Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014."

Transkript

1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

2

3 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

4 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Redaktionen er afsluttet den 7. maj 214. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 262 Albertslund T F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Omslag: Design Dialogue Foto: Trine Søndergaard Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 1 Pris: 125 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside: 541 TRYKSAG 457 Rosendahls

5 Forord Nyt kapitel Hvem har oplevet de største stigninger i indkomsten? Hvordan har forskellene i indkomst udviklet sig? Og hvor stor er familiernes tilskyndelse til at arbejde og spare op? Det er nogle af de spørgsmål, man kan finde svar på i Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 214. Langt de fleste familier har gode levevilkår, en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at skabe det liv, de ønsker sig. Det er godt og skal ses i lyset af, at skiftende regeringer har haft fokus på at understøtte høj beskæftigelse, og at Danmark er et velfærdssamfund med høj grad af lige muligheder, herunder fri og lige adgang til uddannelse. De fleste har en betydelig økonomisk tilskyndelse til at arbejde, indkomstforskellene er små, og lavindkomst er for de fleste et forbigående fænomen. Regeringens reformer styrker yderligere den enkeltes mulighed for et aktivt liv med uddannelse og arbejde. Reformen af folkeskolen og af erhvervsuddannelserne skal sikre, at flest muligt står med en god ungdomsuddannelse, som afsæt for et godt arbejdsliv eller for at kunne læse videre. Reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob sigter på at give bedst mulig støtte og hjælp til mennesker, der af den ene eller anden grund har vanskeligheder med at være på arbejdsmarkedet. Vi ønsker at løfte hele det danske samfund og vil derfor følge udviklingen tæt - reelt lige muligheder skal blive til virkelighed. Vi har særligt fokus på, om reformerne løfter levevilkårene for socialt udsatte mennesker. Det er blandt andet baggrunden for, at regeringen har sat en række sociale 22-mål og fastsat en økonomisk fattigdomsgrænse. Med "Familiernes økonomi 214" er det første gang, at regeringen fremlægger sin fattigdomsredegørelse. Redegørelsen skal hvert år belyse udviklingen i økonomisk fattigdom og komme med dybdegående analyser, der kaster lys over årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i det danske samfund. Analyserne viser, at fattigdom er et komplekst problem. Udfordringerne kan ikke beskrives med få ord. Man kan sige det samme om løsningerne. Den gode nyhed er, at uddannelse og arbejde er et effektivt værn mod fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge for reelt lige muligheder netop for uddannelse og arbejde. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Indkomstforskelle Økonomisk fattigdom Afgang fra økonomisk fattigdom Mobilitet på det danske arbejdsmarked Styrket tilskyndelse til beskæftigelse Ældres økonomiske vilkår Incitamenter og rådighed Ledige, der reelt ikke står til rådighed Økonomiske incitamenter og rådighed Rådighed og efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning Udvikling i rådighed blandt ledige Bilag 2.1 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde Bilag 2.2 Andel selvforsørgende i ugerne efter AKU-interview Lønmobilitet i Danmark Jobmobilitet i et internationalt perspektiv Lønmobilitet på det danske arbejdsmarked Høj lønmobilitet efter ledighed Stor lønmobilitet for dem, som træder ind med relativt lav løn Pensionsopsparing Indledning Husholdningernes opsparing til pension Pensionsdækning Sammensatte marginale afkastprocenter Bilag 4.1 Indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Bilag 4.2 Modregning i offentlig pension Bilag 4.3 Variation i sammensatte marginale afkastprocenter Bilag 4.4 Forudsætninger for beregning af sammensatte marginale afkast-... procenter Bilag 4.5 Eksempel på beregning af sammensat marginal afkastprocent Bilag 4.6 Sammensatte marginale afkastprocenter ved opsparing i aktier Indkomstforskelle og -udvikling Indkomstudvikling Udvikling i indkomstfordelingen Et mere nuanceret syn på indkomstforskelle Udvikling i lavindkomstgruppen Bilag 5.1 Udfordringer ved mål for indkomstforskelle Bilag 5.2 Bidrag til Gini-koefficienten og ændringer i denne Bilag 5.3 Bidrag til Gini-koefficienten fra forskellige faktorer Bilag 5.4 Over- og underrepræsentation i lavindkomstgruppen Bilag 5.5 Indkomstfordeling

8 6. Ældres økonomiske vilkår Ældres indkomst og formue Ældre i lavindkomstgruppen Ældres helbred Supplerende ydelser til ældre Bilag 6.1 Ældres indkomster på etårs alderstrin Redegørelse om fattigdom Økonomisk fattigdom i Kort om afgrænsning af økonomisk fattigdom Fokus på økonomisk fattige i Økonomisk fattige børn Bilag 7.1 Kommissorium for ekspertudvalg om fattigdom Bilag 7.2 Indkomstbegreb til fastsættelse af den kritiske indkomstgrænse Bilag 7.3 Økonomisk fattige i 1999 og Bilag 7.4 Økonomisk fattige opdelt på kommuner Bilag 7.5 Uddybende om betydning af familiens karakteristika Bilag 7.6 Den 1-årige lavindkomstgruppe fra 1997 til Bilag 7.7 Virkning af tekniske korrektioner i datagrundlag Udvikling i økonomisk fattigdom Udviklingen fra 1999 til Mobilitet Initiativer med betydning for økonomisk fattigdom Bilag 8.1 Indkomstudvikling Bilag 8.2 Virkning af skatteændringer frem til Bilag 8.3 Socialpolitiske initiativer Bilag 8.4 Betydning af datakilder mv Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom Sociale indikatorer Sociale indikatorer blandt børn Sociale indikatorer blandt unge Opvækstvilkår og økonomisk fattigdom som ung Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom blandt 3-64-årige Sociale indikatorer og mobilitet Bilag 9.1 Sociale indikatorer datagrundlag og afgrænsning Bilag 9.2 Sociale indikatorer opdelt på arbejdsmarkedsstatus

9

10 Kapitel 1 1

11 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel Det danske samfund er kendetegnet ved et højt niveau for offentlig service, herunder fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og relativt gunstige indkomstoverførsler til familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Det er blandt andet baggrunden for, at Danmark har små indkomstforskelle, og at den enkeltes udfoldelsesmuligheder i mindre grad er afhængige af forældres indkomst og sociale status. Et veludbygget velfærdssamfund som det danske forudsætter et højt arbejdsudbud. Hvis arbejdsstyrken og arbejdstiden bliver for lav, vil skatteindtægterne ikke kunne dække de offentlige udgifter til offentlig service og forsørgelse. Det er derfor centralt, at skatte- og overførselssystemet ikke unødigt svækker den økonomiske gevinst ved at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det forringer mulighederne for såvel offentlig velfærd som privat forbrug. 1.1 Indkomstforskelle Danmark er et af de lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst, jf. figur 1.1. Sådan har det været gennem årtier. De små indkomstforskelle i Danmark skal ses i lyset af en relativt lille lønspredning, og at skatter og overførsler omfordeler en stor del af indkomsten i samfundet. Figur 1.1 Indkomstforskelle i OECD-landene, NOR DNK FIN BEL AUT SWE DEU NLD CHE FRA IRL ITA CAN AUS UK USA Anm.: Fordeling af disponible indkomster. Jo mindre indkomstforskelle, jo lavere Gini-koefficient. Definitionen af den disponible indkomst i OECD s opgørelse er ikke identisk med definitionen, der ligger til grund for opgørelsen i figur 1.2 mv. Se i øvrigt kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: OECD (213): Income Distribuation Database. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Gini-koefficienten, der omregner de samlede indkomstforskelle til ét enkelt tal, er i Danmark steget fra ca. 2 pct. i 1994 til godt 25½ pct. i 212. En af hovedforklaringerne på stigende indkomstforskelle er udviklingen i kapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af boligpriserne. Hvis man ser bort fra kapitalindkomsterne, har indkomstforskellene kun været svagt stigende, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten Gini-koefficient, pct Gini-koefficient, pct Disponibel indkomst Disponibel indkomst uden nettokapitalindkomst Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Nettokapitalindkomst er inkl. imputeret lejeværdi for boligejere. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Lavere skat på arbejde har isoleret set bidraget til at øge indkomstforskellene, men de fleste skattereformer har kun haft begrænset effekt på indkomstforskellene. Det skal ses i lyset af, at der i forbindelse med reformerne er taget betydelige fordelingsmæssige hensyn. Skatten på arbejdsindkomst er fx nedsat over hele indkomstskalaen. Lavindkomstgruppen er også vokset siden midten af 9 erne, jf. figur 1.3. Lavindkomstgruppen er den del af befolkningen, hvor den disponible indkomst udgør under 5 pct. af den disponible indkomst i midten af indkomstfordelingen (medianindkomst). 1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

13 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.3 Indkomstforskelle og lavindkomstgruppen, af befolkningen Gini Lavindkomstgruppen (h. akse) Vedvarende lavindkomst (h. akse) Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv. Debatten fokuserer ofte på udviklingen nederst i indkomstfordelingen. Når lavindkomstgruppen er steget, skyldes det blandt andet, at flere unge er under uddannelse og dermed midlertidigt (og frivilligt) i en situation med relativt lav indkomst. Når flere får en uddannelse, styrker det den enkeltes muligheder for et godt og udbytterigt liv på arbejdsmarkedet i form af lavere ledighedsrisiko, større erhvervsdeltagelse og højere løn. Et højere uddannelsesniveau har også samfundsmæssige gevinster i form af højere produktivitet og højere beskæftigelse på sigt. For de fleste i lavindkomstgruppen er relativt lav indkomst kun et midlertidigt fænomen. Hvis der udelukkende ses på længerevarende lavindkomst relativt lav indkomst 3 år i træk og der ses bort fra studerende, udgør lavindkomstgruppen omkring 1 pct. af befolkningen, og den er kun steget svagt i det seneste årti, jf. figur 1.4. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.4 Personer med relativ lavindkomst, Lavindkomstgruppe (1-årig) Vedvarende lavindkomst (3 år i træk) Vedvarende lavindkomst ekskl. studerende Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. I et internationalt perspektiv er Danmark desuden kendetegnet ved, at der er relativt få personer i lavindkomstgruppen, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Andele af personer i lavindkomstgruppen (1-årig) DNK FIN NOR NLD FRA AUT DEU IRL SWE CHE UK BEL CAN ITA AUS USA Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling. Kilde: OECD (213): Income Distribuation Database. I internationale sammenligninger er det ikke muligt at tage højde for den betydelige omfordeling, der sker via forbruget af offentlige service. I Danmark styrker dette forbrug især forbrugsmulighederne i bunden af indkomstfordelingen og bidrager blandt andet til en høj grad af lige muligheder for uddannelse og sundhed. Danmark er det OECD-land, hvor det indivi- 12 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

15 Kapitel 1 Sammenfatning duelle offentlige forbrug udgør den største andel af økonomien, og adgangen til ydelserne er mere universel end i andre lande. 1.2 Økonomisk fattigdom Selv i meget velstående lande med små indkomstforskelle vil der altid være personer, som har en relativt lav indkomst i forhold til det typiske i befolkningen. Relativt lav indkomst kan afspejle manglende muligheder i forhold til resten af befolkningen. Hvis situationen er vedvarende, kan det være problematisk og udtryk for økonomisk fattigdom. Der er en række udfordringer knyttet til det at definere og måle økonomisk fattigdom. Regeringen nedsatte derfor i maj 212 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse metoder og udarbejde et forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Arbejdet skulle forbedre grundlaget for at følge udviklingen i antallet af fattige og styrke muligheden for at målrette politiske initiativer mod særligt udsatte grupper. Ekspertudvalget har defineret fattigdom som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske, hvor situationen er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har, eller kun i begrænset omfang har, mulighed for ved egen drift at ændre situationen. Ekspertudvalget understreger i sin beretning, at økonomisk fattigdom ikke kan defineres objektivt og entydigt, ligesom der er udfordringer forbundet med at foretage en præcis opgørelse på statistiske data, som afspejler den formelle definition. Udvalget har i sin beretning peget på en statistisk afgrænsning, som ifølge udvalget primært vil omfatte personer, som ufrivilligt vedvarende er i en meget vanskelig økonomisk situation. Konkret afgrænses økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har en relativt lav disponibel indkomst (under 5 pct. af medianindkomsten), ikke har formue af betydning, og ikke er studerende over 17 år eller er i familie med en studerende over 17 år. Regeringen har besluttet at følge ekspertudvalgets anbefalinger, der foruden det konkrete forslag til afgrænsning af økonomisk fattigdom også omfatter forslag om, at der udarbejdes en årlig fattigdomsredegørelse. Regeringen vil årligt redegøre for fattigdom i Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter. Analyserne skal belyse den overordnede udvikling i antallet af personer med begrænsede økonomiske ressourcer, styrke vidensgrundlaget og identificere særligt udsatte grupper og derigennem bidrage til at målrette politiske tiltag. Økonomisk fattigdom kan forebygges og afhjælpes på mange måder. Et effektivt værn mod fattigdom er en stærk arbejdsmarkedstilknytning, som fx kan fremmes gennem uddannelse og en effektiv beskæftigelsesindsats. For nogle kan der være konkrete sociale problemer, der Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

16 Kapitel 1 Sammenfatning skal løses, før den enkelte kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Højere ydelser kan principielt løfte indkomstoverførselsmodtagere ud af økonomisk fattigdom, men mindre tilskyndelse til beskæftigelse og uddannelse kan samtidig føre til fastlåsning i langvarig offentlig forsørgelse. Højere forsørgelsesydelser gør det desuden vanskeligere at finansiere fri og lige adgang til uddannelse, sundhed mv. Analyserne i denne redegørelse tegner et billede af gruppen af økonomisk fattige som en lille og meget sammensat gruppe, hvilket svarer til konklusionerne i ekspertudvalgets beretning. Gruppen af økonomisk fattige udgør i 212 ca personer, svarende til godt,7 pct. af befolkningen, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Økonomisk fattige i personer personer ,7 pct. 1 Antal Andel (h. akse) Anm.: Se kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Når økonomisk fattige udgør en relativt lille andel af befolkningen, skal det blandt andet ses i lyset af, at der i Danmark som nævnt er fri og lige adgang til en række velfærdsydelser og et finmasket socialt sikkerhedsnet for familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Opgørelserne af økonomisk fattigdom baserer sig i denne redegørelse alene på analyser af danske data, da det ikke er muligt at opgøre antallet af økonomisk fattige i andre lande efter den danske afgrænsning. Man skal desuden være opmærksom på, at ekspertudvalget ikke fandt eksempler på sammenlignelige højindkomstlande med veludbyggede velfærdssamfund, der opererer med en egen officiel fattigdomsgrænse. Det er ikke muligt at pege på nogle få udvalgte karakteristika, der med stor præcision karakteriserer personer, der er økonomisk fattige. Der er imidlertid nogle grupper, der er overrepræsenterede. Kontanthjælpsmodtagere, selvstændige og personer uden kendt forsørgelsesgrundlag udgør den største del af økonomisk fattige, jf. figur Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

17 Kapitel 1 Sammenfatning Lønmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere udgør derimod en relativt lille del af de økonomisk fattige mellem 18 og 64 år. Blandt lønmodtagerne er særligt de fuldtidsbeskæftigede klart underrepræsenterede. Det understreger, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har stor betydning for risikoen for at være økonomisk fattig. Figur 1.7 Økonomisk fattige mellem 18 og 64 år opdelt på egen arbejdsmarkedsstatus, Fuldtidsbeskæftigede Selvstændige Deltidsbeskæftigede Delårsbeskæftigede Dagpenge Kontanthjælp Andre midlertidige offentlige ydelser Førtidspensionister Efterlønsmodtagere Ukendt forsørgelsesgrundlag Anm.: årige. Opgørelsen tager udgangspunkt i den enkeltes arbejdsmarkedsstatus. Beskæftigede, der er omfattet af økonomisk fattigdom, kan fx have meget store renteudgifter eller være i familie med en selvstændig med lav indkomst. Øvrige midlertidigt offentligt forsørgede er fx ledighedsydelse, fleksjob, SU, sygedagpenge, revalidering. Se i øvrigt kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. For en del af de økonomisk fattige er der kun meget sporadiske statistiske oplysninger om deres indkomster, idet de hverken modtager overførselsindkomst eller har lønindkomst ( ukendt forsørgelsesgrundlag ). Denne gruppe kan have forbrugsmuligheder, der ikke foreligger oplysninger om, fra familier og venner, indkomst fra sort arbejde mv. Der kan også være tale om personer, som er rejst ud af landet i længerevarende perioder, uden at det er blevet registreret. Et andet karakteristika, der er fremtrædende i gruppen af økonomisk fattige, er knyttet til alderen. Der er økonomisk fattige i alle aldersklasser, men personer fra starten af 2 erne til starten af 4 erne er markant overrepræsenterede. Det skal blandt andet ses i lyset af, at en del af de unge endnu ikke har færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, og at mange er i færd med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Overrepræsentationen hænger også sammen med ungeydelserne i kontanthjælpssystemet. Voksne i aldersklasserne fra midten af 4 erne og frem er modsat underrepræsenterede. Det hænger sammen med, at disse alderstrin generelt har et godt fodfæste på arbejdsmarkedet, og at ydelserne for pensionister ligger over indkomstgrænsen for økonomisk fattigdom. Der er således meget få pensionister blandt de økonomisk fattige. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

18 Kapitel 1 Sammenfatning Personer i børnefamilier er set under ét ikke oftere økonomisk fattige end andre personer i befolkningen, jf. figur 1.8. Modsat er især unge enlige uden børn markant overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige. Figur 1.8 Repræsentativitet opdelt på familie- og alderskategorier i 212 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 Hele befolkningen 1,5 1, 1,,5,5, Enlig under 3 år, uden børn Enlig over 3 år, uden børn Enlig med børn Par med børn Par uden børn Over 64-årige, Anm.: Alle over 64-årige er placeret i egen kategori uanset øvrig familiestatus. Hvis andelen for en familieog alderskategori er større (mindre) end andelen i hele befolkningen, svarer det til, at kategorien er overrepræsenteret (underrepræsenteret) blandt økonomisk fattige. Se i øvrigt kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Ud af de 39.2 økonomisk fattige er 7.9 børn. Børnene er økonomisk fattige, fordi deres familie set under ét er økonomisk fattige. Forældrene til økonomisk fattige børn er kendetegnet ved et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Omkring 7 pct. af børnene er i familie med voksne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

19 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 Økonomisk fattige børn opdelt efter højeste uddannelse hos de voksne i familien i Grundskole og uoplyst Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Anm.: Grundskole omfatter personer med uoplyst uddannelsesniveau, der blandt andet typisk omfatter indvandrere med medbragt uddannelse. Se kapitel 7 om økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Et af hovedformålene med fattigdomsredegørelsen er at følge og om muligt at forklare udviklingen i antallet af økonomisk fattige. Antallet af økonomisk fattige personer er steget gradvist fra 16.2 i 1999 til 42.1 i 29. Herefter har antallet ligget stabilt frem mod 211, hvorefter antallet af økonomisk fattige er faldet til 39.2 personer i 212, hvilket svarer til,7 pct. af befolkningen. Der er især sket et fald i antallet af økonomisk fattige børn fra 211 til 212, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Økonomisk fattige, ,5 1,5 1, 1,,5,5, , Alle Børn Anm.: Se kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

20 Kapitel 1 Sammenfatning Der er mange forhold, der påvirker antallet af økonomisk fattige, og det er ikke muligt at lave en præcis opdeling i bidrag, der kan forklare den samlede stigning i antallet af økonomisk fattige siden Der kan imidlertid peges på tre forhold, der i betydeligt omfang kan bidrage til at forklare udviklingen frem til 212: Indførslen af de såkaldte fattigdomsydelser, de gennemførte skattereformer i perioden frem til 211 samt udviklingen i kapitalindkomsterne (som blandt andet er påvirket af boligpriserne). Indførelsen af fattigdomsydelserne starthjælp, kontanthjælpsloftet mv. i starten af erne har sænket indkomsten i bunden af indkomstfordelingen og har derfor isoleret set øget antallet af økonomisk fattige, formentlig med op mod 5.5 personer. Virkningen kan opgøres til omkring 1.2 personer i 212, idet fattigdomsydelserne er afskaffet med virkning fra 1. januar 212, jf. figur Når der stadig er en effekt på antallet af økonomisk fattige i 212, skyldes det, at kriteriet for økonomisk fattigdom er baseret på indkomstforholdene i tre år. Figur 1.11 Isolerede bidrag til stigning i økonomisk fattigdom fra 1999 til personer 1. personer Samlet stigning Fattigdomsydelser Skattereformer Kapitalindkomst Anm.: Bidraget fra kapitalindkomst skal blandt andet ses i lyset af boligprisudviklingen. Se kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Skattereformerne frem til 211 og udviklingen i kapitalindkomsterne i perioden herunder det imputerede afkast af stigende huspriser kan isoleret set forklare en stigning på henholdsvis 6.7 og 9.5 økonomisk fattige i perioden Når disse forhold har øget gruppen af økonomisk fattige, skyldes det en anden mekanisme end indførslen af fattigdomsydelserne. Indførslen af fattigdomsydelserne mindskede indkomsterne i bunden af indkomstfordelingen. Skattereformerne og øget kapitalindkomst har især bidraget til en forholdsmæssig stor stigning i medianindkomsten og dermed indkomstkriteriet for fattigdom men har altså ikke sænket indkomsten i bunden af indkomstfordelingen. 18 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

21 Kapitel 1 Sammenfatning Ændringerne i skattereglerne er indført med henblik på at øge gevinsten ved at arbejde. De styrkede økonomiske incitamenter øger arbejdsudbuddet, hvilket betyder, at flere opnår og fastholder beskæftigelse, og færre er på overførselsindkomst. Disse effekter er betydelige, men er ikke indregnet i skønnet over det isolerede bidrag i ovenstående opgørelse, fordi man ikke med nøjagtighed kan identificere, hvem, og dermed hvor mange flere, der ville have været økonomisk fattige, hvis skattereformerne ikke havde bidraget til at øge erhvervsdeltagelsen. 1.3 Afgang fra økonomisk fattigdom Der er betydelig mobilitet ud af gruppen af økonomisk fattige. Andelen, der forlader gruppen af økonomisk fattige fra det ene år til det næste, udgør i størrelsesordenen 3-45 pct., jf. figur Stigningen i antallet af økonomisk fattige har ikke omsat sig i væsentlig lavere mobilitet ud af gruppen set over den betragtede periode. Figur 1.12 Afgang fra økonomisk fattigdom, Alle Børn Anm.: I forhold til økonomisk fattige året før. Inklusive udvandrede og døde. Se i øvrigt kapital 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Afgangsraten for børn er konsekvent højere end afgangsraten for økonomisk fattige generelt. Den særligt store afgang for børn fra 211 til 212 hænger sammen med afskaffelsen af fattigdomsydelserne, som i relativt stort omfang har reduceret antallet af børn i gruppen. De fleste, der forlader gruppen af økonomisk fattige, har i årene derefter en relativt lav indkomst. Det skal blandt andet ses i lyset af en forholdsvis svag uddannelsesmæssig baggrund sammenlignet med befolkningen som helhed. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

22 Kapitel 1 Sammenfatning Mange, der har været i gruppen af økonomiske fattige, bevæger sig dog gradvist opad i indkomstfordelingen. Efter nogle år er en del rykket så højt op, at det placerer dem i den øverste halvdel af indkomstfordelingen, jf figur Figur 1.13 Økonomisk fattige i hhv. 1999, 24 og 28 opdelt på disponibel indkomst i Indkomstdecil i Anm.: Eksklusive udvandrede og døde. Se i øvrigt kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Økonomisk fattigdom er særligt problematisk, hvis den enkelte person eller familie også er udfordret på andre måder, fx har sociale problemer, svage kompentencer eller ressourcesvag opvækst. Fattigdom og andre problemer kan således virke gensidigt forstærkende. Ekspertudvalget for fattigdom pegede på en række indikatorer for sociale problemer, herunder svag arbejdsmarkedstilknytning og psykisk diagnose. Også for økonomisk fattige med disse indikatorer er der en betydelig mobilitet ud af økonomisk fattigdom, idet den dog er mindre end for andre, jf. figur Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

23 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.14 Mobilitet ud af økonomisk fattigdom for personer med indikatorer på sociale problemer Under 18 år år 3-64 år Ingen sociale indikatorer Mindst 4 indikatorer på sociale problemer Anm.: Mobiliteten er opgjort fra 21 til 211. Se kapital 9 om sociale indikatorer. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Personer med indikatorer på sociale problemer er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige. Der er imidlertid langt fra en entydig sammenhæng mellem sociale problemer og lav indkomst. Hovedparten af personerne med indikatorer på sociale problemer er således ikke økonomisk fattige, jf. figur Det skal blandt andet ses i lyset af, at de eksisterende ydelsessystemer tager socialpolitiske hensyn. Nogle af de mest udsatte modtager førtidspension, der ligger over den kritiske indkomstgrænse. Det kan fx gælde personer med et langt og invaliderende misbrug bag sig, hvor selvforsørgelsesmulighederne er udtømt, og som derfor har fået tilkendt førtidspension. Figur 1.15 Personer med indikatorer for sociale problemer og økonomisk fattigdom, Under 18 år år 3-64 år Ikke økonomisk fattig (6.-1. decil) Ikke økonomisk fattig (1.-5. decil) Økonomisk fattig Anm.: Personer med indikatorer for sociale problemer er her personer med mindst 4 af de sociale indikatorer, som ekspertudvalget har peget på. Se kapitel 9 om sociale indikatorer. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter

24 Kapitel 1 Sammenfatning Billedet afspejler også, at sociale problemer ikke i alle tilfælde kan måles med stor præcision. De sociale indikatorer er blandt andet baseret på oplysninger om uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, sociale foranstaltninger i barndommen, psykiske diagnoser og for børns vedkommende oplysninger om forældres uddannelse og beskæftigelse. Der vil være personer, der har en række af disse sociale indikatorer, som forsørger sig selv og har et godt socialt liv, fx i kraft af uobserverbare ressourcer eller støtte fra familie og venner. Man skal desuden være opmærksom på, at et socialt problem kan have negative konsekvenser, selv om den enkelte ikke er økonomisk fattig. Det kan fx gælde en alkoholmisbruger, der er i stand til at varetage et job, men hvor misbruget har konsekvenser i relation til helbred, familiens trivsel mv. Resultaterne peger på, at en socialpolitik, der sigter på at udfolde uddannelses- og beskæftigelsespotentialet hos den enkelte, hvor det er muligt, er et centralt element i indsatsen mod økonomisk fattigdom. Indsatsen skal ses som supplement til de generelle bestræbelser på at øge befolkningens uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt kan socialpolitikken ikke tilrettelægges, så den alene sigter mod at bekæmpe økonomisk fattigdom, da en række sociale problemer i givet fald kan blive overset. Regeringen har gennemført en række reformer, der har haft til formål at styrke uddannelsesniveauet og arbejdsmarkedstilknytningen. Reformerne sigter på at løfte uddannelse og beskæftigelse bredt og dermed forudsætningerne for selvforsørgelse. De suppleres af en målrettet socialpolitisk indsats, der skal håndtere specifikke sociale problemer, jf. boks 1.1. Afskaffelsen af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet (fattigdomsydelserne) og loftet over børne- og ungeydelsen reducerer isoleret set antallet af økonomisk fattige, idet begge initiativer øger overførslerne for personer omfattet af ændringerne, herunder nogle personer med en disponibel indkomst, der før lå under den kritiske indkomstgrænse. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes isoleret set at reducere antallet af økonomisk fattige med 7. personer, når den fulde virkning er realiseret. Faldet i antallet af økonomisk fattige i 212 skal ses i lyset heraf. Initiativerne har især løftet børnefamilier og dermed børn ud af fattigdom. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes isoleret set at reducere antallet af økonomisk fattige børn med ca Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Kapitel 1 1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 I tabeller

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere