KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?"

Transkript

1 KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1

2 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den udløsende faktor for tildeling af ydelser uden for sundhedsvæsenet 5 Ved nogle diagnoser er der behov for væsentligt mere helhedsorienterede behandlingsforløb 5 Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser Det Etiske Råd 2016 Grafisk tilrettelæggelse: Grobowski Illustrationer: Karsten Aurbach Publikationen består af 9 tekster Kan findes på Det Etiske Råds hjemmeside: Indledning: Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser Kernetekst 1: Diagnosen som det bedste og det værste Kernetekst 2: Menneskesyn og magt Kernetekst 3: Viden og relationer i sundhedssystemet Kernetekst 4: Diagnosen uden for sundhedssystemet Afslutning: Kan diagnoser bruges på en bedre måde? Baggrundstekst om Diagnosen som begreb og praksis Baggrundstekst om Hvad er sygdom? Baggrundstekst om Diagnoser i fokus ADHD, depression og samlebetegnelsen funktionelle lidelser

3 KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? I denne tekst opsummeres nogle af de forslag til at forbedre brugen af diagnoser, som blev diskuteret på de afholdte workshops. På samme måde som i de øvrige kernetekster stammer forslagene primært fra de inviterede deltagere og udtrykker derfor ikke nødvendigvis Det Etiske Råds holdning. Diagnoser er et så indgroet arbejdsredskab i den sundhedsfaglige praksis, at den praksis ville være vanskelig at få til at fungere uden diagnoser. Diagnoserne er fx med til at muliggøre international forskning og erfaringsopsamling, de udgør et effektivt kommunikationsmiddel internt i sundhedsvæsenet, og selv organiseringen af sundhedssektoren er også i høj grad bundet op på eksistensen af diagnoser. Men at diagnoser ikke kan undværes er ikke ensbetydende med, at vi opererer med det bedst tænkelige sæt af diagnoser, med den mest hensigtsmæssige måde at undergruppere diagnoser på, med den bedst tænkelige måde at stille diagnoser på eller med den bedst tænkelige måde at bruge diagnoser på. Det gør vi helt sikkert ikke! Men selve diagnosesystemet er meget tungt at danse med og uhyre svært at ændre på blandt andet på grund af den måde, det udarbejdes og vedtages på. Så mange af de forslag, man måske umiddelbart kunne have til ændringer, forekommer det temmelig urealistiske at give sig i kast med at få gennemført. Det gælder fx forslag om at afskaffe opdelingen mellem somatiske og psykiatriske diagnoser, at begrænse udviklingen af nye diagnoser og den medfølgende sygeliggørelse af hverdagslivet, og at få ændret kriterierne for at stille specifikke diagnoser. Ændringer som disse kommer først i stand gennem langvarige forløb, som involverer forhandlinger mellem magtfulde, overnationale aktører. I det følgende vil ambitionen derfor være den noget mindre ambitiøse kort at opsummere nogle af de muligheder, der måske trods alt er for i dansk sammenhæng at forbedre den måde, diagnoser virker på i forskellige sammenhænge. Opsummeringerne baserer sig på de fire kernetekster, som er den centrale del af det samlede materiale. Som udgangspunkt vedrører de derfor primært diagnoserne ADHD og depression og diagnoser under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser, men de kan formodentlig overføres også til andre diagnoser. PATIENTEN BØR HAVE STØRRE INDFLYDELSE PÅ DIAGNOSEN Det er ønskeligt, at patienterne i det mindste i nogle tilfælde får større indflydelse på og kontrol med diagnosen, end de har nu. Dette hænger sammen med, at diagnoser er langt fra at være uskyldige. Nogle diagnoser kan skygge for personen bag diagnosen, fordi sygdommen eller lidelsen for andre bliver den væsentligste eller eneste nøgle til at forstå personen. I værste fald kan diagnosen også føre til stigmatisering. SIDE 3

