Resultater af flow- og tyngdeanalyse handicap- og psykiatriområdet i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Resultater af flow- og tyngdeanalyse handicap- og psykiatriområdet i Skanderborg Kommune Maj 2019

2 1. Indledning Flowanalyse Anvendt metode Hvad viser flowanalysen? Udvikling i flow Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed Udvikling i flow Fagsekretariatet Ældre og Handicap Hvad kan flowanalysen give anledning til af anbefalinger? Yderligere analyse af tilgangen af borgere, der tidligere har haft en sag i PPR-regi Yderligere analyse af afgangsmønstret vedrørende borgere, der afsluttes i indsatser Yderligere analyse af indsatstyper Yderligere analyse af alderssammensætningen i til- og afgang Analyse af forskelle i målgrupper Tyngdeanalyse Anvendt metode Hvad viser tyngdeanalysen? Udvikling i tyngde Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed Udvikling i tyngde Fagsekretariatet Ældre og Handicap Hvad kan tyngdeanalysen give anledning til af anbefalinger? Faglig styring: indsatstrappen og mindste-indgrebsprincippet Sikre sammenhæng mellem behov, indsats og takst Særskilt fokus på 107-midlertidige botilbud Analyse af alderssammensætningen i tilbuddene Analyse af forskelle i målgrupper

3 1. Indledning Byrådet vedtog i budgetforliget for en forandring inden for den eksisterende budgetramme med overskriften Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Med forandringen/analysen skal der fokus på, hvordan udgiftsvæksten på området kan bremses. Forandringens ordlyd er følgende: Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet Der er med aktivitetsmodellen på handicap- og psykiatriområdet indarbejdet en betydelig stigende udgiftsvækst frem mod Der er således indarbejdet 3,7 mio. kr. i 2019 stigende til 21,0 mio. kr. i Forligsparterne er enige om, at der skal fokus på, hvordan udgiftsvæksten kan bremses. Der skal i den forbindelse arbejdes med anbefalingerne fra 17 stk. 4 udvalget. Endvidere skal der arbejdes på bedre løsninger og præcisering og skærpelse af serviceniveauet på hele området, herunder en afdækning af, hvordan man kan tilpasse servicen på området. Analysen skal være afsluttet før sommeren 2019, således at den kan indgå i budgetforhandlingerne for Budget I forlængelse af ovenstående blev der udarbejdet et kommissorium, som blev præsenteret for Socialudvalget, Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget i januar I kommissoriet blev der præciseret, at arbejdet med forandringen ville koncentrere sig om at arbejde med skærpede kvalitetsstandarder og serviceniveau. Resultaterne af dette arbejde følger af en særskilt sag, hvor de nye, udarbejdede kvalitetsstandarder fremgår. Ud over arbejdet med kvalitetsstandarder og serviceniveau blev det i kommissoriet fremsat, at arbejdet med forandringen ville tage udgangspunkt i to delanalyser: En flowanalyse, som belyser, hvor tilgangen af borgere til området kommer fra, og hvor de afgår til. En tyngdeanalyse, som belyser, hvordan gennemsnitsudgiften pr. borger i en række relevante foranstaltninger udvikler sig over tid, og hvad årsagerne hertil er. Nærværende analyse tager udgangspunkt i de to ovenstående delanalyser. Formålet med ovenstående analyser er at søge årsager til udgiftsvæksten, samt - på baggrund af analyseresultaterne - at komme med anbefalinger til fremadrettede handlinger inden for området, som kan bidrage til at imødekomme den forventede fremadrettede udgiftsvækst inden for området. Indledning 3

