Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
|
|
- Jan Brøgger
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Februar 2019
2 INDHOLD 1. Indlending Udviklingen i de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde Udvikling i de kommunale udgifter på voksenområdet Ballerup Benchmark Udvikling i de kommunale udgifter på børne- og ungeområdet
3 1. INDLEDNING Der er udarbejdet en analyse af udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde. Analysen tager udgangspunkt i KL s opgørelse af udviklingen i kommunernes regnskaber på det specialiserede socialområde og data er hentet ved KL i oktober Tidligere år har kommunerne i hovedstadsregionen samlet set reduceret priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Sideløbende med de reducerede priser kan der konstateres en stigning i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde. 1 Det har givet anledning til en analyse af sammenhængen mellem udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde og prisog udgiftsudviklingen på det takstbelagte område. Dette er første del af denne analyse analysen af det takstbelagte område for 2019 følger i foråret Analysen af den samlede udgiftsudvikling er baseret på regnskabstal for foregående år. Denne analyse behandler dermed regnskabstal fra 2013 til Det er besluttet at opdele de to analyser, som tidligere har været samlet, da det ikke er muligt at sammenligne de samme perioder, da kommende takstanalyse dækker over perioden 2014 til 2019 og virkningen af de sidste års takstreduktioner dermed ikke er slået igennem endnu i nærværende analyse af kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde. Analysen af udgiftsudviklingen dækker over kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde, mens takstanalysen gennemgår udviklingen i takstreduktioner/-stigninger over de seneste år. I taksanalysen indgår udelukkende tilbud, hvor der pågår salg af pladser mellem kommunerne. Der er tidligere gennemført en selvstændig analyse af udviklingen i kommunernes udgifter til private botilbud på det specialiserede voksenområde efter Servicelovens 107 og 108, som viste, at udgifterne i hovedstadsregionen var steget med 24 procent fra 2013 til Analysen af udgiftsudviklingen opgør kommunernes samlede udgifter til dagtilbud, botilbud, krisecentre og herberger, misbrugstilbud, socialpædagogisk støtte, BPA og øvrigt. 2 Her indgår udgifter til køb hos både offentlige og private leverandører. Udgiftsudviklingen opgøres på baggrund af regnskabsresultaterne for de foregående år. I regnskabet medtages dermed alle udgifter inden for paragrafferne, herunder udgifter til tillægstakster, som ikke indgår i de budgetterede takster, som takstanalysen udarbejdes på baggrund af. Der udarbejdes en samlet afdækning af tillægstaksterne i 2017 og 2018 på børne-/unge- og voksenområdet i foråret UDVIKLINGEN I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Analysen viser, at de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er steget med 4,5 procent i perioden 2013 til 2017, jf. diagram 1. På landsplan er stigningen 2,7 procent. Diagram 1 viser desuden, at udgifterne på både det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde er steget mere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Udgifterne til det specialiserede børne- og ungeområde er i hovedstadsregionen steget med 3,5 procent, mens der er set en reduktion på 0,1 procent på landsplan. Udgifterne til det specialiserede voksenområde er steget med 5,1 procent i hovedstadsregionen mod 4,2 procent på landsplan. 1 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Øvrige dækker over: Serviceloven 45, , 102, hjælpemidler og rådgivning. De resterende paragraffer i analysen er Servicelovens 85, 95, 96, 101, 103, 104, 107, 108, 109, 110 og Sundhedslovens 141 og
4 Diagram 1: Udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde ,0% 5,0% 4,5% 4,2% 4,0% 3,5% 3,0% 2,7% 5,1% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% Hele landet i alt Hovedstaden i alt -0,1% Hele landet - Børn og unge Hovedstaden - Børn og unge Hele landet - Voksen Hovedstaden - Voksen Kilde: KL s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition). Hvis man tager højde for befolkningsudviklingen i henholdsvis hovedstadsregionen og landet som helhed og opgør udgiftsudviklingen per indbygger, tegner der sig dog et helt andet billede af udgiftsudviklingen. Som det fremgår af diagram 2, er stigningen i udgifter til det specialiserede socialområde per indbygger lavere i hovedstadsregionen end i hele landet. Diagram 2 viser, at hvis man tager højde for befolkningsudviklingen er den samlede udgiftsudvikling for landet som helhed 1,6 procent, mens den samlet i hovedstadsregionen er 0,8 procent. På børne- og ungeområdet er udgiftsstigningen højest i hovedstadsregionen (2,0 procent), mens udgiftsstigningen på børne- ungeområdet er 1,8 procent i landet som helhed. På det specialiserede voksenområde er stigningen i landet som helhed 2,0 procent, mens den i hovedstadsregionen er 0,7. Diagram 2: Udgiftsudvikling per indbygger på det specialiserede socialområde ,5% 2,0% 2,0% 2,0% 1,8% 1,6% 1,5% 1,0% 0,8% 0,7% 0,5% 0,0% Hele landet i alt Hovedstaden i alt Hele landet - Børn og unge Hovedstaden - Børn og unge Hele landet - Voksen Hovedstaden - Voksen Kilde: KL s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition) samt Statistikbanken. Note: Per indbygger er opgjort som børn og unge (0-17 år), voksen (18-64 år) og i alt (0-64 år). Diagram 3 viser udgifter til det specialiserede socialområde pr. indbygger i 2017 fordelt på kommunerne i hovedstadsregionen. Her ses det at udgifterne varierer fra ca. kr pr. indbygger til over kr pr. indbygger 4
5 Dragør Frederiksberg Vallensbæk Allerød København Tårnby Hørsholm Gentofte Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Egedal Rudersdal Furesø Glostrup Hillerød Helsingør Rødovre Frederikssund Hvidovre Herlev Ballerup Ishøj Fredensborg Gribskov Brøndby Høje-Taastrup Albertslund Bornholm Halsnæs Diagram 3: Udgifter på det specialiserede socialområde pr. indbygger i 2017, fordelt på kommuner Kilde: KL s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition). Jf. diagram 4 har hovedstadsregionen fortsat højere udgifter per indbygger end i landet som helhed på både det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde. I 2017 er den samlede udgift til det specialiserede socialområde per indbygger i hovedstadsregionens kommuner 2,5 procent højere end i landet som helhed. På det specialiserede børne- og ungeområde er kommunernes udgifter pr. indbygger 6,0 procent højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed og på det specialiserede voksenområde er udgiften 1,5 procent højere i hovedstadsregionen. Diagram 4: Udgiftsudvikling per indbygger på det specialiserede socialområde Hele landet i alt Hovedstaden i alt Hele landet - Børn og unge Hovedstaden - Børn og unge Hele landet - Voksen Hovedstaden - Voksen Kilde: KL s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition) samt Statistikbanken. Note: Per indbygger er opgjort som børn og unge (0-17 år), voksen (18-64 år) og i alt (0-64 år). I hovedstadsregionen udgør det specialiserede voksenområde i 2017 små mio.kr. i 2018-priser, mens det specialiserede børne- og ungeområde udgør ca mio.kr. i 2018-priser. 5
6 Kroner, 2018 pl I de følgende afsnit foretages der en mere detaljeret analyse af udgiftsudviklingen på henholdsvis det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde med det formål at afdække, hvilke faktorer, ud over prisudviklingen i de takstbelagte tilbud, der kan have indflydelse på udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen. 1.2 UDVIKLING I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ VOKSENOMRÅDET For at belyse de stigende kommunale udgifter på det specialiserede voksenområde yderligere er udviklingen i de kommunale udgifter per indbygger nedbrudt på paragrafområder på det specialiserede voksenområde inden for KL s afgrænsning. Aldersgruppen er år. 3 I diagram 5 og 6 opgøres udviklingen i de kommunale udgifter per indbygger i alderen år i henholdsvis hovedstadsregionen og landet som helhed fordelt på syv paragrafområder. Områderne er oplistet i tabel 1. På nær områderne Borgerstyret personlig assistance og Øvrig er alle områderne omfattet af det takstbelagte område. Diagram 5: Udgiftsudvikling per årig på voksenområdet fordelt på paragrafområder i Hovedstadsregionen SEL 103, 104 SEL 107, 108 SEL 109, 110 SEL 101, SUL 141, SEL 85 SEL 95, 96 SEL 45, 84, 97-99, 102, hjælpemidler, rådgivning Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen år. 3 Aldersgruppen anvendes typisk i opgørelse pr. borger på det specialiserede voksenområde. Bl.a. KL og ECOnøgletal fra VIVE udgives i dette aldersinterval. Derfor beregnes udgifter til det specialiserede voksenområde på målgruppen årige. 6
7 Kriner, 2018 pl Diagram 6: Udgiftsudvikling per årig på voksenområdet fordelt på paragrafområder i hele landet SEL 103, 104 SEL 107, 108 SEL 109, 110 SEL 101, SUL 141, SEL 85 SEL 95, 96 SEL 45, 84, 97-99, 102, hjælpemidler, rådgivning Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen år. Tabel 1: Voksenområdet, 2017-udgifter pr. indbygger, kr., pl 2018 Ydelsestyper Paragraffer Udgift pr. indbygger (hovedstaden) Udgift pr. indbygger (hele landet) 1. Midlertidige og længerevarende botilbud SEL 107, Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud (dagtilbud) SEL Socialpædagogisk støtte SEL Misbrugsbehandlingstilbud SEL 101 og SUL 141 og Borgerstyret personlig assistance (BPA) SEL 95, Herberger og kvindekrisecentre Servicelovens Øvrige SEL 45, 84, 97-99, 102 og hjælpemidler og rådgivning I alt Kilde vedrørende udgiftsandel: Danmarks Statistik REGK53. Note: Øvrige omfatter: Aflastning, kontaktperson- og ledsageordninger, hjælpemidler og rådgivning. 7
8 Kroner, 2018 pl 1. Som det fremgår af tabel 1 udgør midlertidige og længerevarende botilbud omkring halvdelen af udgifterne i hovedstadsregionen på det specialiserede voksenområde. Udgifterne i botilbud efter Servicelovens 107 og 108 pr. indbygger er kr. 776 højere i hovedstaden end i landet som helhed. En samlet opgørelse over udgifterne til botilbud, botilbudslignede tilbud 4 viser, at udgiftsniveauet pr. indbygger er lavere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. I opgørelsen fra 2013 til 2017, jf. diagram 7 ses der et fald i udgifterne i hovedstadsregionen fra 2016 til Udgiftsudviklingen i botilbud og botilbudslignende tilbud fra viser desuden, at udgifterne i hele landet er steget med 5 procent fra 2013 til 2017, mens de er steget med 1 procent i hovedstadsregionen. I diagram 7 opgøres udgiftsudviklingen per årig i botilbudslignende tilbud i henholdsvis hovedstaden og landet som helhed. Diagram 7: Udgiftsudvikling per årig i botilbud og botilbudslignende tilbud (SEL 85, 107 og ) Hele landet Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen år Hovedstaden 2. Af tabel 1 fremgår det, at udgifter pr. indbygger på dagtilbudsområdet (Servicelovens 103 og 104) er lidt højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. 3. Samtidig viser tabellen, at udgifter pr. indbygger til socialpædagogisk støtte er på kr i landet som helhed, mens det er på kr i hovedstadsregionen. Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 kan både leveres i borgerens eget hjem og i tilbud oprettet efter Almenboliglovens 105 stk. 2. I sidstnævnte er der tale om botilbudslignende tilbud, som også er omfattet af det takstbelagte område. Det er dog ikke muligt at opdele data fra Statistikbanken vedrørende 85, som er anvendt til denne analyse, mellem ydelser i eget hjem og ydelser i botilbudslignende tilbud. På området socialpædagogisk bistand efter 85 ses det, at udgiftsniveauet per indbygger er betydeligt lavere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Kommunerne i hovedstadsregionen har i de senere år omlagt flere 108 tilbud til 105, stk. 2. med socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85, 95, 96, 101, 103, 104, 107, 108, 109, 110 ( socialpædagogisk støtte, BPA, misbrugstilbud, dagtilbud, botilbud, krisecentre og herberger og øvrige) samt Sundhedslovens 141 og 142 (misbrugstilbud). 8
9 4. Til misbrugsbehandlingstilbud efter Servicelovens 101 og Sundhedslovens 141 og 142 er udgifterne ca. en tredjedel højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Det højere udgiftsniveau i hovedstadsregionen på misbrugsbehandlingsområdet kan bl.a. skyldes, at der er en højere andel af personer med behov for ydelser på dette område end i resten af landet. 6. Socialstyrelsens Årsstatistik 2016 for kvinder og børn på krisecentre viser, at belægningsprocenten for alle landets krisecentre i 2016 var 93 procent. Der kan ikke ses regionale data ud fra statistikken. Af årsstatistikken fra 2017 fremgår, at der på landsplan var 47 godkendte krisecentre med 109-pladser og sammenlagt 463 pladser. Tilbudsportalen viser, at der i hovedstadsregionen i november 2018 er 19 krisecentre i hovedstadsregionen og sammenlagt 290 pladser. Tilsvarende viser Tilbudsportalen, at der er 30 herberger med 110-pladser og sammenlagt 945 pladser. 5 Tabel 2: Antal hjemløse per indbyggere i de fem regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland ,7 0,8 0,7 1 0, ,7 1 0,8 1,1 0,6 Kilde: Hjemløshed i Danmark National kortlægning (VIVE). Note: Antallet af hjemløse er optalt i uge 6 i 2017 og er et øjebliksbillede af antallet. Ifølge VIVEs opgørelse Hjemløse i Danmark National kortlægning var der i alt 1,7 hjemløse pr. indbygger i 2017, hvilket overstiger antallet af hjemløse pr. indbygger i de resterende regioner (tabel 2). Desuden viser en afdækning af herberger og kvindekrisecentre, at der er flere pladser i hovedstadsregionen end i landet som helhed, hvilket må betyde at efterspørgslen i hovedstadsregionen er større end i landet som helhed. Antallet af hjemløse fordelt på hjemløshedssituation i hovedstadsregionen viser, at størstedelen af de hjemløse opholder sig på herberger eller hos familie eller venner. Diagram 8: Opgørelse over hjemløse fordel på hjemløshedssituation i 2017 i hovedstadsregionen. Antal Kilde: Hjemløshed i Danmark National kortlægning (VIVE). Note: Antallet af hjemløse er optalt i uge 6 i 2017 og er et øjebliksbillede af antallet. 5 Udvikling i takster, pladser og gennemsnitlige opholdstider for 109 og 110-tilbud i hovedstadsregionen 9
10 1.2.1 BALLERUP BENCHMARK Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden haft mulighed for at deltage i en benchmark på psykiatri- og voksenhandikapområdet, den såkaldte Ballerup Benchmark. 6 En sammenligning af kommunernes indberetninger til benchmarken i 2012 og 2016 viser, at det gennemsnitlige antal helårsmodtagere per indbyggere i botilbud efter Servicelovens 107 og 108 og botilbudslignende tilbud efter Servicelovens 85 er steget fra 11,6 til 12,2 modtagere pr indbyggere fra 2012 til 2016 Diagram 9: Udvikling i antal helårsmodtagere per indbyggere år ,5 12,2 12,0 11,5 11,6 11,0 10,5 10, Kilde: Ballerup Benchmark 2012 og 2016 (beregnet) Det kan ikke ses ud af opgørelsen fra Ballerup Benchmarken, om stigningen i andelen af helårsmodtagere der modtager ydelser efter Servicelovens 85, 107 og 108, skyldes en reel stigning inden for målgrupperne, eller om stigningen skal tilskrives en udvikling i serviceniveauer og visitationspraksis, der bevirker, at flere end tidligere bliver henvist. 1.3 UDVIKLING I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Hovedstadsregionens kommuner oplever i disse år et stigende pres på udgifterne på børne-og ungeområdet. Stigende diagnosticering af børn og unge med psykiske lidelser, herunder især børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD, medfører et øget antal børn og unge med behov for sociale ydelser. Samtidig opleves også en stigning inden for børn og unge med selvskadende adfærd, udadreagerende adfærd, spiseforstyrrelser, angst m.v. 7 Kommunerne har i de senere år forsøgt at imødekomme denne udfordring ved ud fra faglige og økonomiske hensyn at omlægge indsatserne til børn og unge i retning af tidligere og mindre indgribende indsatser ud fra ønsket om at forebygge problemerne. Denne tendens ses også i udgiftsudviklingen, hvor udgifterne til forebyggelse udgør en stadig større andel af de samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse. I diagram 10 ses det, at udgifter per indbygger i alderen 0-17 år til anbringelser er faldet i hele landet såvel som i hovedstadsregionen i perioden Der ses dog en mindre stigning fra 2016 til Faldet i hovedstadsregionen er større end faldet i landet som helhed. Faldet i udgifter til anbringelser kan dog ikke udligne den 6 Antal helårsmodtagere er opgjort per indbyggere i alderen år. Opgørelsen omfatter data fra alle 29 kommuner i hovedstadsregionen. For sammenlignelighedsskyld er dog kun inddraget de 26 kommuner, der tidligere har deltaget i opgørelsen. 7 Kommunernes tilbagemeldinger ved 1:1-besøg gennemført i vinteren/foråret 2017/
11 samtidige stigning i udgifter per indbygger til forebyggende foranstaltninger. Således er udgifter per indbygger samlet for forebyggende foranstaltninger og anbringelser steget både i hovedstadsregionen og i landet som helhed. Kommunernes øgede anvendelse af forebyggende foranstaltninger har altså endnu ikke givet resultater i form af et tilsvarende fald i anvendelsen af anbringelser rent udgiftsmæssigt. Men investeringen i forebyggelse kan på længere sigt ud over forbedringer i målgruppens livskvalitet potentielt give besparelser på en bred palet af udgiftsområder og er ikke isoleret til børne- og ungeområdet. En vurdering af forebyggelsens samlede succes skal derfor ske på et bredere grundlag. Diagram 10: Udvikling udgifter per årig til anbringelser og forebyggende foranstaltninger Anbringelser Hele landet Anbringelser Hovedstaden Forebyggelse Hele landet Forebyggelse Hovedstaden I alt Hele landet I alt Hovedstaden Kilde: Statistikbanken, nettoriftsudgifter i tusind kroner, 2017 p/l. Note: Anbringelser er opgjort som funktion , (fra 2016), og Forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion I diagram 11 fremgår udviklingen i forebyggelsesandelen ud af samtlige udgifter til forebyggelse og anbringelse i henholdsvis landet som helhed og hovedstadsregionen. I 2012 udgjorde hovedstadsregionens kommuners udgifter til forebyggende foranstaltninger 32 procent af de samlede udgifter, hvilket var steget til 42 procent i På landsplan ses også en stigning i andelen af udgifter til forebyggelse. På landsplan har stigningen i andelen af udgifter til forebyggelse ændret sig fra 30 procent i 2012 til godt 37 procent i Diagram 11: Udvikling i andel udgifter til forebyggende foranstaltninger ud af samtlige udgifter til forebyggelse og anbringelse ,0% 41,0% 39,0% 37,0% 35,0% 33,0% 31,0% 29,0% 27,0% 25,0% Hele landet Hovedstaden 11
12 Kilde: Statistikbanken, kommunale nettodriftsudgifter, 2017 p/l. Note: Anbringelse opgjort som funktion , , og Forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion Der ses et fald i udgifterne til anbringelser, som følges af et fald i antallet af anbringelser, hvilket kan læses ud af Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Af tabel 3 fremgår det, at der både er sket et fald i landet som helhed og i hovedstadsregionen. Tabel 3: Udvikling i antal anbringelse i Hele landet Hovedstadsregionen Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, hentet via Statistikbanken, ANBAAR3. BILAG OM METODE I dette bilag gennemgås metoden anvendt i analysen af den kommunale udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde. UDGIFTSUDVIKLING PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Analysen af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde tager udgangspunkt i KL s opgørelse af udviklingen kommunernes regnskaber for perioden fra oktober Til opgørelse af udgiftsudviklingen er anvendt opgørelsen af de kommunale regnskaber for henholdsvis hele landet og Region Hovedstaden. Udgifterne er opgjort som nettodriftsudgifter i 2018-pl og -opgaveniveau. Der forekommer afrundingsafvigelser i opgørelsen af de samlede udgifter til det specialiserede socialområde. Området for udsatte børn og unge er opgjort som summen af funktionerne og til og med 2015 og som funktionerne i Området for voksne personer med handicap og udsatte er opgjort som summen af funktion , grp. 002 og 003, funktion , grp. 003 og 004, funktion , grp , 008 og 091 og funktion Til denne opgørelse af udviklingen i budget og regnskab anvender KL en snæver definition til afgræsning af voksenhandicapområdet. KL anvender også en bredere definition af voksenhandicapområdet, hvor beregningen af udgifter til voksenhandicapområdet på funktion , der omfatter udgifter til både ældre- og voksenhandicapområdet, er baseret på en fordeling ved brug af landsnøgler. Funktion omfatter udgifter til pleje og omsorg mv. af ældre og personer med handicap, forebyggende indsats for ældre og personer med handicap, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring samt Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem. Udfordringen ved at anvende landsnøgler på disse funktioner er, at de vil overestimere udgifterne til voksenspecialområdet i kommuner, der har et højt service- og udgiftsniveau på ældreområdet, mens den omvendt vil undervurdere udgiftsniveauet tilsvarende i kommuner, der har et lavt service- og udgiftsniveau. Derudover tager metoden ikke højde for, at kommunerne i de forskellige regioner konterer meget forskelligt på henholdsvis de funktioner, der vedrører ældreområdet og voksenspecialområdet. Det medfører, at metoden undervurderer det reelle udgiftsniveau i regioner og kommuner, der i vid udstrækning anvender ældrefunktioner til at registrere udgifter, der i praksis er knyttet til voksenspecialområdet. 12
13 I nærværende notat er anvendt KL s snævre definition. På denne måde sikres det, at det alene er de udgifter som entydigt er tilknyttet voksenhandicapområdet, som indgår i opgørelsen af udgiftsudviklingen. En tilsvarende snæver afgræsning anvendes blandt andet i KORAS ECO-nøgletal. Til opgørelsen af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde per indbygger i alderen år er anvendt indbyggertal fra Danmarks Statistik per 1. januar i året. De detaljerede opgørelser af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik (REGK53). Opgørelserne følger KL s definition på både børne- og ungeområdet og voksenområdet. Udgiftsudviklingen er opgjort som kommunernes nettodriftsudgifter på de udvalgte funktionsområder. Nettodriftsudgifterne er fremskrevet til 2018-priser ved hjælp af KL s pris- og lønfremskrivning. Udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde fordelt på paragrafområder er fordelt på funktionerne som fremgår af nedenstående tabel, som viser, hvilke funktioner og grupperinger der indgår i henholdsvis KL s opgørelser af den kommunale udgiftsudvikling på det specialiserede voksenområde, og hvilke funktioner og grupperinger, der er omfattet af det takstbelagte område. Funktioner og grupperinger (paragraf) Ydelse KL afgrænsning , grp. 002 og 003 (SEL 95, 96) Borgerstyret personlig assistance x Takstbelagte område , grp. 003 og 004 (SEL 84, 85, 102) Aflastning og socialpædagogisk bistand x (x) (SEL 109, 110) Herberger og kvindekrisecentre x x (SUL 141) Alkoholbehandling x x (SEL 101 og SUL 142) Stofmisbrugsbehandling x x (SEL 108) Længevarende botilbud x x (SEL 107) Midlertidige botilbud x x ( 45, 97-99) Kontaktperson- og ledsageordninger x ( 103) Beskyttet beskæftigelse x x ( 104) Samværs- og aktivitetstilbud x x , grp , 008 og 091 Hjælpemidler x Rådgivning x Note: Funktion grp. 004 (socialpædagogisk bistand efter 85) indeholder både udgifter til borgere i egen bolig og i botilbudslignende tilbud (typisk efter almenboliglovens 105, stk. 2). Botilbudslignende tilbud med 85 støtte er omfattet af det takstbelagte område, mens 85 støtte i egen bolig ikke er. Opgørelserne af udgifterne på de takstbelagte områder omfatter både udgifter til takstbelagte tilbud samt udgifter til lokale, kommunale tilbud og private tilbud. Opgørelse af antal helårsmodtagere Antallet af helårsmodtagere per indbyggere i botilbud og botilbudslignende tilbud ( 85, 107 og 108) i Ballerup Benchmark er opgjort på baggrund af manuelle optællinger i kommunerne og indeholder dermed den indbyggede usikkerhed forbundet hermed. Opgørelsen omfatter data fra 26 ud af 29 kommuner i hovedstadsregionen for at sikre sammenligning over år. Servicelovens 85 indeholder kun socialpædagogisk bistand til borgere i botilbudslignende tilbud. 13
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017 KKR Hovedstaden Marts 2017 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 KKR Hovedstaden April 2018 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereBallerup Benchmark R juni Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Ballerup Benchmark R2017 18. juni 2018 Sagsbeh.:KBL J.nr.: 00.01.00-P05-6-18 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2015 7. juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Email: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-3-16 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 Kommunerne i hovedstadsregionen April 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard
Ballerup Benchmark R2016 29. juni 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard Email: kllu01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-5-17 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereBallerup Benchmark R2016 version 2
Ballerup Benchmark R2016 version 2 11. september 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard Email: kllu01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-5-17 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri-
Læs mereNotat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov
Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI & PERSONALE Dato: 6. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr.: 2012-3302 Dok. nr.:
Læs mereBallerup Benchmark R2018
Ballerup Benchmark R2018 Økonomi- og Adm Stab 3. juli 2019 Sagsbeh.: BHB / ELW Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden haft mulighed
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016 KKR Hovedstaden Marts 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereSkema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. BELÆGNING
Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Edda Heinskou
Læs mereTil Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde
Baggrundsnotat Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde Dato: 17.07.2018 Center for Børn og Voksne Stabsteam horsholm.dk
Læs mereNotat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning
Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm
Læs mereAnalyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Analyse af udgiftsudviklingen på det
Læs mereTakstanalyse 2011, regnskab region sjælland
Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af
Læs mereNotat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov
Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereAllerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Udviklingen i København i 217 Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 217 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 217 Figur 1. Befolkningstillvækst i København, 199-217.
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 3. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-3.
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen
Læs mereOrientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2018-2019 KKR Hovedstaden Maj 2019 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012
13. november 2012 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012 I løbet af 3. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.900 til 557.920. I løbet af 3. kvartal 2012 blev der født 2.425
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2012
19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs mereFORVENTET REGNSKAB-2019
LEDELSESINFORMATION VOKSENOMRÅDET APRIL FORVENTET REGNSKAB VOKSENOMRÅDET Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereAnalyse af det specialiserede voksenområde
MAJ 2017 Analyse af det specialiserede voksenområde Esbjerg Kommune Analyse af det specialiserede voksenområde 2 Analyse af det specialiserede voksenområde 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Baggrund
Læs mereDet specialiserede voksenområde
Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2013
19. februar 214 Befolkning og bevægelser i København i 213 I løbet af 213 steg folketallet i København fra 559.44 til 569.557. Der blev i 213 født 8.915 børn og der døde 4.121 personer, fødselsoverskuddet
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereDet specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune
Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2014
April 215 Befolkning og bevægelser i København i 214 I løbet af 214 steg folketallet i København fra 569.557 til 58.148. Der blev i 214 født 9.187 børn og der døde 3.796 personer, fødselsoverskuddet blev
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 1. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-1.
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015
August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde
Læs mereKun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne
September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.
Læs mereU D G I F T S U D V I K L I N G E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E V O K S E N O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N 2010-2011
U D G I F T S U D V I K L I N G E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E V O K S E N O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N 2010-2011 A U G U S T 2 0 1 2 BAGGRUND På møde i den 15. juni 2012
Læs mereSocialområdet - handicap og socialpsykiatri
Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 318671 Brevid. 3261940 NOTAT: Hvorfor stiger merforbruget på Voksensocialområdet? 26. september 2019 Socialområdet - handicap og socialpsykiatri I så godt
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING
KOMMUNAL MEDFINANSIERING KKR Hovedstaden den 10. september 2018, Morten Mandøe, KL Adgang til data afgørende Deling af data på tværs af den offentlige sektor har stor betydning for indsatsen med at styrke
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)
Læs mereStyring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011
Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 En offensiv strategi for det nære sundhedsvæsen Få specialiserede sygehuse og hurtig udskrivning Demografi og kronikere
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs merespecialundervisning 2014
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 Kommunerne i hovedstadsregionen marts 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede
Læs mereNOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017
NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5
Læs mereUdbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden
Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem
Læs mereIndberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde
Notat Sagsnr.: 2011/04323 Dato: 23. januar 2012 Sag: 2011 - Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde Sagsbehandler: Hanne Astrid Jørgensen Økonomi og analysekonsulent
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Oplæg ifbm. drøftelse af rammeaftale 2018-2020 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Hans Skov Kloppenborg og Kasper Lemvigh 26/10-2018 To rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter,
Læs mereSocialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden Hovedkonklusioner fra årsrapport 2015 samt takster for 2017 Magistraten den 6. juni 2016 Disposition Årsrapport 2015 og takster 2017 Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2015 Årsrapporten
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereBorger- og Socialservice
5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012
15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn
Læs mereUdviklingen i unge ydelsesmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012
21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn
Læs mereSøren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent
Notat Sagsnr.: 2012/0001328 Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret
Læs mereAnalyse - Det specialiserede voksenområde
Analyse - Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde omfatter ydelser til borgere over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale udfordringer. Ydelserne
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2008
20. marts 2009 Befolkning og bevægelser i København i I løbet af steg folketallet i København med 9.241 personer til 518.574. Der blev i født 8.554 børn og der døde 4.712 personer, fødselsoverskuddet blev
Læs mereUdvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune
februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler
REGION HOVEDSTADEN CENTER FOR SUNDHED ENHED FOR TVÆRSEKTORIELT UDVIKLING Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: Færdigbehandlede dage Periode januar til juni 2018 Særudgave af data omkring
Læs mereGrundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereUdvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1.
Læs mereNotat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012
Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo
Læs mereBudget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015
Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Dok. nr. 166294-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget vurderer
Læs mereBilag 4. Analysen ses nedenfor.
Bilag 4 Resume af analyse af midlertidige botilbud på det specialiserede voksenområde (servicelovens 7) (Denne forside er tilføjet til brug for sagsfremstillingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereBudget 2016 muligheder og begrænsninger
Budget 2016 muligheder og begrænsninger Budgetforslag 2016 Velfærd og sundhed Budget 2016 fordelt på hovedpolitikområder Politikområde 2016 priser Regnskab 2014 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 Borgerservice
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 2016 2017 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * * 30 pct. 30 pct. 30 pct.
Læs mereNotat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Læs mereSkema sæt til brug for belægnings oplysninger Kapacitetsoversigt Side 1 af 1 sider. BELÆGNING. Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud
Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Kapacitetsoversigt Side 1 af 1 sider. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kontaktperson: Annette Femerling Kommunen som driftsherre for
Læs mereFAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
KL MARTS 2019 FAKTAARK FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 2 01/ KOMMUNERNE LEVERER SPECIALISERET HJÆLP TIL FLERE Over 67.000 voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereSkema til brug for rbelægnings oplysninger Indledning Side 1 af 17 sider. BELÆGNING.
Skema til brug for rbelægnings oplysninger Indledning Side 1 af 17 sider. Skema sæt til kommunens oplysniner om belægning Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Jeanette
Læs mereWebtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer
Webtabel SR.1 Borgere på 3 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer 201 20 201 20 Region Hovedstaden 3 34. 1.00 Køn Mand Kvinde 2 20..000 3
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54
Bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov er der i afsat 258,9 mio.
Læs mereNotat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4.
Regnskab Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/04167 Dato: 5. februar 2013 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mereMyndighedsrammen. - Udvikling 2016 til 2017 og forventninger til Sagsid: P
Myndighedsrammen - Udvikling 2016 til 2017 og forventninger til 2018 Sagsid: 00.30.10-P19-1-18 www.ballerup.dk Budget & Regnskab 2016, 2017 & 2018 (årets priser) Regnskab 2016: 261.345 t. kr. Regnskab
Læs mereEksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereVækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mere