Planteavlsforsøg 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planteavlsforsøg 2004"

Transkript

1 Planteavlsforsøg 2004 Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen.

2 Vækstvilkår og forsøg Forsøgsleder Kim Ellermann Vækståret september 2003-august 2004 var for Danmark som helhed lidt mildere end normalt. Efterår og forår var lidt mere tørre end sædvanligt, medens vinteren og sommeren var mere nedbørsrige, og samlet faldt der lidt mere nedbør end normalt. Fordampning og solindstråling var lidt højere end normalt. I oversigt 1 ses foreløbige data for vækstårets vejrforhold for hele Danmark i sammenligning med normalværdier for perioden Oversigten er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Meteorologiske Institut. malt. Da der på Djursland samtidig faldt mindre nedbør end angivet i oversigt 1, som dækker hele landet, blev der tidligt behov for vanding på de lettere jordtyper, og vanding af vinterraps startede nogle steder sidst i april. Først i maj var det bygevejr uden de helt store nedbørsmængder og med store egnsvise forskelle, medens der lige uden for foreningens område faldt op til ca. mm. Fra midt i maj var det meget tørt i Grenaa-området, og brandpletterne kom til syne i landskabet. Helt usædvanligt sås der også bortsvedne pletter på de bedre jorder. Foråret 2004 var mildt og solrigt, og fordampningen var i alle månederne marts-maj højere end nor- Planteavlskonsulent Erik Silkjær Pedersen Oversigt 1. Vejrforholdene i tal for Danmark i vækståret 2003/2004 Temperatur (grader C) Nedbør (mm) Solindstråling (MJ/kvm) gns normal normal normal Efterår 9,2 8, Vinter 1,9 0, Forår 7,6 6, Sommer 15,5 15, Vækståret 8,6 7, Økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen Planteavlsassistent Jakob Arendt Efteråret 2003 bød i september på en god, lang såperiode, og der var flere meget varme dage med temperaturer på helt op til grader. Oktober var koldere, og tidligt på måneden var der frostnætter, der gav svidninger i forbindelse med ukrudtssprøjtning i vintersæden. Sidst i oktober blev det igen mildt, og det milde vejr fortsatte ind i november. På let jord var der flere tilfælde af angreb af gåsebillelarver i vintersæd og frøgræsudlæg, hvorimod der ikke var problemer med jordlopper i vinterrapsen. Vinteren var mild og havde lidt mere nedbør end normalt. Midt i december var der frost og glatte veje, og lige før jul blev der snestorm uden sne af betydning i forbindelse hermed blev det koldt, i Kolind måltes 9 minusgrader. Januar havde mange frostdage, senere på måneden med en del sne og ned til 12 minusgrader. Februar var mild, og midt på måneden lå temperaturen i godt en uge over frysepunktet om dagen og under om natten. Vintersæden var betydeligt længere fremme i udvikling end normalt. En periode på omtrent to uger med kraftigt blæsevejr midt i maj gjorde det næsten umuligt at få udført sprøjteopgaverne, og flere majsmarker blev skadet af sandflugt. Der sås mange svidningsskader i korn, dels i vårsæd efter ukrudtssprøjtning, dels i vintersæd efter svampesprøjtning med bestemte tankblandinger. Sommeren og høstperioden. I begyndelsen af juni var det fortsat tørt, men fra midt på måneden og i juli og august faldt der væsentligt mere nedbør end normalt - igen med betydelige forskelle inden for korte geografiske afstande. Omkring den 11. juli faldt der egnsvis kraftige haglbyger. Måneden var derudover kold og havde sammen med august mindre sol end normalt. I vinterhvede var der moderate til kraftige angreb af meldug og Septoria, og melduggen indfandt sig som sædvanlig først på lettere jord med gode læforhold. Resultater af bladprøver udtaget i forsøg bl.a. i Djursland Landboforening viste en betydelig stigning i omfanget af resistens hos Septoria over 2

3 TEMA for strobiluriner. Bladplet og meldug var udbredte i modtagelige vårbygsorter, medens der i vinterbyg overvejende var svage angreb af svampesygdomme, dog med undtagelse af flere marker med kraftige meldugangreb. I havre, triticale og rug var svampesygdomme ikke et alvorligt problem, i triticale dog med undtagelse af voldsomme meldugangreb i nogle Lamberto-marker. Læs mere om sygdomsforekomsten i de forskellige arter og sorter i forsøgsafsnittet. Bladlus indfandt sig i starten af juli, hvor særlig hvede, men også byg, havre og ærter blev angrebet. Vinterbyghøsten startede i slutningen af juli, og mange steder på vandede eller gode jorder var udbytterne pæne. På de ringeste sandjorder blev vinterbyghøsten derimod katastrofalt dårlig grundet forsommertørken der tales om udbytter ned til 25 hkg/ha. På landsplan forudses en kornhøst på 9,3 mio. tons, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for de seneste fem år (9,1 mio. tons). På Djursland forventes en høst under middel. Kornpriserne lå beklageligvis langt under niveauet fra forrige høst, og mange steder har der desuden skullet afholdes betydelige tørringsudgifter. Grovfoder Vækstsæsonens klima har haft forskellig betydning for grovfoderafgrøderne. Græsmarkerne har nydt godt af det forholdsvis fugtige vejr. I andre afgrøder har det ustadige vejr medført ringere betingelser for udførelsen af ukrudtssprøjtningen. Modsat har der også været perioder, hvor sandfygning har generet både roernes og majsens udvikling. Vinterraps har haft et særdeles godt år, og udbytter på 4-5 tons/ha var ikke usædvanlige. Fra ca.. august startede høsten af vinterhvede og vårbyg, men fra midt i august blev høstarbejdet generet af en nedbørsperiode, der - med nogle få tørre dage indimellem - varede til først i september, og som var årsag til et højt vandindhold i den høstede vare. Krafige (torden)byger forårsagede lokalt stærk lejesæd i havre og hvede. I mange marker spirede kernerne i akset. Vinterhvede gav på gode lerjorder flere steder flotte udbytter (se forsøgsafsnittet), men på det østligste Djursland manglede der typisk -15 % af udbyttet. Vårbyg lå generelt lidt under normalen, men udbyttet blev dog mange steder bedre, end det en overgang så ud til med grønskud og genvækst forårsaget af overgangen fra tørke til regn. Maltbygkvaliteten var ofte tvivlsom; begyndende spiring i kernerne angives som en hyppig årsag til manglende kvalitet, i mindre omfang nævnes også dårlig sortering og fusariumangreb. Havre har igen i år givet pæne resultater, medens ærter har skuffet. Der blev under de vanskeligste høstbetingelser i adskillige år udvist stor hjælpsomhed mellem kolleger i lokalområderne, og al ledig mejetærskerkapacitet blev sat ind for at få bjærget den sidste avl. Først omkring den. september var (næsten) alt korn høstet. Vækstsæsonen for græs har været god. Hyppig og tilstrækkeligt med nedbør har medført en stor og stabil produktion af en god kvalitet. Første slæt græsensilage blev høstet lidt senere end i Generelt er der høstet 4-5 slæt, hvilket har givet et let fordøjeligt foder. Ligeledes har marginaljordene givet gode udbytter, og først sent på efteråret 2004 måtte afgræsningen ophøre på grund af nedbør. Udbytterne i majsen har været meget varierende. Fra fe pr. ha på arealer med sandfygning, eller jorderosion på grund af store nedbørsmængder, og op til fe. pr. ha. Fordøjeligheden set fra koens vinkel er i år god, da der er et højt indhold af fordøjelige cellevægge. Dog har stivelsesindholdet været 4-5 % mindre, da kolbeudviklingen har været ringere end i Høsttidspunktet Jorderosion i majsmark. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 3

4 har i 2004 været ca. en måned senere og udbyttet 20 % lavere i forhold til de seneste år. Med det stigende majsareal bliver helsædsarealerne mindre og mindre. Årets udbytte og kvalitet har været ringere end i tidligere år. Andelen af roer bliver også mindre år for år. De få roemarker, der har været, har til gengæld givet et godt udbytte. Generelt ligger udbyttet på fe pr. ha og med et højt indhold af tørstof. Forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i Landsforsøgene. NIT-apparatur til analysering af kornprøver er velvilligt stillet til rådighed af DLG-Djursland. Der blev i 2004 gennemført 36 forsøg, samme niveau som i Foreningen råder over et fastliggende forsøgsareal hos Jakob Arendt, Auningvej 5 mellem Auning og Gjesing. Jordtypen på arealet er JB 4, og der er mulighed for vanding. Seks af årets forsøg var anlagt på dette areal. Ud over de 36 forsøg blev der gennemført et antal undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål. Enkelte forsøg er ikke med i beretningen. Det kan f.eks. skyldes, at forsøget løber over flere år, og at der på nuværende tidspunkt ikke kan drages endelige konklusioner. Det opnåede udbytte i forsøgene angives i de fleste tilfælde som bruttoudbytte. I nogle tilfælde angives et nettoudbytte, som er bruttoudbyttet fratrukket omkostninger til midler og udbringning. Som i tidligere år var der anlagt et areal med demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg, vinterhvede, vinterrug og vintertriticale, i alt 51 sorter. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg og vårbyg er fulgt også i 2004 via deltagelse i registreringsnettet. Et godt værktøj, som er med til at danne grundlag for rådgivning i behandling af aktuelle svampesygdomme. På Djursland Landboforenings hjemmeside har der i det sidste par år været mulighed for at se de ugentlige resultater fra registreringsnettet. I 2004 er der registreret i ni vinterhvedesorter. Derudover blev der registreret i fire vinterbygsorter og tre vårbygsorter. Der bliver registreret i både behandlede og ubehandlede sorter, hvorfor man kan følge svampesygdommenes udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet læses på foreningens hjemmeside. Der blev i efteråret 2003 optalt rapsjordlopper ved at opstille fangbakker fire forskellige steder på Djursland. Formålet med denne optælling er at kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet for bekæmpelse rettet mod larverne. Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum og fremavl har vi i 2004 haft opstillet fangstfælder til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere desto større risiko for beskadigelse af ærterne. I dette års beretning har vi ændret layoutet. Væk er de detaljerede, men også små og sværtlæselige tabeller. Ind er kommet flere, tydelige søjlediagrammer og nogle få, enkle tabeller, ligesom vi har prioriteret fotos fra vækstsæsonen højt. Derudover er der til hvert forsøg en ultrakort konklusion skrevet med fed skrift, efterfulgt af en lidt mere uddybende tekst. Fordelen ved disse ændringer skulle gerne være en bedre overskuelighed. Ulempen er, at der redegøres for færre detaljer og delresultater, og ikke alle data, der kommenteres i teksten, kan nu ses i form af tal eller diagrammer. Vi har naturligvis disse oplysninger og videregiver dem gerne på anmodning. Der er kommet gæster i forsøget. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 4

5 TEMA De mest sygdomsresistente sorter, Carola og Chess, gav det højeste udbytte både med og uden svampebekæmpelse. Vinterbygforsøget er et dobbeltforsøg med og uden svampebekæmpelse. Forsøget blev anlagt på JB 6. Både fremspiringen og overvintringen var god i alle sorter. Der blev i alle sorter konstateret svampesygdomme. Det var især meldug, der var dominerende. Forsøget blev svampebehandlet den 3. og 18. maj, hvilket reducerede svampeangrebet meget. Carola og Chess var mindst angrebet af svampesygdomme og gav også de højeste udbytter, både med og uden svampebekæmpelse. Sorterne havde mest tendens til lejesæd i den ikke-svampebehandlede del af forsøget, da svampeangrebet var med til at gøre strået porøst Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse uden med meldug Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape % dækning meldug ubehandlet Forsøgstitel: Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse Forsøgsvært: Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup, 84 Rønde Vinterbygsorter under efterårshimmel. Foto: Djursland Landboforening (ESP) I vinterbygsortsforsøget på vandet JB 4 blev det højeste udbytte opnået i Carola efterfulgt af Chess. Ludo gav det laveste udbytte. Alle sorter overvintrede tilfredsstillende. Der er gennemført en effektiv svampebekæmpelse, som har holdt sygdomsangrebene på et lavt niveau; dog var der i Ludo tydeligt mere meldug end i de øvrige sorter. Carola havde det længste strå (1 cm), de øvrige var -15 cm kortere - der var ikke lejesæd i nogen af sorterne. Kernekvaliteten udtrykt som hektolitervægt var lavest i den flerradede Carola, men også Chess var mere småkernet end de øvrige sorter. Der er i tre år i træk udført forsøg med vinterbygsorter på denne lokalitet, og i alle årene har Carola givet det højeste udbytte Vinterbygsorter Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape Forsøgstitel: Vinterbygsorter Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning 5

6 N-min, kg pr. ha Såtider og udsædsmængder i vinterbyg udbytte N-min % ukrudt Sået 28/8 Sået 15/9 Sået 3/ % dækning af ukrudt forår Den optimale såtid i vinterbyg har været midt i september. 200 planter/kvm var tilstrækkeligt i dette års forsøg. Såning af vinterbyg sidst i august og først i oktober har uanset udsædsmængde - givet store udbyttetab i forhold til såning midt i september. Der kan ikke angives noget eksakt tal for den optimale udsædsmængde - nettoudbyttet er omtrent ens fra 200 til 0 planter pr. kvm. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle situationer. Det fremgår tydeligt, at jo tidligere der blev sået, desto mere ukrudt er der spiret frem. Det ses også, at de tidligt såede forsøgsled har optaget betydeligt mere kvælstof, end hvor der er sået til normal tid eller sent efterår. Der var en tendens til mindst meldug, men mest bygrust og skoldplet ved den tidlige såning. Et tilsvarende forsøg blev gennemført i 2003 på samme lokalitet, og resultaterne fra de to år falder ganske godt i tråd. Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i vinterbyg Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 39 og 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 0,125 l Amistar + 0,125 l Folicur st. 49 0,25 l Amistar + 0,25 l Folicur st. 49 0,2 l Proline st. 49 0,4 Proline st. 49 0,2 l Proline + 0,25 l Amistar st. 49 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 49 0,25 l Amistar + 0,25 kg Unix st. 49 0,25 l Tilt Top st. 32 og 0,25 l Amistar + 0,25 kg Unix st. 49 Ubehandlet Bladsvampe i vinterbyg I afprøvning af en række løsninger mod svampesygdomme i vinterbyg (Ludo) har Proline 2 EC, et endnu ikke markedsført produkt, vist sig meget effektivt mod meldug og skoldplet. Ud over Proline indgik de kendte midler Tilt Top, Amistar, Unix og Folicur i forsøget. Det ubehandlede led var meget stærkt angrebet af meldug, herudover fandtes i mindre omfang bladplet, bygrust og skoldplet. Det fremgik klart, at de lave doser (BI 0,25) af Amistar+Unix hhv. Amistar+ Folicur i led 4 og 9 ikke har været i stand til at bekæmpe melduggen tilstrækkeligt. Derimod har alle løsninger haft god effekt på de øvrige sygdomme. Udbytteforskellene er ikke statistisk sikre. Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterbyg - middelafprøvning Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning 6

7 TEMA Valentino var sorten med den bedste sygdomsresistens og højeste udbytte, tæt efterfulgt af Algalo, Talentro, Versus og California. Årets forsøg med triticalesorter blev anlagt midt i september på JB 6. Sorterne havde en pæn fremspiring og overvintringen var god. Ved skridning midt i maj måned var angrebet af meldug stort i sorterne Tricolor, Versus, Lamberto og California. Det store meldugangreb især i sorterne Tricolor og Lamberto medførte ca. 15 % lavere udbytte ved høst i forhold til de bedste sorter. I dette forsøg var der kun svag tendens til Septoria. Forsøget blev svampesprøjtet én gang som den omgivende mark med 0,35 l/ha Zenit ,03 Triticalesorter udbytte 15 meldug Tricolor Versus Sw Lamberto California Valentino 6 0,02 SW Talentro 0,5 0,2 Algalo Cyclus % dækning meldug Forsøgstitel: Triticalesorter Forsøgsvært: Grev Adam Knuth, Vosnæsgård, Vosnæsvej 9, 8541 Skødstrup Udvikling af svampesygdomme i planteavlskonsulenternes registreringsnet Der er gennemført ialt fem vinterhvedesortsforsøg - ved Balle (JB4), Følle (JB 6) og Ingerslev (JB 7). Forsøgene er behandlet som omgivende mark, dog er der ikke vækstreguleret. Forfrugten var vinterhvede i to forsøg og vinterraps i tre. Bemærk det høje udbytteniveau i to af forsøgene på lerjord der er opnået udbytter på over 0 hkg/ha. Smuggler har givet det højeste udbytte, men også Robigus, Hattrick og Skater har klaret sig godt. Det samme gælder Solist i forsøgene på lerjord, mens udbyttet på sandjord halter lidt efter. Vinterhvedesorter, hvor især sorten Agrestis skillersig ud med sin neongrønne farve. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 7

8 Udbytte hkg. pr. ha Vinterhvedesorter Balle Følle Ingerslev Blanding Symbol Hattrick Robigus Senat Bill Solist Galicia Vinterhvedesorter Balle Følle Blanding Grommit Skater Agrestis Biscay Deben Opus Smuggler Senat, Bill, Galicia, Grommit og til dels Opus og Agrestis har skuffet. Biscay, Deben og Symbol lå i et felt mellem disse to ydergrupper. Bemærk, at der mellem de forskellige forsøgssteder kan være væsentlig forskel på udbyttet af samme sort. De højstydende sorter har generelt haft en lav sygdomsforekomst, dog var Hattrick mere angrebet af Septoria end de øvrige i denne gruppe. Blandt de øvrige sorter var der mest meldug i Agrestis og i Solist og Bill på JB 4, medens Bill og Galicia var mest angrebet af Septoria. Senat var mest modstandsdygtig over for denne sygdom. Symbol har vist sig som mindre modtagelig over for svampesygdomme. Forsøgstitel: Vinterhvedesorter Forsøgsværter: Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle Peter Helbo, Føllevej, Skrejrup, 84 Rønde Ove Sørensen, Århusvej, Følle, 84 Rønde Ingerslevgården, v. Børge Hald, Ingerslevvej 70, 89 Ørsted 8

9 TEMA Meget lille nettomerudbytte for ukrudtsbekæmpelse i sent sået vinterhvede. Forsøget blev anlagt på en vandet JB 4. Forsøget blev placeret netop her, da der indgår bl.a. agerstedmoder i ukrudtsfloraen. Marken blev sået den 30. september, hvilke medførte, at fremspiring af ukrudt var moderat i efteråret. Ved sprøjtning den 31. oktober blev der således optalt 134 tokimbladede ukrudtsplanter pr. kvm. Heraf var der 46 hyrdetaske og 36 agerstedmoder. Græsukrudtet bestod af et moderat antal enårig rapgræs. Led 2-9 blev behandlet om efteråret, og en supplerende forårssprøjtning blev udført i led 3. Den 17. november ca. 3 uger efter sprøjtning, blev der konstateret en farveforskel i led 7 og 9. Dette havde dog ingen påvirkning på udbyttet. Forsøget viste, at der var en god effekt på agerstedmoder med 0,029 l/ha DFF udbragt om foråret. Desuden ses, at effekten af Lexus ikke har været god nok over for agerstedmoder. Det højeste udbytte blev høstet i led 2 hvor 1,5 l/ha Stomp Pentagon + 1,5 l/ha Boxer blev anvendt. Forsøgstitel: Forsøgsvært: Græsukrudt og tokimbladet ukrudt i vinterhvede. Jens Rønstrup, Markvangen 2 B, Gjesing, 8963 Auning g Lexus + Lissapol 1 l Stomp P l Boxer + 5 g Lexus 2 l SuperStomp + g Lexus 1 l SuperStomp + 5 g Lexus 2 l SuperStomp 1 l SuperStomp 0,9 l Stomp P + 5 g Lexus + Lissapol 31/ og 0,029 l DFF + 0,15 l Oxitril 2/5 1,5 l Stomp P + 1,5 l Boxer Ubehandlet Beregnet effekt % Ukrudt i vinterhvede udbytte tokimbladet ukrudt Tokimbladet ukrudt pl. pr. kvm forår Effektprofil af Stomp Pentagon og Lexus Agerstedmoder Hyrdetaske Eenårig rapgræs 0 1 l Stomp P 2 l Stomp P g Lexus I vinterhvede på humusjord har en ukrudtsløsning med 1,0 l Boxer + 0,03 l DFF Super i efteråret fulgt op med g Hussar + olie i foråret givet det højeste merudbytte og en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsbestanden var domineret af vindaks, forglemmigej, fuglegræs, stedmoder, kamille og forårsfremspiret hanekro. Der blev afprøvet dels kendte midler, dels produkter under afprøvning. DFF-Super består af den kendte DFF tilsat aktiv- stoffet pyraflufen. Grasp er et middel med effekt på flyvehavre og græsukrudt. Atplus er en penetreringsolie. Vurderet i foråret var den bedste effekt på vindaks opnået i led 4, hvor efterårsbekæmpelse med Stomp Pentagon+Boxer+Lexus blev fulgt op med g Hussar i foråret. Den gode effekt af denne behandling holdt helt til høst. Sluteffekten mod vindaks var dårligst efter ren efterårsbehandling (led 2 og 3). Af disse to led var renheden størst i led 3, muligvis grundet bladvirk- 9

10 ningen af Lexus (på humusjord er jordvirkningen ofte nedsat). Også led 5 og 8 med hhv. Grasp eller med kun 25 g Hussar i foråret halter lidt bagefter effektmæssigt. Mod tokimbladet ukrudt var der tilfredsstillende effekt af alle løsninger, hvori der indgik forårssprøjtning. I det ubehandlede led samt i led 2 og 3, der udelukkende blev behandlet i efteråret, var der en stor bestand af hanekro. Efter sprøjtning i efteråret med DFF-Super var der tydelig svidning grundet nattefrost omkring sprøjtetidspunktet. Også andre steder er der gjort erfaringer med hård påvirkning af afgrøden, hvilket har bevirket, at firmaet ikke søger om godkendelse for produktet. Forsøgstitel: Vindaks i vinterhvede Forsøgsvært: Thomas Bager, Langagervej 15, Hammelev, 80 Grenaa led dato behandling Kamille, Vindaks, Udbytte og % frøbærende merudbytte dækning strå/kvm hkg/ha 1 ubehandlet , Boxer + 0,05 DFF-Super , Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus , Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus og , g Hussar + 0,5 Renol Boxer + 0,03 DFF-Super og , ,4 Grasp + 5 g Ally + 0,1 Atplus Boxer +0,03 DFF-Super og , g Hussar + 0,5 Renol Boxer + 0,03 DFF-Super og , g Hussar + 0,5 Renol ,5 Boxer + 0,03 DFF-Super og , g Hussar + 0,5 Renol Led 1, ubehandlet. Foto: Djursland Landboforening (ESP) Led 4, effektiv bekæmpelse. Foto: Djursland Landboforening (ESP)

11 TEMA Et lille nettomerudbytte i et forsøg med tidligt sået Latitude-bejdset vinterhvede efter vinterhvede på JB 4. Forsøget med bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede blev anlagt på en JB 4 med forfrugt vinterhvede. Sorten var Solist (nomalbejdset). Led 3 var desuden Latitude-bejdset. I forsøget blev effekten af Amistar og Latitude mod goldfodsyge sammenlignet. Der var en tendens til, at der i led 3, hvor Latitudebejdse blev anvendt, var der mindre goldfodsyge og færre planter med hvidaks. Det højeste udbytte blev høstet i led 3 med Latitudebejdse, hvilket også medførte et nettomerudbytte på 2,6 hkg pr. ha Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede Ubehandlet -3,3 udbytte nettomerudbytte 2,6-6 0,4 l Opus Team og 0,3 l Bejdset med 0,2 l 0,7 l Amsitar + 0,4 l Opus Amistar + 0,3 l Opus Latitude + 0,4 Opus Team og 0,3 l Amistar + Team og 0,3 l Amistar + 0,3 l Opus 0,3 l Opus Nettomerudbytte hkg pr. ha Forsøgstitel: Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede Forsøgsvært: Arne Mikkelsen, Hovedgaden 13, Lime, 8544 Mørke I forsøg med vinterhvede af sorten Deben blev det største nettomerudbytte og den største forgrønnende effekt opnået, hvor bl.a. strobiluriner indgik efter anvisning fra Planteværn Online. Dette forsøg havde til formål at belyse det optimale middelvalg ved en delt aksbeskyttelse. I behandlingerne indgår midler, hvor de fleste anvendes i praksis. Som en del af projektet Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt, der støttes af Miljøstyrelsen, indgår der i forsøgsplanen 2 forsøgsled, som skal sammenligne den eksisterende version af Planteværn Online og en version, som skal vurdere, om registreringsmetodikken kan rationaliseres. 0,28 l Opus st. 37 og 0,16 l Opus + 0,2 l Opera st. 65 0,19 l Opus + 0,18 Tern + 0,1 l Comet st. 37 og 0,16 l Opus + 0,2 l Opera st. 65 0,25 l Opus Team st. 32 og 0,3 l Opera + 0,09 l Opus st. 37 og 0,3 l Opera + 0,09 l Opus st. 59 0,25 l Opus team st. 32 og 0,35 l Opus st. 37 og 0,2 l Opus st. 59 I forsøget blev der ligeledes foretaget en monitering af resistens hos hvedegråplet mod strobiluriner. Moniteringen viste, at der i løbet af vækstsæsonen 2004 skete en kraftig stigning i graden af resistens hos Septoria mod strobiluriner. Der blev ved optælling i juli vurderet, at der i det ubehandlede led var 14 % dækning af Septoria. De enkelte behandlinger havde reduceret dette angreb til mellem 2 og 4 % dækning. Forskellige løsninger mod Septoria i hvede Ubehandlet udbytte nettomerudbytte Nettomerudbytte hkg pr. ha 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7, Midt i juli blev antallet af grønne blade optalt. Noget tyder derfor på, at der er en forgrønnende effekt eller anden fysiologisk effekt af strobiluriner. Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterhvede forskellige løsninger mod Septoria. Forsøgsvært: Henrik Poulsen, Århusvej 33, Ring, 8963 Auning 11

12 Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse uden med bygbladplet ,1 0,06 0,2 0,06 0,1 0,04 0,03 0 Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class % dækning bygbladplet i ubehandlet Det højeste udbytte i et vårbygforsøg på JB 6 blev målt i sorterne Power og Landora med 63 hkg pr. ha. I dette forsøg indgik der 7 maltbygsorter. Forsøget var et dobbeltforsøg med og uden svampebekæmpelse. Ved sygdomsbedømmelsen før første svampesprøjtning, blev der ikke uventet i sorten Prestige fundet en del bygbladplet. I Sebastian, Power og Landora blev der konstateret meldug. Således blev meldug også fundet først i juli i sorterne Sebastian og Power. Ligeledes blev der også fundet bygbladplet i moderat grad i næsten alle ubehandlede sorter, dog var Prestige stadig kraftigt angrebet. Den svampebehandlede del af forsøget blev sprøjtet den 27. maj og den 18. juni. Merudbyttet for svampebekæmpelsen har varieret fra 2,1 hkg pr. ha i Landora til 8,4 hkg pr. ha i Sebastian og Power. Det største udbytte blev målt i sorten Power med ca. 63 hkg pr. ha. Forsøgstitel: Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse Forsøgsvært: Ivar Skovgård Jensen, Skovgårdsvej 4, Bjødstrup, 84 Rønde Vårbygsorter til malt udbytte % råprotein i tørstof 11,3 11,2,9 11,7 11,1,5,2 Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class 12 11,5 11,5 9,5 9 % råprotein i tørstof Power topscorer i forsøg med maltbygsorter efterfulgt af Sebastian og Class. Det er værd at bemærke, at alle sorter med undtagelse af Prestige har givet et signifikant merudbytte i forhold til sortsblandingen. Der var stor forskel på sorternes sygdomsmodtagelighed. Mest bladplet fandtes i Prestige, medens Sebastian var stærkt angrebet af meldug ved bedømmelsen før svampesprøjtning i maj. Strålængden var -67 cm, dog havde Sebastian et meget kort strå på kun 54 cm. Der var ingen lejesæd i forsøget, men alle sorter og særlig Power - var i et vist omfang knækket i strået ved den sene høst først i september. Forsøget var anlagt på en JB 4 og gødet med 3 kg kvælstof/ha, hvilket resulterede i et proteinindhold på mellem,2 og 11,3 %. Med den høstede kvalitet i dette forsøg vil nogle sorter således få fradrag for højt proteinindhold. Forsøgstitel: Vårbygsorter Forsøgsvært: Børge Thomasen, Borupvej 5, Voldby, 80 Grenaa 12

13 TEMA Forskellige svampestrategier i vårbygsorterne Simba, Hydrogen og Brazil har ikke resulteret i positive nettomerudbytter. Sygdomstrykket på arealet var lavt. Amistar og Stereo blev udsprøjtet med forskellige doser, behandlingstidspunkter og med en eller to behandlinger i tre sorter med forskellig sygdomsmodtagelighed. Der var et meget lavt niveau af bladplet og skoldplet i alle sorter, i Brazil fandtes desuden meldug. I forhold til ubehandlet blev der opnået positive bruttomerudbytter for alle behandlinger, men merudbyttet har generelt ikke kunnet dække omkostningerne. Forsøgstitel: Fungicidstrategier i fodersorter af vårbyg Forsøgsvært: Leif Christiansen, Steensgårdsvej 1, 8444 Balle Nettoudbytte, hkg/ha led dato behandling BI Simba Hydrogen Brazil hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 - ubehandlet 0 46,7 44,1 47, ,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 43,5 47, ,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 44,5 47, ,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,9 44,4 48, ,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,2 44,8 48, ,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,5 44,7 48, ,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,1 44,5 48, ,25 Amistar + 0,4 Stereo og 0,88 45,2 42,2 46, ,125 Amistar + 0,2 Stereo ,125 Amistar + 0,2 Stereo og 0,58 45,4 43,6 47, ,125 Amistar + 0,2 Stereo ,06 Amistar + 0,1 Stereo og 0,29 45,0 44,3 47, ,06 Amistar + 0,1 Stereo Højeste nettomerudbytter med lavest behandlingsindeks i et forsøg med lavt sygdomsangreb. Forsøget med middelafprøvning i vårbyg blev anlagt i sorten Brazil på JB 4. Ved sprøjtning den 13. juni blev der kun observeret lidt meldug. Ca. 3 uger senere blev der også fundet angreb af bygbladplet. Alle de prøvede midler har haft en god og ens effekt på svampesygdommene. Det største merudbytte på 8,5 hkg pr. ha blev høstet i led 5, hvor det endnu ikke godkendte middel Proline 2EC indgik i blanding med Amistar. Andelen af grønne blade pr. strå blev optalt i led 5. Ud over Proline blev også Acanto Prima afprøvet. Effektmæssigt Udbytte hkg. pr. ha Ubehandlet Svampebekæmpelse i vårbyg 0,52 0,33 0,47 0,25 0,29 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,23 0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix 0,125 l Amistar + 0,2 l Stereo 0,35 kg Acanto Prima 0,125 l Amistar + 0,1 l Proline udbytte 0,2 l Proline BI 0,125 l Amistar + 0,125 l Folicur 0,2 l Amistar + 0,2 l Zenit 0,125 l Amistar + 0,125 l Zenit 0,125 l Amistar + 0,125 l Opus Team 0,5 l Opera 0,25 l Opera 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Behandlingsindex (BI) 13

14 lå den på linie med de øvrige midler. Midlet er ikke godkendt. Merudbytterne varierede fra 3,5 til 8,5 hkg pr. ha. Blandt behandlingerne, hvori der kun forekom godkendte midler, blev det højeste nettomerudbytte målt i led 7 med et BI på 0,25 og led 8 med et BI på 0,52. Forsøgstitel: Bladsvampe i vårbyg middelafprøvning Forsøgsvært: Kurt Bak, Stampenvej 7, Hørning, 8900 Randers Discountdyrkning af vårbyg Traditionelt Discountetablering Discountdyrkning Discountetablering har givet næsten samme udbytte i vårbyg på sandjord som traditionel pløjning og såning. En total discountdyrkning, hvor der også blev sparet på udsæd, gødning og plantebeskyttelse, har givet udbyttetab. Der er dog en tendens til, at discountetablering har givet mindre end traditionel afgrødeetablering, men forskellen er ikke statistisk sikker. Det lave udbytte af discountdyrkning (led 3) kan i nogen grad forklares med angreb af svampesygdomme og skadedyr. Formålet med dette forsøg var at undersøge, om det på sandjord er muligt at dyrke vårbyg med lave etableringsomkostninger (led 2) og lave stykomkostninger (led 3) og samtidig opnå et tilfredsstillende nettoresultat. I led 1 er afgrøden dyrket traditionelt - både med hensyn til jordbehandling, gødskning og plantebeskyttelse - og der er tilført 120 kg kvælstof/ha. I led 2 (discountetablering) er udsæd og gødning udspredt og nedharvet, øvrige behandlinger er som i led 1. Led 3 (total discountdyrkning) har afgrødeetablering som led 2, men der er anvendt egen udsæd, 90 kg kvælstof/ha, ingen mangantilførsel og ingen sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse. I et tilsvarende forsøg gennemført i 2003 var der ingen sikker udbytteforskel på de tre behandlinger. Forsøgstitel: Discountdyrkning af vårbyg Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8693 Auning Havresorter Markant Gunhild Corrado Freddy Revisor Rasputin Auteuil Markant, Freddy og Rasputin var højstydende i sortsforsøg med havre. Auteuil, som er en sort havre, gav væsentligt mindre end de traditionelle sorter. Gunhild, Corrado og Revisor lå udbyttemæssigt i en gruppe under den førende trio, men langt over Auteuil. Strålængden blev i de fleste sorter målt til omkring 0 cm, dog havde Corrrado et strå på 1 cm, medens Auteuil målte 88 cm. Der var ingen lejesæd i forsøget, men på høsttidspunktet sidst i august var der betydelig stråknækning i alle sorter. Gunhild udmærker sig som den eneste af de prøvede sorter ved at være nematodresistent. 14

15 TEMA Sort havre har en næringsværdi (højt fedt- og energiindhold), som gør den specielt egnet til fodring af heste. Forsøgstitel: Havresorter Forsøgsvært: Tonny Bang, Attrupvej 12, 85 Ryomgård Sort havre og almindelig havre. Foto: Djursland Landboforening (KFN) Økonomisk optimal kvælstofmængde til vinterhvede efter vinterhvede på vandet JB 4 var 172 kg N/ha. Det maksimale udbytte blev opnået ved 198 kg N/ha. Proteinindholdet blev forøget og stivelseindholdet formindsket med stigende kvælstofmængder. Der var ikke lejesæd i forsøget, som var vækstreguleret med CCC og Cerone. Forsøgstitel: Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning Forsøgsvært: Jens Rønstrup, Markvangen 2b, Gjesing, 8963 Auning Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning udbytte % råprotein i tørstof 11,3,4 9,6 9,2 8,3 8, % råprotein i tørstof Kg kvælstof pr. ha Ingen effekt af tildelingstidspunkt for kvælstof, svovlmængde og stalosantilførsel på udbyttet af gyllegødet vinterhvede. Hele forsøget blev tilført 30 tons svinegylle/ha først i maj. Alle led blev derudover gødet med 70 kg kvælstof/ha, men på forskellige tidspunkter og med forskellige gødningstyper. Stalosan blev tilført i form af Stalosan G eller NS 28-5 med Stalosan. Svovltilførslen varierede mellem 13 og 34 kg/ha. Selv om udbyttet var upåvirket af gødningstype og gødskningstidspunkt, var der mere meldug, hvor hele kvælstofmængden blev givet på én gang, end hvor kvælstoffet blev tildelt ad to gange. Djursland Landboforening har i flere år gennemført forsøg med gødskning af vinterhvede. Resultaterne fra disse forsøg viser generelt det samme billede som dette års forsøg. Gødningstyper og Stalosan i vinterhvede 13 kg Stalosan G + 70 kg N i /3 13 kg Stalosan G 3/3 og 70 kg N i /3 70 kg N i /3 70 kg N i 28-5 m. Stalosan + 13 kg Stalosan G 3/3 30 kg N i 20-15/3 og kg N i 20-15/5 30 kg N i 20-15/3 og kg N i /5 30 kg N i /3 og kg N i /5 70 kg N i 20-14/4 70 kg N i /4 70 kg N i 20-15/3 70 kg N i / Forsøgstitel: Gødningstyper og Stalosan til gyllegødet vinterhvede Forsøgsvært: Lars Christensen, Århusvej 89, Homå, 80 Grenaa 15

16 Kvælstof til vårbyg uden husdyrgødning udbytte % råprotein i tørstof 13,6 12,6 11,4 11,6, % råprotein i tørstof Økonomisk optimal kvælstofmængde til vårbyg på grovsandet jord var 124 kg N/ha. Det maksimale udbytte blev opnået ved 159 kg kvælstof/ha. Der var stigende proteinindhold med stigende kvælstofmængde. Den økonomisk optimale kvælstofmængde er beregnet for foderbyg. Ved 124 kg kvælstof/ha ligger proteinindholdet (11,6 %) over fradragsgrænsen for maltbyg. Forsøgstitel: Kvælstofmængder til vårbyg uden husdyrgødning Forsøgsvært: Niels Holger Rasmussen, Kristiansmindevej 1, 80 Grenaa Kg kvælstof pr. ha Udbytte std. kvalitet kg pr. ha Ubehandlet -271 Svampekæmpelse i vinterraps 1 liter Folicur 153 0,5 liter Folicur frøudbytte liter Juventus nettomerudbytte 3 0,5 liter Juventus ,5 kg Cantus -78 0,25 kg Cantus 466 0,5 liter Juventus + 0,25 kg Cantus Nettomerudbytte kg pr. ha Intet nettomerudbytte ved anvendelse af 1,0 l Folicur til svampebekæmpelse i vinterraps. På en vandet JB 4 blev der afprøvet forskellige midler og doser ved svampebekæmpelse i vinterrapssorten Elan. Der var et meget beskedent angreb af svampesygdomme i forsøget. Ligesom der heller ikke var angreb af knoldbægersvamp. Af de tre midler, der blev anvendt, er kun Folicur EC 2 godkendt til anvendelse i vinterraps. Svampebekæmpelsen blev gennemført den 6. maj i st. 65. Det højeste udbytte blev høstet i led 8, hvor en blanding af Juventus og Cantus blev anvendt. På trods af meget svage sygdomsangreb blev der dog høstet nettomerudbytter i led 4, 5 og 8. Bemærk iøvrigt det generelt meget høje udbytteniveau på kg/ha. Forsøgstitel: Svampebekæmpelse i vinterraps Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning Vinterrapsforsøg klar til tærskning. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 16

17 TEMA Forsøg ved Auning gav under normale nedbørsforhold i marts og april ingen økonomiske fordele ved at tilsætte nitrifikationshæmmere til gødningen i vinterraps. Formålet i dette forsøg var at undersøge kvælstofeffekten af en kvælstofgødning, som er tilsat et nitrifikationshæmmende middel kaldet ENTEC. I de fleste typer handelsgødning er ca. halvdelen af kvælstoffet på ammoniumform og den anden halvdel på nitratform. Kvælstof på nitratform er mere udsat for udvaskning end kvælstof på ammoniumform. Omsætningen fra ammonium til nitrat sker ved hjælp af bakterier i løbet af få uger efter udbringningen. For at hæmme denne omsætning tilsættes gødningen ENTEC. Forsøget var anlagt på en vandet JB 4. I forsøget blev der ikke målt et økonomisk merudbytte for at tilsætte ENTEC ved samme kvælstofmængde og samme udbringningstidspunkt. Det økonomisk optimale udbytte blev målt til 5208 kg pr. ha. med en N-mængde på 222 kg pr. ha. Desuden viser forsøget klart, at kvælstoffet skal tildeles, så snart vinterrapsen starter væksten Gødning med nitrifikationshæmmer - ENTEC i vinterraps 120 kg N + ENTEC 12/3 1 kg N + ENTEC 12/3 180 kg N + ENTEC 12/3 180 kg N 13/4 kg N 12/3 og 180 kg N 13/4 kg N 12/3 og 120 kg N 13/4 kg N 12/3 og kg N 13/4 Ingen N i foråret Udbytte std. kvalitet kg pr. ha om foråret. Hele forsøget blev tildelt 25 kg N pr. ha den 15. september. Forsøgstitel: Gødning med nitrifikationshæmmere ENTEC til vinterraps Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning Ved ukrudtsbekæmpelse i majs har 3 x 0,5 l Calaris haft bedst effekt på tokimbladet ukrudt. Løsninger med MaisTer har haft en overbevisende effekt på græsukrudt. Der er en tendens til, at Calaris uden blandingspartner og en løsning foreslået af Planteværn Online har resulteret i det største udbytte. Se tabel næste side. Sluteffekten af ukrudtsbekæmpelsen blev opgjort før høst i oktober. Den bedste renhed blev i de fleste tilfælde opnået med tre sprøjtninger, men alle løsninger har efterladt mindre end % af jordoverfladen dækket af tokimbladet ukrudt, hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Snerlepileurt kan være et besværligt bekendtskab i majs; her blev den bedste effekt opnået, hvor Starane var anvendt to gange, og med Calaris. Såvel kendte som nye produkter blev afprøvet i dette forsøg. Harmony anvendes normalt i vårbyg med kløvergræsudlæg og i fodergræsmarker. Calaris (mesotrion + terbuthylazin) forventes på markedet i Dette middel blev afprøvet i et forsøg på samme lokalitet i 2003 (som nummermidlet A13726E) og havde også dengang en meget tilfredsstillende ukrudtseffekt. Majsprøver fra forsøget. Foto: Djursland Landboforening (PWJ) 17

18 Led 11 og 12 blev behandlet efter anvisning af en prototype af Planteværn Online. En model af dette program bliver muligvis frigivet til brug til sæson Forsøgstitel: Ukrudt i majs Forsøgsvært: Arne Porse, Rygårdevej 2, 8961 Allingåbro Landscentrets majssnitter. Foto: Djursland Landboforening (PWJ) % dækning udbytte/ha led dato behandling tokimbl. græs hkg tørstof 1 ubehandlet 74 35, ,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob , ,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob ,8 Laddok TE + 0,5 Actirob ,0 Laddok TE , g MaisTer + 1,0 MaisOil ,75 Calaris 5 4, ,75 Calaris ,5 Calaris , ,5 Calaris ,5 Calaris ,5 g Harmony + 0,2 Starane + 0,2 Lissapol Bio , g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane ,5 Calaris , ,5 g Harmony + 0,5 Calaris ,75 Calaris , g MaisTer + 0,67 MaisOil g MaisTer + 0,53 MaisOil + 0,75 Calaris , g MaisTer + 0,53 MaisOil g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane , g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane ,21 Lido SC Planteværn Online 80% effektniveau , ,24 Calaris + 0,1 Starane ,39 Stomp + 0,19 Starane ,38 Lido SC Planteværn Online 85 % effektniveau , ,26 Calaris + 0,17 Starane ,43 Stomp + 0,28 Starane 18

19 TEMA Resultater fra de økologiske forsøg I 2004 blev der gennemført i alt 7 økologiske forsøg i Djursland Landboforening. Alle forsøg med undtagelse af lupinsortsforsøget var placeret på et sydskrånende areal på Kalø Avlsgård, hvor boniteten er JB 6 7. Forsøget med lupinsorter var placeret på grovsandet jord (JB 3) på Brusgård syd for Randers. Såning af triticale midt i september gav højere udbytte end såning i starten af oktober 300 planter pr. kvm var nok. Forsøget med såtider og udsædsmængder i triticale blev i efteråret 2004 etableret for fjerde år i træk. Såtidspunkterne i efteråret 2003 var henholdsvis 16/9 og 3/, og der blev udsået 300, 0 og 0 spiredygtige kerner pr. kvm. Det tidligste såtidspunkt gav i dette forsøg et statistisk sikkert merudbytte på et par hkg kerne pr. ha. Der var i dette forsøg ikke statistisk sikker udbytteforskel som følge af de forskellige udsædsmængder. I efteråret var der tydeligvis mest ukrudt i det tidligt såede triticale. Denne forskel var tydelig gennem foråret, men ved høst var der ikke nævneværdig forskel på forekomsten af ukrudt. Optællinger i april indikerede, at der var en mindre forekomst af ukrudt ved de to højeste udsædsmængder, men denne forskel var også udlignet ved høst. Der var tendens til højere meldugangreb (sorten var Lamberto) i de sene såede parceller. Meldugmodtagelige sorter som Lamberto og Tricolor bør derfor ikke såes for sent Såtider og udsædsmængder i økologisk triticale 300 pl. pr. kvm 16/9 0 pl. pr. kvm 16/9 udbytte 0 pl. pr. kvm 16/9 % ukrudt 300 pl. pr. kvm 3/ 0 pl. pr. kvm 3/ De forrige tre års resultater indikerede ikke nogen sikker forskel i udbytte mellem forskellige såtider og udsædsmængder. Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i økologisk dyrket triticale Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde 0 pl. pr. kvm 3/ Ukrudt % dækning af jord i st. 25 I den første danske sortsafprøvning af vinterspelt viste sorten Ceralio sig som den højestydende. I forsøget blev fire vinterspeltsorter afprøvet. Spelt er nært beslægtet med hvede, og er efterspurgt af visse bagerier pga. særlige kvalitetsmæssige egenskaber. Den gamle schweiziske landsort Oberkulmer Rotkorn er den mest udbredte sort i dag fordi, den er kendt og efterspurgt af de bagerier, der laver speltbrød. Men i forsøget gav den nyere sort Ceralio ca. 25 % højere udbytte end Oberkulmer Rotkorn. Speltsorter. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 19

20 Hkg pr. ha Økologiske vinterspeltsorter skalandel af udbyttet i råvaren udbytte afskallet vare % meldug ,3 Oberkulmer Rot Schwabenspelz Ceralio Brun Spelt % dækning med meldug ved skridning Dette er dog ikke i tråd med tyske sortsforsøg, hvor Oberkulmer Rotkorn i år har givet højere udbytter end Ceralio. Spelt er som regel noget modtagelig for meldug og septoria. Der har dog ikke i dette forsøg været ret meget septoria. Alle sorter på nær Ceralio blev angrebet af meldug. Da avnerne bliver siddende på kernerne efter tærskning, er skalandelen også en vigtig parameter ved bedømmelse af spelt. Ceralio havde den højeste skalandel og Oberkulmer Rotkorn den laveste. Sorternes bageegenskaber er i skrivende stund endnu ikke testet. Dette er selvsagt vigtige parametre for fremtidig efterspørgsel på givne sorter. Forsøgstitel: Vinterspeltsorter Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde Pilleret hønsegødning som startgødning til vårbyg blandet med udsæd placeret før såning ubehandlet kg N 20 kg N 30 kg N Placeret gødning gav kun lidt mindre ukrudt og kun en lille tendens til højere udbytter i vårbyg. Forsøget med placering af pilleret hønsegødning i vårbyg havde til formål at undersøge, om placeret startgødning har en gunstig effekt på vårbygs konkurrenceevne overfor ukrudt. I tre led i forsøget blev gødningen blandet i såsæden og udsået med denne i en dosering svarende til, 20 og 30 kg total-n pr. ha. I tre andre led blev gødningen placeret i 7 cm dybde inden såning af vårbyggen med de samme doseringer som ved iblanding af gødningen i såsæden. Den anvendte gødning var tørret pilleret hønsegødning af typen Binadan NPK Forsøget har ikke fået tilført anden gødning end det placerede. Forsøget viste en lille tendens til et lavere ukrudtstryk, hvis gødning blev placeret frem for, at der slet ikke blev tilført gødning. Også udbyttemæssigt var der tendens til en effekt af placering af gødning frem for slet ikke at gødske. Der er dog ikke tale om statistisk sikre forskelle. Effekten af placering er i dette forsøg ikke så tydelig, som man ellers vil kunne forvente. Dette skyldes formentlig, at der i forvejen var et højt næringsstofindhold i jorden, hvilket udbyttet i det ugødede led indikerer. Forsøgstitel: Pilleret hønsegødning som startgødning til økologisk vårbyg Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde 20

21 TEMA Ingen væsentlig effekt af øget udsædsmængde i ærter som værn mod ærtesyge. For at undersøge om en øget udsædsmængde i ærter kunne minimere angreb af ærtesyge i den høstede vare, blev der i et forsøg udsået tre forskellige udsædsmængder. Den anvendte sort til forsøget var Algarve, som forventes at have en relativ lav afgrødehøjde ved høst. Dette har betydning for smitten med ærtesyge, idet bælge tæt på jordoverfladen nemmere inficeres med sygdommen, end bælge der er placeret højere og længere væk fra jordoverfladen. Baggrunden for forsøget var at undersøge, om en øget udsædsmængde ville bevirke en højere afgrøde gennem sæsonen som følge af, at en tættere afgrøde holder sig bedre oprejst. Der blev udsået, 80 og 120 ærter pr. kvm. Der blev ikke fundet ærtesyge i forsøget. Der kunne observeres en øget afgrødehøjde ved at øge udsædsmængden til mere end ærter pr. kvm. Imidlertid blev dette forsøg også udført andre steder i landet i både 2003 og 2004 uden nogen sikre forskelle i afgrødehøjde og i angrebsgrad af ærtesyge som følge af større udsædsmængder. Forsøgstitel: Udsædsmængder og ærtesyge i ærter, økologisk Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde Den nye ærtesort Exclusive gav højeste udbytte i årets forsøg sorten havde en stor afgrødehøjde ved høst. Et sortsforsøg med syv forskellige ærtesorter blev anlagt med en plantebestand på ca. 80 planter pr. kvm. I forsøget indgik både modenhedstyper og helsædstyper, men i forsøget blev alle dyrket til modenhed. Som målesort blev anvendt en blanding af Attika, Sponsor, Jackpot og Pinochio. Kun to sorter i renbestand gav mere end sortsblandningen, nemlig Pinochio og den nye sort Exclusive. Sidstnævnte var forsøgets højestydende sort. Dette er stort set i overensstemmelse med resultaterne fra de øvrige ærtesortsforsøg, som blev udført andre steder i landet i år. Generelt set var der i dette forsøg tale om et meget lavt udbytteniveau. Det kan skyldes et meget kraftigt bladlusangreb midt i juli. Den højeste sort ved høst var Pinochio, men Exclusive var dog kun seks cm lavere Blanding Canis Økologiske ærtesorter udbytte højde ved høst Pinochio Attika Javlo Caeline Tinker Exclusive Højde ved høst i cm Forsøgstitel: Ærtesorter, økologisk Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde 21

22 Økologiske lupinsorter udbytte eks. spild udbytte inkl. spild Prima Sonet Rose E5 Bora Boruta Bora og Rose igen højestydende i dette års lokale lupinforsøg. Året 2004 var ikke noget godt lupinår. Den megen nedbør igennem sæsonen gav en meget sen afmodning af lupinerne. Ikke mindst de forgrenede sorter som f.eks. Bora og Rose var mange steder ikke høsttjenlige før ind i oktober måned. Dertil kommer, at de fugtige forhold mange steder gav ideelle betingelser for sygdomme som især gråskimmel, hvilket kan være en meget udbyttekrævende sygdom. Sortsforsøget på Brusgård blev høstet sidst i september, som var første gang vejret artede sig efter lupinernes afmodning. På dette tidspunkt var de tidlige sorter som f.eks. Prima, Sonet og de middeltidlige sorter E5 og Boruta begyndt at smide frøene, hvorfor der blev opgjort et stort spild ved disse sorter lige efter høst. Derfor fortæller de rene udbyttetal ikke hele sandheden om sorternes ydeevne. I illustrationen er der derfor tillagt spild til udbyttet for at give et mere reelt billede af sorternes udbytteniveauer. Bora og Rose har været de to sorter, der har de højeste udbytter beregnet både med og uden spild tillagt. Dette er i overensstemmelse med forsøgene på landsplan. Rose og Bora har også været de højestydende sorter i tidligere års forsøg. I det lokale forsøg har der været tale om meget lave udbytter, hvilket er overraskende, da lupinerne i dette forsøg sæsonen igennem har fremstået som flotte afgrøder uden nævneværdige sygdomsangreb. Forsøgstitel: Lupinsorter, økologisk Forsøgsvært: Den Økologiske Produktionshøjskole Mimers Brønd, Brusgårdvej 17, 8900 Randers Boruta Bora E5 Rose Sonet Prima Foto: Djursland Landboforening (ESP) 22

23 TEMA Hestebønnerne ædt af rådyr. Hestebønnerne var i sortsforsøget på Kalø meget længe om at modne af. De fem hestebønnesorter Marcel, Columbo, Scirocco, Gloria og Aurelia blev afprøvet i forsøget, der langt ind i sæsonen så ud til at blive et godt forsøg. Men først d. 16. september var de første sorter høstklare. Denne dag blev de to sorter Columbo og Gloria høstet med henholdsvis 27 og 33 % vandindhold. De øvrige sorter vurderedes at være for umodne på dette tidspunkt, og det blev derfor besluttet at udskyde høsten af disse sorter. Det betød, at parcellerne med disse sorter var de eneste tilbageværende i marken, hvilket tiltrak rådyr, der åd størstedelen af de tilbageværende parceller. Derfor er der ingen udbytteresultater fra disse forsøg. Resultaterne fra 6 øvrige sortforsøg viste, at Marcel, Scirocco og Gloria var de højestydende sorter. Forsøgstitel: Hestebønnesorter, økologisk Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 84 Rønde Hampmark på Lykkesholm. En af fire marker med hamp på Djursland der indgår i et fiberprojekt. Foto: Djursland Landboforening (KFN) 23

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Planteavlsforsøg 2007

Planteavlsforsøg 2007 Planteavlsforsøg 2007 Indholdsfortegnelse Vækstvilkår og forsøg.................................................... 3 Vinterbyg............................................................. 9 Vintertriticale..........................................................

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970 Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Konklusioner Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne.

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Planteavlsforsøg 2003

Planteavlsforsøg 2003 Planteavlsforsøg 2003 Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen. Planteavlsforsøg Vækstvilkår og forsøg Vækstforholdene Vækståret 2002/2003 var som helhed lidt lunere end normalt, og der faldt

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Ny vækstregulator Forventes godkendt til 2012 Aktive stoffer: prohexadione-ca (50 g/l) + mepiquat chlorid (300 g/l) Afgrøder: Dosering: vinterhvede,

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter.

Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter. Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter. 1 Kontakt til BASF www.agro.basf.dk Bliv medlem og få adgang til speciel konsulentinfo Jylland: Tage Knudsen Tlf: 40 16 81 63 / 64 41 80 63 e-mail: tage.knudsen@basf.com

Læs mere

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende

Læs mere

BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016

BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016 BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016 Hussar Plus OD - NYHED - mere sikker og effektiv græsukrudtsmidlet der samler alle styrker i en Prosaro, Proline Xpert og Proline en stærk familie Folicur Xpert den bedste

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Forebyg lejesæd flertrinsraket

Forebyg lejesæd flertrinsraket Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Situationen i marken. Plantenyt nr. 11 den 30. april 2014. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.

Situationen i marken. Plantenyt nr. 11 den 30. april 2014. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd. Plantenyt nr. 11 den 30. april 2014 - Situationen i marken - Miljøfokus udyrket mark/græs - Svampebekæmpelse i vårbyg - Svampebekæmpelse i vinterraps - Kørerspor i vinterraps - Ukrudtsbekæmpelse i majs

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter

Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Anvendelsesorienteret Planteværn 213 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou Dahlgaard Bekæmpelsesstrategier

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25

Læs mere

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Indledning Fremstillingspris og fraktilanalyse (Bent Hedegaard) Udbyttefremgang (Henning Frostholm) Optimal

Læs mere

Vårbyg. Konklusioner. Tabel 1. Fortsat.

Vårbyg. Konklusioner. Tabel 1. Fortsat. Vårbyg Konklusioner Sortsvalg Den højestydende sort i årets landsforsøg med sorter af vårbyg har været nummersorten LP 1036.4.00. Den har givet 4,5 hkg pr. ha mere end målesortsblandingen. Som nummer to

Læs mere

Havrerødsot. Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter

Havrerødsot. Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter Havrerødsot Afgørende for om du skal bekæmpe bladlus i efteråret er: At der er bladlus i marken Sådato, før d. 25.

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

1 liter. Ukrudtsmiddel UN 3082. Front Page. fluid power. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale.

1 liter. Ukrudtsmiddel UN 3082. Front Page. fluid power. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale. Front Page 1 liter Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale. Opbevares tørt og frostfrit fluid power Skal omrystes før brug Reg.nr. 18-493 DK79556942F ADVARSEL

Læs mere

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København Tlf.: 32662000 1 Agenda Avaunt - effektiv bekæmpelse af glimmerbøsser

Læs mere

Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522

Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Årets udfordringer Overlevende ukrudt i vintersæden er meget stort Slå til hårdt og tidligt ved rajgræs Særligt græsukrudtet

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016

Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Session 3: Det lærte vi af landsforsøgene 2016 Sygdomme i korn Planteavlskonsulent Jens P. Hansen Hvordan opnår vi stabile udbytter i raps? Planteavlskonsulent Mette Møller Ragborg Gødningsforsøg Planteavlskonsulent

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning

Læs mere