4 2. Flowanalyse I nærværende afsnit præsenteres resultaterne af den udarbejdede flowanalyse. 2.1 Anvendt metode Der er medtaget data vedrørende borgere, der er visiteret til indsats under henholdsvis Fagsekretariatet Ældre og Handicap (borgere med varigt forsørgelsesgrundlag) og Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed (borgere uden varigt forsørgelsesgrundlag). Data vises såvel særskilt for hvert fagsekretariat som samlet for begge fagsekretariater. Der indgår data vedrørende følgende foranstaltningsparagraffer i Serviceloven: socialpædagogisk støtte/vejleder/mentor i egen bolig efter 85 længerevarende botilbud efter 108 og 85 i døgntilbud midlertidige botilbud. Data er opgjort for perioden Borgere i aflastning indgår ikke. Der er opgjort antal unikke borgere. Det betyder, at borgerne ikke indgår flere gange i de enkelte underkategorier, og at der ikke opgøres i antal årsværk (dvs. hvor borgerne kun indgår i den periode af et år, hvor de faktisk er indskrevet). Formålet med at opgøre i antal unikke borgere er, at der ønskes en opgørelse af, hvor mange borgere, der tilgår og afgår fra området i løbet af perioden. I den kategori, hvor borgerne da de var i den skolepligtige alder er oprettet med en sag i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning organiseret under Fagsekretariatet Børn og Unge), er dette undersøgt for tilgang af borgere i aldersgruppen år. Formålet med at medtage denne gruppe borgere er, at der ønskes en belysning af, hvorvidt der er en række borgere, som har været kendt i PPR-regi, men som ikke har været en myndighedssag i Børn og Unge, som tilgår voksenområdet efter det fyldte 18. år. Der er opgjort en række underkategorier for til- og afgangstyper. Nogle af underkategorierne er slået sammen, idet antallet i til- eller afgang er for lavt til, at alle underkategorier kan opgøres enkeltvis af hensyn til anonymisering. 2.2 Hvad viser flowanalysen? Nedenstående tabel viser den samlede nettotilgang i antal borgere i perioden Nettotilgang betyder, at der er taget højde for såvel tilgang som afgang af borgere. Antallet er opgjort i alt for både Fagsekretariatet Ældre og Handicap og Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed. Flowanalyse 4

5 Tabel 1 Årlig nettotilgang antal borgere Stigning fra 2016 til 2018 Stigning i % Årlig nettotilgang i antal borgere % Kilde: Disponeringssystemet Calibra. Som det fremgår af ovenstående tabel, har der været en stigning i årlig nettotilgang af borgere på 33 borgere i perioden , svarende til 89 %. Isoleret for de enkelte år har der i 2016 været en nettotilgang på 37 borgere, stigende til 54 borgere i 2017 og 70 borgere i Tilgangen har således været accelererende i perioden. Den akkumulerede stigning udgør således 161 borgere. Grafisk ser udviklingen i nettotilgangen ud som vist i nedenstående figur. Udviklingen er dels vist årligt, og dels samlet set for de tre år. Figur 1 Udvikling i årlig nettotilgang antal borgere Årlig nettotilgang - antal borgere Figur 2 Udvikling i samlet nettotilgang antal borgere Samlet nettotilgang - antal borgere 200,0 150,0 100,0 50, Vækst 2016 Yderligere vækst 2017 Yderligere vækst 2018 Flowanalyse 5

6 Analysen viser en forskel på mønsteret i til- og afgangen af borgere i forhold til, hvilken gruppe af borgere, man ser på. Nedenfor er det derfor valgt at undersøge flowet af borgere opdelt i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed og Fagsekretariatet Ældre og Handicap Udvikling i flow Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed Borgere med indsats i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed er generelt karakteriseret ved at være uden varigt forsørgelsesgrundlag og med psykiske lidelser eller problemstillinger. Nedenstående tabel viser til- og afgang i antal borgere i perioden vedrørende borgere med indsats i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed. Til- og afgang er både opgjort i alt og fordelt på relevante underkategorier. Tabel 2 Til- og afgang Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed Antal unikke borgere Antal unikke borgere Antal unikke borgere Stigning/fald i perioden Stigning/fald i % Tilgang i alt % - heraf fra B&U - myndighedsområdet % - heraf med tidligere indsats i PPR - som ikke indgår i tilgang fra B&U Myndighed og Foranstaltning % - heraf borgere, der tidligere har haft indsats i B&S efter Serviceloven % - heraf tilflyttere fra andre kommuner % - heraf borgere, der ikke tidligere har haft indsats i B&S efter Serviceloven % Afgang i alt % - heraf til Æ&H (borgere tilkendt førtidspension) % - heraf fraflyttet Skanderborg Kommune % - heraf afgang til ingen indsatser inden for det specialiserede socialområde % - heraf øvrig afgang % Nettotilgang i alt Beskæftigelse og Sundhed % Kilde: Disponeringssystemet Calibra. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der i 2016 en nettotilgang i antal borgere med indsats i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed på 32, stigende til 40 i 2017 og 61 i I alt er det en stigning i nettotilgang på 29 borgere i perioden, svarende til en stigning på 91 %. Tilgang Ses der isoleret på tilgangen i antal borgere, er det værd at hæfte sig ved følgende: En stigning i tilgang på 42 borgere i alt i perioden, svarende til en stigning på 44 %. Flowanalyse 6

7 En stigning på 29 borgere (svarende til 58 %) i forhold til underkategorien borgere, der ikke tidligere har haft en indsats i Beskæftigelse og Sundhed efter Serviceloven. Det vil altså sige borgere som ikke er tilflyttere der er nye i en indsats inden for det specialiserede socialområde. Gruppen udgør mere end halvdelen af tilgangen hvert år (i gennemsnit 54 % af tilgangen). Gennemsnitligt i perioden udgør 18 % af den samlede tilgang borgere, der tidligere har haft en sag i PPR-regi. Der er undersøgt tilgangs-borgere i alderen år. Disse borgere har ikke haft en sag i regi af myndighedsområdet under Børn og Unge. En stigning på 8 borgere i forhold til underkategorien fra Børn og Unge myndighedsområdet). Dog stagnering i 2017 og Afgang Ses der isoleret på afgangen i antal borgere, er det værd at hæfte sig ved følgende: En stigning i afgang på 13 borgere i alt i perioden, svarende til en stigning på 21 %. Afgangen er dog på samme niveau i 2017 og Den største gruppe af borgere, der afgår fra en indsats efter Serviceloven i Beskæftigelse og Sundhed, udgøres af borgere, der afgår til ikke at have indsatser efter Serviceloven (men som fortsat bor i Skanderborg Kommune). Gruppen udgør mere end halvdelen af afgangen hvert år (i gennemsnit 58 % af afgangen) og ligger på et antalsmæssigt konstant niveau i perioden. Gennemsnitligt i perioden udgør 19 % af afgangen borgere, der afgår til Ældre og Handicap som følge af førtidspension (stigende i perioden), mens gennemsnitligt 20 % af afgangen udgøres af borgere, der fraflytter kommunen (stigende i perioden) Udvikling i flow Fagsekretariatet Ældre og Handicap Borgere med indsats i Fagsekretariatet Ældre og Handicap er generelt karakteriseret ved at have varigt forsørgelsesgrundlag og med udviklingshæmning samt med psykiske lidelser eller problemstillinger. Nedenstående tabel viser til- og afgang i antal borgere i perioden vedrørende borgere med indsats i Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Til- og afgang er både opgjort i alt og fordelt på relevante underkategorier. Tabel 3 Til- og afgang Fagsekretariatet Ældre og Handicap Flowanalyse 7

8 Fagsekretariatet Ældre og Handicap Antal unikke borgere Antal unikke borgere Antal unikke borgere Stigning/fald i perioden Stigning/fal d i % Tilgang i alt % - heraf fra B&U - Myndighed og Foranstaltning % - heraf fra B&S (borgere tilkendt førtidspension) % - heraf borgere, der tidligere har haft indsats i Æ&H efter Serviceloven % - heraf borgere, hvor betalingsforpligtelsen er overgået til Skanderborg Kommune efter sag i Ankestyrelsen heraf tilflyttere % - heraf borgere, der ikke tidligere har haft indsats i Æ&H efter Serviceloven % Afgang i alt % - heraf bortgang % - heraf fraflyttet Skanderborg Kommune % - heraf afgang til ingen indsatser % - heraf øvrig afgang Nettotilgang i alt Ældre og Handicap % Kilde: Disponeringssystemet Calibra. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der i 2016 en nettotilgang i antal borgere med indsats i Fagsekretariatet Ældre og Handicap på fem, stigende til 14 i 2017 og faldende til ni i I alt er det en stigning i nettotilgang på fire borgere i perioden, svarende til en stigning på 80 %. Tilgang Ses der isoleret på tilgangen i antal borgere, er det værd at hæfte sig ved følgende: En stigning i tilgang på 23 borgere i alt i perioden, svarende til en stigning på 115 %. En stigning på 8 borgere i perioden i forhold til underkategorien borgere, der ikke tidligere har haft en indsats i Ældre og Handicap efter Serviceloven. Det vil altså sige borgere som ikke er tilflyttere der er nye i en indsats inden for det specialiserede socialområde. Gruppen udgør i perioden i gennemsnit 29 % af den samlede tilgang og er stigende i perioden. En stigning på 5 borgere i perioden i forhold til borgere, der tilgår fra Beskæftigelse og Sundhed som følge af tilkendt førtidspension. Gruppen udgør i perioden i gennemsnit 40 % af den samlede tilgang. Afgang Ses der isoleret på afgangen i antal borgere, er det værd at hæfte sig ved følgende: 1 Tilgang af borgere i 2018 fra Beskæftigelse og Sundhed som følge af tilkendt førtidspension stemmer ikke overens med den viste afgang af borgere til Ældre og Handicap som følge af tilkendt førtidspension under Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed. Det skyldes, at en række borgere i Beskæftigelse og Sundhed, som i 2018 har fået tilkendt førtidspension, ikke længere modtager en servicelovsindsats efter tilkendelsen af førtidspension. Flowanalyse 8

9 En stigning i afgang på 19 borgere i alt i perioden, svarende til en stigning på 127 %. Den største gruppe af borgere, der afgår fra en indsats efter i Ældre og Handicap, udgøres af borgere, der afgår til ikke at have indsatser inden for det specialiserede socialområde (men som fortsat bor i Skanderborg Kommune). Gruppen udgør i gennemsnit 53 % af afgangen i perioden og er stigende i perioden. 2.3 Hvad kan flowanalysen give anledning til af anbefalinger? Den udarbejdede flowanalyse danner udgangspunkt for, at det anbefales at arbejde videre med en række selvstændige forhold. Anbefalingerne skal ses som en række redskaber til, at fagsekretariaterne Beskæftigelse og Sundhed og Ældre og Handicap kan bremse den forventede fremadrettede udgiftsvækst på området Yderligere analyse af tilgangen af borgere, der tidligere har haft en sag i PPR-regi På baggrund af den udarbejdede analyse kan det konstateres, at en betydelig del af de borgere, der er tilgået en indsats i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed, har haft en sag i PPR-regi, da de var i den skolepligtige alder. Analysen har imidlertid ikke afdækket, hvilke typer sager der har været tale om i PPR-regi, samt hvilken type indsats borgerne modtager i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed. Der er derfor behov for, at der bliver iværksat en nærmere analyse af bl.a. disse forhold. Dette med henblik på at undersøge, hvorvidt der kan gøres forebyggende tiltag i forhold til at reducere andelen af borgere i denne gruppe Yderligere analyse af afgangsmønstret vedrørende borgere, der afsluttes i indsatser På baggrund af den udarbejdede analyse kan det konstateres, at der i begge fagsekretariater er en stor andel af borgere, der afgår fra området, men som ikke fraflytter kommunen. Der er (endnu) ikke foretaget en analyse af, hvilke indsatser borgerne afgår fra, men det er forventningen, at der primært er tale om borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i egen bolig efter Servicelovens 85. Det anbefales, at det analyseres yderligere, hvilke forhold der gør, at disse borgere kan udskrives af deres indsatser. Med dette udgangspunkt kan det efterfølgende afdækkes, hvorvidt dette kan give anledning til at ændre i indsatser, således at flere borgere kan sikres en selvstændig tilværelse uden indsats. Flowanalyse 9

10 2.3.3 Yderligere analyse af indsatstyper Der bør foretages en nærmere analyse af, hvilke typer indsatser de borgere, der indgår i flowanalysen, modtager. Det antages f.eks., at der er størst flow i sager, hvor borgere modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem. En faktabaseret viden herom kan sikre, at eventuelle tiltag til at øge flowet kan målrettes de enkelte foranstaltningstyper. For borgere, der bor i midlertidige botilbud, anbefales det endvidere at foretage en analyse af, hvor længe disse har boet i midlertidige botilbud med henblik på at sikre, at disse fortsat er i det rigtige tilbud ud fra deres konkrete og individuelle behov, samt for at arbejde med en højere grad af flow i disse sager. Denne analyse er også relevant i forhold til resultaterne af den foretagne tyngdeanalyse Yderligere analyse af alderssammensætningen i til- og afgang Det er en hypotese, at til- og afgangen (flowet) er størst for yngre borgere (18-30 år). Dette ud fra en betragtning om, at det er i denne aldersgruppe, der er størst mobilitet og progression. Det anbefales, at der foretages en analyse af, hvorvidt denne hypotese kan bekræftes. Resultaterne heraf kan eksempelvis anvendes til at vurdere, hvorvidt der kan iværksættes yderligere tiltag til evt. at øge flowet i den yngre aldersgruppe yderligere. Denne analyse er også relevant i forhold til den foretagne tyngdeanalyse Analyse af forskelle i målgrupper Det er forventningen, at der er størst mulighed for progression og dermed for at påvirke flowet - for borgere, som er er omfattet af målgruppen psykiske lidelser frem for målgruppen af borgere med udviklingshæmning. Det anbefales derfor, at der foretages en analyse af flowudviklingen ud fra en opdeling i målgrupper med det formål at kunne fokusere indsatsen mest hensigtsmæssigt. Denne analyse er også relevant i forhold til den foretagne tyngdeanalyse. Flowanalyse 10

11 3. Tyngdeanalyse I nærværende afsnit præsenteres resultaterne af den udarbejdede tyngdeanalyse. 3.1 Anvendt metode Der er medtaget data vedrørende borgere, der er visiteret til indsats under henholdsvis Fagsekretariatet Ældre og Handicap (borgere med varigt forsørgelsesgrundlag) og Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed (borgere uden varigt forsørgelsesgrundlag). Data vises såvel særskilt for hvert fagsekretariat som samlet for begge fagsekretariater. Der indgår data vedrørende følgende foranstaltningsparagraffer i Serviceloven: socialpædagogisk støtte/vejleder/mentor i egen bolig efter 85 længerevarende botilbud efter 108 og 85 i døgntilbud midlertidige botilbud efter 107 dagtilbud: o aktivitets- og samværstilbud efter 104 o beskyttet beskæftigelse efter 103. Data er opgjort for perioden Det betyder dog ikke, at det viste udviklingsmønster er startet i 2016 hvilket bekræftes af tidligere udarbejdede aktivitetsstigningsmodeller. Den nuværende aktivitetsstigningsmodel bekræfter endvidere, at det er forventningen, at udgiftsudviklingen vil fortsætte fremadrettet. I analysen indgår kun borgere, der har Skanderborg Kommune som betalingskommune. Borgerne kan dog have forskellige handlekommuner). Handlekommunen er den kommune, der varetager sagsbehandling, opfølgning mv. for borgerne. Hvis man er betalingskommune, men ikke handlekommune, har man således ikke mulighed for at påvirke den takst, der betales for en borger, fordi man ikke varetager sagsbehandlingen, vælger tilbud til borgeren osv. Der er opgjort antal helårsborgere. Det betyder, at borgerne opgøres i antal årsværk (dvs. hvor borgerne kun indgår i den periode af et år, hvor de faktisk er indskrevet, såfremt de ind- eller udskrives i løbet af et år). Dette er modsat metoden i flowanalysen, hvor der opgøres i antal unikke borgere. Størstedelen af de borgere, der er i dagtilbud, modtager samtidig også en af de øvrige indsatser (f.eks. kan de bo på botilbud). Disse borgerne vil derfor optræde flere steder i analysens tabeller. Der er således ikke tale om unikke borgere også i modsætning til i flowanalysen. Alle udgifter er opgjort brutto. Det betyder, at refusion fra staten for særligt dyre enkeltsager, ikke indgår i opgørelsen. Tyngdeanalyse 11

12 3.2 Hvad viser tyngdeanalysen? Nedenstående tabel viser den samlede udvikling i antal helårsborgere, helårsudgifter til disse borgere samt gennemsnitsudgiften pr. borger. Tabel 4 Udvikling i antal, udgifter og gennemsnitsudgifter samlet for begge fagsekretariater Kilde: Disponeringssystemet Calibra Som det fremgår af ovenstående tabel, har der i perioden været en samlet stigning i helårsudgifterne på 11,0 %. I samme periode har der været en samlet stigning i antal helårsborgere på 9,4 %. Udgiftsudviklingen har således været højere end udviklingen i antal. Den samlede gennemsnitsudgift pr. borger er forholdsvis konstant og stiger med 1,4 % (sidst) i perioden. De samlede opgørelser dækker dog over udsving inden for de enkelte foranstaltningsparagraffer. Det er derfor værd at hæfte sig ved følgende: En stor stigning i udgifterne til midlertidige botilbud, mens antallet ikke stiger tilsvarende. Derfor ses en stor stigning i gennemsnitsudgiften/borger vedrørende midlertidige botilbud. En stigning i antallet, der modtager socialpædagogisk støtte i egen bolig efter 85, mens udgifterne ikke stiger tilsvarende. Derfor ses et fald i gennemsnitsudgiften/borger vedrørende 85-støtte i egen bolig. En stigning i både udgifter og antal vedrørende borgere, der bor i botilbud med døgnstøtte efter 85. Stigningen i antal er dog lidt højere end stigningen i udgifter. Derfor ses et lille fald i gennemsnitsudgiften pr. borger. Et fald i antal og udgifter vedrørende borgere i længerevarende botilbud efter 108. En samlet stigning i antal og udgifter vedrørende borgere i dagtilbud efter 103 og 104. Derfor ses en stigning i gennemsnitsudgiften/borger. Grafisk ser udviklingen ud som vist i nedenstående figur (2016 = indeks 100). Tyngdeanalyse 12

13 Figur 3 Udvikling i antal, udgifter og gennemsnitsudgifter/borger i alt for begge fagsekretariater Indeks - udvikling i antal, udgifter og gns.udgifter/borger Antal helårsborgere Helårsudgifter Gns.udgift/borger Analysen viser en forskel på mønsteret i udviklingen i forhold til, hvilken gruppe af borgere, man ser på. Nedenfor er det derfor valgt at undersøge udviklingen opdelt i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed og Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Det skal dog bemærkes, at på trods af forskellige udviklingstendenser mellem de to fagsekretariater, er det en fælles tendens, at udgifterne til 107 midlertidige botilbud stiger. Denne stigning er primært forårsaget af stigende gennemsnitsudgifter og ikke en stigning i antal helårsborgere. Dette indikerer et gennemsnitligt stigende behov/en stigende indsats vedrørende de borgere, der er indskrevet i et 107-botilbud samt at nogle af de borgere, der er startet i et 107-tilbud, er meget dyre. Det skal endvidere bemærkes, at tendensen til øgede udgifter i alt til botilbud og bostøtte er en landsmæssig tendens som altså bekræftes i den viste udvikling for Skanderborg Kommune Udvikling i tyngde Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed Borgere med indsats i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed er generelt karakteriseret ved at være uden varigt forsørgelsesgrundlag og med psykiske lidelser eller problemstillinger. Nedenstående tabel viser antal helårsborgere, helårsudgifter samt gennemsnitsudgift/borger i perioden vedrørende borgere med indsats i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed. Data er både opgjort i alt og fordelt på de foranstaltningsparagraffer, der visiteres efter i fagsekretariatet. Tyngdeanalyse 13

14 Tabel 5 Antal helårsborgere, helårsudgifter og gns.udgift/borger Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed Kilde: Disponeringssystemet Calibra I forhold til udviklingen vedrørende de borgere, der har indsats i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed, er det værd af hæfte sig ved følgende: En samlet stigning i udgifter og antal på henholdsvis 24,0 % og 29,2 %. At stigningen i antal er højere end stigningen i udgifter, medfører et samlet fald i gennemsnitsudgiften pr. borger på 4,1 %. En stigning på 40 % i antallet af helårsborgere, der modtager en socialpædagogisk indsats efter 85. Udgifterne er ikke steget tilsvarende (er steget med 7,6 %). Det medfører et fald i gennemsnitsudgiften pr. borger på 23,0 %. Fagsekretariatet har således etableret flere indsatser, uden at udgifterne stiger tilsvarende med antallet af indsatser. En stigning på 37,0 % i udgifter til 107 midlertidige botilbud. Antallet er ikke steget tilsvarende. Det medfører en stigning i gennemsnitsudgiften pr. borger på 31,9 %. Tendensen for 107 er således modsatrettet tendensen inden for 85. Da 107-indsatsen er den dyreste foranstaltning inden for området, er udgiftsstigningen inden for 107 bærende for den samlede udgiftsudvikling inden for området, hvor udgifterne er steget med samlet set 13,8 mio. kr. i perioden Udvikling i tyngde Fagsekretariatet Ældre og Handicap Borgere med indsats i Fagsekretariatet Ældre og Handicap er generelt karakteriseret ved at have varigt forsørgelsesgrundlag og med udviklingshæmning samt med psykiske lidelser eller problemstillinger. Nedenstående tabel viser antal helårsborgere, helårsudgifter samt gennemsnitsudgift/borger i perioden vedrørende borgere med indsats i Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Data er både opgjort i alt og fordelt på de foranstaltningsparagraffer, der visiteres efter i fagsekretariatet. Tyngdeanalyse 14

15 Tabel 6 Antal helårsborgere, helårsudgifter og gns.udgift/borger Fagsekretariatet Ældre og Handicap Kilde: Disponeringssystemet Calibra I forhold til udviklingen vedrørende de borgere, der har indsats i Fagsekretariatet Ældre og Handicap, er det værd af hæfte sig ved følgende: En samlet stigning i udgifter og antal på henholdsvis 7,1 % og 2,5 %. At stigningen i udgifter er højere end stigningen i antal, medfører en samlet stigning i gennemsnitsudgiften pr. borger på 4,5 %. En stigning i udgifter til 107 midlertidige botilbud på 29,0 % i perioden, mens der kun er en stigning i antal på 2,8 %. Det medfører en stigning i gennemsnitsudgiften pr. borger på 25,5 %. Et markant fald i udgifter og antal vedrørende 108 længerevarende botilbud. Den højeste gennemsnitspris pr. borger er for borgere i 108-botilbud. Det betyder også, at frafald/tilgang af enkelte borgere her kan betyde meget for den samlede udgift på området. 3.3 Hvad kan tyngdeanalysen give anledning til af anbefalinger? Den udarbejdede tyngdeanalyse danner udgangspunkt for, at det anbefales at arbejde videre med en række selvstændige forhold. Anbefalingerne skal ses som en række redskaber til, at fagsekretariaterne Beskæftigelse og Sundhed og Ældre og Handicap kan bremse den forventede fremadrettede udgiftsvækst på området Faglig styring: indsatstrappen og mindste-indgrebsprincippet Når der visiteres til en indsats inden for de foranstaltningsparagraffer, der indgår i nærværende analyser, visiteres der ud fra indsatstrappen. Indsatstrappen beskriver visuelt den tilgang, at mennesker skal være så selvhjulpne som muligt. Derfor skal der altid bevilges den mindst indgribende indsats. Jo højere oppe på indsatstrappen, jo mere specialiseret og indgribende en indsats. Indsatstrappen er vist nedenfor og indgår endvidere i indledningen til de kvalitetsstandarder, der er udarbejdet i foråret Tyngdeanalyse 15

16 Figur 4 Indsatstrappen Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Socialpædagogisk støtte i egen bolig Dagtilbud, ledsagelse Diverse forebyggende, opsøgende og uvisiterede indsatser (herunder indsatser uden lovgrundlag og frivilligindsatser) Almenområdet (herunder eksempelvis uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet) Flest mulige indsatser skal iværksættes så langt nede på trappen som muligt. Det betyder, at hvis en borger har behov for en indsats, skal det altid være den indsats, der griber mindst muligt ind i borgerens liv og giver borgeren den bedste mulighed for at leve livet uden at være afhængig af faglig hjælp og støtte. Det er derfor anbefalingen, at det ved såvel opstart som ved opfølgning altid afdækkes, hvorvidt en mindre indgribende indsats kan kompensere for borgerens nedsatte funktionsevne. Ovenstående kan medføre, at udgifter til f.eks. bostøtte efter Servicelovens 85 kan reduceres, fordi en række borgere i stedet kan modtage eksempelvis et gruppeforløb efter Servicelovens 82 a, som er mindre indgribende end en indsats efter 85. Det kan f.eks. også være, at udgifter til 107 midlertidige botilbud kan reduceres, fordi en række borgere i stedet kan modtage støtte efter Sikre sammenhæng mellem behov, indsats og takst Det skal altid sikres, at der er sammenhæng mellem borgerens behov, den indsats der iværksættes i forhold til borgeren, og den takst der betales for indsatsen. For at sikre denne sammenhæng anbefales det, at der iværksættes en procedure for, hvordan dette sikres. Dette kræver bl.a., at der arbejdes med den faglige styring, således at alle bestillinger af indsatser er så konkret beskrevet, at der kan følges præcist op på indsatsen, og så man ved, hvad den betalte takst dækker. Dette gælder både ved eksisterende sager og ved nye sager. Tyngdeanalyse 16

17 Ved hele tiden at fokusere på at sikre sammenhæng mellem behov, indsats og takst er det forventningen, at udgifterne til indsatserne i et vist omfang kan reduceres Særskilt fokus på 107-midlertidige botilbud Begge fagsekretariater oplever stigende udgifter til borgere, der bor i midlertidige botilbud efter Servicelovens 107. Borgerne er primært i midlertidige botilbud uden for Skanderborg Kommune. Dem, der er i midlertidigt botilbud i Skanderborg Kommune, bor på botilbuddet Kjærsholm. Selvom der kan konstateres en mindre stigning i antallet af helårsborgere, der er i midlertidigt botilbud i perioden , er de stigende udgifter hertil langt overvejende udtryk for en stigende gennemsnitsudgift altså at den enkelte borger gennemsnitligt er blevet dyrere. Dette er bl.a. forårsaget af, at nogle få meget dyre sager påvirker gennemsnitsudgiften betragteligt. Det anbefales, at der arbejdes målrettet med at fokusere på udgifterne til midlertidige botilbud. Dette gælder f.eks. i forhold til følgende: Løbende målgruppevurderinger. Hvad forstås ved et midlertidigt botilbud i forhold til eksempelvis opholdslængde? Boliger, borgerne har mulighed for at betale husleje for, internt i Skanderborg Kommune. Der er risiko for, at borgere bliver indskrevet i botilbud uden for Skanderborg Kommune, fordi der ikke er tilstrækkelig boligkapacitet i Skanderborg Kommune (gælder i altovervejende grad for borgere med psykiske lidelser) Målrettet fokus på at sikre overensstemmelse mellem indsats og takst f.eks. ved hjælp af systematisk proces ved takstforhandling. Denne analyse er også relevant i forhold til resultaterne af den foretagne flowanalyse Analyse af alderssammensætningen i tilbuddene Det anbefales at foretage en analyse af alderssammensætningen i tilbuddene. Dette med henblik på at undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mellem alder og udgift med den hypotese, at yngre borgere (18-30 år) har højest gennemsnitsudgift. Formålet med analysen er, at denne bl.a. kan danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt man kan påvirke gennemsnitsudgiften for yngre borgere ud fra en betragtning om, at denne gruppe potentielt har størst mulighed for progression. Denne analyse er også relevant i forhold til den foretagne flowanalyse Analyse af forskelle i målgrupper Det er forventningen, at der er størst mulighed for progression og dermed for at påvirke gennemsnitsudgiften - for borgere, som er er omfattet af målgruppen psykiske lidelser frem for målgruppen af Tyngdeanalyse 17

18 borgere med udviklingshæmning. Det anbefales derfor, at der foretages en analyse af tyngdeudviklingen ud fra en opdeling i målgrupper med det formål at kunne fokusere indsatsen mest hensigtsmæssigt. Denne analyse er også relevant i forhold til den foretagne flowanalyse. Tyngdeanalyse 18