Billedet i sprogundervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedet i sprogundervisningen"

Transkript

1 Billedet i sprogundervisningen Bjarne Christensen. 10 Teori uden praksis er lige så hovedløst som praksis uden teori Når man skal sige noget om billedet i sprogundervisningen, er det af hensyn til forståelsen af baggrunden for at arbejde med emnet vigtigt først at skitsere den ramme, der er omkring billedet. Rammen om billedet opfatter jeg som nogle af de teorier, der kan give et bud på, hvorfor arbejdet med fx billeder er væsentligt og kan bidrage også til forståelsen af tekst. Selve billedet, som jeg vil bevæge mig ind i igennem artiklen, er emnet: arbejdet med billeder i undervisningen. Jeg mener, at overskriftens motto er væsentlig, hvis man vil vide hvorfor tingene fungerer som de gør. Uden teori går det altså ikke. Jeg vil derfor i hovedparten af artiklen antyde nogle synspunkter fra nogle kendte teorier og antyde nogle sammenhænge mellem disse teorier og den konkrete sprogundervisning. Dermed vil jeg sige lidt om nogle af de forhold, som emnet ov`rordnet hænger sammen med. Emnet kommer så ikke til at stå isoleret, og den dybere forståelse af sammenhængen mellem sproglæring og emnet vil så forhåbentlig fremgå. Jeg vil afslutte denne korte artikel med et enkelt, eksemplarisk eksempel på en mulig brug af billedet i sprogundervisningen. Artiklens formål er ikke at opremse alle mulighederne for at anvende billedet i undervisningen, men derimod at antyde nogle alment didaktiske og nogle fagdidaktiske sammenhænge af betydning for forståelsen af emnet. Undervejs fremsætter jeg nogle synspunkter på fremmedsprogsundervisningen, herunder undervisningen i dansk som fremmedsprog i Island, som jeg mener er væsentlige at diskutere og forholde sig til. Formålet med artiklen er med andre ord også, at der diskuteres netop dansk som fremmedsprog i Island og de mål, der er for denne undervisning, og ikke mindst, hvordan man når målene. Kan brugen af musisk-kreative aktiviteter hjælpe med at nå målene? Et kik ud over det pædagogiske landskab I Danmark er ordet undervisningsdifferentiering et af de centrale ord i den pædagogiske debat. Et rigtigt hurra-ord som de siger i Norge. Som princip i den danske skoletradition tager undervisningen udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle udviklingstrin og respekterer, at der hos de lærende er forskellige intelligenser og at der i klassen vil være forskellige udviklingstrin og forskellige forudsætninger. Disse forskellige og individuelle egenskaber skal fungere i fællesskabet og bringes frugtbart ind i fællesskabet for at berige dette. Således også i fremmedsprogsundervisningen, hvor kommunikation, samtale, erfaringsudveksling og eksperimenter med sproget og omgangen med sproget søges fremmet på en måde, så den enkeltes arbejde er vigtig og væsentlig for mangfoldigheden, der altså prises frem for det ensartede. Det betyder selvsagt, at undervisningen skal organiseres anderledes. Undervisningen kan ikke bare (hele tiden) meddeles fra læreren til eleverne, med andre ord ikke hældes på fra lærerens store beholder af viden ned i de uvidende børns tomme hoveder. Man går ud fra som en præmis, at der er noget i disse hoveder i forvejen, og at der bliver mere, hvis eleverne ved at være aktive i undervisningen får afprøvet og øget deres viden. Eleverne vil, ved at bruge deres forskellige evner i samklang med sproget

