UVMs Læseplan for faget Musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UVMs Læseplan for faget Musik"

Transkript

1 UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings tre forløb. Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik, men ældre musik skal også inddrages. Der arbejdes med musik i forskellige stilarter og med såvel traditionelle som mere eksperimenterende udtryksformer. Udgangspunktet for undervisningen er den vesterlandske musikkultur; men den stigende internationalisering og mødet med fremmede kulturer betyder, at også musik fra sådanne kulturer skal præsenteres i undervisningen. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår i undervisningen som en helhed; men på forskellige tidspunkter og i forskellige undervisningsforløb vil de optræde med forskellig vægt. Undervisningen skal så vidt muligt give eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver dem mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afgørende for oplevelsen af og glæden ved musik. 1. forløb klassetrin Undervisningen i dette forløb tager udgangspunkt i leg, eksperimenter, afprøvning, undersøgelse, forundring og oplevelse. Elevernes læringsprocesser også de mere kundskabsmæssige sker fortrinsvis gennem brug af krop og stemme. Det musikalske stof er generelt præget af enkelhed og overskuelighed. Musikudøvelse Undervisningen tager udgangspunkt i børns umiddelbare lyst til at bruge krop og stemme. Lege og legelignende aktiviteter, der udvikler elevernes pulsfornemmelse, opmærksomhed og samarbejde, indgår som et væsentligt element i undervisningen især i første del af forløbet. Elevernes pulsfornemmelse opbygges ved instrumentledsagelse til de vokale aktiviteter samt gennem rytmelege, sanglege og danse. God pulsfornemmelse er en forudsætning for et velfungerende musikalsk fællesskab. Den enstemmige fællessang er helt central på disse klassetrin. Gennem fællessangen opbygges et varieret repertoire af sange, som dels knytter sig til børnenes hverdag og stimulerer deres forestillingsverden og fantasi, og dels repræsenterer den kulturelle sangtradition. Det drejer sig bl.a. om børnesange, årstids- og højtidssange samt salmer og bibelhistoriske sange. Desuden arbejdes der med rim og remser.

2 Med henblik på at styrke elevernes bevidsthed om egen stemme og sikkerhed i intonation foregår fællessangen fortrinsvis uakkompagneret eller med diskret akkompagnement. Sangene synges i et passende lyst stemmeleje afpasset efter deres karakter, og eleverne opfordres jævnligt til at synge små solistiske passager. Elevernes intonation styrkes gennem arbejde med vekselsang og ekkosang. Det er vigtigt for elevernes stemmebevidsthed, at de udfolder sig kreativt, legende og eksperimenterende med stemmens mangfoldige udtryksmuligheder. Til den instrumentale side af musikudøvelsen inddrages instrumenter som trommer, rytmeinstrumenter og stavspil, først og fremmest som enkel ledsagelse til sang, leg og bevægelse. Der lægges i alle dele af musikudøvelsen vægt på, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Det sker gennem sang og spil, men også i arbejdet med et repertoire af nye og gamle sang- og bevægelseslege samt lette fællesdanse. øve en fælles grundpuls opbygge god fællessang synge små solistiske indslag, fx hvor det passer i det almindelige sangrepertoire udvikle bevidsthed om egen stemme, dens muligheder og klang både i sang og leg udvikle god intonation spille hensigtsmæssigt på udvalgte musikinstrumenter spille enkle rytmemotiver og toneforløb separat og i et vist omfang i sammenspil. Musikalsk skaben Undervisningen tager udgangspunkt i børns nysgerrighed og åbenhed over for lyd og lydforløb. Det er vigtigt, at det skabende arbejde foregår inden for tydelige rammer i forhold til fx rytmisk kompleksitet, toneomfang, dynamik og tempo. Eleverne eksperimenterer med forskellige klangkilder og deres lydkvaliteter med hensyn til mangfoldighed og variationsmuligheder.

3 Senere i forløbet udvælger og sammensætter eleverne lyde og klange til lydillustrationer med udgangspunkt i en tekst, som fx rim, remser, egne fortællinger og korte eventyr. Lydillustrationen kan understrege eller udbygge teksten. Der arbejdes både med klangflader og pulsfaste lydforløb. For at bevidstgøre eleverne om forskellige form-, klang- og udtryksmæssige kvaliteter vænnes de til at tale om resultaterne af de skabende processer. Arbejdet med improvisation knyttes til sang og sammenspil. undersøge forskellige klangkilder skabe lydillustrationer improvisere inden for klart udstukne rammer med begrænsede valgmuligheder lave små melodier til rim og remser. Musikforståelse Undervisningen tager udgangspunkt i børns lyst til at handle aktivt i forhold til musik. Eleverne præsenteres for musik i professionel udførelse indspillet eller levende fremført. Musikstykkerne udvælges på en sådan måde, at de kan stimulere den musikalske forestillingsevne eller associere til fx stemninger, naturoplevelser, dyr og steder. Desuden skal de repræsentere mange genrer, fx klassisk, rock, opera, og jazz. Når eleverne udtrykker musikoplevelse i andre udtryksformer, fx rytmik, dans, dramatisering, maleri og fortælling, vil de ofte være styret af deres associationer frem for opmærksomhed på musikkens strukturelle egenskaber. Der tales om sammenhængen mellem de forskellige tolkningsudtryk og forhold i musikken. I samtale om den præsenterede musik drøftes også, hvor og hvordan musik bruges uden for skolen. De grundlæggende musikalske elementer gøres konkrete for eleverne gennem lege og i forbindelse med musikudøvelse. Gennem fri notation af forskellige lydforløb udvikler eleverne forståelse for, at musikalske forløb kan skrives ned på forskellig måde.

4 omsætte musikstykker til andre udtryksformer og samtale om sammenhængen mellem musikken og den valgte udtryksform lege og eksperimentere med musikalske elementer lege og eksperimentere med fænomenerne lydstyrke, tonelængde, tonehøjde og melodibevægelse anvende musikalsk notation i fri form undersøge spilleteknik, lyddannelse og klang på en stor del af skolens musikinstrumentarium. 2. forløb klassetrin Undervisningen i dette forløb omfatter fortsat det eksperimenterende og undersøgende, men bærer også præg af elevernes stigende bevidsthed om egne evner og musikalsk formåen. Gennem samarbejde erfarer de fællesskabets muligheder og betydning for et musikalsk udtryk og opdager efterhånden deres eget potentiale. Stoffet er nu i højere grad musikalske helheder af sammensat karakter. Opbygningen er dog fortsat enkel og tydelig. Musikudøvelse Arbejdet med musikudøvelse skal ud over det teknisk-musikalske også skærpe elevernes bevidsthed om den enkeltes betydning for det musikalske fællesskab, herunder vigtigheden af at forskellige roller varetages på lige fod. Den enstemmige fællessang er stadig på disse klassetrin et centralt element i undervisningen. Repertoiret udbygges med nyere og ældre sange, viser og salmer af forskellig karakter, hvad angår fx tempo, metrik og stemning. Eleverne lærer, hvordan sangbøger er bygget op, og at de har forskellige principper for udvalget af sange. Eleverne bevidstgøres efterhånden om, at sange alt efter deres karakter fordrer forskellig stemmekvalitet, udtryk og sangstil. Der arbejdes med at udvide stemmens ambitus (toneomfang) og at bruge kroppen hensigtsmæssigt til støtte for sangstemmen. De rytmisk prægede sange forstærkes i stigende omfang med mikrofon. I flerstemmig sang arbejdes med enkle over- og understemmer samt kanonsang. Eleverne spiller sammen i såvel større som mindre grupper, og de får erfaring med spil på forskellige instrumenter. Den enkelte skal dog også have lov til at blive mere fortrolig med et enkelt instrument, bl.a. i forhold til melodispil og brug af notation.

5 Der lægges vægt på et varieret sammenspilsrepertoire. Som en væsentlig musikalsk samværsform arbejdes der med et udvalg af nye og gamle fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. Disse danse bidrager også med en kropslig erkendelse af elementære musikalske forhold som fx dynamik og musikalsk form. Eleverne bevidstgøres om, at enhver opgave i et musikalsk fællesskab trods forskellighed har betydning for det samlede udtryk. vedligeholde og udbygge god fællessang øve solosang og mikrofonsang (solistisk og korisk), især i kombination med instrumenter opbygge færdigheder i vokal flerstemmig i såvel sang som talekor og rap opøve deres sangstemme med hensyn til intonation, musikalsk udtryk og tydelig tekstudtale spille på musikinstrumenter med forskellig klang, lyddannelse og spilleteknik, især som sammenspil spille melodi og akkompagnement holde rytmemotiver og toneforløb i sammenspil. Musikalsk skaben Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes eksperimenteren med stemme, krop og forskellige klangkilder, men instrumenter og computerens muligheder indgår i stigende omfang i det skabende musikalske arbejde. Den skabende proces sker fortsat inden for tydelige rammer med hensyn til form, klang og udtryk, men efterhånden med færre bindinger og flere valgmuligheder. Disse rammer er eleverne i nogen udstrækning med til at fastlægge. Arbejdet med at lave små melodier foregår enkeltvis eller i mindre grupper, for at hver enkelt kan præge arbejdet. Sangstemmen vil for mange elever være det sikreste redskab i dette arbejde. Rammen for arbejdet vil typisk være et lille digt. Computerens muligheder som kompositionsværktøj inddrages efterhånden i arbejdet fx ved at opbygge et klang- og formforløb af allerede fastlagte motiver.

6 En del af det skabende musikalske arbejde knyttes til musikudøvelsen. Det gælder improvisation, som foregår i form af mellemspil eller improvisationsvers, foruden arrangement i form af afprøvning af forskellige forspil, instrumenteringer og formforløb. lave lydillustrationer til fortællinger og tekster af forskellig karakter og genre improvisere inden for tydelige rammer lave små melodier eller musikstykker arrangere musikalske forløb. Musikforståelse De musikeksempler, der præsenteres for eleverne på disse klassetrin, skal fortsat være forholdsvis korte med klare strukturelle særpræg. Præsentationen sker hovedsageligt gennem elektroniske medier, men indimellem også som levende musik. Musikken bør i vid udstrækning indeholde tydelige karakteristika, fx i form af iørefaldende rytmiske eller melodiske motiver, den valgte instrumentation eller det musikalske formforløb. Disse musikstykker skal på varieret måde først og fremmest repræsentere den vesterlandske musikkultur. Eleverne udtrykker fortsat deres musikoplevelse ud fra associationer, men opmærksomheden rettes i stigende omfang mod væsentlige strukturelle træk ved musikken, fx form, rytme, dynamik og instrumentation. I forbindelse med musiklytning og gennem lærerens fortælling får eleverne et begyndende indblik i musikkens historie. Der arbejdes både med det specifikt musikalske og med personerne omkring musikken, fx komponist eller musiker. Arbejdet med musiklære bør i høj grad knyttes til elevernes musikudøvelse. Almindelig musikalsk fagterminologi indføres og anvendes efterhånden i det konkrete arbejde med musikudøvelse og i forbindelse med musiklytning. Eleverne benytter i stigende omfang musikalsk notation, således at de kan aflæse en melodibevægelses konturer og genkende rytmiske og melodiske motiver.

7 I forbindelse med musikudøvelse får eleverne kendskab til skolens musikinstrumentarium, mens kendskab til et bredere udvalg af instrumenter knyttes til musik, der præsenteres indspillet, ved gæstelærer eller ved skolekoncerter. I forbindelse med den hørte musik og evt. elevernes egen musikudøvelse drøftes, hvilken rolle musik kan have i forskellige sammenhænge, fx ved fester, religiøse handlinger og koncerter, i stormagasiner og på restauranter, i radio, film og andre elektroniske medier. omsætte musikstykker til andre udtryksformer med stadig flere nuancer afdække grundlæggende strukturelle forhold i musikstykker og vurdere betydningen for musikstykkets forløb og karakter klarlægge sammenhæng mellem tekst og melodi i dele af undervisningens sangrepertoire anvende musikalsk notation opnå kendskab til forskellige instrumenters konstruktion, lyddannelse, klang og spillemåde få indblik i dele af musikkens historie, herunder musikalske personligheder. 3. forløb klassetrin Undervisningen på disse klassetrin vægter analyse og refleksion i højere grad end tidligere, men fastholder også den umiddelbare musikoplevelse. Eleverne er i stigende omfang med til at vælge en del af det musikalske stof. Arbejdet med det musikalske udtryk prioriteres højt, selv om den tekniskmusikalske side af musikudøvelsen stadig er et vigtigt element i undervisningen. Musikudøvelse Eleverne er på disse klassetrin i vid udstrækning med til at vælge repertoiret til sang, sammenspil og til dans og bevægelse. Det er også i stigende grad dem, der sammen finder frem til den fælles musikalske tolkning, fx karakterudtryk, klangbalance og eventuel instrumentation. I sangrepertoiret medtages fortsat væsentlige sange fra den kulturelle tradition. Enstemmig fællessang skal stadig vægtes, og repertoiret udbygges med sange på andre sprog, især norsk, svensk og engelsk.

8 I stigende grad afprøver eleverne de forskellige sang- og klangidealer, som er egnede til at fremme det musikalske udtryk. I det hele taget bør elevernes bevidsthed om kvaliteten i det musikalske udtryk prioriteres højt. Eleverne spiller fortsat sammen i større og mindre grupper, hvor principielt alle instrumenter kan inddrages. Blandt andet opmuntres eleverne til indimellem at medbringe instrumenter, der dyrkes i fritiden. I forbindelse med sammenspil og vokal flerstemmighed opfordres eleverne til at påtage sig solistopgaver. Det instrumentale repertoire sammensættes, så det repræsenterer en vis stilistisk bredde. Det musikalske samvær i form af dans og bevægelse indgår stadig i undervisningen, og repertoiret udbygges, fx med afrikansk dans, samba, hiphop og stomp. vedligeholde og udbygge god fællessang øve smidighed, tekstudtale og god klang i sang- og talestemme øve solosang og mikrofonsang med fokus på blandt andet personligt udtryk og brug af forskellige klangkvaliteter udbygge den vokale flerstemmighed først og fremmest med hensyn til det musikalske udtryk spille på et bredt udvalg af musikinstrumenter, hvor opmærksomhed på det samlede klangbillede og den indbyrdes balance vægtes anvende notation som støtte for hukommelsen i forbindelse med det praktisk musikalske arbejde betjene musiklokalets tekniske udstyr. Musikalsk skaben I det eksperimenterende og skabende arbejde med musik skal eleverne stadig anvende stemme, krop, musikinstrumenter og andre klangkilder, men derforuden også have lejlighed til inddrage computerens særlige muligheder. Elevernes lydformningsprægede arbejde med udgangspunkt i litterære eller andre forlæg får i stigende grad præg af selvstændige lydforløb.

9 De skabende aktiviteter med improvisation, komposition og arrangement skal fortsat være integreret i musikudøvelsen. Eleverne improviserer efterhånden over små fastlagte akkordforløb eller ud fra enkle improvisationsskalaer. I arbejdet med at lave melodier eller små musikstykker inddrages computeren med dens særlige muligheder for at fastholde og redigere et musikalsk forløb. Eleverne laver arrangementer af musikforløb ud fra eksperimenter og drøftelser. De kvalificerer løbende det musikalsk skabende arbejde gennem diskussioner, kommentarer og forslag. lave lydillustrationer og selvstændige lydforløb med udgangspunkt i fortællinger og tekster udbygge deres færdigheder i improvisation skabe musik, hvor de blandt andet benytter computerens muligheder arrangere musikforløb og derigennem tilstræbe det bedste musikalske udtryk. Musikforståelse Eleverne forholder sig til musikeksempler ud fra både umiddelbare oplevelser og mere analytiske tilgange. Eksemplerne skal omfatte forskellige genrer og stilarter, og de præsenteres dels i indspillet form, dels ved koncerter. Eleverne gøres fortrolige med tilhørerens rolle i forskellige koncertsituationer. Arbejdet med musiklytning er i nogle sammenhænge af analytisk karakter, mens det andre gange kan foregå som tolkning i andre udtryksformer. De valgte udtryksformer begrundes og evalueres. Ud over vesterlandsk musik skal undervisningen rumme eksempler fra andre musikkulturer. Undervisning i elementær musiklære er fortsat tæt knyttet til musikudøvelse. Musikalsk notation inddrages i stigende omfang, og eleverne skal have indsigt i de mest elementære akkordsammenhænge. Der anvendes almindelig musikalsk terminologi i alle aspekter af musikundervisningen. Eleverne øger deres instrumentkendskab i forbindelse med musikudøvelse og i nogen grad musiklytning. På disse klassetrin lægges der især vægt på, hvordan de forskellige instrumenter bidrager til den musikalske helhed.

10 Arbejdet med musikkens historie kan foregå i projektlignende undervisningsforløb, der sætter fokus på udvalgte musikhistoriske perioder, så eleverne får kendskab til periodens karakteristiske stiltræk og centrale personer. Sådanne forløb kan med fordel gøres tværfaglige. Musikkens funktion, brug og virkning i samfundet og i forhold til den enkelte diskuteres. Opmærksomheden henledes på spændingsfeltet mellem musik som kunstnerisk udtryk og som handelsvare. vælge relevante udtryksformer til tolkning af et givet musikstykke analysere nogle af de musikstykker, de lytter til eller selv spiller få indsigt i elementære harmoniske forhold anvende musikalsk notation, så de kan følge et musikstykkes forløb undersøge forskellige instrumenters musikalske anvendelsesmuligheder få kendskab til udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur. 1. forløb klassetrin Undervisningen i dette forløb tager udgangspunkt i leg, eksperimenter, afprøvning, undersøgelse, forundring og oplevelse. Elevernes læringsprocesser også de mere kundskabsmæssige sker fortrinsvis gennem brug af krop og stemme. Det musikalske stof er generelt præget af enkelhed og overskuelighed. Musikudøvelse Undervisningen tager udgangspunkt i børns umiddelbare lyst til at bruge krop og stemme. Lege og legelignende aktiviteter, der udvikler elevernes pulsfornemmelse, opmærksomhed og samarbejde, indgår som et væsentligt element i undervisningen især i første del af forløbet. Elevernes pulsfornemmelse opbygges ved instrumentledsagelse til de vokale aktiviteter samt gennem rytmelege, sanglege og danse. God pulsfornemmelse er en forudsætning for et velfungerende musikalsk fællesskab.

11 Den enstemmige fællessang er helt central på disse klassetrin. Gennem fællessangen opbygges et varieret repertoire af sange, som dels knytter sig til børnenes hverdag og stimulerer deres forestillingsverden og fantasi, og dels repræsenterer den kulturelle sangtradition. Det drejer sig bl.a. om børnesange, årstids- og højtidssange samt salmer og bibelhistoriske sange. Desuden arbejdes der med rim og remser. Med henblik på at styrke elevernes bevidsthed om egen stemme og sikkerhed i intonation foregår fællessangen fortrinsvis uakkompagneret eller med diskret akkompagnement. Sangene synges i et passende lyst stemmeleje afpasset efter deres karakter, og eleverne opfordres jævnligt til at synge små solistiske passager. Elevernes intonation styrkes gennem arbejde med vekselsang og ekkosang. Det er vigtigt for elevernes stemmebevidsthed, at de udfolder sig kreativt, legende og eksperimenterende med stemmens mangfoldige udtryksmuligheder. Til den instrumentale side af musikudøvelsen inddrages instrumenter som trommer, rytmeinstrumenter og stavspil, først og fremmest som enkel ledsagelse til sang, leg og bevægelse. Der lægges i alle dele af musikudøvelsen vægt på, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Det sker gennem sang og spil, men også i arbejdet med et repertoire af nye og gamle sang- og bevægelseslege samt lette fællesdanse. øve en fælles grundpuls opbygge god fællessang synge små solistiske indslag, fx hvor det passer i det almindelige sangrepertoire udvikle bevidsthed om egen stemme, dens muligheder og klang både i sang og leg udvikle god intonation spille hensigtsmæssigt på udvalgte musikinstrumenter spille enkle rytmemotiver og toneforløb separat og i et vist omfang i sammenspil.

12 Musikalsk skaben Undervisningen tager udgangspunkt i børns nysgerrighed og åbenhed over for lyd og lydforløb. Det er vigtigt, at det skabende arbejde foregår inden for tydelige rammer i forhold til fx rytmisk kompleksitet, toneomfang, dynamik og tempo. Eleverne eksperimenterer med forskellige klangkilder og deres lydkvaliteter med hensyn til mangfoldighed og variationsmuligheder. Senere i forløbet udvælger og sammensætter eleverne lyde og klange til lydillustrationer med udgangspunkt i en tekst, som fx rim, remser, egne fortællinger og korte eventyr. Lydillustrationen kan understrege eller udbygge teksten. Der arbejdes både med klangflader og pulsfaste lydforløb. For at bevidstgøre eleverne om forskellige form-, klang- og udtryksmæssige kvaliteter vænnes de til at tale om resultaterne af de skabende processer. Arbejdet med improvisation knyttes til sang og sammenspil. undersøge forskellige klangkilder skabe lydillustrationer improvisere inden for klart udstukne rammer med begrænsede valgmuligheder lave små melodier til rim og remser. Musikforståelse Undervisningen tager udgangspunkt i børns lyst til at handle aktivt i forhold til musik. Eleverne præsenteres for musik i professionel udførelse indspillet eller levende fremført. Musikstykkerne udvælges på en sådan måde, at de kan stimulere den musikalske forestillingsevne eller associere til fx stemninger, naturoplevelser, dyr og steder. Desuden skal de repræsentere mange genrer, fx klassisk, rock, opera, og jazz. Når eleverne udtrykker musikoplevelse i andre udtryksformer, fx rytmik, dans, dramatisering, maleri og fortælling, vil de ofte være styret af deres associationer frem for opmærksomhed på musikkens strukturelle egenskaber. Der tales om sammenhængen mellem de forskellige tolkningsudtryk og forhold i musikken. I samtale om den præsenterede musik drøftes også, hvor og hvordan musik bruges uden for skolen.

13 De grundlæggende musikalske elementer gøres konkrete for eleverne gennem lege og i forbindelse med musikudøvelse. Gennem fri notation af forskellige lydforløb udvikler eleverne forståelse for, at musikalske forløb kan skrives ned på forskellig måde. omsætte musikstykker til andre udtryksformer og samtale om sammenhængen mellem musikken og den valgte udtryksform lege og eksperimentere med musikalske elementer lege og eksperimentere med fænomenerne lydstyrke, tonelængde, tonehøjde og melodibevægelse anvende musikalsk notation i fri form undersøge spilleteknik, lyddannelse og klang på en stor del af skolens musikinstrumentarium. 2. forløb klassetrin Undervisningen i dette forløb omfatter fortsat det eksperimenterende og undersøgende, men bærer også præg af elevernes stigende bevidsthed om egne evner og musikalsk formåen. Gennem samarbejde erfarer de fællesskabets muligheder og betydning for et musikalsk udtryk og opdager efterhånden deres eget potentiale. Stoffet er nu i højere grad musikalske helheder af sammensat karakter. Opbygningen er dog fortsat enkel og tydelig. Musikudøvelse Arbejdet med musikudøvelse skal ud over det teknisk-musikalske også skærpe elevernes bevidsthed om den enkeltes betydning for det musikalske fællesskab, herunder vigtigheden af at forskellige roller varetages på lige fod. Den enstemmige fællessang er stadig på disse klassetrin et centralt element i undervisningen. Repertoiret udbygges med nyere og ældre sange, viser og salmer af forskellig karakter, hvad angår fx tempo, metrik og stemning. Eleverne lærer, hvordan sangbøger er bygget op, og at de har forskellige principper for udvalget af sange. Eleverne bevidstgøres efterhånden om, at sange alt efter deres karakter fordrer forskellig stemmekvalitet, udtryk og sangstil. Der arbejdes med at udvide stemmens ambitus (toneomfang) og at bruge kroppen hensigtsmæssigt til støtte for sangstemmen. De rytmisk prægede sange forstærkes i stigende omfang med mikrofon.

14 I flerstemmig sang arbejdes med enkle over- og understemmer samt kanonsang. Eleverne spiller sammen i såvel større som mindre grupper, og de får erfaring med spil på forskellige instrumenter. Den enkelte skal dog også have lov til at blive mere fortrolig med et enkelt instrument, bl.a. i forhold til melodispil og brug af notation. Der lægges vægt på et varieret sammenspilsrepertoire. Som en væsentlig musikalsk samværsform arbejdes der med et udvalg af nye og gamle fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. Disse danse bidrager også med en kropslig erkendelse af elementære musikalske forhold som fx dynamik og musikalsk form. Eleverne bevidstgøres om, at enhver opgave i et musikalsk fællesskab trods forskellighed har betydning for det samlede udtryk. vedligeholde og udbygge god fællessang øve solosang og mikrofonsang (solistisk og korisk), især i kombination med instrumenter opbygge færdigheder i vokal flerstemmig i såvel sang som talekor og rap opøve deres sangstemme med hensyn til intonation, musikalsk udtryk og tydelig tekstudtale spille på musikinstrumenter med forskellig klang, lyddannelse og spilleteknik, især som sammenspil spille melodi og akkompagnement holde rytmemotiver og toneforløb i sammenspil. Musikalsk skaben Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes eksperimenteren med stemme, krop og forskellige klangkilder, men instrumenter og computerens muligheder indgår i stigende omfang i det skabende musikalske arbejde. Den skabende proces sker fortsat inden for tydelige rammer med hensyn til form, klang og udtryk, men efterhånden med færre bindinger og flere valgmuligheder. Disse rammer er eleverne i nogen udstrækning med til at fastlægge.

15 Arbejdet med at lave små melodier foregår enkeltvis eller i mindre grupper, for at hver enkelt kan præge arbejdet. Sangstemmen vil for mange elever være det sikreste redskab i dette arbejde. Rammen for arbejdet vil typisk være et lille digt. Computerens muligheder som kompositionsværktøj inddrages efterhånden i arbejdet fx ved at opbygge et klang- og formforløb af allerede fastlagte motiver. En del af det skabende musikalske arbejde knyttes til musikudøvelsen. Det gælder improvisation, som foregår i form af mellemspil eller improvisationsvers, foruden arrangement i form af afprøvning af forskellige forspil, instrumenteringer og formforløb. lave lydillustrationer til fortællinger og tekster af forskellig karakter og genre improvisere inden for tydelige rammer lave små melodier eller musikstykker arrangere musikalske forløb. Musikforståelse De musikeksempler, der præsenteres for eleverne på disse klassetrin, skal fortsat være forholdsvis korte med klare strukturelle særpræg. Præsentationen sker hovedsageligt gennem elektroniske medier, men indimellem også som levende musik. Musikken bør i vid udstrækning indeholde tydelige karakteristika, fx i form af iørefaldende rytmiske eller melodiske motiver, den valgte instrumentation eller det musikalske formforløb. Disse musikstykker skal på varieret måde først og fremmest repræsentere den vesterlandske musikkultur. Eleverne udtrykker fortsat deres musikoplevelse ud fra associationer, men opmærksomheden rettes i stigende omfang mod væsentlige strukturelle træk ved musikken, fx form, rytme, dynamik og instrumentation. I forbindelse med musiklytning og gennem lærerens fortælling får eleverne et begyndende indblik i musikkens historie. Der arbejdes både med det specifikt musikalske og med personerne omkring musikken, fx komponist eller musiker.

16 Arbejdet med musiklære bør i høj grad knyttes til elevernes musikudøvelse. Almindelig musikalsk fagterminologi indføres og anvendes efterhånden i det konkrete arbejde med musikudøvelse og i forbindelse med musiklytning. Eleverne benytter i stigende omfang musikalsk notation, således at de kan aflæse en melodibevægelses konturer og genkende rytmiske og melodiske motiver. I forbindelse med musikudøvelse får eleverne kendskab til skolens musikinstrumentarium, mens kendskab til et bredere udvalg af instrumenter knyttes til musik, der præsenteres indspillet, ved gæstelærer eller ved skolekoncerter. I forbindelse med den hørte musik og evt. elevernes egen musikudøvelse drøftes, hvilken rolle musik kan have i forskellige sammenhænge, fx ved fester, religiøse handlinger og koncerter, i stormagasiner og på restauranter, i radio, film og andre elektroniske medier. omsætte musikstykker til andre udtryksformer med stadig flere nuancer afdække grundlæggende strukturelle forhold i musikstykker og vurdere betydningen for musikstykkets forløb og karakter klarlægge sammenhæng mellem tekst og melodi i dele af undervisningens sangrepertoire anvende musikalsk notation opnå kendskab til forskellige instrumenters konstruktion, lyddannelse, klang og spillemåde få indblik i dele af musikkens historie, herunder musikalske personligheder. 3. forløb klassetrin Undervisningen på disse klassetrin vægter analyse og refleksion i højere grad end tidligere, men fastholder også den umiddelbare musikoplevelse. Eleverne er i stigende omfang med til at vælge en del af det musikalske stof. Arbejdet med det musikalske udtryk prioriteres højt, selv om den tekniskmusikalske side af musikudøvelsen stadig er et vigtigt element i undervisningen. Musikudøvelse Eleverne er på disse klassetrin i vid udstrækning med til at vælge repertoiret til sang, sammenspil og til dans og bevægelse. Det er også i stigende grad dem, der sammen finder frem til den fælles musikalske tolkning, fx karakterudtryk, klangbalance og eventuel instrumentation.

17 I sangrepertoiret medtages fortsat væsentlige sange fra den kulturelle tradition. Enstemmig fællessang skal stadig vægtes, og repertoiret udbygges med sange på andre sprog, især norsk, svensk og engelsk. I stigende grad afprøver eleverne de forskellige sang- og klangidealer, som er egnede til at fremme det musikalske udtryk. I det hele taget bør elevernes bevidsthed om kvaliteten i det musikalske udtryk prioriteres højt. Eleverne spiller fortsat sammen i større og mindre grupper, hvor principielt alle instrumenter kan inddrages. Blandt andet opmuntres eleverne til indimellem at medbringe instrumenter, der dyrkes i fritiden. I forbindelse med sammenspil og vokal flerstemmighed opfordres eleverne til at påtage sig solistopgaver. Det instrumentale repertoire sammensættes, så det repræsenterer en vis stilistisk bredde. Det musikalske samvær i form af dans og bevægelse indgår stadig i undervisningen, og repertoiret udbygges, fx med afrikansk dans, samba, hiphop og stomp. vedligeholde og udbygge god fællessang øve smidighed, tekstudtale og god klang i sang- og talestemme øve solosang og mikrofonsang med fokus på blandt andet personligt udtryk og brug af forskellige klangkvaliteter udbygge den vokale flerstemmighed først og fremmest med hensyn til det musikalske udtryk spille på et bredt udvalg af musikinstrumenter, hvor opmærksomhed på det samlede klangbillede og den indbyrdes balance vægtes anvende notation som støtte for hukommelsen i forbindelse med det praktisk musikalske arbejde betjene musiklokalets tekniske udstyr. Musikalsk skaben I det eksperimenterende og skabende arbejde med musik skal eleverne stadig anvende stemme, krop, musikinstrumenter og andre klangkilder, men derforuden også have lejlighed til inddrage computerens særlige muligheder.

18 Elevernes lydformningsprægede arbejde med udgangspunkt i litterære eller andre forlæg får i stigende grad præg af selvstændige lydforløb. De skabende aktiviteter med improvisation, komposition og arrangement skal fortsat være integreret i musikudøvelsen. Eleverne improviserer efterhånden over små fastlagte akkordforløb eller ud fra enkle improvisationsskalaer. I arbejdet med at lave melodier eller små musikstykker inddrages computeren med dens særlige muligheder for at fastholde og redigere et musikalsk forløb. Eleverne laver arrangementer af musikforløb ud fra eksperimenter og drøftelser. De kvalificerer løbende det musikalsk skabende arbejde gennem diskussioner, kommentarer og forslag. lave lydillustrationer og selvstændige lydforløb med udgangspunkt i fortællinger og tekster udbygge deres færdigheder i improvisation skabe musik, hvor de blandt andet benytter computerens muligheder arrangere musikforløb og derigennem tilstræbe det bedste musikalske udtryk. Musikforståelse Eleverne forholder sig til musikeksempler ud fra både umiddelbare oplevelser og mere analytiske tilgange. Eksemplerne skal omfatte forskellige genrer og stilarter, og de præsenteres dels i indspillet form, dels ved koncerter. Eleverne gøres fortrolige med tilhørerens rolle i forskellige koncertsituationer. Arbejdet med musiklytning er i nogle sammenhænge af analytisk karakter, mens det andre gange kan foregå som tolkning i andre udtryksformer. De valgte udtryksformer begrundes og evalueres. Ud over vesterlandsk musik skal undervisningen rumme eksempler fra andre musikkulturer. Undervisning i elementær musiklære er fortsat tæt knyttet til musikudøvelse. Musikalsk notation inddrages i stigende omfang, og eleverne skal have indsigt i de mest elementære akkordsammenhænge. Der anvendes almindelig musikalsk terminologi i alle aspekter af musikundervisningen.

19 Eleverne øger deres instrumentkendskab i forbindelse med musikudøvelse og i nogen grad musiklytning. På disse klassetrin lægges der især vægt på, hvordan de forskellige instrumenter bidrager til den musikalske helhed. Arbejdet med musikkens historie kan foregå i projektlignende undervisningsforløb, der sætter fokus på udvalgte musikhistoriske perioder, så eleverne får kendskab til periodens karakteristiske stiltræk og centrale personer. Sådanne forløb kan med fordel gøres tværfaglige. Musikkens funktion, brug og virkning i samfundet og i forhold til den enkelte diskuteres. Opmærksomheden henledes på spændingsfeltet mellem musik som kunstnerisk udtryk og som handelsvare. vælge relevante udtryksformer til tolkning af et givet musikstykke analysere nogle af de musikstykker, de lytter til eller selv spiller få indsigt i elementære harmoniske forhold anvende musikalsk notation, så de kan følge et musikstykkes forløb undersøge forskellige instrumenters musikalske anvendelsesmuligheder få kendskab til udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur.

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Indhold Musik som obligatorisk fag

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indhold Indledning 3 1. Trinforløb for 1.- 2. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikalsk skaben 6 Musikforståelse 6 2. trinforløb for 3.- 4. klassetrin 7 Musikudøvelse 7 Musikalsk

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse...

Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse... Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse... 9 Emneoversigt samt del- og slutmål:... 9 PM fag... 11 Beskrivelse...

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Bevægelses-, sang og musiklege Birthe Hansen: Vild med fællesdanse + cd Søren

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:4 B Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:4 B Lærer: CA Fagområde/ emne Musikalsk skaben året Redegøre for stemningen i en sang Selvvalgt musik året Fremlægge selvvalgt musik fællessang Året Deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse Sangbogens

Læs mere

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Mål for undervisningen: Der arbejdes med udgangspunkt i Fællesmål med fokus på musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Link:

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder: Årsplan for musik i 3. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Bjergmarkskolens fagplan for musik Udarbejdet af GN, LI, HJ, BI 06-04-11 Side 1 af 21

Bjergmarkskolens fagplan for musik Udarbejdet af GN, LI, HJ, BI 06-04-11 Side 1 af 21 Side 1 af 21 FAGPLAN MUSIK Indledning På Bjergmarkskolen varetager Holbæk Kommunale Musikskole musikundervisningen i børnehaveklassen i en lektion om ugen. Obligatorisk musik er tildelt 2 lektioner om

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Musik. Læseplan for faget. for Obligatorisk musikundervisning 1. 6. klassetrin 9. og 10. klassetrin. Valgfagsundervisning 7. 10.

Musik. Læseplan for faget. for Obligatorisk musikundervisning 1. 6. klassetrin 9. og 10. klassetrin. Valgfagsundervisning 7. 10. Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget Musik for Obligatorisk musikundervisning 1. 6. klassetrin 9. og 10. klassetrin Valgfagsundervisning 7. 10. klassetrin 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

UVMs Undervisningsvejledning for faget Musik

UVMs Undervisningsvejledning for faget Musik UVMs Undervisningsvejledning for faget Musik Indledning Man kan beskæftige sig med musik ved at lytte til musik at udføre musik at skabe musik. Man kan lytte til musik uden at kunne spille eller komponere,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Delmål og slutmål. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene.

Delmål og slutmål. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene. Delmål og slutmål Skolen følger Fælles Mål med undtagelse af fagene musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer

Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer Kan man synge både klassisk og rytmisk musik samtidig? SUSANNA EKEN Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (sang), Københavns Universitet (retorik) og Communication Studies, Boston. Har

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab.

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab. Opgaver til hjemkundskab I indgangen Mad i Nicaragua har eleverne mulighed for at læse om nogle af de typiske fødevarer, der findes i Nicaragua. Ved at lære om nicaraguanske madvarer oplever eleverne en

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Musik. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Musik. Skoleafdelingen & fokuspunkter for evaluering i faget Musik Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov.

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans. I n t r o d u k t i o n t i l u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e t D a n s M u s i k k e n 2. - 5. k l a s s e i musik og idræt er et undervisningsmateriale til dig, der ikke har det store dansekendskab,

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Personlige kompetencer

Personlige kompetencer Personlige kompetencer At styrke og udvikle børnenes IT kendskab, så de har et fælles udgangspunkt for at arbejde med IT. At børnene lærer turtagning. METODER OG AKTIVITETER: Vi bruger IT i børnehøjde.

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Dette citat er for mig det smukkeste udgangspunkt for det vokale arbejde

Dette citat er for mig det smukkeste udgangspunkt for det vokale arbejde At bryde ud i sang MARGRETE ENEVOLD Har i en årrække undervist i hørelære, sang, sangpædagogik og børnekormetodik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og arbejdet med børns og unges stemmer bl.a.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne s dagpleje Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne Grundvad Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.30-09.15 09.15-10.00 10.20-11.05 11.05-12.00 Dansk-Emne

Læs mere