Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Befolkningsprognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune, februar 21. Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS. Kontaktpersoner: Allan Gyldendal Frederiksen, Syddjurs Kommune, tlf: Søren Boelskifte, Boelplan A/S, tlf:

2 INDHOLD 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune Udviklingen generelt Udviklingen i forskellige aldersgrupper Sammenligning med prognosen fra Ændrede flyttemønstre i hele Danmark De enkelte plandistrikter og befolkningsudviklingen Forudsætninger Nybyggeri Metoden i ProPlan GIS Princip Fraflytning og tilflytning Boligbehov årige...22 Bilag Befolkningsudviklingen for hele kommunen Befolkningsudviklingen for de enkelte plandistrikter

3 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune 1.1 Udviklingen generelt Befolkningstallet i Syddjurs Kommune er steget med 6% siden 2. Der har været tale om en jævn stigning de første 8 år og en beskeden stigning de seneste to år. Ud fra de historiske tal og det indlagte boligbyggeri forventes en lille stigning i befolkningstallet på 5% frem til år 222. Det er en lidt svagere stigning, end prognosen fra 29 forventede. På baggrund af to års næsten konstante befolkningstal er dette ikke overraskende. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte aldersgrupper udvikler sig. Der forventes flere ældre i kommunen, nogenlunde uforandret antal i den erhvervsaktive alder og færre børn og unge. Befolkningstilvæksten er betinget af, at det planlagte boligbyggeri i perioden med i alt boliger bliver realiseret. Prognosen fra 29 forudsagde et befolkningstal 1. januar 21 på Det officielle folketal var , en forskel på 64 personer, svarende til,15%. Nettotilvæksten i 29 på 78 personer har været lidt højere end nettotilvæksten i 28, hvor den med 33 personer var historisk lav. Udviklingen for udvalgte aldersgrupper er nærmere beskrevet i det følgende for kommunen som helhed. Prognosen er beregnet på basis af de 12 plandistrikter. En beskrivelse af de enkelte plandistrikter med hensyn til demografien er givet i det følgende. Derudover kan der efter behov udarbejdes prognoser, som dækker andre geografiske opdelinger end plandistrikterne. Plandistrikter er valgt som geografisk opdeling, da skoledistrikterne som tidligere blev benyttet er blevet mere dynamiske, hvilket gør det svært at sammenligne prognoserne år efter år. Plandistrikterne minder om de gamle skoledistrikter og er vurderet til at dække kommunen jævnt. Det er ligeledes plandistrikterne, som anvendes i den fysiske planlægning, bl.a. ved udarbejdelse af boligbyggeprogrammet, der er et væsentligt element i beregningen af befolkningsprognosen. 3

4 Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Årstal Figur 1: Befolkningsudviklingen for hele kommunen Figuren og tabellen viser den samlede befolkningsudvikling for Syddjurs Kommune. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,9 1,,9-6 år ,2 7,9 6, år ,5 13,6 1, år ,6 7,4 6, år ,3 18,9 16, år ,3 25,3 26, år , 8,3 7, år ,5 14,3 19, år ,7 4,3 5,7 Total ,8 1, 1, Til sammenligning vises nedenfor den forventede udvikling for hele landet. Tabel 2: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, hele landet Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år , 1,2 1,1-6 år ,4 8,3 7, år ,4 12,5 11, år ,3 1,7 11, år ,4 22,2 2, år ,8 23,4 22, år ,7 6,8 6, år , 12,3 15, år ,5 4,1 5,4 Total ,4 1,3 1,3 4

5 I 222 vil Syddjurs Kommune have relativt flere pensionister i gruppen år end landsgennemsnittet, og også flere i gruppen 8-99 år. Der vil til gengæld være færre børn og unge end landsgennemsnittet. Alderssammensætningen 1. januar 21 er vist på figuren. Aldersfordelingen 1. januar 21 8 Antal personer Figur 2: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 21 Alder For 222 forventes aldersfordelingen at være som angivet i figuren. Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Figur 3: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 222 Alder Udviklingen i forskellige aldersgrupper er vist i de næste figurer: 5

6 1.2 Udviklingen i forskellige aldersgrupper Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal -6 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 7-16 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 6-64 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 8-99 årige Årstal Figur 4: Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune 6

7 Der er markante fald i antallet af førskolebørn og i unge erhvervsaktive. For begge grupper af pensionister forventes markante stigninger. Nedenfor er udviklingen i nogle af aldersgrupperne vist samlet. Udviklingen i 3 aldersgrupper år Årstal år år Figur 5: Udviklingen i tre aldersgrupper Der vil være en forholdsmæssig stor stigning i gruppen af pensionister, de årige. Gruppen af erhvervsaktive forventes at falde en smule i starten af perioden og derefter at stige. Gruppen af børn og unge forventes at falde. Udviklingen for de tre yngste aldersgrupper er vist sammen nedenfor. Udviklingen i antal unge op til 25 år år Årstal 7-16 år år Figur 6: Udviklingen i tre aldersgrupper for børn og unge For alle tre aldersgrupper forventes et fald i perioden. 7

8 For de erhvervsaktive forventes udviklingen at blive som vist nedenfor. Udviklingen i antal i den erhvervsaktive alder år Årstal år 6-64 år Figur 7: Udviklingen i tre aldersgrupper for erhvervsaktive I den erhvervsaktive alder forventes et fald for gruppen år. For gruppen 6-64 år forventes først et mindre fald derefter en stigning. De stiger langsomt igennem hele perioden. Samlet set vil gruppen i den erhvervsaktive alder stige med godt 6 personer i perioden Udviklingen i antal pensionister Årstal år 8-99 år Figur 8: Udviklingen i to aldersgrupper for pensionister Det ses af figuren, at antallet af de unge pensionister, år vil stige kraftigt, mens antallet af pensionister ældre end 79 år viser en lille stigning. Samlet set vil gruppen af pensionister stige forholdsmæssigt meget. 8

9 Vurdering Generelt er mobiliteten lav for personer over 5 år. I øjeblikket har Syddjurs Kommune mange personer i aldersgruppen 5 65 år. De fleste af disse personer vil også være at finde i kommunen om 1 år. Det er baggrunden for udviklingen i antallet af pensionister. De sidste to år har nettotilflytningen til kommunen været lille. Den forventes også fremover at være på et beskedent niveau. Boligmassen er i høj grad optaget af personer med store børn. Disse personer forventes at blive boende i mange år fremover. Det giver ikke så megen plads til nye familier med små børn. Dog er kommunen attraktivt placeret i forhold til Århus, så en planlægning med et nybyggeri på omkring 2 nye boliger om året synes realistisk, og det vil give en lille stigning hvert år i det samlede indbyggertal.. Årene 28 og 29 har været præget af nye flyttemønstre i hele landet, og specielt på den baggrund er det vigtigt at huske på, at en prognose er en begrundet forventning om den fremtidige udvikling. Forudsætningerne kan ændre sig, og der er en vis usikkerhed på forudsigelserne, som i sagens natur vokser, jo længere man ser fremad. Der har været udført forskellige følsomhedsanalyser for at vurdere, hvor meget det vil betyde, hvis forudsætningerne ændres. Analyserne viser, at det generelle billede, der her er tegnet af den forventede befolkningsudvikling, er forholdsvis robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. Ændringer i boligbyggeprogrammet kan ændre specielt på antallet af børn og yngre erhvervsaktive. 9

10 1.3 Sammenligning med prognosen fra 29 Tabel 3 Sammenligning mellem faktiske tal for 1. januar 21 og 29-prognosens tal Alder 21 prognosen 9 Forskel % forskel , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Prognosen fra sidste år har for alle aldersgrupper kun haft mindre afvigelser i forhold til de faktiske tal. En af grundende til dette er, at boligbyggeprogrammet har haft et realistisk niveau. 1.4 Ændrede flyttemønstre i hele Danmark De to nedenstående figurer vises flyttemønstrene i Danmark i 25 og i 29. Farverne indikerer, om befolkningstallet i en kommune bliver større eller mindre. Rød farve indikerer fraflytning, grøn farve indikerer tilflytning. 1

11 <-1, -1, - -,5 -,5 -,5,5-1, >1, < -1, -1, - -,5 -,5 -,5,5-1, >1, Ændringer i total Ændringer i total Figur 9: Ændrede flyttemønstre i Danmark. Der er meget stor forskel på udviklingen i de to år. I 25 var der fremgang i den østlige del af Jylland og Ringkøbing-Skjern, de fleste kommuner på Fyn og mange kommuner på Sjælland, bortset fra de sydligste. I 29 var billedet et helt andet. Der var markant fremgang for Århus og for København samt for kommuner tæt på København. Der var fremgang for Ålborg og nogle kommuner nord for Århus. Derudover var der enten befolkningstilbagegang eller stort set status quo for resten af kommunerne. Historisk set har 29 været et atypisk år (sammen med 28). I nogle af fremgangskommunerne har befolkningstilvæksten været historisk høj. I andre kommuner har man for første gang i mange år oplevet nedgang i befolkningstallet. Den overordnede forklaring er naturligvis finanskrisen. Men hvad der mere specifikt har været styrende for udviklingen i hver enkelt kommune er mere uklart, fx hvordan ændringerne i boligpriserne har spillet ind. Århus Kommune har oplevet en fremgang, hvorimod flere af omegnskommunerne, bl.a. Syddjurs Kommune, har oplevet nedgang i nettotilflytningen. 11

12 2 De enkelte plandistrikter og befolkningsudviklingen Ryomgård, Pindstrup Nimtofte Lime Mørke Thorsager Kolind Hornslet Rønde Feldballe Tirstrup, Balle Ebeltoft Knebel, Vrinners, Tved Figur 1: Oversigt over de 12 plandistrikter i Syddjurs Kommune Kortet viser plandistrikterne i Syddjurs Kommune. Det er i det følgende beskrevet, hvordan de enkelte plandistrikter er forskellige både med hensyn til udgangspunktet for prognosen og også med hensyn til den forventede udvikling. Plandistrikterne danner således baggrund for en generel beskrivelse af de geografiske forskelle i kommunen. 12

13 Aldersgrupper_fordeling lille mellem stor Grp_24 Grp25_64 Grp65_99 Figur 11: Fordeling af lille, mellem og stor bolig og fordelingen af unge, erhvervsaktive og pensionister 38,8 38,4 39,7 38,9 39,4 41,9 4 36,9 39,1 42,9 45,4 46,7 Gennemsnitsalder < >43 Figur 12: Gennemsnitsalderen for hvert plandistrikt 13

14 Som det er beskrevet i metodeafsnittet indgår boligstørrelsen som parameter for til- og fraflytningerne i det enkelte distrikt. En lille bolig er en bolig på 1-2 værelser. Det er typisk enlige, unge mennesker, der bor i de små boliger. Det kan dog også være enlige pensionister. Når husstandsstørrelsen øges, vil man naturligt søge at finde en anden, lidt større bolig, en mellem bolig, 3-4 værelser. Når husstanden er blevet større endnu, kan det være en stor bolig på mere end 4 værelser, der efterspørges. Det første kort viser, hvordan fordelingen på lille, mellem og stor bolig er for de 12 plandistrikter. Andelen af store boliger er mindst i Ebeltoft og størst i Lime. Det næste kort viser andelen af børn og unge, erhvervsaktive og pensionister. Det, der falder mest i øjnene, er, at andelen af pensionister er ret forskellig mellem distrikterne. Ebeltoft har den højeste andel, over 25 %, og Feldballe har den laveste andel med ca. 11 %. Det samme mønster ses i kortet med gennemsnitsalderen, hvor Ebeltoft har den højeste gennemsnitsalder og Feldballe den laveste. Samlet set viser kortene, at distrikterne tydeligvis er forskellige, både med hensyn til boligfordelingen og aldersfordelingen. Det vil afspejle sig i den forventede befolkningsudvikling. Figur 13: Befolkningsudviklingen total og udviklingen i antal årige 14

15 Figur 14: Udviklingen i antal -6 årige og antal 7-16 årige Figur 15: Udviklingen i antal årige og antal årige 15

16 Figur 16: Udviklingen i antal årige og antal 6-64 årige 16

17 Figur 17: Udviklingen i antal årige og antal 8-99 årige Kommentarer til kortene Som ventet er distrikterne forskellige hvad angår den forventede befolkningsudvikling. Den samlede befolkning stiger for nogle distrikter, for nogle er den stort set konstant, og andre distrikter har kraftig vækst. De forskellige aldersgrupper udvikler sig noget forskelligt i de forskellige distrikter. Ebeltoft har i forvejen mange pensionister, og denne gruppe forventes at stige markant specielt i Ebeltoft. For mange af aldersgrupperne gælder det, at Ebeltoft skiller sig ud. Det er også det største distrikt i kommunen målt på indbyggertal. Antal skolebørn og førskolebørn udvikler sig også forskelligt i distrikterne, ligesom der er markante forskelle på udviklingen i antal unge erhvervsaktive. 17

18 3 Forudsætninger 3.1 Nybyggeri Nimtofte by Lime by Pindstrup by Ryomgård by Kolind by Thorsager by Mørke by Hornslet by Rønde by Rodskov by Feldballe by Tirstrup by Balle by Vrinners by Knebel by Tved by Ebeltoft by Figur 18: Oversigtskort med angivelse af nybyggeri Den vigtigste forudsætning for prognosen er boligbyggeprogrammet. På kortet er det vist, hvor der forventes nybyggeri. Nogle planer kendes på en konkret adresse, andre planer går mere på generelle forventninger til nybyggeri i et område. 18

19 Det aktuelle boligbyggeprogram er vist i nedenstående tabel. Tabel 4: Antal planlagte nye boliger Lokalitet Total Hornslet by Ebeltoft by Rønde by Kolind by Ryomgård by Mørke by Thorsager by Ugelbølle by Pindstrup by Nimtofte by Knebel by Balle by Tirstrup by Feldballe by Vrinners by Tved by Lime by Rodskov by Syddjurs total Der forventes en blanding af mellem og store boliger samt nogle få små boliger. Husstandsstørrelserne forventes at være 3,1 for de store boliger og 1,7 for mellem boligerne. For de store boliger vil der typisk være tale om indflyttere i alderen 24-4 år med børn. For mellemboligerne vil det typisk være den samme gruppe voksne med overvægt på de lidt yngre og generelt med færre børn. 19

20 4 Metoden i ProPlan GIS 4.1 Princip Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er antagelsen, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen 1% 8% Andel 6% 4% 2% % Alder Figur 19: Fordelingen af personer på forskellige husstandsstørrelser som funktion af alderen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En persons familiemæssige livscyklus har ofte følgende forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen 18-3 år. Husstandsstørrelse på 1 eller mere. Personen danner par med en anden i alderen 25-3 år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Parret får i alderen 25-4 år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er fra omkring 45 år. Husstandsstørrelse på 2. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. 2

21 For at generere så pålidelig en prognose som muligt tager modellen udgangspunkt i bl.a. dette livsforløb. Det gøres ved at inddrage boligstørrelsen i modellen. Boliger opdeles efter følgende størrelser: Lille 1-2 værelser typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem 3-4 værelser typisk mindre husstand på 2 personer, evt. med barn, Stor 5 eller flere værelser beboet af beboer på 25-3 år op opefter typisk større husstand med et eller flere børn, beboet af beboer på 3 år og op til 7 år Tabellen viser, at der er helt forskellig dynamik i de tre størrelser boliger. Det er den forskel i dynamikken, der er indregnet i modellen. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning og død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. De tilflytter på lige fod med andre. Da skoledistrikterne vil være forskellige med hensyn til fordeling af boligtyperne, vil der umiddelbart kunne genereres distriktsprognoser, således at distriktsforskelle træder tydeligt frem. 4.2 Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For Syddjurs kommune er nettotilflytningen typisk positiv fra -5 år. Fra 6 til 18 år er den typisk omkring. Fra er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne 25-4 (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 4 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange. 21

22 Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. 4.3 Boligbehov For at beregne, hvor mange boliger, der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person på en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man fx omkring 5 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være,6. De fleste 5-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 5-årig være omkring,9. De fleste 5-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København årige Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at denne aldersgruppe har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem 2 boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 2% om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. 22

23 Analyserne har her med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Der beregnes et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 37-årige kvinder midles over aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne.25,.5 og.25. For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater. 23

24 Bilag 1 Befolkningsudviklingen for hele kommunen Tabellen viser den fremtidige udvikling for hele Syddjurs Kommune Folketal pr. 1. januar Syddjurs Kommune total Alder

25 2 Befolkningsudviklingen for de enkelte plandistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de 12 plandistrikter. Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 1 Ebeltoft Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 2 Hornslet Alder

26 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 3 Rønde Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt4 Knebel, Vrinners, Tved Alder

27 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 5 Ryomgård, Pindstrup Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 6 Kolind Alder

28 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 7 Lime Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 8 Tirstrup, Balle Alder

29 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 9 Mørke Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 1 Thorsager Alder

30 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 11 Feldballe Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 12 Nimtofte Alder