Status 2014 og prioritering af forebyggelsesindsatser samt perspektiver for 2016

Transkript

1 Status 2014 og prioritering af forebyggelsesindsatser samt perspektiver for

2 Indhold 1: Introduktion... 5 Evidens og sammenhæng med lokale data samt nationale anbefalinger og guidelines... 5 Effektfokus... 5 Samskabelse og samarbejde på tværs... 6 Brugertilfredshed: Borgernes oplevelser med sundhedscentret... 6 Ventetider... 6 Læsevejledning Svækkede ældre og kronikere med komplekse og flere sygdomme Forebyggende hjemmebesøg Demens Perspektiv Faldforebyggelse... 9 Indsatser i Indsats for småtspisende Perspektiver Borgere med kronisk sygdom og behov for kommunal indsats Forløbsprogrammer Perspektiv Lænderygrehabilitering Kræftrehabilitering Diabetesrehabilitering Perspektiver Hjerte - og KOL rehabilitering Perspektiver Mindfulness for kronisk syge og for pårørende

3 Diætbehandling Ældre borgere med trygheds og omsorgsbehov Motionsuvante borgere Perspektiver Forebyggelse på ældreområdet - Opsporing af ældre med psykosocial mistrivsel og funktionsevnetab Selvhjulpne borgere i alle aldre med midlertidigt behov Implementering af forebyggelsespakkerne for mental sundhed Perspektiver Lær af tackle kurser Psykisk førstehjælp Sundhedstilbud om alkohol, tobak, motion, kost og seksuel sundhed Alkohol Tobak Motion Perspektiv Seksuel sundhed Sundhedsformidlere sundhed på flere sprog Perspektiver Børn og unge Borgere med psykisk lidelse og/eller socialt udsatte borgere

4 5.1 Motionstilbud til socialt udsatte Opsøgende fysioterapi ved herberget Lærkehøj Socialsygeplejersken Sundhedskonsulenter i F86 og på værestedet Flinten Kompetenceudvikling af frontpersonale Udlevering af sprøjter og kanyler Perspektiver Bilag 1: Oversigt over samskabelses- og samarbejdsprojekter...31 Bilag 2: Opfølgning på planlagte aktiviteter i Forebyggelsessagen Bilag 3: Uddybende beskrivelse af effektopgørelse af forløbsprogrammer

5 1: Introduktion Kommunens indsatser har til formål at understøtte implementeringen af det lokale sundhedsvæsen og Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik Frederiksberg Kommune tilbyder en lang række aktiviteter inden for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. I statusrapporten leveres et overblik over aktiviteter og resultater for 2014, en beskrivelse af nye indsatser i 2015 samt perspektiver for Derudover beskrives det igangsatte arbejde med optimeret dokumentation og effekt-evaluering af aktiviteterne. Aktiviteterne er både borger- og patientrettede og tjener dermed to overordnede formål: at understøtte en sund levevis, og dermed forebyggelse af sygdom og forringelse af livskvalitet på længere sigt at fastholde eller forbedre borgerens funktionsevne og livskvalitet, blandt de borgere, der lever med kronisk sygdom Forebyggelsesområdet har defineret kerneopgaven som: At fremme sundhed og forebygge forværring samt skabe mulighed for forandring sammen med borgerne. Evidens og sammenhæng med lokale data samt nationale anbefalinger og guidelines Aktiviteterne er evidensbaserede og bygger på den aktuelt bedste viden. Aktiviteterne tilrettelægges og vurderes ud fra de behov, der ses i den regionale sundhedsprofil og kronikerprofil og indenfor de rammer, der er skitseret i Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik. Derudover tilrettelægges aktiviteterne ud fra nationale anbefalinger, eksempelvis som beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, og ud fra de krav og retningslinjer, der er givet i nationale og regionale beskrivelser for forløbsprogrammer til borgere med kronisk sygdom. Effektfokus Udover en beskrivelse af de eksisterende aktiviteter og opgørelser af effekten, indeholder sagen et særligt fokus på at gennemføre flere og mere systematiske opgørelser af aktiviteternes effekter. Dette tema blev også drøftet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets temabesøg d. 9. marts i Forebyggelsesområdet. I 2014 blev der igangsat et arbejde med opbygning af en mere systematiseret og omfattende indsamling af data, der muliggør effektopgørelser for en række af forebyggelsesområdets aktiviteter. Arbejdet videreudvikles i 2015, blandt andet ved at tage de nye muligheder i brug med det kommende effektmodul i dokumentationssystemet Care. De forskelligartede aktiviteter på sundhedsområdet kræver forskellige metoder til evaluering og effektopgørelse. For nogle af aktiviteterne er det en større udfordring at dokumentere effekten end for andre. Generelt gælder det, at dokumentation og effektopgørelser giver viden om hvilke borgere, der benytter tilbuddene, og hvad de får ud af dem. Det er en viden, som er nødvendig for at forbedre og tilpasse aktiviteterne til målgruppen og optimere effekterne af indsatserne. I arbejdet med effekt, anvendes udtræk fra Care, informationer fra spørgeskemaer og kvalitative interviews. 5

6 Samskabelse og samarbejde på tværs Sundhed skabes de steder, borgerne opholder sig. Sundhedsfremme og forebyggelse skal derfor tænkes ind de steder, hvor kommunen har mulighed for at styrke de arenaer, som borgeren færdes i, så den sunde levevis bliver den nemme levevis. Det er derfor oplagt og nødvendigt, at sundhedsfremme skabes i et samarbejde med andre fagområder og i et partnerskab med andre organisationer og frivillige. Eksempler på dette er bl.a. Sundhedsdagene i uge 37 og arbejdet med udvikling af kommunens sundhedspolitik. Kommunen har et bredt samarbejde med frivillige, foreninger, organisationer og kommunens øvrige fagområder. En detaljeret oversigt over samskabelses- og samarbejdsprojekter findes i bilag 1. Sundhedsdagene I uge 37 går Frederiksbergs borgere, foreninger og erhvervsliv Sammen om sundhed. Sundhedsdagene udfolder sig i gader og parker og i virksomheder og foreninger, hvor der vil være aktiviteter på tværs af generationer, områder i kommunen og på tværs af foreningsliv og erhvervsliv. Her sætter hele Frederiksberg fokus på sundhed og på at inspirere endnu flere borgere til at tænke sundhed ind i deres hverdag. Frederiksberg Kommune er initiativtager, skaber rammerne og koordinerer en lang række af indsatser, der varetages af samarbejdspartnere. Sundheds- og Omsorgsudvalget får årligt fremlagt selvstændige sager vedrørende godkendelse af program samt evaluering og opfølgning på ugen. Planlægning af Sundhedsdage 2015 blev forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 9. marts Sundhedspolitik Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik revideres i 2014/2015 og implementeres på tværs af kommunens områder. En Sundhedspolitikgruppe er nedsat på tværs af alle forvaltningsområder og implementeringen i alle forvaltningsområder koordineres og faciliteres af Forebyggelsesområdet. Som noget nyt udarbejdes årlige handleplaner, som godkendes i de enkelte fagudvalg. Sundheds- og Omsorgsudvalget fik forelagt en selvstændig sag om Sundhedspolitikken den 23. marts 2015, hvorfor udarbejdelsen af den nye Sundhedspolitik ikke beskrives yderligere i denne sag. En opfølgning på Forebyggelsessagen 2014 findes i bilag 2, hvor status for alle planlagte aktiviteter i 2014 er oplistet. Brugertilfredshed: Borgernes oplevelser med sundhedscentret Der kommer mange borgere i Sundhedscentret hver dag, og det er vigtigt, at alle borgere har en god oplevelse. Borgerne har fra efteråret 2014 haft mulighed for at angive tilfredsheden med deres oplevelse på to opstillede Ipads, hvor der med et simpelt smiley-system kan gives en umiddelbar feedback. 62 personer har svaret på undersøgelsen. 97 % af de der har besvaret spørgsmålet om tilfredshed angiver, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med deres besøg i Sundhedscentret. 3% (to borgere) angiver, at de er meget utilfredse. Den ene borgere oplevede at have mødt en ifølge borgeren sur medarbejder. Årsagen til at den anden borger var utilfreds, har Forebyggelsesområdet ikke viden om. Temaet og forventninger til at møde borgeren imødekommende er drøftet i Forebyggelsesområdet. Ipads ene har fra januar 2015 fået en mere fremtrædende plads for at få flere besvarelser. Ventetider Generelt har Forebyggelsesområdet ikke ventetider på de fleste tilbud/indsatser. Der planlægges ud fra efterspørgsel og forventet dimensionering. Således er, som det er nu, antallet af henvisninger til patientuddannelserne nogenlunde stabilt, ligeledes er det for rygestoptilbud. Holdtilbud meldes ud via Frederiksberg Kommunes hjemmeside ved årets start. For øvrige hold tilbud udbydes de i takt med efterspørgsel. Det 6

7 gælder f.eks. mindfulness og lær at tackle kurser. For de individuelle tilbud tilpasses og tilbydes tilbuddet så vidt muligt efter borgerens ønsker og behov. I 2013/2014 var der ventetid på diætbehandling. Der er i starten af 2014 arbejdet med effektivisering af arbejdsgangene, hvilket har medført, at Forebyggelsesområdet, med undtagelse af sommerferien, har kunnet tilbyde borgeren en tid inden for en uge, som er servicemålet. Der kan opstå ventetider i forhold til forebyggende forebyggende hjemmebesøg set med Forebyggelsesområdet egne øjne, idet borgeren skal tilbydes besøg med et års mellemrum. Der kan godt gå 13 eller 14 måneder, men det forebyggende team oplever ikke kritisk feedback fra borgerne i forhold til ventetid. Hvis en borger ringer og har brug for besøg, så forsøges det altid imødekommet. Læsevejledning Det overordnede mål med aktiviteterne er at understøtte, at borgerne på Frederiksberg lever længere med flere gode leveår, og at den sociale ulighed i sundhed reduceres. De mange forskelligartede aktiviteter er rettet mod forskellige målgrupper og forskellige arenaer. Nogle aktiviteter er i drift; andre er udviklingsprojekter. Nogle opgaver omhandler individuel vejledning eller gruppetilbud og andre tværgående indsatser på tværs af faggrænser og forvaltninger. Status og prioritering på forebyggelsesindsatserne er beskrevet med udgangspunkt i implementering af det lokale sundhedsvæsen og målgrupperne herfra. De beskrevne indsatser for 2015 og perspektiver for 2016 tager udgangspunkt i de beskrevne udviklingstiltag i borgernes lokale sundhedsvæsen og målene for sundhedspolitikken herunder forebyggelsespakkernes anbefalinger. 1. Svækkede ældre og kronikere med komplekse og flere sygdomme 1.1 Forebyggende hjemmebesøg Alle kommunens borgere, der er fyldt 75 år, og som ikke modtager daglig praktisk bistand eller personlig pleje, tilbydes hvert år et forebyggende hjemmebesøg, hvor borgerens livssituation og eventuelle behov for hjælp drøftes i en sundhedssamtale. Formålet med besøgene er at understøtte borgeren i at bevare eller forbedre sit funktionsniveau samt at få hjælp og støtte til at udnytte egne ressourcer mest muligt. Besøget giver mulighed for en personlig samtale, hvor man blandt andet kan drøfte spørgsmål om sundhed, trivsel og tryghed. Derudover vejleder sundhedsrådgiverne om aktiviteter og tilbud på Frederiksberg, som kan være relevante for borgerens nuværende situation. Der blev i 2014 gennemført i alt forebyggende hjemmebesøg, blandt kommunes borgere over 75 år. Det svarer til, at 30 % af de borgere, der er berettigede til et forebyggende hjemmebesøg, benytter sig af tilbuddet. En stor andel af borgerne tager dermed ikke imod tilbuddet, enten fordi de reelt ikke har behov for hjælp og støtte, eller fordi de har andre begrænsninger i forhold til at sige ja tak. Det kan være bekymring og modstand mod at tage imod hjælp fra kommunen, ambivalens i forhold til eget funktionsniveau, modstand fra ægtefælle/pårørende, sprogbarrierer, kultur eller andet. Til gengæld siger 70% ja tak til flere besøg, når de først har modtaget første besøg. I 2013 blev der gennemført forebyggende hjemmebesøg. 7

8 Oversigt over antallet af gennemførte forebyggende hjemmebesøg i 2014 Antal gennemførte forebyggende Antal forgæves hjemmebesøg hjemmebesøg Under 75 år år Over 80 år I alt Den forebyggende indsats vil i 2015 have fokus på at motivere flere mænd til at takke ja til tilbuddet. 80 % af borgerne, der tager imod et forebyggende hjemmebesøg, er kvinder. Denne fordeling skal ses i forhold til, at der i aldersgruppen +75 år er 34% mænd (Danmarks Statistik 1. marts 2015). Indsatsen kan være med til at understøtte at flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil (mål 3 i Sundhedspolitikken). Borgerens egen motivation er udgangspunktet for at kunne tilbyde den rette indsats til den rette borger. Derudover vil det faglige fokus for ældre borgere vil også i 2015 omhandle temaer, der understøtter Frederiksberg Kommunes ældrepolitik i forhold til, at seniorlivet på Frederiksberg opleves som sundt, trygt, aktivt og med en høj grad af selvhjulpenhed. 1.2 Demens For borgere med demens gælder, at sygdommen er forbundet med gradvis tab af funktionsevne og autonomi. Det betyder, at demens i høj grad også har konsekvenser for ægtefæller og pårørende, og at borgere med demens er afhængige af andres initiativ og indsats, for at kunne leve med sygdommen. Aktiviteterne indenfor demens udgøres derfor også af indsatser til de pårørende og til de faggrupper, der arbejder med borgere med demens. Indsatserne omfatter derfor både rådgivning og undervisning til pårørende og personale ved kommunens plejehjem, hjemmepleje og aktivitetstilbud samt supervision ved kommunes dagtilbud for yngre borgere med demens. I alt er der blevet henvist 150 borgere til demenskonsulenterne i 2014, og der er gennemført 136 hjemmebesøg. Der er gennemført 87 samtaler i form af rådgivning af pårørende. Der er afholdt 30 gruppemøder, der hver gang har mellem 10 og 20 deltagere. Der er samlet set tilknyttet en gruppe på omkring 50 borgere. I pårørendegrupperne tales der om de problemer, der opstår ved, at et familiemedlem har fået en demenssygdom, og der undervises i demensrelaterede emner. Der er afholdt 16 møder på kommunens plejehjem med fokus på supervision og faglig sparring, og 20 pårørendemøder på Værestedet, Frederiksbergs tilbud til yngre borgere med demens. Derudover er der afholdt 4 offentlige undervisningsgange for borgere i kommunen om demens. Forebyggelsesområdet har sammen med hjemmesygeplejen udarbejdet model for forløbskoordination, herunder ansvars- og opgavefordeling. Som et led i projekt Forebyggelse på ældreområdet vurderer demenskonsulenterne livskvaliteten hos borgere med demens via et valideret spørgeskema. Derudover er der fokus på implementering af forløbskoordinationsmodel i samarbejde med hjemmesygeplejen med det mål at sikre en tidlig og målrettet indsats til demente borgere. Indsatserne understøtter mål 5 i sundhedspolitikken om at flere borgere skal have god mental sundhed samt perspektiv 2.2 om at målrette indsatserne mod dem der har mest behov og øge viden om, hvad der virker (det lokale sundhedsvæsen). 8

9 Perspektiv 2016 Voksne børn kan have svært ved at håndtere at en forældre har fået demens. Det gælder både håndtering af egen krise ved tab af den forældre de kender samt hvordan de skal håndtere den ændrede adfærd i hverdagen. Der er behov for kortlægning af behov for etablering af en pårørendegruppe for voksne børn (understøtter Sundhedspolitikkens mål 5 om mental sundhed). 1.3 Faldforebyggelse Faldkonsulenten varetager faldforebyggelsen i Frederiksberg Kommune, som består af kompetenceudvikling af frontpersonale i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen samt af hjemmebesøg hos særligt udsatte borgere med henblik på at afdække risikofaktorer og vejlede i forhold til forebyggelse af fald i hjemmet. Der benyttes faldregistrerings- og udredningsredskaber, med særligt fokus på screening af borgere som ansøger om eller bruger nødkald på baggrund af fald. Der faldregistreres både i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, samt udarbejdes handleplaner herpå, men udfordringer i det fælles omsorgssystem har hidtil vanskeliggjort en fuldkommen valid fald- og årsagsregistrering. Denne udfordring er der arbejdet fokuseret på at få løst i 2014 dels via projektet I sikre hænder, del i Virker hverdagen. I 2014 er der således udarbejdet fælles skemaer til faldregistrering, risikovurdering og faldudredning, som kan benyttes i hele kommunens omsorgsområde. Pr. 1. januar 2015 registreres fald i en database, som er udarbejdet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Indsatser i 2015 Den faldforebyggende indsats implementeres i 2015 via projekt I sikre hænder i hele den kommunale hjemmepleje. Derudover introduceres fælles skemaer til faldregistrering, risikovurdering og faldudredning til alle kommunale plejecentre. Med en systematisk indsats er der fokus på udvikling af tilbud til de svageste borgere og mere sammenhængende tilbud (perspektiv 1.4 og 1.5 fra det lokale sundhedsvæsen) og det kan være med til at bidrage til at borgeren lever længere med flere gode leveår (mål 2 Sundhedspolitikken). 1.4 Indsats for småtspisende Den forebyggende indsats til ældre med risiko for uplanlagt vægttab baserer sig på erfaringer fra projektdeltagelse i et Cost-effectivness studie af en tværfaglig ernæringsintervention udført i samarbejde med Socialstyrelsen i perioden Fysisk funktionsevne er afgørende for ældre mennesker og deres livskvalitet. Vurdering af fysisk funktionsevne er omdrejningspunktet, når ydelser skal tildeles i den kommunale kontekst, og derfor er det vigtigt, at være opmærksom på at tab af vægt hos ældre mennesker. Uplanlagt vægttab medfører tab af fysisk funktionsevne og øger ældre borgeres behov for hjælp og støtte i dagligdagen. Desuden øges risikoen for sygdom, indlæggelser, genindlæggelser og tidlig død. I 2014 har fokus været på implementering af de tværfaglige indsatser, der var cost-effektive. Der er for nuværende kompetenceudviklet 60 frontpersonaler og udpeget ernæringsnøglepersoner bredt i kommunens hjemmepleje og plejeboliger. Der er udviklet e-læring til opsporing af uplanlagt vægttab og en efterfølgende ernæringsindsats. 400 medarbejdere tilknyttet ældreplejen er i gang med e-læringsaktiviteter vedr. ernæring. Af disse har 310 gennemført e-læring på ernæringsområdet. Ernæringsindsatsens overordnede mål er den rette indsats til den rette borger. Uplanlagt vægttab er pejlemærke i den forebyggende indsats i forhold til ældre, og månedlig vejning er blevet en anerkendt og 9

10 brugbar indikator i observationen af de ældre såvel i hjemmeplejen som i plejebolig. Projektet er koblet til Projekt Virker Hverdagen, som udbredes til alle kommunens omsorgsinstitutioner. Der er endvidere udarbejdet fælles retningsgivende dokumenter for Sundheds- og Omsorgsafdelingen vedrørende ernæringsindsatsen til ældre i risiko for uplanlagt vægttab i form af en overordnet strategi og tre vejledninger for henholdsvis vejning, ernæringsscreening og ernæringsindsats. I foråret 2014 var den kommunale madservice i udbud. Den ernæringsfaglige konsulent i forebyggelsesområdet deltog i optimeringen af tilbuddet til hjemmeboende borgere. Bl.a. blev de gældende officielle ernæringsanbefalinger for målgruppen lagt til grund i udbuddet, således at førstevalget er energitæt mad. Udviklingen er gået i den rigtige retning, med en markant stigning i andelen af borgere, der får energitæt mad fra 24 % til 65 %. Med det nye udbud er der ligeledes skabt mulighed for levering af en råvarepakke, som kan indgå i de rehabiliterende indsatser, idet borgeren selv får mulighed for at tilberede dele af måltidet. Månedlig vejning er fra at have været en sporadisk foreteelse blevet en systematisk indsats specielt på de kommunale plejecentre, fx på Flintholm, hvor månedlig vejning siden juni 2014 har ligget på ca. 90%. I hjemmeplejen er udviklingen af udførte ernæringsvurderinger steget fra 15 stk. i 1. kvartal til 25 i 4. kvartal en stigning på 40%. Dette arbejde kan på sigt føre til at kommunen akkrediteres på ernæringsområdet. De retningsgivende dokumenter vedrørende ernæringsindsatsen til ældre i risiko for uplanlagt vægttab skal i løbet af 2015 omsættes til lokale instrukser i de respektive enheder. Dette arbejde er i gang på de tre kommunale plejecentre og på Ingeborggården samt i hjemmeplejen. Frederiksberg Kommune indgår i 2 forskningsprojekter med ældre og ernæring som centrale temaer. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte projekterne 2. marts Topgop, har som mål at udvikle og teste en model for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan i samarbejde med Frederiksberg/Bispebjerg Hospitaler. Eldorado, har som mål at optimere madservice til ældre i hjemmet. Indsatserne understøtter udvikling af tilbud til de svageste borgere og iværksættelse af fremadrettede former for fælles og tværgående løsninger (perspektiv 1.4 og 1.7 fra det lokale sundhedsvæsen). Perspektiver 2016 Implementering af erfaringerne fra de to forskningsprojekter målrettet småtspisende ældre. Forskningsprojektet Eldorado kan være med til at styrke indsatsen i forhold til handleplan for mad og måltider i forbindelse med madservice til ældre borgere (anbefaling fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke mad og måltider). 10

11 2 Borgere med kronisk sygdom og behov for kommunal indsats 2.1 Forløbsprogrammer Forløbsprogrammerne følger de nationale og regionale retningslinjer for programmernes varighed, indhold mv. og er dermed baseret på videnskabelig dokumentation. I nærværende notat omtales indsatser under forløbsprogrammer som rehabilitering 1. Borgere med kronisk sygdom tilbydes at deltage i et rehabiliteringsforløb i Frederiksberg Sundhedscenter, efter henvisning fra hospital eller fra egen læge. Det gælder for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL og kræft eller lænderyglidelser. Lænderyglidelser anses ikke som en kronisk sygdom, men da tilbuddet er omfattet af et regionalt forløbsprogram, beskrives lænderygforløbet her, under afsnittet om borgere med kronisk sygdom. Det eksisterende tilbud til borgere med demens er også beskrevet som forløbsprogram, men er beskrevet i afsnittet om svækkede ældre og kronikere med komplekse og flere sygdomme, idet indsatsen ikke kan anses som rehabiliterende på grund af sygdommens karakter. Forskellige rehabiliteringsforløb ens mål Rehabiliteringsforløbene er af forskellig karakter og indhold, da de enkelte diagnoser er forbundet med forskelligartede behov og indsatser. Samlet set, tilbydes der indenfor forløbsprogrammerne patientundervisning, træning og rehabilitering. Formålet er at øge borgernes fysiske funktionsevne og begrænse sygdommens følger med henblik på at øge borgernes livskvalitet. Patientuddannelse er en central del af rehabiliteringsforløbene, der har til formål, at borgerne gennem øget handlekompetence og egenomsorg agerer så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til at begrænse sygdommens følgevirkninger. Alle borgere, der deltager i et rehabiliteringsforløb i Frederiksberg Sundhedscenter, modtager information om de øvrige tilbud i centret, som kunne være relevante for en forbedret funktionsevne og livskvalitet f.eks. diætvejledning, rygestop, alkoholsamtaler eller motionsvejledning. Nedenstående tabel viser de oplysninger, der på nuværende tidspunkt findes for relevante parametre for rehabiliteringsforløbene. Det er med den nuværende dataindsamling ikke muligt at beskrive samtlige forløb fuldstændigt på alle parametre. Oversigt over deltagelse i rehabiliteringsforløb 2014 Diabetes Hjerte KOL Lænderyg Kræft Antal henvisninger Ikke opgjort Ikke opgjort A 253 Antal borgere der har deltaget på kursus Antal borgere der har modtaget individuel vejledning eller træning 144 B Ikke relevant 236 B A: Antallet af henvisninger er fra forløbsprogrammets opstart 1. september 2013 til 31. december B: Angiver antallet af individuelle vejledninger. Nogle borgere har modtaget en opfølgende samtale. 1 Et forløbsprogram defineres som den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. 11

12 Information om deltagerne på kursusforløb 2025 Diabetes Hjerte KOL Lænderyg Kræft Andel der fuldfører forløb 91 % 76 % 71 % Ikke opgjort 78 % Henvist fra praktiserende 89 % 9 % 48 % 48 % 19 % læge Henvist fra hospital 11 % 91 % 51 % 51 % 81 % Tilfredshed med forløb 100 % 100 % 92 % Ikke opgjort 96 % Andel kvinder / mænd 65 % / 35 % 48 % / 52 % Ikke opgjort 60 % / 40 % Ikke opgjort Andel der er i arbejde eller 21% 5 % Ikke opgjort 45 % 11 % studerende Andel der er sygemeldt fra 5 % Ikke opgjort Ikke opgjort 15 % 23 % job Andel pensionister 54 % 68 % Ikke opgjort 27 % 61 % Synlighed og øget rekruttering til forebyggelsesområdet søges opnået ved at udbygge samarbejdet med og om de praktiserende lægers viden om Forebyggelsesområdets aktiviteter og indsatser. Datatræk vedrørende henvisninger fra praktiserende læger viser, at ikke alle praktiserende læger på Frederiksberg henviser til tilbuddene sundhedscentret. Et øget kendskab hos de praktiserende læger forventes at kunne øge antallet af henvisninger. Resultaterne af effektopgørelser via spørgeskemadata (a) vil hvert år blive yderligere kvalificeret og suppleret af kvalitative interview (b), hvor bestemte temaer og borgernes oplevelser af rehabiliteringsforløbene er centrale. Det gælder for alle tilbud i Forebyggelsesområdet, at tilbuddene justeres løbende i forhold til målgrupper og behov. a) Der vil være særligt fokus på effekt af forløbsprogrammerne. Fremover vil der blive opgjort effekt af forløbsprogrammerne på mål for livskvalitet, funktionsniveau og livsstil. Derudover vil den systematiserede og detaljerede dataindsamling kunne give langt mere fyldestgørende viden om borgernes baggrundsforhold som civilstand, alder, uddannelsesniveau, henvisningsmønster fra hospital og kommunens praktiserende læger og brugen af Sundhedscentrets øvrige tilbud af betydning for især ændringer i livsstil. Det er informationer, der giver en række nye muligheder, herunder en bedre viden om hvilke borgere, der benytter tilbuddet. Resultaterne anvendes også som information til de praktiserende læger, i arbejdet for at flere borgere henvises til Sundhedscentrets rehabiliteringstilbud. En detaljeret oversigt over de informationer, der indsamles i forbindelse med effekt-evaluering af forløbsprogrammerne, fremgår af bilag 3. b) Det er centralt for forløbsprogrammernes effekt, at borgerne oplever, at undervisningen og aktiviteterne bygger på inddragelse af borgerne og foregår med udgangspunkt i borgernes behov og erfaringer. En vurdering af effekten kan ikke stå alene som mål for betydningen af forløbsprogrammerne. Det er nødvendigt også at have fokus på borgernes oplevelser og holdning til, om de forventninger de har til et forløb på Sundhedscentret bliver indfriet. Derfor indsamles der også information, der kan bruges til at evaluere tilfredsheden med forløbet, og ydermere vil der blive gennemført fokusgruppeinterview i 2015 er der fokus på kræftrehabilitering. Det giver en mere detaljeret viden om borgernes oplevelser, tilfredshed og muligheder for forbedringer af forløbene. Indsatserne understøtter perspektiv 1.1, 1.4, 1.5, 2.1 og 2.2 om forpligtende samarbejde med almen praksis, udvikling af tilbud til de svageste kronikere, mere sammenhængende tilbud, at de praktiserende læger og hospitaler skal henvise flere til kommunens tilbud og at målrette indsatser mod dem der har mest be- 12

13 hov og øge viden om, hvad der virker (det lokale sundhedsvæsen). Derudover understøtter indsatserne mål 1-3 i Sundhedspolitikken om at mindske den social ulighed, om at flere skal leve længere med flere gode leveår samt at flere skal have en sund og aktiv livsstil. Perspektiv 2016 På længere sigt vil der være mulighed for at analysere, om der er bestemte grupper af borgere med kronisk sygdom, der har mindre gavn af vores aktiviteter. Det kan indikere, at tilbuddet skal målrettes yderligere. Det er nødvendigt at have et mere solidt datagrundlag, før dette kan lade sig gøre, ellers er der risiko for at et virksomt tilbud ændres på for lille og ikke signifikant grundlag. Kvantitative effektopgørelser På nuværende tidspunkt er der mulighed for at opgøre effekten for en mindre del af deltagerne i rehabiliteringsforløbene og på begrænsede effektmål. Disse beskrives nedenfor. 2.2 Lænderygrehabilitering For deltagere på lænderyg kursus og træning er effekten af forløbet i efteråret 2014 blevet evalueret ved at anvende af spørgeskemaet SF-12, som er et valideret værktøj til brug for at vurdere fysisk og mental sundhed. 22 personer har besvaret spørgeskemaet før og efter forløbet. Datagrundlaget er endnu relativt spinkelt, hvorfor det ikke er muligt at drage endelige konklusioner af resultaterne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er sket en positiv udvikling i både fysisk og mental score, sådan at der scores højere ved afslutning af forløbet. Gennemsnitlig fysisk og mental helbredsscore lænderygrehabilitering Startværdi Forskel fra 50 Forskel fra 50 Slutværdi (startværdi) (slutværdi) Fysisk helbred 36,4-13,6 38,9-11,1 Mental helbred 41,0-9,0 42,5-7,5 SF-12 vurderes i forhold til middelværdien for baggrundsbefolkningen (der er indhentet fra de nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser). Resultaterne viser, at de patienter, der indgår i et rehabiliteringsforløb på Frederiksberg Sundhedscenter, har en fysisk score, der ligger på det niveau, som de 10 % af befolkningen, der scorer dårligst. Det viser dermed - ikke overraskende - at patienterne har behov for og gavn af det rehabiliteringsforløb, de modtager her. Af resultaterne ses, at omkring fire ud af fem patienter formår at fastholde træningen både tre og seks måneder efter afslutning i Sundhedscentret. 2.3 Kræftrehabilitering Til at vurdere udviklingen i kræft-patienternes livskvalitet anvendes European Organization for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire (EORTC QLQ-C30), der er et spørgeskema målrettet patienter med kræft. Fra januar 2013 til april 2014 har 298 patienter modtaget kræftrehabilitering i Frederiksberg Sundhedscenter. 71 patienter har besvaret både et start- og et slutskema for EORTC. Som det ses af skemaet herunder, er der en statistisk signifikant forbedring i livskvaliteten blandt kræftpatienter ved afslutning af forløb i Frederiksberg Sundhedscenter sammenlignet med niveauet ved opstart 13

14 af forløb. Yderligere ses det, at der sket en signifikant forbedring for målene for fysisk funktion, dagligdagsfunktion, træthed, kvalme og opkast, smerter og tab af appetit. Oversigt over ændringer i kræft-patienters livskvalitet og fysiske funktion Startskema Slutskema Reference-værdi Signifikans 2 * Middelværdi Middelværdi P-værdi Livskvalitet 55,6 68,9 61,3 0,00857 Fysisk funktion 73 85,2 76,7 0,04347 Dagligdags funktion 53,6 77,6 70,5 0,00077 Følelsesmæssig funktion 73 83,2 71,4 (0,31202) Kognitiv funktion 77,6 83,1 82,6 (0,44485) Social funktion 79,5 89,7 75 (0,21892) Træthed 47, ,6 0,00855 Kvalme og opkast 7,1 1,9 9,1 0,03408 Smerte 28,6 16,7 27 0,00459 Åndenød 21,9 13,8 21 (0,19832) Søvnløshed 25,7 25,2 28,9 (0,28444) Tab af appetit 19 6,7 21 0,03113 Forstoppelse 20 11,4 17,5 (0,13696) Diarré 13,8 8,1 9 (0,14354) Økonomiske vanskeligheder 5,7 5,2 16,3 0,03201 Grøn = Forbedring Gul = Ingen ændring Rød = Forværring Opgørelsen af kræftpatienternes livskvalitet skal ses i lyset af, at patienterne kan være på forskellige stadier i deres behandlingsforløb, hvilket må antages at påvirke deres livskvalitet f.eks. i form af bivirkninger ved kemoterapi, hvilket kan påvirke resultaterne af opgørelserne. Derfor er det forbundet med usikkerhed at opgøre udviklingen i livskvaliteten blandt kræftpatienter, og det kan ikke ses som et fyldestgørende udtryk for effekten af indsatsen i Sundhedscentret. Den psykosocial indsats for borgere med kræft vil være et særligt fokus område for borgere med kræft. Gennem etablering af det psykologiske rådgivningstilbud til kræftpatienter er der forstærket fokus på også at håndtere de psykosociale følger af at leve med en kræftsygdom. En kortlægning af hvilke tilbud, der er til børn af kræftpatienter, pårørende og efterladte borgere i Frederiksberg Kommune samt ventetiden på disse tilbud, vil være retningsanvisende for, hvilke gruppetilbud, der yderligere skal oprettes til disse målgrupper. I samarbejde med Kræftens bekæmpelse afholdes 4 temaeftermiddage/netværksmøder for kræftpatienter og deres pårørende. 2.4 Diabetesrehabilitering Deltagerne på diabetesskolen har besvaret et spørgeskema på den første kursusgang og 3 måneder efter afslutning af kurset. Analyse af besvarelserne viser 63 % af deltagerne har opnået et fald i deres blodsukker, og at godt halvdelen af deltagerne (47 %) har tabt sig. Det gennemsnitlige vægttab er 4,7 kg. En vigtig forudsætning for at kunne ændre livsstil er, at man føler sig velinformeret om, hvordan man bør leve med 2 *Signifikansniveauet måles ifølge Scott et al. på en Chi 2 -test. P > 0,05 Ingen signifikant forskel. 0,05 p 0,01 Moderat signifikant forskel P < 0,01 Stor signifikant forskel. P-værdier angivet i parentes, viser at ændringen ikke er signifikant. 14

15 diabetes. Resultaterne viser, at 21 % af deltagerne ved opstart i høj grad følte sig velinformerede om, hvad der udgør en hensigtsmæssig kost. Andelen der føler sig velinformerede om kosten er, ved opfølgning 3 måneder efter afslutning, steget til 90 %. Resultaterne viser også, at deltagerne spiser sundere og er mere fysisk aktive 3 måneder efter afslutning sammenlignet med ved opstart af kurset. Kendskab til egne tal for sygdom status som Hb1Ac, blodtryk og kolesterol er væsentligt forberede ved afslutning af kurset. Det ses som en forudsætning for en sundere levevis. Resultaterne, der er beskrevet her, er i overensstemmelse med de resultater, der er fremkommet gennem kvalitative interviews, som gennemgås herunder. Der blev i januar 2015 gennemført et fokusgruppe-interview blandt deltagere på type 2 diabetesrehabiliteringen i Formålet med fokusgruppen var at få en mere detaljeret forståelse af, hvad deltagerne får ud af kurset, og om kurset har den betydning, som er tiltænkt. Resultaterne viser, at deltagerne har oplevet kurset som brugbart og af betydning for deres situation. Alle deltagere udtrykker, at de har ændret levevis. De har opnået en sundere livsstil og er blevet mere bevidste om betydningen af motion og kost. I samarbejde med rehabilitering og genoptræning beskrives og testes et superviseret træningstilbud til borgere med diabetes som en del af det samlede rehabiliteringstilbud med start september Superviseret træning som en del af det samlede rehabiliteringstilbud er et minimumskrav i forløbsprogrammet for diabetes. Det nye træningstilbud etableres i tilknytning til diabetesskolen og følges op af det tilbud, der er i dag, hvor borgerne introduceres til træning ved motionsvejleder samt en ny indsats, interwalk, hvor borgerne via en app og ipod guides til træning. Med de nye initiativer forventes det, at flere borgere får viden om og motivation til at fortsætte træning. Perspektiver 2016 Med baggrund i ovenstående erfaringer planlægges effektfulde indsatser relateret til træning forankret. 2.5 Hjerte - og KOL rehabilitering Der har i 2014 ikke været udarbejdet særlige rapporter på hjerte og KOL rehabiliteringsområdet ud over aktivitetsregistreringer som beskrevet i 2.1. Hjerte- og KOL rehabilitering indgår sammen med de øvrige forløbsprogrammer i det beskrevne effektfokus (se bilag 3). I forhold til disse to forløbsprogrammer er der et særligt fokus på rekruttering af borgere til rehabiliteringsforløbet fra både almen praksis og hospitalerne. For borgere med KOL kortlægges behovet og muligheden for at tilbyde borgere med svær KOL et samlet rehabiliteringstilbud i kommunalt regi i samarbejde med hospitalet. Rehabilitering af borgere med svær KOL er beskrevet som en kommunal indsats i forløbsprogrammet for KOL. I forhold til hjerterehabilitering er der fokus på udvikling af samarbejdet med hjerterehabiliteringsafdelingen på Frederiksberg Hospital. Perspektiver 2016 Der vil være et særligt fokus på behovet for justering, tilpasning og kvalificering af rehabiliteringstilbuddene med baggrund i effektevaluering for

16 2.6 Mindfulness for kronisk syge og for pårørende Det at leve med en kronisk sygdom kan være forbundet med både fysiske og mentale problemer. Det at have en alvorlig sygdom kan opleves som både stressende og angstfyldt, hvilket kan gøre det svært at være nærværende, både i forhold til sig selv, til omgivelserne og i det daglige liv. Mindfulness er vist at være effektivt i forhold til at reducere nogle af disse psykiske og fysiske gener. Pårørende til borgere med kronisk sygdom fungerer ofte som ressourcepersoner i hverdagen til kronisk syge, og de kan derfor også opleve en stor belastning. Pårørende er også fremhævet som målgruppe i forløbsprogrammerne, og mindfulness har i 2014 været tilbudt til pårørende til borgere med kronisk sygdom. I 2014 er der gennemført to mindfulness kurser for pårørende til borgere med kronisk sygdom. Der var i alt 24 tilmeldte på de to kurser i 2014, hvoraf 16 fuldførte kurserne. Kurset er blevet evalueret og viste en høj grad af brugertilfredshed. Der afholdes 2 mindfulness forløb for borgere og pårørende, der lever med kronisk sygdom. 2.7 Diætbehandling Borgere med type 2-diabetes, forhøjet kolesterol, hjertekarsygdom, KOL, kræft, svær overvægt (BMI>30) eller utilsigtet vægttab kan henvises til diætbehandling via egen læge eller hospital. Endvidere er der tilbud til familier med børn med svær overvægt. Diætbehandlingen består af op til 6 individuelle samtaler. Borgere med svær overvægt kan også deltage i et gruppeforløb. I 2014 har 459 borgere modtaget diætbehandling, heraf er 67 % kvinder. Størstedelen af diætbehandlingerne omhandler vægttab (81 %). 85 personer har modtaget diætistvejledning med det formål at stoppe et utilsigtet vægttab, hvoraf godt halvdelen af disse er kræftpatienter. Diætbehandlingen tilrettelægges med udgangspunkt til den diagnose borgerne henvises med. Herunder ses en oversigt over fordelingen af borgere i diætbehandling. Det fremgår, at det især er borgere med svær overvægt, type 2-diabetes og borgere med dyslipidæmi (forstyrrelse af lipidniveauet i blodet), der henvises til diætbehandling. Borgerne kan henvises med mere end én diagnose, hvorfor tallene herunder ikke kan summeres. Henviste borgere fra almen praksis fordelt på diagnose Svær overvægt 171 Type2 diabetes 112 Dyslipidæmi 159 KOL 31 Kræft 56 Fra sommeren 2014 er det blevet teknisk muligt at beregne effekten af den individuelle diætbehandling. Herunder følger en effektopgørelse for deltagere, der har gennemgået et forløb i 2014, og hvor den nye ydelsesregistrering har været anvendt. Det er derfor ikke en fuldstændig opgørelse, der rummer effekten af det totale antal af borgere, der har gennemført et forløb i Det betyder også, at beregningerne ikke udelukkende er foretaget på afsluttede forløb, hvorfor det må antages, at effekten, der vises, er underestimeret. 16

17 11 borgere der har modtaget diætbehandling pga. utilsigtet vægttab, er registreret med to eller flere målinger. 28 borgere, der har gennemgået et forløb med det formål, at de skal tabe sig, er blevet registreret. Blandt de 11 borgere med utilsigtet vægttab er den gennemsnitlige vægtøgning på 2,4 kg. Blandt svært overvægtige er det gennemsnitlige vægttab på 1,9 kg. Ændringerne før og efter er signifikante. Beregningerne er dog med stor sandsynlighed en underestimering af de faktiske resultater i diætbehandlingen, da indsamlingen som nævnt endnu ikke er fuldstændig. Gruppeforløb til svært overvægtige gennemføres som et forløb over seks kursusgange. Kurset indledes med en individuel samtale, hvor der foretages kostanamnese og deltagerne får målt højde, vægt og talje. Der er afholdt tre gruppeforløb for svært overvægtige, hvor i alt 25 personer har deltaget i Der foreligger på nuværende tidspunkt evalueringer for to af de tre gruppeforløb, hvorfra hovedpointerne skitseres herunder. Det overordnede mål med gruppeforløbene er et vægttab på 5 %, hvilket blev opfyldt på de to hold, hvor det gennemsnitlige vægttab var 6 %. Deltagerne har besvaret et spørgeskema, vedrørende deres oplevelser til kurset. Alle kursister svarer, at kurset i høj eller nogen grad har levet op til deres forventninger. I 2014 er der blevet arbejdet med effektive arbejdsgange i diætistgruppen herunder bedre og mere gennemsigtig booking system. Det har styrket effekten af indsatserne og tilgængeligheden. Dertil er en medarbejder blevet teamleder i forebyggelsesområdet for at styrke ledelsen i afdelingen. Der vil være særligt fokus på at opgørelse af effekten af indsatserne, særligt på diætbehandlingsområdet. Diætisterne har gennem flere år registreret vægt og BMI i Care, men det har indtil midten af 2014 ikke været muligt at trække data ud, og selv nu, hvor det er muligt, kan systemet ikke generere rapporter. Effektmål med data fra Care skal stadig behandles manuelt og er temmelig ressourcekrævende, fordi det ikke er muligt at kvalificere dataudtræk med relevante søgekriterier. I 2015 tages et nyt effektmodul i Care i brug. Det forventes, at modulet gør det muligt at opgøre og vurdere effekten af forebyggelsesområdets aktiviteter. Data fra diætbehandlinger er det første område, der inkluderes i effektmodulet. Forhåbningen er, at effektmodulet kan forbedre dokumentationen af de forskellige forløb og give en mere fuldstændig effektopgørelse for borgere, der modtager diætbehandling. 3. Ældre borgere med trygheds og omsorgsbehov Med alderen øges risikoen for sygdom og funktionsnedsættelse. Det er vigtigt for ældre borgere, at funktionsniveauet opretholdes, så borgerne lever med den højest mulige livskvalitet. Sund, tryg, aktiv og selvhjulpen er de nøgleord, Frederiksberg Kommunes ældrepolitik er bygget op om, og også de nøgleord, der ligger til grund for de forebyggende indsatser til målgruppen Motionsuvante borgere I samarbejde med FOF tilbydes Seniorfitness, der er styrke- og motionstræning og særlige KOL-hold for ældre borgere over 65 år med et let nedsat funktionsniveau. Det er et populært tilbud blandt ældre; i 2014 blev der oprettet 24 hold, heraf 5 hold med kørsel. Frederiksberg Kommune har siden 1999 haft en samarbejdsaftale med Pensionist Idræt om motionstilbud til ældre, mindre mobile borgere. Tilbuddet er traditionel gymnastik. Det har der været en generel falden- 17

18 de efterspørgsel på. Borgerne efterspørger i stedet motionstilbud, hvor der anvendes træningsmaskiner, som de kender det fra rehabiliteringsforløb og lignende. Oversigt over antallet af deltagelse i senior fitness og pensionistidræt forår og efterår 2014 sammenlignet med / forår 2014 / efterår Senior fitness / FOF Pensionistidræt Senior fitness er et tilbud til borgere med let nedsat funktionsniveau. Senior fitness har fra start af været tænkt som et tilbud til borgere, der selv kan transportere sig til træning, men har brug for trygheden i lidt mindre hold sammen med andre ligesindede. Nogle borgeres funktionsniveau er imidlertid mindsket grundet alder og sygdom. Siden 2009 har det været muligt at blive kørt til senior fitness. I forbindelse med effektivisering i Forebyggelsesområdet, udfases kørselsholdene i takt med at borgerne stopper i senior fitness og anden løsning kan findes for fremtidige borgere. Det får ikke nogen indflydelse på de nuværende brugere. Forebyggelsesområdet vil gå i dialog med plejeboligernes dagcentre om at styrke betydningen af dagtilbud for borgere med trygheds- og omsorgsbehov (perspektiv 3.2,fra det lokale sundhedsvæsen). Senior fitness kørselshold tilpasses og justeres i samarbejde med genoptræning og rehabilitering og øvrige relevante aktører og model udarbejdes. Et muligt forslag er at senior fitness, kørselshold, tilbydes en begrænset periode med henblik på rehabilitering til selv at kunne klare transport til træning. Perspektiver 2016 Udarbejdelse af metode til vurdering af effekten af indsatsen på senior fitness hold hhv. almindelige hold og kørselshold evt. set i relation til borgere, der træner i kommunens dagcenter. Såfremt det er muligt vurderes effekten på indlæggelser (forebyggelige) og forbrug af sundhedsydelser. Kortlægning af viden om betydningen af fastholdelse af funktionsevne for demente ved træning. Dialog med rehabilitering og træning om test af træningshold for demente med brug af træningsmaskiner. Der er behov for at vurdere behovet for kørsel. Indsatsen skal ses som et led i opsporing af tidlig funktionsnedsættelse (perspektiv 3.1, fra det lokale sundhedsvæsen) og Sundhedspolitikkens mål 3 og 5 om sund og aktiv livsstil samt mental sundhed. 3.2 Forebyggelse på ældreområdet - Opsporing af ældre med psykosocial mistrivsel og funktionsevnetab Socialstyrelsen gennemfører et projekt om psykosocial mistrivsel og selvmordsadfærd blandt ældre, hvor Frederiksberg og Aarhus Kommune deltager som projektkommuner. Sundheds- og Omsorgsudvalget blev på mødet d. 15. september 2014 orienteret om projektet, der løber frem til august Projektet omfatter blandt andet systematisk screening for depression samt spørgsmål til selvmordsadfærd blandt de borgere, der modtager et forebyggende hjemmebesøg. I projektet indsamles viden om, hvordan brugen af screeningsredskaber bidrager til at opspore borgere med eller i risiko for fysisk, psykisk og/eller social mistrivsel samt, hvad der kendetegner de borgere, der mistrives. 18

19 Fra oktober til december 2014 er der registreret 206 besøg, heraf 175 med gennemførte screeninger. Det betyder, at hele 85% af borgerne har ønsket at deltage i projektet. Resultatet af screeningerne viser, at 25% af borgerne er i risiko for at udvikle eller har en depression. Denne gruppe borgere henvises til egen læge for nærmere udredning og behandling. Indsatsen understøtter perspektiverne for ældre borgere med trygheds- og omsorgsbehov (det lokale sundhedsvæsen) samt at flere borgere skal have god mental sundhed (mål 5, Sundhedspolitikken). Projektet fortsættes i 2015 med fokusområderne psykosocial mistrivsel og funktionsevnetab. Borgere med tegn på depression og selvmordsadfærd henvises til praktiserende læge og der startes netværksgrupper efter borgernes behov og ønsker samt mulighederne for at rekruttere frivillige. Perspektiver 2016 I projektperioden frem til august 2016 screenes der systematisk for depression og selvmordsadfærd. Herfter forventes det at kunne identificere pejlemærker, som indikerer hvilke borgere, der er i særlig risiko for at mistrives samt implementere erfaringerne i indsatser, der har vist sig at virke for målgruppen. 4. Selvhjulpne borgere i alle aldre med midlertidigt behov 4.1 Implementering af forebyggelsespakkerne for mental sundhed Mental sundhed er defineret af WHO som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Kommunen har fremadrettet forpligtet sig på forbedre og kvalitetssikre indsatsen relateret til borgernes mentale sundhed. Ifølge WHO er mental sundhed Borgernes mentale sundhed er påvirket af alt fra tilknytning og omsorg i familien, skoletrivsel og uddannelsesniveau til social kapital i boligområder, tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og indretning af byens rum. Derfor både kan og skal mental sundhed tænkes på tværs af forvaltningsområder. Formålet med projekt mental sundhed er at sikre tværgående dialog og samarbejde omkring mental sundhed i Frederiksberg Kommune og herigennem sikre en systematisk indsats, hvor alle forvaltningsområder har mulighed for at deltage. Samtidig er det formålet at udvikle og afprøve indsatser med udgangspunkt i den bedst tilgængelige viden og etablere samarbejdsrelationer med relevante eksterne aktører, herunder forskningsinstitutioner, region og kommuner, frivillige foreninger mv. a. Tværgående arbejdsgruppe for mental sundhed Der er etableret en tværgående arbejdsgruppe for mental sundhed, der refererer til Sundhedspolitik gruppen. Pt. er der 17 deltagere i arbejdsgruppen fordelt på alle forvaltningsområder. Deltagerne er både fra chef- og medarbejderniveau. Der er afholdt 3 møder siden september 2014 og der er planlagt 4 yderligere møder i 2015 b. ABC for mental sundhed en ramme for mental sundhedsfremme Frederiksberg kommune deltager i partnerskab omkring den forskningsbaserede mental sundhedsfremmende indsats ABC. Indsatsen har til formål at øge borgernes mentale sundhed ved at styrke robustheden hos det enkelte individ og ved at øge sammenhængskraften i lokalsamfund. c. Mental sundhed blandt børn og unge 19

20 Mental sundhed blandt børn og unge er et fokus område i projektet, og der er indtil nu etableret samarbejde med skoleafdelingen, TEC og Frederiksberg HF. Arbejdet med at etablere samarbejdsrelationer (interne og eksterne) vil fortsætte i 21015, ligesom der vil blive udpeget områder, hvor der er særlige behov for at igangsætte nye tiltag. Eksempler på indsatsområder kunne være en fremskudt trivselsindsats på kommunens ungdomsuddannelser i samarbejde med Headspace København eller brug af robusthedsprogrammet (robusthed.dk) fra Komiteen for Sundhedsoplysning i forskellige kommunale arenaer, hvor børn og unge færdes. d. Projekter - mental sundhedspulje Som en del af indsatsen til styrkelse af mental sundhed, er der afsat en pulje på kr., som afdelinger eller institutioner kan søge til projekter, der fremmer borgerens trivsel. Følgende fire projekter fik midler fra mental sundhedspuljen i 2014 og skal gennemføres og evalueres i 2015: Sundhedsplejen screening for efterfødselsreaktion blandt fædre Sundhedsplejen samtalegrupper til skolebørn, hvis forældre er blevet skilt Frivillige medarbejdere på Stjernen velkomstmøder for nye beboere Frederiksberg Kommunes dagcenter for Beskæftigelse og Aktivitet indkøb af en Paro (terapeutisk sæl) Indsatserne understøtter sundhedspolitikkens mål 5 omkring mental sundhed samt forebyggelsespakken for mental sundhed. Her er Frederiksberg kommune langt. Indsatser som kommunen ikke har implementeret (på grundniveau) er implementering af pakker for selvmordsforebyggelse for børn, unge og ældre, her afventes opdateret materiale fra Sundhedsstyrelsen samt deltagelse i nationale informationsindsatser ( Derudover er der to indsatser, hvor ansvaret hovedsagelig ligger i Børne og Ungeområdet. ABC vil være et centralt fokusområde i 2015, hvor kendskabet til indsatsen skal udbredes i kommunen, og der skal etableres partnerskaber med lokale frivillige foreninger. ABC har fokus på at styrke robustheden hos det enkelte individ samt øge sammenhængskræften i lokalsamfundet. ABC kan med fordel kobles til Sundhedsdagene og KU:BE. Der vil i 2015 være særligt fokus på trivsel hos unge på ungdomsuddannelserne. Den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende mental sundhed vil i 2015 sikre implementering af igangsatte indsatser samt udarbejde forslag til en videre strategi på området. Perspektiver 2016 Kommunalbestyrelsen besluttede ved budget 2014 at afsætte projektmidler i to år ( ) til implementering af Forebyggelsespakken for Mental sundhed. Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges en selvstændig sag den 4. maj 2015 med henblik på fastholdelse, udvikling og forankring af indsatserne som foreslået i perspektiv 4.2 i borgerens nære sundhedsvæsen. 4.2 Lær af tackle kurser Lær at tackle-kurserne er et tilbud til borgere, som gerne vil lære at håndtere deres hverdag med de udfordringer, langvarige helbredsproblemer kan give. Kurserne tager udgangspunkt i, at egen indsats og håndte- 20