2 og kommunikerende med andre, komme på banen og få et (med)ansvar for egen læring, - for nu igen at bruge et af tidens pædagogiske slogans. Selvfølgelig har læreren også et ansvar for denne proces, et synspunkt, jeg vil uddybe lidt senere. Læringssyn læring og indlæring Disse tanker om elevernes aktive indsats i undervisningen underbygges i argumentationen af det konstruktivistiske læringssyn, hvor det er de processer, der sker i hovedet af den der lærer, der er interessante. Modsætningen hertil er at se på det, der sker, når man taler om indlæring. Her ser man oftest på undervisningen, på det læreren gør mere end på det, som er elevens vinkel. Den konstruktivistiske læringsteori går i korthed ud på, at hvis man tilføjer ny viden til eksisterende viden, vil der ske en omorganisering af den eksisterende viden; der vil ske læring. Dette sker hos eleven, og det sker på forskellig måde. Læringsprocessen er en individuel proces på samme måde som sprogtilegnelsesprocessen, der jo også er læring, er en individuel proces. Talen om det individuelle forklarer interessen for den autonome undervisning, hvor eleven er i centrum, og ikke det, læreren gør. Men også det læreren gør er interessant, for gør læreren ikke det rigtige, så hæmmes elevernes chancer for læring mere end de fremmes. Lærerens rolle, og undervisningens organisering, ja de fysiske rammer og de fysiske muligheder i miljøet, er stadig vigtige. Det vil med andre ord sige, at jeg mener, at det også giver mening at interessere sig for indlæring og for undervisning! Men interessen for læring sætter nye arbejdsformer på dagsordenen: temaarbejde, projektarbejde, værkstedsundervisning, storyline, ko-operative læringsformer, gruppearbejde, pararbejde og meget mere; interessant og udfordrende, også for sprogundervisningen. Og dette arbejde skal læreren organisere. En del af lærerens professionalisme er altså at kunne organisere læring, men også at vide noget om læringsprocesser og sprogtilegnelse, om læringsstrategier, og også at vide noget om sammenhænge, vide noget om verden. Denne viden om verden og viden om sproget skal stadig meddeles og formidles pædagogisk, så vi er som lærere ikke blevet arbejdsløse, men vi har fået nye udfordringer med det skitserede læringssyn! Der er i hvert af disse signalord som fx projektarbejde og storyline stof til mange timers overvejelser over sammenhængen med sprogundervisningen og mulighederne for sprogundervisningen, når undervisningen organiseres anderledes. Her skal blot kort fremføres den påstand, at under sådanne organiseringsformer som de nævnte vil chancerne for at få ægte kommunikation til at foregå være større end i den traditionelle, lærerdominerede konfrontation, hvor læreren fungerer som en (uægte), spørgende samtalepartner, og klassen som kollektiv får lov til at udfylde rollen som den svarende samtalepartner. En undervisningsform, hvor læreren uden tvivl bliver klogere for det er nu engang sådan, at den der gør arbejdet, bliver klogere. I modsætning hertil kommer min påstand om, at aktive elever lærer bedre. Og frontalundervisningen er ikke så velegnet til at aktivere eleverne. Eleverne er derimod mere aktive under de nævnte arbejdsformer. For at lære sprog, må man have anledning til at bruge sproget aktivt, derfor skal man bruge arbejdsformer, der lader eleverne komme på banen. Det fysiske miljø på skolen og det pædagogiske samarbejde For at lære sprog, må man have anledning til at bruge sproget aktivt, derfor skal man bruge arbejdsformer, der lader eleverne komme på banen. Som nævnt stiller denne undervisning, hvor eleverne er aktive, krav også til det fysiske miljø på skolen. Der skal være plads, store klasselokaler, fælles arbejdsområder, let adgang til informationer, tilstrækkeligt med computere. Men der skal også være en kollegial foreståelse for, at eleverne ikke sidder (hele tiden) på 11

3 Man kunne så meget forsimplet sige, at ægte kommunikation forudsætter et informationshul. 12 deres pind, men at de færdes til og fra klasselokalet, at de bruger skolen og det omgivende samfund, idet de bruger de moderne informationskanaler og hjælpemidler, de har til rådighed hjemme og i offentligheden. De skal naturligt inddrage de informationskanaler og hjælpemidler, som de som voksne i informationssamfundet skal kunne betjene sig af og have et bevidst forhold til. Der skal bl.a. derfor også arbejdes med lærernes indbyrdes samarbejdsformer, for at man kan få en således organiseret undervisning til at fungere. Den enkelte medarbejders viden om helheden og de andre klasser og deres aktuelle projekter er påkrævet. Det kræver samarbejde, teamsamarbejde blandt lærerne, for at noget sådant kan fungere. Og det kræver opdragelse, ja disciplin af eleverne, der ikke fra den ene dag til den anden kan omstille sig til nye samarbejdsformer og nye arbejdsformer. Forældrene skal også have en forståelse for sagen. Disse forhold foranlediger forhåbentligt ikke nogen til blot at sætte sig hen med korslagte arme og med beklagende suk at sige, at så kan det jo slet ikke lade sig gøre! Man må prøve, så godt man kan og med de midler, man har til rådighed. Forandring koster! Ægte kommunikation som et middel til bedre resultater Men hvad er det for noget med den ægte kommunikation? Hvorfor er det nu så vigtigt, at eleverne får mulighed for at være aktive deltagere i ægte kommunikation? Spørgsmål- og svarmetoden, som læreren udførte som den aktive, blev ikke karakteriseret som ægte, og det gjorde den ikke af den simple grund, at læreren jo kendte svaret på forhånd. Man kunne så meget forsimplet sige, at ægte kommunikation forudsætter et informationshul, at den ene part i kommunikationen ved noget, den anden ikke ved, men som den anden gerne vil vide, fordi vedkommende har brug for denne information. Hvis eleverne får mulighed for at bruge sproget på denne måde, så handler de med sproget i interaktion med hinanden og i en sammenhæng, hvor de udveksler de erfaringer, som de gør sig og som er vigtige for dem på deres aktuelle stade. Eleverne finder ud af noget om verden (indhold), men de finder ikke ud af det samme, ja, de oplever og forstår ikke det samme, selv om de evt. finder de samme informationer, læser samme tekst, hører samme musik, ser samme billede. Men det forskellige, som de oplever, ja, det er relevant at meddele videre til andre. Ægte kommunikation opstår. Kundskaber og lærerens rolle Det, eleverne gør i deres behandling af informationerne og i deres kommunikation af deres oplevelser, kan være, bør være forskelligt, og der bør medtænkes de forskellige intelligenser, som barnet er i besiddelse af. Forskellige fremstillingsformer til at kommunikere indtryk bliver i denne tankegang lige så vigtige som at bruge forskellige medier til at opnå ny viden og til at få nye oplevelser. Man ser her en opfattelse af, at de kundskaber, eleven opnår, er et resultat af teoretisk viden, men også praktisk erfaring, bl.a. med omgang med sproget. Kundskaberne bliver til i komplekse følelsesmæssige og intellektuelle processer, der indbefatter kreativ tænkning og handling. I artiklen har jeg flere gange bevidst brugt ordet information. Jeg bruger ordet, fordi det ofte anvendes i forbindelse med arbejdet med nogle af tidens mirakelmidler, nemlig computeren og Internettet, hvor eleverne henter informationer, henter data. Det er nogle af disse informationer, de meddeler hinanden i det, jeg omtaler som den ægte kommunikation. En stor, stor fare ved de arbejdsformer, jeg nævner, er at den nok så ægte kommunikation bare bliver udveksling af information, af data, af fakta, der så som små pakker vil blive rakt fra elev til elev, helt uden sammenhæng

4 og helt uden tolkning. Her skal læreren træde til og hjælpe med at lave en helhed og hjælpe eleverne i deres tolkning af verden. Dette skal ske igennem dialog og denne bør være ægte og ikke have karakter af, at læreren alligevel ved bedre. Tolkning og sammenhæng er altså vigtig, ja essentiel for at børnene kan få en helhed i deres omverdensforståelse og dermed essentiel for at de kan navigere i det kaos, verden er.tolkning og sammenhæng er også vigtige, for at information kan blive til viden i elevernes verden. Det er stadig lærerens arbejde at hjælpe med denne forvandlingsproces, fra information til viden og kundskaber. Det æstetiske som erkendelsesform og sprogtilegnelsen Det har til alle tider været kunstens styrke at kunne give bud på helhed og tolkning af verden. Det æstetiske er med andre ord en erkendelsesform, der hjælper til at forstå verden og tolke verden. Hermed er den æstetiske dimension central for barnets personlighedsudvikling, og det praktisk-musiske arbejde, der indgår i skolens arbejde med barnet, vigtige elementer i den dannelsesopfattelse, der betoner barnets udvikling. Dannelse forstås altså i denne sammenhæng som personlighedsudvikling. Det praktisk-musiske, også i sprogundervisningen, er med til at danne det hele menneske. Inddragelse af det praktisk-musiske arbejde er en udfordring og et krav om at udvikle en anden faglighed, hvor associativ tænkning, billedlig hukommelse, følelser, det sansemotoriske og det kreative arbejder sammen med den intellektuelle side. De to hjernehalvdele arbejder sammen. I en sådan forståelse af læring bliver tværfaglighed et must, men det bliver også et must for sprogundervisningen og dens praktikere, lærerne, at tænke over, hvorfor inddragelse af flere intelligenser, og hermed også det æstetiske som en særlig erkendelsesform, fremmer sprogtilegnelsen. For det er sprogtilegnelsen, vi betales for at fremme hos vore elever. Spørgsmålet er altså, hvordan fremmer arbejdet me` æstetiske læringsprocesser sprogtilegnelsen? Meget forsimplet kan man måske sige, at inddragelse af æstetiske læreprocesser i sprogundervisningen er med til at hjælpe den hypotesedannelse på vej, som iflg. mange teoretikere, er så helt central for, at eleven tilegner sig sproget. Viden om verden Snævert sammenbundet med den sproglige viden 1, der indgår som forudsætning ord være med til at Vi skal med andre for elevens hypotesedannelse i forbindelse give viden om med sprogtilegnelsesprocessen, ser bl.a. S. verden. Krashen 2 også viden om verden som et uhyre vigtigt element. Viden om verden, organiseret i mønstre, der kan minde om de mønstre, semantikken danner, er med andre ord en nøgle til at fremme sprogtilegnelsen. Den, vi betales for at fremme.vi skal med andre ord og det overrasker os slet ikke, heldigvis, som sproglærere være med til at give viden om verden. Og lige præcis på dette punkt i argumentationen kan man sige, at jeg i artiklen her går over fra at beskrive rammen om mit emne og går ind i billedet, nemlig med påstanden om, at billeder kan være med til at aktivere elevernes viden om verden.vi plejer i sprogundervisningen at tale om førviden eller som nævnt i forbindelse med den konstruktivistiske læringsteori, eksisterende viden, som altså skal tilføjes ny viden for at læring, også sproglæring kan foregå. At tale om at aktivere førviden er samtidig at tale om, at man via billedet, som inddrages i undervisningen, både aktiverer en før-sproglig viden om verden og en sproglig viden: ord, begreber, vendinger om verden. Billedet kan indeholde tolkning af verden, tolkning, som kan gøres til genstand for samtale, træde i dialog med de forskellige tolkninger, som eleverne laver af billedet. Med andre ord, der kan opstå ægte kommunikation, og tolkningerne af billederne kan give anledning til sproglig produktion, både af 13

5 14 mundtlige, enkle ytringer og skriftlige tekster. Billedet kan motivere eleverne til at gå på opdagelse i en ny verden, som kan undersøges og beskrives sagligt, men billedet kan også give anledning til fabuleringer. Et eksempel en tur til Ribe På mit kontor hænger en plakat fra min hjemby Ribe. Plakaten hedder Døre i Ribe og det er en velvalgt titel, for motivet er 25 forskellige døre, alle fotograferet i Ribes indre, overvejende middelalderlige bykerne. Under hver dør står der, hvor døren findes og ca. fra hvornår døren stammer. Faktaviden med andre ord. Dørene kan beskrives hver for sig fx i forhold til form og farver. For at kunne det, skal jeg betjene mig af en række ord, der er egnet til netop denne sproglige opgave. Former og farver skal jeg kunne og noget om dimensioner, måske også talord. Måske skal jeg også kunne udtrykke, hvad jeg synes om den ene og den anden dør, så her skal jeg også have fat i nogle centrale udtryk, som jeg også kan bruge i andre sammenhænge, hvor jeg skal lave talehandlingen at sige sin mening. Men det er der nok i længden ikke meget sjov ved. Det ville måske blive sjovere, hvis jeg begyndte at interessere mig for de forskellige tidsaldre, dørene stammer fra, indhentede viden om disse og meddelte den til andre, der på deres side havde fundet ud af noget andet. Hvis jeg altså prøvede at forstå dørene i deres historiske og kulturelle sammenhæng. Jeg ville så lære noget om dansk historie og kultur, som jeg måske ikke vidste før. Jeg ville blive klogere på andet end døre. Jeg kan, fordi jeg kender nogle af de mennesker, der bor bag disse døre, fortælle nogle historier om disse mennesker, men det vil andre jo også kunne. Bare nogle andre historier. Man kunne jo, måske fordi dørene udstråler individualitet, give sig til at fabulere over, hvad det mon er for nogle mennesker, der i sin tid bestilte dørene? Hvorfor mon de ville have døren udformet og malet lige netop sådan? Var det egne ideer eller tidens mode, der bestemte smagen? Hvad for et liv levede de mon derinde bag dørerne? Her ville jeg igen stille spørgsmål og anstille undersøgelser, som fx hvis jeg nu forestillede mig, at der bag døren i Grønnegade 21 i 1650 boede en malermester det gør der faktisk i dag så kunne jeg jo undersøge, hvordan håndværkere levede på det tidspunkt. Eller i dag. Hvordan lever en håndværksmester dengang og i dag? Og hans svende og lærlinge? Dengang og i dag? Hvordan var/er de uddannet? Hvilke andre erhverv mon der findes i byen? Har det ændret sig igennem tiderne? Ja, jeg må stille spørgsmål og i undervisningen selvfølgelig få mine elever til at formulere deres spørgsmål. Mange spørgsmål, og det må jeg hjælpe med, så der kommer lidt orden i tingene ikke alle spørgsmål er lige gode. Eleverne vil stille spørgsmål ud fra deres verden og ud fra deres verdensopfattelse dvs ud fra deres kulturelle forudsætninger, men de vil lidt efter lidt forstå mere og mere af den fremmede verden. De vil få en følelse af, hvordan der er i denne fremmede verden, og også få en viden, der gør dem bedre til at stille nye spørgsmål. Sprogundervisningen skal være med til at give

6 eleverne erfaringer med fremmede verdener. De skal nemlig kunne bevæge sig i fremmede verdener i deres fremtid. Tilbage til plakaten: jeg kunne jo også gøre mig andre forestillinger, nogle mere frie, jeg kunne digte en lille historie om nogle af de mennesker, der bor eller har boet bag de forskellige flotte døre. Tegne og fortælle om det, jeg forestiller mig. Jeg kunne jo begynde med at opstille en masse hv-spørgsmål, jeg ville have svar på i min historie. Jeg kunne på forhånd bestemme, at en række bestemte ord og vendinger skulle optræde i historien. Jeg kunne også lægge mig fast på en bestemt genre i min historie. Det skulle være en genre, jeg kender godt, fordi jeg lige har læst nogle tekster, skrevet i den genre, så jeg herigennem kunne få lidt hjælp til ord og vendinger, men handlingen er helt min egen. Måske indgår der flere døre i min handling, og dermed flere familier. Hvad mon de siger til hinanden, mon det kan spilles som små rollespil? Kunne en storyline hjælpe som rød tråd i arbejdet? Måske kan jeg forestille mig, at jeg er en af de personer, der bor bag dørene, hvad mon jeg vil fortælle min familie om mit arbejde i dag? Hvor har jeg været henne og hvordan så der ud? Hvem mødte jeg? Hvad mon de vil spørge mig om? Hvilke ord og vendinger mon jeg skal øve mig på at sige, for at jeg kan svare på deres spørgsmål? Og hvad vil jeg spørge dem om? Tilbage til rammen igen Denne lille leg med plakaten illustrerer, håber jeg, noget om, hvordan jeg skal trække på forskellige sider af eleverne og deres intelligenser, men også noget om, hvordan jeg relativ let kan lave en ramme om elevernes læring og skabe ægte kommunikationssituationer for dem. De mange aktiviteter, der er skitseret, indeholder rige muligheder for at inddrage de forskellige sproglige færdigheder, læse, tale, lytte og skrive. Opgaverne kan også formuleres ret åbent, hvilket fremmer kravet om undervisningsdifferentiering, da der er mange mulige, acceptable løsninger. Og hermed er vi nu tilbage i rammen igen, men samtidig midt i sagens kerne, at brugen af billeder i undervisningen kan give anledning til god sprogundervisning, der tillader eleverne at være aktive. Som sagt lærer aktive elever bedre. 1 Her tænkes ikke kun på grammatik, men også på viden om brugen af sproget i konkrete situationer (pragmatik), viden om ordenes betydning (semantik), deres brug sammen i faste vendinger osv. osv. 2 S. Krashen, 1982, Principles and Practices in Second Language Acquisition, Pergamin, Oxford. Bjarne Christensen er sendikennari við KHÍ. De mange aktiviteter, der er skitseret, indeholder rige muligheder for at inddrage de forskellige sproglige færdigheder, læse, tale, lytte og skrive. 15

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet! Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694

6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694 1 6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694 Åbningshilsen Endnu en sommersøndag. I dag en søndag om at få livskvalitet,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Hvad er titlen på udskolingslinjen: Fra lokalt til globalt Hvad er formålet med udskolingslinjen: Hvad skal udskolingslinjen særligt styrke og evt. hvordan?

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Årsplan for 4. a i engelsk 2011-12

Årsplan for 4. a i engelsk 2011-12 Årsplan for 4. a i engelsk 2011-12 Velkommen tilbage til et nyt år med engelsk! Hermed information om hvad der skal ske i det nye skoleår. Nogle af tingene er genkendelige fra sidste år, men der kommer

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 Tilbagemeldinger fra kurset Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 6 7 timer på et kursus lørdag er noget af en mundfuld, men tiden blev udnyttet på en fornuftig

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud.

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud. Dimissionstale 2008 Eventyr gør vores drømme til virkelighed, og vi kan ende med at blive en af de heldige, der lever lykkeligt til vores dages ende. Eventyret opfylder drømmen om lykke som en varig tilstand.

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Uddannelsesplan på Vendsyssel Friskole som praktikskole for UCN med konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan på Vendsyssel Friskole som praktikskole for UCN med konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan på Vendsyssel Friskole som praktikskole for UCN med konkrete praktikniveauer Formål med Uddannelsesplanen Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtiget på at formulere kvalitetskrav

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere