i skønnet over det isolerede bidrag i ovenstående opgørelse, fordi man ikke med nøjagtighed kan identificere, hvem, og dermed hvor mange flere, der ville have været økonomisk fattige, hvis skattereformerne ikke havde bidraget til at øge erhvervsdeltagelsen. 1.3 Afgang fra økonomisk fattigdom Der er betydelig mobilitet ud af gruppen af økonomisk fattige. Andelen, der forlader gruppen af økonomisk fattige fra det ene år til det næste, udgør i størrelsesordenen 3-45 pct., jf. figur Stigningen i antallet af økonomisk fattige har ikke omsat sig i væsentlig lavere mobilitet ud af gruppen set over den betragtede periode. Figur 1.12 Afgang fra økonomisk fattigdom, Alle Børn Anm.: I forhold til økonomisk fattige året før. Inklusive udvandrede og døde. Se i øvrigt kapital 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Afgangsraten for børn er konsekvent højere end afgangsraten for økonomisk fattige generelt. Den særligt store afgang for børn fra 211 til 212 hænger sammen med afskaffelsen af fattigdomsydelserne, som i relativt stort omfang har reduceret antallet af børn i gruppen. De fleste, der forlader gruppen af økonomisk fattige, har i årene derefter en relativt lav indkomst. Det skal blandt andet ses i lyset af en forholdsvis svag uddannelsesmæssig baggrund sammenlignet med befolkningen som helhed. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

22 Kapitel 1 Sammenfatning Mange, der har været i gruppen af økonomiske fattige, bevæger sig dog gradvist opad i indkomstfordelingen. Efter nogle år er en del rykket så højt op, at det placerer dem i den øverste halvdel af indkomstfordelingen, jf figur Figur 1.13 Økonomisk fattige i hhv. 1999, 24 og 28 opdelt på disponibel indkomst i Indkomstdecil i Anm.: Eksklusive udvandrede og døde. Se i øvrigt kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Økonomisk fattigdom er særligt problematisk, hvis den enkelte person eller familie også er udfordret på andre måder, fx har sociale problemer, svage kompentencer eller ressourcesvag opvækst. Fattigdom og andre problemer kan således virke gensidigt forstærkende. Ekspertudvalget for fattigdom pegede på en række indikatorer for sociale problemer, herunder svag arbejdsmarkedstilknytning og psykisk diagnose. Også for økonomisk fattige med disse indikatorer er der en betydelig mobilitet ud af økonomisk fattigdom, idet den dog er mindre end for andre, jf. figur Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

23 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.14 Mobilitet ud af økonomisk fattigdom for personer med indikatorer på sociale problemer Under 18 år år 3-64 år Ingen sociale indikatorer Mindst 4 indikatorer på sociale problemer Anm.: Mobiliteten er opgjort fra 21 til 211. Se kapital 9 om sociale indikatorer. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Personer med indikatorer på sociale problemer er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige. Der er imidlertid langt fra en entydig sammenhæng mellem sociale problemer og lav indkomst. Hovedparten af personerne med indikatorer på sociale problemer er således ikke økonomisk fattige, jf. figur Det skal blandt andet ses i lyset af, at de eksisterende ydelsessystemer tager socialpolitiske hensyn. Nogle af de mest udsatte modtager førtidspension, der ligger over den kritiske indkomstgrænse. Det kan fx gælde personer med et langt og invaliderende misbrug bag sig, hvor selvforsørgelsesmulighederne er udtømt, og som derfor har fået tilkendt førtidspension. Figur 1.15 Personer med indikatorer for sociale problemer og økonomisk fattigdom, Under 18 år år 3-64 år Ikke økonomisk fattig (6.-1. decil) Ikke økonomisk fattig (1.-5. decil) Økonomisk fattig Anm.: Personer med indikatorer for sociale problemer er her personer med mindst 4 af de sociale indikatorer, som ekspertudvalget har peget på. Se kapitel 9 om sociale indikatorer. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

24 Kapitel 1 Sammenfatning Billedet afspejler også, at sociale problemer ikke i alle tilfælde kan måles med stor præcision. De sociale indikatorer er blandt andet baseret på oplysninger om uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, sociale foranstaltninger i barndommen, psykiske diagnoser og for børns vedkommende oplysninger om forældres uddannelse og beskæftigelse. Der vil være personer, der har en række af disse sociale indikatorer, som forsørger sig selv og har et godt socialt liv, fx i kraft af uobserverbare ressourcer eller støtte fra familie og venner. Man skal desuden være opmærksom på, at et socialt problem kan have negative konsekvenser, selv om den enkelte ikke er økonomisk fattig. Det kan fx gælde en alkoholmisbruger, der er i stand til at varetage et job, men hvor misbruget har konsekvenser i relation til helbred, familiens trivsel mv. Resultaterne peger på, at en socialpolitik, der sigter på at udfolde uddannelses- og beskæftigelsespotentialet hos den enkelte, hvor det er muligt, er et centralt element i indsatsen mod økonomisk fattigdom. Indsatsen skal ses som supplement til de generelle bestræbelser på at øge befolkningens uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt kan socialpolitikken ikke tilrettelægges, så den alene sigter mod at bekæmpe økonomisk fattigdom, da en række sociale problemer i givet fald kan blive overset. Regeringen har gennemført en række reformer, der har haft til formål at styrke uddannelsesniveauet og arbejdsmarkedstilknytningen. Reformerne sigter på at løfte uddannelse og beskæftigelse bredt og dermed forudsætningerne for selvforsørgelse. De suppleres af en målrettet socialpolitisk indsats, der skal håndtere specifikke sociale problemer, jf. boks 1.1. Afskaffelsen af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet (fattigdomsydelserne) og loftet over børne- og ungeydelsen reducerer isoleret set antallet af økonomisk fattige, idet begge initiativer øger overførslerne for personer omfattet af ændringerne, herunder nogle personer med en disponibel indkomst, der før lå under den kritiske indkomstgrænse. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes isoleret set at reducere antallet af økonomisk fattige med 7. personer, når den fulde virkning er realiseret. Faldet i antallet af økonomisk fattige i 212 skal ses i lyset heraf. Initiativerne har især løftet børnefamilier og dermed børn ud af fattigdom. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes isoleret set at reducere antallet af økonomisk fattige børn med ca Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 233 Offentligt. Familiernes økonomi

Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 233 Offentligt. Familiernes økonomi Socialudvalget 213-14 SOU Alm.del Bilag 233 Offentligt Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling,

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Kapitel 1 1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 I tabeller

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Finansudvalget (1. samling) FIU Alm.del - Bilag 109 Offentligt. Familiernes økonomi

Finansudvalget (1. samling) FIU Alm.del - Bilag 109 Offentligt. Familiernes økonomi Finansudvalget 214-15 (1. samling) FIU Alm.del - Bilag 19 Offentligt Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Kapitel 1 1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S). Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Udviklingen i indkomstforskelle

Udviklingen i indkomstforskelle PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere