STRUKTURREFORMEN OG DE NYE KOMMUNER

Transkript

1 STRUKTURREFORMEN OG DE NYE KOMMUNER

2 Indhold Baggrund 3 Folkeoplysningsudvalgets rolle 5 Opgaver og struktur for idrætsråd 6 Idrætsrådets arbejdsområder 7 Samarbejdsaftaler 7 Tilskudsordning 8 Hvordan kunne en byordning se ud? 8 Lokaletilskud 10 Principper for fordeling af haltimer 11 Idrætspolitik 12 Procesforløb 12 Indholdet i idrætspolitiken 13 Visionerne 13 Målsætningerne for idrætspolitiken 14 Afslutning 15 Hvordan kommer vi videre? 15 Kontakt 15 Udgiver: Danmarks Idræts-Forbund Tekst: Søren Gøtzsche April 2005 Telefon Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2

3 INDHOLD I OPLÆGGET Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse har drøftet forbundets indsats i forbindelse med kommunalreformen, og der er enighed om, at Danmarks Idræts-Forbund skal yde rådgivning og bistand i forbindelse med etableringen af idrætsråd i de nye kommuner. Administrationen har derfor udarbejdet dette oplæg som led i en målrettet indsats over for foreninger og idrætssamvirker i de nuværende kommuner. Hæftet indeholder en kort beskrivelse af opgaverne og et forslag til procedure for etablering af et idrætsråd i de nye store kommuner. Oplægget er praktisk orienteret og indeholder en generel beskrivelse af opgaverne for et idrætsråd med hovedvægten lagt på et forslag til vedtægter for idrætsrådet, forslag til principper for udformning af en tilskudsordning forslag til principper for fordeling af lokaler og faciliteter og endeligt et oplæg til indholdet i en lokal idrætspolitik Danmarks Idræts-Forbund henvender sig derfor til alle kommuner med tilbud om at bistå lokalt med udformningen af et arbejdsgrundlag for idrætsråd og den videre proces i god tid inden kommunalvalget den 15. november. Baggrund Kortet over det nye Danmark og kommunerne er ved at være færdigt. Kommunerne har afleveret deres ønsker om ændringer i den kommunale struktur, og det fremgår af regeringens forslag til revision af den kommunale inddeling, at indenrigs- og sundhedsministeren senest den 1. juli 2005 udfærdiger det endelige kort over den kommunale inddeling. Det ser ud til, at kommunerne bliver væsentligt større end oprindeligt tænkt, og det tegner til, at der fremover vil være knapt 100 kommuner Danmark. Det betyder også en lang række ændringer i de kommunale opgaver, men der bliver ikke flyttet ret meget på foreningsområdet. De overordnede retningslinier for foreningernes brug af offentlige lokaler og fordelingen af offentlige tilskud har altid været en lokal, kommunal opgave. Det er understreget gentagne gange i det lovforberedende arbejde i forbindelse med opgavereformen, at denne opgavefordeling skal fastholdes. På den baggrund er der en udbredt frygt for, at det lokale foreningsliv bliver 'glemt' i debatterne om fremtiden i kommunerne. Meget tyder på at daginstitutioner, skoler, ældreforsorgen og mange andre opgaver simpelthen kommer til at fylde mere i den lokale debat og politiske bevidsthed. 3

4 Danmarks Idræts-Forbund kan derfor tilbyde administrativ bistand til oplæg inden for en række forskellige områder såsom idrætspolitik, vedtægter for idrætsråd, praktisk udformning af tilskudsordning og principperne for lokalefordeling. Det er af stor betydning at få udviklet en model, der sikrer udkantområdernes fortsatte repræsentation i den demokratiske proces. Det har altid været afgørende for Danmarks Idræts-Forbund at få slået fast, at idrætten foregår lokalt, og at etableringen af faciliteterne som udgangspunkt er en lokal opgave, som løses af kommunen og foreningen i fællesskab. Vi må forudse, at der lokalt vil være nogle særlige områder, hvor der kan opstå en meget kraftig debat, som kun kan løses af de lokale aktører, og som forudsætter brugerinddragelse. På facilitetsområdet kan det skabe problemer, når der pludseligt er flere ens foreninger i samme kommune, og som udgangspunkt har lige adgang til gode faciliteter. Hvordan skal de fordeles? Hvad med nedlæggelser eller sammenlægninger af anlæg? På samme måde kan der opstå problemer for foreningsstrukturen. Hvordan sikres udkantsområder, og hvordan forhindres tvangssammenlægninger? Den type af problemer kan som hidtil løses af folkeoplysningsudvalgene. En af de vigtigste opgaver i forbindelse med strukturreformen bliver at styrke det nære demokrati. Derfor vil Danmarks Idræts-Forbund også søge at bistå foreningslivet med etableringen af fremtidige lokale idrætspolitiske fora (idrætsråd). Dette sker ved at udforme forslag til 'standardvedtægter' for idrætsrådet. Derudover er der et behov for administrativ bistand til idrætsrådene. Det er måske ikke i så høj grad en egentlig praktisk bistand med at skrive og indkalde til møder, men mere som tovholder og proceskonsulenter. Det er endvidere af overordentlig stor betydning, at lokalkendskabet i de kommunale forvaltninger bevares. Mange af de lokale tilskudsordninger er baseret på gamle aftaler, præcedens og er udformet med udgangspunkt i de konkrete lokale forhold. Det er derfor vigtigt, at den kommunale administration fortsat har en tæt og nær kontakt til det lokale foreningsliv, og at folkeoplysningsudvalgets ekspertise og lokale kendskab inddrages i størst muligt omfang. Opgaven for Danmarks Idræts-Forbund vil som nævnt koncentreres om udformning af en lokal idrætspolitik og etablering af idrætsråd. Det er vigtigt, at de lokale foreningsliv inddrages aktivt i sammenlægningsprocessen allerede i planlægningen. Idrætsforeningerne er en vigtig del af det lokale engagement, og alle ideer og synspunkter skal inddrages i dialogen fra begyndelsen. 4

5 Folkeoplysningsudvalgets rolle Første trin til formulering af den nye kommunes politik på folkeoplysningsområdet, herunder støtteordningerne, er en grundig beskrivelse af forholdene i de kommuner, der skal sammenlægges. I de fleste kommuner er der allerede nu nedsat embedsmandsgrupper, som har til opgave at belyse området. Det drejer sig dels om aktivitetstilskud, lokaletilskud og lokaleanvisningen til de folkeoplysende foreninger, men også om de mere administrative rutiner, for eksempel ansøgningsskemaer, ansøgningsfrister, regler om regnskab og revision. Derudover skal de mere styrelsesmæssige forhold beskrives, herunder folkeoplysningsudvalgenes sammensætning og kompetence. Danmarks Idræts-Forbund foreslår, at der nedsættes en projektgruppe i foråret /4 år før kommunesammenlægningen med et kommissorium om at beskrive problemstillingen vedrørende organiseringen af folkeoplysningsområdet. Projektgruppen består både medarbejdere fra de nuværende kommuner og repræsentanter for det lokale foreningsliv. Oplægget afleveres i løbet af efteråret. Oplægget tager udgangspunkt i de nuværende tilskudsregler i den enkelte kommune. Det skal belyses, hvor der er forskelle og dermed, hvor der skal tilpasses. Oplægget skal indeholde en beskrivelse af forskelle og forslag til løsning. Oplægget skal endvidere beskrive den nuværende økonomi inden for området i den enkelte kommune og dermed også den samlede økonomi i den nye storkommune. Der tages udgangspunkt i Indenrigsministeriets vejledende kontoplan, som dækker den folkeoplysende virksomhed, fritidshuse, idrætsanlæg, idrætshaller og folkeoplysning m.v. (Det gælder især kontiene 0.20, 0.21, 0.30, 0.31, 0.32, 0.33, 0.35, 2.41, 3.70, 3.71, 3.72, 3.73, 3.74 og 3.75) Der skal udarbejdes forslag til vedtægt for folkeoplysningsudvalget i den nye storkommune. Denne vedtægt skal omfatte en beskrivelse af valgproceduren og antallet af medlemmer i udvalget. Efter Danmarks Idræts-Forbunds opfattelse bør udvalget være så stort og repræsentere så bredt et udvalg som muligt for at give flest mulige indflydelse på selve organiseringen, som skal formulere de nye tilskudsregler i den nye kommune. Danmarks Idræts-Forbund anbefaler endvidere, at folkeoplysningsudvalgene i de nuværende kommuner allerede fra begyndelsen af 2006 nedsætter et 'frivilligt folkeoplysningsudvalg', som dækker den nye storkommune, og som tildeles en rådgivende og koordinerende funktion i forbindelse med udarbejdelsen af de nye tilskudsvilkår. Der vil være et stort behov i foreningslivet for at kende de nye tilskudsbetingelser allerede i foråret 2006 i forbindelse med tilrettelæggelsen af sæsonen Det skal også overvejes, om man vil anbefale en dispensation fra folkeoplysningslovens princip om lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold i en periode af hensyn til tilpasning af regler. Oplægget skal efterfølgende behandles af sammenlægningsudvalget, der nedsættes med funktionsperiode fra 1. januar

6 Opgaver og struktur for idrætsråd Der er en række elementer, der skal tages hensyn til i udformningen af forslag til vedtægter for idrætsråd. Indledningsvist bør der fokuseres på idrætsrådets opgaver og struktur/organisation. Der kan være tale om forskellige ambitionsniveauer, og hvor meget indflydelse og kompetence de kommende kommunalbestyrelser og folkeoplysningsudvalg vil være indstillede på at overdrage til idrætsrådene. Dette hæfte indeholder også et forslag til vedtægter for idrætsrådet. Idrætsrådets opgaver kan være enkle og hovedsageligt af rådgivende karakter i forhold til det politiske og administrative niveau. Idrætsrådet ud taler sig om opgaver, rådgiver omkring idrætspolitik, faciliteter, økonomi etc. Der kan dog også være tale om idrætsråd, der yderligere udfører administrative opgaver og servicerer foreningerne. Det kan være fordeling af lokaler, administration af tilskudsordning, redigering eller udarbejdelse af ekstern kommunikation, eventuelt en hjemmeside, og endeligt kan de vejlede omkring personaleadministration, ansættelsesforhold i foreningerne. Endelig kan der være tale om 'store' idrætsråd, som har en egentlig administration med ansat personale. Disse idrætsråd tager egne initiativer til projekter og søger ekstern finansiering. Idrætsrådene kan have struktureret og organiseret sine aktiviteter på forskellig vis. Der kan være tale om idrætsråd, som hovedsagelig løser politiske opgaver. Alle foreninger er født medlemmer af idrætsrådet, der betales intet kontingent. Idrætsrådets opgaver løses fortrinsvis på et eller to årlige møder eventuelt i et repræsentantskab med en bestyrelse med få årlige møder. Typisk vil hver forening have en stemme i repræsentantskabet. Der kan også være tale om idrætsråd, hvor den enkelte forening melder sig ind. Kontingentet kan beregnes enten på baggrund af medlemsantallet eller et fast kontingent for hver medlemsforening. Stemmeretten på repræsentantskabsmødet vil afspejle foreningens størrelse. Der afholdes regelmæssige bestyrelsesmøder, eventuelt er der udpeget et forretningsudvalg til at varetage den løbende drift. Det bør også afklares, hvorvidt der skal være begrænsninger i medlemskredsen. Er det kun idrætsforeninger, måske endda kun foreninger i Danmarks Idræts-Forbund specialforbund, der kan optages som medlemmer, eller kan idrætsrådet udvides til at omfatte andre børne- og ungdomsforeninger eller måske alle folkeoplysende foreninger i kommunen? 6

7 Idrætsrådets arbejdsområder Idrætsrådet kan udføre en lang række opgaver af koordinerende og informativ karakter, hvor det lokale foreningsliv taler med en stemme i forhold til kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget. Idrætsrådet kan udtale sig på en række områder: Fordeling af udendørsbaner på såvel skoler som idrætsanlæg. Fordeling af indendørsbaner i skolernes gymnastiksale, aulaer, haller samt på idrætsanlæggene. Beregning af blandt andet trænertilskud og transporttilskud. Udvælgelse af prismodtagere. Hjælp, rådgivning til medlemsklubberne vedrørende folkeoplysning, tilskudsregler, tilskudsansøgninger og udvikling af nye projekter m.m. Rådgivning i forbindelse med kluborganisation. Kursusvirksomhed. Profilering og markedsføring af idrætten i alle relevante sammenhæng. Information til klubberne gennem informationsbreve, udformning af hjemmesider, lokalradio og lokalaviser. Samarbejdsaftaler Danmarks Idræts-Forbund anbefaler, at kommunen og idrætsrådet indgår en formel samarbejdsaftale om idrætsrådets opgaver. En sådan aftale sikrer, at idrætsrådet skal høres i alle væsentlige og principielle sager i forhold til idrætslivet, forinden disse sager behandles i folkeoplysningsudvalget eller kommunalbestyrelsen. Det bør således sikres, at idrætsrådet: Orienteres om alle sager som berører foreningslivet Inddrages i arbejdet om udarbejdelsen af idrætspolitik Inddrages i den langsigtede planlægning på idrætsområdet Formidler kontakt og informationer mellem foreningslivet og kommunen Udpeger repræsentanter til råd og bestyrelser på idrætsområdet Det kan endvidere aftales, at kommunen stiller sekretariatshjælp til rådighed for idrætsrådet, med sekretærbistand, mødelokaler, trykning og kopiering samt udsendelse af materialer til idrætsrådets medlemmer. 7

8 Tilskudsordning Folkeoplysningsloven er en decentral lov og med en rammestyring. Lovens intentioner har altid været, at foreningslivet skal støttes med udgangspunkt i de lokale politiske forhold. Det har også betydet, at de enkelte tilskudsordninger har udviklet sig forskelligt, og der kan derfor i dag være betydelig forskel på støttekriterier og beløbsstørrelser i kommunerne. Det betyder også, at der kan være væsentlige forskel på den kommunale støtte i de enkelte kommuner, der indgår i en sammenlægning. Folkeoplysningsloven fastslår blot, at loven skal sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. Kommunalbestyrelsen skal yde tilskud til aktiviteter for børn og unge og kan yde tilskud til aktiviteter for voksne. Herudover skal kommunalbestyrelsen stille ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til rådighed og yde tilskud til private lokaler. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Det kan besluttes, at dele af beløbsrammen skal anvendes til nærmere angivne formål, eksempelvis musikgarder, ungdomsklubber eller lignende. Det er den enkelte forening, der træffer beslutning om valg af ledere, ansættelse af trænere samt om anvendelsen af tilskuddet. Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til f.eks. særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov. Tilskuddet kan sættes i forhold til den samlede kontingentbetaling, herunder bidrag, som foreningens medlemmer skaber ved deres arbejdsindsats, og anden deltagerbetaling. Endeligt er der slået fast, at hvis der ydes tilskud til foreningernes egen disposition, ydes dette efter objektive kriterier og udbetales ratevis forud, eventuelt som a contobeløb. Hvis der ydes tilskud til specifikke formål, skal tilskuddet anvendes til disse formål. Tilskuddet kan udbetales efter regning, når aktiviteten har været afholdt. Hvordan kunne en byordning se ud? Som det fremgår af ovenstående, er der i dag meget stor forskel på tilskudsordningerne i de enkelte kommuner. Det er derfor nødvendigt, at der sker en nøje gennemgang og analyse af de eksisterende ordninger, således at det bliver helt klart, hvor mange økonomiske ressourcer kommunerne i dag bruger på området. Det fremgår af det kommunale budget, hvordan de økonomiske rammer er fordelt, men der er traditionelt også mange 'gamle aftaler' og 'vi plejer', som ikke fremgår af budgettet. Det skal også belyses, hvor meget der bruges på lokaler og udendørsfaciliteter. Til brug for analysen af den lokale støtteordning er det nødvendigt med en beskrivelse af de enkelte elementer, som støtteordningen indeholder: Medlemstilskud Ydes der tilskud til lederuddannelse, aktivitetstilskud, befordring, træningslejre, lønomkostninger etc.? Det økonomiske niveau Er der tilknyttet særlige betingelser til tilskuddet, kontingentstørrelse etc.? Udbetalingsregler Er der særlige regler om frister, skemaer, afregningsform? 8

9 Særlige tilskud Er der særlige tilskud til ungdomsklubber, garder? Lokaletilskud Er der ændringer i 'mindst 65 %'-reglen, højere tilskudssatser, ændringer i 25-årsreglen, ydes der tilskud til udendørsanlæg, eller ydes der kommunale tilskud direkte til selvejende institutioner? Ansøgningsregler Er der særlige skemaer eller ansøgningsfrister, er der særlige revisionsbestemmelser for større tilskud? Danmarks Idræts-Forbund foreslår, at idrætsrådene i de nye kommuner efterfølgende tager udgangspunkt i analysen af de enkelte kommuners tilskudsordninger og drøfter de enkelte elementer i støtteordningen. Der rejser sig en række spørgsmål, som det kan være af stor betydning af få drøftet nøje. Der er derfor anført en række spørgsmål, som kan danne grundlag for en nærmere drøftelse lokalt. Hvordan skal en byordning være? Enkel og let forståelig? Millimeterretfærdig? Kan disse ting forenes? Skal pengene bruges til lokaler? Gratis lokaler? Lokaleordning, der gælder uanset alder? Lokaleordning, der prioriterer aktiviteter for børn og unge under 25 år? Gebyrer på offentlige lokaler? Skal pengene bruges til medlemstilskud/ aktivitetstilskud? Grundtilskud til alle foreninger? Ensartet medlemstilskud uanset aktivitetsniveau? Skal medlemstilskuddet differentieres for medlemmer under 25 år? Medlemstilskuddet afhængigt af omkostningsniveau? Skal foreningerne have støtte til at opfange særlige grupper? Skal pengene bruges til leder/instruktøruddannelse? Skal der afsættes et beløb til dette område? Hvem skal fordele pengene? Skal der satses specielt på lederuddannelse indenfor kommunen? Skal der udbetales løn til ledere og instruktører? Skal voksne selv betale? Aktivitetstilskud til voksne? Forbedret lokaletilskudsordning for voksne? Skal der udbetales særlige tilskud? Kørselstilskud? Tilskud til lønudgifter? Tilskud til materialeanskaffelser? Hvem skal støttes, børn/unge eller alle? Skal der tages hensyn til geografisk placering? Skal der afsættes et beløb til særlige grupper? Skal der ydes støtte til nye initiativer? Kan foreningen lave aktiviteter sammen med skole, SFO, børnehaver m.fl.? Skal kommende støtteordninger tage højde for nye udfordringer til foreninger f.eks. på sundhedsområdet? 9

10 Lokaletilskud Folkeoplysningsudvalget skal stille egnede ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg vederlagsfrit til rådighed for den folkeoplysende virksomhed. Lokaler og udendørsanlæg skal anvises med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug. Ud - gifter til el, varme og rengøring afholdes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan op - kræve gebyr for anvisning af lokalerne. Kommunalbestyrelsen skal yde tilskud med mindst 65 % af driftsudgifterne til lokaler, der ejes eller lejes af foreninger, og som anvendes til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Der ydes tilskud til følgende driftsudgifter vedrørende egne lokaler: Renter af prioritetsgæld. Skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen. Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn. Der ydes tilskud til følgende driftsudgifter vedrørende lejede lokaler: Det aftalte lejebeløb. Afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn. Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at yde et sådant tilskud til nye lejemål. I lighed med problematikken på aktivitetstilskudsområdet er der også en lang række spørgsmål, der skal analyseres nærmere i forbindelse med udformningen af de nye lokaletilskudsbestemmelser. Anvisningsprincipper Er der bestemmelser om central eller decentral anvisning, findes der særlige regler for visse foreningstyper, idrætsgrene, aldersgrupper? Administrative procedurer Hvordan er de enkelte kommuners ansøgningsfrister, ansøgningsskemaer? Er der udarbejdet en oversigt over offentlige lokaler og anlæg? Er der udformet lokale regler om fornødent udstyr, opkridtning af baner, rengøring m.v.? Eventuelle brugerudvalg og brugerbestyrelser Pedelbistand, åbne-/lukkeordninger Gebyrordninger Hvilke lokaler og anlæg er omfattet, hvad er ge byrets størrelse, er der sket en graduering af gebyret på aldersgrupper, tidspunkter m.v.? 10

11 Principper for fordeling af haltimer Fordelingen af timer i kommunale lokaler og haller er erfaringsmæssigt et af de områder, der kan give flest problemer. Ansvaret for og kompetencen til at foretage fordelingen af lokaler og haltimer er tillagt folkeoplysningsudvalget. Udviklingen på området har i de senere år været en kraftig stigning i antallet af brugere, både fordi der er kommet flere børn og unge, men også fordi der har været en kraftig vækst i antallet af voksne brugere. Samtidigt har udviklingen på skoleområdet medført, at der er færre lokaler til rådighed på skolerne for fritidsbrugere, fordi skolen i højere grad inddrager fællesarealer, aulaer og lignende i den daglige undervisning. Det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at virksomheden får tilskud til aktiviteten. Foreninger, der kun har voksne medlemmer, har altså også ret til vederlagsfrit at benytte offentlige lokaler. Ved anvisningen af lokaler og udendørsanlæg skal folkeoplysningsudvalget normalt prioritere aktiviteter for børn og unge først, derefter undervisning for voksne og til sidst aktiviteter for voksne. Nogle steder har folkeoplysningsudvalget nedsat en brugerbestyrelse, som varetager den daglige drift af lokale idrætsfaciliteter i et samarbejde med halinspektøren. Denne brugerbestyrelse kan også udarbejde et forslag til fordeling af haltimer. Her er anført et eksempel på indholdet i en sådan aftale med en brugerbestyrelse. Brugerbestyrelsen består af fem personer og repræsenterer brugerne i hallen og idrætsrådet. Fritidsafdelingen er sekretariat for brugerbestyrelsen. Ved tvistigheder er det folkeoplysningsudvalget, der afgør sagen endeligt. Folkeoplysningsudvalget har efter indstilling fra idrætsrådet vedtaget principper og retningslinier for fordelingsnøglen som grundlag for brugerbestyrelsens arbejde. Fordelingsnøglen skal indgå i brugerbestyrelsens vurdering som en del af grundlaget for timetildelingen, og formålet med nøglen er at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for timefordelingen. Hovedprincippet i den vejledende fordelingsnøgle bygger på at der forlods reserveres et antal timer i en pulje, som kan søges til udviklingsprojekter for børn og unge og til eliteidræt samt, at større ændringer i timetallet foretages gradvis, så større udsving udjævnes over flere år. Det er det faktiske antal indendørsmedlemmer, der indgår i fordelingsnøglen. I øjeblikket betragtes badminton, bordtennis, boccia, børneidræt, gymnastik, håndbold, tennis, volleyball, basketball og floorball som indendørsidrætter. Alle idrætter, bortset fra gymnastik og tennis, skal have 15 medlemmer i aktivitet pr. time for at betragtes som fuld udnyttelse. Gymnastik skal have mindst 30 deltagere og tennis mindst tre deltagere i gennemsnit pr. haltime. Beregningen foretages ved at dividere det samlede antal indendørsmedlemmer med antal haltimer. Herefter beregnes antallet af haltimer til hver forening. Hvis dette timetal overstiger det antal timer, der er til rådighed, justeres antallet af timer i forhold til det faktisk tildelte timetal. Hallerne friholdes lørdag formiddag til øvrige arrangementer. Hvis der ikke bliver meldt afbud tre på hinanden følgende gange, fratages foreningen timerne for resten af indeværende sæson. Timer kan byttes internt for en enkelt sæson. Timer, der ikke kan benyttes, går tilbage til brugerbestyrelsen til fordeling. Der tildeles ikke timer til indendørs fodbold. Den enkelte forening fordeler selv sine egne timer. 11

12 Idrætspolitik I forlængelse af drøftelserne i de nye kommuner om de fremtidige forhold for foreningslivet kan det være en idé at overveje, om der skal udformes en ny idrætspolitik for den nye sammenlagte kommune. Hovedformålet med udformningen af en lokal idrætspolitik er at henlede såvel kommunalpolitikeres som foreningslederes opmærksomhed på værdien af det store frivillige arbejde, der ydes i foreningerne. Formålet er endvidere at sætte fokus på de lokale idrætspolitiske målsætninger, således at de også indgår i de overordnede kommunalpolitiske mål med fritids- og kulturpolitikken. Hovedtendenserne i de idrætspolitiske oplæg har været tilvejebringelse af tilstrækkelige og tidssvarende faciliteter, vedligeholdelse af eksisterende faciliteter, forbedrede muligheder for samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og foreningslivet, forringelser i den kommunale økonomi og stigende administrative byrder i foreningsarbejdet. Endeligt har de lokale debatter sat fokus på forholdet mellem breddeidræt, eliteidrætten og den professionelle idræt, og mange kommuner er blevet meget mere bevidste om eliteidrættens betydning for det lokale foreningsliv. Forslaget til idrætspolitik tager udgangspunkt i fire generelle spørgsmål. Hvem skal formulere kommunens idrætspolitik? Hvad vil vi med kommunens idrætspolitik? Hvem ønsker vi at støtte med kommunens idrætspolitik? Hvordan ønsker kommunen at støtte? Procesforløb Med udgangspunkt i tidligere erfaringer er her opstillet en skitse til et procesforløb for udarbejdelsen af et oplæg til formulering af en idrætspolitik i kommunen. Skitsen skal naturligvis målrettes til de specielle forhold, der er gældende i den nye kommune. Indledning - Udarbejdelse af et kommissorium for arbejdet. Status - Undersøgelse af de nuværende forhold i kommunerne. Debataften - Åben diskussion af idrætspolitikken i de sammenlagte kommuner. - Udvikling. - Undersøgelser. - Folkeoplysningsloven. Høringsfase - Borgermøde med fremlæggelse af tanker og ideer til debat. Formulering - Sammenskrivning. Fremlæggelse - Offentliggørelse. 12

13 Indholdet i idrætspolitikken Bevægelse og fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende virkning. De sundhedsmæssige aspekter i fysisk udfoldelse er en vigtig del af det at dyrke idræt. Fordelene ved at dyrke idræt og den positive indvirkning på den enkeltes helbred gør motion til et af de vigtigste elementer i bestræbelserne på at højne folkesundheden. En velovervejet idrætspolitik har mange sundhedsmæssige, sociale og kriminalitetsforebyggende egenskaber. Idrætsforeningerne må derfor også være fleksible og parate til at omstille sig til borgernes krav og ønsker i fremtiden. Således bør de lokale idrætspolitiske målsætninger da også indgå i de overordnede kommunalpolitiske mål med fritids og kulturpolitikken. Udformningen af en idrætspolitik skal målrettes til de specifikke økonomiske og politiske forhold, der er gældende i kommunen, og arbejdet kan derfor kun gennemføres i et snævert samarbejde med alle involverede parter, foreningerne, folkeoplysningsudvalget og kommunalbestyrelsen. Grundlaget for at kunne udarbejde en dynamisk og fremadrettet idrætspolitik er et grundigt og gennemarbejdet oplæg. Alle med interesse for området skal have lejlighed til at debattere de enkelte emner, og materialet skal være udformet sådan, at det kan debatteres såvel overordnet i kommunen som lokalt i den enkelte forening, institution, skole, idrætsanlæg, af den enkelte bruger eller blot af dem, der har interesse for idrætten. Udgangspunktet for denne debat skal være et ønske om at formulere: Visioner Målsætninger Handlingsplaner Visionerne Et af de væsentligste argumenter for at udarbejde en kommunal idrætspolitik er et ønske om at opretholde og videreudvikle det net af idrætsfaciliteter, som giver kommunens borgere mulighed for at udnytte og udvikle fysiske, kreative og åndelige livsværdier. En udvikling der fremmer den lokale selvforvaltning og brugerstyring varierede organisationsformer alsidige styrings- og finansieringsformer samarbejdet mellem idrætsformerne inden for bredde-, elite- og professionel idræt. Kommunens mål skal være at skabe grundlaget for, at borgerne kan dyrke idrætsaktiviteter hele livet, både i organiserede og uorganiserede sammenhænge, og at aktiviteternes mangfoldighed og kvalitet fastholdes og udvikles i takt med brugernes behov. Nye tiltag, der bidrager til udvikling af området, bør i særlig grad fremmes, samtidig med at der tages højde for traditioner. Aktiviteter for børn og unge samt ældre skal i særlig grad udbygges og styrkes, såvel gennem foreningerne som ved en indsats over for børn, unge og ældre uden tilknytning til foreningslivet. Det bør være foreningernes mål at være et alternativ til det kommercielle fritidsmarked. Derudover er det vigtigt at støtte aktiviteter, der går på tværs af kendte organisationsformer og inddrager grupper og enkeltpersoner med henblik på at introducere dem til idrætten. Det bør sikres, at der skabes muligheder på tværs af foreninger og organisationer, institutioner og skoler, således at nye brugergrupper tiltrækkes. 13

14 Målsætningerne for idrætspolitikken Det er idrætspolitikkens overordnede målsætning, at samarbejdet mellem idrætslivet og kommunen styrkes. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at man som udgangspunkt vil give økonomisk støtte til den brede idræt. Det vil først og fremmest sige idræt, der foregår i foreningsregi, idet kommunen anerkender det store arbejde, som udføres af de frivillige idrætsledere i kommunen, og den direkte og indirekte sociale betydning, dette arbejde har. Støtten til den brede idræt sker primært gennem folkeoplysningsudvalgets støttemuligheder til faciliteter og aktiviteter. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at det frivillige arbejde støttes, og sikre en løbende dialog om idrættens forhold i kommunen, såvel i relation til de fysiske rammer som til arbejdet i idrætsforeningerne. Det er kommunens politik på idrætsområdet, at respekten for foreningernes egenart og selvforvaltning er et bærende princip, og at det frivillige lederog medlemskab er i centrum for foreningslivet. Det er kommunalbestyrelsens holdning, at kommunen gennem sin støtte til primært børn og unge understøtter idrætten som en aktiv del af den opdragelse til ansvarlige samfundsborgere i et forpligtende fællesskab, som kommunen gennem sine øvrige aktiviteter og skolevirksomhed for børn og unge er funderet på. Det fysiske miljø skal inddrages, så der i planlægningen tilgodeses attraktive områder, anlæg og faciliteter, der imødekommer behovet for individuel idrætsudøvelse i naturen for både børn og voksne. Der er i dag store ønsker i idrætslivet om videreudvikling af de fysiske rammer, samtidigt med at der de fleste steder er et meget stort behov for en renovering af eksisterende faciliteter i de kommende år. Kommunen støtter denne udvikling i takt med mulighederne og understøtter samtidig udviklingsmuligheder, som baserer sig på alternative finansierings- og driftsformer. 14 Anbefalinger Det overordnede lokale idrætspolitiske mål er at skabe grundlaget for, at borgerne kan dyrke idræt hele livet både i organiserede og uorganiserede sammenhænge. Dette mål søges primært opnået ved at støtte idrætsforeningerne i deres arbejde med at udvikle og kvalificere det lokale idrætsmiljø gennem at støtte aktiviteter, der tilrettelægger idræt for enkeltpersoner og for grupper med henblik på at introducere dem til foreningslivet at støtte initiativer, der giver yderligere muligheder for idrætstilbud til børn og ældre at støtte initiativer, der med idræt som formål går på tværs af kendte organisationsformer at yde økonomisk tilskud i en form, der tilgodeser et livslangt idrætstilbud at medvirke og støtte tilrettelæggelsen af uddannelsesaktiviteter, der har til formål at kvalificere trænere, ledere og andre i forhold til idrætsaktiviteterne og styrke den sociale forståelse. at vedligeholde og forbedre de fysiske rammer så idrætsudfoldelse er mulig på alle niveauer at give aktuel information om mulighederne for at dyrke et aktivt idrætsliv

15 Afslutning Kommunens idrætspolitik bygger på holdninger, som sætter idrættens egenværdi og det enkelte individ i centrum. Kommunen arbejder for. at idrætten først og fremmest skal være en aktivitet, der indebærer oplevelser, udvikling af fantasi og følelser, mulighed for at dygtiggøre sig og skabelse af fællesskaber. Idrættens centrale kvaliteter består af leg, fysiske aktiviteter, oplevelser, udfordringer, konkurrencen og socialt fællesskab. Idrætsforeningerne har lange og stolte traditio ner. Kommunen støtter derfor udviklingen af idrætten med udgangspunkt i idrætsforeningerne og vil arbejde for at idrætslivet fortsat hviler på frivillighed, demokrati og en kultur, hvor deltagerne gives indflydelse og ansvar, og hvor miljøerne stimulerer til tolerance og præges af gensidig respekt på tværs af alder, køn, sociale og kulturelle forskelle. Kommunen vil værne om den danske foreningsmodel og sikre, at de frivillige ledere og instruktører får ordentlige vilkår at virke under, således at idrætsforeningen stadig er det naturlige samlingssted. Samtidig med at idrætsforeningen er en større succes end nogensinde, udvikler flere og flere foreninger sig væk fra sit idémæssige grundlag ved at udbyde aktiviteter, hvor deltagerne udelukkende forbruger det, de har lyst til, og fravælger demokratiet, klubånden og det fælles ansvar. Idrætspolitikken skal derfor medvirke til at styrke og kvalificere foreningerne med henblik på at sikre gode, attraktive, alsidige og økonomisk rimelige tilbud, der dækker befolkningens behov for idræt. Hvordan kommer vi videre? Som nævnt i indledningen deltager Danmarks Idræts-Forbund gerne i et samarbejde med repræsentanter for det lokale foreningsliv og folkeoplysningsudvalg i de nye kommuner og deltager derfor gerne i en proces, hvor vi kan redegøre for vores tilbud om at bistå lokalt med udformningen af et arbejdsgrundlag for dannelse af et idrætsråd i de nye sammenlagte kommuner. Disse nye idrætsråd skal gerne være på plads i god tid inden kommunalvalget den nærmere idrætsråd og den videre proces i god tid inden kommunalvalget den 15. november. Kontakt Danmarks Idræts-Forbund Udvikling & Rådgivning Søren Gøtzsche Idrættens Hus 2605 Brøndby Telefon sg@dif.dk 15

16 Idrættens Hus. Brøndby Stadion Brøndby Telefon /2005. Layout: Danmarks Idræts-Forbund. Tryk: Formegon ApS