Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse"

Transkript

1 Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse RAPPORT Undersøgelse af mødet mellem etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse og fagpersoner på handicapområdet i Århus Projekt etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse et samarbejde mellem Århus Kommune, Småbørnscentret i Århus Amt og Landsforeningen LEV Århus Kommune Familieafdelingen Magistratens 1. Afdeling

2 KOLOFON Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse Rapport fra en kvalitativ undersøgelse af mødet mellem etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse og fagpersoner på handicapområdet i Århus Udgivet af: Århus Kommune, Magistratens 1. afdeling, Familieafdelingen Forfatter: Laila Møller-Rasmussen Layout: Tove Friis ISBN: Trykkested: Århus November oplag Trykt i 200 eksemplarer Rapporten kan bestilles hos Århus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, Center for Socialfaglig Udvikling, Værkmestergade 15, 8000 Århus C. Århus Kommune Magistratens 1. Afdeling

3 Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse RAPPORT Undersøgelse af mødet mellem etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse og fagpersoner på handicapområdet i Århus

4

5 Forord Med denne rapport formidler projekt etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse erfaringer fra en kvalitativ interviewundersøgelse blandt etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse i Århus. Projektet har til formål at komme med anbefalinger til den videre kvalificering af indsatsen overfor denne målgruppe af borgere i Århus Kommune. Med rapporten ønsker vi at gøre opmærksom på de udfordringer, som findes i mødet mellem familier og fagpersoner, samt at belyse nye veje i arbejdet med familierne for socialog sundhedsmyndigheder. En lang række mennesker har bidraget til arbejdet med rapporten. Projektet retter en stor tak til de børnefamilier, som har åbnet deres hjem for at deltage i interviews. En stor tak rettes også til Småbørnscentret i Århus Amt for at have taget initiativ til projektet og for det store engagement. Tak for et godt samarbejde til Landforeningen LEV, som har bibragt projektet sine erfaringer som brugerorganisation. Tak til den række af fagpersoner på børne-handicapområdet, som har fundet tid i en travl hverdag til at deltage i interviews. Projektet giver også en særlig tak til Ingeborg Kragegaard, Lise Flindt Pedersen og Leif Nord for gennemlæsning og kommentarer til tidlige udkast af rapporten. God læselyst! Kontorchef Søren Frost

6

7 Indholdsfortegnelse KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 1 UDGANGSPUNKT FOR UNDERSØGELSEN... 1 RESULTATER AF UNDERSØGELSEN - FAMILIER... 1 TO PROFILER AF UNDERSØGELSENS FAMILIER... 2 DEN SOCIALT INTEGREREDE FAMILIE MED EN ÅBEN STRATEGI... 2 DEN SOCIALT UDSATTE FAMILIE MED EN TOSIDET STRATEGI... 3 INPUT TIL ORGANISERINGEN AF INDSATSEN OVERFOR FAMILIERNE... 3 ANBEFALINGER... 4 INTRODUKTION... 8 UNDERSØGELSENS BAGGRUND... 9 FORUNDERSØGELSE... 9 INDSAMLING AF VIDEN OM ETNISKE MINORITETSFORÆLDRE UNDERSØGELSENS KULTURSYN MIGRATION OG STRESS TILKNYTNING, DELTAGELSE, ISOLATION OG MARGINALISERING ANALFABETISME, SKOLEGANG OG UDDANNELSE OPLEVELSER AF BRUD OG ADSKILLELSE VELBEFINDENDE OG HELBRED FORÆLDRENES OPLEVELSE AF FORSKELLE OG LIGHEDER SPROG TRO OG RELIGION STEREOTYPIER OM ETNISKE MINORITETSFAMILIER FAMILIE OG NETVÆRK DELTAGELSE OG FAMILIELIV FAMILIERNE OG DERES NETVÆRK MØDRE OG FÆDRE BØRNENE MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE SØSKENDE BOPÆL SLÆGT OG NETVÆRK PRAKTISK BETYDNING AF SLÆGTEN DELTAGELSE I RELATION TIL NETVÆRK ISOLATION OG DELTAGELSE SOCIAL EKSKLUSION OG DELTAGELSE OPSAMLING FAMILIE OG INDSATS FORLØB DELTAGELSE I INDSATSEN POSITIVE OPLEVELSER FAGPERSONER YDELSER OG EFFEKT UKLARHED FORBEHOLD ØNSKER TIL INDSATSEN OPSAMLING VIDEN, INDSIGT OG INFORMATIONSBEHOV ÅRSAGER, VARIGHED OG KONSEKVENSER ÅRSAGER VARIGHED OG KONSEKVENSER BESKRIVELSE AF BARNET...40

8 SØSKENDE...41 INFORMATIONSSØGNING...42 GENVEJE TIL OG BARRIERER FOR INFORMATIONSSØGNING...43 ØNSKER OM VIDEN OG INFORMATION...44 OPSAMLING...45 BEKYMRING, TRO, HÅB OG (MESTRINGS-)STRATEGI...46 UVISHED OG BEKYMRING...46 TRO OG HÅB OG MESTRINGSSTRATEGI...48 TO STRATEGIER...49 DEN ÅBNE STRATEGI...50 DEN TOSIDEDE STRATEGI...51 OPSAMLING...53 ANBEFALET LITTERATUR...54 LITTERATURLISTE...55 FIGUR 1: MIGRATIONSPÅVIRKNINGER...58 FIGUR 2: KULTURAGRAMMET...59 BILAG: UNDERSØGELSESDESIGN...60

9 Konklusion og anbefalinger Konklusion og anbefalinger Rapporten formidler først og fremmest en alternativ forståelse af de problemstillinger, som fagpersoner oplever at en gruppe borgere, nemlig etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse, står overfor. Udgangspunkt for undersøgelsen Projektet har som helhed taget udgangspunkt i opfattelser blandt fagpersoner på handicapområdet, der går på at de minoritetsforældre, som de møder i deres arbejde, generelt skammer sig over deres børn med funktionsnedsættelse og at funktionsnedsættelse generelt er et tabubelagt emne blandt etniske minoritetsfamilier i kraft af familiernes kultur. Fagpersonerne oplever på den baggrund forældrene som ekskluderede fra deres slægt og venner pga. af barnet med funktionsnedsættelse og at familierne ikke ønsker at modtage ydelser af frygt for derved at skulle vedstå sig barnets funktionsnedsættelse. Forundersøgelsen bekræftede denne tendens. En anden stærk tendens fra forundersøgelsen er, at forældrenes kultur og religion af fagpersoner opfattes som forklaring på, at dialogen med familierne er svær. Dertil kommer at fagpersoner oplever at forældrene ikke har indsigt i funktionsnedsættelsen og ikke vil have de ydelser, som findes på området. I begyndelsen af denne undersøgelse var fokus udelukkende på familierne og de barrierer, som fagpersoner oplevede i samarbejdet med familierne. Især er den måde, som familierne indgår i indsatsen på, blevet udpeget som et problemfelt. Undervejs i undersøgelsen er det dog blevet klart, at selve organiseringen af indsatsen overfor barnet og familierne også rummer problemstillinger i forhold til målgruppen, der smitter af på samarbejdet. Resultater af undersøgelsen - familier Holdningen hos fagpersoner i organisationerne om at funktionsnedsættelse generelt er kulturelt tabubelagt i etniske minoritetsfamilier afvises af de holdninger til funktionsnedsættelse, som forældrene giver udtryk for i undersøgelsen. Interviewene med etniske minoritetsforældre giver et andet og langt mere nuanceret billede af holdningerne til funktionsnedsættelse i familierne. Imidlertid peger undersøgelsen på en tendens til at familierne bliver udsatte, men af en række andre årsager end dem, som forundersøgelsen peger på. Både i organiseringen af indsatsen og hos de etniske minoritetsfamilier ses væsentlige udfordringer i forhold til en dialog omkring ydelser og tilbud og indsatsen som helhed. Undersøgelsen viser at forældrene rent faktisk deltager i de ting, som de får tilbudt og som de forstår og hvis de hænger praktisk sammen med deres øvrige hverdag (pasning af søskende, evt. arbejde mv.), og hvis de er praktisk tilgængelige mht. tid, sprog og formidling. Alligevel kan der peges på en række faktorer, som har betydning for social udsathed hos familierne i undersøgelsen: Hovedproblemet her er, at de forældre, som ikke selv finder ud af hvilke tilbud der findes og som det er muligt at deltage i, ikke ved hvad de går glip af. De familier, som kunne tænkes at have behov for tilbud har intet kendskab til ydelserne og har ikke ressourcer til selv at lede efter dem og derfor efterspørger de dem ikke. Problemet for 1

10 Konklusion og anbefalinger en familie selv at skulle finde ud af hvilke tilbud og ydelser, som findes til ens barn er generelt og også noget, som nye handicapfamilier med etnisk dansk baggrund kender til. Det, som adskiller etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse fra flertallet af etnisk danske familier i samme situation, er den sproglige tilgængelighed af informationer og viden om funktionsnedsættelse. Undersøgelsen peger bl.a. på, at familiernes uddannelsesmæssige, sproglige og personlige overskud, samt deres adgang til netværket er langt mere begrænset end antaget blandt fagpersoner, og at dette kan være medvirkende til en social udsathed. En anden tendens er at der i de mest lukkede og belastede familier er andre store problemer end funktionsnedsættelse på spil, f.eks. psykisk syge forældre, kriminalitet og arbejdsløshed. Undersøgelsen peger også på at slægt, netværk, religion og kultur naturligvis har stor betydning for undersøgelsens familier, men har ikke nødvendigvis betydning for hvilke ønsker og behov etniske minoritetsfamilier har i forhold til indsatsen omkring deres børn med funktionsnedsættelse. Undersøgelsens forældre ønsker de bedste muligheder og den bedst mulige støtte til deres børn på linje med de fleste andre forældre, uanset etnicitet. To profiler af undersøgelsens familier Der er stor forskel på undersøgelsens familier med hensyn til ressourcer og vanskeligheder. Det er vigtigt at være opmærksom på at etnicitet på ingen måde automatisk giver en social udsathed og at der også er socialt stærke familier i undersøgelsen. Når der nedenfor opstilles to profiler for familierne i undersøgelsen er det for at vise nogle hovedtræk, som kan være med til at pege på hvornår en familie er henholdsvis socialt stærk og socialt udsat. Den ene profil viser en uddannet familie, som måske er præget af migrationsstress, men som sprogligt, netværksmæssigt og arbejds- og uddannelsesmæssigt magter at begå sig på majoritetssamfundets vilkår. Den anden profil viser et billede af en udsat familie, som på en række punkter er marginaliseret i forhold til både indsats, udannelsessystem og arbejdsmarked. Den socialt integrerede familie med en åben strategi Ressourcer: Uddannelse på gymnasieniveau eller derover, arbejde og et flerkulturelt netværk. Deltagelse: Har en åben strategi i forhold til funktionsnedsættelse overfor slægt, venner og fagpersoner. Viden: Kender til tilbud og ydelser, som de har fået viden om ved selv at søge informationer, har en bred viden om funktionsnedsættelse. Holdning til indsatsen: Tilfredse, men også kritiske i forhold til den måde, som indsatsen er organiseret på, f.eks. i forhold til selv at skulle finde informationer om de eksisterende ydelser og støttemuligheder. Vanskeligheder: Tendenser til migrationsstress og evt. vanskeligheder med at tale og forstå dansk. Ønsker til indsatsen: Vil gerne have endnu mere viden om funktionsnedsættelse og flere informationer om ydelser. 2

11 Konklusion og anbefalinger Den socialt udsatte familie med en tosidet strategi Ressourcer: Hjemmegående, et fortrinsvis monokulturelt netværk. Deltagelse: Har en tosidet strategi i forhold til funktionsnedsættelse overfor slægt, venner og fagpersoner. Viden: Kender til tilbud og ydelser, som de har fået viden om ved at deltage i indsatsen og ved at modtage informationer fra fagpersoner. Holdning til indsatsen: Tilfredse og taknemmelige overfor indsatsen. Vanskeligheder: Ikke uddannede eller med kort uddannelse. Belastede af andre faktorer, end at deres barn har en funktionsnedsættelse. Også tendens til migrationsstress og utilstrækkelige danskkundskaber. Ønsker til indsatsen: Har konkrete ønsker om ydelser og tilbud, ønsker evt. mere viden om funktionsnedsættelse. Input til organiseringen af indsatsen overfor familierne I undersøgelsen er der familier, som formår at begå sig på de præmisser, som indsatsen fungerer på. Det er de socialt stærke etniske minoritetsfamilier, som har gavn af indsatsen, men som også har frustrationer, der ligner de ressourcestærke etnisk danske handicapforældres frustrationer i mødet med social- og sundhedsmyndigheder (Se Brugertilfredshedsundersøgelse for specialrådgivningen for børn fra 2003). Gruppen af socialt udsatte etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse har nogle grundlæggende behov for en indsats som tager højde for de særlige vanskeligheder, som denne gruppe har. Hvor de stærkeste af familierne kan have gavn af de igangværende tiltag for at forbedre indsatsen overfor alle handicapfamilier, uanset etnicitet, er der behov for i særlig grad at synliggøre de behov, som de socialt udsatte etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse har. Gennem undersøgelsens forløb er det blevet klart at offentlige myndigheder såvel som brugerorganisationer slet ikke er indrettet til at dække de særlige behov som især de socialt udsatte blandt familierne i undersøgelsens har. Helt konkret mangler der oversat materiale, lydmateriale, relevante handicapkurser med tolkning som en del af tilbuddet, prioritering af opsøgende arbejde samt viden om den enkelte families parathed til at indgå i indsatsen. En af de store udfordringer for myndigheder såvel som for brugerorganisationer er at familierne ikke har kendskab til organiseringen af indsatsen og ej heller til specifikke ydelser. Konsekvensen er, at en stor del af familierne faktisk ikke ved, hvad de går glip af, men også at formålet med indsatsen bliver meget uklart for familierne. Det opsøgende arbejde med at tilbyde ydelser til familier som tænkes at have brug for dem prioriteres lavt i organiseringen af indsatsen. Til gengæld prioriteres behandling af ansøgninger og henvendelser fra familier, som har ressourcerne til selv at søge informationer om ydelser. Dette arbejde tager meget tid for den enkelte sagsbehandler, som så har begrænset eller ingen tid til at lave et opsøgende arbejde overfor familierne. Dette organisatoriske forhold stiller ressourcesvage og ikke uddannede forældre meget dårligt og 3

12 Konklusion og anbefalinger gør at de risikerer at blive yderligere marginaliserede og usynlige i forhold til behov omkring ydelser. En anden stor udfordring for myndigheder såvel som for brugerorganisationer er manglen på timing, mellem forældrenes parathed og ressourcer til at indgå i samarbejdet og paratheden af den faglige ekspertise. Paratheden bliver først et tema i mødet mellem familier og fagpersoner, hvor det bliver tydeligt, at der er store forskelle i parathed i forhold til indsatsen. Hos social- og sundhedsmyndigheder står et specialiseret fagsystem klar, som har en faglighed parat til at give forældrene informationer om deres barns diagnose, hvordan man kan behandle, hvordan man ikke kan behandle, hvad udsigten for udvikling er, hvordan forældrene bedst tilgodeser deres barns behov osv. På den anden side står forældrene med deres oplevelse af barnet, deres parathed og deres ressourcer. På mange måder ville dette møde sandsynligvis virke stærkt på enhver, alt efter hvor kendt eller forberedt man var med organiseringen og indholdet af indsatsen. Indsatsen er tilrettelagt ud fra at forældre er parate og har forudsætninger for at deltage i indsatsen som den ser ud nu; f.eks. har gode danskkundskaber, gode læse- og skrivefærdigheder, samt viden om funktionsnedsættelse og viden om myndighedernes virkemåde og organisering af indsatsen. Og desuden henvender indsatsen sig til forældre, som har et overskud til at indgå i et tæt samarbejde med mange forskellige fagpersoner hos myndighederne, hvilket hovedparten af forældrene i undersøgelsen ikke har. Hermed peger analysen på, at der i forhold til indsatsen er dårlig plads til de borgere, som er socialt udsatte og har meget komplekse problemstillinger som primært har at gøre med civilstand, arbejdssituation, uddannelsesniveau, sprogbeherskelse (dansk), læse- og skrivefærdigheder. Hermed peger analysen på, at der i forhold til indsatsen er dårlig plads til de borgere, som er socialt udsatte og har meget komplekse problemstillinger som primært har at gøre med civilstand, arbejdssituation, uddannelsesniveau, sprogbeherskelse (dansk), læse- og skrivefærdigheder. Nedenfor beskrives det i anbefalingerne på hvilke områder, de offentlige myndigheder såvel som etniske minoritetsfamilier kan arbejde på for at gøre de respektive organisationers ydelser tilgængelige også for de socialt udsatte blandt etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Anbefalinger Anbefalingerne går på indsatsen som helhed og rummer anbefalinger til både det ledelsesmæssige arbejde med familierne i målgruppen, den faglige udvikling hos medarbejdere og til borgere i målgruppen. 4

13 Konklusion og anbefalinger Anbefalingerne er følgende: Overordnede målsætninger Det anbefales at skabe klare og synlige målsætninger for indsatsen overfor marginaliserede etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse i Århus Kommunes handicap- og integrationspolitik, Århus Amts børne- og ungepolitik samt hos brugerorganisationer på handicapområdet. Omdrejningspunktet er en klar prioritering og udvikling af en målrettet og opsøgende indsats overfor udsatte etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse med det formål at kompensere for den marginalisering, som gør en del tilbud og ydelser utilgængelige for familierne. Det helt centrale i udviklingen af eksisterende og nye ydelser på handicapområdet er, at formidlingen af tilbuddene prioriteters højt overfor målgruppen af etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Den overordnede effekt af en sådan ekstra indsats for disse familier ville være at forældrenes kendskab til offentlige ydelser på handicapområdet forbedres og at tilgængeligheden af ydelserne derved øges hos marginaliserede etniske minoritetsfamilier med en øget deltagelse i forskellige ydelser på handicapområdet til følge. En anden central del af denne målsætning er prioritering af udformning af en vidensog uddannelsespolitik omkring funktionsnedsættelse og marginaliserede grupper for fagpersoner på handicapområdet. Effekten af en politik omkring viden og uddannelse i forhold til socialt udsatte etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse kunne være en øget viden om behovene hos familierne og derved en forbedret dialog mellem forældre på den ene side og social og sundhedsmyndigheder og brugerorganisationer på den anden side. Eksisterende ydelser Det anbefales at udforme formidling og rådgivning mht. tilbud og ydelser på handicapområdet, så det også er tilgængeligt for gruppen af udsatte etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse i forhold til de faktorer, som gør familierne udsatte. Det kunne bestå i at oversætte skriftligt materiale til flere sprog, som tales af de etniske minoritetsforældre, som oftest bliver marginaliserede. Det kunne desuden være at overføre informationer, som forefindes skriftligt til lyd- og billedmateriale, der er oversat til de relevante sprog. Desuden at prioritere systematisk brug af tolkning til samtaler med familier, som enten selv efterspørger tolkning eller hvor fagpersoner vurderer at tolkning, er en forudsætning for kommunikation om emnet. Det vil betyde at også forældre, som er kortvarigt uddannede, behersker et ringe dansk eller som er analfabeter kunne have adgang til viden om funktionsnedsættelse og ydelser på området. Desuden er det væsentligt at opsøgende rådgivning om eksisterende tilbud og ydelser på handicapområdet overfor familierne prioriteres. Det vil betyde at familier, som ikke selv har ressourcer til at undersøge, hvilke ydelser de kan få, kunne få et 5

14 Konklusion og anbefalinger kendskab og evt. et overblik over ydelserne til såvel barnet med funktionsnedsættelse som til familien, som de ellers ikke ville have. Nye former for ydelser Det anbefales af mainstreame nye ydelser fra starten. Mainstreaming handler om at gøre en indsats inkluderende og tilgængelig i forhold til alle de modtagere, som en given ydelse henvender sig til. Det vil betyde at alle nye ydelser skal vurderes ud fra kriterier om tilgængelighed for de forskellige brugergrupper, som tænkes at bruge dem. I denne sammenhæng betyder det, at man overvejer hvilke kriterier der skal være opfyldt for at mennesker, som ikke behersker dansk eller kun taler relativt lidt dansk, med ingen eller kortvarig uddannelse, med ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, med et begrænset netværk i nærheden og med migrationsstress kan få glæde af de pågældende ydelser. Som en del af en opsøgende indsats anbefales det at skabe oplysende borgerrettede arrangementer på handicapområdet, som er inkluderende i forhold til etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Tolkning er en vigtig del af konceptet for sådanne arrangementer. Derfor er det væsentligt at tolkning tydeligt fremgår som en del af arrangementerne. Derved vil sådanne arrangementer også kunne være tilgængelige for socialt udsatte etniske minoritetsfamilier, der ikke behersker dansk. En anden del af en opsøgende indsats kunne være at organisere mentorordninger, hvor etnisk danske familier med børn med funktionsnedsættelse indgår i netværk for etniske minoritetsfamilier, der ligeledes har børn med funktionsnedsættelse. Effekten af en sådan mentorordning kunne være at fremme netværksskabende virksomhed mellem etniske minoritetsforældre og etniske danske forældre til børn med funktionsnedsættelse og derved være medvirkende til at øge de etniske minoritetsfamiliers kendskab til sagsforløbet, ydelser og støttemuligheder og derved kunne være med til at mindske en udsat families marginaliserede position. Viden og uddannelsespolitik Det anbefales at skabe vidensressourcer baseret på fagpersoner, som befinder sig i de faglige miljøer og som er tilgængelige for fagpersoner, der ønsker at få afklaret spørgsmål omkring formidling og kontakt til etniske minoriteter omkring funktionsnedsættelse. Det er af vigtighed at dette sted også har kontaktflade til målgruppen af forældre og har ressourcer til at indsamle og formidle viden, for at kunne fungere som troværdigt bindeled og kommunikationsbro mellem fagpersoner og forældre. Etableringen af VISO 1 kunne ses som en mulighed for at koble rådgivning og viden om handicapområdet sammen med en kvalificeret og specialiseret rådgivning til fagpersoner, der oplever problemer i forhold til deres arbejde med etniske minoritetsfamilier. Det vil betyde at fagpersoner vil få adgang til 1 VISO er den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation, som er under etablering i forbindelse med kommunalreformen. VISO skal være etableret pr. 1. januar VISO har til formål at understøtte og udvikle viden samt at vejlede kommuner såvel som borgere med specialrådgivning i komplicerede enkeltsager. Se mere på: 6

15 Konklusion og anbefalinger viden og supervision i arbejdet med familierne og vil kunne få et sted at drøfte deres problemer i arbejdet med familierne. Endvidere anbefales det at udarbejde en tydelig uddannelsespolitik overfor fagpersoner i forhold til arbejdet med marginaliserede etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse, evt. i sammenhæng med overordnede politikker for andre udsatte etniske minoritetsfamilier og for marginaliserede familier med børn og unge med funktionsnedsættelse med etnisk dansk baggrund. Uddannelserne kunne have opmærksomhed på bl.a. samarbejde med foreninger og virksomme metoder i arbejdet med familierne. Det vil betyde at fagpersoner vil kunne have en fælles referenceramme i forhold til arbejdet med og udviklingen af indsatsen overfor familierne i målgruppen. For at sikre en optimal effekt af de ovenstående anbefalinger forudsættes partnerskaber mellem brugerorganisationer, kommune og den kommende region. 7

16 Introduktion Introduktion Rapporten er en del af projekt Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse, som er et samarbejde mellem Århus Kommune, Småbørnscentret i Århus Amt og Landsforeningen LEV. Projektet modtager støtte fra satspuljen, der har socialt udsatte grupper i samfundet som målgruppe. Denne rapport henvender sig til frontmedarbejdere og ledere indenfor social- og sundhedsområdet, som yder rådgivning, vejledning og behandling af etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Desuden henvender rapporten sig til pårørende, forældre og brugerorganisationer, som interesserer sig for eller arbejder med mødet mellem borgere med flerkulturel baggrund, sociale myndigheder og sundhedsvæsen. Formålet med rapporten er at beskrive familiernes oplevelser og opfattelser af livssituationen med børn og unge med funktionsnedsættelse som udgangspunkt for at komme med anbefalinger til den videre kvalificering af indsatsen overfor familierne. Undersøgelsens og projektets målgruppe er primært socialt udsatte etniske minoritetsfamilier med tyrkisk, arabisk 2 og somalisk baggrund, som har børn med funktionsnedsættelse. Formålet med interviewundersøgelsen blandt de etniske minoritetsfamilier er at se på om der er særlige problematikker forbundet med at have et barn med funktionsnedsættelse i kombination med at have en etnisk minoritetsbaggrund. Den anden målgruppe for projektet er fagpersoner, som formidler ydelser i indsatsen overfor familierne. Med udgangspunkt i erfaringer fra en forundersøgelse blandt en række medarbejdere i Århus Amt og Århus Kommune, rettes fokus på fagpersoner oplevelser af barrierer og genveje i arbejdet med familierne og opfattelser af familiernes ressourcer. Rapporten formidler, som den første undersøgelse af sin slags i Århus, erfaringer fra ti kvalitative interviews med etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse i Århus Kommune i forbindelse med et projektsamarbejde med Småbørnscentret i Århus Amt og Landsforeningen LEV. Undersøgelsen tager afsæt i et dynamisk kultursyn på familierne. Rapporten beskriver øjebliksbilleder af familiernes oplevelser med fokus på, hvordan familierne fortolker og anvender forskellige strategier i et flerkulturelt samfund. På denne baggrund peger rapporten på nye temaer i forhold til disse familier. Rapporten kommer ind på de erfaringer, oplevelser og overvejelser, som undersøgelsens forældre har gjort sig i forhold til at have et barn med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen beskriver også familiernes oplevelser med offentlige ydelser, fagpersoner, slægt, netværk, bekymringer og syn på funktionsnedsættelse. Endelig giver rapporten et bud på hvilke 2 Personer med arabisk baggrund/herkomst i undersøgelsen er personer fra Libanon, Kuwait, Irak og statsløse palæstinensere. 8

17 Introduktion strategier der ligger til grund for den måde, som de forskellige forældre agerer på i forhold til indsatsen omkring deres barn med funktionsnedsættelse. Det er forældrenes udtalelser og deres samarbejde med social- og sundhedsmyndighederne i forbindelse med indsatsen omkring deres barn, som er udgangspunktet for denne rapport, men det er børnene med funktionsnedsættelse i de etniske minoritetsfamilier, og kvalificeringen af indsatsen overfor børnene såvel som overfor familierne, som er målet for undersøgelsen. Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen tager udgangspunkt i en voksende opmærksomhed i foreninger samt social- og sundhedssystemet omkring de barrierer, som etniske minoritetsfamilier med børn med handicap står overfor, når det drejer sig om at modtage vejledning, rådgivning og information om rettigheder, regler og tilbud i overensstemmelse med dansk handicappolitik. Noget tyder på, at de etniske minoritetsfamilier med børn med handicap ikke modtager eller benytter de tilbud, som familier af dansk herkomst modtager 3. Der kan være flere årsager til dette, men andre undersøgelser peger også på, at mens fagpersoner i social- og sundhedssystemet står med en stor viden om behandlingsmuligheder, tilbud, dansk handicappolitik og -forståelse, står de uden metoder til at sikre forståelsen for denne viden hos de etniske minoritetsforældre med børn med handicap 4. At opmærksomheden på disse udfordringer er væsentlige understøttes af målsætningerne i regeringens handlingsplan for handicapområdet fra Her beskrives det, at den overordnede målsætning for handicappolitikken er: Det tilgængelige samfund, som giver personer med handicap mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 5 Ydermere lægger handlingsplanen vægt på at komme mennesker med handicap i møde uanset forskelle, med opmærksomhed på den enkeltes behov og ønsker, samt at være opmærksom på de svageste grupper af personer med handicap: Men vi må ikke glemme de grupper af handicappede, som ikke selv har ressourcer nok til at stille krav - indsatsen for disse grupper skal prioriteres højt, så de svage grupper ikke lades i stikken. 6 Forundersøgelse Forundersøgelsens målgruppe er ledere og medarbejdere på handicapområdet i Århus Kommune, Århus Amt, og i Landsforeningen LEV, som møder etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse i deres arbejde. 3 Baseret på indledende interview med fagpersonale. 4 Socialrådgiverne Bouquet, Hammershaimb, Larsen, og Vandborg beskriver i rapporten: Vi kan, vi vil, vi tør, 2000, De Sociale Højskoler i Odense og København. Halldórsson, Valdimar: Mødet mellem etniske minoritetsforældre, der har udviklingshæmmede børn, og det danske velfærdssamfund, Landsforeningen LEVs pilotundersøgelse, 2000 samt: Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med handicap - oplysning, rådgivning og indflydelse, Landsforeningen LEV, Interview med projektmedarbejder Vivi Jensen fra Projekt Mentorordning på Stensagerskolen i Århus 5 Handlingsplan for handicapområdet Regeringen, Handlingsplan for handicapområdet Regeringen,

18 Introduktion Forundersøgelsen viser, at fagpersoner oplever en række vanskeligheder i rådgivning og behandling, som opleves som generelle for arbejdet med etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de beskrevne problemstillinger i høj grad peger på mangler og vanskeligheder ved den måde, indsatsen som helhed er organiseret på. Blandt de organisatoriske problemstillinger, som forundersøgelsen afdækker, er 7 : Mangel på fælles viden om virksom formidling af tilbud og ydelser til målgruppen Manglende på fælles viden om målgruppens behov for tilbud og ydelser Mangel på tilbud og ydelser, som er målrettet til de særlige behov, som en del af familierne har Mangel på ressourcer til opsøgende arbejde med henblik på at sikre formidlingen til målgruppen Utilstrækkelig adgang til tolkning og mangel på oversat materiale, som man kan udlevere Udbredte kulturelle stereotypier om etniske minoriteters opfattelser af funktionsnedsættelse og ydelser i den forbindelse Indsamling af viden om etniske minoritetsforældre Udvalgte temaer fra forundersøgelsen er anvendt i udformningen af undersøgelsesdesign samt spørgeguide og danner baggrund for spørgsmål til forældrene i den kvalitative interviewundersøgelse. 8 Kontakten med de interviewede forældre er foregået via H-institutioner i Århus Kommune 9, samt en række amtslige institutioner på børne-handicapområdet. Disse institutioner har formidlet et brev fra projektet til familierne. 10 Familierne har ud fra brevet givet deres samtykke til at blive kontaktet og interviewet af projektmedarbejderen. På denne måde lykkedes det at få kontakt til en række familier; hvoraf tolv familier blev valgt ud. To af de 12 interview er testinterview, som førte til justeringer i spørgeguiden og de ti øvrige familier er blevet interviewet efter den endelige spørgeguide. 7 De nævnte udfordringer gælder i høj grad i arbejdet med de etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Det udelukker ikke, at det drejer sig om udfordringer, som også gælder i arbejdet med andre grupper; f.eks. i nogle tilfælde gælder for socialt udsatte etnisk danske familier med børn med funktionsnedsættelse og i andre tilfælde for gruppen af etniske minoritetsfamilier uden børn med funktionsnedsættelse. 8 Se bilag 9 H-institutioner: En række institutioner, som er et pasningstilbud til børn med funktionsnedsættelse og til børn uden funktionsnedsættelse institutioner har formidlet brevet til de etniske minoritetsforældre, som har et barn i institutionen. 11 af institutionerne valgte ikke at formidle brevet begrundet i tidspres eller at institutionen ikke mente at familien kunne klare at tage stilling til flere ting. I disse tilfælde ved vi ikke om forældrene rent faktisk kunne have været interesserede i at deltage eftersom de ikke har haft mulighed for at tage stilling til om de ville interviewes. 10

19 Introduktion Fem interviews er foretaget med tolk. Det giver materialet en speciel karakter; selvom det tilstræbes at der tolkes i jeg - form, kan det ske, at interviewedes udsagn ind imellem oversættes i tredje person. Citater med citat i tredje person forekommer ind imellem, hvilket giver materialet en mere refererende stil. Forældrene i de øvrige fem interview taler og forstår dansk, og disse interview er foregået på dansk uden tolk. Alle de interviewede forældre er anonyme i rapporten. Desuden bygger analysen på oplysninger om børnene og familierne indhentet via journalgennemgang af sager fra Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune. Undersøgelsens kultursyn Kulturel kundskab kan sige noget om, hvad billeder og metaforer kan betyde for den, vi taler med. Men det er kun ham, vi taler med, der ved, hvordan det forholder sig. Man skal være forsigtig med at konkludere noget alene ud fra sit kendskab til kulturen. (Austveg, 1997) 11 Det centrale i undersøgelsens perspektiv er, at kultur og kulturelle processer er noget, som alle medlemmer i et samfund tager del i. Der tages udgangspunkt i, at alle danske borgere lever i et flerkulturelt samfund. Det betyder, at alle medlemmer af samfundet i løbet af deres liv, lever med mange kulturer eller i flere kulturelle processer. At tage udgangspunkt i et flerkulturelt samfund betyder også, at alle disse kulturelle processer omkring etniske grupper, faggrupper, religiøse grupper m.m. har indflydelse på hinanden. Det gælder for fagpersoners måde at forholde sig til forældre og børn på, såvel som for familiernes måde at agere på i mødet med social- og sundhedsmyndigheder. Undersøgelsen er hovedsageligt inspireret af en dynamisk kulturforståelse, men også af elementer af en semi-statisk kulturforståelse. 12 Det betyder, at kultur anses for at være en foranderlig størrelse, og individet tillægges mulighed for at fortolke kultur forskelligt i løbet af sit liv og at deltage i flere kulturer samtidig. Erfaringerne fra interviewundersøgelsen med forældre formidles som øjebliksbilleder, som giver et indblik i familiernes ressourcer, holdninger, opfattelser, oplevelser og strategier her og nu. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at kulturel praksis ikke nødvendigvis er identisk fra en familie til en anden, blot fordi familierne deler traditioner, religion eller etnisk gruppetilhørsforhold, men at hver forældre(- par) i familierne vælger de strategier, som de har mulighed for ud fra de personlige, helbredsmæssige, vidensmæssige, uddannelsesmæssige, økonomiske, familiemæssige og netværksmæssige ressourcer, som de har til rådighed. På den baggrund kan der måske nok siges noget generelt om familier og om fagpersoner, men ud fra dette syn på kultur er der også mulighed for at det generelle, som her beskrives om henholdsvis familier og fagpersoner, kan ændre sig over tid. Problemer med formidling af tilbud og ydelser til etniske minoritetsfamilier kan i den sammenhæng anskues som 11 Berit Austveg: Sundhedssektoren og Indvandrere. København: Hans Reitzels Forlag; Det dynamiske kultursyn er beskrevet nærmere i Berit Austvegs bog: Sundhedssektoren og Indvandrere. København: Hans Reitzels Forlag; Hans Gullestrup beskriver i sin bog: Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, Akademisk Forlag 2003, et semi-statisk bud på en kulturanalyse. 11

20 Introduktion problemer relateret til stereotypier omkring kultur. Når der er en tendens til at fagpersoner problematiserer etniske minoriteters kultur, ses det her som et udtryk for at den kultur, som findes hos social og sundhedsmyndigheder er statisk i sin måde at betragte kulturen hos etniske minoritetsborgere på. Fokuset på kultur hos social - og sundhedsmyndigheder skygger for andre og mere væsentlige faktorer for familiernes strategier end kultur. Migration og stress Vi har oplevet en del krig. Vi var meget bange og angste. Vi kunne ikke bevæge os frit omkring... Jeg kom til Danmark i 1992 og havde en depression på det tidspunkt. Jeg kom i december, hvor det var koldt... Jeg kunne ikke komme ud og kunne ikke komme i kontakt med nogen, for jeg kunne ikke udtrykke mig. Udover det dynamiske kultursyn tager undersøgelsen udgangspunkt i viden om stressskabende faktorer i forhold til migrationsproblematikker. Migration er en betegnelse for det fænomen, at store grupper af mennesker flytter sig fra et sted i verden til andre steder i verden, frivilligt eller ufrivilligt, på grund af krig, politisk og økonomisk ustabilitet, politisk eller etnisk bestemt forfølgelse, terror og tortur eller arbejdsløshed. Blandt de mennesker, som kommer til Danmark, er der både flygtninge og indvandrere. Gruppen af flygtninge og indvandrere i Danmark er sammensat af mennesker med meget forskellig etnisk baggrund og derfor også af mennesker, som har forskellige typer af opbrud fra oprindelseslandet bag sig. Man ved at flygtninge og indvandrere udsættes for en række stressskabende faktorer, som spiller en stor rolle for den enkeltes evne til at indgå i relationer i modtagelseslandet. Man ved også, at det ikke kun er tiden før og under migrationen og de oplevelser, som direkte har nødvendiggjort flugt eller udvandring, som giver stress, men i lige så høj eller større grad er tiden efter migrationen, som fremkalder stresssymptomer m.v. (Se figur 1) 13 Elementerne i den omstillingsproces, som flygtninge og indvandrere skal igennem, når de kommer til et nyt land, er omfattende. I det nye hjemland er der meget ukendt at forholde sig til, udover at oplevelserne fra flugt, brud med hjemlandet m.v. skal bearbejdes og integreres i en helt ny ramme. (Se figur 2) 14 Migrationen og dens eftervirkninger betyder med andre ord, at mestringsevnen i forhold til vanskelige og kriseudløsende begivenheder på forhånd kan være reduceret. Familiernes baggrund Etniske minoritetsfamilier er den betegnelse, som projektet anvender om undersøgelsens målgruppe. Familierne tilhører bestemte etniske grupper i kraft af deres somaliske, tyrkiske eller palæstinensiske etc. herkomst. Familierne er minoritetsfamilier i den forstand, at de har 13 Agnete Neidel og Winnie Quarshie beskriver bl.a. i deres bog: Når grænser brydes. Fortællinger fra arbejdet med etniske minoriteter i socialpsykiatrien, hvordan migrationspåvirkninger er en væsentlig faktor i udviklingen af psykiske og somatiske lidelser hos flygtninge og indvandrere. 14 Marianne Skytte beskriver i bogen: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde (Skytte 2004), det hun kalder en udredningsmodel for en families værdimæssige kulturelle særtræk. Rækken af aspekter i modellen giver en idé om, hvor mange oplevelser, værdier, normer m.m., som familien forholder sig til og så tager den ikke engang højde for andre væsentlige faktorer, såsom familiens økonomi, boligforhold, adfærd og vaner m.v. 12

21 Introduktion et etnisk tilhørsforhold til en lille gruppe i samfundet og samtidig er en del af et samfund med en majoritet af etniske danske borgere. Men det etniske tilhørsforhold er blot ét af flere aspekter ved familierne. Familierne lever ikke blot med en, oprindelig statisk kultur, men tilpasser sig dynamisk til den nye/ de nye kulturer, som der indgås relationer i. Familierne har ganske vist en kulturel baggrund, som de relaterer til, og der er nogle elementer i den kulturelle baggrund, som er fælles for familierne. F.eks. er alle familierne i undersøgelsen troende muslimer, men de fortolker religionens betydning forskelligt. Familierne fortolker også aktivt normer, værdier, traditioner m.v. i forhold til livssituationen her og nu, og ud fra de erfaringer og ressourcer der er, eller ikke er, til rådighed. Det betyder, at mødet med familien i interviewsituationen ikke udelukkende er et spørgsmål om at lære forskellige kulturelle regler for adfærd, værdier m.m. at kende, men mere at lære noget om familiernes strategier i forhold til at leve med flere kulturer på. Opmærksomheden rettes i det følgende både på forskelle mellem familierne og majoritetsbefolkningen, såvel som på ligheder, der er mellem de etniske minoritetsfamilier i undersøgelsen, på ligheder mellem undersøgelsens familier og andre etniske minoritetsfamilier, og endelig på ligheder mellem undersøgelsens familier og etnisk danske familier. Tilknytning, deltagelse, isolation og marginalisering Det er generelt for alle forældre til børn med funktionsnedsættelse, uanset etnicitet, at forældrene har en stor kontakt til mange forskellige fagpersoner hos myndighederne i forhold til indsatsen omkring barnet. For forældrene i undersøgelsen er relationerne til det omgivende samfund derudover præget af kontakt med de sociale myndigheder i forhold til arbejdsmarkedsindsatsen, mens kontakten til arbejdsmarked, uddannelsessystem og etniske danske privatpersoner fylder forholdsvis lidt for de fleste af familierne. Det betyder for flertallet af familierne, at en stor del af mødet med etniske danskere bliver et møde med fagpersoner. Seks forældre ud af 23 har tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystem. Blandt de interviewede forældre er to i ordinær beskæftigelse, to er i aktiveringstilbud og to forældre er under uddannelse, mens 17 er uden beskæftigelse. Generelt for familierne i undersøgelsens målgruppe er, at familie og slægt har været eller stadig er adskilt, og at tilhørsforholdet til slægten er præget af opbrud og geografisk distance. Det, at dele af slægten befinder sig i nærheden, giver en vis tilknytning til et lokalområde, men dette skaber kun tilknytning til majoritetssamfundet i den udstrækning, at majoritetssamfundets medlemmer også er repræsenteret i lokalområdet. At mange medlemmer fra de samme etniske grupper er repræsenteret i lokalsamfundet giver ikke i sig selv en oplevelse af tilknytning, men opleves af flere I undersøgelsen som en belastende faktor. Tilknytningen til Danmark og majoritetssamfundet er desuden præget af oplevelser af isolation og marginalisering, som på forskellig vis er knyttet til uddannelse, arbejdsmarked, kulturelle stereotypier, overbelastning i hverdagen og større eller mindre mulighed for at få opbakning fra slægten i det daglige. 13

22 Introduktion Forældrene har generelt en oplevelse af at være marginaliserede i forhold til majoritetssamfundet i forhold til arbejdsmarked, og med hensyn til religion og traditioner. Familierne oplever sig generelt ikke som ekskluderede fra familie og venner i den etniske minoritetsgruppe såvel som blandt etnisk danske venner på grund af at de har et barn med funktionsnedsættelse. Tværtimod opleves familie og venner som støttende i forhold til hverdagen med barnet. En forælder i undersøgelsen oplever dog at være ekskluderet fra vennekredsen fordi hun har et barn med funktionsnedsættelse. Analfabetisme, skolegang og uddannelse Der er en stor forskel mellem forældre i undersøgelsen og den etnisk danske majoritetsbefolkning med hensyn til uddannelse. Størstedelen af forældrene i undersøgelsen har en væsentlig kortere uddannelse end den etnisk danske majoritetsbefolkning. Fire ud af 23 forældre har taget eller er ved at gennemføre en gymnasial uddannelse og evt. en længere videregående uddannelse. De øvrige forældre har enten fire-fem års skolegang bag sig eller mestrer hverken at læse eller at skrive og har ikke haft skolegang før deres ankomst til Danmark. Nogle har uddannelsen med fra oprindelseslandet, mens andre har taget en uddannelse eller er under uddannelse i Danmark. To forældre har en gymnasieuddannelse fra oprindelseslandet, og en af dem har tillige en uddannelse på bachelor-niveau. To forældre, som er vokset op i Danmark, har gennemført henholdsvis 9. klasse og gymnasiet og er i færd med fortsat at uddanne sig. Nogle er altså vokset op med det danske uddannelsessystem, mens andre som voksne starter i sprogskole med et udgangspunkt, der svarer til 4. eller 5. klassetrin. To forældre har ingen skolegang bag sig. Børnenes uddannelser er helt forskellige fra forældrenes i de fleste tilfælde, både for børnene med funktionsnedsættelse og deres søskende. Børnene vokser op med det danske uddannelsessystem og den pædagogik og de spilleregler, som er fremherskende her. (For så vidt at de lokale folkeskoler og daginstitutioner, hvor undersøgelsens børn går, fungerer på niveau med andre folkeskoler og daginstitutioner.) Nogle søskende er ved at færdiggøre gymnasiet, mens andre står foran at skulle starte i folkeskolen. Børnene med funktionsnedsættelse går i forskellige institutioner, som rækker fra vuggestue til klubtilbud. Alle børnene er i enten daginstitution eller i (special-)skoletilbud. Oplevelser af brud og adskillelse Det er generelt for familierne i undersøgelsen, at de adskiller sig fra etnisk danske familier, ved at have en mere eller mindre traumatiske oplevelser af opbrud og omstilling med sig. Otte ud af de ti familier i undersøgelsen har flygtningebaggrund og er enten somaliske eller palæstinensiske flygtninge. Flygtningene i undersøgelsen kommer enten fra flygtningelejre i deres oprindelsesland eller er flygtet gennem en række lande. Flugten slutter i en flygtningelejr i Danmark, før familierne får opholdstilladelse. Desuden er der blandt familierne i undersøgelsen to familier, som er indvandret fra Tyrkiet. I familierne er også familiesammenførte personer, som er kommet til landet som ægtefælle eller børn af flygtninge eller indvandrere. 14

23 Introduktion Generelt for alle ti familier er, at de har prøvet at skulle starte forfra i et nyt land, med et nyt sprog og en måde at leve på, som enten helt eller delvist er forskellig fra den måde, deres liv har formet sig på hidtil. For både flygtninge og indvandrere er dette en stor omvæltning i forhold til skabelsen af egen identitet på nye vilkår, forventninger til livet, fra at være på flugt til at komme til Danmark og livet som borger i en velfærdsstat, med alt hvad det indebærer af rettigheder og pligter. Den hverdag, som familierne havde før flugten/udvandringen, er meget forskellig fra familie til familie og afhænger meget af deres bopæl (land eller by, flygtningelejr), uddannelse, arbejde og sociale status på tidspunktet for flugten/udvandringen. De begivenheder, som førte til flugt eller udvandring kan have været meget voldsomme og have medført alvorlige traumer for den enkelte. Dernæst har oplevelserne med hele asylprocessen været en belastende oplevelse for flere familier. Nogle af forældrene i undersøgelsen lægger, af alle de hændelser, som de har været igennem, mest vægt på, hvordan de kan løse deres problemer her og nu og er meget afklarede med deres fortid med alt, hvad det indebærer af brud, traumer og omstilling til en ny situation. Andre forældre ser på, hvor forskelligt deres liv nu er fra det liv, de levede før flugten/undvandringen og reflekterer over savnet og adskillelsen fra slægten i oprindelseslandet. En mor, der er kommet til Danmark som flygtning, beskriver tankerne omkring det at leve i Danmark med flygtningebaggrund og adskilt fra resten af familien og kendt sprog, som isolation og mangel på nogen at tale med. For en anden mor er det dagligdagen her og nu med et barn med funktionsnedsættelse, som fylder mest. Velbefindende og helbred Der er en generel tendens hen imod at forældrene i undersøgelsen er overbelastede både fysisk og emotionelt. Forældrene i otte af familierne fortæller om forskellige former for helbredsmæssige problemer, eller fortæller at de oplever deres livssituation som meget hård. Belastningerne går både på at skulle klare det praktiske i deres hverdag med barnet med funktionsnedsættelse og i forhold til oplevelser relateret til migrationen. Hos forældrene er der reaktioner på krig, tortur, flugt og livet i flygtningelejre. Nogle af de interviewede forældre er selv traumatiserede eller lever med ægtefæller, som er traumatiserede, og andre beskriver symptomer som træthed og depression. Nogle forældre får eller har fået psykologhjælp, andre er på egen hånd kommet videre, og endnu andre lever med symptomerne uden støtte til at håndtere dem. 15 Forældrene i otte af familierne nævner, at de har følgende helbredsproblemer: tre nævner at de er udpræget trætte, to lider af stærk hovedpine, to lider af sukkersyge, to sover dårligt og fem forældre oplever generelt et stort pres i deres livssituation. 15 Det er sandsynligt at nogle af disse oplevelser har relation til traumatiske hændelser i forældrenes liv og at nogle af de symptomer, som forældrene beskriver, kan opfattes som udtryk for PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Se bl.a. Posttraumatic Stress disorder A Guide for the Frontline. 15

24 Introduktion Forældrenes oplevelse af forskelle og ligheder Det [religion] betyder meget, men det er ikke i strid med demokratiet. Tværtimod passer Koranen med demokrati. At man skal hjælpe de svage, og at alle skal være lige. Vi respekterer alle religioner vi skal respektere alle, jeres religion og kultur. Hele tiden bliver man hængt ud for sin påklædning. For det første er der, hvordan man praktiserer sin tro. Folk kan roligt gå i kirke, men vi kan ikke tro, som vi vil. Jeg er splittet mellem to bjerge. Når jeg er derhjemme [i hjemmet i Danmark], er jeg begge dele. I Tyrkiet er jeg dansker, og med veninder er jeg dansker. Det er en svær situation at være i. For det første er der en sprogbarriere, vi sidder med en tolk. For det andet kan vi ikke undersøge, hvilke rettigheder og pligter vi har. Vi kommer fra et land, hvor vi ikke behøver tænke på, om vi får forbudte ting. 16 Her bekymrer vi os. Jeg retter mig efter danskernes regler, og det er ikke noget problem. Det bekymrer mig med hensyn til fremtiden, når man har børn. Vi har også nogle traditioner. Vi har nogle regler for hvad børn må og ikke må. For eksempel kan alle børn komme her og hygge sig... Vi accepterer ikke bandeord. Der er forskel mellem jer danskere og os arabere. At gå med tørklæde gør det f.eks. svært at få arbejde. Mht. kærester vil jeg ikke have, at min datter får en kæreste, fordi hun er muslim. Hun må gerne have en kæreste, hvis hun bliver gift. Jeg har et forhold til Gud, ikke til folk. Derfor fortæller jeg ikke, at jeg beder Jeg gik til julefrokost første år, men ellers ikke.. Jeg kan ikke kommunikere med folk, der drikker. De har ret til at drikke og fjolle, men det er ikke rigtigt noget for mig. Generelt oplever forældrene i undersøgelsen, at der er overensstemmelse mellem velfærdssamfundets værdier og de værdier omkring at hjælpe de svage i samfundet, som de selv har, også når det gælder omsorgen og støtten til familier med børn med funktionsnedsættelse. Generelt oplever forældrene sig som mest forskellige fra den etnisk danske majoritetsbefolkning med hensyn til det at have et modersmål, som ikke er dansk og med hensyn til at praktisere sin religion. Forældrene oplever sig som ens med etniske danskere i forhold til: Værdier: At man skal hjælpe de svage i samfundet Lighed og respekt mellem mennesker Forældrene oplever sig som forskellig fra mange etniske danskere i forhold til: At have et modersmål, som ikke er dansk At have en tro At overholde traditioner og religiøse forskrifter mht.: 16 Begreberne, der anvendes er de arabiske: haram og haalal. Haalal udtrykker at en given føde- eller drikkevare, beklædning, tale eller adfærd er tilladt ifølge koranen; mens haram udtrykker, at noget er forbudt at spise, drikke, sige, iklæde eller afklæde sig. Der er forskellige fortolkninger af i hvor høj grad noget er haalal eller haram. 16

Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse

Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse RESUMÉ Undersøgelse af mødet mellem etniske minoritetsfamilier med børn og unge med funktionsnedsættelse og fagpersoner på handicapområdet

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer. Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1 Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser...

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold: 1) Indsatsen for integration af indvandrere

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

En styrket opmærksomhed på flygtningebørn. 2. December 2015 Tivoli Congress Center

En styrket opmærksomhed på flygtningebørn. 2. December 2015 Tivoli Congress Center En styrket opmærksomhed på flygtningebørn 2. December 2015 Tivoli Congress Center Program: Baggrund Organisatorisk udmøntning af indsatsen Strategi for opkvalificering af primær personale Interne tiltag

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Visionen for strategien er, at den skal:

Visionen for strategien er, at den skal: Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten

Læs mere