4 Patienterne kan gives større kontrol med diagnosen på flere måder. En mulighed er, at patienten kan erklæres for rask, eller at patienten i højere grad end nu inddrages i en dialog med sundhedspersonen, før diagnosen stilles. Desuden bør den enkelte sundhedsperson eventuelt på baggrund af dialogen med patienten nogle gange overveje, hvad formålet er med at stille en diagnose her og nu, hvis den forekommer usikker og måske heller ikke er forbundet med nogen konkret behandlingsmulighed. En bedre mulighed kan i så fald være at forholde sig afventende et stykke tid eller henvise patienten videre til andre sundhedspersoner med større viden om den konkrete lidelse. Dette sidste bør der som hovedregel være mulighed for! En anden mulighed er fx, at patienten kan vælge at få diagnosen privatmarkeret i diverse journaler, så andre sundhedspersoner kun har adgang til den efter særlige regler. Som reglerne er nu, er sundhedspersonalet forpligtet til kun at videregive de oplysninger til en anden sundhedsperson, som i den givne sammenhæng er relevante for denne. Meget tyder imidlertid på, at sundhedspersonalet ikke lever op til denne forpligtelse. Muligheden for at privatmarkere kan derfor i det mindste udgøre et alternativ, så længe dette ikke er tilfældet. PATIENTER SKAL INDDRAGES Patienternes opfattelse af og perspektiv på deres situation bør i højere grad end nu indgå, når der skal træffes beslutninger om deres fremtid. I mange sammenhænge holdes personer med en lidelse mere eller mindre systematisk udenfor, når disse beslutninger træffes. Ofte bliver de slet ikke inviteret til de netværksmøder mellem fagpersoner, hvor tildelingen af sociale ydelser, uddannelsesmuligheder eller fremtidige behandlingsmuligheder diskuteres eller planlægges. Eller også er de faktisk til stede, men har ingen indflydelse på de beslutninger, der træffes. Enten overhøres de, eller også tillægges deres opfattelser og vurderinger ingen betydning og får derfor ingen indflydelse på beslutningerne. Dette er naturligvis ikke rimeligt. Tværtimod kan det bidrage til, at patienten føler sig nedgjort og stigmatiseret. Det er heller ikke hensigtsmæssigt. Formålet med såvel behandlingstilbud som tildeling af sociale ydelser mv. er i sidste ende primært at bidrage til at give personen med en lidelse så meningsfuldt et liv i fremtiden som muligt. Men man kan ikke give en person et meningsfuldt liv uden at vide noget om, hvad der gør livet meningsfuldt for netop denne person. Derfor skal patienterne så vidt muligt inddrages og opfordres til at bidrage med deres vurderinger, når der skal træffes beslutninger om deres fremtid. At de inddrages betyder ikke, at de selv skal træffe beslutningerne eller at deres egne vurderinger ikke kan udfordres. Men det betyder, at de indgår i dialogen, bliver taget alvorligt som diskussionspartnere og får en vis indflydelse. Det er muligt, at nogle patienter skal rustes til denne opgave ved hjælp af tilbud om fx psykoedukation, hvor man blandt andet lærer noget om sin lidelse og de særlige behov, den afstedkommer. Meget tyder på, at det er lettere for omverdenen at opfatte et menneske med en diagnose som en unik person, hvis det pågældende menneske er i stand til at beskrive sin lidelse ud fra de særlige behov, lidelsen afstedkommer, i stedet for blot at henvise til en diagnose. Dette gælder også i andre sammenhænge, fx på arbejdsplad- SIDE 4

5 sen og i sociale sammenhænge. Men nogle patienter oplever, at de mangler et sprog til at beskrive deres situation. DIAGNOSEN MÅ IKKE VÆRE DEN UDLØSENDE FAKTOR FOR TILDELING AF YDELSER UDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET At patienter inddrages mere bør gå hånd i hånd med, at diagnosens betydning for tildeling af ydelser eller muligheder uden for sundhedsvæsenet minimeres. De største problemer ved at anvende diagnoser opstår, når de flyttes over i andre systemer, som fx det kommunale system og skolevæsenet. I disse systemer udgør diagnosen ofte selve grundlaget for tildelingen af ydelser og for opfattelsen og behandlingen af patienten. Dette er for det første ikke i overensstemmelse med lovgivningen. Fx må diagnosen ikke udgøre det endelige kriterium for tildelingen af ydelser som sygedagpenge og førtidspension. Tildelingen skal også basere sig på en vurdering af den enkelte borgers muligheder og behov. For det andet er det ikke i den enkelte patients interesse. Patienten har i stedet en interesse i, at tildelingerne også tager højde for hans eller hendes særlige situation og behov. Hvordan det bedst kan imødegås, at diagnosen tillægges for stor betydning i forbindelse med tildelingen af ydelser uden for sundhedsvæsenet, er svært at sige. Det er således påfaldende, at den eksisterende praksis i det kommunale system faktisk ikke ser ud til at være i overensstemmelse med lovgivningen i alle tilfælde. Muligvis skal der yderligere lovgivningsmæssige tiltag til. Og måske skal der sideløbende hermed eller i stedet etableres et mere omfattende tværfagligt samarbejde for at sikre, at patientens/borgerens behov i højere grad kommer i fokus. VED NOGLE DIAGNOSER ER DER BEHOV FOR VÆSENTLIGT MERE HELHEDSORIENTEREDE BEHANDLINGSFORLØB For patienter med nogle typer af diagnoser gælder det, at ingen af de sundhedspersoner, patienten har med at gøre, har overblik over den samlede behandlingsindsats og er i stand til at udforme en helhedsorienteret udrednings- eller behandlingsplan. Hvis der skal laves en helhedsorienteret behandlingsindsats, er det ud fra flere patienters erfaringer dem selv, der må stå for det eller også må de presse på, for at der sker noget, så de i det mindste kommer videre i systemet. Men det har de færreste overskud til. Nogle patienter oplever også, at de selv er nødt til at viderebringe informationer om fx medicinering fra et behandlingssted til et andet, og at de i øvrigt må fortælle om deres sygdomsforløb igen og igen, fordi informationerne går tabt i systemet. Der er derfor behov for en væsentligt mere helhedsorienteret og/eller sammenhængende behandlingsindsats, hvor flere indsatsmuligheder tænkes sammen i en samlet behandlingsplan. Det er ikke enkelt at svare på, hvordan dette kan lade sig gøre. Ét bud er, at det er nødvendigt at understøtte tværfagligheden i forhold til nogle patientgrupper, idet tværfaglighed skal forstås som noget andet end flerfaglighed. Tværfaglighed er således kendetegnet ved, at forskellige typer af fagpersoner faktisk udveksler synspunkter og perspektiver, hvilket ikke nødvendigvis sker ved flerfaglighed. Her kan fag personerne SIDE 5

6 arbejde parallelt uden at udveksle viden. Tværfaglighed kommer imidlertid ikke af sig selv, den må understøttes fx gennem DRGvtaksterne eller ved, at der etableres flere tværfaglige centre rettet mod at behandle personer med bestemte typer af diagnoser. Et andet bud på, hvordan det helhedsorienterede behandlingsforløb kan understøttes, er, at der skal være en tovholder, som har det overordnede ansvar for at koordinere forløbet. Også i dette tilfælde er det formodentlig nødvendigt, at funktionen som tovholder understøttes af forskellige tiltag, fx uddannelsesmæssige og organisatoriske tiltag. SIDE 6

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

KERNETEKST 1 DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE SIDE 1

KERNETEKST 1 DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE SIDE 1 DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE 3 Lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser 5 Sygdomsmodeller 6 stigning i antallet af diagnoser

Læs mere

VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET

VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1 INDHOLD VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET 3 Manglende kommunikation og informationsvideregivelse 3 Mulige forklaringer på den manglende sammenhæng 5 Manglende

Læs mere

KERNETEKST 2 MENNESKESYN OG MAGT SIDE 1

KERNETEKST 2 MENNESKESYN OG MAGT SIDE 1 MENNESKESYN OG MAGT SIDE 1 INDHOLD MENNESKESYN OG MAGT 3 Systemets magt og lægers magt 3 Motoren i reduktionisme 6 Menneskesyn og stigmatisering 7 Selvstigmatisering 12 OVERVEJELSER OM REDUKTION OG STIGMATISERING

Læs mere

KERNETEKST 4 DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1

KERNETEKST 4 DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1 DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET 3 Diagnosen i det sociale system 4 Mistro og manglende fokus på patienten og patientens individuelle behov 6 Tildelingen

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Systematik i invitation til behandlingsplansmøder

Systematik i invitation til behandlingsplansmøder Systematik i invitation til behandlingsplansmøder Erfaringer med inddragelse af indlagte patienter i arbejdet med egen behandlingsplan Psykiatrisk Center Nordsjælland Helsingør Udviklingschef Gitte Busch

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Hospitalsbyggeri, kultur og organisering

Hospitalsbyggeri, kultur og organisering Konsulent, sygehusbyggeri Simon Nørregaard Jensen Danske Regioner Hospitalsbyggeri, kultur og organisering De store udfordringer på sundhedsområdet Den demografiske udvikling Flere lider af kronisk sygdom

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats Tidlig indsats Sammenhængende tilbud Højt fagligt niveau Døgnåbent Målrettet indsats Borgeren i centrum Høj livskvalitet Sundhed og motion Samarbejde på tværs Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver

Læs mere

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV.

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. Denne vejledning omhandler epikriser (udskrivningsbreve) ved udskrivelse af patienter fra sygehuse samt ved ambulant behandling, herunder vigtigheden

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Køge

Psykiatrisk Klinik Køge Psykiatrisk Klinik Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Fokus på det gode liv

Fokus på det gode liv Fokus på det gode liv Oplæg til debat om hvordan vi skaber rammerne for det gode liv for borgere med et handicap KKR Syddanmark november 2015 Baggrund En projektgruppe under KKR Syddanmark har gennemført

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Rønnegården Rapport over uanmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer... 3 Ydelser og Målgruppe...

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient - en kondenseret udgave af undersøgelsesresultater Centrale fund fra litteraturstudie, fotoworkshop og kvalitativ og kvantitativ

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi. Tirsdag den 28. maj 2013

Vederlagsfri fysioterapi. Tirsdag den 28. maj 2013 Vederlagsfri fysioterapi Tirsdag den 28. maj 2013 Resume 1989: 22 mio.kr. i overskud. 1990 erne: Ordningen vokser og vokser Overflytning i 2008. KL ønskede at overtage hele opgaven. Aktion om behandlingskrævende

Læs mere

ADHD, depression og arbejdsevne

ADHD, depression og arbejdsevne ADHD, depression og arbejdsevne Underviser Hvordan undgår vi, at depression og ADHD sætter punktum for arbejdslivet?speciallæge i psykiatri viser, hvordan diagnose og arbejdsliv kan gå hånd i hånd.diagnoserne

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger

Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger Hovedudvalget Forord Region Syddanmark har et personalepolitisk værdigrundlag, som skal efterleves af ansatte i forbindelse med varetagelse

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Afsnit G1 Vordingborg

Afsnit G1 Vordingborg Afsnit G1 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider. Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

HVAD ER SYGDOM? BAGGRUNDSTEKST SIDE 1

HVAD ER SYGDOM? BAGGRUNDSTEKST SIDE 1 HVAD ER SYGDOM? SIDE 1 INDHOLD HVAD ER SYGDOM? 3 DEN BIOMEDICINSKE SYGDOMSMODEL 4 DEN BIO-PSYKO-SOCIALE SYGDOMSMODEL 6 DEN HUMANISTISKE SYGDOMSMODEL 9 SYGDOMSMODELLER OG PSYKIATRISKE DIAGNOSER 11 Etiske

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen Samvirkende Menighedsplejer Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen Til frivillige og andre interesserede 05-08-2015 Dette materiale beskriver procedurer og rammerne omkring selvhjælpsgrupper i dette

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR

Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR RE LA TIO N ER Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR 2 Baggrund Herning Kommune vil have attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Høj

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

D.6. januar 2016. Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden

D.6. januar 2016. Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden D.6. januar 2016 Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden Først skal vi takke for den mulighed, vi har fået for at redegøre for de udfordringer,vi ser ved ydelsesregistreringerne i Psykiatrien og som

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

Apotekerregister (liste indeholdende apoteksindehavere, stillet til rådighed af Danmarks Apotekerforening)

Apotekerregister (liste indeholdende apoteksindehavere, stillet til rådighed af Danmarks Apotekerforening) Mini-vejledning for apotekere i brugen af FMK-online Indledning FMK-online kan tilgås fra sundhed.dk eller direkte på adressen FMK-online.dk Brugere af FMK-online valideres i forbindelse med login med

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum Økonomihåndbog Indholdsfortegnelse 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum... 1 Udgifter der dækkes... 2 Regnskab... 2 1.2 Netværksgrupper... 3 Regnskab... 3 1.3 Støtteformer... 4 Gaver og bidrag uden

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere